Dagsorden til møde i styregruppen for udbredelse af digitale for- løbsplaner d. 18. november 2019
Mødet afholdes d. 18. november 2019 kl. 13.00-14.30 i Sundheds- og Ældreministeriets lokale s.25.
Dagorden
1. Opsamling fra sidste styregruppemøde
2. Status for udbredelse af forløbsplaner for KOL og diabetes 3. Plan for udvikling af forløbsplaner til kroniske hjertepatienter 4. Forløbsplaner til patienter med kroniske lænderygsmerter
5. Afrapportering på projekt vedr. analyse af datakvaliteten i forløbsplaner 6. Evaluering af forløbsplaner
7. Medicinoplysninger i lægesystemet forløbsplansformular 8. Projektets risici
9. Næste møde 10. Evt.
1. Opsamling fra sidste styregruppemøde
Problem
Styregruppen orienteres om opfølgning på udvalgte emner, der blev drøftet ved styregruppemødet d. 13. august 2019.
Baggrund
Til styregruppemøde d. 13. august 2019 blev følgende emner drøftet:
a) Overdragelse af artikler om lænderygsmerter til Lægehåndbogen
Styregruppen drøftede muligheden for, at artikeludkast udarbejdet i forbindelse med forløbsplaner til patienter med kroniske lænderygsmerter overdrages til Læge- og Patienthåndbogen til færdiggørelse og publicering.
Styregruppen har nu skriftligt godkendt, at forløbsplansprojektet betaler 50.000 for færdiggørelse af artiklerne til publicering i Læge- og Patienthåndbogen.
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY Sagsbeh.: DEPNIBE Koordineret med:
Sagsnr.: 1802054 Dok. nr.: 1028777 Dato: 12-11-2019
Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap.
Styregruppen godkendte d. 13. august, at data fra forløbsplaner kan anvendes i klyngevisninger.
PLO’s IT- og dataudvalg har efterfølgende drøftet, hvorvidt håndtering af data til klyngevisningen skal ske via PLSP eller KIAP.
PLO orienterer om resultatet af udvalgets drøftelse.
Løsning
Det indstilles, at styregruppen tager orienteringerne til efterretning 2. Status for udbredelse af forløbsplaner for KOL og diabetes
Problem
Styregruppen orienteres om status på udbredelse af forløbsplaner.
Baggrund
Der er stadig udvikling på området både ift. antal tilmeldte lægepraksis og i antal lægepraksis, der går i gang med at anvende forløbsplaner til deres patienter.
Styregruppen besluttede til sidste styregruppemøde at sætte måltal for udbredelse på 60 pct. blandt ydere frem mod dette styregruppe og at intensivere aktiviteter for udbredelse.
Løsning
Tove Lehrmann fremlægger statistik over udbredelsen af forløbsplaner for KOL og diabetes, herunder status på målsætningen om 60 pct.’s udbredelse. Derudover orienteres styregruppen om status for de konkrete udbredelsesaktiviteter, der blev drøftet til sidste styregruppemøde.
Det indstilles, at styregruppen tager orientering om status på udbredelse og udbredelsesaktiviteter til efterretning.
3. Plan for udvikling af forløbsplaner til kroniske hjertepatienter
Problem
Styregruppen orienteres om status på udvikling og implementering af forløbsplan for iskæmisk hjertesygdom.
Baggrund
RLTN og PLO har på baggrund af indstilling fra styregruppen for digitale forløbsplaner godkendt at igangsætte udvikling af forløbsplaner til kroniske hjertepatienter. Dette følger af OK18 aftalen, at der er afsat økonomiske midler til udvikling og udarbejdelse af
forløbsplaner til øvrige område udover KOL, diabetes type-2 og kroniske lænderygsmerter.
Løsning
Læge Henrik Rasmussen, formand for den lægefaglige arbejdsgruppe, orienterer om arbejdet i den lægefaglige gruppe, der er i gang med at definere det lægefaglige indhold i forløbsplanen for iskæmisk hjertesygdom. Herunder orienteres styregruppen om udvikling af patientens side med mulighed for afprøvning af indsats.
Det indstilles, at styregruppen tager orientering om status på implementering af hjerteforløbsplanen til efterretning.
4. Forløbsplaner til patienter med kroniske lænderygsmerter Bilag 1: Forløbsplaner til patienter med lænderygsmerter
Problem
Styregruppen orienteres om den lægefaglige arbejdsgruppes vurdering af muligheden for at udvikle forløbsplaner til patienter med kroniske lænderygsmerter.
Baggrund
Da styregruppen godkendte at pausere arbejdet for udvikling af en forløbsplan til patienter med en verificeret lumbal diskusprolaps, blev det samtidig besluttet, at det skulle undersøges, om der med fordel kan udvikles forløbsplaner til andre patientgrupper med kroniske lænderygsmerter.
Løsning
Læge Henrik Rasmussen, formand for den lægefaglige arbejdsgruppe, orienterer om arbejdsgruppens notat med vurdering af, om andre patientgrupper med kroniske lænderygsmerter kan have glæde af en forløbsplan. Den lægefaglige arbejdsgruppe konkluderer jf. bilag 1, at denne patientgruppe ikke egner sig til at få lavet en forløbsplan i almen praksis med de bærende argumenter, at patientgruppen ikke behøver gå i et forløb hos egen læge, og der ikke findes strukturerede data for patientgruppen. Hvis man ønsker at se på mulighederne for at lave en forløbsplan for visse rygpatienter, anbefaler
arbejdsgruppen, at mulighederne herfor undersøges i et forskningsprojekt.
Det indstilles, at styregruppen tager notatet til efterretning og drøfter den videre proces for udvikling af forløbsplaner til patienter med lænderygsmerter.
5. Afrapportering på projekt vedr. analyse af datakvaliteten i forløbsplaner Bilag 2: Analyse af datakvalitet i forløbsplaner for KOL og diabetes
Problem
I udviklingen og implementeringen af forløbsplaner er der identificeret fejl, mangler og udfordringer med kvaliteten af de data, som lægesystemerne anvender i forløbsplanerne.
For at kunne generere en forløbsplan i forløbsplansmodulet i lægesystemet er det vigtigt, at de data, der skal anvendes til forløbsplanen, har en så god kvalitet, at data kan indgå i algoritmer og beregninger baseret på lægefaglig viden. En dårlig kvalitet kan betyde manglende oplysninger i patientens forløbsplan eller i værste fald give anledning til fejlberegninger.
Løsning
For at afdække de mulige årsager til dårlig datakvalitet, er der gennemført en teknisk analyse af de data, der indgår i KOL- og diabetesforløbsplanerne. Analysen har taget udgangspunkt i de relevante patientværdier, der indgår i forløbsplanerne, hvor der er foretaget dataudtræk fra 7 klinikker fordelt på 4 systemhuse.
Analysen har afdækket en række mulige årsager til udfordringer med datakvaliteten i forløbsplanerne:
• Der er udfordringer med den tekniske registrering af data, den tekniske struktur i lægesystemerne og i nogle tilfælde i lægernes inddateringer: fx anvendelse af fritekst i alfanummeriske felter, fejlregistreringer, ændring af laboratoriesvarene i almen praksis samt manglende intern validering af data
• Der er udfordringer med standarder og snitflader – og anvendelsen af dem: fx overførsel af data via FNUX-standarden, manglende ”standarder” for teknisk validering, ”fejl, der ikke er fejl” samt ikke stringent brug af laboratoriekoder og - tabeller
Analysen har resulteret i en række anbefalinger til forbedring af datakvaliteten:
• Data som modtages i et lægesystem skal kunne videregives uændret til forløbsplansmodulet
• Der er behov for, at alle data fra lægesystemerne overføres uændret til forløbsplansmodulet. På kort sigt kan forløbsplansmodulet opdateres med en validering og mønstergenkendelse, så det sikres, at relevante data, som ikke overholder de tekniske formater, alligevel kan indgå i forløbsplanerne
• Der er behov for øget fokus på (gen)anvendelse af data og dermed behov for at
”modne” lægesystemerne. Der foreslås at igangsætte arbejdet med et fælles datakatalog, som beskriver de relevante data
• Der er behov for løbende monitorering og mere omfattende test af lægesystemerne, så man kan finde fejl og få dem rettet op
Den samlede konklusion er, at der behov for en dybere og bredere analyse med
udgangspunkt i data gennem hele forløbsplansflowet. Det langsigtede mål er, at data skal være valide ved kilden, og at ingen part må ændre i de data som anvendes på tværs af parterne. Forløbsplansmotoren vil være central for at kunne danne anonymiserede udtræk af relevante data, som skal analyseres nærmere.
Det indstilles, at styregruppen tager analysens resultater til efterretning og i første omgang godkender:
1. igangsættelse af arbejdet med øget validering gennem mønstergenkendelse af data fra lægesystemerne
2. sikring af, at der ikke sker ændringer i de data som overføres via PLSP fra lægesystemerne til FLP-modulet
3. igangsættelse af arbejde med et teknisk datakatalog over relevante data
Derudover videregives resultaterne både i forhold til metode, fund og anbefalinger til arbejdet i projektet vedr. datakvalitet i almen praksis
6. Evaluering af forløbsplaner
Bilag 3: Oplæg til evaluering af forløbsplaner (tilrettet efter kommentarer fra Sundhedsstyrelsen og MedCom)
Problem
Styregruppen forelægges status og plan for gennemførsel af en evaluering af digitale forløbsplaner.
Baggrund
Der skal jf. OK18 gennemføres en evaluering af forløbsplanerne. Styregruppen har tidligere drøftet timing af evalueringen og vurderet, at evalueringen skal være færdiggjort i 1. kvartal 2020 for, at resultater kan indgå i kommende overenskomstforhandlinger.
Løsning
Styregruppen har haft det vedlagte oplæg til skriftlig høring med henblik på udsendelse af udbud af ekstern bistand til evaluering, der kan blive foretaget i perioden december 2019 – april 2020.
Det foreslås, at styregruppen udpeger en arbejdsgruppe, der skal medvirke til at kvalificere indholdet af evalueringen i samarbejde med konsulentfirmaet.
Fokus for evalueringen vil dels være på patienternes oplevelse af, hvorvidt
forløbsplanerne understøtter egenomsorg og giver dem et overblik over eget forløb, dels lægernes vurdering af forløbsplanerne som værktøj, hvilket vil give en vurdering af barrierer for yderligere udbredelse. Evalueringen skal derudover give anbefalinger til, hvordan konceptet for digitale forløbsplaner kan videreudvikles, så det i fremtiden i endnu højere grad kan understøtte en behandling af høj kvalitet i almen praksis samt involvere patienter i deres forløb.
Det indstilles, at styregruppen drøfter formål med evalueringen og deltagere i arbejdsgruppen.
7. Medicinoplysninger i lægesystemet forløbsplansformular
Problem
I oktober 2019 blev der fortaget en ændring af de relevante data, som indgår i KOL forløbsplanerne. Ændringen betød, at alle de klinikker, som er tilmeldt KOL forløbsplaner, (ca. 1.300 klinikker) skulle kunne håndtere at fremsøge de nye relevante data og sende data til PLSP, så data kan indgå i KOL forløbsplansformularen i lægesystemerne.
Ændringen blev monitoreret, så der centralt kunne skabes et overblik over eventuelle klinikker som ikke tog de nye relevante data i anvendelse. I den forbindelse blev det konstateret at et lægepraksissystem overførte medicinoplysninger fejlagtigt for nogle (få) patienter. Årsagen til hændelsen skyldes formodentligt sammenlægning af
lægepraksissystemer.
Løsning
Hændelsen er blev drøftet i forløbsplansprojektets tekniske gruppe. Gruppen finder, at patientens medicinoplysninger på sigt skal hentes af FLP-modulet fra FMK, så det sikres at oplysningerne altid er opdaterede.
Teknikgruppe holder et møde den 2. december 2019, hvor der udarbejdes et forslag til en løsning.
Det indstilles at styregruppen tager orienteringen til efterretning.
8. Projektets risici
Bilag 4: Identificerede risici og muligheder – udbredelse af forløbsplaner Bilag 5: Identificerede risici og muligheder – teknisk konsolidering Bilag 6: Identificerede risici og muligheder – hjerteforløbsplan
Problem
Styregruppen orienteres om projektets væsentligste risici og skal tage stilling til eventuelle korrigerende handlinger, jf. bilag 4-6.
Baggrund
Der føres en risikolog over de tre hovedspor i projektet:
1) Udbredelse af forløbsplaner for KOL og diabetes 2) Teknisk konsolidering
3) Implementering af hjerteforløbsplanen
Ad 1) Det foreslås, at der igangsættes en mere offensiv indsats for at få klinikkerne til at tage forløbsplaner i anvendelse.
Ad 2) Den sidste release i september måned har vist, at lægesystemernes synkronisering af data på PLSP virker. Vedr. risikoen for manglende ressourcer ift. udvikling på PLSP, ar- bejdes sammen med PLO på at etablere en porteføljestyregruppe for PLSP, som bl.a. skal have til opgave at koordinere udviklingsaktiviteter og driftsefterspørgslen på PLSP.
Ad 3) Arbejdet følger tidsplanen. Det er dog vigtigt at sikre en veldefineret målgruppe for forløbsplanen, som giver mening i det daglige arbejde i klinikken.
Løsning
Det indstilles, at styregruppen tager risikovurderingen til efterretning og drøfter korrigerende handlinger.
9. Næste møde
Næste styregruppemøde er d. 4. februar 2020.
10. Evt.
