APRIL 200412. ÅRGANG

Hele teksten

(1)Hindsgavl-symposiet. Nyt EKKO-kursus. APRIL 2004 12. ÅRGANG. Thoraxanæst. i Indien.

(2) DASAIM Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Tlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950 E-mail: bestyrelsen@dasaim.dk www.dasaim.dk FORMAND (og formand for Etisk udvalg). Overlæge Mogens K. Skadborg Aalborg Sygehus Syd – 9100 Aalborg Tlf. 9932 3006 – Fax 9932 3001 E-mail: president@dasaim.dk NÆSTFORMAND (og formand for Anæstesiudvalget). Overlæge Susanne Wammen Københavns Amts Sygehus, Glostrup 2600 Glostrup Tlf.: 4323 3185 E-mail: fmd_anaestesi_udv@dasaim.dk BESTYRELSESSEKRETÆR. Reservelæge Hanne Tanghus Olsen Odense Universitetshospital – 5000 Odense E-mail: best_sekr@dasaim.dk KASSERER. Overlæge Freddy Lippert H:S og H:S Rigshospitalet, 4231 – 2100 Kbh. Ø Tlf. 3545 8007 – Fax 3545 2950 E-mail: kasserer@dasaim.dk ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER. Overlæge Erika F. Christensen (Præhospital) Overlæge Søren Walther-Larsen (Børneanæstesi) Overlæge Anne Hansen (Efteruddannelse) Overlæge Kurt Espersen (Intensiv) Overlæge Stig Yndgaard (IT) Overlæge Ole Bo Hansen (Kronisk smerte) Overlæge Jørgen Wolff (Neuroanæstesi) Overlæge Ulla Bang (Obstetrisk anæstesi) Overlæge Peter A. Christensen (Postop. rehab.) Overlæge Kirsten Eliasen (Thoraxanæstesi) Overlæge Ole Nørregaard (Videreuddannelse) Reservelæge Carsten Tollund (Yngre Læger) REDAKTØR. Overlæge Stig Yndgaard H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 – 2100 Kbh. Ø Tlf. 3545 1710/3545 3044 – Fax 3545 2683 E-mail: redaktoer@dasaim.dk ORGANISATIONSKOMITÉ ÅRSMØDE. Jakob Trier Møller (Koordinator) Jørgen B. Dahl (Videnskab) Freddy Lippert (Kasserer) Mogens K. Skadborg E-mail: sekretariat@dasaim.dk SEKRETARIAT. Tina Calundann H:S Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4231 – 2100 Kbh. Ø Tlf. 3545 6602 – Fax 3545 2950 E-mail: sekretariat@dasaim.dk OPLAG. 1350 stk. TRYK. SvendborgTryk – 5700 Svendborg ISSN 0908-5203 FORSIDE. Stig Yndgaard og Tina Calundann. 2 · DASINFO · April 2004. Her er så stille nu… Gentofte har fået ro – men der var kolleger som mistede jobbet og andre som var i klemme. Hvis der er noget vi skal lærer af den sag - så skriv til DASINFO. Jeg savner analysen! Det har været svært at samle medlemmer til DASAIM kurserne, men det synes at have vendt nu; efteruddannelsesudvalgets 2 forårskurser har i skrivende stund hhv. 43 og 30 tilmeldte! Herudover har subspecialernes kurser speciel stor succes - i dette nummer gælder det intensiv-udvalgets kursus, ”Hindsgavlsymposiet”, der er arrangeret i samarbejde med DSIT. Flot arrangement som hænger sammen både fagligt og økonomisk. Årsmødet? Det er da først 4.-6. november, ikke? Jo, men husk at planlægge med kirurger og patienter allerede nu – så glider det lettere ned. Hvordan synes du om DASAIM’s rekommandationer for udskrivning til kirurgisk stamafdeling? Du kan give dine synspunkter ord på www.dasaim.dk ved at klikke på ”debat” nederst til højre på forsiden. Er der helt andre emner du ønsker at debattere, kan du selv åbne en ny ”debat-tråd” samme sted. DASAIM har fået et nyt nyhedsmedie; gruppe-email. Det er forhåbentlig en god nyskabelse, men der er også nogle negative sider. Det kan opleves som spam, hvorfor afmelding af fremtidige mails er mulig i form af afmeldings-link i hver fremsendte mail. På den anden side er der også medlemmer som i dag ikke modtager disse gruppe-emails. Det kræver nemlig at man har registreret en e-mailadresse hos DADL, idet mails udsendes herigennem. (Man kan frit vælge hvilken e-mailadresse, man helst vil benytte til formålet). Hjemmesiden har også et danmarkskort hvor det er meningen, at alle afdelinger skal være repræsenteret. Ønsker du at vi andre skal kunne finde netop din afdeling, så giv besked til redaktoer@dasaim.dk Både Else Tønnesen, Anders Larsson og Palle Toft bidrager med godt stof denne gang. Tag det som en opfordring: DASINFO nr. 3, 2004 venter på dit bidrag! Der er deadline d. 24. maj 2004. Stig Yndgaard.

(3) Indholdsfortegnelse LEDER Lægelig og anæstesiologisk autenticitet Mogens K. Skadborg ...................................................................5. THORAXANÆSTESI I INDIEN Else Tønnesen, Morten M. Brinkløv .........................................7. ORIENTERING Indkaldelse af videnskabelige bidrag til årsmødet Organisationskomité Årsmøde .................................................11 Dansk Anæstesi Allergi Center flytter til Rigshospitalet Bent Husum, Mogens Krøigaard, Lene Heise Garvey............12 Ny hoveduddannelse i år Karen Skjelsager .......................................................................12 John W. Severinghaus Niels H. Secher..........................................................................12 Forskningsaktiviteter inden for intensiv medicin Else Tønnesen............................................................................13 Ph.d.-afhandlinger fra det sundhedsvidenskabelige fakultet, Århus Else Tønnesen............................................................................14 Nordisk diplomuddannelse i pædiatrisk anæstesi og intensiv terapi Søren G. Hansen, Steen W. Henneberg ...................................14. DEADLINES DASINFO DASINFO nr. 3, juli 2004, Deadline 24. maj 2004 DASINFO nr. 4, oktober 2004, Deadline 25. august 2004 DASINFO nr. 1, januar 2005, Deadline 1. december 2004 DASINFO nr. 2, april 2005, Deadline 1. marts 2005. REFERATER Rapport från det andra intensiv symposium i Hindsgavl Anders Larsson..........................................................................15 Resumé af intensiv symposiet, januar 2004 Palle Toft....................................................................................20 DAO’s generalforsamling, november 2003 Annette Schultz .........................................................................23. LEGATER .......................................................................................28 DASAIM-KURSER Akut nyreinsufficiens og CRRT, K-135 ..................................30 ’Kursustilmelding.....................................................................30 Basic Echocardiography, K-136..............................................31 Øvrige kurser ...........................................................................32. DASAIMs OFFICIELLE E-MAILADRESSER ..............................34. Indlæg til DASINFO sendes til Redaktøren: Overlæge Stig Yndgaard, H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 Tlf. 3545 1710 / 3545 3044 – Fax 3545 2683 E-mail: redaktoer@dasaim.dk Manuskripter og indlæg modtages elektronisk i rtf- og Word-format.. April 2004 · DASINFO · 3.

(4) ��. �� . �� . �� .

(5) Lægelig og anæstesiologisk autenticitet ✦✦✦Leder Der er i forbindelse med strukturkommissionens rapport lagt op til store forandringer. Primært på kommunalt niveau, men amterne som vi kender dem i dag synger formodentligt også på sidste vers. Den politiske debat i de kommende måneder vil bestemme, hvilke af strukturkommissionens forslag der gennemføres, men uanset hvilken model der vælges, betyder det større regioner, med større mulighed for, at specielle opgaver fremover kan/skal løses regionalt. Sammenholdt med overgangen til delvis finansiering (læs: styring) af sundhedsydelser gennem takster, vil disse omstruktureringer nødvendigvis betyde forandringer inden for sygehusvæsenets drift og således også for vort speciale. Man kan håbe på, at en af de første konsekvenser er en afskaffelse af den ”amtslige kassetænkning”, hvor en ikke primært etisk prioritering af ”udenamtspatienter” således ikke længere er en risiko. Men der bliver en lang række spørgsmål som skal afklares. Bliver det mere almindeligt med (store) fusionerede afdelinger (monofagligt eller tværfagligt)? Vil takststyringen betyde et krav om en skævvridning af prioriteringen således, at det tilstræbes at behandle flest mulige af de patienter der er nemme at styre rent omkostningsmæssigt? Vil det alvorligst syge mennesker dermed indirekte blive nedprioriteret – herunder de mennesker der har behov for intensiv medicinsk terapi? I rapporten ”Takststyring på sygehusområdet, januar 2003” (udgivet i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finansministeriet) hedder det således:. ”Takststyring kan påvirke de lægefaglige prioriteringer. På den ene side kan der via taksten gives tilskyndelse til at prioritere bestemte behandlinger. På den anden side kan der ske en utilsigtet skævvridning af prioriteringerne, hvis der er utilsigtede skævheder i takststrukturen. De enkelte sygehuse kan således have en tilskyndelse til at undgå omkostningstunge patienter, der giver et negativt dækningsbidrag. Denne problemstilling adskiller sig dog ikke principielt fra forholdene under den nuværende rammestyring, men muligheden for at påvirke de samlede indtægter kan ændre adfærden på sygehusene. Den lægefaglige etik må imidlertid som hovedregel antages at sikre, at også disse patienters behov imødekommes” – og videre – ”Hensynet til den faglige kvalitet i behandlingen kan vanskeligt tilgodeses gennem takststyringen, men må primært tilgodeses ved hjælp af andre styringsværktøjer, såsom kvalitetsindikatorer, akkreditering og kvalitetsstandarder.” (ibid. mine fremhævninger. Se www.im.dk/ publikationer/takster/takststyring.pdf ). Lad os håbe, at dette ikke er for naivt et ønske. Derfor har DASAIM i samarbejde med DAO og DSIT i februar måned fremsendt en henvendelse til Sundhedsstyrelsen med en anmodning om, at der foretages en udredning af kapaciteten på de intensive afdelinger. Fordi vi ønsker at fremtræde autentiske. Fordi vi mener kapaciteten på intensive afdelinger er for lille og, at problemet er af stigende omfang med den ændrede alderssammensætning i befolkningen og de bedre behandlingsmuligheder. Fordi en etisk prioritering kræver offentlighed og viden om de faktiske forhold. Men herefter kræves lægelig og anæstesiologisk fastholdelse af den autenticitet, der fordres af os som læger i almindelighed. En autenticitet, der forpligter os til at insistere på en etisk prioritering der tager hensyn til både videnskabelig erkendelse, en humanistisk forpligtelse og den lægelige historiske tradition. Mogens K. Skadborg Formand. Sagt med andre ord: en autentisk lægelig etik skal kompensere for manglende muligheder/evner i de styringsredskaber som samfundet finder at kunne anvende som prioriteringsredskaber inden for sundhedsvæsenet – herunder i særdeleshed på områder, der er omkostningstunge. Dette kan forekomme som politisk ansvarsforflygtigelse par excellence. Omvendt kunne man selvfølgelig forestille sig, at det blev ført ud i livet således, at vi f.eks. kunne få adkomst til at foretage den nødvendige prioritering af de alvorligst syge (således som det bl.a. fra politisk hold - ved festlige lejligheder - rent faktisk ytres).. April 2004 · DASINFO · 5.

(6) �� . �� .

(7) THORAXANÆSTESI I INDIEN Intentionen med dette indlæg er ikke at give en fyldestgørende faglig rapport fra en kongresdeltagelse i Indien. Indlægget afspejler snarere refleksioner over de ufattelige kontraster der møder én inden for sundhedsvæsenet i Indien. Set i et bredt perspektiv er Indien med en befolkning på omkring 1,1 milliard indbyggere et land, der sundhedsmæssigt, teknologisk og socialt dækker spektret fra U-land til et højteknologisk moderne samfund. Det gælder i høj grad for den hastigt voksende IT-industri og for sundhedsvæsenet, som visse steder er ikke-eksisterende, mens der andre steder tilbydes behandlinger, som på verdensplan er blandt de mest avancerede. I dagene 19.-21. februar deltog vi for fjerde gang som inviterede deltagere i årsmødet for IACTA (Indian Association of Cardiovascular & Thoracic Anaesthesiologists). Mødet blev afholdt i Cochin i staten Kerala beliggende på Indiens sydvestkysten. IACTA blev stiftet i 1996 og har i dag omkring 400 medlemmer. Selskabet har allerede tætte faglige og kollegiale relationer til England, USA og andre vestlige lande, som til en vis grad afspejler, at mange indiske anæstesiologer har fået en del af deres uddannelse i disse lande. Inden for det næste år vil man etablere kontakt med thoraxanæstesiologer fra de omkringliggende stater som Tibet, Malaysia, Pakistan, Bangladesh m.m. Målet er at opbygge et samarbejde omkring forskning. og udvikling i lighed med de aktiviteter, som finder sted inden for de nordiske selskaber og SSAI. IACTA udgiver sit eget tidsskrift Annals of Cardiac Anaesthesia, som nu søges indekseret. Baggrunden for vores kontakt med indiske kolleger er et mangeårigt venskab med Yatin Mehta, som i en treårig periode fra sidst i 1980erne blev uddannet som thoraxanæstesiolog på Odense Universitetshospital. Forinden havde han gennemgået en del af den engelske speciellægeuddannelsen i Birmingham. Yatin Mehta er i dag chef for anæstesiologisk/intensiv afdeling på Indiens største privathospital for hjertekirurgi - Escorts Heart Institute and Research Centre i New Delhi. Hospitalet har 220 sengepladser, 6 operationsstuer, 3 laboratorier for hjertekateterisationer mm., børne- og voksenintensiv afdeling mm. Der udføres omkring 4000 hjerteoperationer årligt (16 hjerteoperationer dagligt i en 6 dages arbejdsuge). Omkring 1000 af disse operationer er børnehjerter. Escorts Heart Institute har specialiseret sig i hjerteoperationer udført på højrisiko-patienter og har stor erfaring med minimal invasiv kirurgi (MIDCAB), off pump kirurgi (OPCAB) og gennem det seneste år også robotkirurgi. Det betalende patientklientel kommer fra hele Indien og omkringliggende lande. Incidensen af koronarsygdomme i Indien er den dobbelte af incidensen i USA. Markedet for hjertekirurgi er derfor nærmest uudtømmeligt. Dertil kommer, at patienter fra Sydøstasien, Østafrika og Saudi Arabien i stort antal strømmer til Escorts Heart Institute og andre privathospitaler i Indien. Prisen for en operation er set med danske øjne meget lav og forklarer, hvorfor det kan betale sig for en udlænding at rejse til Indien for at gennemgå en hjerteoperation. Andre kirurgiske specialer tiltrækker på samme måde udenlandske patienter, fx patienter som opereres for nærsynethed. Markedet for sundhedsydelser er blevet. Indiens næststørste eksportvare – stort set alt sammen leveret af den private sektor. Ansættelse på et privathospital er for indiske læger også langt mere attraktivt lønmæssigt frem for ansættelse i det offentlige sundhedsvæsen. Denne udvikling af sundhedsvæsenet kan - set udefra - vække bekymring for, om skellet mellem over-/middelklassen og den ekstremt fattige underklasse øges yderligere med kommercialiseringen af de medicinske ydelser. Uanset ansættelsessted er arbejdstiden set med danske øjne enorm lang. Der arbejdes 10-12 timer dagligt i en 6 dages arbejdsuge. Søndag er fridag. Trods den lange arbejdsdag er lønnen beskeden – ikke mindst sammenlignet med danske forhold – men også set i forhold til andre ”middelklasseprofessioner” i Indien. Der må knokles for at opretholde en ”normal” levestandard, som vi kender den. I et klassisk traditionelt familiemønster som det indiske, er livet for kvindelige læger til gengæld ikke i særlig høj grad belastet af huslige sysler som rengøring, vask, madlavning, indkøb og børnepasning. Det har man tit folk til – ofte flere i hver husholdning. I mange middelklassefamilier indgår det mere eller mindre som et uformelt bidrag til det sociale sikringssystem, at man tager hånd om ressourcefattige medborgere ved at give dem arbejde, kost og logi og i visse tilfælde også en eller anden form for uddannelse. Man indgår så at sige en frivillig social kontrakt og får modydelser til gengæld, herunder også pasning og pleje af familiens gamle, som traditionelt bor hos deres voksne børn, og som man - i modsætning til her hjemme - ikke kunne drømme om at sende på institutioner og plejehjem. Det er nærmest reglen, at kvinden i et lægeægtepar udfører frivilligt humanitært arbejde. Eksempelvis arbejder hun gratis. April 2004 · DASINFO · 7.

(8) �� . ��. �� . ��. ��. ��. ��. �� . �� . ��. ��. �. ��. �. ��. �� . �� .

(9) en dag ugentlig på et hospital eller behandler ubemidlede patienter i sin privatpraksis uden vederlag på visse tidspunkter. Generelt adskilte kongressen i Cochin sig ikke fra kongresser i USA eller Europa. Alt var imponerende velorganiseret med et spændende program fra morgen til aften. Der var en times frokostpause, men ellers blev der kun levnet få minutter til te-/kaffepauser. Det sociale program, som var imponerende oplevelser med indisk dans, musik, elefanter mm., startede umiddelbart efter dagens sidste indlæg. Allerede to måneder forud for kongressen blev samtlige foredragsholdere via e-mail orienteret om nye regler med henblik på at overholde den tildelte tid. Med erfaringer fra tidligere kongresdeltagelse i Indien kunne vi kun varmt tilslutte os dette nye forsøg på taledisciplin. Man blev bedt om hjemmefra at tjekke, om man ville kunne overholde tiden. Når indlægsholderne startede blev den resterende taletid fortløbende vist på et stort stopur med røde tal, der var anbragt under lærredet og var synligt for alle i salen. Fem minutter og 2 minutter før taletidens udløb lød en klokke. Samtidigt blev en rød lampe tændt på talerstolen. Var foredraget ikke afsluttet inden for den tildelte tid gik projektoren i sort, og den blev ikke tændt igen. Denne strategi blev fulgt til punkt og prikke, gjaldt for alle foredragsholdere inklusiv en æresforelæser og resulterede i en imponerende disciplin hvad angår tiden. Publikum fulgte levende med i ”nedtællingen”. Spændingen steg, når klokken ringede for ”2 minutter tilbage,” og enkelte foredragsholdere måtte se lærredet gå i sort. Ligesom ved DASAIMs årsmøder var der poster- og foredragskonkurrence. Det var et kulturshock at overvære foredragskonkurrencen. Dommerpanelets medlemmer behandlede foredragsholderne med udsøgt arrogance, stillede perfide spørgsmål uden at give sig tid til at lytte til svarene og lagde ikke skjul på evt. mishag. Tilhørerne i salen deltog på lignende måde. Foredragsholderne enten opgav at forsvare sig eller gav igen af samme skuffe. Der sad mange klinikchefer i salen, men tilsyneladende havde de ikke for vane at. komme ”ofrene” til undsætning. Efterfølgende fik vi at vide, at sådan var tonen altid, og fra foredragsholderne var der ingen bad feelings over det, det er en del af the game. Følger man diskussioner i indisk TV eller som indlæg i aviserne, finder man da også hurtigt ud af, at tonen er langt mere aggressiv og ”grov” end vi herhjemme anser for passende. Ved udpegning af vinderne af foredragskonkurrencen var der ingen ende på de rosende ord om de flotte indlæg, ”det havde været en næsten umulig opgave at udpege vinderen” mm. Allerede ved kongressens start udtrykte en garvet foredragsholder fra Boston undren over den ”direkte tone” der prægede diskussionerne. Hjertekirurgien er i frontlinie på verdensplan både hvad angår udviklingen og resultater. På Escorts Heart Institute er man i fuld gang med robotkirurgi (Da Vinci-robotten) til total endoskopisk bypass kirurgi med eller uden kardiopulmonal bypass (via femoralkarrene). Introduktion af robotkirurgien har været forbundet med store omkostninger. Fx har et hold på 6 kirurger og anæstesiologer været på et flere ugers ophold i USA for at lære teknikken, ligesom amerikanske kolleger har været i Indien for at undervise i brugen. Der er en lang række uafklarede problemer forbundet med robotkirurgi, som også stiller store udfordringer til anæstesiologen. Som tidligere nævnt praktiseres offpump koronarkirurgi (OPCAB) i stor udstrækning. Teknikken har gjort det muligt at udføre operationerne på vågne patienter med en høj epidural anæstesi (conscisious off pump coronary artery bypass (COPCAB)). Såfremt epidural blokaden er sufficient, er der ikke behov for supplerende lokalanalgesi ved udtagning af kar fra art. radialis, mens der ved udtagning af benvener må suppleres med lokalanæstesi. Foredragsholderen har publiceret omkring COPCAB (1,2). Danske patienter ville næppe acceptere denne form for anæstesi, idet der sjældent blev givet nogen form for sedation under operationen. Først inden for de sidste par år er. fentanyl blevet tilgængeligt på det indiske marked. Indtil da var morfin eneste anvendte opioid. Remifentanil anvendes få steder, men de andre syntetiske opioider sufentanil og alfentanil ikke er tilgængelige. Årsagen til det begrænsede udbud af syntetiske opioider er økonomien. IACTA’s næste 3-dages årsmøde afholdes i Jaipur i februar 2005. Yderligere informationer kan opnås ved henvendelse til kongressekretariatet på e-mail: rltiwari@hotmail.com . Udenlandske deltagere er meget velkomne, og man vil føle sig ”omhændertagen” fra det øjeblik man ankommer til lufthavnen. Gæstfriheden fra kendte og ukendte kolleger er enestående, og man føler sig omgivet af et netværk, som sikrer at alt fagligt som socialt forløber problemløst. Fagligt kan årsmødet konkurrere på lige fod med andre internationale kongresser. Else Tønnesen, Århus Universitetshospital Morten M. Brinkløv, Amtssygehuset i Glostrup Referencer 1. Chakravarthy M et al. High thoracic epidural anesthesia as the sole anesthetic for performing multiple grafts in off pump coronary bypass surgery. J Cardiothorac Vasc Anesth 2003; 17: 160-4. 2. Chakravarthy M et al. High thoracic epidural anesthesia as the sole anesthetic for peffroming re-do off pump coronary artery bypass surgery. J Cardiothorac Vasc Anesth 2003; 17:84-6.. April 2004 · DASINFO · 9.

(10) �� . �� . �� . ��. ��. �� .

(11) INDKALDELSE AF VIDENSKABELIGE BIDRAG Der modtages videnskabelige bidrag til årsmødet 4. – 6. november 2004 i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Ved indsendelse af abstract skal det præciseres, hvorvidt man: - ønsker at få abstract vurderet med henblik på deltagelse i ACTA foredragskonkurrence – fredag d. 5. november 2004 - udelukkende ønsker at præsentere sit bidrag ved posterudstilling torsdag og fredag? - ønsker at præsentere sit bidrag ved posterudstilling, hvis det ikke udvælges til at deltage i foredragskonkurrencen. ACTA Foredragskonkurrence: De 6 bedste abstracts deltager i foredragskonkurrencen med præmier, sponseret af Scandinavian Society of Anesthesiology and Intensive Care (SSAI) på: 1. præmie kr. 5000,00 • 2. præmie kr. 3.000,00 • 3. præmie kr. 2.000,00. Posterkonkurrence: Bedste poster præmieres med kr. 2.000.-. Publikumspris: Der vil i forbindelse med foredragskonkurrencen blive arrangeret en publikumsafstemning om bedste foredrag. Publikumsprisen for bedste foredrag præmieres med kr. 2.000.-. Vejledning for udfærdigelse af videnskabelige bidrag til årsmødet: Abstracts kan fremsendes på dansk eller engelsk og skal, hvor det er relevant, indeholde oplysninger om godkendelse af den videnskabsetiske komité og om beregninger vedrørende det inkluderede antal patienter. Mindst én af forfatterne skal være anæstesiolog eller under uddannelse hertil. Postere kan præsenteres på dansk eller engelsk.. Abstracts inddeles i: 1. Titel, forfatter(e), institution, (e-mail) 4. Resultater. 2. Introduktion 5. Diskussion. 3. Metoder 6. Konklusion. Abstracts må ikke fylde mere end 500 ord, af hensyn til spaltepladsen i DASINFO. Undlad at benytte funktioner, der danner referenceliste o.lign. automatisk. Abstracts til såvel foredrag som posters indsendes til DASAIMs sekretariat senest d. 1. august 2004. Forfattere, hvis abstract udvælges til foredragskonkurrencen vil, for at sikre en glat afvikling af konkurrencen, blive anmodet om at præsentere deres foredrag som Power-Point-præsentation, installeret på medbragt CD. Organisationskomiteen vil tilse, at der forefindes bærbar PC med CD-Rom-drev.. Bedømmelseskriterier for abstracts til foredragskonkurrencen: Tidligere publikation: Bidragene må ikke tidligere have været offentliggjort som originalartikel i et internationalt tidsskrift, men må gerne have været fremlagt mundtligt og/eller vist som poster. Vurdering: Emnet: Problemformuleringen: Metoder: Resultaterne: Konklusionen: Fremstillingen:. Abstracts vurderes dels ud fra det videnskabelige niveau og dels ud fra dets betydning for anæstesiologi og intensiv terapi: Relevant for anæstesiologi og intensiv terapi i bredeste forstand? Originalt? Klar og velvalgt? Relevante, veludformede? Etiske problemer? Væsentlige nye fund og observationer, der kan bidrage til udviklingen i faget? Klar og i overensstemmelse med problemformuleringen? Klar, præcis og sprogligt tilfredsstillende?. Bedømmelseskriterier for endelig vurdering ved fremlæggelsen: 1. Valg af problemformulering 2. Metoden, egnethed 3. Resultatet. 4. Betydning af resultatet 5. Præsentation, skriftlig 6. Præsentation, mundtlig Organisationskomitéen. April 2004 · DASINFO · 11.

(12) ORIENTERING ✦✦✦DANSK ANÆSTESI ALLERGI. CENTER FLYTTER TIL RIGSHOSPITALET Dansk Anæstesi Allergi Center (DAAC) er pr. 01.03.04 flyttet til Rigshospitalet. DAAC forankres i Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret med et tæt samarbejde med Allergiklinikken i Finsencentret. DAAC blev startet i 1998 på Amtssygehuset i Gentofte, og har indtil nu fået henvist i alt 175 patienter. I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Amts budget for 2004 besluttede man at lukke DAAC. Faglige og økonomiske argumenter mod lukningen havde desværre ingen effekt. På Rigshospitalet har en række nøglepersoner heldigvis (også efter grundig analyse) haft en positiv opfattelse af DAACs aktiviteter, fagligt og økonomisk, og vi er meget glade for, at videreudvikling af DAAC i H:S-regi nu er en realitet.. ». Kontakt til DAAC: Dansk Anæstesi Allergi Center Anæstesi- og operationsklinikken, 4231 HovedOrtoCentret, Rigshospitalet 2100 København Ø Sekretær Marianne Jensen Tlf. 3545 3467, Fax: 3545 2950 E-mail: daac@rh.dk Hjemmeside: www.daac.rh.dk. «. Vi modtager fortsat meget gerne henvisninger på patienter med mistænkte allergiske reaktioner i forbindelse med anæstesi, både milde og alvorlige. I tvivlstilfælde kan DAAC kontaktes. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at henvisning til DAAC ikke fritager for pligten til at indberette mistanke om lægemiddelbivirkning til Lægemiddelstyrelsen. Vi minder om, at der ved mistanke om allergisk reaktion i forbindelse med anæstesi bør tages en blodprøve til tryptasebestemmelse (tages 1-4 timer efter reaktionen).. 12 · DASINFO · April 2004. Vejledninger, henvisningsmateriale og blodprøverekvisition kan downloades fra vores nye hjemmeside www.daac.rh.dk Gamle henvisningsblanketter, som fortsat måtte ligge i afdelingerne, kan stadig anvendes, men skal blot sendes til vor nye adresse. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med landets anæstesiafdelinger og står stadig meget gerne til rådighed med råd og vejledning om allergiske reaktioner i forbindelse med anæstesi. Bent Husum, overlæge, dr.med. Mogens Krøigaard, afdelingslæge Lene Heise Garvey, reservelæge. ✦✦✦NY HOVEDUDDANNELSE I ÅR DASAIM’s bestyrelse har været meget opmærksom på, at implementeringen af den nye målbeskrivelse og logbog for hoveduddannelsen skulle komme godt fra start. I alle tre regioner har DASAIM finansieret afholdelse af et kursus for ledende og uddannelsesansvarlige overlæger samt vejledere i de forskellige former for kompetencevurdering, som skal benyttes i den nye hoveduddannelse. Kurset er udviklet af afd.læge, MHPE, Helle Thy Østergaard - ovl., MHPE, Kirsten Bested - ovl., MHPE, Bente Malling og ovl., MHPE, Karen Skjelsager og er meget deltageraktivt. Efter korte oplæg afprøver kursisterne i mindre grupper de forskellige former for kompetencevurderinger og træner i at give konstruktiv feedback til en uddannelsessøgende. Ifølge kursisterne har dette givet en god forståelse for, hvordan de forskellige evalueringsmetoder kan anvendes og vist, at kompetencevurderinger er brugbare - også i den kliniske hverdag. På kurset præsenteres også strukturen i den nye uddannelse og alle de forskellige personer, der på forskellig vis har ansvar og indflydelse på uddannelsen. Opgaverne for vejledere og uddannelsesansvarlige. overlæger er nu beskrevet af Knut Aspegren, Sundhedsstyrelsen. Al forandring kræver aflæring og nedbrydning af barrierer, både de reelle og de indbildte. På kurset arbejdes konkret med hvordan nogle af de barrierer kursisterne selv forventer at møde kan nedbrydes.. ». Anæstesiologiens fremtid ligger i den rette uddannelse af de uddannelsessøgende - frit efter Erasmus. «. De tre kurser er blevet positivt evalueret, men samtidig er der udtrykt et stort ønske om at kurserne bliver udbudt igen, da det er vigtigt at flest mulige speciallæger lærer de forskellige former for kompetencevurdering således, at de kan deltage i den nye uddannelse og evalueringen af de uddannelsessøgende. Den nye uddannelse kræver i alle afdelinger en eller anden grad af kulturændring, og det er lettere at skabe forandring når der er flere der har kendskab til hvilke forandringer der skal ske. Der arbejdes i øjeblikket på at finde en mulighed for at udbyde kurserne igen i alle tre regioner. Til de afholdte kurser har der været tilknyttet hjælpelærere således, at det vil være muligt at udbyde kurserne fremover. Kommende kurser bliver med fuld deltagerbetaling, men flere ledende overlæger har givet udtryk for at de finder kurserne væsentlige for, at den nye uddannelse bliver godt implementeret. Karen Skjelsager. ✦✦✦JOHN W. SEVERINGHAUS John W. Severinghaus har gennem et langt liv som både anæstesilæge og fysiolog været en nær ven af Københavns Universitet. Severinghaus er kendt for sine respirationsfysiologiske undersøgelser under anæstesi og i højdeklima. Mest kendt er han for udviklingen af CO2-elektroden, der sammen med Clark-elektroden til bestemmelse af ilttension og pH er fundamentet.

(13) for vurdering af ”blodgasvariable”. I to år har Severinghaus været tilknyttet Medicinsk Fysiologisk Institut og han har haft nær tilknytning til Radiometer med udvikling af en regnestok til integration af blodgasanalyser. Han har næsten hvert år været en engageret foredragsholder og diskussionsdeltager ved møder i København eller det øvrige Skandinavien, været bedømmer ved disputatser og været lærer på kurser i anæstesiologi. Severinghaus har redigeret en bog om sin far (Elmer L. Severinghaus 1894-1980. San Francisco: Economy Book Craft, 1981), som giver en baggrund for hans opvækst og professionelle virke. Bogen har han nu skænket Universitetsbiblioteket. Han skriver: ”Donated to the Copenhagen University Medical Library in memory of two sabbatical years spent at the Rockefeller Institute across Nørre Alle, 1964-65 and 1971-72 with Poul Kruhøffer, Christian Crone and Hans Ussing, and in memory of the Doctor of Medicine Honoris Causa I received on the University’s 500th anniversary in 1979”. Niels H. Secher, Abdominalcentret, H:S Rigshospitalet E-mail: nhsecher@rh.dk. ✦✦✦FORSKNINGSAKTIVITETER INDEN. FOR INTENSIV MEDICIN Referat af nordisk netværksmøde i Uppsala den 1.-3. februar 2004. Siden 2001 har der eksisteret et nordiske forskningsnetværk inden for intensiv medicin. Oprindelig blev netværket etableret af en svensk gruppe intensivister, som ville danne en pendant til det meget produktive canadiske forskningsnetværk. I 2001 blev det svenske netværk fusioneret med et andet nordisk initiativ til Scandinavian Critical Care Trials Group (SCCTG), som nu er etableret med SSAI som paraplyorganisation. SCCTG blev etableret i erkendelse af, at hvert af de nordiske lande sjældent vil have patientgrundlag for interventionsstudier inden for intensiv medicin. Samlet udgør vi derimod et befolkningsgrundlag. på omkring 23 millioner mennesker. De nordiske landene har et homogent social- og sundhedsvæsen, og befolkningen er registret i en grad, som næppe forekommer andre steder i Europa eller USA. Der skulle således være basis for at gennemføre store multicenterstudier, epidemiologiske studier m.m. I netværket, som er åbent for alle interesserede læger, afholdes årligt to møder. Hidtil har to været afholdt i København i sommeren 2001 og 2002. Møderne er programsat fra søndag aften indtil tirsdag middag. Programmet tilrettelægges af et advisory board, bestående af en repræsentant fra hvert af de 5 skandinaviske lande. Jeg er den danske repræsentant. Der tilstræbes low-budget møder, således at deltagerafgiften kan holdes omkring 2.000 – 2.500 kr. Dette beløb dækker hotelophold og forplejning. Mødegebyret reduceres naturligvis, hvis man ikke har behov for overnatning. Møderne har hidtil været støttet af medicinalindustrien, og repræsentanter herfra er velkomne til at deltage. Formålet med netværket er først og fremmest at etablere forskningsaktiviteter inden for intensiv medicin – specielt multicenterstudier (surveys, inteventionsstudier mm.). Set i et 3-årigt perspektiv er der grund til optimisme, når man gør status over netværkets hidtidige aktiviteter. Én survey er publiceret (1) og en anden er under redaktionel behandling. Sidste møde fandt sted i Uppsala fra 1.-3. februar 2004. Deltagerantallet var 26, hvoraf de fleste var svenskere. Der deltog fire danskere, to nordmænd og en islænding. Deltagerantallet og den nationale sammensætning er karakteristisk for møderne. I netværket er der udarbejdet guidelines for udformning og behandling af protokoller. Fremsendte protokoller bliver genstand for lange og grundige diskussioner efterfulgt af revisioner og endelig godkendelse. Herefter kan studiet iværksættes. Forskellige afdelinger kan melde ind, om. man ønsker at deltage i et projekt. I dag er tre studier igangværende eller i pilotfasen: et interventionsstudie med glutamin samt to registreringsstudier (PORTstudiet og et sepsis studiet). Informationer om de enkelte studier findes på hjemmeside www.SCCTG.org Er man interesseret i at deltage, kan man også tilkendegive dette via hjemmesiden. Et multicenterstudie vedrørende genetik polymorfisme hos sepsispatienter er i planlægningsfasen. En del af mødet i Uppsala var reserveret til forelæsninger og diskussioner om et specifikt emne, som denne gang var mitochondriesygdomme. Endelig fremlagde en række unge forskerspirer fra Sverige og Danmark præliminære forskningsresultater, som endnu var for præmature til publikation. Denne session affødte interessante diskussioner og var til stor gensidig inspiration. Vi håber at unge forskere i stigende grad vil finde vej til netværksmøderne og i bedste fald bidrage med et indlæg. Som det forhåbentlig fremgår, er deltagelse i møderne meget inspirerende. Man får et indtryk af, hvad der er på vej - i støbeskeen - inden for nordisk intensiv medicin, og man bliver glædelig overrasket over den livlige forskningsaktivitet, der foregår rundt omkring. Meget generøst blev samtlige mødedeltagere i Uppsala inviteret til middag hjemme hos professor Lars Wiklund, som sammen med hustruen gæstfrit beværtede hele flokken. SCCTGs hjemmeside, som også danner basis for kliniske databaser, er finansieret af SSAI. Oplysninger af næsten enhver art kan findes via denne hjemmeside. Næste møde finder sted i København den 5.-7 september 2004. Temaet bliver akut nyresvigt. På SCCTGs hjemmeside vil man i løbet af foråret kunne finde oplysninger om mødet, stedet og programmet (som i skrivende stund endnu ikke er fastlagt), og man kan tilmelde sig via. www.SCCTG.org Else Tønnesen Århus Univertetshosital E-mail: else@akh.aaa.dk. April 2004 · DASINFO · 13.