Majbøge i Østhimmerland i dag

Majbøge i Østhimmerland i dag

AfAnders Chr.

Christensen

Daoptegnernei slutningen af forrige århundredeogi begyndelsen af dette

nedskrev de første beretninger om majbøgstraditioner, blev skikken regi¬

strereti hele detnordligeogøstlige Himmerlandsamt trestederi det nord¬

vestlige Himmerland.

IØsthimmerlandgik deungealtid istorforventning til pinselørdag. Det

varfor demensærlig aftenognatpå året,hvormangefandt deres udkårne

for livet.-Detgjaldt for hyrdedrengeneomatfå kreaturerne hjem så tidligt

sommuligt.Densidste blev kaldt»Natteravnen«ogblevdrillet med det af

de andredrenge.Dender pinsemorgen fikkøernesidstudvar»Pinsegris«.

Pigerne skyndte sig også med at få malkningen overstået, så ungdommen

kunne samles så tidligtsom muligt pinseaften (1).

Majbøgen blev lavet af ^en eller flere granstammer, der blev samlet og pyntetmed løvogblomster. Menoprindeligvarmajbøgenetrigtigttræ(2), temmelig sikkert et bøgetræ,pyntet med kranse. I løbet af forrige århun¬

drede udviklede densig til mangeforskellige udformninger: Framajbøge

lavetafgranstammer pyntet med løv, med eller udentværstængerogmed

eller uden kranse.

Løvetmajbøgen blev pyntetmed kaldtes»mej«,ogdet ersikkert derfra majbøgen har fået sit navn ogikke fra måneden maj (1).

Nårmajbøgenvarfærdigpyntet,blev denrejst vedstorfestlighed,ogkar¬

lene fejrede det med øl ogbrændevin. Når majbøgen varrejst og dervar

ryddetoppå pladsen begyndte danseni det fri til violin eller harmonikamu¬

sik. Det varedehelenatten ogfortsatte tit indendørenattenmellemførste

oganden pinsedag. Majbøgen skullevogtes,medens nogleaf byensungei

smugskulleforsøgeomde kunnerøve enaf nabobyernes majbøge,oglykke¬

des det, var der storjubel. For at få majbøgen tilbage måtte ^man give brændevin, ellerpenge der kunneomsættestil brændevin eller mad.

Majbøgen blev stående til sankthans, hvor der brændtes tjæretønder

m. m.af.Herblevogsåalt dettræetvarpyntetmed brændt. Inyeretidstår majbøgen kunottedage.

*

Korsformet majbøg, Glerup 1990. Snorene, der forbinder korsets top og arme, erpyntetmed løv. Foto:AndersChr. N. Christensen. 1990.

Ride^sommer i

by

Traditionen at ride sommer i by er der ingen i Østhimmerland der kan

huske.Sidst fandt det sted i Skelund i1879, når dersesbortfra enkeltefor¬

søgpåengenoplivningafskikken (3).

Ridningen foregik om søndagen, hvor alle karlene mødte enspyntede i

hvideskjorterogmedfarvede bånd. I skaren varén særlig flotpyntet, der

var»Sommer«, majkongen, og én var»Vinter«, bajads (klovn) som også

blev kaldt»Askefis«. Han varlige så ilde klædt som»Sommer«varflot.

Ridningen foregik på den måde,atrytterneredistorordentil alle gårde¬

ne,redoppålinie foran stuehusbygningen^ogsangMajvisen,^ogmodtogga¬

veriform af madvarer_{og penge}tilatholdefest for. Imedens skulle »Yin¬

ter«lave så_mangeløjersommuligt.

Majvisen

»Dengamle majvise« eller »Den verdslige majvise« kendes kun fra Him¬

merland _{og er}dér aldrig blevet fortrængt af »Den ^nymajvise« eller »Den kristelige majvise«,somikkeersånyendda. Detældste kendte trykaf den

erfra 1646 (4), og den vandt især udbredelsepåSjælland, men også i Jyl¬

land. Menefterhåndensomskikkenmedat»ridesommeriby«forsvandt,

havde »Dengamle majvise« ingen funktion længere. Denerkun bevaretaf enkeltpersoner,derkan brudstykker af visen i familietradition.

Nyere

indsamling

I _mange af de ældre optegnelser ermajbøgstraditionen beskrevet som en uddøende skik. Skikkenerdaogsånuforsvundet i den nordligste del af Øst¬

himmerland modLimfjorden, men i den midterste del har den overlevet.

I 1982 gjorde jeg ^sammen med museumsleder Niels Jørgen Østergaard

det førsteforsøg påatregistrere majbøgens udbredelse i Østhimmerland.Vi besøgte 15 byer, der havdemajbøg. Denvardog stjålet i detreaf byerne.

11986foretog jeg den første systematiske registreringjegvari 43 byer for

at fastlægge skikkens yderområder. På denne tur registrerede jeg 22 byer

med majbøg, hvoraf 4 blev stjålet i løbetafnatten.

11990registrerede jeg 20 byer med majbøge, hvoraftrehavdemistet de¬

resi løbetafnatten. I Helium kom dendogtilbage i løbet afmorgenen.-1

alt 29byer har inden for de sidste årtier haft majbøg.

I dag^er skikken afgrænsetafLindenborg

Å

skov.

De

forskellige festtyper

IØsthimmerlandhar depinsefester, hvor deropsættesmajbøg, udviklet sig forskelligt. Der^er store offentligearrangementer, som i nogle tilfælde ^an¬

nonceresi aviserne oghar karakteraf folkefest, hvortil folk også kommer frademindrebyer. Yeddisse festererderaltid offentligt bal. Majbøgen rej¬

ses mellem kl. 17 _ogkl. 22 og pyntningen samt rejsningen organiseres af

både unge ogældre.

Desudenerder mindreprivatearrangementerismå byer, hvormajbøgen

først bliverrejstommorgenen mellem kl. 4 ogkl. 8, oghvor den indtil da ligger skjult og klareteller andet sted i nærheden af det sted, hvor festen

holdes. Disse arrangementerkan yderligere opdelesitogrupper:Denene, hvor det kunerden voksneungdom derorganiserer festen, laver majbøg^og

Majbøgen rejses ved hjælp af kran iBlcen-

strup, 1990. Foto:An¬

ders Chr. N. Christen¬

sen.

fester natten igennem i en garage, et værksted eller lignende, imedens majbøgen ligger i nærheden af det lokale, hvor festen foregår, så dener nem atvogte.Denanden, hvor byen^ersålille,atbådeunge ogældre måhjælpe

hinandenforatværenokomatpynteogrejsemajbøgen. Derersåfå tilat vogtemajbøgen,atden mågemmespåetsikkert stednattenigennem indtil pinsemorgen.

Folkefester

Generelt ^erder sket en visudvikling i majbøgsfesterne i Østhimmerland,

fraat væresmåfestertilatblivestorefolkefester. Til disse festerkommer derfolk frabyer, der aldrig har haft majbøgs-skik,samtfolkframindre^na¬

bobyer, dertidligere har haft traditionen. Efterhånden ^somdeungebliver

færre tilatforsvaremajbøgen,erde blevettrætteaf detstorearbejde,^som

efternogle få timers forløb resulterer i,atdefår majbøgen taget.

Derforerdet, atungdommen i Fræererbegyndtat tagetil GI. Skørping

ogholdepinsefest dér.Detobyer har ellerstidligere kæmpet bravt mod hin¬

andenforatstjæle hinandens majbøg. 11982 havde deiFræerhaft majbøg,

menden blevogså det årtageti løbet af aftenen (5). 1 1986 havde ungdom-

men ikke sat majbøg,men nogle børn havde selv laveten lille majbøg, på

kun 2-3 m. Børnene fortalte, at den voksne ungdom var taget til GI.

Skørping foratholdepinsefest (6).

Detsammeharværettilfældet i flere afsmåbyerne: ISmidieblevmajbø-

genaltidtagetaf deungefra destørreomliggende byer, Bælum, Solbjergog

Kongerslev. Detblev ungdommentrætaf, så siden 1920rne har de ikke sat majbøg i Smidie. I Askildstrupvar manogsåfor få tilatforsvare majbøgen,

såtraditionenophørte omkring 1970. Det skyldes også,atderi de sidste år

varfor meget slagsmålog ballade.Dervaren derfik smadret ansigtet, og brillerne blev slået ned i asfalten. De _unge tager nu fra Askildstrup til Blænstrup, hvor derafholdes teltbal(6).

Majbøgstraditionen har udviklet sig til at blive folkefester, f.eks. i GL Skørping, St. Brøndum, Blænstrup, Terndrup med flere:IGI. Skørping blev

deri 1986 lejet et stort dansetelt, hvor der udpåaftenen kometorkester,

somspillede detmesteafnatten. Dervaropstillet boder, hvor der kunne

købespølser, is,ølogsodavand.Til denne fest kommer der ogsåenhel del

folk fra de omliggende byer, der ikke har majbøgstradition, især fra Skørping (stationsbyen) (6).

ISt. Brøndum erdet borgerforeningen, der står bagarrangementet. Det

blevi 1986 annoncereti Skørping Ugeblad:

MAJBØG

■

I

St. Brøndum

LØRDAG DEN 17. MAJ

ca.kl. 17.30: Majstangen rejsespåtorvet.

Opvisning af folkedansere.

Kl. 20.00: Fest iforsamlingshuset (Medbring madkurv)

Gratisadgang. Borgerforeningen

I mangeårharmaniSt. Brøndum kappedes med de andre byeromatrejse

denhøjeste majbøg,og manhar da ogsåhaft denstørsteidesenereår. Nuer

majbøgensåhøj,atden mårejses ved hjælpafenkran. 11986varbøgen18

mfrajorden tiltoppen,ogdenvarplaceretinogle nedgravede kloakrør (6).

I Blænstrup er majbøgen også blevet så stor, at den må rejses med

kran(7).

I debyer, hvor der er en kro,ermajbøgen oftest placeret i nærheden af den,f.eks.i Bælum, hvor den står foran kroen. I Astrup står den på pladsen

i nærhedenafkroen, sådenerletat vogte,oghvor deterletatfå forstærk¬

ning. I 1986 varder stadigunge mennesker på kroen kl. 6.30,og enaf de

unge fortalte, at han havdeværet igangi 24 timer, ^ogat derhavde været omkring 100 mennesker til bal på kroen.

Festen iRebild

Spillemandsmuseet i Rebild arrangerer også en traditionel østhimmer-

landsk pinsefest. Her er det ikke Rebilds lokale befolkning der deltager,

men dansere_ogspillemandsinteresseredefra et meget stortområde. Flere

kommerendogfrastørre byersomÅlborg,

Århus

nonceresogsåiSkørping Ugeblad. Man starterkl. 15 med at tagei skoven forathentebøgegrene,hvorefter majbøgen pyntes.Der danseskl. 20i det

fri ommajbøgen,og derefter fortsættes ud pånatten imuseets sal (6).

Desmå

byers fest

Derer enrækkemindrebyer, hvormajbøgen førstopsættesud påmorgen¬

stunden. Den bliver lavet omaftenen _ogsågemt et eller andetsted tilom morgenen.Derertogrundehertil: Enten^{er man}for få til atforsvare maj¬

bøgen, eller ogsåtagerdeungetil bal i^en af de omliggendestørrebyer.

IHeliumfortalteendreng,äthvis der^varmajbøg i Torup,villedenførst

være rejstom morgenen, da de varalt for få tilat vogte den (5). I Helber-

skovbliver denogsåsatopkl. 4om morgenen,efter^mankommer hjemfra

bal. Derkniberdetnugevaldigtmed den voksne ungdom (1986) (8). I dag drives der kun tre gårde i byen. En meddeler, der var med til at sætte majbøgopi 30rneog40rne, fortalteatderingen mangelvarpåungei ældre tid.Dervar mereend 30 karleibyenogmajbøgen blev satopfør det blev

mørkt(9). En af deunge i byenvarmeget i tvivl om deri 1986 ville blive rejstenmajbøg,fordi nogle af deunge vartaget i sommerhus. Det ville så

væreførste_gangi mands minde, med undtagelseaf krigsårene, atderikke

ville være rejst majbøg her (10). ^-Dogkunne det registreres, at dernæste morgen varrejsten majbøg på »bjerget« i Helberskov (6).

I dager der en række byer, hvor ungdommen organiserer opsætningen

om morgenen,nemlig i Tisted, Helberskov, Solbjerg, Lille Brøndum med

flere. I Solbjerg blev majbøgen i 1986 rejst kl. 5 om morgenen og i Lille

Brøndum blev deni 1982rejst kl. 8.30, her havdemangemtden underen

lastvogn natten igennem. Men i 1986 må nabobyerne have fundet ud af,

hvor denvargemt,for der blev ingen majbøg rejst i LilleBrøndum. Dervar

gravet ethul, menpinsemorgen kom der aldrignogen majbøg deri (5) (6).

Endeligerder de steder, som erså små,atderertaleomgårdlag. Herer der naturligvis ikke ungdom nok. Derforerfamiliernenødttilat gåsam¬

menforatværenoktilatlavemajbøgen. Det harværettilfældet i Møldrup

ogRav. IMøldrup blev den i 1982 rejst kl. 6.20,meni 1986og1990varder ikke majbøg inogen af detobyer (5) (6) (7).

Private

fester

Herudovererder denfesttype, hvor deltagerne spisersammen ogderefter

fester natten igennem i et værksted el. lign.; den er ikke så gammel. Man

havdei 1986gjort det i Korup i de sidste fem år,menfør dentid havdeman omaftenengemtmajbøgen, imedensman vartil bal ienaf de omliggende byer.Tidligerevarder balmangesteder, bl.a.i Terndrup, Skelund, Bælum

ogHadsund. I de ca. ti år, manhar festet i etværksted,spist sammen og dansettilbåndmusik, harman som enaf deltagerne i Korup udtrykte det:

»Haftdetskideskægt« (11). 1 1986 skulleman være ca. 50til spisning, plus

dem dersenerekomfra bal udpånatten.

IGlerup holdesfesten på lignende måde ietlokaletætpå det sted, hvor majbøgen ligger. Majbøgen sættesiGlerup ^op kl. 5 om morgenen, efterat nogle unge har gået rundt i byen med trommer(6). I Korup rejses den

kl. 6.

Deteriøvrigt forholdsvisnyt i Glerupat dækkeoptil spisning; førhen

drakman sammenogtogtil bal ligesom i Korup (6).

Tendensen i de mindste byer er, at deltagerne i festen fra isærat have

væretmellem 14 og25 år bliver ældre^ogældre.Størstedelen^erefterhånden

mereend 20 år, ognu deltager ogsågifte ^ogældre, hvilket varutænkeligt tidligere. En anden tinger,atdeltagerneikke kun kommer fra de respektive byersomf. eks. KorupogGlerup,for i så fald ville de ogsåværealtfor få til

atforsvaremajbøgen. I Korup deltog der i 1986folk fraHobro, Brønders¬

lev, Brovstog

Ålestrup,

sted har de også majbøgstraditionen, men ham der deltog derfra, havde

væretkarli Korupogføltesigmereknyttet til deungedér endtil sin egen

fødeby.

Pinselørdag vender næsten alle unge med tilknytning til deres hjemby hjem foratdeltage i festennattenigennem. Den dagerfor nogle lige såvig¬

tig somjulen atkommehjem til. Til pinse kommer alle hjemforatmøde

deresjævnaldrendevenner;julen derimoderfor familien (11).

Forsvare _{og rane}

majbøg

Der gøresalt muligt forat forhindre, atandre skal stjælebyensmajbøg. I

Helberskov harmanfragammel tidsat etkorsi bunden af majbøgen, så den

var sværatruske_op.Skulle dentages,måtte denentengraves opellersaves

over(9). En ældre meddeler, dererfødt i Als, har i sin ungdomværetmed

tilatsavemajbøgenoveri Helberskov. Det lykkedes dog ikkeatfå den med hjem til Als, for inden da havde helberskovernefåetsåmegenforstærkning,

atkarlenefra Als måtteflygte ud af byen (12).

ISkørping harmanetlignende kors i bunden af majbøgen,ogdet hul der

graves til den erogså korsformet, med en diameter på ca. 3 meter. Hver

korsarm der blivergraveter ca. enmeterbred,ogdybdenergodt halvanden

meter(13).

For at forhindre, at den bliver stjålet, kan ^man sætte ståltråd, arme-

ringsstål eller pigtråd om den nederste del af majbøgen. I Terndrup var

majbøgens nederste del omvundet medpigtråd i 1982 (5),ogi 1986varderi Astrup sat armeringsstål i majbøgensnederste del. Det vargjort, fordi de

åretførvarudsatforatfåmajbøgenoversavetmedenmotorsav.Enretny måde dergårlynhurtigt. Inden der kom folk til, varden savet ned og an¬

bragt påtagetafenbil ogkørt væk (7).

I St. Brøndumvar manogså udsatforatfå majbøgen nedsavet. Det kom i avisen, damanikke i årevis havdeværetudsatforatfå ødelagt eller stjålet majbøgen i St. Brøndum. Majbøgen, der stårmidt i byen,^ersåstor atden

ville kunne forvoldeulykke på menneskeroghuse vednedsavning. I dette tilfældeskete derdogikkenoget(14).

De ungei Korup fortalte,atdetblivermere og merebesværligtat tageen

majbøg. Efterhåndenerde så godtbevogtede,og mangestedererde blevet

såstore, atde ikkeertilat transportere. Istedetforat tagehelemajbøgen

medtagerde undertiden kun kranseogflag: »Deterligesomforatbevise,at vi har_{været og}besøge dem, så nårvi kommer hjem, binder vi deres kranse

neden under vores egne«(11). Det var derfor, der ^vardobbelte kranse på Korupsmajbøgi 1982. Hvis deunge ersåheldigeatfå fat i^enmajbøg, bli¬

verdenplaceret vedsiden afens egen.Så heldig harmankunværeténgang iKorupinden for de sidste årtier.Dahavdemanfået fat i majbøgen fra Gle-

rup, så der pinsemorgen stod to. Hvis man var så uheldig at miste sin majbøg, måtte manhurtigst muligt prøve at få den bragt tilbage. Det har Korups ungdomværetnødttil fra Tisted, VeddumogSolbjerg. Kun ét åri

mandsmindeermajbøgen ikke blevet rejst iKorup.Imedensdeunge vartil bal,ogde troedemajbøgen^vargemt etforsvarligt sted, blev denfundet af

andre _ogsavet i småstykker: »Lige til at puttei fyret« (11).

Sammenstød_og

slagsmål

Bliver majbøgen beskadiget, må den straks repareres. I Korup var de så uheldige i 1985 at få majbøgen knækket, danogen forsøgte at stjæle den,

menalligevelmåtteopgiveat transportereden.Derfor blevdenlappetsam¬

men ommorgenen(11).

I Solbjergvarmajbøgen i 1982 blevet delvis ødelagt. Det må ogsåvære sket ved _{at nogen}harforsøgtat erobre den, så den erknækket ogderefter sammenlappet (5).

Det kan give voldsomme sammenstød, når man forsøger at røve en

majbøg i enaf nabobyerne, eller nårmanmåforsvare sin egen.Rygtetvil vide, atderaltid erøgetberedskab af lægerogsygeplejersker på Terndrup sygehus pinsemorgen foratlappeofrene efternattenskampeommajbøge-

ne.Deterdog kunrygter. Ivirkeligheden har der aldrigværetflere påvagt end normaltpådet østhimmerlandske hospital.»Menvi har da afogtil fået festdeltagere ind, der havde fået nogle ordentligeøretæver,« smågrinersy¬

gehusetstidligere overlæge (15).

IKorupfortaltedeungei 1986,atdei de sidste 3-4 år ikke havde haft så hårrejsende slagsmål, men for 10-15 år siden var det slemt. Det var så slemt,atderi forbindelsemedetslagsmålomkring majbøgen blevenmand

slåetihjel fra St. Brøndum (11). GI. Skørping majfest blev forsidestof på alle

landetsaviserpinsedag1989,nemligdaenaf festdeltagerne hentede^enrif¬

fel_ogskød påtoaf festdeltagerne. Ingen døde,mendetosåredevari livs¬

fare_ogblev bragt til

Ålborg

St. Brøndum skal have en af de stolteste majbøgstraditioner i Øst¬

himmerland, og det skalvære en af deværstebyer atkommeind i. Kører

manind ibyenpinselørdag, skalmanentenkendenogenellerhurtigst^mu¬

ligt køre igennem byen.

Førhenvardet altid folk fra St. Brøndum, der komtilKorupi lastbilerog medspader(11). Detvarogså dem, dernæstenhvert år erobredemajbøgen

ved Spillemandsmuseet i Rebild, som er et let offer, fordi gæsterne dér sjældenterparattilatlægge sig i slagsmål. Derfor har majbøgen aldrig imu¬

seetshistoriefåetlovtilatståtilpinsemorgen. Selv når den harværetlavet

af metalrør dervargjortfast i beton,erden blevetbrækketafogstjålet. Et

årvarder énafspillemændene, der vedatforsvaremajbøgenbrækkedeen arm, og enældremandblev slået ned, da han blandede sig i slagsmålet (14).

De ungei Korup harværetudsatfor,atfolk har sloges med kæppeogligele¬

des slåetpåbilerne med dem.

Et årvarderogsåen, dervaruheldigatbrækkeen arm, og enanden fik

sin voldsomt i klemme i en bildør i Glerup, da de hurtigst muligt skulle

væk. Han nåedeikke atkomme heltind ibilen, førdøren smækkede.

IGlerupvardeungefra Korup udsat for, da de havde fået majbøgen på tagetafenpersonbil, at to mandsprang oppåtaget af bilen og holdtfast

indtil de kom til Korup,en strækning på godt 4 km (11).

Korupsungefortalte,atde i de sidste 3-4 år ikke havdeværetudsatfor

voldsomme slagsmål, men det kom dei løbet af pinsenat i 1986. Aalborg Stiftstidendebragte denne notits, tirsdag d. 20.maj 1986:

»Slagsmål omkringmajstang. Korup: Dengamle tradition med at rejse majstangen i pinsen udviklede sig tilet størreslagsmåli Korup. Ifølge de gamle skikke skal nabobyernes ^unge forsøge at stjæle majstangen. Det forsøgteen gruppe ungefra Kongerslev også,^mendennegangendte legen

medat blive alvor. En af de involverede mistedeadskillige tænder i det

storeslagsmål« (17).

Majbøgens form

Indtil forgodt 25 år siden varder bevaret to retforskellige majbøgstyper.

Den korsformede meden kranspå hverarm, som kendesi dag, ogén der

kun bestod afenmastuden kranse_ogtværstang.Densidstnævntetypefor¬

svandt i Helberskov omkring 1960, hvor der nu også er majbøg i kors- form(9). Men også i Als jia^man haft en majbøg, der ikke varkorsfor-

met(12).

Selvommajbøgen alle steder i Øst-Himmerlandnu erkorsformet,erder alligevel storforskel på de enkelte byers majbøg.

Som før nævnt varierer de i højde, fra 1,5 meter til 18 meter, fra små majbøge,^{som er}lavetaf børn, til demeget store,hvorder skalmangemand

tilatrejse den, ellersomdenstørstei St. Brøndum, derer18meterogbliver rejst med kran (6).

Deflestebyerermeget trooverfor deres majbøgs formogproportioner,

andrebyer kappesomatfå densåhøjsommuligt. Hvisenhimmerlænding

fraenegn,hvor derermajbøgstradition, seretbillede afenmajbøg, vil han altidkunnegenkende den,som erfra hansegenby.-F.eks.er mani Korup megettrooverfor proportionerne. Der bliver målene altid deltopi tredje¬

dele. Der skalvære2/3 frajorden til korset,^og1/3derfra tiltoppen.Hveraf

korsets armeskal så ogsåmåle 1/3 af majbøgens højde. Det vil sige, hvis majbøgen er 9 meterhøj (i Korup er majbøgen 8-9 meterhøj), skal der

være6meterfrajorden til korsets midte, 3meterderfra tiltoppenoghver

armskalvære3 meter:»Deterikkenogetmangårmed målebåndogmåler.

Deternogetmansiger:Nusættermanden der, derernogleperspektiver i

det. Det_synes vi« (11).

Majbøgensformogudbredelseidag.□Denkorsformede majbøg.▲Korsfor-

met, hvor korsetsarme erforbundet medensnor, dererpyntetmed løv, til

korsets top. oKorsformet, hvor korsets arme erforbundet meden snor, der

ikkeerpyntet, til korsetstop. (Reproduceretmed tilladelse fraKort-ogMa¬

trikelstyrelsen A213-91).

Det,dergørmajbøgeneforskellige,er omdepyntesmedblomster ellerej,

omdererflag påoghvordan deeranbragt. Pånogleeranvendten snor,der

som regelerpyntet med løv,frakorsetsarmetilkorsetstop.

Af de 15i 1982registrerede majbøgevarderomtrentlige såmangemed

blomstersomuden.

Meni1986, hvorjeg registrerede 19forskellige majbøge,varderkunan¬

vendt blomsterpå de 12 (5) (6).

Ideflestebyererderingenkønsopdeling,nårmajbøgen laves,meniGle-

Densidstepyntningafmajbøgen iGlerup, 1986. Hererdet kunpigerne,der

pyntermed blomster. Bemærk konen yderst tilvenstre, somikke kunne lade

være medathjælpe til, varellers kun tilskuersammen medsin mand, men havdetidligere deltagetimajbøgsfesten.Foto:Anders Chr. N. Christensen.

rupoplevedejeg,atdetvarpigernesopgaveatlæggesidste hånd på den ved

atpynteden med blomster. Her trak alle mænd sig tilbageogpigerne alene udførte detsidste,og detvarogsåtilfældet i Korup i 1990 (18). ^-Detvari øvrigtmorsomt atsei Glerup,atdervar enaf tilskuerne, åbenbartenkone,

somtidligere havdeværetmed, derikke kunne ladeværemed athjælpe de

ungepiger. Dervardogcirka halvdelen af pigerne, der blev demonstrativt siddende, da mændene sagde,atnu vardet derestur(6).

Enlignende kønsopdeling eksisterer i GI. Skørping. Hererdetikkepynt- ningen med blomster, for det brugermanikke der,mendeteraltid pigerne,

der stårforatbinde kransene(19). I Korupvardet også pigerne der bandt

kransene.Åbenbart ^engammel tradition der findes i de ældre optegnelser

oghar overlevet i de nævntebyer (18).

Deterdetmindste antalmajbøge, der^erpyntetmedflag. 1 1982^varder

ottederikkehavdeflag,og syvder havde.11986varderigensyvmedflag,

og12 uden.-Dekanværelidt forskelligt anbragt. Oftesterder anbragttre flag, etpå hveraf korsetsarme ogetitoppen. Men der kan ogsåvære an¬

bragttoikorsets midte. Begge former findes kombineret iKorup. Derhar

manfortalt, atmanhar lånt(stjålet) flag fra andre byers majbøg.-Endelig

kan flagene også væreanbragt midt på korsets arme oghænge ned derfra

somi Bælum (5) (6).

Deflestemajbøge haren snor,dererpyntetmed løv,fra korsetsarmetil

detstop. -Dethavdei 1982 11 udaf15,ogi 1986 12 ud af 19 majbøge. -I

Siem harman dogenmellemform, hvorsnorenikkeerpyntet. Sådan var det i 1982 _og 1986, men dog ikke i 1990. I Rebild havde man samme

majbøgstype i 1986 (5) (6).

Denmestenklemajbøgerden, der bestårafetkors medtokranse. 11982

varderfire_ogi 1986fem af dennetype.Det varisær i devestligste byer af

området i Østhimmerland,hvor derermajbøgstradition. Den enkleste af

alle havdeingen kranse. Detvartilfældet iTorupi 1982,ogmajbøgen i Hel¬

ium i 1986 havde helleringen kranse. Den havde de dér lavet speciel vedat sætte etjuletræ itoppen (5)(6).

Løvet på majbøgene erbundet af almindeligt bøgeløv, dog kan dele af majbøgen enkelte steder værebundetaf blodbøg. Detsynesat væretradi¬

tion iBælum(6).

Eftertiden vil ikkeværeitvivl, hvisdeseretbilledeaf majbøgen fra Kon¬

gerslevi 1986og1990, da der på denvarmaletetskilt med byensnavnsamt årstal(6) (7).

Afslutning

En afårsagernetilat skikken har overlevet i Østhimmerland kanvære, at mangeaf gårdene på trods af udskiftning stadig ligger inde i landsbyerne.

Egnen harheller aldrigværet særligt påvirket afreligiøse retninger som f. eks. Indre Mission ellerGrundtvigianismen. Kun i byerne AlsogHelber-

skov har derværet enstærkafholdsbevægelse, ^men i dag har den ikkestor betydning.

Selvommajbøgen har udviklet sig til en vis ensartethed i de forskellige byer i Østhimmerland, er der alligevel plads til byernes egnevariationer.

Hverby harsine stolte traditionerom,hvordanmajbøgen skalseud,men

alligevel sker der små forandringer hvert år. Landsbysamfundet har også i

de sidste 40 år ændret sig kolossalt, fra at størstedelen afungdommen i landsbyernevarbeskæftiget ved landbruget, til i dag hvor det kun^erganske få, der arbejdersomfuldtids landmænd. Nuerdeungenødttilatrejse tilde

størrebyerforatfindebeskæftigelse.Denneudviklingersketsamtidigmed

atfesttraditionerne derknytter sig til majbøgen har ændret sig fra atvære lukkede festerudelukkendeforlandsbyernes unge tilatvære en fest, ^man

venderhjem til foratmødegamlevenner.Ellermanbesøgervennerienby,

somharmajbøgstradition. Endeligerder så de byer,hvor festerne har ud-

Korsformet majbøg i

Siem 1982. Herer en snorfra korsetstoptil

dets _{arme, som} ikke

er pyntet med løv. I

snorenes ender hæn¬

ger kransene frit.

Foto: Hanne Søholt Foged. 1982.

viklet sig til folkefester med langt ^over100 deltagere,hvortil der kommer deltagere fra omliggende byer.

Forudenforståendekan det virke stærktatopleve,høre eller læseom de

voldsommeslagsmålogdrikkeriet, der hører skikken til. Men jegeroverbe¬

vist _om, at var slagsmålene og drikkeriet der ikke, var der heller ingen majbøg. Det centrale ved festen^er,at deter envågenat, hvor detervigtigt

sammenat være oppe til daggry forat forsvare sin^egenmajbøg ^og forat

forsøgeatrøvenabobyernes. Deterde elementer der hargjort,attraditio¬

nenhar overlevettil i dag. Det harskabt sammenhold, der har givet fælles oplevelserfor livet.

Noter:

1 DFS 1906/43.Egneerindringer af lærerhustru Laura Vestergaard, Funder. Nedskrevet 1959.

Meddelerenvarda 58 år. 2 E. T.Kristensen: Gamlefolksfortællingeromdetjyske almueliv.

Tillægsbind IV. (Århus 1900-02), 17. 3 DFS 1906/45 B IIIsamt 1906/3: Poul Lorenzen, 1929-30. Eft. A.67,18. Erindringfra Skelund efter husmand Lars Nielsen Gade. Født 1851.

4 Nils Schiørring: Det 16. og17. århundredes verdslige danske visesang. (Kbh. 1950), 98.

5 Egen dagbog. Opt.fra Østhimmerland 30/5 1982. 6 Egendagbog. Opt. fraØsthimmer¬

land 14-15/5 1986. 7 Egen dagbog. Opt.fra Østhimmerland 2-3/6 1990. 8 Egenspørge¬

liste vedrørendemajbøg-skikken i Østhimmerland. Besvaret af Jørn Lybech, Helberskov, f.

1961.Opvoksetsammested. D. 17/5 1986. 9 DFSmgt.GD. 1986/37 gdm.Kristian Vedsted

Olesen, Helberskov, f.sammested 1921. 10 SamtalemedJørnLybech, d. 17/51986 i Hel- berskov. 11 DFS mgt. GD. 1986/39. Jens Justesen, Hobro,f. 1952 (opvokset i Korup)og

Bjarne Buus Nielsen, Korup (fødtogopvoksetsammested). 12 DFS GD.mgt.1986/38 Kri¬

stenFrederiksen, Alssogn,fødtsammested 1905. 13 Fotoog egneiagttagelser. 14 Med¬

deltaf museumsleder Niels JørnØstergaard, Spillemandsmuseet, Rebild. 15 Aalborg Stifts¬

tidende, 2/6 1990: Dansogkampommajstangen. Af: Grethe Mill. 16 Samtale med gdm.

NielsBundgaard, GI. Skørping. Fødtogopvokset der, hvor han driverengård. 17 Aalborg Stiftstidende 26/5 1986: Slagsmål omkring majstang. 18 Foto 1990. 19 Samtale med højskolelærer Arne Døssing, Bækkedalsvej, GI. Skørping.

Summary

The

maypole tradition

Himmerland today

InHimmerland-theregion in northern Jutland between Limfjorden andMariager fjord-

peoplearestill upholding the tradition of raisingamaypole, called»majbøg« by the locals. The firstsyllable »maj«isanancientDanish word for leaves. The second syllable »bøg« is thetree from which thepole is made. This article isa surveyof existing practices.

ThemaypolewasnormallyraisedonSaturday evening before Whitsun, although todayin

somepiacesit isnotraiseduntil the morning of Whitsun. Thecustomof raisingamaypole has

notdisappeared, although theareain whichit is practised today is somewhat smaller than it

was100years ago.The maypolefestivitiesmayhave become less elaborate but each villagestill hasitsownproudversion of the practice. Originallyacelebration exclusivelyfor village youth, thefestivities havenowdeveloped intoopenparties whereeveryoneis welcome.

Oneof the mainpractices of Himmerland is the vigiloverone'sownmaypole thenight be¬

foreWhitsun,while attemptingatthesametimetosteal the neighbour's maypole. It iscon- sideredagreathonourtohave theneighbour's maypole standingnexttoone'sownthefollow- ing morning. Needlesstosay,thiscanonly be achieved through considerablecunning; itmay, however, also leadtorowdyfights.

Although traditionalpractices ineasternHimmerland have changedinthecourseof time, they^arestill dynamic and alive, having been adaptedtothe needsofthesociety in which they

arefound.