guld og slagger
AfLene B. Frandsen
For de fleste med kendskab tilvoregnsoldtid klin¬
gernavnetHornelund af guld.Detvarnemlig her nogle af Danmarks fornemsteguldspænderfra vi¬
kingetidenblev fundet i 1892 (fig. 1). Fundstedet
blev ikkedengang arkæologisk undersøgt, såman ved ikke i hvilkensammenhængguldetharbefun¬
detsig-varder tale omenbortgemt skat, en op¬
pløjetgrav,eller lå dermonherenrig vikingetids- gård? Desværremå vinu indrømme, godt 100 år
efter,atvi trodsihærdigeanstrengelser ikkeerble¬
vet så forfærdelig meget klogere på netop det spørgsmål.Inovember 1993gravede Varde Muse¬
um1 ikke mindre end 7 felter på den mark hvor
fundet blevgjort. Udgravningengav etspænden¬
de, men i forhold til forventningerne - et alt for gammeltresultat.
Forat startemedbegyndelsen kunnemand. 23 april 1892 læse følgende i Dagbladet: "Guldfund. I
Fig. 1: Hornelundspænderne
Tirsdags fandt ifølge "Vardep." en Tjenestekarl,
der harvede paasin HusbondsmarkiHornelund,
etparværdifulde Guldsmykker, der harvedesopaf
Jorden påflad Mark, nemlig et haandflade stort rundtSmykke, massivt medensærdeleskunstfær¬
digogsmuk Ornamentering,og enmegetsvær og massivspiralsnoetArmring, beggeSmykker afdet fineste Guld...".Detvardog ikke hele historien,for
derblev straks fundet endnuet smykke, som der
berettesomiDagbladet d. 3 maj 1892: "Guldfund.
Vi meddeltefornylig,atenGaardmands Karlpaa Hornelund Mark vedVarde, havdefundetetrundt guldsmykke og enArmringaffint Guld ved harv¬
ning.HansHusbondtogSagernemed til Varde på Valgdagenforataflevere dem på Herredskontoret,
men bestemte sig herinde til selv at tage til Kjøbenhavn med dem. Da han kom hjem havde
Karlen ifølge "Vardep." fundetet nytrundt Guld¬
smykke,sværereend det først fundne,men ikke så fint ornamenteret. Husbonden rejste saa over til Kjøbenhavn, med det hele. Han harnufåetVærdi¬
enudbetalt med 525 Kr. og20 Kr. i Rejseomkost¬
ninger. Musæet skrev athele Findelønnen tilkom
Karlen. Men Husbondenvar,før han rejste, bleven enig med Karlenom, atde villedele lige.Nu har
hangivet Karlen 295 Kr.ogselv beholdt 250 Kr."
Detvarmange pengefor 100 år siden,menfun¬
detvarjo også værdifuldt, dels i kraft af guldvær¬
dien dels i fundets sjældenhed. Armringenerdog
ikke speciel særpræget, den ersnoet aftorunde guldstænger tykkestpå midtenogtyndest hvoren¬
derne samles ien lidtfladtrykt kugle. Guldspæn¬
derneertilgengæld unika, der tekniskog størrel¬
sesmæssigt har indbyrdes ligheder, men alligevel
ervidtforskellige. Beggeerfremstilletaftohvæl¬
vedeplader, hvoraf den forreste erpresseti relief
og overdådigt smykket med filigran og granula¬
tion. Spænderne måler omkring 8,5cmi diameter
ogvejer henholdsvis 75og62gram.
På detenespænde domineres ornamentikkenaf
trekringleformede figurer icentrumoglangs kan-
Hornelund-guldogslagger
ten etslags hjertemønster,ogsåkaldet palmetter-
mønstreder minderompalmeblade.
Det andetspændeerlidt beskadiget, let buletog medtohullernærkanten,sandsynligvis erharve¬
tænderne skyld i dette. Ornamentikkeneropdelt i
fire felterafdyrehoveder, derkigger indmod mid¬
tenpåentom indfatning. Hermåder have siddet
englasfluss, halvædelsten eller lignende. Mellem dyrehovedernesesfire gennembrudte felter ligele¬
des med centralt placerede tomme indfatninger.
Langs kanten ses en slynget planteornamentik.
Netop denne planteornamentik, derer karakteri¬
stiskforbegge spænder har gjort,atmantidligere
anså det for at være udenlandsk arbejde formo¬
dentligaf Frankisk oprindelse (J. Brøndsted, 1966,
s.348).
Flereting taler for,atder på trods af den franki¬
skeinspiration i de slyngedemønstre,alligeveler taleomhjemlige produkter. For det førsteerdyre¬
hovedernepådet første spændetypisk skandinavi¬
ske, for det andeterder i Viborg ved udgravning
fundet en smykkepatrise (H. Krongaard Kristen¬
sen 1988),somkanvære anvendtvedfremstilling
af detførstnævnte ellerettilsvarendespænde.Pa¬
tricer blevbrugt til fremstilling af masseproduce¬
redesmykker af ædelmetal. Metalblikket placere¬
despåeteftergivende underlag, hvorefter patricen
hamredes ellerpressedes ned i det. Derved frem¬
kom et reliefsom fremhævedes medfiligran og
granulation. BådeHornelundspænderneog smyk- kepatricen dateres til begyndelsen af 1000-årene
altså densenestedel afvikingetiden
SmykkernefraHornelund blevsomnævntind¬
leveret til Nationalmuseet i 1892 afgårdejer Lau¬
rits Johansen. I Nationalmuseets beretning om fundet står: "Sagernefandtes vedatharvepå flad
Mark vedFodenafenlavere Bakkeskraaning.Den
ene lidt beskadigede. Guldbroche ogHaandleds- ringenfandtes samtidig hængendepaa en og sam¬
me Harvetand og laa saaledes ganske overligt i
Jorden. Det andet Guldspændefandtes den føl-
gende Dagpaa sammelille Ager, ligeledes ganske overligt i Jorden. Sten eller Lerkarskår bemærke¬
des ikke..".
På trodsafdegodefundoplysningererdet ikke
heltligetil atgenfindefundstedet. Tilsyneladende
eri hvert fald denenebroche ogarmringen flyttet
ved markarbejde. Endvidere erder lidt forvirring
ompræcis, hvor fundetergjort, i Nationalmuseets
arkiv findes to kort med angivelse af fundstedet (fig. 2)ogdissestemmerikke heltoverens. Kryd¬
setpåkort AerafsatafA. P. Madsen i 1893, altså
året efter fundetergjort. Markeringen påkort Ber
foretagetaf Th. Thomsen derberejsteHorne sogn i 1915-1916, han flyttede punktet længere mod syd, samtidig noterede han,atfindestedet påvistes
med stornøjagtighed. Deterderfor vanskeligt, at vide hvadmanskaltro.
Varde Museums første trin i eftersporingen af Hornelundspændernes oprindelse var, at få en af
landets dygtigste detektorfolk, Torben Jørgensen
fra Odense, til at afsøge et område, der passede
med Nationalmuseets beskrivelse "påflad mark
vedfoden af lav bakke". Detvardesværre dårligt vejr den dag Torben Jørgensen gjorde forsøget, jordenvartungog våd. Der blev hellerikke gjort noglefund, der med sikkerhed viste, at vivarpå
sporet.
Såvarder kunenmulighed tilbage,ogdetvarat grave.Den 1. november1993sattevi skovlen i jor¬
dennogenlunde, der hvor detførstekryds afsattes
af A. P. Madsen i 1893. lait blev det til 7 størreel¬
lermindreudgravningsfelterfordelt rundt omkring på denstoremark (fig. 3). MedfeltIogIIforsøg¬
tevi atramme de steder, hvor dervar satkryds i
Nationalmuseetssognebeskrivelse. Felt III og IV
erplaceret, hvoret af kommunens luftfotos viser nogle besynderlige mørke, cirkelformede afteg¬
ninger. Felt V-erenlang søgegrøfttværshenover
Fig.2: Nationalmuseels kortmateriale med angivelse afHornelundspændernes findested.
Hornelund-guldogslagger
det sted hvor den nuværende lodsejer Jes Østergård, af sin far, har fåetudpegetfundstedet.
Felt VI og VII er placeret på markens højeste punkt, her skullederværefundeturneri forbindel¬
semedsandtagning tiletableringen aflandevejen.
Lige så forskellige sombegrundelserne varforat gravedeforskelligesteder, lige så forskelligtblev
resultaterne.
I de tolidt størrefladeafdækninger, felt IogII,
blev pløjelaget fjernet af flere omgange, og mel¬
lem hvert skrab blev overfladenafsøgt med metal¬
detektor(fig. 4). Bortset frarustne sømogallemu¬
lige smårustnejerngenstande, blev der ikke fundet
noget-ogda slet ikkenogetoldtid. Under muldla¬
geti felt I fremkomenrække kogestensgruber, ialt
7 stk. Som detofteer medsådanne gruber, inde¬
holdt deingen oldsager,menkun ildskørnedesten og lidt trækul. Disse gruber dateres ofte til yngre
bronzealder, hvilket nokmere erudtryk forvane¬
tænkning end viden, idetderkun sjældent foreta¬
gesC14datering på trækulsprøverne.
Ifelt II blev derpåtruffetetområde mednogle
næstensammenhængendegruber dækketafettykt kulturlag(fig. 5). Det tykke kulturlag oggruberne
nedenunder indeholdt et varieret skårmateriale
somkan dateres tilførromerskjernalderper.I, dvs.
tiden 500-300f. Kr. (fig. 6). Endvidere fremkom
der i nogle af gruberne kogesten ogjernslagger.
Spredte stolpehuller blev iagttaget,men ikke ien
sammenhæng, der kunnetegne et hus. Fundet er
spændende på flere måder, dels erdet, det første bopladsfund fra tidlig førromersk jernalder, vi har
kendskab til i HorneSogn, endvidereerfundet af jernslaggerneher tankevækkende-idetder kuner
ca. 1 km i fugleflugtslinje til det storejernudvin- dingsområde Snorup2,hvor dererregisteret mere
Fig. 4: Udgravningsfladen afsøges med metaldetektor.
Fig. 5: Plantegning, Førromerske gruber i felt II.
Hornelund-guldogslagger
end2000jernudvindingsovne fra perioden 1-7årh.
e. Kr. På dettetidspunktvarman uden tvivl selv¬
forsynende med jern. Hvornår manbegyndte, at udnytte den lokale myremalm vides imidlertid
ikke med sikkerhed. Hidtil har man næstentaget det forgivet,atjernet i begyndelsen af jernalderen
var importeret. Fundet af jernslaggerne i Horne¬
lundviser,atmanentenharudvundetjern her eller
i hvert faldbearbejdet jernpå stedet. Deternemlig megetvanskeligt med det blotte øjeatseforskel på smedeslaggerogjernudvindingsslagger. Under al¬
leomstændigheder viser jernslaggernefra Horne¬
lund, atmanher har haftkendskab tilen elleran¬
den form forjernhåndteringpåettidligt tidspunkt
ijernalderen.
I Felt IV ogV fandtes stolpehullerogkeramik¬
fyldte gruber, som kan dateres til ældre romersk jernalder, dvs. fra 0-200 åre. Kr. Der varingen
sporaf de cirkulære aftegningerfra luftfotoet,som
varanledningen tilatplaceresøgegrøfterneher.
FeltV, en 180 meter lang søgegrøft var fulds¬
tændig fundtom.
Felt VI ogVII vistestorenyeretids nedgravnin¬
ger.Detvaruden tvivl her,manhavdetagetsand
til anlæggelsen af landevejen. Hullerne var fyldt
med sort muldjord indeholdende en del rustent jernaffald og mange jydepotteskår. Kan det evt.
værejydepottermanharansetfor urner?Detvides iøvrigt med sikkerhed,atdernærØstergårdertal¬
rige gruber medjydepotteaffald.
Resultatet afudgravningen blev kogestensgru-
ber og bebyggelsesspor rækkende fra muligvis
bronzealderen til ogmed ældre romersk jernalder,
altså tiden fraca.500 f.Kr. til 200 e.Kr. Altsålangt
fraforventningen om fund fra vikingetiden.Mest betydningsfulderfundet af jernslaggerne i sikker førromerskjernalderper. I kontekst, en nærmere
analyse3vilforhåbentlig viseomdet drejer sigom
jernudvindings- eller smedeslagger. Marken er storogdeterkunenbrøkdel vi har udgravet, så alt
håb er ikke ude, måske finder vialligevelendag
udafHornelundspændernesrettesammenhæng.
Lene B.Frandsen,født 1959.Museumsinspektør. Museet for
VardeByogOmegn, 6800 Varde. Artikler i »MarkogMontre«,
»FraRibeamt«, ogandrefaglige artikler.
Noter:
1.Udgravningsberetning og fund fra undersøgelsen befinder sig på Varde Museum J.nr.VAM1182.1 undersøgelsen deltog forudenundertegnede, cand.mag.LeneLund,stud.mag.Joan Jensen,amatørarkæolog Søren Christensen. Der skalrettesen tak tillodsejer JesØstergård forstorinteresseoghjælpsomhed.
2. Varde Museum ogNationalmuseet hargraveti Snorup siden
1986. Resultaterneherfraerbl.a.publiceret iMarkogMontre 1993. Se endvidere Olfert Voss 1991 og1993.
3. Cand.phil.LarsChr.Nørbach,ÅrhusUniversitet har fåeten del afslaggerne fra Homelund til metallurgisk analyse.
Litteratur:
Frandsen, L.B.ogVoss, O.. 1993. Jernudvinding i Snorup i ti¬
den 1.-7.århundrede.Mark ogMontre1993.
Jacobsen. Jørgen A„ 1979. Bruneborg, entidlig førromersk boplads med jernudvinding. Fra jernalder til middelalder.
Skrifter fra Historisk institut, Odense universitet,nr.27.
Kristensen, H. K„ 1944.ØsterHorne Herred.
Krongaard Kristensen, H., 1988. Spor efter guldsmede fra vi¬
kingetiden i Viborg. Kuml 1988-89.
Brøndsted, J.,1966. Danmarks oldtid, III. Jernalderen.
Nørbach, Lars Ch., 1993. Jernudvinding i Danmark ca. 100
f.Kr. tilca.400 e.Kr.- setpåbaggrund afnogleudvindings- pladserogjernudvindingseksperimenter.Lag vol.4-1993,pp.
37-76.
Voss,O., 1991. Jernproduktioni Danmark i perioden 0-550e.
Kr. f.Samfundsorganisationogregional Variation. Jysk arkæo¬
logisk Selskabs skrifter XXVII, 1991,s. 171-182.
Voss, O., 1993. Etjernudvindingsområde i Sydvestjylland. Na¬
tionalmuseetsArbejdsmark 1993.
