Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): af O. Rosenbach ; autoriseret Oversættelse ved E.H. Ludvigsen ; med et Forord af Israel Rosenthal.

Titel | Title: Korset og Blegsot

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kristiania : Alb. Cammermeyers Forlag, 1895 Fysiske størrelse | Physical extent: 41 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

2 2 0 1 3 8 0 1 2 0 8 3

Danmarks Natur-og Lægevidenskabelige Bibliotek

llllllllllllllllllllll

B IB L IO T H E C A U N IV E R S IT A T IS

H A U N IE N S IS

KORSET OG BLEGSOT

AF

Dr. med. 0 . RO SENBÅCH ,

Professor.ved Universitetet i Breslau.

A U T O R I S E R E T O V E R S Æ T T E L S E VE D

E. H. L U D V I G S E N .

MED ET FORORD AF

Dr. m ed. ISRAEL ROSENTHAL.

— ---

KRISTIANIA

A L B . C A M M E R M E Y E R S F O R L A G

(Hovedkommissionær for Jul. Gjellerups Forlag)

1 8 9 5 .

Fleischer (Stuttgart, Deutsche Verlags-Anstalt.)

København. I. Cohens Bogtrykkeri. A. A. Lange & Co.

Lægernes Kamp imod Korsettet og deres Advarsler mod Snøringens skadelige Følger høre som bekjendt til deres aller utaknemligste Hverv. Grundene hertil ere nærliggende. Dogmet om den smækre Midies Skjønhed gjør først og fremmest Ørene døve for alle Lægens Forestillinger.

Tilmed indrømmer selv den stærkest snørte Dame næsten aldrig, at Korsettet stram­

mer; som Regel beroliger hun sig med, at hun kan bringe i eller ² Hænder op under det og er skeptisk, naar man for­

sikrer, at dette aldeles ikke beviser, at hun ikke er udsat for et skadeligt Tryk.

Mange henvise endvidere tilx at de umuligt

for de svage Rygmuskler. Endelig er det en almindelig Anskuelse, at Lægen over­

driver stærkt, naar han betoner, at Korset­

trykket er meget skadeligt, idet det generer Organismens vigtigste Funktioner (Aande- dræt, Blodomløb, Fordøjelse) ved at trykke paa Organerne i Bryst og Underliv. 1 Virkeligheden er der nu ikke Spor af Tvivl om, at især unge Kvinders hyppige Sygelighed for en væsentlig Del søger sin Aarsag i et stramt Korset; det maa haabes, at man ved idelig at gjøre opmærksom paa dettes Skadelighed maa opnaa at finde Forstaaelse — og blive fulgt. Som et Forsøg i denne Retning maa Professor Rosenbachs Piece betragtes. Professor R., der er en anset Læge og Videnskabsmand, har i det foreliggende Skrift taget særligt Sigte paa en enkelt Side af Sagen, nemlig paa den betydelige Andel, Korsettet' har blandt Aarsagerne til Blegsoten. Han gjør klart og forstaaeligt Rede for, hvorledes

sine skadelige Virkninger, og da han ikke radikalt fordrer Korsettets Afskaffelse med Et, men ad lempelig Vej, saa at sige lidt efter lidt søger at forberede Organismen til at undvære den tilvante Støtte, er der maaske Udsigt til, at han ialfald hos nogle vil finde et villigt Øre. Hermed være Skriftet danske Læserinder anbefalet.

Kjobenhavn, d. 29. April 1895.

I s r a e l R o s e n th a i, Dr. med.

A sot, navnlig i Kvindekønnet er tiltaget paafaldende meget i de sidste to Aartier, tør anses for almindelig anerkendt. Følgelig maa den opvoksende kvindelige Slægts Livs­

betingelser i denne Periode have været underkastet Paavirkninger, der i væsenlig Grad forstyrre Organismens normale Ud­

vikling. Da nu disse Forstyrrelser hos de saakaldte bedre eller, rettere, bedre situerede' Stænder ikke som hos de Mennesker, der hovedsagelig ernære sig ved legemligt Ar­

bejde, kunne have deres Grund i uheldige hygiejniske og sociale Forhold, overdrevne Muskelanstrengelser og Bekymringerne for Livets Ophold, maa Sygdomsaarsagen her være at søge andet Sted.

Korset og Blegsot. I

gelserne skulle vi nu give Skylden der, hvor man kan se bort fra saadanne be­

kendte skadelige Forhold som f. Eks. daarlig Ernæring, utilstrækkelig Søvn, Ophold i slet ventilerede, stærkt ophedede eller kolde og fugtige Lokaler eller anstrengende, en­

sidig Beskæftigelse, altfor megen Stille- staaen, uafbrudt Arbejde ved en Symaskine, aandeligt og legemligt anspændende For­

beredelser til en Eksamen m. m.P

Vi have da kun to Muligheder at regne med, nemlig dels med Følgerne af U d ­ v i k l i n g s p e r i o d e n , hvis Indvirkning paa den kvindelige Organismes Funktioner er almindelig bekendt, dels med Fejl ved K l æ d e d r a g t e n , hvis Betydning for Lege­

mets Husholdning man endnu bestandig tillægger for ringe Vægt.

Ihvorvel vi nu paa ingen Maade under­

vurdere den førstnævnte Faktor, kunne vi dog ikke anse denne for den egenlige Sygdomsaarsag, men ville nærmest betragte den som et Moment, der hjælper til at fremskynde Udviklingen af et Sygdoms-

for den Kyndige. Ifølge vor Erfaring ere netop Uregelmæssigheder i Udviklingen ofte allerede det første Udtryk for de sygelige Forandringer, hvis udtalte Form man kalder Blegsot; og forøvrigt opstaar Blegsoten som bekendt i Almindelighed først en Tid lang efter Udviklingens normale Fuld­

endelse. Derfor ville vi ikke opholde os ved en Undersøgelse af de saakaldte Ud­

viklingsforstyrrelser, men udelukkende hen­

vende Opmærksomheden paa en af den moderne Kvindedragts vigtigere Bestand­

dele, Korsettet.

Som noget af det skadeligste for vore Kvinders normale Udvikling har man længe betragtet de unaturlige H e n s y n t i l Mo d e n , der i stedse stigende Grad tvinger sine Tjenerinder til at lænkebinde deres Lege­

mer stik imod al sund Menneskeforstand.

Allerede i adskillige Aartier have forstan­

dige Læger og Opdragere bestræbt sig for at standse det Misbrug, der drives med Snøringen i den Hensigt at opnaa en saa- kaldet slank Taille; men det synes næsten,

som om enhver Formaning i saa Hen­

seende skal lyde for døve Øren, da ingen Lov møder en saa blind Lydighed som Modens. Trods den hyppige Vekslen af Dragternes ydre Form, der ofte gaar umiddelbart fra den ene Yderlighed til den anden, trods de paafaldende Forandringer i Paaklædningen, hvorved der jævnligt ødsles med Stof og drives Luksus med Poser, Læg og Drapering paa urette Sted, er lndsnøringen af Brystkassen bestandig bleven snævrere, Omfanget af Midien be­

standig ringere. Der bliver paa en vis Maade dreven Kultus med Rammen paa Billedets Bekostning; Rammen knuser til- sidst Billedet — Indfatningen den Ædel­

sten, som den dog netop skulde fremhæve paa en virkningsfuld Maade.

Medens tidligere en særlig Fremhævelse af Taillen kun synes at have været nød­

vendig ved bestemte, festlige Lejligheder, bliver nu en Pige allerede fra Barnsben formelig præpareret til Opnaaelse af en smækker Midie, ret som om man ikke tidligt nok kunde faa paabegyndt Mishand-

lingen af de Organer, paa hvis Bekostning denne formentlige Pryd for det smukke Køn skaffes til Veje, og ikke hurtig nok faa ophævet eller indskrænket Virksom­

heden af de Led og Muskler, der betinge O v e r k r o p p e n s h a r m o n i s k e , æsthetisk virkende Be v æg e l s e r .

Det eneste sideordnede Eksempel paa en saadan af Moden dikteret Misdannelse af Legemets Dele hos civiliserede Menne­

sker er Kineserindernes Behandling af deres Fødder; men egenlig kunne de to Forhold ikke parallelliseres, eftersom de velhavende Kineserinder, der underkaste deres Fødder den bekendte Mishandling, sandsynligvis ikke i synderlig Grad føle de deraf flydende Ulemper. Naar det hører til god Tone at benytte sine egne Fødder saa lidt som muligt, eller naar de ydre Forhold over­

hovedet kun kræve ringe Legemsbevægelse, da er en Indskrænkning i den frie Be­

vægelighed forholdsvis nem at bære; i alt Fald kan en Erstatning let tilvejebringes.

Men ikke engang den i og for sig lidet gyldige Indvending, at de ved Korsettet

paavirkede F u n k t i o n e r s k u l l e v æ r e u v i g t i g e og l e t t e at e r s t a t t e , kunne Snørlivets Ofre føre som Forsvar for deres naturstridige Adfærd ; thi hidtil er det trods alle tekniske Fremskridt ikke lykkedes at lade Leverens, Lungernes, Mavens og Tarm­

kanalens Funktioner udføre af mekaniske Hjælpeapparater eller tjenende Aander.

Rimeligvis ville vi her ikke undgaa at blive beskyldte for Overdrivelse; thi der gives jo heldigvis — og man har deri et Bevis for, hvilket godt Stof Menneske­

slægten er bygget af — endnu en Mængde Kvinder, som takket være et bundkraftigt og sundt Legeme fuldstændig modstaa og- saa Snøringens skadelige Indvirkning, eller i det mindste ikke bære dens Følger saa tydeligt til Skue som de andre.

Men lige saa lidt som man tør anse visse nervepirrende Stoffer for absolut uskadelige, fordi et ikke ringe Antal Mennesker ustraffet kan tillade sig den ubegrænsede Nydelse af f. Eks. Alkohol, Tobak og andre Oplivelsesmidler, ja uagtet disseStoffer utvivlsomt for mange Mennesker

*

ere et væsenligt Middel til Vedligeholdelse af Arbejdsevnen, lige saa lidt tør man af nogle Kvinders vidunderlige Modstands­

evne slutte, at Snøringen skulde være aldeles uskadelig. Der gives jo dog og- saa adskillige Kvinder, som i længere Tid kunne udholde det daglige tolv til fjorten Timers Arbejde ved Symaskinen, i Værk­

stedet, i Køkkenet o. s. v. uden at lide føleligt; men disses Tal er i Virkeligheden desværre forholdsvis ringe, og der er intet Haab om, at man nogen Sinde vil opnaa at skaffe Flertallet af Menneskene et saa modstandsdygtigt Legeme, som det træffes hos et meget lille Mindretal, for hvilket der tilsyneladende ikke eksisterer nogen skadelig Paavirkning.

Selv om man imidlertid anslaar det menneskelige Legemes T i l p a s n i n g s e v n e nok saa højt, kan der dog ikke rejses nogen Tvivl om, at e t h v e r t O r g a n ved U d ­ ø v e l s e n af sin F u n k t i o n k r æ v e r et v i s t S p i l l e r u m til F y l d n i n g og U d ­ t ø m m e l s e , til U d v i d e l s e og S a m m e n ­ t r æ k n i n g .

Naar alle Legemets Dele befinde sig i den saakaldte Hvilestilling, under hvilken Organerne have deres egenlige (Middel-) Omfang, maa de enkelte Legemsdele hverken være sammenpressede eller vilkaarligt ud­

videde; ethvert Væv skal i denne Ligevægts­

tilstand være saa vidt mulig frit for Tryk og lige fjernt fra Udvidelsens og Sammen­

trækningens Ydergrænse. Ved Ligevægts­

punktet begynder først den Fyldning og dermed følgende Udvidelse af Organet, som betinger dettes Funktion, saa at altsaa intet Lem kan arbejde tilfredsstillende, med­

mindre der ved ethvert forøget Krav til dets Ydelser gives det et d e r t i l s v a r e n d e s t ø r r e S p i l l e r u m. Af denne vigtige Er­

kendelse har Praksis iblandt andet udledet den Regel, at F o d e n , naar der tages Maal til Fodtøj, altid maa s æt t e s fast til J o r d e n , a l t s a a paa en vis Ma a de v ær e i F u n k t i o n , og en tilsvarende Regel burde man ubetinget lægge til Grund ved Maa- lingen af Taillen, ved nemlig at b e s t e mme d e n n e s O mf a n g u n d e r en u h i n d r e t I n d a a n d i n g m i n d s t af Mi d d e l d y b d e .

Men naar saa er, vil enhver, selv om han ikke af egen Erfaring som Læge kender Følgerne af det Spændetrøjesystem, som Nutidens Kvinder anvende paa deres sunde og syge Legemer, blot han har en Smule Kendskab til den menneskelige Organismes Bygning og Funktioner —- og et saadant tør dog i vore Dage forudsættes ogsaa hos Lægfolk — sige sig selv, hvor højst skade­

lig den gængse Anvendelse af Snørlivet er for den menneskelige Organisme.

Vi nævne her med Forsæt ikke specielt den k v i n d e l i g e Organisme, da som be­

kendt ogsaa Repræsentanter for det stærke Køn stundom benytte Korsettet som Middel til at opnaa en »god Figur« *), og vi skulle i denne Forbindelse tilføje, at Bærerne af bemeldte Torturredskab selvfølgelig ere desto mere udsatte for at lide Skade paa Sundheden, jo større Muskelarbejde deres Beskæftigelse medfører.

Ganske vist ere Korsettets skadelige

*) Denne Udtalelse gælder vel nærmest tyske Officerer.

(Oversætt.s Anm.)

Virkninger saa ofte bievne paaviste, at der vel vanskeligt kan siges noget nyt om dette Emne; men ikke desto mindre maa man som Menneskeven og Læge — i hvilken Egenskab man daglig bliver Vidne til de afskrækkende, men i den Kyndiges Øjne naturlige Følger af, at alle alvorlige For­

maninger og Raad saa fuldstændig tilside­

sættes — føle sig kaldet til en stadig gen­

tagen Udvikling af de vigtigste Synspunkter;

forhaabenlig vil da omsider den rette For- staaelse faa Overmagten og føre til Af­

hjælpning af en for de kommende Slægters Sundhed yderst skæbnesvanger Uskik.

Vi t r o, at F o r æ l d r e , Æg t e f æ l l e r , L æ r e r i n d e r , L æ g e r og o v e r h o v e d e t a l l e , de r h a v e n o g e t t i l o v e r s for d e r e s k v i n d e l i g e S l æ g t n i n g e s e l l e r My n d l i n g e s S u n d h e d , i kke k u n n e b e s k æf t i g e si g a l v o r l i g t nok med d e t he r b e h a n d l e d e T h e m a , og vi s k u l l e d e r f o r gi ve en kor t V e j l e d ­ ni ng til s e l v s t æ n d i g B e d ø m m e l s e af de p a a g æ l d e n d e For hol d.

Iagttager man Aandedrættet hos et otte-

vis endnu ikke bærer Snørliv — og hos en voksen kvindelig Person, vil en væsen­

lig Forskel straks falde i Øjnene. Hos Barnet udvides altid den øverste Del af Brystet og i Reglen hele Brystkassen be­

tydeligt; hos største Delen af de moderne klædte, voksne Kvinder og ældre Pigebørn er derimod en saadan Udvidelse ikke mulig.

Ved Indaandingen hvælves ikke den for­

reste Del af Brystet, men B r y s t k a s s e n f o r l æ n g e r sig; Brystet bliver ved Hæv e l s e af N ø g l e b e n e n e og S k u l ­ d r e n e saa at si ge med Be s v ær l ø f t e t ud af Kor s e t t e t .

Der er ogsaa en anden Vej, ad hvilken man kan danne sig en ret god Forestilling om Aandedrættets Forhold og om den ved Korsettet foraarsagede Forvanskning af Brystorganernes og Brystmusklernes natur­

lige Bevægelser; man behøver blot at iagt­

tage Aandedrættet hos en Dame, naar hun er pyntet eller, rettere, under Tvang af det fuldstændige, moderne Toilette, og efter at hun har aftaget Korsettet; man vil da

Kendsgjerninger. Navnlig naar Bærersken af et Korset efter at have afført sig Over­

beklædningen trækker Vejret d y b t , kan man, saafremt Snøreapparatet sidder, som Forskriften byder, tydeligt overbevise sig om Aandedrættets aldeles ufyldestgørende Form. De u n d e r s t e P a r t i e r af B r y s t ­ k a s s e n f o r bl i ve n e ml i g f u l d s t æ n d i g u b e v æ g e de, og paa de øverste virke ikke de til Brystets Ud vi del se tjenende Bryst- ogRibbensmuskler, men hovedsagelig Ha l s ­ m u s k l e r n e og S k u l d r e n e s L ø f t e ­ m u s k l e r med det Resultat, at Brystkassen under store Besværligheder forlænges i Stedet for at blive udvidet til Optagelse af Luften. Derved bringes de altfor stærkt anstrengte H a l s m u s k l e r til at s p r i n g e f r e m med u s k ø n n e K o n t u r e r som t y k k e S t r e n g e og P u d e r ligesom hos Syge, hvis Aandedræt er tungt paa Grund af Hjerte- eller Lungelidelser, og samtidig a n t a g e de til N ø g l e b e n e t g r æ n s e n d e P a r t i e r af Ha l s e n og Br y s t e t , d e r s k u l d e v ær e s mu k t h v æ l v e d e e l l e r

a f r u n d e d e , F o r m af s t o r e F o r d y t o ­ n i n g e r .

Lader man nu Korsettet aabne, saa finder der i det Øjeblik, Laasen er helt ophægtet, en meget dyb Indaanding Sted, og umiddelbart derefter bliver Ansigtet kendelig blegt for først efter nogen Tids Forløb igen at antage en livligere Farve.

Disse Fænomener ere saa meget des mere fremtrædende, jo strammere Korsettet er snøret, og jo dybere det naar ned. End­

videre er det paafaldende, hvor svagt Lunge­

lyden i det hele taget høres over de nederste Partier af Lungerne hos de fleste af de til snævre Korsetter vænnede Kvinder, ogsaa ved ellers normal Brystvidde. Der er der­

for ingen Tvivl om, at A a n d e d r æ t s - vi r k s o m h e d e n , Lungernes Arbejde i Legemets Husholdning, i a l l e s a a d a n n e T i l f æ l d e i kke e r t i l s t r æ k k e l i g , d.v.s.

at den endog ved forholdsvis ringe legem­

lige Anstrengelser er ude af Stand til at tilvejebringe den fornødne Mængde Ilt. Og der er saaledes intet forunderligt i, at en K v i n d e med et s n æ v e r t K o r s e t ved

e n h v e r s t ø r r e l e g e m l i g A n s t r e n g e l s e t r o d s A a n d e d r a g e n e s s t æ r k t voks ­ e n d e H a s t i g h e d s t r a k s t a b e r V e j r e t , og at hun u n d e r i ø v r i g t l i ge F o r ­ hol d n æ s t e n a l t i d h a r en l a n g t h a s t i g e r e P u l s og l e t t e r e f aar H j e r t e b a n k e n e n d en Mand.

Der udkræves ogsaa, efterat Korsettet er bleven aflagt, en længere, med megen Taal- modighed given Belæring og talrige Forsøg, forinden dets Bærersker, der have g l e mt at a a n d e paa d e n r e t t e Ma a d e , atter blive vænnede til et naturligt Aandedrag.

Hvem, der her skulde mistænke os for Overdrivelse, ville vi tilraade at fore­

tage eller lade foretage en Undersøgelse ud fra de givne Synspunkter paa en hvilkensomhelst kvindelig Klient eller Paa­

rørende før og efter Afførelse af Toilettet;

han vil da sikkert faa vore Angivelser, der ere byggede paa et mangeaarigt Stu­

dium af dette vigtige hygiejniske Spørgs- maal, fuldt bekræftede.

Iagttag endvidere engang en Dame i det Øjeblik, hun i f ø r e r si g Korsettet! Hun

anspænder da alle Br ys t - , Bug- og H a l s ­ m u s k l e r i en ganske overordenlig Grad og tilbageholder Aandedrættet fuldstændig, hvorved hendes Ansigt afvekslende bliver blegt og rødt, ja undertiden ildrødt, indtil Smældet af den sidste Hægte i Forbindelse med nogle afbrudte Aandedrag tilkende­

giver, at det besværlige Værk, Hægtningen af Korsettet, er fuldført. Selv den blegeste Bærerske af et Korset viser efter heldig fuldført Anbringelse af dette Apparat til Vanskeliggørelse af Aandedræt og Blod­

omløb i det mindste i nogle Øjeblikke Rødme i Ansigtet; de aande alle meget hastigere end tilforn og vise en flyvende Puls — lutter Beviser paa; at Korsettets Vidde ikke engang svarer til Mi d d e l ­ s t ø r r e l s e n af O r g a n e r n e , men kun giver Plads til disse ved b e t y d e l i g F o r ­ m i n d s k e l s e af d e r e s Omf a n g .

Ofte har jeg nu rigtignok saavel fra Læger som fra de vedkommende Patienters forstandige Slægtninge mødt en Indvending her; naar jeg nemlig med Henblik paa den uforholdsmæssig smækre Midie be-

var for stramt, saa benægtede man dette under Henvisning til, at der var Plads til en Haand, maaske endog begge Hænder, mellem Legemet og den nederste Del af Korsettet; og hvor dette Eksperiment med Lethed lod sig udføre, der maatte der dog utvivlsomt være Spillerum nok til Brystkassens Udvidelse. Hvor slaaende imidlertid denne Bevisførelse end synes ved det første Blik, saa er den dog, hvad omhyggelige Iagttagelser godtgøre, fuld­

stændig uholdbar, og naar den til Trods herfor saa ofte føres i Marken, turde der vistnok være Anledning til at skænke S n ø ­ r i n g e n s T e k n i k en noget større Op­

mærksomhed, end selv forstandige Iagttagere hidtil have været tilbøjelige til.

Da Moden desværre ikke tager Hensyn til Legemets fysiologiske Beskaffenhed, d.

v. s. i k k e f o r m e r K l æ d n i n g e n e f t e r L e g e m e t , men p a a t v i n g e r L e g e m e t d e t g æ l d e n d e Maal e l l e r d e n h e r ­ s k e n d e F o r m for Klædningsstykkerne, saa dikteres naturligvis Korsettets gængse

Skikkelse af O v e r t a i l l e n s Form, der igen af Hensyn til M od sæ t n i n gs vi r k- n i nge n maa være desto snævrere paa Midten, jo større Omfanget er foroven.

Et Korset, som tilfredsstiller Modens Krav, kan derfor kun hægtes, naar der i det givne Øjeblik f o r e t a g e s en f o r c e r e t A a n d e d r æ t s b e v æ g e l s e o g en m e g e t s t ær k T i l b a g e t r æ k n i n g af U n d e r ­ l i vet s ø v e r s t e P a r t i (Mave- og Lever­

regionen), naar der altsaa udføres en Be­

vægelse (stærk Indsugning af Mavepartiet), som man først efter l æ n g e r e Øv e l s e bliver i Stand til at producere til Fuld­

kommenhed. Men den fornødne Dygtighed heri tilegne de fleste Kvinder sig med Tiden; dels ved medfødt Behændighed, dels ved den gode Villie, hvormed de stræbe at efterkomme Modens Apostles, Toilettefabrikanternes, Bud, dels ved den fortsatte Øvelse, bliver det dem efter- haanden muligt ved en lynsnar, tilsyne­

ladende ganske utvungen Muskelbevægelse at trække de underste Ribben og Bug­

musklerne saa betydeligt tilbage, at de

Korset og Blegsot.

'

2

1 i g e f r e m f o r d y b e Ma v e p a r t i e t . Ved en Prøve paa Korsettets Afstand fra Le­

gemet, lader det sig derfor altid gøre, ogsaa hos Kvinder, der fra et fysiologisk Standpunkt egenlig maatte synes næsten kvalte, idet de have sammenpresset deres Organer i en hartad utrolig Grad, at faa en Haand ind imellem Korsettet og Bug­

eller Brystvæggen. Følgen af et saadant Forsøg bliver da i Almindelighed, at selv den mistænksomste Undersøger erklærer sig for overbevist og nu oven i Købet maa finde sig i, at man triumferende og med Skin af fuld Berettigelse foreholder ham hans utilstrækkelige Legitimation til at dømme om Toilette-Anliggender.

I Virkeligheden er der ved den be­

skrevne Prøve aldeles ikke skaffet noget Bevis for, at Korsettet f y l d e s t g ø r de h y g i e j n i s k e K r a v eller med andre Ord giver Lungerne og de øvrige Organer fornødent Spillerum; hvad der er bevist, er kun dette, at det ved Øvelse bliver muligt for en kortere Tid at drive Sammen­

presningen af Organerne og Forringelsen

af Aandedrætsbevægelserne endog ud over det almindelige Højdepunkt. Fordi t. Eks.

en Dykker er i Stand til at holde Aande- drættet tilbage forholdsvis længe, vil dog ingen heraf slutte, at han kan blive ved dermed til S t a d i g h e d . Dersom den forcerede Sammenpresning og den derved opnaaede Indsnævring afTaillen ikke ind­

skrænkede sig til det enkelte Øjeblik, i hvilket Forsøget foretages, men skulde være blivende, vilde den skade Legemet i aller højeste Grad; ja overhovedet vilde den vel aldeles ikke kunne udholdes i

længere Tid.

At den nys beskrevne Manipulation, ved hvilken Korsettets Bærersker f o r s ø g e at s k uf f e si g s e l v og a n d r e me d H e n s y n til d e r e s T a i l l e s s a n d e O m­

f a n g og K o r s e t t e t s T r y k , i Virkelig­

heden ikke giver noget sikkert Begreb om Graden af Indsnøringen — eller, skulle vi hellere sige noget Begreb om, hvorvidt de simpleste hygiejniske Krav til Aande- dræt og Blodomløb ske Fyldest — frem- gaar ogsaa af den Iagttagelse, at de Paa-

2*

gældende i Reglen trods al Øvelse og Behændighed have meget vanskeligt ved h u r t i g t at o p h æ g t e et til det moderne Toilette svarende Korset. Hvis det virke­

lig var saa let som i Almindelighed paa- staaet at faa begge Hænder ind under Korsettet, maatte Ophægtningen ogsaa være lettere at udføre, .end Tilfældet er.

I Virkeligheden er den Forskydning, d e r n ø d v e n d i g v i s maa f i n d e St ed, f or at H æ n d e r n e k u n n e faa P l a d s til at a a b n e L a a s e n , ikke nem at tilvejebringe under de forhaandenværende Forhold, og som oftest kan Korsettet derfor ikke hægtes op fortil, førend S p æ n d i n g e n e r h æv e t v e d at l ø s n e de p a a R y g g e n a n ­ b r a g t e S n ø r e b a a n d ; ja selv da kan Ophægtningen mangen Gang være besvær­

lig nok. *)

Et yderligere Bevis paa, hvor betyde­

ligt Bløddelene maa sammenpresses for at faa Plads i det snævre Rum, afgiver U d-

*) Hertil bidrager vel forøvrigt den lange, stive Laas

sin Del. Oversætt.s Anm.

ø v e r s t e De l ; denne viser sig nemlig gerne sammentrykket i tykke Folder (man kunde næsten sige som Bælgen paa en Harmonika) og anskueliggør klart, hvilken Kraftanstrengelse der har været anvendt ved Korsettets Hægtning, samt hvorledes Trykket har været udøvet fra Siderne ind imod Midten. Intet beviser bedre end disse uudslettelige Spor paa Huden den kvindelige Tolerance overfor de af Moden stillede Krav; thi efter alle kompetente, kvindelige Dommeres enstemmige Over­

bevisning er der ikke Tale om Sammen­

presning ved Korsettet eller om noget T r y k s el v i de T i l f æ l d e , h v o r d y b e , r ø d e F u r e r paa den n e d e r s t e Del af Br y s t e t og den øve r s t e Ha l v d e l af U n d e r l i v e t r øbe den u t r o l i g s t e Mis­

h a n d l i n g af H u d e n og de u n d e r l i g ­ g e n d e Or g a n e r .

Ikke mindre betegnende for de For­

styrrelser i Underlivsorganernes normale Forhold, der foraarsages navnlig ved Kor­

setter med saakaldet kort Taille, er den

altid indtrædende Ud v i d e l s e af U n d e r ­ l i vet . *) Aarsagen hertil er øjensynlig denne, at Trykket af Korsettet ikke alene træffer Underpartiet af Brystets faste Side­

vægge, Ribbenene, og hæmmer disses Be­

vægelse, men tillige, og fornemmelig, ind­

virker paa den øverste Del af Bugmusklerne, der paa Grund af deres bløde Beskaffen­

hed give betydeligt efter for Trykket. Og Følgen af den saaledes foraarsagede Sammenpresning af det øvre Bugparti bliver ganske naturligt en I n d s k r æ n k ­ ni ng af de n til de m u s k u l ø s e Hu l ­ o r g a n e r , Ma v e n og T a r m e n , og til de s t o r e Ki r t l e r , n a v n l i g L e v e r e n , bestemte Plads.

I heldigste Tilfælde indskrænker Ska­

den sig til, at der herved sættes snævrere Grænser for den Udvidelse, hvorved der skaffes fornøden Plads til de indtagne Fødemidler, hvis Mængde følgelig maa

*) Denne Formforandring er Forløberen for den som Hængebug betegnede Misdannelse, der altid har sin Grund i en overdreven Strækning af B u g m u s k l e r n e .

forringes: der kan kun nydes smaa Maal- tider, enhver større Tilførsel af Føde vol­

der Besvær. Men som oftest blive Orga­

nerne tillige trængte ud af deres naturlige Stilling og tvungne nedefter, hvor Trykket er mindre, saa at den n e d e r s t e og me l l e ms t e Del af U n d e r l i v e t efter- h a a n d e n a n t a g e r F o r m af en s t ær k t f r e m s t a a e n d e Ru ndi ng. Denne, ved Siden af Taillens Slankhed selvfølgelig d o b b e l t a f s t i k k e n d e og derfor særlig u s k ø n n e Form af Underlivet fører da i Virkeligheden til, at man paabyrder dette et endnu yderligere Tryk, idet det jo gælder om at træffe Forholdsregler imod en, under de fremkaldte Forhold naturlig (o: udlignende) Proces. Korsettet bliver da straks forlænget betydeligt nedefter, saa at nu ogsaa den øverste Halvdel af Under­

livet dækkes af et Panser, og Aandedræts- apparatets og Underlivsorganernes Be­

vægelser blive indskrænkede til den yderste Grænse af det mulige.

Ja, man gaar endnu videre; man søger i f u l d s t æ n d i g Mi s f o r s t a a e l s e af de n

s a n d e Aa r s a g til de u u n d g a a e l i g e B e s v æ r l i g h e d e r (Fordøjelsesforstyrrelser, Smerteanfald og stadig Forstoppelse) at forjage det formentlige Onde fra et gal t Sted ved urigtige og derfor saa meget des skadeligere Forholdsregler, saasom Brugen af Afføringsmidler, Massage og diætetiske eller Afmagringskure. Saaledes føjes der til det ene Onde de ma n g e a n d r e , som f r e m k a l d e s ved u f o r s t a n d i g e , v o l d ­ s o mme I n d g r e b i O r g a n i s m e n s Ma­

s k i n e r i , hvoraf Resultatet naturligvis maa blive en fuldstændig Omvæltning i Legemets Husholdning, der skal tvinges til at yde d e t umul i ge .

Det bør endnu fremhæves, at man ved en stor Del Tilfælde af denne Art ikke som ellers træffer en S n ø r e l e v e r , d. v.

s. en ved Snørebaandenes Tryk foraarsaget Indskæring i og Forstørrelse af Leveren med Afsnøring af dennes underste Del, men tværtimod en F o r m i n d s k e l s e af det n æ v n t e Or g a n og en Fo r s k y d - el se ope f t e r . Denne Tilstand er efter min Anskuelse langt farligere og endnu

skadeligere for Organismen end den al­

mindelige Snørelever, og dette af to Grunde.

For det første danner nemlig den be­

tydelige Indskrænkning af Brystrummet en væsenlig Hindring for Aandedrættet, og for det andet maa en S a m m e n p r e s n i n g af den he l e K i r t e l s u b s t a n s i sig selv foraarsage en større Forstyrrelse af Lever­

funktionen end den blotte Snørefur e, hvilken hidrører fra et kun o v e r f l a d i s k Tryk, der oven i Købet virker paa et forholdsvis ringe Omraade.

Imidlertid skulle vi her ikke komme nærmere ind paa de betydelige Forstyr­

relser i Fordøjelsen og i Fødemidlernes Optagelse og Bearbejdelse, som foranlediges ved overdreven Snøring og ved et uhensigts­

mæssigt Korset, saa lidt som paa de øvrige Aarsager til og Forebyggelsesmidler imod Blegsoten; disse findes udførligt beskrevne i et tidligere udkommet lille Skrift *) af

*) O. R o s e n b a c h : Die Entstehung und die hygi- enische Behandlung der Bleichsucht, »Medizinische Bibliothek« Nr. i, Leipzig 1895, C. G. Naumann.

nærværende Forfatter. Her maa det være tilstrækkeligt at give en kort Skildring af en ved Misbrug af Korsettet fremkaldt, særlig betydningsfuld Række af Fænomener, hvis fælles Udgangspunkt er den I n d ­ f l y d e l s e , s o m A a n d e d r æ t t e t s Ma n ­ g e l f u l d h e d u d ø v e r paa d e n f or I l t e n s B e a r b e j d e l s e v i g t i g s t e af Bl o d e t s B e s t a n d d e l e , B l o d f a r v e ­ s t of f e t .

En sikker Maalestok for Omfanget af Funktionsforstyrrelsen i dette meget kom­

pliceret sammensatte Æggehvidestof har man som bekendt i den karakteristiske Forandring, der indtræder i de synlige Hudpartiers Farve og kan iagttages ogsaa af Lægfolk — de forskellige Nuancer af blegrødt, rødgult, gulligt, voksblegt; som Bæreren af Blodets Iltenergi meddeler det nævnte Stof ved n o r m a l B e s k a f f e n ­ h e d Blodet og Hudlagene deres s u n d e , r ø d e Farve, medens det ved ufyldest­

gørende Funktion giver dem den b l e g e Farvetone, som har forskaffet Sygdommen det populære Navn Blegsot.

Betydningen af disse Forhold vil i det følgende blive kort belyst.

Ligesom Hjertets normale Virksomhed paa den ene Side betinges af Blodets sunde Beskaffenhed og paa den anden Side igen er uundværlig for Dannelsen og Bevarelsen af det normale Blod, saaledes ogsaa med Blodfarvestoffet eller Hæmoglo­

binet; medens denne meget vigtige Blod- bestanddels rigtige Beskaffenhed paa den ene Side betinges af, at der optages og bindes en rigelig Mængde Ilt, kan paa den anden Side Ilten kun blive optagen og bearbejdet, naar Blodets og Hæmoglobinets Sammensætning er normal. Vanskeliggør eller forhindrer man altsaa Optagelsen af Ilt, saa skader man, for at udtrykke det kort, Hæmoglobinets Funktion, idet dette Stof jo nemlig fra den optagne Ilt henter den Kraft, der sætter det i Stand til at fungere som Iltens Bærer, d. v. s. til be­

standig at binde nye Mængder Ilt for senere at afgive dem til Vævene og Or­

ganerne som Grundlag for disses forskel­

lige Arbejde. Aandedræts- og Livsprocessen

vil da, om end i Begyndelsen umærkeligt, efterhaanden blive nedbrudt lige saa sik­

kert, som naar Blodfarvestoffet ved en eller anden abnorm Paavirkning, f. Eks. stærk Kulde, Hede eller de saakaldte Blodfor­

giftninger, direkte ødelægges.

H i n d r i n g e n af A a n d e d r æ t s v i rk- s o m h e d e n i n d s k r æ n k e r s a a l e d e s i k k e bl ot F o r b r æ n d i n g s p r o c e s s e n , me n f o r m i n d s k e r s a m t i d i g B l o d e t s v i g t i g e E v n e til at k u n n e b i n d e I l t e n og g ø r e den s k i k k e t t i l B r u g i V æ v e n e ; thi Hæmoglobinet besidder i fuldt Maal den for alle Legemets Organer og Væv karakteristiske Egenskab: ved util­

strækkelig Funktion at miste Evnen til at virke; d e t d e g e n e r e r e r e l l e r hen- s y g n e r l i g e s o m en Mu s k e l , d e r af Ma n g e l p a a Øv e l s e bl i ve r t y n d og sl ap.

Et u t i l s t r æ k k e l i g t A a n d e d r æ t er a l t s a a a l e n e (ogsaa uden Medvirkning af nogen af de andre Faktorer, der kunne skade Blodets Sammensætning) nok til e f t e r h a a n d e n at f j e r n e O v e r s k u d e t

af H æ m o g l o b i n og d e r v e d t i l at f o r r i n g e B l o d e t s A r b e j d s - og E r ­ n æ r i n g s e v n e — den væsenligste Kilde til alle Organismens Ydelser.

Naar saaledes Forbrændingsprocessens og Kraftudviklingens Livlighed ved normal Beskaffenhed af Hæmoglobinet afhænger af Aandedrættet, naar altsaa dette sidste har en væsenlig Del i Vedligeholdelsen af det normale Blodomløb og Muskelvirksom­

heden (enhver Muskelbevægelse fremskynder Aandedrættet), maa selvfølgelig en saa be­

tydelig Hindring for Aandedrættet, som den Korsettet afgiver, ikke alene under legem­

lige Anstrengelser, men selv under Hvilen i mærkelig Grad besværliggøre Gangen i Legemets Maskineri.

Men — vi gentage det endnu en Gang — jo mindre Ilt der optages og forbruges, desto svagere bliver ogsaa Forbrændings- og Omdannelsesprocesserne og desto ringere altsaa den disponible Kraft- og Varme­

mængde. I samme Forhold som Varmen imidlertid aftager, forringes tillige Hjerte­

virksomheden og Aandedrættet, da Varmen

jo er det uundværlige Grundlag for Be­

arbejdelsen af det kraftudviklende Materiale og en væsenlig Betingelse for de fra Nerve­

systemet udgaaende Impulser. Og denne Mangel paa Drivkraft og Varme er da igen Aarsagen til den hos Blegsottige stedfin­

dende Slappelse af alle Organismens Funk­

tioner; heri ligger Grunden til, at deres Hænder, Fødder, Øren og Læber ere saa paafaldende blege og kolde.

Vi tage derfor ikke i Betænkning at anse den for Blegsottige karakteristiske Bleghed, Kulde i Ekstremiteterne, ikke sjældent indtrædende Sveddannelse paa Hænder og Fødder og Muskelsvækkelse som direkte Følger af Korsettets stærkt hindrende Indflydelse paa Aandedrættet og Blodomløbet

Omendskøndt selv Tvivlere vel igennem denne Udvikling maa være bievne over­

beviste om det umiskendelige Forhold imellem Blegsoten og den unaturlige Snø­

ring, er K o r s e t t e t s S y n d e r e g i s t e r d o g i k k e d e r m e d u d t ø mt ; thi, som vi ovenfor have fremhævet, foraarsager det

ved sin Indvirkning paa Fordøjelsesorga­

nerne mindst lige saa omfangsrige og lige saa alvorlige Forstyrrelser i disses som i Aandedræts- og Kredsløbsapparatets Funk­

tion. —

H v o r l e d e s skal ma n i m i d l e r t i d nu i de t e n k e l t e T i l f æ l d e fra et h y g i e j n i s k S t a n d p u n k t s t i l l e sig til d e t t e v i g t i g s t e af a l l e T o i l e t t e - s p ø r g s m a a l ?

Ved straks at afskaffe Korsettet vilde Ondet jo utvivlsomt fjernes mest radikalt;

men denne revolutionære Forholdsregel maatte dog betinges af, at man stod over­

for lutter Kvinder, der igennem tidligt paabegyndte og stadigt fortsatte g y m n a ­ s t i s k e Øv e l s e r s a m t r i g e l i g B e v æ ­ ge l s e i det f r i e havde erhvervet sig et kraftigt Muskelsystem og navnlig k r a f ­ t i g e R y g mu s k l e r . En saadan Slægt kan prægtig undvære Korsettets forræderiske Støtte; anderledes med den nuværende voksne Generation, hvis svage Rygmuskler ere vænnede til at støttes af Korsettets Fjedre og endog trods denne Hjælp, hvad

de hyppige Smerter i Ryggen og Mave- regionen godtgøre, vanskeligt kunne yde, hvad der kræves for at holde Kroppen lige. Efter vor Formening skyldes en stor Del af de Klager, der lyde fra Kvinderne over Lændesmerter, Mavesmerter, Mave­

krampe, Kolik o. s. v. i kke S y g d o m m e i de i n d r e O r g a n e r , me n d e r i m o d d e n u h e n s i g t s m æ s s i g e B e h a n d l i n g og d e n r i n g e Øv e l s e af de u n d e r K o r s e t t e t s a m m e n p r e s s e d e , s æ r ­ d e l e s v i g t i g e Mu s k l e r , d e r n a t u r ­ l i gvi s , h v e r G a n g de b l i v e f o r h o l d s ­ vis s t æ r k t e l l e r l æn g e b e n y t t e d e , s v a r e med h e f t i g e S m e r t e r . Disse abnorme Forhold maa selvfølgelig regu­

leres, før Støtten af Korsettet kan und­

væres.

Det kan derfor ikke ret vel tilraades Kvinder, der efter længere Tids Brug af Korsettet allerede lide af visse Svagheder, at a f s k a f f e d e t p l u d s e l i g t ; thi dette vilde i flere Henseender være at gøre ondt værre. Overgangen maa ske gradvis og under omhyggelig Hensyntagen til de

i n d i v i d u e l l e F o r h o l d ; Taillens Om­

fang bør forøges lidt efter lidt, og Kor­

settet i Begyndelsen kun aflægges nogle Timer om Dagen. T il S t y r k e l s e af de s v a g e Ryg- og B r y s t m u s k l e r e g n e r si g sy s t e m a t i s k S t u e g y m n a s t i k , der passende kan forbindes med kolde Vadsk- ninger og Massage. løvrigt maa Korsettet, hvad vi allerede her skulle fremhæve, i nogen Tid erstattes med en tynd, ulden Undertrøje, da Overkroppen, som hidtil har været dækket af Korsettet, er m e g e t f ø l s o m o v e r f o r N e d g a n g e i T e m ­

p e r a t u r e n .

Forud for Korsettets totale Afskaffelse maatte der endvidere gaa en fuldstændig Omordning af Klædningsstykkernes An- bringelsesmaade, da det ikke er let, over­

ensstemmende med enhvers Tarv, at fast­

gøre de efter Omstændighederne ret vægtige Kjoler og Skørter saaledes, at deres Vægt uden at trykke Bryst- og Underlivsmusk­

lerne for meget fordeles l i g e l i g t over det hele ved Hjælp af et Livstykke eller passende Bærestropper.

Korset og Blegsot. 3

For at afgøre hvilken Korsetvidde der i hvert enkelt Tilfælde passer til Forhol­

dene, altsaa fyldestgør Aandedrættets, Hjerte- virksomhedens og Fordøjelsens Krav, kan man gaa frem paa følgende Maade: Efterat Korsettet (efter Afføring af Overbeklæd­

ningen) er aabnet fuldstændigt fortil, trykker man det med to Fingre let mod Bryst­

væggen og lader nu den Paagældende aande dybt saa længe, indtil Aandedrættet har faaet den rette Karakter, d. v. s. ind­

til der er opnaaet en r i g e l i g U d v i d e l s e a f B r y s t r u m m e t u d e n a n s t r e n g e n d e M e d v i r k n i n g af H a l s m u s k l e r n e og u d e n F o r u l e m p e l s e a f M a v e p a r t i e t .

A f s t a n d e n i me l l e m K o r s e t t e t s f o r r e s t e R a n d e ve d d y b e s t e Ind- a a n d i n g a n g i v e r da, hvad de r s kal l ægges til K o r s e t t e t s V i d d e , for at d e n n e kan f y l d e s t gør e O r g a n i s m e n s vi d e s t g a a e n d e Krav. I Almindelighed udgør Forskellen imellem den moderne Korsetvidde og det fysiologiske (naturlige) Tailleomfang 8— io Centimeter, ikke sjæl­

dent langt mere, og hvad der som oftest

fylder den uhildede, lægekyndige Iagt­

tager med Forbauselse, er, at selv et saa snævert Korset ingenlunde altid formaar at tilfredsstille Modens tyranniske For­

dringer. Gerne bliver Sammenpresningen ved særlige Indretninger, f. Eks. ved Bælte­

mekanismer paa Overtaillen, ved Indlæg, elastiske Baand, Tricottailler (Korsetskaa- nere) o. s. v. forøget endyderlige med ]—4 Centimeter.

Altsaa: til Grund for Bestemmelsen af den rigtige Taillevidde ud fra Lægens Synspunkt maa man ikke lægge Omfanget af et Korset, der er hægtet under Anven­

delse af de forud beskrevne K u n s t g r e b , men skal, med de ovenfor udviklede Be­

tingelser for Øje, b e r e g n e V i d d e n af den s a a k a l d t e O v e r t a i l l e e f t e r L e ­ g e me t s v i r k e l i g e Ma a l og F o r n ø d e n ­ h e d e r ved a a b e n t Kor s et . For Lægen behøves der, naar han først i nogen Tid har skænket Sagen sin Opmærksomhed, ingen vidtløftige Manipulationer til Be­

stemmelsen af de rigtige Forhold; thi paa Grundlag af Kendskabet til det menneske-

3"

lige Legemes Proportioner maa han, ogsaa ved en Dame i fuldt Toilette, a f Sk u l d e r - og H o f t e b r e d d e n u d e n v i d e r e — og e n d d a t e m m e l i g n ø j a g t i g — k u n n e u d l e d e d e t n a t u r l i g e O m­

f a ng a f F o r b i n d e l s e n i me l l e n Over- og U n d e r k r o p p e n , d e n s a a k a l d t e T a i 11 e.

Om det nu end vilde være det heldigste, at der ved en rundelig Udmaaling af Taille- vidden straks blev givet Bryst- og Underlivs­

organerne fuldstændig frit Spillerum til deres Virksomhed, bør man dogforeløbigpaa Over­

gangsstadiet ikke undlade at tage et vist Hensyn til den nu engang herskende Mode;

til et K o m p r o m i s kan man vel forsvare at give sit Minde i hvert Fald der, hvor

— desværre —■ B r y s t o r g a n e r n e n e t o p s o m F ø l g e a f de g u n s t i g e s o c i a l e F o r h o l d i k k e b e n y t t e s f u l d t ud.

Ligesom By-, Land- og Bjergbeboerne hver have deres forskellige Slags Fodtøj (de Sko, der synes Bybeboerne yderst bekvemme, og uden hvilke disse overhovedet ikke vilde kunne færdes let paa Stenbroen, ere en

Tortur for Landboerne), saaledes tør man ogsaa efter Omstændighederne give Kor­

settet forskellig Vidde, alt i Forhold til dets Bærerskes forskellige Muskel- og Aande- drætsarbejde samt Ernæringsvilkaar.

Hos Kvinder, som ere sysselsatte med Mark- og Køkkenarbejde eller Maskinsyning, eller som skulle gaa op ad mange Trapper, og som nyde en lidet nærende Kost, men derfor spise saa meget desto mere, maa Korsettet være videre end hos deres hel­

digere stillede Kønsfæller, der bo paa iste Sal, for en stor Del færdes til Vogns og nyde en stærkt nærende, ikke meget volu­

minøs Kost, f. Eks. godt Kød, Æg, Hvede­

brød, Vin. Under de sidstnævnte Forhold sættes nemlig Hjerte, Lunger og Fordøjelses­

organer mindre stærkt i Arbejde, og man vil da kunne nøjes med en Korsetvidde, der ved større legemlige Ydelser vilde være en Hindring for den med disse forbundne stærkere Udvidelse af Organerne, og som altsaa i saa Tilfælde vilde bevirke, at Aa n d e d r æt s - og K r e d s l ø b s a p p a r a -

k o m m e n .

Ved Dans og Bjergbestigning, i det hele taget ved Bevægelser, der navnlig af Uøvede kræve en særlig stor Kraftudfoldelse, burde enhver forstandig Kvinde være saa rund- haandet som muligt med Taillens Omfang;

men desværre sker under disse Forhold som bekendt gerne det modsatte, omend- skøndt Paavisningen af de Farer, der f.

Eks. true enhver for stærkt snøret Kvinde under langvarig Dans i overfyldte og over­

hedede Lokaler, vel er gentagen næsten til Trivialitet.

Det vil maaske -synes mangen noget smaaligt, at vi have fortabt os i alle disse Enkeltheder. Imidlertid anse vi det for en bydende Pligt at henlede Opmæsksomheden ogsaa paa de nævnte, tilsyneladende uvæ­

senlige, men, som Erfaringen viser, i Læng­

den dog ret indgribende Forhold; vi have nemlig i Aarenes Løb tilfulde overbevist os om, at Mo d e n s T v a n g her i k k e n ø j e s me d at k r æ v e et r i nge , l e t e r s t a t t e l i g t y d r e Of f e r , me n paa-

f ø r e r L e g e m e t en m e g e t b e t y d e l i g Ska de saavel hos s v a g e s o m h o s k r a f t i g e Kv i n d e r .

Vi tage, paa Grundlag af vore indhø­

stede Erfaringer, ikke i Betænkning at søge Aa r s a g e n til en s t o r Del af de hos vor e Kv i n d e r f o r e k o m m e n d e T i l ­ f æl d e af B l e g s o t u d e l u k k e n d e i Br u g e n af for s n æ v r e K o r s e t t e r eller i det mindste at erklære denne Mode for en til Forstyrrelserne væsenlig med­

virkende Faktor; og naturligvis giver den desto lettere Anledning til en overhaand- tagende Blodløshed, jo stærkere samtidigt andre skadelige Forhold, saasom Kulde eller Varme, overanstrengende Arbejde, daarlig Ernæring, Mangel paa Modstands­

kraft etc., gøre sig gældende.

Efter vore Iagttagelser synes Blegsoten ogsaa at indfinde sig saa meget des tid­

ligere, jo før der b e g y n d e s me d Br u ­ gen a f et s t r a m t Ko r s e t (vi have truffet meget snævre Korsetter allerede hos tiaarige Pigebørn), jo stærkere man søger at gribe ind i et kraftigt Legemes naturlige Forhold

ved overdreven Snøring, og jo mere Bæ­

r e r s k e n af d e t n æ v n t e T v a n g s a p p a ­ r a t e r n ø d s a g e t til at f o r r e t t e le g e m ­ l i ge Sys l er , der kræve en vis Kraftud­

vikling og dermed tillige god Plads til Organernes Udvidelser.

Det er en alvorlig Pligt for alle dem, som have Del i Varetagelsen af den op­

voksende kvindelige Ungdoms Vel, at skænke de hygiejniske Krav større Opmærksomhed end hidtil; det er en Pligt for Huslægen, der jo skal være en h y g i e j n i s k Raad- g i v e r og i kke b l o t en H j æ l p e r i S y g d o m m e n s St u n d , at gribe kritise­

rende og belærende ind ogsaa paa Beklæd­

ningshygiejnens noget tilsidesatte Omraade og at virke for Valget af naturligt og for­

nuftigt anordnede Dragter.

Da Legemets sunde Udvikling kræver den fulde Medvirkning netop af de Orga­

ner, der direkte forulempes af Korsettet, kan man i det mindste forlange, at der u n d e r d e n hus l i ge S y s s e l e l l er ved de B e s k æ f t i g e l s e r , s o m f o r d r e en s æ r l i g Mu s k e 1 a n s t r e n g e 1 s e , t a g e s

de f o r n ø d n e h y g i e j n i s k e H e n s y n t i l K l æ d e d r a g t e n . Herved vil i alt Fald være vundet noget, om end ikke meget. Et fuldendt Resultat kan natur­

ligvis først ventes, naar den kvindelige Ungdom, fuldstændig frigjort for Korsettets Tvang, virkelig engang bliver i Stand til at gør e u i n d s k r æ n k e t Br u g af a l l e vi gt i ge O r g a n e r , h v o r t i l jo ogs a a M u s k l e r n e he nhør e . Ogsaa paaLegems­

plejens Omraade maa Løsenet være: Na­

t u r l i g Udvi kl i ng, d. v. s. l i g e l i g Pl e j e at a l l e Evne r . Ved Kvindernes Opdra­

gelse glemmer man desværre ofte helt, at en o mh y g g e l i g P l e j e af Hude n, Haa r e t og T o i l e t t e t dog kun u d g ø r den r i n g e s t e De l af P l i g t e r n e i mod L ege met.