• Ingen resultater fundet

af forskellige Græsarter .

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "af forskellige Græsarter . "

Copied!
26
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

af forskellige Græsarter .

1931-1935.

Ved H. Bagge.

298. Beretning fra statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

11926-1929 blev gennemført en Forsøgsserie, omfattende Stammer af Alm. Rajgl'æs, Eng·Svingel, Timothe, Hundegræs, Hal. Rajgræs og Ager-Hejre, og hvorom der er givet Meddelelse i 238. Beretning.

I Fortsættelse heraf er der i 1931-1935 udført en Forsøgsserie med Stammer og Avlsstedsformer af Eng·Rapgræs, StOl'toppet Rapgræs, Alm. Rapgræs og Rød Svingel.

Til Forsøgene med Eng.Rapgræs og Stortoppet Rapgræs blev af Forsøgsvirksomheden udsendt Indbydelse i December 1930. Men da der i 1935 el' vedtaget og offentliggjort nye Regler for Stammeforsøg

!lied Græsmarksplanter, har man fundet det rigtigt at lade disse Regler gælde for Forsøgene med de to nævnte Arter, saaledes at de Stammer, der er blevet anerkendt i 1. Klasse, faar Ret til at føje Romertal I til Stammena vuet.

Alm. Rapgræs og Rød Svingel klassificeres ikke, da det overvejende drejer sig om indkøbte Prøver.

Forsøgene er udførte ved Lyngby og Tystofte samt paa Marsken ved Ribe og Højer.

Beretningen er udarbejdet af Assistent H. Bagge.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Efter den i December 1930 udsendte Indbydelse til Del- tagelse i Dyrkningsforsøg med Stammer af Eng-Rapgræs og Stortoppet Rapgræs anmeldtes 5 Stammer af Eng-Rapgl'æs og 2 Stammer af Stortoppet Rapgræs. Foruden disse indgik i For- søgene enkelte Prøver af indkøbt Handelsfrø.

48

(2)

I Vinteren 1930-31 blev der endvidere af Forsøgsvirksom- heden fremskaffet en Del Prøver fra forskellige Avlssteder af Alm. Rapgræs og Rød Svingel, hvorefter den her omhandlede Forsøgsserie i alt har omfattet:

6 Prøver Eng-Rapgræs,

4 Stortoppet Rapgræs,

3 Alm. Rapgræs,

4 Rød Svingel.

Forsøgene er gennemført ved Lyngby og Tystofte samt paa Marsken. Med Eng-Rapgræs og Storloppet Rapgræs er udlagt 2 Forsøg paa hvert Forsøgssted i henholdsvis 1931 og 193!:!.

Udlæget ved Lyngby i 193~ mislykkedes paa Grund af Tørke, saa der i alt kun er gennemført Forsøg efter 5 Udlæg. Alm.

Rapgræs og Rød Svingel er kun udlagt een Gang paa hvert Forsøgssted i 1931.

Med Undtagelse af Forsøgene med Alm. Rapgræs og Rød Svingel ved Tystofte er alle Forsøgene gennemført dobbelt, saaledes at man i den ene Halvdel har søgt at belyse Stam- mernes Ydeevne til Høslæt ved 2 Slæt aarlig, medens der i den anden Halvdel er foretaget en hyppigere Afhugning nær- mere syarende til Afgræsning. Det var her Planen at foretage Afhugning 4-5 Gange i Sommerens Løb, men Sommertørken har i de fleste Forsøg og Aar bevirket, at Genvæksten bar været ringe, saa der k un i enkelte Tilfælde er taget 5 og hyppigt

kun 3 Slæt. .

Græsfrøet har været saaet i Blanding med Hvidkløver. Af Rapgræsserne er saaet 8 kg og af Rød Svingel 12 kg i Blanding med 2 kg H yidkløver pr. ha. Udlægene er i Reglen foregaaet under Dæksæd, Byg eller Havre. Fællesparcellernes Antal har for hver Afdeling ,"æret 5--6 eller tlere og Parcelstørrelsen 20 m2

Udbyttebestemmelse er foretaget i 3 eller i enkelte Tilfælde i 4 Aar. Udbyttet er bestemt ved Vejning af Grønafgrøden og Tørslofbestemmelse samt botanisk Analyse. Forsøgsresultaterne er opgjort i hkg Hø pr. ha, idet Tørstofudbyttet er omregnet til Hø med 15 pet. Vand.

Om de enkelte Forsøg henvises til Side 74il.

(3)

t. Eng~Rapgræs.

Der har deltaget følgende Stammer Forsøgene:

1. 0toJte I, 2. E.-F. I, 3. Stensballe,

4. Am eril<a ,

5. Stamme >F,.

6. 0tofte 268.

Nr. 4 er indkøbt alm. Handelsfrø, der er taget med som Maaleprøve

Af Forsøgene med Eng-Rapgræs er 2 Forsøg, Udlæg 1931 ved Tystofte og paa Marsken, gennemført i 4 Brugsaar og de øvrige i 3 Brugsaar.

I Tabeller Gennemsnitsudbyttet af Eng-Rapgræs uden Kløyer og anden Indblanding i de enkelte Brugsaar for hvert enkelt Forsøgssted angivet i Forholdstal. med Maaleprøven = 100.

Det vil af Tabellen ses, at der er er enkelte Uregelmæssig- heder i Forholdstallene og særlig i 1. Brugsaar, hvor Udbyttet af Eng-Rapgræs, der udvikles meget langsomt, og som i nogle af Forsøgene har haft meget tynd Bestand i 1. Brugsaar, har

Tabel 1. Eng-Rapgræs.

Forholdstal for Høudbytte af Eng-Rapgræs.

" - - - ' . -===o==~~~.

- -T

1 114. Brugs·

1. Brugsaar 2. Brugsaar I 3 Rrugsaar I

[. 11-- '" r;::---I

<J

~ I~--I ~--I

:;i I !llaaIE:;i

.€-;,; ;::'':::

~ ~-

- - - Nr'l

Stammenavn

-:s - - o

00 -;-0 I

'.8

I ~

III '3

1 ~

~ ~ ~ ~I~ ;II~'I~I~I'~IE

___ Ii __ Antal Forsøg: -...l-1-1-';

I-~ ~

I

~

l

~

II

~ I ~- 1-; --7-: -7-

3-4-Slætsforsøg l 0tofte I ... ' 1081' 15711031,'[133' 129111 ~ 11123 2 E.-F. I .. , ... 132 156 109' 128 129 lOv 106 3 Stensballe . . . . . . . 89 129 98:! 129 1121104 99 4 Amerika ... 100 i 100 100;;100 100 1001100 5 Stamme »F« . . . 931'129 901',104107 96,93 _~~ofte 268. __ :... 41 86 _81 I 62 58,

741

64

2·S1ætsforsøg

117 i

115-

1

-120

109 117 103 115 112 104 101 104 108 100 100 100 100 98 89 96 fJ5

81 67 61 70

Øtofte l ... '1260 1114(; I 99 13-4;-,-cl-17=--1-1C-C2~ .. -:-1-:-1 -:-6~' 1"-1"'5-;-1-1(iil

1111

~11l6 :I K-F. 1. ... 300 178 113 143 113 112,103·112 111 114 170 3 Stensballe ... 227 1461118 117 110 99 1 811102 103 101

1

102 4 Amerika ... '11' 100 i 100 100 100 100 i 1001,100 100 100 i 100',100 5 Stamme »F< •.•.. 25512121103110101[96'190 96 93192189 6 Øtorte 268 ... I 8H I 44 S5 i 49 62. 74 . 70 1

731

iO 62 1 35

(4)

været lille. Her vil smaa Forskelle fremtræde med store Udslag i Forholdstallene. Men det vil dog ses, at i 3-4·S1ætsforsøgene har Nr. 1 og Nr. 2, der er omtrent jævnbyrdige, giYet større Udbytte end de øvrige Stammer paa alle Forsøgssteder og i alle Brugsaar undtagen ved Lyngby i 2. Brugsaar, hvor Nr. 3 staar paa Højde med Nr. 2. Nr. 3 har givet noget mindre end Maaleprøven i 1. Brugsaar ved Lyngby og paa Marsken, men i de øvrige Forsøg og Aar staar den lige med eller ligger over Maaleprøven. Nr. 5 har kun giyet større Udbytte end Maale·

prøven i 2. Brugsaar ved Lyngby og i 1. og 2. Brugsaar ved Tystofte, ellers kommer den nogel under denne. Endelig har Nr.6 i alle Tilfælde det laveste Udbytte. 2-Slætsforsøgene viser omtrent samme Forhold som 3-4-Slætsforsøgene. Af Nr.log Nr. 2 er snart den ene snart den anden i Spidsen. Nr. 2 har givet et paafaldende slort Udbytte paa Marsken i 4. Brugsaar.

Maaleprøven staar forholdsvis lavt i 1. Brugsaar ved Lyngby og Nr. 5 højt i 1. Brugsaar ved Lyngby og Tystofte.

Tabel 2 viser en Opgørelse over Gennemsnitsudbyttet af Eng-Rapgræs i de enkelte Brugsaar og for alle Brugsaar. Af denne Opgørelse fremgaar det, at Stammerne Nr.log 2 i samlet Udbytte i 4 Aar er de øvrige Stammer betydeligt overlegne ved begge Benyttelsesmaader. Dette gælder ogsaa Stamme NI'. 2 i de enkelte Brugsaar, medens Stamme Nr. 1 i 1. Brugsaar i 2-Slæts-

Tabel 2. E n g-Rapgræs.

Gennemsnit af alle Forsøg.

Stammenavn

L- 3--4-il~tsro~ sø~

..

J

2-Slætsforsøg Brugsaar:

1_

1_.

I, _:-_1 ~~ .4·li1.-4·11:~·_11

_2.

+

3.

J

4._1

1 11.-4.

~~A_n~tal Forsøg:

"_I !i .. I

.~. I,!..L~)

;; .

5 i ;; : 2 ! _ -

hkg 1 II 0tofte I ... - ... . 2 1 E.-F. I _ ... . 3 i Stensballe - ... . 4i Amerika ... .

_til ~t;7t:;it<~_~:::

l 0tofte I. ... ' ..

2 K-F. I ... -...

3 Stensballe ...

4 Amerika ...

5 I Stamme »F< ...

6

I

Øtorte 268 ...

Hø pr. ha af Eng-Rapgræs

11

22.7138.6 50.8153.01165.1122.7 40.5161.1 'I' 61.011185.3 24.5 36.1 47.4 51.9 159.9 2(\.2 40.5 60.0 68.0iI

I194.7

1

20.91 34.6 44.4

1

1 48.3 '1148.2 ,25.2 36.7153.9 54.21 170.0 20.9 i 31.5 43.4 45.7 141.5 i 19.6 34.5 54.5 53.511621 119.8' 31.6 40.4 43.9 135.7' 25.2 3-1.6 51.3 48.9.160.0

U:l:.J.~~ts..1.4_,~~~

I 98.2115.61 22.41 38.91 2991i 11)6.s Fo1'iloldstal

---~--

111091123 i 117 11611117 11611f7 112 1

114 114 117 115 i 109 114 I 113 134 117 110 127 120 100 110 102 1061: 105 129 106 99 , 101 105 1100 1100 100 100 I, 1()0 100 100 100, 100 100 95 100 93 96 1, 96 129 100

94)

91 . 99 76. 68 72 61 il 69 - - - -80 65 ~ 71 _ -_. 56J_Q~

(5)

forsøgene har givet mindre end Nr. 3 og Nr. 5. I 3-4-Slæts- forsøgene har Nl'. 1 og Nl'. 2 givet henholdsvis 17 og 13 peLog i 2-Slætsforsøgene henholdsvis 14 og 20 pet. mere end Maaleprøven i Gennemsnit fol' alle Forsøg, medens Stamme Nl'. B kun ligger 5 pet. over Maaleprøven i begge Forsøgsgrupper. NI': 1 har klaret sig bedst i 3-4-S1ætsforsøgene, hvor den staar lidt ringere end Nr. 2 i 1. Brugsaar, men bedre i 2. -4. Brugsaar og giver i samlet Udbytte 4 pet. mere end denne. I 2-SIætsforsøgene slaar Nr. 2 højere end Nr. 1 i 1. og 4. Brugsaar men lavere i 8. Brugs- aar og for alle Brugsaar giver Nr. 2 6 pet. mere end Nr. 1.

Stamme Nr. 5 har ved begge Benyttelsesmaader givet lidt mindre end Maaleprøven. Den har klaret sig forholdsvis godt i l. Brugs- aar ,i 2·Slætsforsøgene. Stamme Nr. 6 ligger mere end 30 pet.

under Maaleprøven i Udbytte.

I Tabel 3 er givet en Oversigt over Usikkerheden paa den gennemsnitlige Udbytteforskel mellem Stammerne to og to, be- regnet paa Høudbyttet af Eng-.Rapgræs i alle 4 Brugsaar.

Tabel 3. Eng-Rapgræs.

Oversigt over Usikkerheden paa den gennemsnitlige Udbytteforskel af Eng-Rapgræs i 4 Brugsaar.

==~\T'I ===C==""I==iIT', ===C=I ===c==r;.=--'-·'='"1 =";=--=C-"F' ===c===rl, ==eT1 ===c==-F 1 =iC'1 =

....; bl ..

:::i .:.:i · b ' i .]:::i

I ... I !::l !::l. !::l i • I !::l !

;,1 ~ il E!

,g

1 II El Ol il ~ ~ II i 8. Ol II 18

:.: I "o:': > 1 . .

Stammenavn 11.

1

i l ~ I ~ H ~] ,'O: ~ l ~

I

~ ~ ~

= ~ III ~ I~ Æ ~ Ij11:1 ~ 1~lill ~ U

I---'-~

~II ~==~=

I

~--i ~'''lrbY~~~~~lI!1 Mern;;dbytte

Il

mod

s:ammil Nr.

3-4-SJætsforsøg

i~~_o:~eI~::::::'-~~6~:~-~:~1~7~59'9rl' J I

II

I \"--~I --T--r

Stensballe .... Amel·ika ... :1~.9 4'4~13'8 -:-23.6, 4.7. 4.9 -:-18.4 4.22 4.4 -;-;11.7 3.0:13.3 .148·~1 6.712.1813., . 1 141.0 '

I i!

, , Stamme» F« .. :-29.4, 4.82 6.1 :-24.2,3.69 6.6

1

-:12.5 1.9716.3::- 5.8 ~ 40 2.~ .135.71 ' II

~~t.ofte 2~ ... -:-669110.'5~~6,_:::61.7 ..s.53 7.2 -,-50.0 60218.3-.-43.36.656.0 -,-37.55.986.3, 98.2 2-S1ætsforsøg

'IO'tofte

I

.:-::::~:+8~::-7.IO '~J;94.7-1 --I -~I -~~-'I

I :

I

' I '

'II

~t~~~b~il~

.... '1+15.3 6.0612.51-:-24.7 5.30 4.71 170.0 I ! 1 "

,Amerika ... -;.-23.2 6.45113.611-:-32,65.56

5.91-:-

7.92.69

1

2.9 162.1

I

I'

iStamme -F· .. +25.3 6.22 4.11-:-34.7 3.951

1

8.8 -;-10.04.77 2.1:

1+ 2.114.84 0,4 160.0 i

'I~tofte 268 .... 1-:-78.5 12.11 6.51-:-87.9 7.32l~,Oc"tQl~21~_~~.l6.91t-;"'55 318.286.7,1-;-5327.26,7.31,106.8

(6)

Det fremgaar heraf, at Usikkerheden paa de maalte For- skelle gennemgaaende er stor og størst i 2-Slætsforsøgene, men Udbytteforskellene har ogsaa været store, saa 'Stammernes Rækkefølge alligevel i Hovedsagen maa siges at være sikkert bestemt. Forskellen mellem Stamme Nr. 1 og 2 er dog maalt minrlre sikkert, navnlig i 2-Slætsforsøgene, hvorimod For- skellen mellem disse to Stammer og de øvrige Stammer maa anses for meget sikre.

Græsset har, som tidligere nævnt, været saaet i Blanding med Hvidkløver, men desuden er der i nogle af Forsøgene, navnlig paa Marsken, forekommet en Del ikke saaet Græs. I Tabel 4 er opført det gennemsnitlige samlede Udbytte af Eng- Rapgræs, Hvidkløver og andre Arter sammen med pCt. Eng- Rapgræs i de enkelte Brugsaar.

Tabel 4. Eng- Rapgræs.

Samlet Høudbytte i hkg pr. ha og pCt. Eng-Rapgræs i de enkelte Brugsaar.

Nr. Stammenavn

_i. I ___ _

-~--_._--

1 1 Øtofte I ... , ..

2 ! K-F. I ... . 3 IStensballe ... . 4 I' Amerika ... , ..

5 t: Stamme • F« .... . 6 IIOtofte 268 ... .

:1

I

3-4-S1ætsforsøg 2-S1ætsforsøg

I-~~-- - - - 1 1 - - - ; ; - - - -

I' ! l I: pCt. Eng-Rapgræs !l pCt. Eng-Rapgræs

~.... : af det samlede >. ... af det samlede

;§:. Udbytte ~ Udbytte

I

~ ~ I--~ -;-I---;-~----C-I-i;--;I,-~ ~ J i~ i

1[,

fll-'I

'1;1_II~!~II~I'~ ]1IÆIÆi~l~

~.- -~==.'=T~.~ .. ~~~.~r/)~ .... _,~ .... -·~M=:=TL=ffl==-~--=""~-

237.7 233.2 223.6 216.7 214.6 185.0

37 73! 87 I :

I

38 SO

185 ~! ~~~:! ~~ ;~ ~: ~~

34 70 82 83 1 281.1 35 64 79 I 65

35 65 82 81 III" 271.3 128 63 81 I 67

~~

I

~~ i;~ ~: ;~~:: ~~ ~~

I

;~

I

~:

Af Tabellen ses, at Rækkefølgen i samlet Udbytte er ganske den samme som for Eng-Rapgræs alene, men Forskellen mellem Stammerne er lidt mindre, hvilket vil sige, at andet Græs og Hvidkløver har givet mest sammen med de mindst ydende Stammer. DeUe fremgaar ogsaa af Eng-Rapgræsprocenterne, der er lavest for de mindst ydende Stammer. Af Tabellen vil endvidere ses, at Eng-Rapgræsset har udgjort ca. Ila af det samlede Udbytte i 1. Brugsaar, men dets Del af Udbyttet har været stigende til 3. Brugsaar.

(7)

I den varige Græsmark spiller Bevarelsen af Hvidkløveren en stor Rolle. Det har derfor Interesse at se, hvordan Stam- merne har forholdt sig over for denne. Dette er søgt belyst i nedenstaaende Oversigt over Hvidkløverens Udbytte i Gennem- snit af alle Forsøg:

hkg Hvidkløverhø pr. ha ved:

3-4 Slæt 2 Slæt

l. Brugs- 2.-4. Brugs- 1. Brugs- 2.-4. Brugs-

aar aar aar aar

1. 0tofte I ... 22.4 1·t.; 19.3 7.7 2. K-F. r. ... 22.0 12.7 18.8 9.1

3. Stensballe ... 23.9 13.5 25.1 9.s

4. Amerika . ... 21.1 15.5 18.1 10.5 5. Stamme ,F< . 232 14.5 18.9 10.7 6. 0tofte 268 ... 22.7 21.s 21.9 11.8 Hvidkløyeren har ydet mest i 1. Brugsaar, og Udbyttet hal' været stærkt aftagende med Aarene - i 4. Brugsaar meget lille eller intet. Men, som det ses af Tallene, har det været omtrent ens for Stammerne Nr. 1-5, og kun i Stamme Nr. 6, der selv giver alt for lidt, har Hvidkløveren holdt bedre end i de højest ydende Stammer, særlig i 3·-4-Slætsforsøgene.

I Forsøgene ved Tystofte er hvert Aar noteret Stammernes Skridningsdato og foretaget Maaling af Stammernes Højde efter fuld Gennemskridning. De gennemsnitlige Resultater af disse Observationer er meddelt i nedenstaaende Oversigt sammen med Eng-Rapgræsudbyttets Fordeling paa de enkelte Slæt i Gennemsnit for alle 3-4-S1ætsforsøgene:

Højde

i cm Udbytte af Eng-Rapgræs i de enkelte Skrid-

efter Slæt i 3-4-Slætsforsøgene.

nings-

fuld Procentisk Fordeling dato Skrid·

ning 1. Slæt 2.Slæt 3. Slæt 4. Slæt Alle Slæt 1. Øtofte I ... 25/ 5 55 44 21 27 8 100 2. E.-F. I ... 26(. 54 43 23 25 8 100 3. Stensballe .... 27/, 53 45 22 25 8 100

4. Amerika ... nh 54 44 23 25 8 100

5. Stamme >F< .. 28/5 Si 43 24 25 8 100 6. 0tofte 268 .... 616 23 28 33 27 11 100

Efter Skridningsdatoerne er de tidligste Stammer, Nr. log Nr. 2, herefter et Par Dage tidligere end Maaleprøven, og Stamme Nr. 6, den sildigste, ca. 10 Dage senere. Stammerne

(8)

Nr. 1~5 har haft omtrent samme Højde og har ved Tystofte været mere end dobbelt saa høje som Nr. 6 ved fuld Skridning.

Med Hensyn til Udbyttets Fordeling paa de enkelte Slæt vil det ses, at Nr. 1-5 har haft meget nær samme Fordeling, medens den sildige Stamme har givet forholdsvis mindre i 1.

Slæt og omtrent tilsvarende mere i 2. Slæt.

I 3-4-Slætsforsøgene har der paa Grund af Tørke kun været høstet 3 Slæt i Halvdelen af Forsøgene og 4 Slæt i den anden Halvdel - i et Tilfælde 5 Slæt. De gennemsnitlige Slaa- tider har i denne Forsøgsgruppe været: 22. Maj, 25. Juni, 16.

August og 28. September for henholdsvis 1., 2., 3. og 4. Slæt.

I 2-Slætsforsøgene el' gennemsnitlig slaael: 16. Juni og 11. Sep- tember.

Paa Grundlag af Resultaterne i Tabellerne 1-3 faar Stam- merne Nr. 1 og 2, der har været ret nær jævnbyrdige og har givet sikkert større Udbytte end de øvrige Stammer, tildelt Anerkendelse i 1. Klasse og dermed Ret til at føje Romertal I til Stammenavnet. Stammerne NI'. 3-6 faar ingen Anerkendelse.

I det følgende skal gøres nærmere Rede for de enkelte Stammer og først omtales 1. Klasses Stammerne.

Nr. 1. Øtofte I tilhører Danske Landboforeningers Frø- forsyning og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

Stammen er tiltrukket ved FamilieavJ paa nogle i 1920 ind- samlede Planter.

Slammen har i Gennemsnit for alle Forsøgene givet 17 pCt.

større Udbytte end Maaleprøven (Amerika) ved 3-4 Slæt og 14 pCt. større Udbytte end denne ved 2 Slæt. Den har i Reglen ligget under Stamme NI'. 2 i 1. Brugsaar, og paa Marsken har den i 4. Brugsaar givet betydelig mindre Udbytte end Nr. 2 i 2-S1ætsforsøgene.

Stammen er lidt tidligere end Maaleprøven. Den har lange smalle Blade, som er noget tilbøjelige til at tørre ind i Spidserne.

Hvis Græsset siaar for længe om Efteraaret, angribes den noget mere af Rust end Maaleprøven.

Nr. 2. E.-F. I er indsendt af afdøde Godsejer Erhard- Frederiksen under Mærket ~ V «, men tilhører Konsul Lauritz Nielsen, Nyborg, og Grosserer H. Hennings, København.

Stammen er indført fra Tyskland. Den er af samme Type og Tidlighed som Nr. 1. Stammen har i Gennemsnit for hen- holdsvis 3-4·Slætsforsøgene og 2-SJætsforsøgene staaef 13 og 20 pCt. over Maaleprøven og har aItsaa givet lidt mindre end

(9)

Nr. 1 i 3-4-Slætsforsøgene, men til Gengæld lidt mere i 2-Slæts- forsøgene.

Nr. 3. Stensballe tilhører 0stergam'ds Frøavl, Stensballe, Horsens. Stammen er direkte indkøbt fra Amerika (Missouri) i 1930.

Stammen har kun i enkelte Tilfælde været paa Højde med Nr. 1 og 2 i Udbytte, og i Gennemsnit for alle Forsøgene ligger den betydeligt under disse, men den har ved begge Benyttelses- maader givet 5 pCt. større Udbytte end Maaleprøven.

Stammen er af samme Type som Maaleprøven, men hal' undertiden haft lidt lavere Stængler end denne.

Nr. 4. Amerika er alm. Handelsfrø, som er indkøbt af Forsøgsvirksomheden.

N r. 5. S ta m m e »F« er ligesom Nr. 2 indsendt af Gods- ejer Erhard-Frederiksen og tilhører Konsul Lauritz Nielsen, Ny- borg, og Grosserer H. Hennings, København.

Stammen er ligesom Nr. 2 indført fra Tyskland. Den er ubetydelig sildigere og har noget bredere Blade end Maaleprøven, men har ikke kunnet klare sig for denne i Udbytte.

Nr. 6. 0tofte 268 tilhører D. L. F. og F. D. B. Den er tiltrukket ved Familieavl og har sin Oprindelse i nogle i 1924 indsamlede Frøprøver.

Stammen har ligget meget lavt i Udbytte i alle Forsøg.

gennemsnitlig over 30 pet. lavere end Maaleprøven. Men den har givet noget bedre Plads for Hvidkløveren end de øvrige Stammer, der i denne Henseende har forholdt sig omtrent ens.

Stammen er meget sildig og meget lav af Vækst og har korte brede Blade. Den angribes kun lidt af Rust og holder sig selv i Tørkeperioder ret grøn.

2. Stortoppet Rapgræs.

Forsøgene har deltaget følgende Stammer:

1. Øtofte I, 2. 0tofte 386, 3. Hammenhøg, 4. Dansk.

Af disse Stammer er Nr. 1 og 2 anmeldt til Forsøgene, Nr. 3 er en svensk Stamme, som er taget med paa Forsøgs- virksomhedens Foranstaltning og endelig er Nr. 4 alm. dansk Avl, der er indgaaet som Maaleprøve.

Forsøgene er gennemført i 3 Brugsaar.

(10)

Tabel 5. Stortoppet Rapg ræs.

Forholdstal for Høudbytte af Stortoppet Rapgræs.

_._- -

1. Brugsaar

I

2. Brugsaar enavn

Forsøg:

...

1 III 0tofte l

21.010fte

38

3 I Hammen

(i. . . .

høg ...

4 'Dansk .. ...

- - - -

I

'" I

§

I

>, 4:: >,

.o ~ .o

bll o .... o I 'IO bll

'" .... ::=

'>'1>'1'"

>,

I

i...l E-< :::e ...l -1--1 - 2 - ' - 2 - 1

I

--~----

3--4-Slætsfor'søg 1163

1

128 114 97 155 95 105 106

1

143

1

112 104 88

I 100 100 100 100

Slætsforsøg

• • • • • • 1 127 1 lotOftC I ...

2 0tofte 386.

3 Hammenhøg 4 ,Dansk ...

136 118 101 I ...

1

105 110 117 107

..

~ .. 97 116 110 94

... "---- ! 100 100 100 100 I

.,

I o 4:: +' o I ...: '" <Il

00 I

..

>,

I '"

f-< 2!

2 I 2

109 99 104 94 99 98 100 100

104 105 102 103 102 105 100 100

3. Brugsaar

>,

I

., I

o 4::

.,

.o ...:

bll o

'"

....

o I <Il

i

>.

t:

'-Ol

...l ;;;:

! 1 ! 2 I 2

"

115 118 110 98

I

108 101

123 100

I

101

100 100 j 100

85 99 108 129 100 99 129 100 106 100 100 100

Af Tabel 5, der viser Stammernes Udbytte i Forholdstal i de 3 Brugsaar paa hvert enkelt Forsøgssted, ses, at Stamme Nr. 1 staar i Spidsen i de fleste Forsøg og Aar, og den staar særlig godt i l. Brugsaar.

Ved Lyngby har Nr. 1 dog ikke klaret sig saa godt i 2.

og 3. Brugsaar, og navnlig i 3. Brugsaar ligger Stammen lavt i 2-Slætsforsøgene. Stammerne Nr. 2 og 3 har givet noget vekslende Udbytte, de staar i flere Forsøg lige og er oftest over Maaleprøven i begge Forsøgsgrupper.

I Tabel 6 er givet en Oversigt O\'er Gennemsnitsudbyttet af alle Forsøgene. Det fremgaar heraf, :tt Nr. l er de øvrige Stammer meget overlegen i 1. Brugsaar. I 2. og 3. Brugsaar er Forskellene ikke saa store, og i 2-Slætsforsøgene ligger Nr. 1 lidt under Nr. 3 i 3. Bmgsaar. For alle 3 Brugsaar har Nr. l givet 10 og 8 pCt. og Nr. 2 og 3, der staar ens, 3 og 5 pCt.

større Udbytte end Maaleprøven ved henholdsvis 3-4 Slæt og 2 Slæt. Der er en Antydning af, at Nr. 1 er mest overlegen ved 3-4 Slæt, idet Forskellen mellem Nr.log Nr. 2 og 3 ud- gør 7 pCt. ved 3-4 Slæt men kun 3 pCt. yed 2 Slæt.

Tabel 7 angh'er Udbyttet af Stammerne i alle 3 Brugsaar, Forskellen mellem Stammerne to og to og Usikkerheden paa denne Forskel.

(11)

T a b e l 6. S t o r t o P p e t R a p g r æ s.

Gennemsnit af alle Forsøg.

Nr. Stammenavl1

hkg Hø pr. ha af Stortoppet Rapgræs

-1-,OtOfte I. ': . , ... , .. 34.41 38.31 41.7 : 114.41149,5 64.6 6f'.l I 179.2 21 Øtoffe 386 . " ... " 30,7 I 37.2 , 38.8

1

' 106.7 45,5 64.4 653 175.2 3 Hammenhøg ... ,.. 30.9 I 36.5 II 39.3 106.7 1143.7 63.3 67.4 17404

~ Da~I~,~~~:~._~~37.8 38.0 103.8 11_4_° .. _1_-,-_62_._1 "",---6_4_'0--,,--_1.6_6_.2_

Forholdstal 1 Otofte 1... .11123 102 110 II 110

1

123

I

104 I 102 I 108

2 Øtofte 386 ... : 110 99 102 1 103

1

113 104 102 105

a Hammenhøg .. , , , . , .

'Ii

110 97 103

11

103 lO9

I

102 105 105 4 Dansk ...

i

100 100 100 li 100 100 100 100 i 100 _.

Tabel 7. Stortoppet Rapgræs.

Oversigt over Usikkerheden paa den gennemsnitlige Udbytteforskel af Stortoppet Rapgræs i 3 Brugsaar.

- - - - _ . = . ~~=

IIII .

··---I! -3-!~' ~ i ~ ~ -~T-: I ~

i

l i; l ~.:.,II; l ~ ~ I~ ~111

Nr' Stammenavn ... _ ~ ... .!<: -;;;, ::c l, ~ _ . . .

• '1' bO ;;:: - bO "" , " ' bO ;::;1 bO

.!<:

P

~

l:a

~ ~_'Ii_~_ i ~ ~ ...,

I

,

lir' .c Udbytte af eller

Mer~~bytte m~d-.

"'-s·'t'a-m-'-m-e--"--N-r_-. . c -

1 II 2 II 3 11, __ 4 _

~ ... ~ .. _~ ... = .. _.= ... ====-=. =~~, ... _o~~========.~~~-"==,= .. _~.~.·c . . . _ _ _ _ _ _ o

3 -4-Slætsforsøg

II : " 1

'-I

I

, 1 I '

2.70 2'~!1 .106.7 i 'Ii

I I

2.90 2./["7" O i 2.00 O 106.7

2.07 , 5.1 ,1--:-- 2.0 i

3.2~

I 0:0

1+ 2~_3~211.I,

l

~~~8_

lløto~te 1. ...

1.

114.4 2 øtotte 386 ... 1"7" 7.7 3 Hammenhøg . , .. , -7- 7.7 41, Dans.~:...:..: __ .. __ -7-10.(1

2- Slætsforsøg

_1_I'ø-t_o-rt-e-I-.-,-,_. -.. :'. 179.2

:! I I

I .. - I

-TI --

i ~;~~:'~I~øg'::': -~ !:~ ::~~;I'~:;I;";7~:~1263 0,31174.,1 ; il

4 (I Dansk .... _. ~. =' '='~'~-=: =1=3=.0~3=.2=9 ,==4'=0,=1 =--:--=9=.0"". 3.4~ I 2:611 -7- ~.21 3.42 I 2.41~

(12)

Det ses heraf, at Forskellen mellem Nr. l og Nr. 2 og 3 er sikkert bestemt i 3-4-S1ætsforsøgefie, men lidt mindre sik- kert i 2-S1ætsforsøgene, hvor Forskellen er mindst og Usikker- heden størst.

l Tabel 8 er meddelt det samlede Udbytte af Stortoppet Rapgræs, Hvidkløver og ikke saaede Arter i Gennemsnit for alle Forsøg samt pet. Stortoppet Rapgræs i de enkelte Brugs- aar. De ikke saaede Arter har hovedsagelig hestaaet af Græs, som navnlig paa Marsken har udgjort en Del.

Tabel 8. Stortoppet Rapgræs.

Samlet Høudbytte i hkg pr. ha og pet. Stortoppet Rapgræs

i de enkelte Brugsaar.

l _

3~4-S1ætsforsø~ __ ~ ~ ___ 2"-_SI_æ_t_sf_or_s_øg _ _ _

~... I pCt. Stort. Rap-

tl ...

;., O! græs af det sam. ;., O!

a

lede Udbytte

a

Nr

l

Stammenavn ::l :::

= =

._ o ... 1 .... l~ o ...

il ;

1 ~

I

i , ~

I ;

1

iii :I:l.~ ~...; ~ ~

_!

C'i I I ~ M

I

t;/Jo,"", ~...;

pCt. Stort. Ra p- græs afdet sam·

lede Udbytte ---fr~ I ~-

1~1~lt

I I II

1

I

Øtofte I ... ,.. 180.2 ','I' 49 72 73 242.2 58 85 2 I 0tofte 386 ... 175 o 45 73 71 240.i 55 83 3 i Hammenhøg . - . . . . 174.3 !il,'1 4

4?2' 70 72 234.2 53 84- 80 82 88

41 Dansl, ... _ ... \174.6 71 69

I

232.2 : 52

I

82 80 ___ ===~==~ __ ~ __ c==='==~"-_==,==.=. ~====_-=-~

Af Tabellen ses, at Udbytterækkefølgen i samlet Udbytte er den samme som fOl: Stortoppet Rapgræs alene.

Forskellen i samlet Udbytte er noget mindre mellem Nr.

1 og Nr. 2 og NI'. 3 og Nr. 4, men større mellem Nr. 2 og Nr. 3, navnlig i 2-Slætsforsøgene, end Forskellen i Udbytte af Stortoppet Rapgræs alene.

Af Tabel 8 ses endvidere, at Stortoppet Rapgræs har ud- gjort omkring 1/2 af det samlede Udbytle i 1. Brugsaar og 3/4 _5/S i 2. og 3. Bl'ugsaar. Rapgl'æsindholdet har været størst ved faa Slæt.

Til det samlede Udbytte har Hvidkløveren givet et ret godt Bidrag i 1. Brugsaar, men et forholdsvis ringe Bidrag i 2. og 3. Brugsaar. Udbyttet af Hvidkløver har været meget nær ens i alle Stammerne, hvilket vil fremgaa af omstaaende Oversigt.

(13)

hkg H vidkløverhø pr. ha ved:

3-4 Slæt 2 Slæt

1. Brugs- 2.-3. Brugs- 1. Brugs- 2.-3. Brugs-

aar aar aar aar

1. 0tofte I ... 25.6 16.1 21.5 9.1 2. Øtofte 386 .... 25.R 15.4 20.8 8.9

3. Hawmenhøg .. 24.5 16.3 20.7 8.2

4. Dansk ... 26.7 16.3 20.1 10.4

I Forsøgene ved Tystofte har Stammerne ikke vist nogen Forskel i Tidlighed, men paa Marsken har Stamme Nr. 1 været en Ubetydelighed tidligere, og Nr. 2 undertiden lidt senere end de 2 andre Stammer;

Og overensstemmende med den ringe Forskel i Tidlighed viser Stammerne heller ingen sikker Forskellighed med Hensyn til Udbyttets Fordeling paa de enkelte Slæt. Dette vil for 3-4- Slætsforsøgenes Vedkommende ses af følgende Oversigt:

1. 0tofte I ... . 2. 0tofte 386 .. . 3. Hamwenhøg -1. Dansk ... .

Udbytte af Stortoppet Rapgræs i de enkelte Slæt i 3-4-Slætsforsøgene.

Procentisk Fordeling:

1. Slæt 2. Slæt 3. Slæt 4. Slæt

45 18 29 8

46

44

44

19 26 9

19 2K 9

20 27 9

Alle Slæt 100 100 100 100

Ligesom i Forsøgene med Eng-Rapgræs har der i 3-4- Slætsforsøgene med Stortoppet Rapgræs kun været høstet 3 Slæt i Halvdelen og 4 Slæt i Halvdelen af Forsøgene. Slaatiderne for de 4 Slæt har gennemsnitlig været: 22. Maj, 28. Juni, 20.

August og 4. Oktober. I 2-Slætsforsøgene er gennemsnitlig slaaet:

18. Juni og 10. September.

Paa Grundlag af Resultaterne i Tabellerne 5-7 er Stamme Nr. l anerkendt i l. Klasse med Ret til at føje Romertal I til Slammenavnet.

I det følgende gives en Redegørelse for de enkelte Stammer.

Nr. 1. 0to fte I tilhører Danske Landboforeningers Frø- forsyning og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

Stammen er tiltrukket ved Familieavl paa Grundlag af nogle i 1920 indsamlede Planter.

Stammen har staaet højt i de fleste Forsøg og Aar, men den har navnlig været oyerlegen i 1. Brugsaar. Ved Lyngby

(14)

har den ligget lidt lavere i Udbytte end Nr. 2 i 2. Brugsaar og meget lavere i 3. Brugsaar, især i 2-Slætsforsøgene. I Gennem- snit har Stammen givet 7 og 3 pCt. større Udbytte end Nr. 2 i henholdsvis 3-4- og 2-Slætsforsøgene.

Stammen har noget udbredt opstigende Vækst, ret fine Stængler, lyse, smalle, hængende Blade og bløde, noget hæn- gende Toppe. Den bliver lidt hurtigere tør og har paa Marsken været lid L tidligere end de øvrige Stammer.

Stammerne Nr. 2-4, der ikke er blevet anerkendt, er af samme Type og TidIighed. De har mere opret Vækst og lidt bredere Blade end Stamme Nr. 1.

Nr. 2. øtofte 386 tilhører D. L. F. og F. D. B. Den er tiltrukket pa~ samme Maade og af samme Materiale som Nr. I.

Nr. 3. Hammenhøg er af Forsøgsvirl\somheden anskaffet fra A/B Otto J. Olson & Son, Hammenhøg, Sverige.

Stammerne Nr. 2 og 3, der i Gennemsnit har givet samme Udbytte, har i de fleste Forsøg ligget under Nr. 1, men de har klaret sig godt i 2. og 3. Brugsaar ved 2 Slæt, især ved Lyngby.

Nr. 4. Dansk er alm. dansk Avl af Stortoppet Rapgræs fra Lyngby Forsøgsstation. Den hal' været benyttet som Maale- prøve i Forsøgene. Stammen har navnlig staaet daarligt i 1.

Rrugsaar.

3. Alm. Rapgræs.

Til Forsøgene med Alm. Rapgræs har, som tidligere nævnt.

ikke været udsendt offentlig Indbydelse. Formaalet med disse Forsøg har været at fau en Orientering med Hensyn til Be- skaffenheden af det Frø, der af forskellige Frøfirmaer udbydes her i Landet. Og med dette Fonnaal blev fremskaffet Frø fra 3 Firmaer. I Forsøgene har herefter deltaget følgende Prøver:

1. Stensballe.

2. Trifolium.

3. Øtorte.

Forsøgene er gennemført i 3 Brugsaar. Ved Tystofte er kun anvendt een Benyttelsesmaade - den, der skulde svare til Afgræsning.

For Udviklingen af et Græs som Alm. Rapgræs, der kræver rigelig Fugtighed, har de Aar, hvori Forsøgene er udført, været særlig ugunstige, idet der, som nævnt foran, har været lang-

(15)

varige Tørkeperioder. Alm. Rapgræs har da ogsaa selv ved tidlig Slaaning og navnlig paa Agermark givet en yderst ringe Gen- vækst efter 1. Slæt og i enkelte Tilfælde overhovedet ingen (Tystofte, 3. Brugsaar). Resultaterne maa derfor tages med noget Forhehold.

I Tabel 9 er opført Forholdstal for Udbyttet af Alm. Rap- græs i de enkelte Brugsaar for hvert Forsøgssted.

Tabel 9. Alm. Rapgræs.

Forholdstal for Høudbytte af Alm. Rapgræs.

Udlagt 1931.

li

1 _ _

l~_~ru:saa_J'_11

'Brug .. "

'1f---

3,' _B_rU_!l_sa,.-a_l'_

~J _St.",",""," _LtJ tlltl tlJ! Ll1

3-4-S1ætsforsøg

-111

Stensballe . -... "; 115

1-- 991

90

'I

97 1

1

117 'I 80 '1'11071122

IID6

2 , Trifolium... 100 100 100: 100 100 100 100 tOO IOD _3 L0tofte ... 1~107_~7 _ _ 9(\~._ 85, 81 99 91

2·S1ætsforsøg

1['1

Stensballe-.. -.

:::-'11

158 1 - I 86 11 97 i - I

2 Trifolium... .... 100 - I 100 ;1100 I - , 3 !0tofte... .... 107 ___ -- I 97 I 98, - . '

9711106 i - 1108 100 100 i - I O D

90 55 I - 82

Disse Tal giver et noget broget Billede for 1. og 2. Brugs- aar, hvor snart den ene og snart den anden Stamme ligger i Spidsell. 2. Brugsaar ved Tystofte og 3. Brugsaar paa alle 3 Forsøgssteder sætter overensstemmende Nr. 1 øverst og Nr. 3 nederst i Rækken.

De gennemsnitlige Resullater af Forsøgene er meddelt i Tabel10.

Det fremgaar heraf, at Udbyttet af Alm. Rapgræs som Helhed har været lavt. Det særlig lave Udbytte i 2. Brugsaar skyldes Tørke allerede fra Foraaret i 1933. I Gennemsnit har Stamme NI'. 1 givet ganske lidt mere end Nr. 2 ved 3-4 Slæt og noget mere ved 2 Slæt. Nr. 1 har særlig hævdet sig ved stort Udbytte i 3. Brugsaal'. Nr. 3 ligger i begge Forsøgsgrupper en Del under Nr. 1 og 2. Den har klaret sig godt i 1. Brugs- aar, men daarligt i 2. og navnlig i R. Brugsaar.

(16)

Tabel 10. Alm. Rapgræs.

Gennemsnit. Udlagt 1931.

hkg Hø pr. ha af Alm. Rapgræs

~---

11 Stensballe . ..- .. -:-:-:-: 'I 37.2 ; 14A·131.8

Il

2 l! Trifolium ... '1, 38.6 l' 14.8 29.01

:I

:I øt~~. '~ . ...:.:..~..:.' .. I 39.0 . 13.8 26.2 II

83A 1134.8119.7 . 34.1 II 88.6 82.01 . 32.5 . 20.4 ! 31.0 8!.5 79.0 :I 32.4 i

J.!.s

~~

Forholdstal 1 1'lstensbaIJe ... '11 96 1 97 I '~1l-0--'11;--IO-1- 11

0

°07

1 97-1

108

II

05-

2 T. rifolium ... " ... I 100 100 )100 1100 100 100 100' 3 ,Øtorte ... :." . 1 1 01=,=~9~3=,,==9=0 ,-"i ,===9=6~=1=0=0=,====9=5 ===7=5~=8=9=

Af Oversigten over Usikkerheden paa den gennemsnitlige Forskel mellem Stammerne i Tabel 11 ses, at Forskellen mel- lem NI'. log 2 er usikker, idet Forskellen, divideret med Usik-

T a b e l 11. A l m. R a p g r æ s.

Oversigt over Usikkerheden paa den gennemsnitlige Udbytteforskel af Alm. Rapgræs 3 Brugsaar.

-,,~'--

il

I:

Nr.

I

! Stammenavn

---=======~c~-=~=====~=-==

I

I

~

·1

~

l'

~ I~ I~ 1 ~ I'~ ~

~ i~II~II:c 1~1.:t :c

~ ~ æ ~ I ~ ~

Ili-~'dbytte

af eller Merudbytte mod Nr.

I 1

li

2

iL:I

3-4· Slætsforsøg (3 Forsøg)

-1 2 : Tnfohum . . . II St~l1s~alle ... '1: -,-

W-.

8-3.4-'---' 1.0 2.59

-',---,,-1

0.01 11'

---,·1'----,-1-'"

82.4

I

I

:I ,I Øtorte . . . i -7- 4.4 1.59 ._2.81 -:-~~~ 1.:1, 79.0 2-S1ætsforsøg (2 Forsøg)

III- ~~~~;I~~~e.: : -:::::: : : : : : : : : : : : : :

II

~ 8::~

I S.87

I OAC--

111

: 8---'-4.51 ,

r-

3 Øtorte . . . -:-13.8 2.5915.1 -7- 9.2 1.59. 5.~~ 75..:~

(17)

kerheden, er under 1, medens de to første Stammers Forskel fra Nr. 3 skulde være sikker.

Det samlede Udbytte af Alm. Rapgræs, Hvidkløver og ikke saaede Arter samt pCt. Alm. Rapgræs i de enkelte Brugsaar er i Gennemsnit for alle Forsøg anført i Tabel 12.

Tabel 12. Alm. Rapgræs.

Samlet Høudbytte i hkg pr. ha og pCt. Alm. Rapgræs i de enkelte Brugsaar.

~---_.--~~=-- 13-~.~IætsfOl'SØg (3 Fo;;;;g) 2-Slætsforsøg(2'F;;rsøg)

!...

li

pCt. Alm. Rap- !...

'!

pCt. Alm. Rap-

>, ~ I græs af det sam- ~ ~

'I

græs af det sam- Nl'. i Stammenavn ]

~

:1

~ed~ U:b~tt: li g E i ~edel

U ...

dbYtt~

I :r ro :i ~ i ~ I ~ :r:;:Q I " ~ I ~

,I ... ..., :1 er. i <Il er.

I ...

~ I ~

j

<Il

I

<Il

'I

~

I. II

E

I

E E ~

I I

E E e

li ..~: i::: ~j: 11:_;._ ~_I_~

1

I St;~~~~l~

....

~"~~-I-l~~'811-5;

1

1

-46 I

651-1~~1~6.2-~55r~-~'1 53

2 . Trtfolmm . - . . . 149.3 li

56

47 59 'I' 161.7

51

I' 5" I

52

.~i..øtofte . - ... :.' . I 146.8

l

58 ___ ~_" 5_5 ,~69.8 50 4 7

i

37

Det "il ses, at Forholdet mellem Stammerne i samlet Ud- bytte er lidt anderledes end for Alm. Rapgræs alene, og navn- lig staar Nr. 3 forholdsvis højt i samlet Udbytte i 2-Slætsfor- søgene. Aarsagen hertil er et større Indhold af ikke saaede Arter i 3. Brugsaar, og det vil ses, at Rapgræsprocenten el' sær- lig lav for Nr. 3 i dette Aar. I øvrigt har Alm. Rapgræs udgjort omkring Halvdelen af det samlede Udbytte i alle Brugsaar.

Hvidkløverens Udbytte har gennemsnitlig ligget omkring 10 hkg Hø pr. ha i hvert Brugsaar og i alle Stammer.

I 3-4~Slætsforsøgene er kun i eet Tilfælde slaaet mere end 3 Gange, og fol' de 3 første Slæt har de gennemsniHige Slaa- tider været: 28. Maj, 5. Juli og 21. September. I 2-Slætsforsø·

gene er gennemsnitlig slaaet 20. Juni og 27. September.

Der har ikke været iagttaget nogen Forskel mellem Stam- merne i Type og Tidlighed.

Nr. 1. Stensballe tilhører Ostergaards Frøavl, Stensballe, Horsens. Ejeren har oprindelig faaet Stammen fra en Gaard i Kolindsund og har anvendt den til Fremavl i en Aarrække.

Stammen har klaret sig særlig godt i 3. Brugsaar.

49

(18)

Nr. 2. Trifolium er indkøbt fra A/S Dansk Frøavlskom- pagni og Markfrøkontoret (Trifolium), og der er ikke meddelt nærmere Oplysninger om Oprindelsen. Partiet har givet om- Irent samme Udbytte som Nr. 1 i Gennemsnit; det har staaet forholdsvis bedst i 1. og 2. Brugsaar.

N r. 3.

ø

t o ft e tilhører Danske Landboforeningers Frøfor- syning og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Stam- men er tiltrukket ved Familieavl paa Grundlag af en Del Plan- ter, som blev indsamlet i 1920. Den hal' givet et stort Udbytte i 1. Brugsaar, men har ligget en Del under Nr. 1 og 2 i 2.

og navnlig i 3. Brugsaar.

4. Rød Svingel.

Forsøgene med Rød Svingel har haft et lignende Formaal, som Forsøgene med Alm. Rapgræs, men med Rød Svingel havde der, da Forsøgene blev paabefD'ndt, ikke været drevet Frøavl her i Landet, saa Prøverne maalte søges i Udlandet. I Tysk- land og Sverige havde man Stammer, paa hvilke der blev avlet Frø i større Stil. Der blev derfor fremskaffet Frø derfra, 2 Prøver fra Tyskland og 1 Prøve fra Sverige. Endvidere lyk- kedes det at faa en dansk Prøve med. I Forsøgene har her- eller deltaget følgende Stammer:

1. Kofahl.

2. Hammenhøg.

3. \Veihenstephan.

4. Øtone.

Udbyttet er bestemt i 3 Brugsaar, men ved Tystofte er Forsøget kun udført med 3-4 Slæt.

Udbyttet af Rød Svingel i de enkelte Forsøg og for h\'erl Brugsaar er opført i Forholdstal i Tabel 13.

Af Tabellen ses, at Stamme Nr. 1 bar haft det største Ud- bytte i de fleste Forsøg og Aar, men Stammen staar meget lavt i l.

og

2. Brugsaar paa Marsken ved 3-4 Slæt. Ved Tys- tofte har den gi\'et en Del mindre end Nr. 2 i 3. Brugsaar ved 3-4 Slæt, og "ed Lyngby staar Nr. 2 højt over den i 2. Brugs- aal" i 2-S1ætsforsøgene. Stammerne Nr. 2 og 3 har givet et noget yekslende Udbytte, og Stamme Nr. 4 har ligget lavest i de 9 af 15 Observationer.

I Tabel 14 er meddelt Gennemsnitsudbytte for de enkelte Brugsaar og alle Brugsaar.

(19)

Ta bel 13, Hød S v inge\.

Forholdstal for Høudbytle aF Rød Svingel.

3-4-S1ætsforsøg

-i-K-o-fahl~-. -.. -.-.-... 1070.9 It 1°8°6 11°180 cll'I'-1-09-08""--1-0-0'-C---l 0-0"""'11-1-00-1-1-0-0--'--1-00- 3 Weihenstephan.... 84 94 116 ,I 81 92 115 87 I 97 91

2 Hammenhøg . . . ~ 98 112 I[ 86, 107 90

4 0tofte ... 80 I 90 107

II

74 94! 104 1 81 I 92 94

_ . - . ---,,----_._-'---~---'-'---'---_.'- ~--

2-Slætsforsøg

II'

Kofahl ... '1' 100-I -1100-1 1 0 0 - 1 - -100T100I-=--1100 2 Hammenhøg ... I 83 - 104:1 125 , - 9!l I' 92 - , 86

31

Wei!lenstephan .. "1 ~~ - 100 il 86, - 104 1 85

-!

85

4 Øtolte . . . 1 1 - , 100:, 84 1 - 94!: 84 i - i 78

'_-~ •• _~ .lL' =o='=====~= __ ,='===='o==,,==o='===='===

Efter denne Opgørelse staar Nr. 2 forholdsvis lavt i 1.

Brugsaar og højt i 2. Brugsaar ved begge Benyttelsesmaader.

Ellers er Rækkefølgen den sanllne i alle Brugsaar. Stamme Ta bel 14. H ød Svi nge!.

Gennemsnit.

hkg pr. ha af nød Svingel 1 Kofahl ... .- .. '-~-I 4-0:;;-31.5 56.0:' 127.5 li 2804 2 Hammenhøg ... , ,·t35.1 32,0 53.6 II 120.7

1

1 25.8 3 Weihel1stephan... 38.1 29.5 51.6 :1119.2 127.7

4._ 0tofte ... ''-'-~' _~~ 28.0 50.3 i 114.3

I

24,4

Forholdstal

~~---! - -

43,4 63.0 134.8 483 55.91130.0 41.6 53,7 123.0 38.8 50.8 114,0 - - _ . _ . _ - - - _ .. ~-

-c,---~~ ~--~ - -~--

1 ' Kofahl"",,"""" :1'1100 1100 100, 100 1'1' 100 100 1 100 I 100 2 Hammenhøg " , " , , ' i 88 I 102 96 '[' 95 91 111' 89 I 96 3 Wcihenstephan"",.

il

95 1 94 92 t 93 I 98 96 I 85'1 91 4 0tofte""""", .. ,: 90 89 90 90 j 86 I 89

I

81

l

85

---~ ~---~-~--.-=-~---=----=---,--- "; ~.-=-._:.-----~.:::==---:=:;----:: _---::::-- -~ - - - -~-

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Af de tre sorter, der kun er afprøvet i 2 års forsøg, har Erdmanna og Tylstrup 52-499 givet samme udbytte af knolde og 35 hkg mere end Bintje, medens Perlerose ligger ca.. Perlerose

Ingen virkning på enårig rapgræs, græsukrudt behandles på 4-blad- stadict. Kvik genbehandles når genvæksten er på 3-4 bladstadiet. Må ikke anvendes senere end 2

Forsøg med Frøavl af forskellige Græsarter samt Hødkløver og Kællingetand 29.. Undersøgelser vedrørende elektrometriske Metode,' til Bestem- melse af Jordreaktionen

Efter fuld gennemskridning blev der i alle forsøg foretaget måling af den totale højde, og gennem- snitsre sul tatet heraf er anført i tabel 8, hvor også gennemsnit af karakterer

ring af kedlen, når den fyres med fast brændsel, idet skorstenstrækken skal afpasses efter vejrliget, idet lave ude- temperaturer og blæst giver stærkere

Dette skyldes, at g i tabel 8 efter sædvane er beregnet som gennemsnit af hold- gennemsnittene, medens det i denne tabel er beregnet som middel af de enkelte

Tabel 10 giver en Oversigt over det samlede Udbytte af Kløverhø i to Aar af de enkelte Stammer i Gennemsnit af alle Forsøg, over Forskellen mellem Stammerne

Som det ses af tabel l, blev der i næsten alle forsØg avlet meget gode frØudbytter og end- videre ses det, at frØudbyttet i de fleste forsØg steg helt op til