• Ingen resultater fundet

Hvornår bliver stemningsskiftet til et opsving?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hvornår bliver stemningsskiftet til et opsving?"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Stemningsskifte og forbrugertillid

Hvornår bliver stemningsskiftet til et opsving?

Forbrugertilliden har siden sommeren 2013 rettet sig markant, og danskernes forventninger til dansk økonomi er i historisk perspektiv meget høje, eksempelvis højere end i kølvandet på dot.com boblen og efter de syv magre år. Der er dog ikke tale om et opsving endnu. Historisk er der imidlertid en klar tendens til, at når forbrugerne ser mere lyst på fremtiden, vil det priva- te forbrug følge efter. Oven på en lang og dyb krise kan det dog godt tage længere tid end normalt at få gang i det private forbrug.

af chefanalytiker Erik Bjørsted 3. februar 2014

Analysens hovedkonklusioner

• Forbrugertilliden var i januar 2014 på 6,3 mod 2,9 i december. Forbrugertilliden har siden sommeren 2013 rettet sig markant, og forbrugernes forventninger til situationen i dansk økonomi er i historisk perspektiv ganske høje.

• Mange taler derfor om et stemningsskifte, men hvornår bliver et stemningsskifte til et opsving?

• De historiske erfaringer viser, at når forbrugertilliden vokser, vil år-til-år væksten i det kvartalsvise private forbrug typisk følge efter med en forsinkelse på 1-2 kvartaler.

• Det betyder, at vi i løbet af de næste par kvartaler baseret på de historiske erfaringer burde se en vækst i det private forbrug. Givet krisens dybde og længde er der dog ikke umiddelbart lagt op til forbrugsfest i 2014, men derimod en mere moderat forbrugs- vækst.

Kontakt

Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Stemningsskifte og forbrugertillid Hvornår bliver stemningsskiftet til et opsving?

2 De danske forbrugere ser lysere på fremtiden

Dansk økonomi har været igennem den dybeste og længste krise i nyere tid, og forbrugertilliden har undervejs været kraftigt underdrejet. I løbet af sommeren 2013 begyndte forbrugertilliden dog at rette sig igen.

Forbrugertilliden er et simpelt gennemsnit af forbrugernes vurdering af 1) Familiens økonomiske situa- tion i dag sammenlignet med for et år siden, 2) Familiens økonomiske situation om et år, sammenlig- net med i dag, 3) Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden, 4) Dan- marks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag og 5) Hvor fordelagtigt det er at anskaf- fe sig større forbrugsgoder for øjeblikket.

Specielt er punkt 4 (vurderingen af den økonomiske situation i Danmark om et år sammenlignet med i dag) meget højt i historisk perspektiv og faktisk højere end de tilsvarende forventninger var i kølvandet på dot.com boblen og efter de syv magre år fra 1987-1993. Det fremgår af figur 1.

Figur 1. Forbrugertilliden

Anm.: Der ses på Forbrugernes forventning til den økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

I lyset af forbedringen i forbrugertillidsindikatoren er mange derfor begyndt at tale om et stemnings- skifte i dansk økonomi.

Et stemningsskifte er dog ikke det samme som et opsving. Det private forbrug er således ikke for alvor begyndt at vokse endnu og har i det hele taget været kraftigt underdrejet under krisen og dermed også været én af hovedårsagerne til, at den indenlandske efterspørgsel, som trækker hovedparten af den danske beskæftigelse herhjemme, ikke er kommet op i omdrejninger.

Når stemningen vender blandt forbrugerne, er der dog typisk en tendens til, at det private forbrug også følger med. Det fremgår af figur 2, som viser år-til-år væksten i det kvartalsvise private forbrug sam- men med forbrugertillidsindikatoren perioden før.

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30

75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 Nettotal Nettotal

Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag

(3)

Stemningsskifte og forbrugertillid Hvornår bliver stemningsskiftet til et opsving?

3

Som det fremgår, er der en ganske pæn sammenhæng mellem år-til-år vækstraten i det private forbrug og forbrugertilliden i den foregående periode. Når forbrugertilliden vokser, vil år-til-år væksten i det kvartalsvise private forbrug altså typisk med et kvartals forsinkelse følge efter.

Figur 2. Forbrugertillid og væksten i det private forbrug

Anm.: Der ses på år til år vækstraten i de kvartalsvise Nationalregnskabstal for det private forbrug. Tillidsindikatoren er beregnet som et gennem- snit over tre kvartaler og er lagget en periode i forhold til væksten i det private forbrug.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beregner man den statistiske korrelation mellem år-til-år væksten i det kvartalsvise private forbrug og forbrugertilliden ses, at der er størst sammenvariation mellem væksten i forbruget og tillidsindikatoren det foregående kvartal. Det svarer til, at år-til-år væksten i det private forbrug typisk reagerer med et kvartals forsinkelse. Korrelationen er dog også stor mellem væksten i forbruget og forbrugertilliden for to perioder siden. Det fremgår af tabel 1, som viser den statistiske korrelation mellem år-til-år vækstra- ten i det kvartalsvise private forbrug og tillidsindikatoren.

Tabel 1. Korrelation mellem privat forbrug og forbrugertillid

Tillid Tillid(-1) Tillid(-2) Tillid(-3)

Korrelation mellem forbrug og tillid 0,72 0,78 0,75 0,63

Anm: Der ses på år til år vækstraten i de kvartalsvise Nationalregnskabstal for det private forbrug. Tillidsindikatoren er beregnet som et gennem- snit over tre kvartaler.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og egne beregninger.

I lyset af de historiske erfaringer vil man derfor også forvente, at stemningsskiftet, i løbet af de næste par kvartaler, bliver omsat til et egentligt forbrugsopsving. Selv om forbrugertilliden i øjeblikket er den højeste, der er målt siden 2007, er der dog umiddelbart ikke lagt op til en forbrugsfest, men derimod en moderat forbrugsvækst. Ét af problemerne er, at forbrugernes vurderinger af deres egen private økonomi fortsat er underdrejet – selvom der også her har været en svag fremgang at spore. Samtidig er forbrugerne formentlig også noget groggy oven på en lang og dyb krise.

-20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20

-8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8

01-01-1997 01-10-1997 01-07-1998 01-04-1999 01-01-2000 01-10-2000 01-07-2001 01-04-2002 01-01-2003 01-10-2003 01-07-2004 01-04-2005 01-01-2006 01-10-2006 01-07-2007 01-04-2008 01-01-2009 01-10-2009 01-07-2010 01-04-2011 01-01-2012 01-10-2012 01-07-2013

Tillid(-1) Årlig forbrugsvækst

Forbrug Tillid(-1)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I det følgende gennemgås prognosen i detaljer gennem afsnit om det private forbrug, boliginvesterin- ger og boligmarked, erhvervsinvesteringerne, den offentlige efterspørgsel og

Kommer der, på trods af stemningsskiftet blandt danskerne, stadig ikke mere gang i den hjemlige ef- terspørgsel, er der risiko for, at dansk økonomi forsætter i slæbesporet..

oliekrise og denne krise måles fra det år BNP ramte bunden, mens der for de syv magre år måles fra 1993 Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank og Det Økonomiske Råd, forår

Forbrugertilliden er nogenlunde uændret fra juni til juli, men generelt ser danskerne lysere på fremti- den. Forbrugertilliden er i dag således højere end for et år siden,

Ifølge den se- neste opgørelse fra december 2009 ligger antallet af erklærede konkurser fortsat meget højt set i et historisk perspektiv, selvom der siden toppunktet omkring

Derfor er det i denne fase også ekstra vigtigt, at hver en krone, der er fun- det til offentligt forbrug og offentlige investeringer på budgetterne også kommer ud at

Forventningen om at køre mere i en situation med selvkørende biler er størst blandt dem, der i dag ikke kører meget i bil: kollektivbrugere, personer med funktionsnedsættelse,

Tabel 4.2 sammenfatter resultaterne for analysen af arealanvendelse og biodi- versitet for de seks udviklingsforløb på Forsvarets arealer. Især udviklings- forløbene 1) Bevarelse