• Ingen resultater fundet

af tidlig, halvsildig og sildig Rødkløver.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "af tidlig, halvsildig og sildig Rødkløver. "

Copied!
26
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

af tidlig, halvsildig og sildig Rødkløver.

1932-1935.

Ved Josef Hansen.

291. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

I December Maaned 1931 udsendte Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur følgende:

Indbydelse til Deltagelse i Dyrkningsforsøg med danske Stammer af tidlig Rødkløver og sildig Rødkløver.

Ved Statens Forsøgsstationer agtes fra Foraaret 1932 gennemført Dyrk- ningsforsøg med danske Stammer af tidlig Rødkløver og sildig Rødkløver.

Adgang til at deltage i Forsøgene har enhver dansk Frøavler, hvis Stamme ikke er anmeldt af en anden med ældre Ret, idet Antallet af Stam- mer, der optages i Forsøgene, begrænses af Forsøgsstationernes Pladsforhøld.

Del' foretages Udlæg i 1932 og 1933, og Stammeejel'llc maa levere nyt Frø til hvert Udlæg. Forsøgene er 2·aarige, og Resultaterne kan yentes offentlig- gjorte, snarest efter Afslutningen af sidste 2 Aars Forsøg.

Deltagerne maa afgive alle ønskede Oplysninger om Stammen og inden en nærmere angiven Tidsfrist indsende det fornødne Kvamtum Frø til For- søgsvil'ksomheden.

Da Forsøgene først og fremmest udføres til Gavn og Vejledning for Frøforbrugerne, forndsættes det, at Ejerne af de i Forsøgene deltagende Stammer vil være villige til saa vidt muligt at lade disse Stammer vinde almindelig Udbredelse ved Salg af Stamfrø til eventuelle [{øbere.

Stammer, der ønskes optagne i Forsøgene, maa anmeldes til Statens Forsøgsstation ved Tystofte pr. Skælskør inden 10. Januar 1932.

Statens Planteavlsudvalg.

Da der i 1935, efter Forhandling med de interesserede Parter, er vedtaget og offentliggjort nye Regler for Stammeforsøg med Græs- marksplanter, har man fundet det rigtigt at lade disse Regler gælde for de her omhandlede Forsøg, saaledcs at de Stammer, der er blevet anerkendt i 1. Klasse, faar Ret til Benyttelse af Romertal I i FOl'bin- delse med Stammenavnet.

(2)

Som Tillæg findes en kort Berelning om nogle supplerende For- søg med udenlandske Avlsstedsformer af tidlig Hødkløver i 1\l29-33.

Beretningen er udarbejdel af Forstander Josef Hansen, Tystofte.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Efter Udløbet af den i foran anførte Indbydelse fastsatte Anmeldelsesfrist var der anmeldt 8 Stammer af tidlig Rødkløver Dg 7 Stammer af halvsildig og sildig Rødkløver.

Forsøgene udførtes paa Forsøgsstationerne ved Lyngby, Tystofte, Blangsted, Askov, Lundgaard, Hornum og Tylstrup.

Der er i Overensstemmelse med Indbydelsen foretaget Udlæg i 1932 og 1 H33, og Forsøgene er gennemført i to Aal'. Et en- kelt Udlæg, Lundgaard 1933, er helt mislykket paa Grund af Tørke, saa der fra dette Forsøgssted mangler Afgrøder i 1934 og .1935. Ved Hornum er Kløveren helt gaaet bort i 2. Aars- Marken 1935, hvorfor denne blev ompløjet. De øvrige Forsøg er det lykkedes at gennemføre, men Afgrøderne har yæl'et meget smaa i nogle af 2. Aars-Markerne.

Forsøgene er gennemført i to Afdelinger, idet der i den ene' Afdeling er høstet 2, undertiden 3 aarlige Slæt, medens der i den anden Afdeling er høstet 4-5, i enkelte Tilfælde 6 .am·lige Slæt. I den førstnævnte Afdeling har Hensigten været at sammenligne Stammerne ved Benyttelse til Høslæt, og 1. Slæt er derfor taget, naar Kløveren har været i begyndende Blom- string. I den anden Afdeling har man villet sammenligne Ud- byttet ved en Benyttelsesmaade, der saa nær som muligt svarer til Afgræsning, og 1. Slæt er her høstet, naar Kløveren har været passende ud viklet til Afgræsning. Ved Tylstrup er del' dog kun gennemført Forsøg med 2-3 Slæt, og ved Hornum er 4-5-

Slæts-Forsøgene kun gennemført i 1934.,

Der har i hver af de to Afdelinger været 5-6 Fællespar- celler

a

ca. 20 m2

Forsøgene er udlagt under Dæksæd, og der er udsaaet 15 kg Rødkløver i Blanding med 3 kg Timothr, pr. ha.

l Udlægs-Efteraaret el' Kløveren slaaet, naar man har skønnet det nødvendigt, og hvor der har været en Afgrøde af nogen Betydning, er den vejet.

Udbyttet er i 1. og 2. Bl'llgsaar bestemt ved Vejning af Grønafgrøden straks efter Afhugningen og ved Udtagning af

(3)

Prøver til Tørstofbestemrnelse og til botanisk Analyse. I Hoved- parten af Beretningens Tabeller er kun angivet Udbyttet af ren Kløver, idet dette er beregnet paa Grundlag af Tørstofanalyse og botanisk Analyse i Hø med 15 pCt. Vand.

Forsøgene med tidlig og med sildig Rødkløver er i Rege- len udført i samme Mark, men ikke under saadanne Forhold, saa Udbyttet med Sikkerhed kan sammenlignes.

Tidlig Rødkløver.

I Forsøgene har følgende Stammer deltaget:

Nr. 1. Tidlig Hinderupgaard I.

, 2. Tidlig Fionia L

Nr. 5. Tidlig Øtofte, gammel Stamme.

» 6. Hjælm.

" 3. Tidlig Tyslofte I.

» 4. Tidlig Øtofte L

» 7. Lofa.

» 8. Vormark.

I 1. Brugsaar har Udbyttet været som anført Tabel 1.

Tabel 1. Tidlig Rødkløver. 1. Brugsaar.

hkg Hø pr. ha.

i'l

HilH~erupg. I sialH.5 73,21 ~4,514U3~,5 ?~.41 .. :97'6150.6112. ~'lI84'8148,all77.0 ?5'21' 7~.8

2 Fiollla I ... ' 79,9.42,1 68.7 ,,1.8 38.73;),5 ;);),9

1; 97.1 44.8126.0 84.1 40,3 67.3,,2.3 7;),6 3 Tystofte I ... 77,2 43.4 69.3 50.1, 39.134.9 5ii.4193.6 49.4 130.4 79.2 43.5 70.553.7 76.7 4 0tofte I .... 76.1136.4 ~5.6 52.9135.039.8 ?3.7

97.8

43.4122.2 S4,'136.61 70.755.8175.6 5 0~ofte g!. St. 77.6 39.6 ~4.7 49.2 36.734.4 03.3 92.6 43.1125.7 83.4

1

~6.1167.0 50.3i 73.9 6 HJælm .... '177.736.366.239230.,24,.5 49.4 97.342.7129.2 65.2 27.4,54.837.<1,67.7 7 Lofa ... 73.6136.5166.6141.6125.8127.0148.9 90.6142.3129.6168.21 21.5! 49.6 33.81165.3 8 Vormark ... 69.035.4,57.1 38,4 32.5 26.oj 45.9

1 79.4 41.3114.5 60.8127.9151.836.0 61.2

Tabellen "iser Udbyttet paa de enkelte Forsøgssteder samt Gennemsnit af samtlige Forsøg ved de to Benyttelsesmaader.

Inden for de to Forsøgsgrupper viser Resultaterne ganske god Overensstemmelse ved Sammenligning af Udbyttet paa de for- skellige Forsøgssleder. Ved 4-5 Slæt staar Hinderupgaard I i Spidsen paa alle Stationer undtagen Hornum. Fionia I vakler lidt, idet den kun er Nr. 2 paa to Forsøgssteder, medens Tystofte I er Nr. 2 paa tre Forsøgssteder. øtofte I og den gamle øtofte

18

(4)

Stamme har "æret noget usikre, idet de har givet ret højt Ud- bytte i enkelle Forsøg - 0Lofte I er saaledes den bedste af Stammerne ved Hornum - , men i andre Forsøg er Udbyttet gaaet ret langt ned. I Forsøgene med 2-3 Slæt følger Tallene nogenlunde samme Linier, men 0tofte I har klaret sig for- holdsvis godt baade ved Lyngby, Askov og Tylstrup, hvilket ogsaa har Indflydelse paa Gennernsnitsudbyttet, saa denne Stamme staar bedre i 2-3-S1æts-Forsøgene end ved hyppig Slæt. Stammerne Nr. 6 og 7, der er af samme Afstamning, har gennemgaaende givet betydeligt lavere Udbytte end de 5 første Stammer. Men ved Lyngby har Nr. 6 klaret sig godt, og ved B1angsted har de to Stammer givet meget højt Udbytte, især i Forsøgene med 2-3 Slæt.

Gennemsnitstallene for de to Benyttelsesmaader viser god Overensstemmelse i Stammernes Rækkefølge, idet dog Stillingen er noget bedre for Nr. 4 i 2-3-Slæts-Forsøgene end ved hyp- pig Slæt.

Tabel 2. Tidlig Rødkløver. 2. Brugsaar.

hkg Kløverhø pr. ha.

il

Forsøg med 4 5 Slæt

l! - Forsøg med 2 3 - Slæt

-_

.. - - - -

If;

i

II ,

I

~ I

I

~

I

El11

....

Stammens '"O "EJ . ;::

'" ; 1 E

Nl'. og Navn ;;;: '" 2 en '"

'"

: , 8 h

~

I

å

I

~ ~I

§

>

""

' '" ..Q

o

""

o '"Cl!

'"

115

~ il-

g

II "' ....

'" '"

' .... '" 1

= :...

'" ~ ...

'"

'"

'"

~

'I h h ~Ijl '" h _ " ::I o h'l '"

I, ....l E-< ~ d E-< o::l!"':: ....l ::c: E-<

I

d

1 1 H.ind.ernpg. I '1147.5116.7 23.4 2.8 2.6 18.3 61.2 31.5: 48.7! 2.91 5.6132.411.81 ~~.4

~ FlOllla I ... , 46.01~.o 23.0 3.3 2.5 1~.3 51.9 31.7i 56.6 5.21 ~.9129.61 1.9 2D.7

3 1 Tystofte I ... '1144.2,10.1 17.4 2.6 2.2 16.1 57.1 32.0150.7 2.8' D.7 I 20.9 1.9, 24.3 4 i øtofte I ... ' 42.316,4 20.1 3.4 3.7 16.8 62.5 32.0 506 5.6110.6126.0 2.3 26.3 51 ø~ofte, gl. St. .; 42.615.4 19.8 3.0 2.41 16 .4 . 55.7,25.41 54.0 2.0 1 3.~ 125.9 2.0 23.6 6[ HJælm ... 37.2113.5 ~2.7 2.0 0.8i 15.1r41.0j24.8

1

50.212.4, 7.2127.31.021.0 7 i ~Of~ . . . "138.712.125.711.61 0.411 14 .6114 1.9, 24·~15o·r·7; 1.3112.1 0.2 19.2

8 I ' Ol mark .... " 36.°111.3 13,4 2.9 lA 12.91 46.4120.6 36.3 2.6 i 2.2 5.5 0.7 117.3

I Tabel 2 er opført Udbyttet i 2. Brugsaar. Dette har for alle Stammer været meget lavt ved Askov, Lundgaard og Tyl- strup, og der er kun høstet tilfredsstillende Udbytte ved Lyngby og ligeledes ved Blangsted i2-3-Slæts-Forsøgene. Nærmere Redegørelse for Aarsagerne hertil findes i Afsnittet om For- søgene paa de enkelte Stationer.

Med de meget luye Udbyttetal maa Stammernes Stilling blive noget usikker. Men ogsaa i Forsøgene med nogenlunde

(5)

tilfredsstillende Udbytte er Tallene betydelig mere vaklende end i 1. Aars-Forsøgene, og Stammerne skiller sig ikke saa klart fra hinanden. 0lorte I har klaret sig forholdsvis godt, og den bal' i 2-3-Slæts-Forsøgene en Hl1e Overvægt over de øvrige Stammer. Nr. 6 og 7 har ogsaa i 2. Brugsaar givet godt Udbytte ved Blangsted, medens de ikke har klaret sig ved Lyngby.

Tabel 3. Tidlig Rødkløver. Udbytte i begge Brugsaar.

Forholdstal.

===========T,=='====~ =====-~=================

II Forsøg med 4~5 Slæt

1 2 3 4 5

Forsøg med 2-3 Slæt

Nr. og Navn '..o

...

.... ~ I ... a.t :

tl:bb:>

Stammens

!!-r-rr-

'2

~

i E I ]

a

1

]1 ~ a J]

'eJ; ::I,..,

E

~.,:> ~::I ?I~

I~ ~,clfJ ...l

... "'1

E-< !l !Xl I ., ~

Hinderupgaard l 1108 1131'li"2 115 Fionia 1 ... 105111106110 Tystofte I ... 102108'100106 øtofte I ... 107 98 99 113 øtofte, gI. St .... 101 102 98 [05

] E!~ b.Ol.8 ~ ~ ] c: ~ !::

~,~I~~~ ~I~ ~ ~ ~ ~ Æ

1

120 lio:I1J2,1109 113,981101132 12411181'110 1111101108[103:10611051121231091121107 '11121081 [04, 104 llbo4103 120 108 115 107 1051231021110.104' 99114115111120;108 6 Hjælm ...

71 Lofa ...

96

1

92 103[ 83

1

108~ l 0766:,1 09411,1 02i 95103107 95107108'103

~ ! 951 93103 85 85 91 80 94 , 71 84 93 91192103 88 56174 70 89

1 92 1 82[ 85 87 85 86 80 74 76 76 83 94 90 101 87

8 Vormm,k .... , .. 88 86 82

1 83

Gennemsnit. . ./ItOOI10oI100:10~)110011O~ 100 1001100~1~OI10{)II001100,100 Tabel 3 giver en Oversigt over det samlede Udbytte i to Brugsaar, angivet i Forholdstal, der er beregnet efter Gennem- snit af samtlige Slammer. Stammerne er her, som i Beret- ningens øvrige Tabeller, opstillet i Rækkefølge efter Gennem- snit af de to Benyttelsesmaader.

De tre første Stammer, Hinderupgaard I, Fionia I og Tys- tofte I, er placeret med følgende Forholdstal i Gennemsnit af alle Forsøg; 112, 108 og 104 i 4-5-Slæls-Forsøgene og 110, 107 og 107 i 2-3-Slæts.Forsøgene. Hinderupgaard har saaledes givet mest i begge Tilfælde, men synes at være forholdsvis bedst ved hyppig Afhugning" medens Tystofte I er forholds,'is bedst ved Benyttelse til Høslæt. Tallene for de enkelte Stationer viser ganske god Overensstemmelse med GennemsnitstalJene.

Resultaterne for Stamme Nr. 4, 0tofte I, vakler derimod noget. I Forsøgene med hyppig Slæt staar den meget lavt i Forhold til de tre første Stammer ved Tystofte, Blangsted og

(6)

Lundgaard, medens den staar paa Højde med dem ved Lyngby og Askov og betydeligt over ved Hornum. I Forsøgene med 2-3 Slæt er Forholdet noget lignende paa de enkelle Stationer, men knap saa udpræget, og i Gennemsnit kommer Nr. 4 i disse Forsøg lidt højere end Nr. 2 og ;1, saaledes at denne Stamme har klaret sig væsentlig bedre ved faa end ved mange Slæt.

Stamme Nr. 5, den gamle 0tofte tidlig, følger til Dels Nr.

4, men den har svigtet i 2--3-Slæts-Forsøgene ved Tystofte og Lundgaard, og den har givet en Del mindre end Nr. 4 ved Hornum og Tylstrup.

Stammerne Nr. 6, 7 og 8 staar iGennemsnitsudbytte langt under de 5 første Stammer. Men de to, Hjælm og Lofa, indtager, som nævnt, en Særstilling ved Blangsted, hvor de, især ved Benyttelse til Høslæt, kommer tæt paa de bedste Stammer i Udbytte. Blangsted er den eneste af Forsøgssta- tionerne, der har svær lermuldet Jord, og det er antagelig heri, man skal søge Aarsagen til det gunstigere Resultat for de to Stammer paa denne Station end paa de øvrige. Hjælm- og Lofa-Stammerne har i de senere Aar yæret prøvet med godt Resultat i lokale Forsøg paa Lolland-Falster, hvis Jorder Blangsted nærmest svarer til. Paa Grundlag af disse Forhold er det nærliggende at antage, at de to Stammer stiller særlige Krav til Jordbunden, som tilfredsstilles paa den stive Lerjord, men ikke paa mere muldrig og let Jord.

I Tabel 4 er opført det samlede Udbytte af Kløverhø i to Brugsaar af de enkelte Stammer og Forskellen mellem Stammerne to og to. Desuden er beregnet Usikkerheden paa disse Forskelle og Forholdet mellem Forskel og Usikkerhed.

Det fremgaar af Tabellen, at Usikkerheden paa Udbytte- forskellene er betydelig højere i 2-3-Slæts-Forsøgene end i

4~5-Slæts-Forsøgene. I 4~5-Slæts-Forsøgene maa Forskellene, som det finder Udtryk i Tallene i 3. I{olonne under hver Stamme, betegnes som sikre, naar undtages et Par enkelte.

Derimod er U sikkerheden paa Forskellene mellem de 5 første Stammer i 2-3-S1æts-Forsøgene saa store, saa disse Forskelle maa tages med noget Forbehold.

Som foran omtalt, er Kløveren i Forsøgene saaet i Blan- ding med Græs, idet Udsædsmængden har været 15 kg Rød- kløver og 3 kg Timothe pr. ha. I Tabel 5 er anført det sam-

..

(7)

Tabel 4. Tidlig Rødkløver. hkg Kløverhø pr. ha.

Oversigt over Udbytte i to Brugsaar, Udbytteforskel og Usild\erhed.

Il

hkg pI'.

U ~II

hkg pr. i

JUUl:

1

Fil

hkg pr. I

U ul

F 1 hkg pr. 1

lU

-F

Stammens ha ha ha I ha U

Nr. og Navn 1

Udbytte af og ~ferudbytte mod Stamme Nr.

Forsøg med 4-5 Slæt

1 H.ind.erupgaard I

.1

1

1

~;~.71-1 If-

' I ···-1 11

1

_ _ 3

- I III

2 FlOma I ... -:- _.011.33 1.91 74.2 .

I

I

3 Tystofte I ...-;- 5.311.1914.511-:- 2.8,1.30'2.2 71.4

4

4 0tofte I ... -: ~.312.3312.7Iil:- 3.812.001.9:1: 1.02.36 0.41 70.4 5 0tofte, gl. St.... -:- 1.01.674.2 -;- 4.51.17,3.81-=- 1.711.60 1.1 : 0.711.2:1°.6 6 Hjælm... :- 12.2

1

'2.2515.4 -: !J.7l.911~·1

1.:-

6.9 1

2.71

1

2.5: -:- 5.92.80 2.1 7 Lofa ... -:-13.11.6517.9 -;-10.61.39, ,.6'1.-=- 7.81.66 4.7 -;- 6.812.4212.8 8 Varm ark . . . .. -;-18.0

13.IOI5.8!' -:-15.5:2.4816.3 : -;-12.7 2.87 4.4 ,:.1,1.7 2.08 5.6 - . 5 - 1 - -

6 "

'--'7--

8

II 6971 I I - [

~~-

';' 5:2b.04 i2'

61 64.51

-: 6.1[1.9°13.2 -: 0.9l.33 0.711.63.7' I

-;-11.°

11.61,6.8 l-=- 5.82.632.2 l-=- 4.92.89 1.7 5 I Øtofte, gI. St ... .

61 Hjælm ... . 7 Lofa ... .

8 Varm ark ... . 58.7

Forsøg med 2-3 Slæt

. _ - - _ . -.. __ ... ,- - - -

~~-·---I

oJ

I

l I 2

1 H.ind.erupgaard I. .1 o~.21 _

I

· · - - - 1 - -

!

2 FlOllIa I ...••... -=- 2.9

1

3.,8 0.8 10l.3 I

4

4 0tofte I ... ..;- 2.32.71 0.9 3 1 Tystofte l ...

! -;-

3'r.36 1.4

5 0tofte, gI. S1. ..•.

1..;-

6.73.87 1.7 -

0'~12'32

3,2.67 1.3 -=- 4.4 2.62 1.7

0.41

.101.9 -;- 0.32.711°.1 1

t

?6j2.78 ~1.2 ~

.~ 3.811.85 2.1 . 6

7 8 -

5 6 7 8

Hjælm . . . ";-15.5 '5.15 3.01 Lora. , ... -;-19.715.331:\.71

-;"12.6,2.265.6 -:-

";-16.8,2.76 '6.1 : l~.~ 3.69 3.3 -:13.214.39 13.0 -16"13.401 4.9 -;-"17.4

14.36,.4.0 -n~ ] .76112.8 -:-23.41~.529.3 Vormark .. , .... '1-;-25.712.8918°' ;",-22.8

6

3.09 7 .~ I :

0~ofte,

gI. St ...

··1 .

97.5 5 I ; , j . I 'I , HJælm ... -=- 8.82.5813.4 i 88.7. ! !

Lofa ... '11':-13.02.9214.5 I : - 4.212.2511.911 Vormark .. " .... -=-19.03.08 6.2 1 ~IO.2 4.082.511

_~_I

_8:~,.1 "I

8

lede Udbytte af Kløver og Græs i lo Brugsaar Gennemsnit for samtlige Forsøg. Det fremgaar af disse Tal, at Græs- indblandingen har bevirket, at Udbylteforskellen mellem Klø- verstammerne er formindsket meget - i 2--3-S1æts-Forsøgene har de 5 første Stammer endog givet samme Udbytte. Timo- theen er vokset stærkere lil i Blanding med de mindre yderige

(8)

Tabel 5. Samlet Afgrøde af Kløver og Græs to Brugsaar samt Kløverprocent.

4-5-Slæts- Forsøg I 2-3-Slæts-Forsøg ,---_ .. _----, -------~---

Stammens NI'. og Navn

Samlet Samlet

Afgrøde !:'Ct. møver Afgrøde pCt. Kløver

l

af Kløver l Afgrøden ! af Kløver i Afgrøden og Græs, ----~ og GI'æs, - - - -

----~--r--~-,=======~=,--=J:

hkg pr. ha 1. Aar

12._Aa~Jh=k=g=p=r=. h=a=i=I=.=A=a=r=:I~2_.~A=a=r

1

Hindernpgaal'd I ... Il, 117.0 80.3 41.4' 166.0 78.9 38.5 ')3- Fionia I, •• , •••••..•. , 116.6 71.3 41.3 167.9 76A 37.3 Tystofte 1... 113.6 78.2 37.5 165.9 76.8 36.7 4 0tofte I .... , . . . 113.3 76.1 3ll.5 167.4 75.7 3ll.o

r. 0tofte tidlig, gI. St .... I' 113.3 75.5, 38.4 I 167.8 74.0 34.7

(j Hjælm... 112.2 71.4 35.2 I 163.6 70.0 31.4 7 Lora . . . 1'1 110.'1 71.7 I 34.7 i 161.7 67.8 29.4 8 Vormark . . . .. . . . . 106.2 69.9 31.7! 152.. 69.0 27.1

Kløverstammer encl i Blanding med de bedste Stammer. Dette har medført, at Afgl"Øden har været mest klø\'errig efter de bedste Stammer og mindst efter de ringeste. Det ses da ogsaa af Tabellen, at Hinderupgaard I har haft den højeste Kløver- procent, og at denne har været nogenlunde jævnt aftagende nedad i Rækken.

Tabel 6.

Bedømmelse af Plantebestand saml Blomstringsdato.

Gennemsnit af alle Forsøg.

1

-~-5-Slæts-Fors~ -2-a-Slæts-Forsøg!

- - - - - - - - - --.---."---~-- i

I,

Karakter for _. Karakter for 'I· ~

I

:3

t: Bestandcns ~

1! I

Bestandens .~

.- ;; Tæthcd .- " Tæthed 1:2 o

-o E - - - -~ E' --- := +J

"'I!) il) " " ",.:u IV ~ ] ~ ~ ro

-.;S

I tb", ~ <:i:..c: ~ r.n c:;::u 8 "O

"'I::l rh ~ 1;,0 ':I.C "O u; ro OL 'O.C ~.s

~ oct =a '" ::l ::l: O !:Ib;; ~ ::J ~ =.,l M

Stammens Nr. og Navn

~ ~ '41 ~ ~ .~~ ~ ~ I: ~ =.,l ~

'" 1! I ~ ~ ,..; ~

O'.::t

I ~.! ~ ~ ,..; ~ <:'i ii ~ t;

~==============--= .. "==~F==

9.2 I 88 ! 8.7 I 5.4 19.0

19.1

1 8.0 5.1

I

.6/6

8.8 8.8 8.5 !i.6 8.8 8.9 8.0 5.5 .5/.

1 2 3 4 5 6 7 8

Hinderupgaard I ... . Fionia I , , .... __ ... . Tystofte I ... . 0tofie I . . . . 0tofte tidlig, gI. Stamme.

Hjælm . . . _.

Lora ... , . . . . Vormark. _ .. _ ... .

9.1 8.7 8.4 5,2 9.1 9.1' 8.0 5.0 .6/.

8.~ 8.7 8.4 5.2 8.7 8.8 7_6 5.3 l5;' 8.3 8.7 8.4 5.2 8.7 tl.8 7.6 5.2 "'6 7.8 8.8 8.4 4.7

'18.2

8.6 7.0

4.41'8/0

7.7 8.6 8.1 4.6 8.0 8.7 6.9 4.0 "la

7.9 8.7 8.4 4.7 7.9 8.8 6.9 4.2 Sis

(9)

I Tabel 6 er meddelt Resultatet af de Observationer, der har været foretaget til Bedømmelse af Plantebestanden i For- søgene. Der er givet Karakter for Stammernes Frodighed i Udlægs-Efteraaret og for Kløverbestandens Tæthed i Udlægs- .Efteraar og i det tidlige Foraar i 1. og 2. Brugsaar. Tallene er fremkommet ved, at der paa de enkelte PHrceller er fore- taget en skønsmæssig Bedømmelse ved Anvendelse af Karak- terer fra O til 10, hvor 10 betyder mest frodig eller fuld Plante- bestand.

Af Tabellen ses, at Hinderupgaard I og Tystofte I har været mest frodige om Efteraaret, Fionia I og 0tofte-Stammerne har slaaet lidt svagere og Hjælm, Lofa og Vormark sVBgest. Plante- bestanden har været god om Efteraaret og omtrent ens for alle Stammer. Bestanden i 1. Brugsaar er kun udtyndet ganske lidt i 4-5-Slæts-Forsøgene, noget mere i 2-3-Slæts-Forsøgene, og i begge Tilfælde er Hjælm-, Lofa- og Vormark-Stammerne tyndet lidt stærkere end de øvrige Stammer. I 2. Vinter er Udtyndingen fortsat, saa der i 2. Brugsaar kun har været godt halv Bestand af de 5 første Stammer og lidt mindre af de tre sidste.

r

sidste Rubrik i Tabel 6 er anført den gennemsnitlige Dato for begyndende Blomstring. Det ses, at Hjælm- og Lofa- Stammerne er 1-2 Dage og Vormark-Stammen ca. 7 Dage tidligere i BJomst end de fem første Stammer, hvis Blomstring falder meget nær sammen.

Slættiden og Antal Slæt i de enkelte Forsøg har vekslet stærkt efter Forholdene, især Vejrliget. Følgende Tal giver en Oversigt herover:

1. SJæt 2. SJ æt Forsøgene med 4-5 Slæt:

Antal Forsøg 19 19 Slætdato. ... 15. :\1aj 14. Juni I Forsøgene med 2-3 Slæt:

Anlal Forsøg 25 20 Slætdato .... 16. Juni 20. Aug.

3. Slæt 16 16. Juli

12 1. Okt.

4. Slæt 5. Slæt 6. Slæt

15 8 1

17. Aug. 17.Sept. 9.0kt.

Naar Antallet af Forsøg med de senere Slæt er mindre end Antallet med tidlige Slæt, skyldes det dels, at Vejrliget i nogle Tilfælde har forsinket Kløverens Genvækst og derved formindsket Slætantallet, og dels, at 2 Aars-Marker med meget

(10)

ringe Kløverbestand i en Del Tilfælde er pløjet om efter 1.

eller 2. Slæt.

Det ses, at l. Slæt i Forsøgene med hyppig Slæt gennem- snitlig er høstet den 15. Maj, og de følgende Slæt ret nøje med en Maaneds Afstand. I Forsøgene med faa Slæt er 1. Slæt høstet den 16. Juni og de følgende Slæt med knap to Maane- ders Mellemrum.

I Forsøget ved Tystofte viste der sig i 2. Aars-Marken i 1935 et ret stærkt og forholdsvis jævnt udbredt Angreb af Kløveraal. Det blev forsøgt at foretage en Opmaaling af de angrebne Pletters Areal inden- for de enkelte Stammer. og Resultatet var følgende:

Hinderupgaard I ... . Fionia I ... . Tystofte I ... . 0tofte I ... . 0tofte, gI. Stamme ... . HjæJm ... . Lofa ... . Varmark ... .

Areal med Kløverudbytte, Kløveraal, hkg Hø pr. ha,

m2 1935

6.8 6.8 5.8 7.0 8.8 6.8 9.7 9.8

18.7 19.1 16.1 21.3 17.9 14.8 12.1 12.3

En saadan Observation er naturligvis ret usikker og skønsmæs- sig, og man skal være varsom med at tage den som Udtryk for for- skellig Modstandsevne mod Kløveraalens Angreb. For Hjælm- Kløverens Vedkommende foreligger en lignende Iagttagelse fra dens Deltagelse i Forsøg ved Tystofte i 1921 (Tidsskrift for Planteavl, 31. Bind. Side 177), der tydedes saadan, at denne Stamme antagelig skulde være mere modstandsdygtig mod Kløveraal end de øvrige Stammer i Forsøget, bl. a. Tystofte 40. Iagttagelser fra Praksis skal have styrket denne Formodning. De ovenfor anførte Tal taler ikke for større Modstands- evne hverken hos Hjælm-Kløveren eller hos den beslægtede Lofa- Kløver end hos de øvrige Stammer.i Forsøget.

Af Tabellerne vil det være fremgaaet, at de 5 første Stam- mer slutter sig ret nær til hinanden, og at Udbyttelallene først viser store Forskelle fra Nr. 6 i Rækken, ligesom ogsaa Tal- lene for Forholdet mellem Forskel og Usikkerhed viser tyde- ligt Skel fra Nr. 6.

De 5 Stammer har paa dette Grundlag faaet tildelt Aner- kendelse i 1. Klasse. For de 4 første følger hermed Ret til at

(11)

føje Romertal I til Stammenavnet, medens Nr. 5, der efter Stammeejernes Meddelelse udgaar af Stamfrøavlen, som Følge heraf ikke tildeles ,Romertal.

De 5 Stammer i 1, Klasse er:

1. Tidlig Hinderupgaard I, der tilhører A/S L. Dæhn- feldt, Odense. Stammen er tiltrukket paa Grundlag af et Ud- valg af Enkeltplanter i tidlig Rødkløver, Tystofte 40, som Fir- maet har modtaget fra Tystofte Forsøgsstation i 1921.

Slammen har haft højt Udbytte i alle Forsøg undtagen i 2-3-Slæls- Forsøgene ved Blangsted. Den har i Forsøg med 4-5 Slæt givet 12 pCt. og j Forsøg med 2-3 Slæt 10 pCt.

over Gennemsnit af alle Stammer. Det er især i 1. Brugsaar, al Stammen er de følgende j Rækken overlegen.

2. Tidlig Fionia I tilhører ligeledes A/S L. Dæhnfeldt, Odense, og er tiltrukket paa Grundlag af Stamfrø af Tystofte 40, som er anskaffet i 1925. Udgangsmaterialet for Stammen er nogle enkelte overvintrende Planter efter den ham'de Vinter 1928-29.

Stammen har ret regelmæssigt haft noget lavere Udbytte end Hinderupgaard I i L ' Brugsaar, men har givet lige saa meget som den i 2. Brugsaar.

3. Tidlig Tystofte I tilhører Statens Forsøgsstation ved Tystofte, Skælskør. Grundlaget for Stammen er Tystofte 40, som i en Aarrække har været i Handelen. Den stammer fra en hollandsk Kløver, Rosendal-Kløver, i hvilken der i 1899 udvalgte s EnkeltpJanter i en 2. Aars Mark. Senere har der en- kelte Gange været foretaget BortJugning af de svageste Planter ved Udvalg til Stamfrøavlen. Stammen har første Gang været i Forsøg ved Tystofte i 1906-07 og senere i 1912-13 (Tids- skrift for Planteavl, 22. Bind).

Udbyttet har i Forsøg med 4-5 Slæt ligget noget lavere end for Fionia I, men i Forsøgene med 2-3 Slæt hal' den ved 3 af 7 Forsøgssteder givet mere end denne Stamme, og i Gennemsnit staar de to Stammer lige.

4. Tidlig 0tofte I tilhører Danske Landboforeningers Frø- forsyning og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

Stammen er tiltrukket af den gamle Otofte Tidligkløver ved Familieavl, og det indsendte Frø bestod af 5 Familier.

Stammen har haft noget svingende Udbytte paa de for- skellige Forsøgssteder . Den har staaet daarligst i 4 - 5· Slæts-

(12)

Forsøgene med 2 pCt. over Middel af alle Stammer. Udbyttet har ved 3 af 6 Forsøgssteder været betydelig lavere end af de tre foregaaende Stammer, men paa to Forsøgssteder har Ud- byttet været højt. I 2-3-Slæts-Forsøgene har 0tofte I givet lidt mere end Fionia og Tystofte I, men den staar lavt ved Blangsted.

5. Tidlig 0tofte, gammel Stamme, samme Ejer som foregaaende. Den stammer fra hollandsk Tidligkløver, af hvil·

ken den efter 1908 er tiltrukket ved Familieavl. Den var før- ste Gang med i Forsøg 1922 -24.

Stammen har givet noget mindre end øtofte I, især i 2-3-S1æts-Forsøgene, og den har paa enkelte Stationer afveget stærkt med lavt Udbytte.

De sidste tre Stammer, der i Gennemsnit staar med meget lavere Udbytte end de 5 1. Klasses-Stammer, er ikke klassi- ficerede. Disse er:

Hjælm-Stammen,der er indsendt af A/S Frøkompagniet, Maribo, og tilhører Gaardejer H. O. Puggaard, Hjælm pr.

Grænge, der har modtaget Frø fra Fejø omkring 1922. Paa Fejø har Stammen været dyrket gennem en lang Aarrække, og Oprindelsen er ukendt. Stammen har deltaget i Stammeforsøgene i 1922 -23.

Lofa·Stammen tilhører Lolland-Falsters Frøhandel, Nykø- bing F., der gellllem Mellemmand har faaet Frøet fra Fejø.

Stammen er saaledes af samme Oprindelse som den fore- gaaende.

De to nævnte Stammer har i Forsøgene artet sig ganske

€ns. De har begge klaret sig ganske godt ved Blangsted, den af Forsøgsstationerne, der har den sværeste Jord, medens de paa de andre Forsøgsstationer har givet meget lavere Udbytte end 1. Klasses-Stammerne. Sammenholdes dette Forhold med Resultaterne af lokale Forsøg paa Lolland-Falster, synes disse Stammer at have nogen Berettigelse til Dyrkning paa de svæ- reste Jorder.

Vormark-Stammen tilhører Gaardejer Niels Hansen, Vor- mark, Hesselager. Den har deltaget i Stammeforsøgene 1911- 13, i hvilke den væsentligst hlev sammenlignet med udenlandsk Kløver og klarede sig godt. Den har i de her behandlede For- søg overalt givet for Javt Udbytte.

(13)

Halvsildig og sildig Rødkløver.

I Forsøgene har deltaget følgende Stammer af halvsildig og sildig Rødkløver:

1. Halvsildig Tystofte J. 5. Halvsildig Dæhnfeldt I.

2. Halvsildig 0tofte L 6. Sildig Øtorte, ny Stamme.

3. Halvsildig Øtofte, gammel Stamme. 7. Halvsildig Pajbjerg.

4. Halvsildig Femø.

Udbyttet af rent Kløverhø af disse Stamnler i 1. Brugsaar fremgaar af Tabel 7.

Tabel 7. Halvsildig og sildig Rødkløver. 1. Brugsaar.

hkg Kløverhø pr. ha.

li

Forsøg med 4~5 Slæt Forsøg med 2~3 Slæt

1

I

Halvs. Tystofte I " 79.748.7 [60.3 48.9 ~50'81~27·;1·155'311103'4158.5 118.5 79.4 46.°173.2[55.4178.7 2 Halv~. Øtofte I .... 70.3137.5158.7 52.1 '140.5 25.8 50.3 [ 96.639.8 100.4 69.4 35.1 75.5 44.8 68.s 3 i Halvs. Øtofte, gI. St. ~9,01 .. 39'11157.5 50.3[:18.4 ~?'11:.49.7 95.2 37.6 10~.3 71.534.665.745.6 68.0 41 Halvs. Femø ...

1

'7.3.46.2 57.7 40.7 4~l.5 ~.~.l.,50.7IiI13.3i52.6 11~.3 65.2 42.2157.6 47.0 7:.8 51 Halvs. Dæhllfeldt.. 71.4 139.8,60.11 42 .8 33.3 21.2 48.3 1101.9136.0110;:1.4163.4 )30.0 164.2 41.2 60.7 6 Sildig Øtorte ... [56.630.0 !49.3143.1 ,39.8 23.5!1~42.11[ 82.227.9 92.6 61.9133.861.2 43.2 59.3 7 Halvs. Pajbjerg .... i 54.8;27.3 ;49.8 33.1122.6 21.5 : 37.41 79.826.1 93.3 60.0129.1 50.3 ,40.1 56.0

Tystofte I har givet højest Udbytte baade i Forsøgene med hyppig Slæt og i Forsøg med 2-3 Slæt, og den har staaet i Spidsen i de fleste af Forsøgene. 0tofte I staar dog højest i Forsøg med 4-5 Slæt ved Askov og i Forsøg med 2-3 Slæt ved Hornum. Femø-Stammen følger næst efter Tystofte I i Ud- bytte i 1. Brugsaar, men da Stammerne er opstillet efter Gen- nemsnit af alle Forsøg i to Brugsaar, kommer Femø-Stammen til at siaa som Nr. 4 i Rækken. Den gennemsnitlige Forskel mellem Tystofte I og de to Stammer, der følger nærmest i Ud- bytte, Femø og 0tofte I, er i 4-5-Slæts-Forsøgene henholdsvis 4.6 og 5.0 hkg og i 2-3-Slæts-Forsøgene 5.9 og 10.4 hkg.

Der har været meget betydelig Forskel paa de bedste af Stammerne og de lavest ydende. For Nr. 7, Pajbjerg·Stammen, har en af Aarsagerne til det lave Udbytte været, at Frøet i begge Aar havde vel lav Spireevne, og skønt Udsædsmængden blev

(14)

forøget med 25 pet., blev Bestanden dog lidt tynd og svag.

Naar Nr. 6, 0tofte sildig, ligeledes hal' givet lavt Udbytte, skyl·

des det sikkert bL a'l at denne Stamme er den sildigste af Stam- merne, og derfor i flere af Forsøgene trykkedes mere af Tørken i 1933 og 1934 end de lidt tidligere Stammer. Det er muligt, at de tørre Aar har været medvirkende til, at Tystofte I saa afgjort staar i Spidsen, idet denne Stamme er lidt tidligere i Udvikling end de øvrige halvsildige Stammer.

Tabel 8. Halvsildig og sildig Rødkløver. 2. Brugsaar.

hkg Kløverhø pr. ha.

Forsøg med 4.-5 Slæt Forsøg med 2-3 Slæt

N;~a~m.~~];~n il'~T:~ Il

p

1 ~ II ·J

1

]

II ]

II

a ~11

I..Q ~ ~ ~ I ~r. !lJ ..Q

o

~

;;..

'er, :::

;"I[ '"

I bl) ::= c o I '"C I' (::

II

~

-

~ ~ ~

E

1;; ~

1

"1' ~ ~ ~ ~ § 1 ;=J ,I ~

I

~'I..§

'" a

o ~ il

_ _ _ _ _ ...' .o ..: ....l c.:l ,:....l .... Q:; -t ....l :r:: .... c.:l 1 ' Halvs. Tys10fte 1.114. 7.2 25.0123.] ! 4.515.] 1,;,20,5['; 49.835.2 48.7 8.0 11.814.6.414..4126.9' 2 Halvs. Dlofte I.. ,51.4 30.931.1 8.] 17'8,115.1149.0 33.1 49414.5 15.314.3.24..4

127.6 3 Halvs. do., g!. St. ~ 47.8 27.8.28.5 7.5,4..2 :,22.7

1 48 3 32.3 46.6 13.2 13.2 46.83.6126.7 4 Halvs. Femø ... lj37.1

120.7 24.4 3.711.7]'173,44.825.546.5 3.3 10.3 36.6l.2 22.3 5 J:l.al~s.DæhnfeldtI142.7123.6 27.1 i5.0:$.32001143.2123.114.3.214.,7 10.530.81.5121.0 6 SildIg ~t~tt~ .. '14.0.724.3 28.01~.4 ~.5:21.0I'38.4126.6:39.9 11.2 18.836.84.4 22.8 7. Halv, . • aJbJer~":.I~~18.8 20.2Ib.o 12.3! 15.4.33.719.4 :37.6 7.01 8.51 25.211.71, 17.~

I Tabel 8 meddeles Udbyttet i 2. I3rugsaar. Udbyttet har været meget lavt 'Ved Askov, Lundgaard og Tylstrup, hvilket kan have gjort Tallene lidt mere tilfældige, end hvis Afgrø- derne havde været større. I Forsøgene med 4-5 Slæt har Halvsildig øtofte I givet højeste Udbytte, medens Tystofte I staar 4.6 hkg lavere, hvilket kunde tænkes at skyldes det nævnte For- hold, at Tystofte I er en lidt tidligere Type, og derfor muligt mindre varig i 2. Aar. Men i 2-3-Slæts-Forsøgene har dette Forhold ikke givet sig Udtryk i Udbyttetallenc, idet de tre første Stammer har givet meget nær samme Udbytte. Femø-Stammen, der havde et stort Udbytte i 1. Brugsaar, har klaret sig meget daarligt i 2. Brugsaar. Dette Forhold har været meget frem- trædende i enkelte af Forsøgene, og Stammen synes at have meget ringe Evne til at taale lidt vanskelige Overvintringsfor- hold i 2. Vinter. Sildig 0tofte synes derimod i samme Henseende at have en Fordel i sin udprægede Sildighed, men dette har

(15)

dog ikke selv i 2. Aar kunnet bringe Udbyttet paa Højde med den bedste Stammes.

Tabel9.

Halvsildig og sildig Rødkløver. Udbytte i begge Brugsaar.

ens Stamm Nr. og Navn

Forholdstal.

I Forsøg med 4-5 Slæt !

I

\~

::::

I ~

-Cl "" 2 -o .... " Ol 8 l':: 8 00 ~

5 i :gn

Q '" ..o

il

I;>, ..,

~I ~

.!!! 'oLl c ..:.: '" l':: Q

"

.... o C

"

'oLl l'::

'" ;>,

....l E-< :o ..: ....:I :I: "1....:1

Forsøg med 2-3 Slæt

'"O

I~

'"O

'"' §'

E

"

~ «: 8

~ «:

'" > 'oLl ;:l ... "

.B 'Ol; o '"O <:1 ~

1 §

00

"

.;; <:1 '"'

~ ~ Q o >. I "

E-< ca ..: ....:I :c f0- 1 "

'ystofte I 1111411711011105!12hdll1111110)1391121ltlil'I161241Iu7 Øtofte 1..1101091091119110107

1

111104108100110104117102

1

106 o., gI. St. 1051061104114 9711211061031103104111 99107102105 l I Halvs.1

2 Halvs.

3 Halvs. d

4 Halvs. Femø ... 103107100 88 96 97100113116109 90108 92100105 æhnfeldt 103\10J 108 94 821881100104\ 87 99\ 89 84196 88 96 tofte .... S8 86 94102110 971 93 86 81 89 96108 96 98 91 Pajbjerg . _77 73 85 77 56[ 89,~ ~~~8. 88 781 76 87 82

51

Halvs. D

6 SildigØ

~

7 Halvs.

--(knlle~snit

...

1100110012.~I~oo'!0011100_~ooJ~~~ll0olI~ 100~0.~

Tabel 9 giver i Forholdstal en Oversigt over det samlede Udbytte i to Brugsaar. I Forsøgene med 4-5 Slæt har Tystofte I givet højest Udbytte ved Lyngby, Tystofte, Lundgaard og Hor-

num, medens 0tofte I er højest ved Blangsted og Askov. I Gennemsnit af alle Forsøgene har de to Stammer givet lige stort Udbytte, 11 pet. over Gennemsnit af alle Stammer. Den gamle Halvsildig 0tofte har i alle Forsøg undtagen ved Hor- num staaet lidt lavere end 0tofte I, i Gennemsnit har den givet 6 pCt. over Middel for alle Stammer. Femø og Dæhn- feldt·Stammerne har givet noget varierende Udbytte - den før- ste bedst ved Tystufte og den anden bedst ved Blangsted, hvor de naar paa Højde med 0tofte·Stammerne - men i Gennem- snit naar de to Stammer kun Forholdstal 100.

l Forsøgene med 2-3 Slæt staar Tystofte I afgjort som Kr. 1 med gennemsnitlig 17 pCt mere end Middel af alle Stam- mer. Denne Stamme synes saaledes særlig at egne sig, hvor Af- grøden overvejende skal bruges til Høslæt. 0tofte I har kun ved

Hornum naaet paa Højde med Tystofte I i Udbytte. I Gennem- snitsudbytte staa!' den noget svagere end i Forsøgene med hyppig Slæt, 6 pCt. over Middeludbytte, og den slaar ikke væsentlig højere end den gamle 0tofte halvsildig, der paa to

(16)

Forsøgssteder har givet mere og ved to samme Udbytte som 0tofte I. Femø-Stammen har klaret sig forhoIdsvis hedre end i Forsøgene med hyppig Slæt. Den har ved Lyngby endog givet højest Udbytte af alle Stammer og paa 4 Forsøgssteder mere end 0tofte I, men den har udelukkende klaret sig paa et højt Udhytte i 1. Brugsaar, medens den har givet for lidt i 2. Brugs- aar. Dæhnfeldt-Stammen har i Modsætning til Femø været daarligere ved faa end ved mange Slæt. 0tofte sildig og Paj- bjerg halvsildig staar i begge Forsøgsrækker langt under de øvrige Stammer.

Tabel 10. Sildig Rødkløver. hkg K løverhø pr. ha.

Oversigt over Udbytte i to HI'ugsaar, Udbytteforskel og Csikkel·hed.

Stammens Nr. og Navn

I hkg l" F '1'1 bkg

I .:

F . hkg

I

pl'. U U

I

pl'. C: U pl'.

l ha ha I I ,l ha

F Il, hkg 'I: '1' F U

u:

pr. U

U

Il ha, !

Udbytte af eller Merudbytte mod Stamme Nr.

Forsøg med 4-5 Slæt

. I

1 2

.I __

~ 4

~ ~:!;:: ~{~~~:t~ .1 .. : -: 7~:! 2.

981°.1 . 75.41.

I I

II I

3 Halvs. 0tofte, g!. St.,:- 3.4 3.12 1.1 ::- 3.0 0.7.4.0 . 72.4

4 Femø ... -: 7.8 1.71,4.3 11 -: 7.412.942.0

1-:

4.412.881.5 68.01 5 Dæhnfeldt ... ", -: 7·'13.56i~·1 -: :.1 1.83

13.9 -: 4.111.82

1

2.3

T

0.3! 2.70 0.1 6 ' Sildig 0tofte ... 1--;--12.613.931.1.2 -;-12.22.624.7 --;- 9.22.423.81--;- 4.813.64 1.3 7 Paj bjerg ... -i-23.016·6013.5 -i-22.61 4.41

1

5.1 -i-19.6 4.2014.71 -:-15.2,5.94 2.6

5 6 7

l 2 3 4

;;

6 7

5 6 7

I

1 ,

5 - 6 7 II

Dæhnfeldt ... Sildig Øtofte .... ,I -i- 5.1 ,,1 68.31 3.3~11.5

'I'

63.2'1 I l I 'I I I

'I'~:

1 :

--

I'

Pajbjerg ... 11-i-15.5 3.963.9 -:-10.4 4.202.5 52.8 . 1 ; . Forsøg med 2-3 Slæt

. _ - - - - _ .

II 1 [I 2 __ 3 'I 4

Halvs. Tystofte

1·1

105.61

I II I I

94.7 1 ,I I I

Halvs. Øtofte I .. '1 -: 9.7,3 193.0 i . 95':1 : Halvs. Øtofte, gI. SL :-10.93.2313.41 -: L

1

1.sy.9

Femø ... 1--;-10.52.9813.5 -,- 0.84.520.21

+

0.44.44 0.111 95.11 D.æl~nfeldt ... :- 18.9 4.31'4.4 1;- 9.212.5T.6 -:- 8.012.1713.7 --c. 8.414.37 1.9 Sll~l? Øtofte .... t-:-23.5 3.90 6.n i :-13.82.804.8 -: 12.6, 3.2~ 3.9 :-13.0,5.13 2.5 Pajbjerg ... '1-;--31.7 6.764.7 -;-22.04.654.71 -;--20.8,4.20,4.9 --;-21.217.44,2.8 , ,

5 6 7

II-~!I

Dæhnfeldt ... ' 1

I 86.7 , !

Sildig Øtofte ... -;- 4.614.3511.1 I 82.11

I

I

Pajbjerg ... 1-i-12:84.221 3.0 ...;... 8.2 4.67 1.8 73.91 I II

I I

(17)

Tabel 10 giver en Oversigt over det samlede Udbytte af Kløverhø i to Aar af de enkelte Stammer i Gennemsnit af alle Forsøg, over Forskellen mellem Stammerne ved Sammenlig- ning to og to, Usikkerhed paa Forskellen og Forholdet mel- lem Forskel og Usikkerhed.

I 4-5-Slæts-Forsøgene, hvor Forskellen mellem Tystofte I og 0tofte I kun er 0.4 hkg Hø, er denne Forskel meget usik- ker. Ret sikker er derimod Forskellen paa 3.4 mellem Tystofte l og den gamle 0tofte halvsildig.

I 2-3-Slæts-Forsøgene er de i Tabellen anførte Differen- ser mellem Tystofte I og de øvrige Stammer meget sikre. Om- vendt er Forskellene mellem 0tofte I og de næste Stammer i Rækken meget usikl'e i 2-3-Slæts-Forsøgene, hvor de ogsaa er ret smaa.

Tabel 11. Samlet Afgrøde af Kløver og Græs i to Brugsaar samt Kløverproce'nt.

Stammens NI'. og Navn

.-

I

4-5-Slæts-FOI'søg II 2-3·SJæt~-Forsøg

I Samlet -'I- I Samlet . -

'Af I pCt. KJøver Af d pCt. KJøver

'I grø( e, . Af cl grø e . Af d af [{løver

Il

grø en af Kløver I grø en

og Græs, ; og Græs, - - - - , - - Ihl[gpr.ha; 1. AnI'

12.

Aal'l hl{gpr.ha 1.Aal'

12.

Aar

I

I 118.9

i

78.0 42.7

l

178.7 76.61 35.4

123.3 72.1 46.9 172.3 71.6 35.9 119.5 72.3 44.7 172.9 70.2 35.1 115.4 73.1 37.6 171.7 73.7

l

30.6

I

116~ 71~ 40~ 168~ 69~ I 28~

II

111., 68.1 I 42.5 165.3 66.0 30.2 102.0 6:l.7 34.8 I 155.7 63.8 26.4 Hajvs. Tystofte I .... .

2 Halvs. øtofte I ... . 3 Halvs. øtofte, gI. St. ..

4 I Halvs. Femø ... . 5 I Halvs. Dæhnfeldt .... . 6

7

I Sildig Øtofte ... . Halvs. Pajbjel'g ... .

Tabel 11 viser det samlede Udbytte af Kløver og Græs i to Brugsaar samt Procent Kløver i Afgrøden.

Græsindblandingen har formindsket Forskellen mellem Stammernes Udbytte, men Rækkefølgen er nogenlunde bevaret.

0tofte I har dog i 4~5·Slæts· Forsøgene givet lidt mere end Tystofte I, naar Udbytte af Græs medregnes.

De anførte Kløverprocenter viser, at de højest ydende Kløverstammer ogsaa har den højeste Kløverprocent, og Kløver- procenterne for de enkelte Stammer staar i ret nøje Forhold til deres Rækkefølge efter Kløverudbytte.

(18)

I Tabel 12 er anført Gennemsnit af Karaktererne for Vækstens frodighed om Efteraaret og Kløverbestandens Tæthed i Udlægsam'et og om Foraaret i 1. og 2. Brugsaar. Det ses, at Nr. 1 og 4 har haft den frodigste Vækst i Udlægs·Efteraaret, medens Nr. 6 og 7 har staaet svagest.

Tabel 12. Bedømmelse af Plantebestand.

Gennemsnit af alle Forsøg.

4.-5-S1æts-Forsøg 2-3· Slæts-Forsøg Karakter for Karakter for

' .... Bestandens ' ... Bestandens

"O " " o "

Stammens Nr. og Navn ;:J ... Tæthed ~ ... Tæthed

:;e

.-'t:: ...

:

O) '" , ... ...

'" '"

... ...

..cl<:=: <Il

'" '" '"

;;l -<o-< ~- <Il ,

'" '"

'" '"

.::fw 'Ol) <Il

~~IFf

<Il <Il

"O o on 'O() l :ti ... ~ 'Ol) ::; ~o ::; 0'0() ;:o ... 'O() ::; 'O() ::;

... &l '" ~~ C'id5 ~! ~ ~ -:05 C'i:i5

"",_,;:J '"

Tystofte I ... 11 I

l

Il

1 Halvs. 9.2 I 8.7 8.2 5.8 8.9 8.5 7.4 5.1

2 Halvs. Øtofte 1. . . . 8.0 I 8.2 7.9 6.1 7.1 7.9 7.1 5.1

I

I

3 Halvs. 0tofte, gi. St ... 8.6 8.3 8.0 5.9 i 7.4 81 7.1 4..9 4 Halvs. Femø ... 8.5 8.5 7.9 5.4 8.1 8.1 7.2 4.2 5 Halvs. Dæhnfeldt ... 8.4 8.4

I 7.9 5.5 7.6 8.1 (j.s 4.4

6 SIldig 0tofte ... 7.0 7.0 l 6.7 l 5.7

7 Halvs. Pajbjerg. ... 7.8 7.0 6.5 4..6

6.31

7.0 l 6.4 I 4.7 ll.5 6.9 5.7 3.9

Bestandskaraktererne viser en tilfredsstillende Plantebestand for de 5 Stammer i Udlægs-Efteraaret, men Nr. 6 og 7 har haft noget tyndere Bestand. I1.Brugsaars Foraar er Bestanden lidt tyndere end i det foregaaende Efteraar, men den er omtrent forringet lige meget for alle Stammer. I 2. Brugsaar har Nr. 7 haft langt den daarligste Bestand, men ogsaa Nr. 4 og 5 er gaaet ret stærkt tilbage.

En Bedømmelse af Stammernes Tidlighed paa Grundlag af Blomstringstiden, som det er gennemført for Tidligkløveren, har det ikke været muligt at foretage, idet de tørre Somre har bevirket, at Sildigkløveren i de fleste Forsøg er blevet slaaet, før den er kommet rigtig i Blomst. Derimod er der ved Tystofte udført en skønsmæssig Bedømmelse af Stam- mernes Tidlighed paa Grundlag af Planternes Udvikling om Foraaret og Genvæksten efter Slæt, og efter denne Be- dømmelse kan Stammerne opføres i følgende Orden efter Tid- lighed:

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I tabel 1 findes en oversigt over stammernes gennemsnitlige udbytte af strå, skættehamp, skætteblår og frø for de 5 forsøgs- steder og for de 4 stammer tillige

Kun de yderste Aarringe af Fyrrens Ved og dens Bark synes noget rigere paa Kvælstof end de tilsvarende Dele af Granen, medens for Korkens Vedkommende det modsatte er Tilfældet,

l Tabel 8 er meddelt det samlede Udbytte af Stortoppet Rapgræs, Hvidkløver og ikke saaede Arter i Gennemsnit for alle Forsøg samt pet.. Stortoppet Rapgræs i de

Denne artikel viser, hvordan pri- oriteringen af mål for kontraktdesign varierer på tværs af forskellige ty- per af regulering. Indtægtsrammere- guleringen af danske

[r]

Grundlaget for at udvikle en ny beregningsmetode for forsatsvinduer var at den tradi- tionelle metode beskrevet i prEN ISO 10077-2 til beregning af vinduers transmissi-

En besvarelse af disse spørgsmål kunne ikke blot lede til en bedre forståelse af vores nære politisk-ideologiske fortid og bidrage til en diskussion af samfunds-

Efter dette maa jeg antage, at en af Rasmus Greves Døtre i Naarup har været gift med Jens Greve i Tom- merup (den nuværende Ejers Bedstefader) og den anden med Rasmus Rasmussen