Nye vinde i dansk skolepolitik

M m

Nr. 34 6. oktober 1997 11

D

LEDER

Nye vinde i dansk skolepolitik

er er historiske dimensioner over de forslag om en reform af folkeskolen, der nu fremlægges i sammenhængende planer fra både den faglige ekspertise og de kommunale ejere af folkeskolen.

Rektor for Statens Pædagogiske Forsøgscenter Svend E. Pedersen og for- manden for de kommunale skoledirektørers forening, Bjarne Pedersen, frem- lægger i dag i Mandag Morgen uafhængigt af hinanden planer for et paradigmeskift i dansk skolepolitik.

På alle væsentlige punkter er planerne sammenfaldende:

! Gennem en vidtgående omlægning af forholdet mellem daginstitutioner og skoler skal der skabes sammenhæng i børns liv.

! Der skal skabes tværgående udviklingsmiljøer, der sikrer gunstige udviklingsbetingel- ser for de 3 til 13-årige.

! Der skal skabes tilsvarende sammenhængende læringsmiljøer, der er særligt afpasset

M m

2 Nr. 34 6. oktober 1997

efter de større børns og unges behov.

! Der skal udvikles skoleformer, der gør op med den traditionelle klasse- og fagdelte skolehverdag.

“Vi skal turde tage konsekvensen af vores viden om, hvordan børn lærer. Det kræver, at vi udvikler radikalt nye skoleformer,” siger rektor Svend E. Pedersen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Han efterlyser nu en lovgivning, der kan sikre et gearskifte i folkeskolens udvikling.

Tilsvarende opfordrer skoledirektør Bjarne Pedersen til at tænke grundlæggende nyt på skoleområdet. Han fremhæver betydningen af, at udviklingen af fremtidens lærings- miljøer tager sit udgangspunkt i børnenes behov.

“Både uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt skal der være en langt tættere sammenhæng mellem daginstitutioner og skoler,” siger Bjarne Pedersen.

Den skolepolitiske dagsorden, der hermed rejses med betydelig styrke, har perspekti- ver, der rækker langt ud over det snævre faglige børne- og ungdomsområde.

I Erhvervsredegørelsen, der blev fremlagt i denne uge, fremhæves det, at mangel på tidssvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer vil gøre det tæt på umuligt for den enkelte at udvikle en varig tilknytning til fremtidens vidensintensive arbejdsmarked.

Samtidig viser en ny undersøgelse af de unges uddannelsesforhold, at omkring 27 pct. af de unge, der i dag forlader folkeskolen, aldrig får nogen uddannelse.

Undersøgelsen, der er gennemført af Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenuddannelse i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, dokumenterer, at en meget stor del af de unge, der ikke får en uddannelse, allerede har mistet lysten til at lære, inden de forlader folkeskolen.

De lærer ikke at lære. De lærer, at læring ikke er noget for dem.

Det har først og fremmest alvorlige menneskelige konsekvenser for den enkelte at blive frasorteret i en ung alder, blot fordi man ikke lever op til nogle helt utidssvarende forestillinger om, hvad det vil sige at være begavet.

Men det er samtidig urealistisk at lukke øjnene for de samfundsøkonomiske konse- kvenser af, at omkring en fjerdedel af dagens børn og unge lærer i skolen, at de ikke kan lære.

Derfor er der grund til at glæde sig over de meget visionære og ret konkrete forslag, der nu fremlægges. Forslag, der peger på, hvordan der kan skabes væsentligt bedre udvik- lingsbetingelser for vores børn.

Der er brug for det.

Det må derfor nu handle om at få suppleret de visionære udviklingsplaner med solide implementeringsplaner, der tager højde for både personaleudvikling, organisations- udvikling og finansiering.

Erfaringerne fra indførelsen af folkeskoleloven af 1993 har til fulde dokumenteret, af selv nok så gode intentioner ikke rækker langt i praksis, hvis der ikke gennem radikale omlægninger tilvejebringes de nødvendige ressourcer til realiseringen - både ledelsesmæs- sigt og økonomisk.

Kommunerne indtager i den sammenhæng en helt afgørende rolle, som ejere og forvaltere af daginstitutioner og skoler.

Dermed er et af samfundets helt afgørende politikområder - nemlig skabelsen af tidssvarende udviklingsmiljøer for børn og unge - lagt i hænderne på landets kommunal- politikere og deres administrative chefer.

Det forhold bør veje tungt for enhver vælger ved det kommende kommunalvalg.

Mandag Morgen