Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Nougaret.; [Nougaret] ; oversat af C. P. Hansen [i.e.: Hans Jensen Visby].

Titel | Title: Reise til Guiana og Kajenne, tilligemed en

Oversigt over de ældre did gjorte Reiser og nyere Efterretninger om dette Land, dets Beboere og de der værende europæiske Kolonier, især de franske

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : A. & S. Soldin, 1803 Fysiske størrelse | Physical extent: 236 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K0k16kI_I6k 6 I6 l.I0 Ik K V/V 1.-2.8 28 8°

1 1 ?8 0 8 01690 0

- f - e e - -

. _{, .} ^ ^-

—_ ^ - >,

c

c

>

i

R e i s e

t i l

G u i a i i a o g K a j e n n e ,

t i l l i g e m e d

en O v e r s i g t

o v e r

^ de crldre d id g jo rte Reiser

og

nyere E fte rre tn in g e r om dette Land,

dets Beboere og de der vcerende europceiske Kolonier, iscer de franske.

O v e r s a t

as

C. P. H a »isen.

'00001

K i s b e n h a v n , i 6 o Z »

Forlagt af A. Le S. S o l d i n ,

trykt hos M v r t h o r s r e s Enke 2- Comk

5 ^{s k -}

l i ,

4

, tt 5 i u ( I

L tz r " s 'r - v ( ) ir»

'^.. ' ? ^ cz.f? - - - ' -

r r 'jj- r t z

) r ^ ' -^

^ " '"i 5. ^ ^

.SNL2 ri;-6 n:.2 M'iHli;)7nW. nryn

. - - t-

' r.

.u ^ ;r o H. - E ,/F

u'. , l i .

' ' , ,

.. - -'. ^ 7 " .»»,

l>. r ^ -

! .

I n d h o l d. -

. n

I .

3i-

(Jido F o r s t e A f s n i t .

47- " ^ - - r",

Oorskjelligs Forsog paa at seile op og ned ad" Amazousloden. — Efterretning om denne Flod og om de talrige Folkesag, som bve ved dens Bredder - -

A n d e t A f s n i t .

Aronokofloden. Efterretninger om nogle Nei- '>^ser,'som ere gjorte langs med dens Bredder — om Folkeslagene, der boe

ved dem, og om dens ovrige Mcerk-

vcerdigheder - «

T r e d i e A f s n i t .

De moerkooerdigste Trceer, Planter og Frag­

ter i Landene ved Oronoko og ved de Floder, som lobe ud i den - -

F j e r d e Af s n i t .

De fornemste fiirfoddede D y r ved Oronoko og i de Lande, den flyder igjennem;

tillige nogle Fugle, som have hiemrne

der / . . '

ys cir. F e m t e A f s n i t .

-Amfibier og fornemmelig mcerkvcerdige Fiske i Oronoko og Nabofloderne - -

S j e t t e Af s n i t .

tScrrdeles Mcrrkvcerdigheder ved nogle S lan ­ ger, Orme og Insekter -

S y v e n d e A f s n i t .

Indianernes LeverNaadc, Sceder og Skikke Ved Oronoko og Amazonfloden *

65

73-

66,

O? 93-

O t t e n d e A f s n i t .

Beskrivelse vver Gukana i Almindelighed;

tilligemed en kort Skildring af dt. span­

ske, pvrtugifiste vg hollandske Besid- . delser i dette'iLa-id * >

I l i e n d e A f s n i t . ^

Det franske Guiaua-— Historisk Efterretning om de FransteS Koloniers Historie i

dette Land og i Kajenne - l 6 l . T i e n d e Afsnits-

Efterretninger om adskillige Krydertrcrer og om Forfog, man har gjort paa at, op- , elste dein i Kaienne. — Kr.pderne.llike^

trceet og den store Fordeel- mcui dva-1

. ger deraf ' ^ < p - i i6g.

E .lle v t^ A f s n i t .

Beskrivelse over det franste Gniaira.pA yver

Kajenne.-7-Bemærkninger overKlimatet 178.

T pi.v t e " A s fn i t. — ^ Veskrivelse over ^ . vigtigste pg mre^kp.a'^diA-r ste Planter og Trceer i det franste Gni^r

ana og i Kajenne ' ^ 196-

T r e , t t e n d e A f s n i t . ? 1' De mcerkvcerdigste stirfoddede D y r,-F is te ,

Fugle, Insekter vg Orme i Kajenne 20g.

F j o r t e n d e A f s n i t .

Handel paa Kajenne - . 216..

F e m t e n d e A f s n i t . ^

Hvad man har at iagttage, naar man vil

nedscette sig i det franske Guina . 2ig.

S e x t e n d e A f s n i t .

Kolonisternes Levemaade i Kajenne ' . - 220 S p . t t e n d e 2l f sni t . . . ' ^ Indianernes Scedvaner og Skikke i det fran­

ske Guiana * - 223.

A t t e n d e A f s n i t .

Om Indianernes ?prog i Guiana"vg i Eg­

nen omkring Kajenne - - -

234

I^o.

i 6 l ^

F orste A fs n it.

A dstitlige Forssg vaa a t seile op ad Amazonflode« og ned ad den. — E fterretninger om denne Flod og om de ta lrig e Folkeslag, som bor ved d e n -B re d d e r.

i-

r?3-

196.

rog-

»16-

l

r ig . )20

E

-S

4

- ) n d e n man endnu var tr<rngt fre m .til C a j e n n e og det faste Land af G u i a n a , havde .man prsvct paa, at seile saa langt som mueligt op a d O r o - n v k o « og A m a z o n f l o b c n , som begreendse det mod Norden og Sonden. D e rfo r maae pi forst giore vore Lcesere opmærksomme paa disse m«rkv«rr«

dige Forjog og give -em en almindelig Oversigt a f samme.

I Aaret 1 4 9 9 opdagede D a n e j P i n c o a

— den forste S p a n ie r, som passerede Linien — Amazvnflvdens uhyre M u n d in g , hvilken han kaldte M a r a n g v n . E fter denne Opdagelse, sogte ea anden Spanier at bcfcrste sin S onver«ns Fordringer

ved at indgrave dennes N a vn i et T n r a f saadaa uhyre Tykkelse, a t 16 M a n d ikke formaacde a t

favne

I Aaret 1 5 3 8 s e ile d e tz ra n ; O r e l l a n a ned ad M arangon t il dcns M unding. Dette giordc han efter at han ftierndigen havde forladt sin Kapitain, E o n z a l e z P i z a r r o , som havde betroet ham es B rigantine for at hente Levnrtsmidlcr. Derpaa vente han tilbage t il S pa n ie n , fo r at prale med sit M o d og sine Opdagelser. A f de krigerske Folkeslag, hvis Ben han blev, efterår han havde overvundet dem, erfarede ha«, at der paa den anden S ide af deres P rovinds gaves et Land, som bebocdes ene af krigerske Q vinder. Dette S a g n , hvis Rigtighed han ikke forst gjorde sig Umage for at undcrsoge, bragde ham paa at kalde d« Lande, han havde giennemsircifet, Am a;onlanbet, hvorefter siden og Marangon-Floden er kaldet.

Denne Amazonstod har adskillige K ilder. Disse have deres Udspring paa Kordillcrasbjcrgcne, voxe snart t i l store Floder, og, efter at have gjennemlo- bet en stor Stramning a f Land, forene de sig og dan­

ne Floden M a ra n g o n , som er bekiendt under det N a vn Amazonstoden. Fra S oen La u r i ko- c h a — i en allerede betydelig Frastand fra dcns K il­

der — giennemlsbcr den, i det mindste, cndnn en Stramning af 1 8 0 0 M ile . Den optager brede og dybe Floder, som ligne den i Storrclse. A p u r i ­ m a k , — som, i det den mrrmer sig M a ra n g o n , kaldes U k a y a l a — er saa bred og d y b , at man ikke vel ret kan sige hvilken af dem det er, der udgyder sig i den anden. D e stede, ved deres Forening, saa harftigt sammen, at M arangons Lob derved me­

get forandres.

A k u n -

»

l a n a storde

»itain,

>m c»

erpaa

>cd sil eflag, undct de af

»c af ighed l'oge,

avde r og

Disse

voxe m is­

dan- ndcr ko-

K il- i cn : og

> ri- on ,

»an

»der ng, me-

»n-

A k u k g a — en P o rtu g istk, som , med ad- siilligc af sine Landsmand og Spaniere, i Aaret 1 6 3 9 stilede ned ad M arangon eller Ama;vnflodrn -— skildrer den som den stsrste, frugtbarcste vglmcrrk- vcrrdigste Flod i Verden. Den S tr ik n in g -and, den lobcr iqjennrm , udgjor efter denne Rejsende- Beretning 4 0 0 0 M ile i Omkreds. Dette hele Dette hele -and v a r, da man opdagede det, beboet a f en tallos Mamgdc vilde Folkeslag, som, adspred, te i forskicllige P rovindscr, udgiorde ligesaa mange såregne N ationer. Landet var saa folkerigt, og Boligerne laae saa n a r sammen, at man i den sidste Dye af een N a tio n allerede kunde hore Trcefeeldnin-

gen fra flere Steder i en anden. Dette N a ­ boskab tiente intet mindre end t il at vedligeholde Fred imellem dem. D e laae bestandig i K r ig , hvori de enten drerbtr hverandre eller slcrbte hinan­

den i Slaverie. M en hvor tappre de end vare ind­

byrdes, vovede de dog ikke at flanes paa fast Fod med Enropcecrnc, hvis Gcvcrhrer dr endnu ikke kicndte. D e Fleste af dem toge Flugten, kastede sig i deres lette Kanoer, med hvilke dr h u rtig t naaede -andet, og trak sig dcrpaa tilbage med deres F artoier t il een af de mange Soer-, Floden danner.

Deres scrdvanligc Vaaben vare Pigge af mid- drlmaad-ig Lamgde og Kastespiid af meget haardt, t i l ­ spidset Trcrc. D e kastede disse med megen Styrke

dg Behcrndiqhed. Ogsaa havde de cn A rt Lancier, som de kaldte E s t o l i k a . En saadan -ancsc v a r

fla d , omtrent 6 Fod lang og r Fingre bred, oven

A , t il

t i l endnu, formedelst et Bccn a f en Tands Skikkelse, * forsynet med en ligcsaa lang P ig , som paa Ende« ' var bevæbnet med et andet Been eller med et meget ^ spids udtakket Stykke T r a . D e toge dette Redskab ^ i den hsire H a a n d , stak med den venstre Pilen op i , D enet, og kastede denne med saadan K ra ft og Far- - dighed, at de i en Frastand a f 5 0 S k rid t ikke forsti' I lede deres M a a l. T i l Forsvar havde de Gkivlde, svin l vare sammensatte af flettede R e r og sammenfojcde ' saalrdrs, at de ved al deres Lethed dog beholdt S ty rs t nost Nogle N ationer betjente sig kun a f B u e r o- ^ P ile , hvis Spidser de med en vis S a ft forgiftede >

saaledes - a t S aaret deraf altid blev dodeligt. ^ T i l at bygge sine Kanoer og Huse brugte d< ' kun 2 Redskaber, en B ile og en A r c , som de begge ! forfærdigede paa fslgenbe klygtige M aade. D r iv t ^ eller ogsaa Noden havde la r t dem at slaae den haar- veste Skilpadestal i Blade a f 4 t i l 5 Fingres B re ­ de, o g , naar disse Blade vare »dtorrede a f R s g , a t slibe dem paa en Steen. Disse stak de da paa et ' Traeskast og betjente sig a f dem t il at hugge i blodt I le t T r a e , hvoraf de ikke allene gjorde Kanoer, men * og Borde, Skabe og S to le . T i l at hugge safte,

1

re Trace, eller t il at falde T ra e r med, havde de

1

S x e r a f meget haarde Steen. Deres Knive, Hovle

1

vg B o re r vare gjorte a f Dyrenes Hugtander og

1

H o rn og forsynede med T ra-G reeb. D e betjente ' sig a f dem, som det havde va re t det bedste S ta a l. *

Endskiondt alle disse Provindscr frembringe i adskillige A tte r B o m u ld , brugte Indbyggerne dog

1

ingen

ikkelst, Ende«

meget Redskab n op i , F-r«

forfei' e, svin ifojcde

Styrke

»er og

giftedt

!gte de begge D r iv t haar»

Bre- R s g ,

»aa et blodt mei»

faster de de hovle r og tjente aal.

ringe

; dog ingen

ingen a f dem t il K l-rd rr. D e ginge »testen ganske

»egne, uden Forskiel i Henseende t il K lo n n e t, uden a t blues, ligcsaa lidet som vore forste Foraldre j Uskyldighedsstandcn.

Alle visse Folkeslag have „testen een R eligion.

D e have Afgudsbilleder, som de selv giore fig og som de tilskrive adskillige Forretninger. Nogle re, gicre over V a n d e t; andre rre satte over Frugterne og Scrden. D e Jndfodte rose sig a f, at disse G u ­

der komme ned til dem fra Him melen, fo r at boe hos dem, og gjore dem godt. M en de dyrke dem stct ikke. D e sattes tilside, eller gjemmes i et F u t­

teral , in d til man bchover deres Hiclp. Saaiedc- opstille Indbyggerne, naar de gaae i K r ig , det A f­

gudsbillede, de vente Seieren a f, eller, naar de drage paa Fiskefangst, Vandgudcns Billede i den forreste Ende af deres Baad. Im id le rtid erkiende de dog, at der kan tristere endnu meget m agtigerr Guder.

Een af disse V ild e , Anforeren fo r et Folkeslag, fo r­

langte at tale med Portugiserne, som han havde skaffet Levnedsmidler. Ester at have y ttrc t sin F o r­

undring over deres Lykke t il at overvinde Vanskelig­

hederne ved at komme over den store Flod, bcgjcrede han som en Fsjelighed af dem og som Erkicndtlrghed fo r den gode Behandling, han havde mist dem, at de skulde give ham een af deres G uder, der havde M a g t og Godhed nok t il at hjelpe dem ved alle de­

res Foretagender. En anden K azik, der havde den daarlige Forfængelighed, selv at ville ansees fo r sit LandsGud, tilkjendegav, at han og havdeJdce om en

G u d , som vor maqtigere end hans. „ B i erfarede ^ dette" siger A k u n ga „allerede nogle M ile fsrcnd vi ' kom t il hans B o lig . V i kode ham derfor sige: vi vilde lare ham at kicnde en mægtigere Gud end han var. H an kom dcrpaa til Strandbredden med alle

Kicndctegn pg« pen merst levende N ysgjcrrighcv- i Jeg gav ham den lovede F orklaring; men ha«

blev dog i sin Forblindelse, under den Forevcnding, ' a t han med egne S in e vilde sce den Gulv, jeg pra- . kede for ham om. Han sagde, han var en S o n as

S olen og gik hver N a t i Aandcn til Himmelen, for at ' give sine Befalinger fo r den folgende D a g og anvrd- .

nc den hele Verdens Bestyrelse, .

„ E n Kazik fra et andet S ted viiste mere For- , stand. Jeg spurgte ham , hvorfor hans S ta ld b ro ­

dre havde taget Flugten, da de saac vvr Flode, mc- ^ dens han og hans Paarorcndc af sig selv kom

t i l vs. Han svarede m ig : at de Mennesker, som, . Uden at tage mindste Skade, havde verrrt i S tand

t i l , uagtet saa mange Fjender, at besejle den store

Flod, torve nok engang i Tiden blive Herrer af Lam * det — at de vilde komme igscn sor at undertvin« *

gr

vg optage dem, som Herrer og Venner, hvilke hans ' Landsmand ecngang med M a g t vilde tvinges t il at ^ erkjcnde derfor og t il at underkaste sig". ,

Alle bisse Indianere have, som Beboerne a f : andre Egne i Am erika, ligesaa megen T illid til, som >

Ag-

farede

!nv vi e: vi ) han

d

ghcd- ha«

ding, pr.e-,

»n as, or at ^

»ord- >

For-

>brs- mc- kom som,

^tand store Lan- tvin«

- at ndig esig

^ans il at

e a f som Ag-

Agtelse fo r deres Gejstlige, der tillige ere deres Laeger og Pruster. Hvad deDode angaaer, da lade nogle Ligene tsrres ved en langsom I l d , fo r bestandig at have et M inde fo r A ine af det, der var dem dyrebart. Andre vpbmnde de dsde Le­

gemer i store G ru b e r, tilligemed a lt, hvad de Dsde i Livet eiedc. Sorgchoitiven varer nogle D age, og i denne T id ere de snart drukne, snart bcdrsvrde.

Tyve M ile neden fo r A n o sk sincdeAkunga og hans Selskab den store Flod A g a r i k , som er beromt af det Guldsand, den fsrer med sig, og som ellers vgsaa a f denne Aarsag kaldet R i o d ' O r o eller Guldfloden. Ved dennes M unding begynder, paa begge S id e r afAmazonfloden, den store P rovinds, som bcbves af langhaaredeIndianer vg som sirakkcr sig over i 8 o M ile mod N orden, hvor Floden danner store Soer. M crnd og Q vindcr have her langt, in d til Knor­

erne nedhængende Haar. Deres Vaabcn bcfiaar allcne i Kastcspyd. Den N a tio n , som ludder A g u a s , eller O m a g n a s , og folger nersi efter h iin , er een a f be polcertesie. D e sorstaae at gjsre T o i a f D o m ­ u ld , hvoraf de samle en uhyre M am qdc, og klade

sig ansicrndigt. Deres T o je r ere gjcnncmsigtige vg gjcnnemvcrvede med alle S la g s farvede Traade og meget G uld. D e forfærdige nok deraf t il at drive rn bestandig Handel med deres Naboer. DereS LErefrygt fo r de Kaziker, som beherske dem, gaaer in d til blind L'g^ghcd. N a a r de i Krigen gjore Nogen t i l Fange, som er i Udraab for Tapperhed, saa drarbe de ham ved deres Fester eller S a m ­

men-

s

menkomster, paa det de ikke mere ssnlle have M ' ' sag at frygte for ham ; og derpaa kasic de Legemet' en F lo d , eftcrat de have afhugget Hovedet, hvilket de ophernge i deres H ytte, som et Seirrstegn.

Lerngere henne fandt man N ationer, som ma»

holdt fo r at virre meget rige paa G u ld , da de bare store flade Stykker deraf i Nasc og Aren. Oqsa«>

hortc vore Rejsende med Forundring tale om C ud r i g u i r e r , som stal v«re Karmpcr af g Fods Hod

dr og boe adskillige D a g > Rejser inde i Landet.

A k u n g a gjor en meget poetisk Beskrivelse over R io N ig ro (den sorte F lo d ) , den skjonnesie vg storste iblandt alle dem, som paa en S try k n in - as r z o o M ile falde ud i Amazonfloden. Den hat stt R avn af fin Dybhcd, hvilken er saa stor, at Floden synes sort, hvvrvel dens V a n d , i et G la s , er me<

gct klart.

T o b i n a m b o u e r n e , et Folkeslag ved Amen jvnflvden, som beboer en Ae a f mere end 2 0 0 M ile i Omkreds, forsikkrede, at der narr ved deres Ge, mod S onden, levede to lige msrkvcrrdige Nationer.

Den ene bcstaaer a f Dverge og heder G u a y a z i s ! den anden a f en Race Mennesker af begge K jon, son«

bleve fodte med Fsdder, der vende bag u d , saa at man kom tangere og lamgere bort fra dem, naat man fulg:e deres Fodspoer. Disse hedde M a r o y u s .

T o b i n a m b o u e r n e siadfaestede P o rtu g i' serne, at der gives sande A m ajvyqr, som Floden har faaet sit nye N a vn af. D e Deviser, A k u n g a har samlet fo r disse overordentlige Qvknders Tilvæ ­

relse,

s

s U r ­ imet >

hvilkt«

nma«

r bar<

Også«

Cu>' kHoi«

Or

rivels«

nncst«

tknins n hat floden r m«'

Ama<

M il«

, mod ioner.

> r ' s ;

> son«

aa at naak

yus- rtiig i'

loden

>ng.a '.ilv<e-

rrls«,

relse, forekomme ham saa sioerke, at man ikke uden a t fvrn-eqte al T ro e , kan forkaste dem.

M en vi anmcrrke med K o n d a m i n e , at om man end ikke kan tvivle om deres fordums T il- voerelse, er det dog sandsynligt, at de i de sidste Aarhundreder ere forsvundne af denne Egn, det v«re nu ved en Revolution eller at deres Stam m e efter- haanden er nddod.

Sex og tredive M ile fra den sidste B y e , som udgjsr Gramdscn imellem Amazonerne og Tom bi- nambouerne, steder m a n , ved at seile ned ad Amar

tvnfioden, mod Norden paa en anden S tr o m , hvil«

ken og kommer fra Amazonernes Land og hos I n d i ­ anerne er bekjendt under det N avn C u n u r i s. D en faaer dette N avn af et Folkeslag, som boer ved dens M unding. N a a r man seiler op ad denne F lo b , finder man igjcn en anden indiansk N a tio n , kaldet

A p a t o s , som taler det brasiliske S p ro g . Endnu loengrre oppe finder man T a g a r i e r og dcrnoesi G u a«

k a r er. Dette er det lykkelige F o lk , som nyder Amazonernes Undest. Diste bve paa de hojestc B ie r.

ge ^ iblandt hvilke man isccr bemcrrker eet, ved N avn A a k a m i a b a , som rager frem over alle de andre og bestryge« saalrde« a f V in d e n , at det er ganske ufrugtbart. Amazonerne noere sig alligevel uden Moeus denes H jclp paa det. N a a r deres Naboer t il den bestemte T id komme sorat beftge dem, modtage de dem med Bue og P ile i Haanden, a f F ryg t for at over­

faldes. M en saasnart de see, det er dem, begive de fig i Hobetal t i l deres Kanoer, hvor de snappr de»

fsrste

10

forste bedste Hamgemaatte, de sinde, og il« derpaa hen at ophamge den i deres B o lig , fo r deri at modtage den, som H,rngcl»aattcn horer til. Ester enMaaneds fo r­

tro lig Oingang vende disse Gjaster tilbage, men fo r- somme, ikke hvert A ar i samme Aarstid at gjsre denne Rejse. Pigerne, de avle, blive knurrede a f M o d ­ rene og underviste i Jordens D yrkning og Vaaben- ovelser. Hvad de giore med Drengene, veed man ikke, dog har jeg hort a f en In d ia n e r, som v a r med ved hine Sammenkomster, at Modrene det fol«

gendc A ar give Drengene t il F>rdrcne. Im id le rtid troe de Fleste, at de drsbe Drengene strar ester Fsd- selcn. F o r Resien eie de i deres Land Skatte, hvor­

med de kunde berige hele Verden.

Fire og tyve M ile neden fo r den Flod, som ls- ber til Amazonernes Land, kom de portugisiske S k i­

be t il et S te d , hvor Floden saaledcs indknibes a f Landet, at den ikke er meget mere end en Fjerding- m iil bred. Ebbe og Flod bliver allerede marrkclig her, cndskjont Frastanden fra Havet er ikke ringere end z o o M ile .

Fyrretyve M ile lcengere nede faaer en skjsn Flod sit Navn efter T a p a j o k o e r n e . Landet er me­

get frugtbart og Indbyggerne frygtelige fo r alle Nabo- Nationerne, fo rd i deres PilcS G ift er saa dmbendc, a t man intet M iddel vred derimod.

Indianerne i Provindsen G i n a p a p e rose deres Lands Rigdom sårdeles meget. Dersom man fa n forlade sig paa deres Forsikkringer, indeholder det mere G u ld , end hele Peru. M en ogsaa uden

at

»en en, or- or­

ne

»d-

!N- an ar

»l«

!id

>d-

>r«

s- ki- a f

»e ig

re

>»

e«

o- ke

f t

«

»r n

i r

at regne disse G uldm iner, som virkeligen ere talrige, eller Landets Fladeindhold, som er stsrre end hele S panien, overgaser det i Frugtbarhed alle ved Amazonfivdcn liggende Lande. Floden T o k a n - l i n , som leber bag ved Byen K o m m u t a , kunde berige fine Bredders Beboere, naar de kjendte dens D a rd . En Franskmand kom sra 1 6 3 6 hvert A ar med adskillige S kib e, som han ladede med den­

ne Flods S and, hvoraf han vidste at udtrakke G u ld . M e n han vilde aldrig lare Indbyggerne det B r u g ,

" han gjorde deraf, fordi,han frygtede, at de da skulde stade Haas Lykke.

Endelige« kom A k u n g a og hans Ledsagere sunde og velbeholdne t il P a r a , en portugisisk Ejen­

dom paa Kysten af B ra silie n , hvor Amazonflodcn falder ud i Havet og ved sin M unding ikke er »lindre

end gc> M ile bred. Formedelst sin ydersi rivcnde S trs m beholder den »asien 2 0 M ile ud i Oceanet

endnu Vandets Ssdhcd. Paa adskillige S ta d e r er den saa dyb, at man paa r o z Favne med D yb s­

loddet endnu ikke finder Bund.

P e d r o d ' O r s u a , fra N a va rra , var langt tidligere end A k u » ga ikke saa lykkelig. I det ha«

forfulgte en Flods Lob igjcnnem Provindsen M o«

s i l o n e s i P e ru , kom han paa det Forsat', at sseile ind i Amaronfloden, og siden foretog han.sig at stile ned ad Ama;orifiodm t il dens M unding. M en un­

dervejs blev han myrdet af to af sine -fornemste O f­

ficiner. En af dem ved N avn L o p e z d ' A g u i r r e , rn L is k a irr, tilto g sig kongelig T ite l og V ardighcd,

VS

og havde alligevel den Uforffammenhod at opfsre sig som en Rebeller og F o rra d e r, ligesom om han vilde bryste sig deraf. Hans Herredomme var saa tyrans? og blodgjcrrigt, at Spanierne i den nye Verden endnu have et Ordsprog derom. Jm id«

lertid lokkedcs de dog a f den P la n , han udlod sig med fo r dem, og af hans store Lovter t il at fol«

gr ham. Hans P lan gik nemlig ud paa, at be­

mægtige sig Peru og N y -G ra n a d a , saasnart han kun havde faakt et Etablissement i Guiana. Ogsaa lovede han at overlade Soldaterne disse tre store Landes Rigdom m e, naar de vilde folge ham. H aa seilcde igjcnncm K v k a med dem ind i Amazonflo«

den, men kunde ikke komme op ad Strom m en. E f- ter at han var bleven nodt t il at folge den t il M » n - dingen a f en F lo d , over l o o o M ile borte fra det S te d , hvor han havde indskibet sig, blev han dre­

ven hen i den store K a n a l, som forer t il Nordkap.

D a han nu kom i aaben S o e , stillede han sit Lob t il D e n M agaretha, landede der paa et S te d , som endnu kaldes: Tyrannens H a v n , dræbte Gouver- noren og dennes Fader, opkastede sig t il Herre over Oen og udplyndrede den med overordentlig Grusom­

hed.

D e rfra gik ha« t il K u m a n a , hvor han lige­

ledes opfsrte sig som en T yra n . H an odelagdr den hele Kyst a f K a r a k a s og Provindserne V e n e z u e ­ l a og B a k ko, Endeligen drog han t il S t . M a r ­ t h a , hvor han fortsatte fine Gdelarggelser, og tramg«

<e derfra ind i N y -G ra n a d a , fo r a t rykke frem imod

tm o d Q u ito og fore K rig i det In d re asPern. M e n da han stedte paa nogle spanske T ro p p e r, som han ikke kunde undgaae en Kamp med, blev han ganske stagen og tvungen at redde sig med Flugten. M a n havde taget de rette Forholdsregler, fo r ot afstarre ham alle Veie. Oqsaa holdt han selv sin Undergang fo r vi«. Fortvivlelsen lod ham nu begaae en G ru . somhed, som norsken er magelos. Hans D a tte r, som han elskede inderlige«, havde fulgt med paa alle hans T o g . „ D a t t e r ! — " sagde han t il hende —

„ D u maae doe for min Haand. Jeg haabede at strtte D ig paa Thronen, men da Skj<rbncn er Mlg imod, saa v il jeg ikke, D u stal leve lamger, for at blive mine Fjenders Slavinde og hore D ig kaldes en T yra n s og Forraders D a tte r. Doe fo r D in FadcrS H aand, dersom D u ikke har Styrke nok t il at doe fo r D in egen! „H u n bad ham om nogle Tim ers Frist for at berede sig t il Dvden, og han tilstod hen.

de det. M en da hendes Bonner varede ham for lamge, stod han hende igjennem L iv e t, som hun laae paa Knare, vg da hun ikke strax dode deraf, gav han hende endnu et S to d med en D o lk

i

Nogle Dage derpaa blev han greben og bragt fangen t il Treenigheds-Hen. N u blev der formelige«

anlagt S a g imod ham , og D om m en, som bog«

stavelig blev fuldbyrdet, lo d : at han skulde parteres, hans Huus nedrives in d til Grunden og Steder, hvor

l

4

det havde siaaet, bcsaaes med saa meget S a lt , at det for stedse maatte blive »frugtbart.

Kjcrlighed t il Videnskaberne og det Susse, om mueligt endnu narrinerc at lcrrc at kjende Ama- zvnstodens Lob — for at berigtige de h id til havte saare ufuldkomne K o rt derover — bevægede C o n- d a m i n c t i l , ene, i et strsbcligt Farksi og blot ledsaget a f nogle In d ia n e re , at scile »cd ad denne Flod fra J a en (c» lille S ta d i P e ru , hvor den begynder at blive stilbar) til dens derfra endnu saa fjerne M unding. D e t lykkedes t il hans Hcrdcr for ham , og Spanierne, som nu tid t gjore denne Reise, de fs r kaldte et afsindigt og daarligt Foretagende, ere ham megen Tak skyldige derfor.

Han passerede fsrst det sncrvrc S t r id e ved K u m b i n a m s , som er meget fa rlig t, formedelst de mange K lip p e r, der ligge i det. D e t er kun 2 0 Favne bredt. S trrrd k t ved E s k u r r e b r a g a s , som Evndamine den svigende D a g kom t i l , er ander­

ledes beskaffent. Floden — standset af en meget steil K lip p cva g , som den lodret floder paa — gjor paa rengang en B o in in g i en ret Vinkel med Dr for­

sir R e tn in g ; og dens Lob, fvrdobblct i Hurtighed formedelst det smallere Leic, har i Klippen udgra­

vet en Bassin, i hvilken noget af dens Vand altid bliver tilbage, affondrct fra den rivende S rrv m . Flaaden, hvorpaa C o n d a m i n e befandt sig, blev dreven a f S trsm m cn ind i denne H ulning og drejede sig omkring i den over en Time. Virkeligere drev B a n d e t, som bevægede sig i en Kreds, den igjcn t il

M id -

, at 'ffe , lma-

!<ivte . o lr- blot cnne den

saa ' for eise,

»de, ved st de 2 0 a s ,

dcr- rgct zjsr for-

>hed gra«

and om.

ilev lede

>re»

, t i l -itz.

M idten af Flodlejet, hvor den breve S krsm sisder saa sterrkt an, at den danner D s lg e r, som letteliqcn havde kundet rive Fartoict med sig i D y b e t, dersom ikke dets Stvrrclsc og Fasthed havde beskyttet det.

M e n Strom m cns H eftighed drev det altid igjcn ind i Bassinen, og vor Reiscndc vilde aldrig have kom­

met ud a f denne H u ln in g , dersom ikke Indianerne, som han havde vm e t saa forsigtig at beholde i N æ r­

heden as sig med en lille Kanoe, ved deres D y g tig ­ hed havde reddet ham. Disse fire Mennesker vare

komne t il Lands ned ad Floden, gik omkring P a s- finen og klavrede op paa Klipperne, fra hvilke de, ikke uden megen M o ie , kastede en A rt Ranke eller S iv , som her tillands tjener istedet forRccb, hen t il ham

vg droge dermed Fiaadcn t il M id te n a f S kum m en.

Ved S t . J a g o kunde t z o n d a M i n e ikke fvrmaae fine Folk t il at paiscre den berygtede Pongo ved M a n s e r i k . P o n g o er det samme som en sn«vcr Gjcnncmfart. Alle snarvre Steder i Ama- zonfloden kalder man med dette N a vn , og det her ta­

les om, er det frygteligste as dem. A lt det, Londannne kunde fvrmaae sine Indianere t i l , » a r, at de satte over Floden, og vilde oppebie den gunstige T id s­

punkt i en lille Hule n « r ved den frygtelige Pongo's Begyndelse. H er har S trrm m c n saadan en M a g t,

at V andet, uden noget egentligt F a ld , dog allige­

vel synes at styrte sig ned, vg gjor et skrækkeligt B u l­

der paa Klipperne. D e fire Indianere fra I a e n vare mindre begjcrlige efter at sce denne Pongo »Nær­

heden end den reisendc Franskmand, og vare derfor a lt gangne

. ^

gangne i Forvejen ad en Fodstie, (eker egentlig ad - de i Klipperne udhugne Trappetrin) fo r at vente paa . ham i B o rja . H an blev, som scrdvanligen, ene med en Neger paa sin Flaade, og en nicgct vvcror«

dcntlig Begivenhed, som in d tra f, lod ham ansre det fo r en tykke, ar han ikke havde villet forlade den.

Flodens Hvide mindstedcs i 36 T im e r 25 Fod, lob bestandig mere og mere a f, og Flaadcn ncdsanktc sig tilsibst paa et under Vandet stagende T rcrc, hvo raf nogle Grene trcengte igjennem FartoietS Sammen«

fcrldninger. Ved Vandets Aftagende kunde nu vor Rejsende blevet hængende, m idt om N a tte n , med fin Flaade paa Troect vver Bandet, og den mindste Fortraed, han kunde have deraf, var at miste sine P a p ire r, Frugterne a f otte Aars Arbeide. E n­

delige« udfandt han M id d e l t il igjcn a t gjore sin F la a ­ de flodt.

I V o rja troede C o n d a m i n e sig i en ny Verden. Han saae sig her stilt fra alle M e n , nester, paa et Hav af sodt V a n d , m idt i en Laby- rin th a f S e e r, Floder vg K analer, som fra alle Sidergjennemkrydse en uhyre Skov, s mdeallcne gjs«

re tilgængelig. H an tra f paa nye P la n te r, D y r , vg Mennesker. Hans S in e , stjsnt i 7 A a r vante t i l at see B jerge, fom tabe sig i Skyerne, trcrttedcs ikke ved at sva've omkring paa den fjerne H o rijv n t, hvor kun PongoS Bakker endnu ragede frem, men hvilke vqsaa snart »uddroge sig hans Sine. E fte r denne Mamgde a f forstjelliqe Gjenstande, som i de dyr- Hede Egne a f Quiko frem byd« saa afvexlende S y n ,

fulgte

g ad paa ene :ror-

msce den.

lob c sig oraf mcn- vor mcd ndste

! sine En- Zlaa-

n ny Nen, laby-

^ alle

rqje«

S y r ,

»ante

tedcs

ijvnt,

hvilke

»cnne dyr- S y n , fulgt-

fulgte en meget ecassvrmig Udsigt. H an maatte vende sig t il hvilken S ide han vilde, saa eincdc han dog intet uden Vand og G rsnuing. M a n trader her paa Jorden, uden videre at sce paa den; og dog er den saa bcdakket med saa mange U rte r, P la n ­ ter og Buske, at det visseligen ikke vilde vare et l i ­ det Arbeide, nsir a t unbersege endog kun een eneste Fvdbrcd deraf.

Neden fo r D o r ja , 4 t il 5 0 0 M ile borte fra Floden, err Stenene lige saa rare som D iam anter.

D e V ild e i denne Egn have ikke engang noget B e ­ greb om en Steen.

D e t er et fo rn rie lig t S y n at ser deres Forun­

dring , som komme t il Bvrsa og fsrfie Gang finde deslige T in g . D r give sig megen Umage mcd at , samle dem og belaste sig mcd dem, som med kost­

bare Vare. M en saasnart de m arke, at Steen ere her noget meget alm indeligt, begynde de og at for­

agte dem.

C o n d a m i n e reiste fra L a g u n a i Selstab mcd en la rd S p a n ie r, D o n P e d r o M a l d o n a - d o , i to Kanoer, det er B aade, som have 4 0 Fod i Langben, men kun 3 i Bredden og ere givrte af en eneste Trastamme. Rvcrkarlene stilles fra F or- Enden t il M idten a f den. Den Reisende opholder sig mcd sit T o i i Bag-Enden, hvor et T a g , som Indianerne, med megen Kunst flette as Palmeblade, beskytter ham im od Regnen. D e r er et S la g s hval- vet Lovhytte, med en Skabning i M id te n , som tjener liljlJ n d g a n g vg t il at faae Lysning igicnnem. E t

B lsst

lost T ag af samme M a te rie , som let kan trekket over det faste, tjener t i l at lukke denne Aabning og bruges altsaa i Stedet fo r D o r og Vinduer. D t to forenede Reisende havde bestemt sig t il at fare D a g og N a t , fo r endnu at naae B rigantinerne, eller de store Daade, som de portugisiske M issionerer aar- ligen sende t il P e ru , fo r at hente kcvnctsmidler. I n ­ dianerne roede om Dagen og kun to maattc vaage om N a tte n , en ved For- og en -ved Dag-Enden af S k ib e t, fo r at holde det m idt i Skrammen.

C o n d a m i » e lod Floden T ig ris — som han h vid t fo r meget storre end den asiatiske Flod as dette N avn — norden fo r sig, og besogte derpaa en nye M ission hos et v ild t Folkeslag, som forst fo r kort siden var kommet frem af Skoven og hedde D a me « o s. DereS S p ro g er usigelig svert og deres Udtale yderst, besynderlig. D e tale med tilbageholdt Aan- dcdrag og lade ncrsten ikke een V okal hore. M ange a f deres O rd vilde ikke kunne skrives uden i 9 t il r o Stavelser og endda kun ufuldkomment; og dog sy­

nes de samme O r d , i deres M u n d , kun at have 3 t i l 4 Stavelser. Poctarrarorinconroac betyder i deres S p ro g T allet 3 ; lamgere kan de ikke telle. I H v r ig t have disse Folkefærd megen Fcrrdighed i at gjsre lange Pusteror, som ere deres sedvanlige Vaa- ben paa Jagten. T i l disse hore endnu smaae P i lt a f P a lm e tte r, istedct fo r F je r forsynet med en B o m ­ ulds Qvast, som noie udfylder R orets H uulning.

D e puste dem z s t il 4 0 Fod bort med eet Aande­

drag og svrfeile sjrlden deret M a a l. E t saa simpelt Reb-

ekkcS

g og D « ^ D ag :r de aar-

J n - aag«

n as han

dette

nye kort mc-

»tale

!lan-

»nge ro i sy'

» 8

>rr i .

3

i at )aa- P i lt

>om-

>ing.

nde- Ipelt Xed-

Redskab boder i denne Egn meget fordeclagtigcn paa Savnet af Skydegcva:rer. Pilenes S p id s er dyp«

pct i rn hurtigt virkende G if t , som, naar den er frisk, dreebcr et D y r i kortcreTid e n d rtM in u t, naar den kommer i Blodet. D e r er im idlertid ingen Fare ved at spise Kjsdet af D y r, der erc drvebtc paa den­

ne M aade, da denne G ift ikke stader naar Kisdet ei mere er blandet med Blodet. V o r Rejsende spiste

tid t a f saadant Fuglevildt, ja vel endog det Stykke, hvor Pilens S p id s var tra n g t ind. F o r Mennesker, - der ere trufne as rn saadan forgiftet P i , l , er S a lt en M o d g ift; og fem et indvortes M id d e l virker Sukker endnu sikkrere. Denne G ift behol­

der sin Virksomhed i firrc A a r, om den endog fo rr­

en lang V e i bort. Dette bevises ved Forssg, som ere gjorte i C a j e n n c , og selv i Frankrig med saadanne P ile.

N u kom begge de Reisende t il Missionen i S t . J o a c h i m , t il hvilken der horer adskillige indianske N ationer, is«r O m a g n a s , en fordum m arqtigNa- liv n , som beboer F lvd e n S S cr og Bredder omtrent 2 0 0 M ile nedenfor Mundingen a f N a p o. M a n lever, at de ere hidkomne fra Nygranada — ad een eller anden F lo d , som har sit Udspring der — fo r at undgaae Spaniernes Herredomme i Erobringcns forstr Tider. En anden N a tio n , som har samme N a vn

og boer ved een a f diste Floders Udspring, b rre r

5

Brug

saa stal Daabens D rug virre indfort hos alle de I n , dianere, der bor ved Amajonens Bredder. T illig e

B 2 stad,

I

!

stadfæste nogle T raditioner Formodningen om deres Udvandring. D e Jndfsdte vare alle blcvne omvendte t il den kristelige Troe. Deres N a v n O m a g n a eller C a m b e r a (som Portugiserne sra P ara kalde dem paa brastlisk) betyder saa meget som Plathvvcd. D « have den besynderlige S kik at klemme deres nyfodte B o rn s Hoved imellem to Brcrdcr og gjore dem P an, den stad, fo r, som de sige, at give dem et Ansigt, der lignerFuldmaancn. Andre klemme Hovedet saa« l ! ledes at det bliver ganske langagtigt og ligner narsten et Hundehoved. DcreS S p ro g har hverken Liighed med det peruvianske eller brasiliskc, som dog begge tales langs med Amazvnfloden, det ene oven fo r der res Land og det andet neden for. D e bruge r t S la g - Snuustobak, som har den besynderlige Egenskab, at den i 2 4 Tim er beruser og frembringer forunderlige Virk«

ningcr hos dem. D e betjene fig derved af et S iv -R s r, som ender sig i en ( ^ ) , hvoraf de stikke en Ende i hvert Narschul. Derpaa tr<rkke de, med et stevrkt Aandedrag, Tobakken op iNcesen, hvorved de gjore mangehaande . Grimaser. Portugiserne i P ara have la r t a f dem

at gjore adskillige Redskaber a f en elastisk H arpix, som meget hyppig sindes ved Amazonens B redder, og, naar den er frisk, antager enhver Skikkelse.

B la n d t Andet gjore de heraf Pompe eller S p ro itc r, som ingen Pompctud bchove. D e have en P a re s Skikkelse og et H u l paa Spidsen t il at sarttc R oret i.

N a a r man fylder dem med Vand og trykker paa dem, frembringe de samme V irkn in g som de almindelige E p ro itrr. Omaguaerne agte dette Redskab saare meget.

Ved

S l

eres ke t il eller dem D r od te )an, stgt, saa» !!

sien ihed

^gge der agS den lirk«

is r, sert 'ag,

nde

»cm Pir,

e r, Ise.

tcr, reS t i . M ,

ige

»et.

)ed

Ved alle dereS Sammenkomster glemmer Husets Herre ikke, at levere enhver af dcTiistedcvecrcnde et. M a n betjener sig altid af dem fs r M a a ltid e t.

I P e r a har man samlet Indianere a f for, stjellige N a tio n e r, hvor enhver taler sit S p ro g . Dette er intet usædvanligt i alle de B y e r , Missio«

„urerne have anlagt. Undertiden forstaaes eet S p ro g kun af 2 t il Z Fam ilier. Sorgclige Levninger a f et i Grunden edelagt eller i egentlig Forstand af et andet vpudt F o lk ! — N n gives der vel ikke mere Menneskeædere ved Am a;onflvden; men dybere inde i Landet, isur mod N o rd e n , gives der endnu nogle, og C o n d a m i n e sorstkkrer, at naar man scilcr op ad A u p u r a Floden, finder man allerede -Jndi«

aner, som ude deres Fangne.

Disse N ationer have besynderlige Skikke ved deres Fuste, Dandse, Jagter, Fiskerier; besynder­

l i g e Redskaber, Daabcn og Bocskab; latterlige S i ­ rater af Dyrcknoglcr og Fiskcbccn i Musehullerne og Luberne; deres Kinder cre hnllcde ligesom en S ig te , og i disse Huller bure de Fjer af alle S la g s Farver.

M en iblandt a lt dette er A b a n e r n c s S k ik , paacn saare vanskabende M aadc at forlange Hrcfiippcn, uden at den derved synes at blive tyndere, surdelcs bciyn- derlig. Denne ydersieDeel af Å re t er alm indclig»iis4 t il 5 Tom m er lang og har en Aabning af i ? t il r « Liniers Vide. Hele Kunsten bcsiaacr deri, at man snap i Bkgnndclsen stikker en lille Trerrulle t Hullet og siden bliver ved med tykkere og tykkere

Ruller, indtil Hrefiivpcn endcligen hunger ned paa -

S knl-

r»

Skulderen. Disse Indianeres stsrsie Prydelse bestaaer i en storBokct eller Qvast af Urter og B lom ster; paa dette scrtte de endog stundom istedet fo r D rcnringe, et Stykke Tra: med alle S la g s groteske Figurer af sort og rod Farve. Denne s,rre Prydelse giver den, som barrer samme, et meget latterligt Udseende.

A b a n e r n e ere ikke den eneste amerikanske N a tio n , som saalcdes vanskabe deres H re n . D e forsie S p a n ie r, som stege i Land paa Kysten afHon«

duraS, bcmarrkcde, at alle Qvindernc havde ncdh<rn- gcndc -A ren, og derfor kaldte de Kysten O o lia U 'O re )a , Aren-Kysten.

Ved R io-N cqros Standse fandt vor Rejsende Beviser paa at denne Flod var forbunden med Oronoko, og solgeligen og med Amazonsivdeii, i hvilken, him falder. Paa den store O e , som Amajonstodcn og Oronoko danner, har man larnge sogt om den gyld­

ne Soe og Sradcn M anoa del D orado. C o n da- m i n e troer at Aarsaqen til denne Vildfarelse ligger i en Liighed af N a vn e , hvilket har givet Anledning t il at M a n a o » c r n e s Landsbye, hvis M u re vare bclagde med G u ld b lik, er bleven forvandlet t il en S ta d . Den forudfattede urigtige M ening gav im idlertid dog Anledning t i l , at N i k o l a s H o t s - m a i i n , en ssdt Hildesheim er, 1 7 4 0 i H aab om at finde Guldsocn 04 Staden medl de gyldne Tage, stilede op ad Strom m en E s c g v c b o , som falder ud i Oceanet imellem S u rin a m og Oronoko. H an gjennemkrydscde mange S o e r og uhyre Arkener med u tro lig Besværlighed, da han i de sidste maatte trarkke sin Kanoe efter sig eller og bar­

re

laser paa inge, r af den,

»

»nske D e hon.

h<rn- olka

ende ivko, hiin u og ,ylb- l da>

gger

«i»g vare l en gav ) t S-

!aab ldne b o , og og an i boe­

re

re den. Tilsidsi siiax han sig nsdt t il at opgive sine skjonne Planer, uden at have fundet nogen T in g , der endog kun i nogen Maade lignede det, han ssgte.

Neden for R io Negro og M ader« crAm azvnflo- den norsken allevegne r M i i l og der, hvor den danner S e r, 2 til z M ile bred. M e n naar der indtræffer Over- svommclser har den aldeles ingen Groendser. Her be- gyndc Portugiserne fra P ara forsi at kalde den Ama- rvnflodcn; hsicre oppe kjcnde de den kun under N avn a f R i o P o l i m o i s eller Giftsiodcn. R im clig- v iis have de givet den dette N a v n , fo rd i giftige P ile rrc de vigtigste Daaben, de Folkeslag, der bebor dens Bredder, betjene sig af. D a vore to Reisende havde naaet den sidste af T v p a y e r n e s Flekker, opdagede de cndcligcn Bjergkjarder mod N o rd e n , 1 2 t i l 1 5 M ile inde i Landet. Dette var dem et nyt E y n , eftersom de havde seilct aM aaneder fra Pon- gv af uden at oinc den mindste H s i. D e t, de nu opdagede var de fsrstc Bjerge af en lang Bjergkæ de, som strarkker sig fra Vesten t il Osten og paa hvis T o p Kilderne t il alle Floder i Guiaoa have deres Udspring. D e , som lsbe ned paa Nordsiden, danne Floderne Cajenne og S u rin a m ; og de, som flyde mod S onden, tabe sig alle, ester et kort Lob, i Amazonfloden. T i l disse Bjerge skal, som en T ra - disivn siger, Am'azoncrne have trukket sig tilbage;

rfter en anden, som holdes fo r sandsynligere, om rnd ikke bedre beviist, opholde de sig l mctalrige Huler.

N a a r Ama;onfloden kar optaget Z i n g u , b li­

ver den sag bred, at man ikke vilde kunne see fra den ene

ene Bredde t il den anden, om man end paa de store Ser, som ligge i en Rcrkkc i dens M id te , kunde have en viid Udsigt. Meget m «rkv«rdiqt er det, at man her slet ingen M y g finder, hvilke ellers gjsre det yderlige« besværligt at seile paa denne Flod. Deres S tik er saa smerteligt, at Indianerne selv ikke rcise ndcn T elte, fo r at beskytte sig fo r dem om Natten.

M en det er kun paa den hsire Bredde, man ingen fim der mere; thi den andeu er bestandig bedækket dermed.

Ved at undcrsoge Stedets Beliggenhed, troede E o n d a i n i n e denne Forskjcl maattc virre en V irkn in g a f Flodens forandrede Lob. Den dreier sig nemlig mod Norden og den n«stcn bestandige S ste n -V in d niaae altsaa drive dette Ukoi over t it den sstlige Bredde.

t z i n g n er en betydelig S t r s m , som falder nd i Amazonstoden. Endskjsndt den 7 t i l 8 D ags­

rejser herfra har et F a ld , er den dog stilbar paa en lerngcre S tm k n in g end 2 Maancdcrs F a rt. Den kommer fra Bjergværkerne i Brasilien. Dens B red­

der have Overfiodighcd af 2 S la g s Krydcrtrerer.

D en ene hedder Cu n s i r i og den anden P a n s i r e . Deres Frugter ere nersien saa store som en O liv e , lade sig rive som Muskatnsdder og tjene t il samme D ru g . Barken a f det ferste har S m ag og Lugt som de K ryderncllikrr, Portugiserne kalde K r a v o ; de Franske i Cajenne kalde derfor dct Trare, hvor«

paa denne B a rk sidder, K r abe. C o n d a mi «

»c anw.trrkcr, at hvis de orientalske Krybener tillvde vs at onske endnn andre, vilde disse v « r r mere be-

kjcndt

-r S tk, en viid

>n her e dct Deres e rcist takten, en fin- N 'M kd.

troede rc en dreier mdigr il den falder vags«

aa cn Den Vred«

rrrcr.

si r e.

liv e , mmc som

>vo;

»vor«

n n i«

llode e be«

jenbt

kjendte i Europa. Im id le rtid bar han dog bragt i E rfaring at de i England og Ita lie n bruges t il ad«

stilligc starte Likercr.

Ved M u j u s osklige Bredde, teet ved K ti­

p i n s U dlob, hvilken forsi endnu optager G u a m a , ligger Staden P a r a . Dens Indbyggere trve at boc langt borte fra Amazonfloden. Og efcer al R im e­

lighed skyller ingen Draabe as den op t il deres M u r e ; ligesom man kan sige atLvircnsV andikke kommer t i l

P a ris , endskjondt denne F lo d , svrmcbclsi Kanalen B ria re , siaaer i Forbindelse med Seinen. Desu­

agtet siger man dog stedse, at P ara ligger ved Ama- tvnflodcns ssilige M unding.

„ D a v i" vedbliver vor Rejsende, „vare kom­

ne t il P a ra , ved Enden af Amazonstoven, troede v i os forflyttede til Europa. V i fandt cn stor S ta d , lige G ader, smukke Huse, fo r siorsic Delen, paa c«

3 0 Aars T id , nyopbygte af S teen, og pragtige Kirker. Den umiddelbare H a n d e l, Indbyggerne fore paa Lissabon, hvorfra de hvert A ar faae e»

Kjsbniandsflaade, staffér dem den bedste Lcilighed t il at forsyne sig med alle Livets Dcqvcmmclighcder."

D c t var nsdvendigt at C o n d a m i n e bessgte Amazonflodens egentlige M u n d in g , fo r at fuldende Kortet over samme. D e rfo r fulgte han dens nord­

lige Bredde in d til N ord-Kap, hvor den endes. Dette va r Grund nok fo r at bestemme ham t il at styre sin D ei mod Cajcnne, hvorfra han kunde komme lige kil Frankrig. D a han ikke med D o n Pedro M a l- donado, havde benyttet sig af den portugisiske Flaa-

de, som stilede t il Lissabon, maatte ha« opholde si- adskillige Maanedcr i P a ra ; ikke saa meget fo rd i M odvinde, som her herske i December Maaned, sos>

formedelst Vanskeligheden i at faae Roerkarlt samlede. Kopperne havde nemlig bvrtkystt de fleste In d ia n e r. M a n har iagttaget i P a ra , at denne Sygdom er skadeligere fo r de In d ia n e re , sos nylig cre komne »d af Skovene og endnu gaae nsg' nc, end for dem, som a lt larngc have levet iblandt Portugiserne og bane Klcrder. D a de fsrsie ere, som et S la g s Ampfibicr, ligcsaa tid t i Vandet som paakam det, fra Ungdom af herrdcde imod knftens S tr a n d hed, saa have de maaskce en haardcre H u d , end de andre; og C v n d a m i n c er tilbojelig til at troe, at denne ene Aarsag gjor Koppernes Udbrud vanskelige^

re hos dem. Ogsaa kan Faren maaskee foreges ved deres S kik at gnide Legemet mcd R o u k o u *), Genipa o - adskillige tykke og fede O lie r.

Endeligcn skibede C o n da m i n e sig ind i en D aad, oer tilhorte Gouvernoren i P a ra , tilligemed en Equipage a f 2 2 Rocrkarle. Han var forsynet med skriftlig Anbefalinger t il de franske M issionerer pan Gen J o h a n n e s eller M a r a j o , som ffnllc ffaffe ham andre Folk paa det han kunde fortsa-tte sin Reise.

M e n da han ikke kunde finde nogen god S tyrm a n d t disse Gejstliges 4 Landbyer, og altsaa var overladt t il disse Indianeres Uerfarenhed og deresBefalingsmands, en MestijeS, Frygtsomhed, saa tilbragte han 2 M a a -

»eder d ) E t ro d t Farvestof, som man saaer a f bix» or«ils»o.

de st­

or >>e so>«

korle

t de . at

svi«

nvg' andt unit kam rust' end

!roc, ligt«

ved

»ipa i ea

> en ned paa affe

!ise.

id i t il ds, aa- der

nedcr paa et Stykke D c i, fom ellers ncppc fordrer 1 4 Dage.

Nogle M ile neden for P ara scilcdc han over Amazvnflodens ostligc M unding, eller over den A rm , som af den store D e J o h a n eller M a r a j o er adskilt fra den egentlige ostligc M unding og flyder ved P ara. Denne De indtager nirsten ene det hele M e lle m ru m , som adskiller begge Flodens M u n din - ger. Den har en urcqelret Figur og mere end 1 50 M ile i Omkreds. Paa alle K o rt finder m an, i Stedet for den, blot nogle smaa S er. D v r R c i,

sende scilcde 3 0 M ile fra Sonden ril Norden ned ved denne D e , hrclt til dens ndcrste S p id s , som, formedelst sine K lip p e r, er meget farlig endog for Kanoer. Paa hiiu S ide af denne P y n t, styrede han mod Vesten, stilende endnu bestandig ned ved D e n , som strerkkcr sig over 4 0 M ile la n g t, uden at vige af fra sin nordlige S tillin g . H an fik her igjen lo store A e r at stc, som han lod ligge Norden for sig. Den ene hedde M a c h i a n a og den anden C a r i a n a . De cre fo r lurrvasrcnde T id ubeboede;

men i forrige Tider vare de Opholdsstedet fo r A r u a n e r n c s S ta m m e , som, sijondt adsplittct,

dog har sit eget S p ro g .

D e lave Steder paa disse .H er, og en stor Deel af Den M a ra jo , staae under Vand og ere der­

fo r ubcboclige. Lige over fo r den nye Skandsc ved M a k a p a er Amazonflobens sande Rende eller H o ­

vedkanal. D e t vilde vaere um uligt her at passere Floden i almindelige K anoer, dersom ikke denne

Ka-

Kanal blev indkneben a f smaae A e r, under H v i- U ' ffyttclse man stiler med mere Sikkerhed, naar mal«

kun passer den rette T id fo r at komme fra den ent t il den anden. F ra den sidste A e t il Makapa er end' nu over to M ile .

E t besynderligt Skuespil giver H avet- Flod imellem Makapa og N ordkap, paa det S te d , hvok Floden er mecst indstuttet af A e r, ister lige over fok den store M unding a f A r a k u a r y , som fra N o rd ­ siden falder ud i Amazonfloden. I tre Dage —^

imellem N y- og Fuld M a a n e , den hsiesie F lo d -T id -— stiger Havet i een eller to M in u te r til en usæd­

vanlig Hvide, skjont det dog ellers »tesien bruger 6 T i ­ mer dertil. I en Frastand a f een eller to M ile ho­

rer man da en frygtelig Brusen, som forkynder at P r o r o r o k a , som Indianerne kalde denne overor­

dentlige Flod, kommer. A lt som den kommer n s r- merc, forsgcr den- Brusen sig, og kort efter seer man et Vandbjerg a f »2 t il 15 Fods H sid e , h v il­

ket endnu et andet, tredje, undertiden ogsaa fjerde, fslgc n<rr efter hinanden og indtage Kanalen- hele Bide. Denne Vandflod tramger sig fremad med forfærdelig Hastighed og river A lt, hvad der er den i Veien med sig. C o n d a m i n e saar, paa nogle Steder, et stort Stykke Land bortrevet a f Prororoka, hele store Tr<eer oprykkede med R o d , og alle S la g ­ andre Adclatggelser. H v o r denne Flod kommer er Strandbredden allevegne saa reen som den var fejet.

K anoer, P iro g c r, selv Barker kunne ikke virre fik«

kre for den truende Adeltkggelse, hvis de ikke ltvgge

V - s

As, t>l Land paa ct S te d , hvor der er megen Grund.

,a» dctte Fcenomen angiver C o n d a m i n e en Aar«

l^S, som han og har fundet stadfæstet ved Ia g tta « y-, Srlscr paa adffillige andre S teder, hvor han har Arm ere underssgt Omstændighederne. Han mener lod " " " l i g , at det skeer paa samme M aade, som naar

^ Floden

fok

Evn da, og ellers a ld rig , fremkommer denne vold«

^ somme og uordentlige Dcveegelse a f V andet, hvilken BcvKgelse horer noget op, naar Vandet kommer ed« ' den anden S ide af Banken, hvor Kanalen blr, t>cr dybere og udvider sig betydeligt. H an lagger t i l , gs yxs samme skeer tid t ved Oreadens og ved

^ baronens U dlob, hvor man kalder denne V irkn in g os Floden: M a s k a r e t .

>r, Indianerne og deres Anfsrer frygtede, at de s

5

^ samme kunde finde et sikkert Tilflugtssted fo r Proro«

rok«. D e holdte d e r f o r K o n d a m i n e tilbage paa rn ubeboet K e , hvor han ikke kunde satte en tor k F o d , og holdt ham her uagtet alle hans Fvrcstillin«

. Ser, j hele 9 Dage, fo r at oppebie Enden paa Fuld«

»manen. Derpaa kom han herfra t i l Nordkap i

^ »lindre T id end 2 Dage. M en ben meste M orgen

^ Dagen efter det sidste K ortecr, eller den laveste

^ Flod — kom hans F a rto i i et mudret, lavt Vand og , saasom Havet fa ld t, trak dette sig a lt lamgere og il kngere tilbage derfra. . D en n«sie D a g naacde Flo«

Floden ikke mere t il B aaden,. og saalcdcS blev denne da siddende 7 Dage. I denne T id havde hans Roerkarle, hvis Tjeneste nu havde hvrt op, intet andet at bestille, end hente V and temmelig langt fra , ved hvilket Arbcidc de kom i Dondet in d til Pcb testedet. C o n d a m i n c havde nu T id til at gjen<

tage sine Iagttagelser. Hans i Moradsen staaeM Kanoe, var nu blcvcn et fast Observatorium. Ved den folgcnde N y -M a a n e s store Flod blev Baaden endeligcn igjcn stot, men med en ny F are; thi V a n ­ det rccv den bort med sig og lod den slide sig igjen«

nem Dyndet med en forfærdelig Hurtighed.

Efter en S cilabs af 2 M aanedcr, t il Vands og Lands — som C o 11 d a n i in e kroer uden O ver­

drivelse a t kunne kalde den, fordi Stranden imellem Nordkap og Cajcnnc er saa la v , at R oret idcligcn gjorde Furer i Dyndet — naacde han KajcnneS K y ­ ster. Her opholdt han sig 6 Maanedcr og syffclsatte

sig i den T id med adskillige lige saa nyttige som larr- de Undersøgelser. Dcrpaa rciste han til S u rin a m , hvor han stibede sig ind og i Begyndelsen a f Aaret 1 7 4 5 vendte tilbage til Frankrig, rftcra t han havde verrel borte omtrent r o Aar.

Andet Afsni t.

vronvko-Flvden. Efterretninger om nogle m«rkv«r- dige Rejser, gjorte langt med deur B redder; om de Folkeslag, som boe ved den og om dens svrige Mærkværdigheder.

^ r o n o k o , som ndgjor Guianas nordlige G rindse, ikke fuldt saa sior som Amazonfloden, da denS kob ikke bclobcr sig t il meget over S o v M ile , men undervejs optager den en siorMamgde betydelige F lo ­ der. xjge over for Treenigheds L>cn falder den i Havet og har i 6 Hoved-Udlob, der dannes a f en Maingde S e r , hvis egentlige A ntal man endnu ikke Uccd, men som maastce kunde vcere over 6 0 . D e danne en A rt Labyrinth, som Landets Jndfodte blot kan gjcnncmkrydse med deres J o lle r. Nogle af disse D er have en betydelig Storrelse, men ere ncrsten be­

standigt ovcrsvommcde med H avvand, saa at her intet t il D yrkning dueligt Land findes. K lim a tct er saa fugtigt, at G u a r a u n o r n e ere de eneste, som kunne taale det. En anden Besværlighed, som fo r Europtkerne gjorOpholdet her modbydeligt, ere den uhyre Marngde a f M u s tite r ,' F lu e r, M y g og an­

dre flyvende Insekter, som hcrve sig op fra Vandet, m illio n viis udbrede sig paa denne ovcrsvommede J o rd - strcrkning og tid t stikke Indianerne saa sicrrkt, ut det seer ud som de skulde ganske opaedes a f dem.

Alligevel er den N a tio n , svin befinder sig saavel t dette lave. med Vand bedækkede Land, at den ikke vilde

for-

forlade det temmelig tid lig og stal besiaac a f 6 0 0 0 Mennesker. D e t er isev den, der har den S kik at op- slaae sine B o p e lc i Tratoppcne, hvor de sec nd som siore Fuglereder.

Deres Huse ere jammerlige H y tte r, uden det ringeste B ostab, bygte paa P a'le, som de ns«

des t il at ramme ned i M oradsen, ind tilde sinde fast Grund. Pelcne ere hsie »ok t il at O ro- nokoS Ovcrsvommelscr og Havets Flod ikke kan naae over dem. Paa denne M aade h<rnge altsaa Huse, Gader og hele Pladser over Vandet. D e ere befæ­

stede med T r« c og Gulvene ere af Trcre; den udven«

dige Bedækning er a f PalnictreetS B a rk saa fast forbunden og sammens-iet med hinanden, at det kan modstaae Vandet.

Endstjondt disse Folkeslag savne a lt , hvad vi kalde nodvendige Livsfornodrnheder, ere de dog der«

fo r ikke mindre tilfredse og glade. Spanierne fra C uiana modtages meget godt a f dem, da de behove dem fo r at forsyne sig med G arn og Angler t il at fiste med. D e r kommer aldrig en P irog eller noget andet spansk F a r ts i, uden at jo alle Indbyggerne strax begive sig t il Strandbredden og tilkjcndegive de­

res Glaide over dets Ankomst ved S p rin g og D ands.

Ogsaa finder man dem nestcn altid syngende og dand«

sende, hvilket er deres Hvvcdsysscl, da de ere Ledig«

gjengere af Fodsel og udygtige t il al Anstrengelse.

M a n kan med Sandhed sige, at der endnu aldrig er fundet et lystigere og gladere Folkeslag ved Guaran«

De sncvre P affe, svin Oronoko danner ved M Udlod, eic endnu ikke ganbstc bekjcndte. D e l fornemste og ciiesic, som Enropacine tid t passere og som Svanicrne kalde K o k a de N a v r o s , ligger Gslsioen under 8 Graders ; M inukcrs nordlige Brede og z i z Graders Lanqde. Dette Udlob er

^ til z M ile bredt og ved la v t V and 8 t il r o Ravne dybt. Fra Flodens nordlige Arm til den syd«

»gslc — mellem hvilke de ausorrc mange H ce ligge er i det mindste et R »m a f i o o M ile .

Oronoko har sine K ilder i ben B jergs,>de,

!^»> stiller Pcrn og N y -G ra n a d a fra hinanden.

Indlånerne kalde den J n j a p a r i eller Abestodcn, formedelst ben store M anqdc Aber, man sier ved dens Bredder. Paa den anden S id e af B e t a fjender Man den kun mider N a v n a f A t h u l e . Spanierne paastaae, at ven ikke giver nogen F lo d , enten i den gamle eller nye De> den, noget efter, undtage« Ama«

jvnstodeii. Dens Dybde er umaalelig. Paa nogle Steder belober den sig kil 6 o , paa ordre til y o , vg tid t endog til i o o Favne, hvilket man ncppr stal­

de tro e , dersom el trvevardigc M a n d fvrsikkrcde det. En besynderlig Egenhed ved denne F lo d , vg fvm man ved ingen anden Flod i Verden har bemar- kct, er at den bnigcr 5 M a a vrd cr kil at stige i, hvrh- kct hvergang markes paa dc S p o r r , dro efterlader paa Klipperne og paa de T ra e r, som staae ved brr.t Bredder. En heel Maancd holder den sig s denne H o id c, og ester at den, i de ; folgrndc, UqclcdcS gradviiS har aftaget igjen, bliver de« en heel M a a -

C ned

L

4

ned lige lav. Den behovcr altsaa et heelt A a r t i l at slige o g tila t falde i ; Regnen i Nabo-Egnene har siet

ingen Indflydelse paa den.

GuianaS gamle Beboere og de ved Oronoko boende Indianere have og endnu bemarket, at F la ­ den hver 25 A a r harver sig a jF o d over de foregaa- ende 2 4 Aars sædvanlige Hvide.

Oniendskjonbt det ikke er let at udfinde Aarsa- gen t il en saa betydelig og besynderlig S tig e n , ville v i dog anfore hvad G n m i l l a siger derom. I A p ril falder den forsie Regn i de B je rg e , hvorfra de man­

ge Floder komme, som udgyde sig i O ronoko; o - da folger den forste Tilvext- M e n da Oronokos Bredder ligge langt fra hinanden og nu ere ganske udtsrrede a f Solens Hede, saa trarkke de a lt dette V a n d t i l sig, saa at ingen Draabe deraf salder i ! H a ve t; hvorfore man og ved Flodens M unding siet ^ ingen S tigen demarker. Ganske anderledes fo rh o l­

der det sig derimod med dens anden S tig e n ; denne ! demarker man meget le t, da Bredderne nu a lt ere opfyldte med Vand. Dette varer fra A p ril t il Au­

gust. I September har Floden naact sin stsrsie Hoide. N u horer den op at stige; th i dens V aul^

udgyder sig i siorM angde i de noer ved dens B red­

der liggende S oer. I Octvber begynder den a lt igjen at tage as og samler igjcn i sin Rende a lt det B a n d , som havde udbredt sig t il de nærliggende S oer. D e ra f kommer det, at den behover lige saa mange Maancdcr t il at falde, som den har havt t il a t stige i , nemlig O rto b e r, N ovem ber, Deeember,