Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Giersing, O. M.; af O. M. Giersing.

Titel | Title: Nogle Henstillinger til vore Myndigheder

Sædelighedssagen vedkommende

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : i Kommission hos V. Thaning &

Appel, 1895 Fysiske størrelse | Physical extent: 19 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

Qiersing.

Henstillinger I.i i iHulmif.

</é,

jty

SMAASKRIFTER

UDGIVNE AF

FORENING IMOD LOVBESKYTTELSE FOR USÆDELIGHED.

VII.

NOGLE HENSTILLINGER

TIL

V O R E M Y N D I G H E D E R

SÆDELIGHEDSSAGEN VEDKOMMENDE.

AF

O . M . G I E R S I N G ,

F H V . S T I F T S L Ä G B , R . A F D B C .

« R B S M K D L K M A F K G L . S V E N S K E M E D I C I N S K E S O C I R T E T .

K J Ø B E N H A V N .

I KOMMISSION HOS V. THANING <fe A P P E L . G R Æ B E S B O G T R Y K K E R I .

1895.

<TN1 Sti

INDHOLD.

1. Lov io. April 1874 overfor Retfærdighedens Fordringer 1 2. Sagkyndiges Vidnesbyrd om Gavnligheden af politiordnet Utugt. Se vor

Forenings Smaaskrifter VI 6

3. Den offentlige Prostitutions Afskaffelse i vore Kjøbstæder. Se Ugeskrift

f. Læger 28. Dec. 1894 • 1 1

4. Er Usædelighed beskyttet ved Lov 10. April 1874. Se aAvisen» ^{6. Juni}

s. A '6

5. Indsigelse imod Dr. Commenge's Anbefaling af offenlig Prostitution. Se

«Avisen», 3 Aug. d. A

Loven af 10. April 1874 overfor Retfærdighedens Fordringer.

Ved Lov io. April 1874, der, som bekjendt, er givet for at modarbejde de tiltagende Utugtssygdomme, er den saakaldte

«otifenlige Prostitution» bleven ordnet under Politiets Tilsyn, og under visse Former bleven tilladt som en lovlig Næringsvej for Kvinder, — og vort lille Fædreneland er det eneste Land i Verden, hvor en saadan Lov nu findes.

I hvilken Grad denne Lov, fornemmeligt ved det af vor Justits­

minister Nellemann udfærdigede Regulativ af 9. Marts 1877 for Politiets \ irksomhed i denne Sag, staar i Strid med vor kristne Polkekiikes Morallære og vor Ungdoms Undervisning, er ofte nok bleven klart fremhævet, uden at nogen i den Henseende har turdet indlade sig paa at forsvare den, — og nu for kort siden har Pastor Schack i sit dygtige lille Skrift direkte hen­

vendt det «Sporgsmaal til danske Jurister,» hvorledes denne Lov lader sig forsvare for Retfærdighedens Domstol?

Saavidt mig bekjendt er der endnu ikke fra nogen Jurist kommet noget Svar paa dette ligefremme Spørgsmaal, der dog særdeles synes at maatte interessere vor Justitsminister, som stadigt holder saa stærkt paa dette System, hvorved Staten i et hygiej­

nisk Øjemed ordner og beskytter Usædelighed, og det være mig derfor tilladt at paavise, hvorledes dette System ligefrem krænker Retfærdighedens Fordringer.

At et vort næsten ganske lignende System i dette Aarhundrede ei bleven indført næsten overalt i Europa, er os jo alle be-

kjendt; men man indskrænkede sig til at gjøre dette ved en Politiforanstaltning, der jo igjen let lod sig ophæve, og undsaa sig for at bringe denne Sag ind for en lovgivende Forsamling. Kun i England var det ikke muligt, at give Politiet en saadan Magt, dertil var og er Agtelsen for den personlige Frihed der alt for stor; men da Utugtssygdommene tiltoge saa stærkt blandt det hværvede Mandskab i Flaade og Hær, bearbejdede de militaire Overlæger, som troede paa Systemets Gavnlighed, saa ivrigt Krigsministeren, at han bestemte sig til at forelægge Parlamentet en Lov derom, hvilken han med stor Besvær fik vedtaget i 1866, og som ganske var lig vor senere Lov Apr. 1874, — men som kun gjaldt i de engelske Garnisonsstæder. — Der rejste sig imid­

lertid snart en saadan Uvilje især blandt Landets Kvinder under Mrs. Josephine Butler s Ledelse imod den usømmelige og uret­

færdige Maade, hvorpaa Kvinden efter den Lov blev behandlet, at der stadigt i Underhuset fremkom Forslag til at faa Loven hævet. Det var den nidkjære Mr. Stansfeld, som indbragte disse Forslag, men de bleve hvert Aar forkastede, indtil han fandt paa en ny Vej i 1886, og den bestod i, at han i Under­

huset forelagde det Spørgsmaal, «.om Loven aj 1866 ikke stod 1 aabenbar Strid med den kristelige Sædelighedslæreh Dette var der nu intet Medlem, som turde benægte, og Ministeren tog deraf Anledning til at suspendere Loven, tilmed da den i hygeinisk Henseende havde skadet istedetfor at gavne, og to Aar derefter blev den ganske tilbagekaldt. — Mon ikke en lignende Frem- gangsmaade hos os kunde faa den samme Ynkning, om nogen af vore Rigsdagsmænd vilde forsøge den r

Ogsaa hertillands var det efter 1 ilskyndelse af nogle ansete Læger, at Minister Klein indbragte sit Forslag til Lov 10. Apr.

1874*, men den fik en langt større Rækkevidde end den engelske Lov, som kun angik Garnisonsstæderne, medens det hos os er bestemt, at «offenlig Prostitution skal herske i Hovedstaden og kan indføres i enhver Kjøbstad, hvor Byraad og Politimestei ere enige om at ønske det». —Vi ville nu undersøge, i hvilket For­

hold Bestemmelser i denne Lov staa til Grundsætningerne for en retfærdig Straffdov.

Blandt de Principper, som ansete lovkyndige f. Ex. Profes­

sorerne Sheldon-Arnos i England, Laveleye i Belgien o. a. for­

lange overholdte i en god og retfærdig Straffelov, skal her nævnes

3

nogle cif de vigtigere, for at se, hvorvidt de ere respekterede i vor Lov med tilhørende Regulativ.

/. En Undersaat bor ikke alt for let kunne anklages, og enhver maa anses for uskyldig indtil hans Brøde er bevist.

Hertil tager Loven med Regulativet intet Hensyn. Efter den kan enhver Kvinde, til hvis Sædelighed en Politibetjent fatter

«Mistanke», af ham blive ført frem for en Politiinspektør for af denne at modtage en Advarsel; men tilstaar hun, at hun ikke lever sædeligt eller hun dertil giver sit Samtykke, da bliver hun tvungen til at lade sig undersøge af en Læge, og er hun smittet, da bliver hun indlagt paa Hospitalet. Viser det sig derimod, at hun endnu ei jomfruelig, hvorpaa man f. Ex. i Paris og andre store Byer, hvor Systemet er i Virksomhed, ikke saa sjældent har Exempler, da gjøres der hende derfor ingen Undskyldning.

Man ser heraf, hvor let selv en hæderlig ung Pige ved denne Lov kan komme i uforskyldt Ulejlighed. — fortsætter en advaret Pige sit daarlige Liv, da bliver hun atter advaret, straffet med

\ and og Brød og dsl. og derefter endeligt indskreven som privi- ligeret Skøge med Ret til frit at ernære sig ved Utugt, — og, man tænke sig, at en saadan Indskrivning efter Regulativets § 3 endog kan foretages med en Pige, <som er 16 Aar, og dertil er tilstrækkeligt legemligt udvikleth — Dersom nu en saadan indskreven Pige allerede har gjennemgaaet en Kur for Syfilis, da er hun, som vi senere ville se i «Sagkyndiges Vidnesbyrd», vel skikket til strax at udbrede den Sygdom, som det netop er Systemets Mening at forhindret —

2. l-M Straf maa støttes paa sikre Vidnesbyrd og ikke paa løs Formodning.

Sikre \ idnesbyrd i disse Sager er det efter deres Natur ofte helt umuligt at bringe tilveje, og i de allerfleste Tilfælde blivei det altsaa en Politibetjents c Mistanke» eller løse Formod­

ning, hvorefter en Kvinde kan stævnes for en Politiembedsmand, for at gjøre kede for sit sædelige Liv. Hvor mangen en ung Pige bliver ikke derved bragt ind i Forhold, som lidt efter lidt udvikle sig saaledes, at det ender med, at hun bliver »indskrevet»

og faar Tilladelse til at leve netop i den Last, for hvilken hun bliver foi fulgt og straffetr Efter Loven kunde jo en saadan Kvinde

4

før uden videre af Politiet beordres til at tage Bolig i et Bordel, hvor hun i faa Aar endnu mere baade sjæleligt og legemligt maatte gaa tilgrunde i lutter Elendighed. Uden de sikkreste Vidnesbyrd burde en ung Pige derfor ikke indkaldes for Politiet.

Efter den nye Lov i. Marts 1895 maa vel Politiet nu ikke tvinge en Skøge til at flytte ind i et Bordel; men naar det efter Loven kan straffe en saadan for «Overtrædelse af Reglementerne»

med Vand og Brød eller Tvangsarbejde i 3 Maaneder, saa er det let at forstaa, hvorledes hun, om det ønskes, kan bringes til at foretrække Bordellet for disse Straffe. Som paavist af Højesteretsassessor Mourier, vil denne nye Lov derfor næppe faa nogen praktisk Betydning, saa at den omtrent lige saa godt vilde kunne undværes.

? En Straf bør staa i Forhold til Brøden og maa ikke yderligere kunne fordærve den dømte.

Ved at ringeagte denne Fordring træder Lovens Uretfærdig­

hed ret frem. En ung Kvinde, som oftest opvoxet under de sørgeligste Forhold, lader sig forføre af en Mand for derved at kunne skaffe sig et behageligere Liv og fortsætter dette, indtil hun vækker Politiets Opmærksomhed. Hun bliver da stævnet, advaret og atter advaret, indtil hun ender med at blive indskrevet som fast Skøge. — Hvori bestaaer nu hendes Brøde imod Staten? — Giver en saadan Kvinde Forargelse, kan hun paa forskjellig Maade blive straffet; men for øvrigt er hendes Brøde jo væsen­

ligt af moralsk Natur, mod hvilken Loven burde søge at virke ved et eller andet opdragende Middel; men denne Vej gaai nu Loven ikke. Den giver hende tværtimod Tilladelse til under dens Beskyttelse at fortsætte den samme Brøde, hvorfor hun straffes! Paa denne Maade bliver hun altsaa ikke alene saa godt som tvungen til at fortsætte sit lastefulde Liv, men bliver derved yderligere fordærvet i moralsk Henseende! — Hvor skal man nu finde en Behandling, som i den Grad krænker Fornuftens og Retfærdighedens Fordringer?

Mand og Kvinde skal saa vidt muligt stilles ligt for Loven.

Mod dette Grundprincip synder Loven paa den mest op­

rørende Maade. For at forebygge en Sygdom, som kun frem­

5

kaldes ved en Samvirken af begge Kjøn, straffer den kun Kvinden og forbigaar ganske Manden, uagtet han lige saa fuldt bidrager til Sygdommens Udbredelse som Kvinden, — en Forbigaaelse, hvorved Erfaringen har lært, at Lovens Hensigt tilmed aldrig kan opnaas. Medens Manden saaledes har fuld Frihed til at fortsætte sit usædelige Liv, bliver hun alene anset som den skyldige og af Loven behandlet som en retsløs Person paa en saa oprørende og barbarisk Maade, at hun i de allerfleste Tilfælde fuldkommen maa gaa tilgrunde.

Overveje vi nu, i hvilken Grad man ved Udarbejdelsen af Lov i o. April 1874 med tilhørende Regulativ har forsømt at tage Hensyn til disse Regler for en retfærdig Straffelov, da synes den aabenbart at maatte kunne stemples som en lidet ret­

færdig Lov, og det er vanskeligt at forstaa, hvorledes den af en Justitsminister kan være indbragt i Rigsdagen, og dér kan være vedtaget.

Man gyser med Rette over den Behandling, som bydes en Slavinde af en ond Herre eller Slavefoged; men hvad er dog dette imod den Tilværelse, som venter en letfærdig Kvinde efter denne Lov, især naar hun først er kommen ind i et offent­

ligt Hus, hvor hun er tvungen til at hengive sig for enhver, som begjærer det, indtil Kræfterne svigte hende? Mon nogen kan tænke sig et værre Helvede for et forvildet kvindeligt Væsen?

Det er derfor at ønske og haabe, at vore lovgivende Myndig­

heder ret maa faa Syn for, hvad denne Lov indeholder af Uret og Kval for saa mange unge Kvinder, som, om de ikke i deres første Ungdom ere faldne for usædelige Mænds Forførelse, dog som oftest ere opvoksede i ulykkelige Hjem, hvor de ligefrem opdrages til Usædelighed,— og at den Dag ikke maa være fjærn, da denne Lov maa blive hævet, og at der maa findes retfærdige og virksomme Midler til Opnaaelse af dens Øjemed.

6

Sagkyndiges Vidnesbyrd om den sanitære Gavnlighed af politiordnet Utugt.*)

Da Napoleon i Aarhundredes Begyndelse efter sine Over­

lægers Raad indførte politiordnet Utugt, saakaldet offenlig Pro­

stitution, i Frankrig for at beskytte sine Soldater mod veneriske Sygdomme, lovede man sig deraf de bedste Resultater, og dette System blev da snart optaget i de forskjellige europæiske Stater.

Det vilde imidlertid ikke opfylde de lovede Fordele; Sygdommen voxede tværtimod stadigt mere i Antal og i Ondartethed, hvor kraftigtige Forholdsregler Politiet end tog, og i manfoldige Aar k u n d e L æ g e r n e i k k e d e r t i l f i n d e n o g e n G r u n d . P ø r s t f o r c . 2 5

Aar siden fik de Øjnene op for, at Grunden laa deri, at de hidtil ikke ret havde forstaaet Sygdommens sande Natur. Man var nemlig gaaet ud fra, at den værste Porm af disse Syg­

domme, nemlig Syfilis, kun i sit første Anfald var smitsom, og at den syge, som var helbredet derfor, var bleven Giften kvit,

— og hvis dette havde været rigtigt, kunde Systemet vistnok have gjort nogen Gavn til at forebygge dens Udbredelse; men saaledes var det nu ikke. Man kom nu under Vejr med, at disse syge, baade Mænd og Kvinder, efter tilsyneladende at være helbredede for det første Anfald, endnu i de følgende

5 å 6 Aar vedbleve at have Giften i Blodet, saa at de endnu i alle disse Aar, selv om de tilsyneladende vare friske, kunde vedblive at overføre Smitten, f. Kx. paa en sund Ægtefælle og paa andre. Man vil let forstaa, at naar Systemet paalæggei sine Læger at give de udskrevne Skøger, som have gennemgaaet Behandling for det første Anfald af Syfilis, «sundt Pas» med Ret til atter at begynde deres vante Levevis, uagtet de endnu i fiere Aar ere i Stand til at forplante Giften, saa maa dette viike mægtigt til at udbrede den Sygdom, som det netop vai Syste­

mets Mening at skulle forhindre.

En af de Læger, som først oflfenligt tog alvorligt fat paa

*) Se Maanedsblad Marts d. A.

7

dette Spørgsmaal, var Prof. Sperck, Overlæge ved Hospitalet for disse Sygdomme i St. Petersborg. I Byens "Medicinische Wochenschrift» skrev han i 1876 en længere paa sin mange- aarige og rige Erfaring grundet Artikel om disse Forhold. Efter en detailleret Statistik viser han, at det overvejende Antal af smittede Mænd havde paadraget sig Syfilis hos Kvinder, som, efter at have været behandlede for det første Anfald, havde er­

holdt Lægeattest for at være smittefri. Hvor begribeligt det er, at det maatte gaa saaledes, paaviser han ved at oplyse, at der blandt de 968 indskrevne Skøger, som i 1875 bleve behandlede paa hans Hospital, kun var 48, som havde Syfilis i første Pe­

riode, medens der var 111, som befandt sig i Sygdommens anden saakaldte condylomatøse Periode, og som havde haft Frihed til at drive deres Virksomhed uagtet deres Farlighed for at udbrede Smitten.

Blandt andre velbekjendte Læger, som have ofifenliggjort lignende Erfaringer, vil jeg blot nævne den højtansete Professor Fournier i Paris. Af 873 Mænd, som hos ham søgte Raad, vare de 625 blevne smittede hos condylomatøse Kvinder, som alle havde haft Lægeattester for at være helbredede.

Da indskrevne Skøger efter Sperck?s Undersøgelser saa godt som alle ere syfilitiske, inden to Aar ere gaaede, og derefter befinde sig i den condylomatøse Periode, burde disse efter hans Mening, for ikke at udbrede Sygdommen, i det mindste i de følgende 5 Aar holdes ganske afspærrede fra al Omgang; — men hvorledes skulde dette kunne lade sig gjøre?

Sperck slutter efter alt dette med den Erklæring, at enhver Læge, som giver en Skøge, som i 3 Aar har virket som saa- dan, «Attest for Sundhed, dermed undergraver Publikums Tillid til Lægestandens Dygtighed eller Samvittighedsfuldhed!»

I 1887 blev der i Kiew af det medicinske Selskab nedsat et Udvalg for om muligt at finde Midler til at modarbejde den i denne By paa ca. 200,000 Indbyggere stadigt tiltagende Syfilis, til 1 rods for den strængt gjennemførte politiordnede Utugt, og dette Udvalg fik til Formand den bekjendte Syfilidolog, Pro­

fessor Stoukoivenkoff. Forend Udvalget imidlertid kunde tage ret fat paa sin Opgave, var det nødvendigt at have en klar Porestilling om, hvorledes det ret stod til med de i Byen ind­

skrevne Kvinders sanitære Forhold, og denne Undersøgelse blev

8

overdraget til Dr. Nikolsky. Denne Mand anvendte nu et helt Aar paa dette Arbejde, men leverede da en højst omhyggelig og i det enkelte gaaende Beretning, der maa interessere enhver, som beskæftiger sig med denne Sag. Den findes aftrykt paa 31 Sider i «Revue de Morale progressive», saavelsom Udvalgets derpaa grundede Betænkning, der af Stoukowenkoff blev afgiven den 22de Oktober 1888.

Dr. Nikolsky viser, at den ofifenlige Prostitution blev ind­

ført i Kiew 1844 ligesom i de andre store Byer i Rusland gan­

ske efter det franske Mønster, med Kvindernes Indskrivning og ugenlig Visitation, og at der her ligesom andre Steder findes en stor Mængde Kvinder, som gjøre sig en Biindtægt ved Usædelighed, men som, naar Politiet faar Mistanke om, at de ere syge, da blive undersøgte og, hvis de ere veneriske, blive bragte paa Hospitalet og efter endt Kur indskrevne som offen- lige Skøger.

Hans Undersøgelser dreje sig om de to Aar 1886 og 1887, i hvilke der i hvert Aar levede c. 500 indskrevne, over Halv­

delen i Bordeller og Resten i Eneværelser, om hvis Levesæt, Sygdomme o. dsl. han giver de mest detaillerede Oplysninger, som maa studeres i selve Beretningen, og jeg maa her indskrænke mig til at gjengive nogle af de Slutninger, hvormed han ender sin Beretning:

1. Blandt de ca. 500 indskrevne i Kiew er henved Halv­

delen i Stand til at forplante Syfilis.

2. Bordelpigerne ere farligere end de enkeltboende.

3. I enkelte Bordeller er endog c. 7 Tiendele af Pigerne syfilitiske, — og have dog sundt Pas.

4. Der er ingen videnskabelig Grund til at antage, at de saakaldte «hemmelige» ere farligere end de indskrevne.

5. Den Læge, som paa Kortet for en indskreven, der har været behandlet for Syfilis, skriver «sund», giver en uviden­

skabelig og falsk Attest, skader Lægestandens Anseelse, vildleder Publikum og bidrager til Sygdommens Udbredelse.

Støttende sig til denne Dr. Nikolsky's omstændelige Ind­

beretning afgav Udvalget i Oktober 1888 ved sin Formand Prof.

Stoukowenkoff for det medicinske Selskab sit Svar, som findes i ovennævnte «Revue» S. 1.—18., et højst læseværdigt Arbejde,

9

hvoraf jeg her ogsaa kun kan meddele nogle af de vigtigste Slutninger.

1. Systemet i Kiew har i ingen Henseende opnaaet sin Hensigt at formindske Sygdommen.

2. Den politiordnede Prostitution bør ubetinget forkastes i hygieinisk og moralsk Henseende.

3. Syfilis ødelægger ikke alene den enkeltes men hele Be­

folkningens Sundhed derved, at den er arvelig, hvorfor det bliver Statens Pligt at forebygge den.

4. Der bør tages Forholdsregler for, at de angrebne have let og gratis Adgang til Lægehjælp.

5. Befolkningen bør blive gjort bekjendt med Sygdommens Symptomer dels ved offenlige Foredrag, dels ved Smaaskrifter om, hvorledes de angrebne have at forholde sig, hvilke bør ud­

deles gratis og navnligt til enhver, som har været behandlet paa et Hospital.

Efter grundige Undersøgelser er det medicinske Selskab i Kiew altsaa kommet til samme Resultat om Systemets Unytte og Fordærvelighed baade i moralsk og hygeinisk Henseende som Prof. Sperck, og til dem har yderligere sluttet sig Dr. Smirnoff i Moskva, som har virket til at faa Systemet afskaffet i denne store By.

De russiske Læger have utvivlsomt Æren af at have været de første til alvorligt at paavise dette hæslige Systems store Mis­

greb og skadelige Virkninger, men efterhaanden have de fundet Medhold hos mange af deres Kolleger, som have været og endnu ere Overlæger ved Hospitaler rundt om i Europa. Saaledes have vi Tid efter anden offenlige Erklæringer fra Overlægerne Prof.

Guillery i Brüssel, Prof. Chanfleury i Leyden, Henry Lee i London, Prof. Pellizzari i Florens, Fournier i Paris for, at Systemet ikke alene ingen Nytte gjør for at forhindre Sygdommens Udbredelse, men at det netop bidrager til dens Udbredelse.

I Schweiz er Systemet efterhaanden ophævet i Bern og i de andre Byer, nu sidst i Zürich efter ^ij derboende Lægers offenlige Erklæring, saaledes at det nu kun bestaaer i Genf, hvor det dog fra Befolkningens Side er saaledes bekæmpet, at det utvivlsomt snart vil falde.

I England som i Norge har man nu en Del Aar været fri, men i førstnævnte Land er der et Parti, som stadigt gjør Allarm

IO

om, at Sygdommene derefter ere tiltagne i Hjemme-Armeen.

En talrig Kommission blev derfor af Regeringen nedsat for at undersøge disse Forhold, og den kom til det Resultat, at disse Sygdomme siden 1886, da Systemet blev afskaffet, stadigt ere aftagne i Sammenligning med de tidligere Aar, da det saa kraf­

tigt blev gjennemført.

Der er her hjemme gjort meget Væsen af, at man for nogle Aar siden i Italien afskaffede Systemet, men igjen maatte vende tilbage til det, — ogsaa anført af Justitsministeren i Rigs­

dagen, — men dette er kun halvt rigtigt. Da Crispi forrige Gang var Ministerpræsident, fik han Kong Umberto til at udstede en Resolution, hvorved den politiordnede Utugt blev afløst af nye Bestemmelser for at modvirke Sygdommen. Dette mødte imidlertid strax en saa stærk Modstand hos Politiet, som derved i denne Sag ganske mistede den Magt, som det satte Pris paa, saa at det slet ikke blev gjennemført, inden Crispi fik en Efter­

mand, som strax fik alt tilbage i den gamle Orden. Man kan derfor aldeles ikke gjøre nogen berettiget Slutning fra et saa mislykket Forsøg.

I de sidste Dage er der fra Tyskland kommet en Med­

delelse, som har sin Betydning. Efter den tyske Straffelov er Bordeller forbudne; men Politiet siges at se gjennem Fingre med, at de dog endnu hyppigt forekomme, og der er derfor mange, som arbejde for, at faa dem gjennemførte som før. I den An­

ledning har det medicinske Selskab i Berlin nedsat et Udvalg med Prof. Virchov til Formand, som har afgivet den Erklæring,

«at det hverken fra moralsk eller liygieimsk Side kan anbefales igjen at indføre dem -» Dette har jo sin store Betydning, da offenüge Bordeller ere en af Systemets Grundpiller.

Fra vore egne «Sagkyndige» høres nu sjældent noget om dette Spørgsmaal. Det er derfor af nogen Betydning, at en af disse, Overlægen ved Vestre-Hospital Dr. R. Bergh, i sin Ho- spitalsberetning for 1893 skriver: «Det var humanere, om Sund­

hedspolitiets nuvæiende Sædelighedsstandpunkt med dets Straffe­

bestemmelser blev opgivet, og kun et rent Sundhedsstandpunkt med sine Straffebestemmelser mod Smitte blev hævdet. Sædelig­

heden fremmer det dog næppe ad den Vej.» — Dette kan dog næppe forstaas anderledes, end at han ønsker Systemet hævet.

Betragter man nu ret alle disse Erklæringer fra sagkyndige

11

Mænd, da tør man dog haabe, at vor Regering og navnlig vor Justitsminister snart vil opgive sit Forsvar for en Lov som For­

ordningen af io. April 1874, der ikke blot tillader, men ligefrem, beskytter Udøvelsen af Utugt.

Den ofFenlige Prostitutions Afskaffelse i vore Købstæder.*)

Da den ofienlige Prostitutions System blev lovliggjort hos os ved Lov af 10de April 1874, havde den allerede i mange Aar bestaaet i syv af vore Kjøbstæder som Politiforanstaltning, men i de siden forløbne 20 Aar er den igjen bleven ophævet i alle disse Byer — sidst i Odense i dette Aar, i følgende Række:

Viborg 1879

Frederikshavn 1882

Horsens 1883

Aalborg 1885

Helsingør 1887

Aarhus 1887

Odense 1894

Det vil derfor være af Interesse at undersøge, hvilken Virk­

ning Systemets Ophævelse har haft paa Forekomsten i disse Byer af de veneriske Sygdomme og navnlig af Syfilis, den eneste Form, som egenligt har nogen hygieinisk Betydning, om maaske de, som forsvare Systemet, fordi det skal være gavnligt for at forhindre disse Sygdommes Udbredelse, her skulde faa Bekræf­

telse for denne deres Paastand eller ikke.

I denne Anledning har jeg efter velvillige Meddelelser fra vedkommende Lægeautoriteter udarbejdet efterstaaende Tavler over disse Sygdommes Forekomst i nævnte Byer for et Tidsrum af 20 Aar fra 1874 til 1893 for at sammenligne Sygetallet i de

•) Ugeskr. f. Læger a8/i* 94.

12

Odense

33,000 Horsens

17,200 Viborg

8,400

OJ >

OJ 5 0 3- 0 e O tø

Frederiksh.

c. 4,800 Aalborg

c. 19,500 Helsingør

C. II,IOO

CT" P cr* P er p CT* P cr p cr p CT P

Ü 2" ^ 00

— <_n O0 "

«=o 01 g* CO g,

CD^

ro ^4 ro vc 00

4*

10 o>

— OJ

— KO o>^

00

O) HH — Os v| to

00 vi Ln

213

12

tot N3^

K, to

^ Cn oo£ CO -

vO -s 00

ON I

"S 00 00

K, K)

10 U> to to<£ 00

^4

w*g Ol£ to

00 Sj:

00 00

g". — LTl ro 0

OJ ro 0

*

æ to Wi

00 ' O

«s Wo CO- O) -H —

COO 00 1 s

CO-^j c co 2?

51 ^Lrt

—k

— ro lv 10 to

— vO COC-N» X

00 :

ro ^ ,N/Ln

rovo

OJ-f^ 81

rr.OJ

" ^{CD 2^}

00 . 00 to

CDCN>

<-n ON 00 ^

w * 1*2 3| to

10 to

<*0 00 00 CN> _ j

<-n

— 4*

o^o

01 00 "** ON I i ON öf 0 Ln

— ON

— On ro to

> ^ - 5

æ to — Ln

4* O to

OJ vo

to "S

—--j 00 00 4*

ro-^

ro^j -«2 05 -2

*

00 ^ 00 00 . Ul

GO ^ w 00

— Os

004* vi£ *o~

""vO 00

^ w

— Ln Ow

00 00 1 Os 1

CO *

— On

O 4* 0 ^{— 00} CO-^J

*

Ji, OS 00

— 4* 00 00 •

^-1

w£

— Os

Ol 0 - - g s

0 00

— ^

CK) Ol 0 — ^4

00^1 00 00 00 4^ to

On «>3 O^J a, "v to 1=3 00

to

^00 00 00 VO '

-U CN

to «<2 — LTV _~4* ^to _{Ol ^}

w 00 Ol « VD ⁰⁰ 0 vj to

4*

— O O — LAV «W 00

vo ;

CO 0

Ln WM O o| «S

00 ' vo 1 to

roj?

*

fO<-n

10 O

— w

ro to 5 OX '-g 00

VO c-o CO to

4i*-P>

00 «t

rog •vj 2 w 00

co^

- N (0

~"4- 0 CD 0 0 00

>

^ 0

fO Ü,

_ 00 Ol®*

— 00

CDO

CD Os <=>^> 05 0

IO^

"3 ^•vO ro ~ Sg^

> r"

p to

-t 0

5 o- s cr

£5 v<

S- orq w crq n ro

6 n>

CD

n _»i o

?r n>

o ~ crq 3

n>

3 o CO

o

CL (Ti

CL

crq fl>

n — 2 s D

2 ^ n> öS W §-

oo 4^

oo CK>

s- h

&•* >°

* c _i-*

rt>

13

Aar, som i hver By ere forløbne siden Systemets Ophævelse, med det i et lignende Antal Aar førend Systemets Afskaffelse.

Da dette imidlertid først i Aar er sket i Odense, kan der for denne By selvfølgeligt ikke gjøres nogen saadan Sammenstilling, I Løbet af disse 20 Aar er Indbyggernes Antal i disse Byer voxet meget betydeligt. Ved Folketællingerne var deres Antal i 1870 tilsammen c. 82,000, i 1880 c. 91,000 og i 1890 c. 124,000. De under hver By anførte Tal paa Tavlen ere tagne af sidste Folketælling.

Den øverste Talrække viser Antallet af alle veneriske Syg­

domme, de derunder staaende Tal angive, hvormange deraf vare Syfilis.

Det Aar, da Systemet blev ophævet, er betegnet med en *.

Af veneriske Sygdomme er der i 20 Aar altsaa forekommet blandt den civile Befolkning i disse 7 Byec:

Helsingør 1160, hvoraf 202 Syfilis

Aalborg 2696, 237 —

Frederikshavn . • 570, 76 Aarhus • 4258, — 610 —

Viborg • 517. — 60 —

Horsens • 896, — 199

Odense . 2867, 215 —

12,897, hvoraf 2190 Syfilis.

Lader man nu Blikket gaa hen over disse Talrækker for hver enkelt By, faar man ved de fleste Indtrykket af, at Tallene i det hele blive mindre efter det Kryds, som angiver, hvornaar Systemet er ophævet, især for Syfilis, medens denne Nedgang i enkelte Byer, som i Viborg og Frederikshavn straks er meget paafaldende. Hvorledes dette nu bestemt stiller sig, vil tydeligere ses i følgende Tavle 2.

Paa denne Tavle er givet en Sammenstilling af Sygdommene i et lignende Antal Aar, medens det var i Kraft. Da imidlertid Viborg allerede afskaffede Systemet for 11 Aar siden, 1879, er der kun 6 Aar under Systemet, hvormed Sammenligning kan gjøres, og dertil er der taget de sidst forløbne 6 Aar 1889 — 93.

14 Tavle 2.

7 Byer Aar

Ven. Sygd. Syfilis

Aar

Ven. Sygd. Syfilis I Syfilis aftagen I

Helsingør

6 Aar 1881 - 87 392 76 1888—93 267 i

47 c. 38 °/o Aalborg

9 Aar 00 00 1 00 Cn 1036 89 1886—93 972 84 c. 6 % Frederikshavn

9 Aar 1874—82 320 42 00 oc Ln 1 O OJ 202 25 c. 40 °/o Aarhus

b ^Aar 1882—87 1380 2 1 2 1888—93 1204 153 c. 28 °/o Viborg

6 Aar 1874—79 255 30 1889—93 52 5 c- 83 % Horsens

10 Aar 1874-83 498 105 1884—93 398 94 c. 10 %

I alt 3881 754 ₃₀₉₅ 408 c. 26 °/°

I alle Byerne er vel Sygdommen, især Syfilis, aftagen, men rigtignok i meget forskellig Grad. Medens Syfilis f. Ex. i Vi­

borg er aftagen med 83 pCt., og i den sidste Periode kun havde 5 Tilfælde deraf, havde den 30 Tilfælde i den første, medens Nedgangen i Aalborg kun var c. 6 pCt. og i Horsens ikke langt­

fra at være lige saa uheldig; — men det er dog altid noget, især naar man betænker, i hvilken Grad Folkemængden i de senere Aar er stegen.

Tager man alle Byerne under et, da forekom der i de første Perioder 554 Tilfælde af Syfilis imod 408 i de sidste, hvilket i det hele viser en Aftagen af 26pCt.

I Odense, hvor Systemet har bestaaet i alle disse 20 Aar, har det dog sin Interesse at se, hvorledes disse Sygdomme have stillet sig i de første og i de sidste 10 Aar, og vi finde da, at der 1874—83 var 1626 veneriske Sygdomme, hvoraf 131 Syfilis, og 1884—93^: 1241 veneriske Sygdomme, hvoraf 84 Syfilis, hvilket viser en Nedgang af Syfilis paa c. 36 pCt., altsaa be­

tydeligt større end i Aalborg og Horsens og omtrent lige saa

i 5

stor som i Aarhiis. Hvad nu Grunden til dette Forhold har været i Odense, har jeg ikke kunnet faa nogen Oplysning om;

men maaske har noget lignende været virksomt i de andre Byer, saa at man ikke alene kan søge Aarsagen til Forbedringen i dem i Visitationens Ophør o. s. v.

Som bekjendt ligger der i nogle af disse Byer faste Garni­

soner. I det hele er der kun liden venerisk Sygdom blandt disse Folk, og især kun lidt Syfilis, som blandt dem endog er aftagen stærkere end i den civile Befolkning. Ville vi f. Ex.

tage de sidste Aar efter de mig af Stabslæge Møller velvilligt givne Opgivelser, da er Forholdet følgende.

Tavle 3.

By 1886 1887 1888 1889 1890 ¹⁸⁹¹ 1892 1893

Viborg 7 S

s

c. 1300 Md 2 0 2 0 0 U 0 0 4

Aalborg 4 9 4 2 2 ₇ 3 5 36

c. 1300 Md. Ü 1 u 1 1 0 0 1 4

Odense 15 11 1 s 25

1

27 19 6 8 126

c. 2100 Md. 2 2 6 ²⁵ 1 1 4 1 U 17

Aarhus 29 ^{2 4 4 0} 9 19 14 6 8 1 4 9

c. 2100 Md. 6 0 1 1 5 5 Ü U 18

Som det heraf fremgaar, beholder Viborg ogsaa her den første Plads med 4 syfilitiske i 8 Aar, fulgt ganske nær af Aal­

borg, medens Aarhus og Odense, hvis Garnisoner ere en Del storre, ogsaa følges ad, men staa noget tilbage for hine. I disse to Byer se vi nu atter, at Folkene lige godt have hyttet sig for Sygdommen, uagtet Systemet i disse 8 Aar var opretholdt i Odense, medens det dog i 6 Aar var hævet i Aarhus.

Naar man imidlertid betænker, hvor meget der nu i en Række af Aar her hjemme er talt og skrevet om Visitationens Upaalidelighed, der offenligt er hævdet af Europas dygtigste Syfilidologer, skulde man da ikke antage, at mange af de unge Mænd, som gaa ind i Hæren, derved ere blevne betænkelige ved at gaa til de indskrevne Skøger, og derved ere blevne fri for at

i6

paadrage sig Smitten, og at det samme har været Tilfældet blandt den civile Befolkning.

Hvor megen Vægt man nu vil tillægge Resultatet af denne Undersøgelse, et er der dog, som ved den er bleven utvivlsomt og sikkert, og det er, at Systemets Ophævelse aldeles ikke har bidraget til at forøge Antallet af disse Sygdomme, navnlig af Syfilis, hvilket endnu mange hos os og selv «de sagkyndige»

erklære for at være en given Sag, og dette har allerede en meget stor Betydning\ thi hvorfor skulde vi da beholde det?

Er Usædelighed beskyttet ved Lov af 10. April 1874?*)

Som bekjendt, er der hos os en Forening, som under Navn af Forening mod Lovbeskyttelse for Usædelighed nu i 16 Aar har arbejdet for Afskaffelse af den ved nævnte Lov stadfæstede saa- kaldte «offenlige Prostitution». Der er baade i Tale og i Skrift gjort Indsigelse mod Berettigelsen af dette Navn, hvilket nylig af Borgerrepræsentationens ærede Næstformand, Hr. Koch, endog er blevet kaldt «perfid», paa Dansk «underfundigt,» eller «falskt».

Der kan derfor være Grund til at undersøge, om denne Beskyld­

ning skulde være rigtig.

Da vor Forening blev dannet, og der var Spørgsmaal om, hvilket Navn den skulde have for klart og rigtigt at betegne sin Opgave, blev blandt flere Forslag dens ovennævnte Navn ved­

taget, efterat en tilstedeværende nu velbekjendt Jurist havde be­

tegnet det som aldeles korrekt og vel skikket til at vække Folkets Opmærksomhed for den Kamp, vi agtede at føre, for at faa den Form af Utugt afskaffet, som ved Lov af 10. April 1874 med tilhørende Regulativ for Politiets Adfærd af 1877 hos os var indført.

Det varede imidlertid ikke længe, førend der ved flere Lejlig­

heder og i forskjellige Blade blev udtalt en Dadel over dette

*) Avisen 6. Juni 95

17

vort Navn, hvilket man baade fandt uberettiget og upassende, og da dette gjentog sig, blev'det ved et af vore Aarsmøder af nogle foreslaaet, om det ikke var hensigtsmæssigt, at Foreningen forandrede sit Navn, fordi det havde forarget saa mange; men efter nogen Forhandling blev det næsten enstemmigt vedtaget, at det skulde bibeholdes, fordi det saa nøje betegnede vort Maal.

Ja hos flet e ansete IVIænd i Udlandet have vi endog faaet speciel Anerkjendelse for at have valgt dette Navn, fordi det var fuldt berettiget, eftersom vi havde en Lovy som ordner og holder sin Haand over Usædelighedslasten. Desværre ja, det danske Folk er nu det eneste i hele Verden, som har den Skam at have en saadan Lov i sin Lovbog.

Vore Modstandere sige altsaa, at Utugt og de ved den skabte Næringsveje ikke ere beskyttede ved Loven af 1874. Men forholder det sig ikke med disse Næringsveje som med andre Næringsveje, som fordre Bevilling for at kunne drives? En Gjæst- givet, en Høker og lignende maa hos Autoriteterne ansøge om Bevilling til at drive sin Næringsvej; men har han faaet den og indrettet sit Gjæstgiveri eller sin Handel, da er han af Loven beskyttet i sin Virksomhed, saa at ingen uden en lignende Øvrig- hedsbevilling tør genere ham i hans Næring uden derfor at blive straffet. Disse og lignende Næringsveje staa altsaa under Lovens Beskyttelse.

Ganske paa samme Maade forholder det sig med de ved oftnævnte Lov tilladte Næringsvej, som drives ved Utugt osv.

Det er altsaa utvivlsomt, at Erhverv ved Utugt staar under den danske Lovs Beskyttelse, og at vor Forenings Navn derfor træffer Sømmet paa Hovedet.

Det er jo menneskeligt at fejle, og skulde vi have et urig- tigt S) 11 paa denne Sag, da er det enhver hæderlig sagkyndigs Pligt at vise os, hvori vi have fejlet.

Indsigelse imod Dr. Commenge's Anbefaling af offenlig Prostitution.

Blandt «Militær-Meddelelser» i «Dagbladet» for 1 8 . Juli findes en Beretning om Sundhedstilstanden i tre Hære, tagen af Dr.

Commenge s Rapport til det franske Akademi om «Udskejelses- sygdommenes Forekomst i den engelske, franske og russiske Hær», hvoraf han gjør den Slutning, at disse Sygdomme ere langt hyp­

pigere i de Stater, hvor det offenlige Prostitutionssystem er op­

hævet, end hvor det findes og er reglementeret.

Mangelen ved Dr. Commenge's Fremstilling og dens Upaa- lidelighed er paavisti flere udenlandske Blade, som f. Ex. i «Bulletin continental», og den Slutning, hvortil han kommer, staai i den skarpeste Modsætning saavel til dé mest kompetente Overlægeis offenlige Erklæringer som til et Udvalgs Betænkning i det franske Akademi, hvori det erklæres, at disse Sygdommes Hyp­

pighed er en af Aarsagerne til Folketallets stadige Formindskelse i Frankrig, medens dette i England, hvor Systemet kun und­

tagelsesvis har været anvendt, stadigt voxer. Om dette Spøigs- maal kan jeg iøvrigt henvise til min lille Afhandling: «Sagkyn­

diges Vidnesbyrd om Gavnligheden af politiordnet Utugt« i vor Forenings «Smaaskrifter» VI.

Havde Dr. Commenge alene holdt sig til den engelske Hær hjemme og i Ostindien, vilde han være kommen til et helt andet Resultat, som er paavist i min Artikel «Om Syfilis i den engelske

H^{æ r} i860—1872» i «Ugeskrift for Læger» Nr. 40, 1894.

I Hjemmehæren nemlig, i hvis 19 Garnisonsstædei politi ordnet Utugt ved Lov blev indført 1866, blev Følgen heraf en forøget Sygdom, saa at Loven igjen blev ophævet 1886. Sammen­

lignes de sidste 6 Aar førend Ophævelsen med de følgende 6 Aar, da viser dette:

1881 til 1886.

1881: 245, 5 af 1000 Md. 1884: 270, 7 af 1000 Md.

1882: 246,0 af — 1885: 275,1 af 1883: 260,0 af — 1886: 267,1 af

19 1887 til 1892.

1887: 252, 8 af 1000 Md. 1890: 212, 4 af 1000 Md.

1888: 224^{, 5} af — 1891: 194^{, 4} af — 1889: 212,1 af — 1892: 201, 2 af —

altsaa en jævn Aftagen af Sygdommene i de sidste 6 Aar, da Systemet var afskaffet.

Medens dette var Tilfældet i Hjemmehæren, tiltog Syg­

dommen i den ostindiske Hær, hvor Systemet blev opretholdt med den største Strenghed, saaledes i de 5 sidste Aar, hvorom Rapporter foreligge:

1888: 370^{, 5} blandt hver 1000 Md.

1889: 418, 5 — —

1890: 503, 6 — —

1891: 400^{, 7 — —} 1892: 409, 9 — _

Dette viser altsaa det modsatte af, hvad Dr. Commenge har paastaaet, og disse lal ere fuldt paalidelige, da de ere angivne af Militærlægerne hjemme og ude i deres aarlige Indberetninger til Underhuset, som af mig paavist i ovennævnte Artikel.

Ganske det samme gode Resultat se vi herhjemme i de 7 kjøbstæder, hvor Systemet i mange Aar har været anvendt, men hvor det efterhaanden er blevet afskaffet. I dem alle er Sygdommen aftaget, som jeg har paavist i c Ugeskrift for Lægers se i Xr. 52 foregaaende Aar, i «Den offenlige Prostitutions Afskaf­

felse i vore Kjøbstæder.»

Den politiordnede Utugt forebygger altsaa ikke Udskejelses- sygdommenes Udbredelse, men befordrer denne.

.

HH

L 1