Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Laurberg, Peter.; af P. Laurberg.

Titel | Title: Ledetraad ved den første Underviisning i

Naturvidenskaberne

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendal, 1824 Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 98 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

/

130021666019

^ , >

i

W M Z M '

' ' >

-

' . ^ 77.' ^

' '

^ ..

.'. .7. ' . .

, . / . ' 7 - - . '

. ' ' . - 7 . 7 . . 7 ' 7' ^. > ' V - ^ ^

s . ' . 7 ' ^ ' "

- O - . . .

UW > .- ' / ^'

i s -.

V .

. 7

?77

^

' W ' -

v

7 7 7

M

5

W M ' ?

^ > " > ! - . ! . - ' - ^ 7 7. ' ^ . ».

^ ? . / ' - . . . -' >' ' ' .-'i ' ' -' > , ^

. > - . 7 ^ . . . 7 .

f ' M ' . . ,

- c ' ^

. . . . .. < . / / ' ^ 7 '-

-6 >- ! - . '- ^

' ' s, 7 -

' . - 7 7 7 7 7 M 7 ' ' 7 ' 4 .

. - 7 7 v ,

x . '

'.' '-<^-

7 7 / 7. . . ^ 7 . . 7 - 7-' - 2 M 7 7 > ^" . - . - 7.. < .t 7 7 7 ^ . .7 ^

. . - . M 7 - 7 > L 7 7 ,

> 7 < < D - X - / s

' M K

T . > 7

4. ^

^ 7 ^ 7 ! 7 7 - .

i»7. ^{' <}5^{7 . ^}

' « » s

' V . E I '- >

' , > 7 7

/>

E , . -

'

^ - 7.-^,

--

^ ^E.

^ ^ '

' ' ^ -

- ^ > '

. ' ' 7 . , v > ^

^ . ^' . > ^ - / a . ^ ^ ' " "

/ ' . X - '

- 7 7' > ;

- ^ F ^ 7 ,'

- 7 , " ' > ^

" « K

S L ' k ^

. - M M

i '

M M - '^.^7-7

- M Z

' 7^, ^. 7

> x

^°'' ' -7 '7 / E ... ^

. " . > , . ^ ^ ^ ,

'-' ' ^ ^{. .} -.' .'i'

^ - ^ /L

.-. . 7^ >-

! ' . ' . > 7 . / ;

7. ' . .

?-. .. .. .

>'. >.

.7!

r ' . 7 ' . '7 / kt>'.

/

. >

«>

^ »

/

^ -^,'7

< X.

< -. - . V>^' '77

. ' S

V ! . ^

t « 2 . ' '

- 7 M

' § 4 -L ' '-

: V ^{? '!}

t ' M . - '

^ ' X,.

r . '.''

MfL

7 7, -

>/'

,. E7

/ ^.

... ^ .

N,.

7

W»h ^{. ' - , ' ^ E}

V .'i ' ^

TE. ' i "

) ^ >. '

- - v . . ' .

V M - ' ' -

L<.i.,'>.'« . .^. . /- " x . . <

. - - - . . ^{. . ^ 7.}

.»

i. ^

/

^ . . . .

. 7 .

'.> ' V.

7, . .. -

-^ . - . 7. 7 .. -^ .7 '. ,.

^ - > - ' ..

/ -7l ^ 7 L ' ?

' .. ? . >

-7 " " 7 > 7

> < L .

M

^ ',":sz>',; v . . . . .

" 'U^ ^... '^7-M./' '" ^{7 ^ 7}

E ' - > > . ' - / ' 7.

- 7 ^ 7 . . . / / - . -

X -> -' > °! .»-,'

> .

1 ^ '

.... - » 7 7 '

..-

.r -.-.___ 7.^.

M 7 7 / ^ s '

' - - 7 .7 ^ 7 7 ^ ^ . . . 7 , . . . / .

' 7 .

7

i ; « W ^{. .}

- 7. 7 ' 7 7

. . .

^ , - 7. ' ^ . i

- ' . . -

7' ! ." >

7 / > ' 7 <

M I M .

W H

7

.

4

W

7

H W j?'r^'' ^^{' ' '}

^ M . . > ^ ...z .

- > .- - /

-

. 7 ^ . / . . . 7

- . M

^ . ' 7

.1 >' 7

M»MLS

7 7

-^ ' 7) ' - ' t . v't. >'"4"

' . ^ 7 . ^

tL L

.

^ X

L e d e t r a a d

ved

den fsrste Underviisning

x-, U

r

N a t u r v id ensk abe rn e.

«

l V

P. Laurberg,

ordineret Catechet.

Kjobenhavn.

Trykt paa den G y l d e n d a l s k e Boghandlings Forlag hos C h r . G r « be.

- .

1824

.

»

l

F o r t a l e .

jeg erfarede ar der sidste Oplag a f Thieles lille Udrog af Narurlreren og Naturhistorien, som her bliver b rugt, v ar udsolgt', og ingen Exemplarer deraf mere vare ae faa e , bestemte jeg mig ril ar udgive ncrrvrrrende Lederraad, ril B rug ved den fsrste Underviisning i Naturvidenskaberne for Ung­

dommen her i Borgerskolerne.

Jeg fandt mig dertil saameget mere tilskynder, som jeg under Brugen a f Lhieles Udrog havde (for ar gjsre samme, da den engang v ar bleven indfsrc

i Skolerne, fuldstændigere, alrfaa ogsaa brugbarere) forfarrer nrervcerende Lederraad, der hvad N a tu r­

historien angaaer for der meste er uddrager af Fun-

I

kes, og lagr den ril Grund ved Undervisningen i

> ' .

derre Fag. V a r der alrfaa nsdvendigr ar en nye

Lærebog heri maarre indfsres, rroede jeg der rig ­ tigst ar Ungdommen fik en saadan i Ha-nde, med hvilken den ikke var ganske ubekjendr, og som al­

sene deri er forfkjellig fra hiin Hedste og mest bru­

gelige a f derre Slags Skolebsger, ar den er mindre vidrlsfrig (hvisker Skoleungdommens T a rv her ud- krcevede) men alrsaa ogsaa mindre kostbar.

Maaree da mic Vnfke, ar gavne saameger mue- lig t den mig betroede Ungdom, vorde opfyldt, og maacre jeg tillige bidrage lider r il, ar gavnlig Op­

lysning andensteds kunde vorde udbredt, v il jeg an­

ses min Tid herpaa vel anvendt og mit Arbejde rigelig belsnner. Som ee ikke allene behageligt, men ogsaa gavnligt Hjelpemiddel ved Naturhisto­

riens Lcrsning, troer jeg ar burde anbefale den Sam ling a f Kobbere, som a f Hr. Sebauer er udgiver og som faaes i den Syldendalfke Boghandling for s

- /

Rd. 88 si. sorr og 7 Rd. 48 si. illuminerer.

Skanderborg i 1823.

N a t u r l « r e .

«

<

1

' - L

/

t

/

paa, er foruden Himmellegemerne S o le n , M aanen S tje rn e rn e , vor Z o rd o. s. v . ogsaa Luften, Zlden Lyset og Vandet fornemmelig at regne.

§. i. Om Hi mmel l egemerne.

Uagtet den lange Frastand, hvori vor Jordklode staae t il de andre Himmellegemer, vide v i dog med temmelig grundet Vished at nogle iblandt dem ere Kloder, ligesom den v i beboe, andre derimod S o le , ligesom den S o l der lyser og opvarmer vor Z o rd . D e t fsrste S la g s kaldes P laneter eller Omlobs S tje r n e r , fordi de ligesom Zorden bevcrge sig, det sidste S la g s kaldes Fixstjerner eller faste ubevægelige S tje rn e r, fordi de have denne Egenskab tilfælleds med S o le n .

D e r gives endnu et tredie S la g s S tje rn e r, som t il Forskjel fra de andre kaldes Cometer. D e sees kuns sjeldcnt, ofte under forskjellige Skikkelser, indhyllede i Taage, og forsynede med en lang lysende S va n d s eller H ale. D e bevage sig ligesom Planer terne omkring S o le n , men beskrive en B ane om denne der er meget forskjellig fra hines.

S o le n sa'avelsom Fixstjernerne og Planeterne ere langt storre end de formedelst deres lange F ra ­ stand synes at vare. Saaledes er S olen 1,435000 Gange stsrre end Zorden, og a f Planeterne ere J u ­ p ite r, S a tu rn u s og Uranus stsrre, men V enus, M a r s og M e rc u riu s mindre end Zorden.

Ligesom S olen tjener t i l a t varme og oplyse Jorden og de P la n eter der ere narmest omkring

den, saaledes tjene rim eligviis Fixstjernerne t i l det samme for de Kloder, som ere dem narm est; enhver S o l med sine P laneter kaldes et Solsystem.

Om S olen troede man i aldre T id e r, a t den va r et Legeme som bestandig brandte, og derved for- aarsagede Lys og V arm e, men ved at antage dette blev man forlegen med at udfinde MaadeN, hvorpaa denne bestandige I l d vedligeholdtes, ligesaa og ved a t forklare det S a rs y n a t Varm en aftager a lt efter- som man stiger hsiere op i Luften, hvilket deels er­

fares ved at bestige hoie B je rge , deels ved at opsti­

ge i en Luftballon. M a n maa derfor antage, at Varm en ikke umiddelbar kommer fra S o le n , men at Solstraalerne ved at berore Jordens Overflade fremr bringe den.

A f de Planeter som hore t i l v o rt Solsystem fjende v i n , hvilke benavnes: U ranus, som har 6

M a a n e r, S a tu rn u s , som har en lysende R in g og 7 M a a n e r, J u p ite r , som har 4 M a a n e r, Jo rd e n , som har een M aane; M a r s , Venus og M e rc u riu s har ingen M a a n e r, heller ikke Vesta, J u n o , Ceres og P a lla s .

D e n M aane som ledsager vor J o r d , vide v i er et m s rk t planetist Legeme ligesom Jo rd e n , der faaer sit Lys og Varm e fra S o le n . D e n er 50 Gange mindre end Jo rd e n , om hvilken den bevager sig, og er omtrent 50000 M ile borte fra den; a t den forandrer sit Udseende, saa ar v i snart see den

halve Deel oplyst, snart kuns en Fjerdedeel og snart siet in te t,, kommer af dens foranderlige S tillin g mod S o le n og. Horden, th i eftersom den staaer i en mere eller mindre stjav Linie see v i den mere eller mindre oplyst, og naar den staaer i en nasten lige Linie mellem Horden og S olen see v i den flet ikke, da dens morke Halvdeel vender imod os.

D a alle Planeterne ere morke Kloder ligesom Horden, have de in tet Lys ved sig selv, men faae deres Lys og Varm e fra S o le n , om hvilken de der vage sig i storre eller mindre Kredse. — V o r J o rd s Frastand fra S o le n , beregnes at vare omtrent 20 M illio n e r M ile . D ens S torrelse antages at vare 5400 M ile i Omkreds og 1720 M ile i Gjennem- snit. D ens Overflade indeholder omtrent 9 M illio ­

ner Q vadratm ile.

O m Hordens Skikkelse vide v i med V ished, at ben er rund som en K ugle, dog lidet ^sammentrykket mod P o le rn e ; dette bevises: deels af dens Skygge paa M aanen i Maaneformorkelser, deels ogsaa deraf a t man flere Gange har omstilet den (saa at man stilende ud mod Osten er kommen tilbage fra Vesten)

desuden see v i hsie Gjenstande, som B jerge, Taar- ne 0. s. v. ikke paa engang forsvinde, men lid t ef­

ter lid t fra neden a f op ad, hvilket ikke kunde vare T ilstrldet, dersom Horden ikke var ru n d ; denne S k ik ­ kelse gjor den heller ikke ubeboelig, stisndt M enne­

sker og D y r saaledes maa staae med Fodderne imod hinanden, thi Horden har den Egenstab at den trak-

»

ker alle Legemer t i l sig, og holder dem bundne t i l sin Overflade.

Horden bevcrger sig omkring sin Axel i 24 T i ­ mer fra Vesten t il Hsten, med en ubegribelig stor men tillig e saa jevn Hastighed, at v i ikke bemcrrke det. Ved denne Bevægelse foraarsages D a g og N a t , da S o le n kuns oplyser den Deel a f Jorden som vender mod samme.

Ved en anden Bevægelse som Jo rd e n gjor omkring S olen og hvorved visse Dele a f dens O ver­

flade bessinnes mere eller mindre a f den, bevirkes de 4 forffjellige A a rstide r, nemlig F oraar, S o m m e r, Hsst og V in te r; dog gjelder dette ikke om den mel­

lemste Deel a f Jordkloden, hvor der hele A aret igjen- nem er omtrent lige va rm t.

§ . 2 . O m L u f t e n .

D e n S a m lin g a f L u ft, som omgiver vor J o r d , og som nogle antage paa alle S id e r a t udstrække sig t i l 10, andre t il ftrrre M ile , kaldes dens A tm o- sphsre eller Dunstkreds, og er opfyldt a f alle S la g s D am pe, som opstige a f V andet, P la n te rn e , M enne­

skers og D y rs Legemer. D e n er intet enkelt Legeme;

men bestaaer meget mere af forffjellige Luftarter som man ved kunstige M id le r kan adskille, og som have forffjellige Egenskaber. Ib la n d t Luftarterne ere tven­

de is<rr mcrrkelige, da de udgjsre dens Hovedbestand­

d e l, nemlig: Suurstofgassen eller reen Livs L u ft, den udvikles ved V arm e a f adskillige metalliske H a lv ­ syrer, a f Middelsaltene og a f P la n re rn e ; den blanr

Ved Luftens Elasticitet forplantes Lyden, th i i et lu ftto m t R u m lyder ingen Klokke. T il Ly­

dens Varighed

og

S ty rk e bidrager meget de Lege­

mers Elasticitet, ved hvilke Lyden foraarsages. S n a ­ kkes er Lyden stcrrkere a f M a lm end a f T ra e fordi h iin t er meer elastisk end dette. Lyden forplanter

sig

omtrent i M i i l i 21 Secunder.

§. z . O m V i n d e n e .

D a Luften ikke er noget enkelt men et sam­

mensat Vcrscn blandet med de mangfoldige Dunster, som opstige af Legemerne paa Jo rd e n, saa vilde den, dersom den var i en bestandig roelig Tilstand for- dcrrves og blive skadelig; Forsynet har derfor serget fo r, at den ikke mangler den fornsdne Bevægelse og denne Vevcrgelse kalde v i V in d .

Vindene ere i Henseende t il deres Beskaffenhed enten terre eller fug tige , sagte- eller stcrrkrbl<rsende;

naar det sidste er T ilfa ld e t kalde v i det S to r m , O rkan, hvis V irkn in ge r oste ere frygtelige, de kunne edel<rgge og omkaste heie Trcrer og B yg n in g e r og anrette oste paa H avet iblandt de Sofarende me­

gen Skade.

N a a r Luftens Ligevagt ophcrves, hvilket be- virkes a f de i samme opstigende Dunster, af Varm e og Kulde, da foraarsages derved den Bevægelse, som v i kalde V in d ; denne er meget foranderlig og V in ­ dene blcrse snart fra een snart fra en anden K a n t.

D e benævnes efter de 4 Verdens H je rn e r, hvorfra de komme,

og

inddeles derefter i

Z2,

af hvilke de

»

fire Hvvedvinde kaldes M e n , Vesten, S yd e n , og Norden V in d . M e n Vinden fsrer i Almindelighed i vore Egne Tsrke med stg. S yden og Vesten V in d M ildhed og Negn, Norden V in d derimod Raahed og Kulde, da den kommer fra de nordlige Lande og Have.

Vindene rense Luften, og formindske Heden og K u ld e n ; de drive Skyerne omkring og fordele der­

ved R egnen, de beverge Vandet og sikkre det fo r Forraadnelfe, de befordre Vådskernes Omlob i T rs e r og P la n te r ; de terre Jorden og adsprede Dlomsterstsvet?, de fere Skibene over S e e n , drive vore V e irm s lle r, og have en strrdeles gavnlig I n d ­

flydelse paa vore Legemer.

D en Hastighed, hvormed Vindene gjennemlebe et R u m , er forskjelltg og beroer paa deres S ty rk e . E n middelmaadig blassende V in d gaaer i og i ' M i i l i een Tim e , naar derimod Storm vindene fare un­

dertiden 6 t il 7 M ile i samme T id .

§. 4. O m de v a n d a g t i g e L u f t s y n .

D e mange forskjellige Dunster med hvilke L u f­

tens eller Jordens Atmosphsre opfyldes, bevirke de forskjellige M e te o re r, Phcrnom ener, eller Luftsyn, som v i saa ofte see og bemcrrke. Disse ere foruden V in d e n e , D u g , T a a g e , S k y e r , R e g n , Snee og Hagel rc. D u g ere vandagtige D u n s te r, som paa en varm D ag stige op af Jo rd e n, V andetog P la n ­ terne, og som om N a tte n og M orgenen, naar Luften bliver kold, nedfalde og samle fig i D raaber. D u g -

-en tjener isår i langvarig Tsrke t i l at befugte og frug tb a rg ø re Jorden.

Taage, som ofte om For- og Efteraaret indfin­

der s ig , er vandagtige D u n s te r, som svave i den nederste L u fte g n , og som formedelst deres Tyngde ikke kunne bares i de Lverste Luftregioner. Under­

tiden lugter Taagen ild e , og er da i Almindelighed skadelig at indaande. O fte haver den sig i V e ire t og danner S k y e r, der siden blive t i l Regn, men of­

te falder den ogsaa ned paa Jorden og verber denne>

Luften bliver da reen og k la r , og V eiret som en Fslge deraf smukt og behageligt.

S k y e r bestaae af vandagtige D u n s te r, der ere as en lettere A r t end de, som foraarsage T a a g e , og

derfor svave hsiere oppe i Luften end disse. Deres Frastand fra Zorden er forssjellig, snart en halv, snart en heel M i i l , og ved at bestige hsie B jerge, kan man see dem svcrve neden under sig. D e staae gjerne om V interen lavere end om S om m eren, og deres forssjellige Farve og Skikkelse, kommer deels a f deres S t illin g mod S o le n ,'d e e ls a f deres B la n d in g med de forssjellige S la g s D am pe.

N a a r Skyerne, som bestaae a f vandagtige D u n ­ ster, ved Vinden drives sammen, eller ved lavere Tem ­ peratur gaae over i D raabeform , blive befor tunge

fo r Luften at b a re , de falde da ned i Draaber paa Jo rd e n , og v i sige det regner.

Regnen inddeles i S ts v r e g n , naar Draaberne ere meget smaae, og falde langsomt ned fra de lavest staaende S kye r. J lin g e r naar Draaberne falde ned

a f enkelte S kyer. Landregn naar en heel Egn saar v id t man kan see, er fuld af sammenhangende Regnr skyer. Pladsregn naar Draaberne ere store og i

stor M angde nedfalds, hvilket skeer, naar to eller flere Regnskyer staae over hinanden, og Draaberne a f den overste falde ned og i Faldet tage flere Vandr dele t i l sig a f de underneden staaende S k y e r. Skyer brud naar en heel S kye paa engang og voldsomt udtommes, og V andhvirvel naar en S kyehvirvel har optrukket meget Vand og pludselig lader^samme nedr falde.

Regnbuen foraarsages af R egnen, th i dette smukke Luftsyn see v i kuns naar Regnen nedfalder a f en ligeover for S o le n staaende S k y e , paa hvis Draaber Soelstraalerne falde, og derved brakkes og tilbagekastes. M e n S olen maa da ikke vcrre ret h o it over Horizonten eller Synskredsen, saa at v i kunne have S o le n bag og Regnskyen foran os.

Regnen g jsr Zorden blod og fru g tb a r, den renr ser Luften fra fladelige Dunster og bidrager t i l a t forskaffe Mennesker og D y r det fornsdne V a n d .

Snee er Vanddunster, som fryse i Luften, og som fo r tunge t i l lamgere at bares a f samme falde ned i hvide sexkantede F ig u re r; dog er dette allene T ilfa ld e t i F ro stve jr, th i naar det sneer i Toeveir haste ofte flere Sneeflokke sig t il hverandre og da er

deres F ig u r aldeles uregelmassig.

Sneen luner, vader og gjsder Zorden, forme­

rer Vandet i K ilder cg Floder, renser Lufte« fra flår

deligs Dunster og formindsker M o rk e t i de lange V in r te rn a tte r.

Hagel er Vanddraaber, som fryse i Luften og falde ned som smaae J s k u g le r; naar disse i Faldet enten forene sig med hverandre eller drage flere Vandr draaber t il sig, kunne de undertiden blive meget store og gjore Skade. D e t hagler sjeldent om V interen, th i da staae Skyerne saa la v t , at Dunsterne ikke ved at nedfalds kunne samle sig i store Masser eller K u g le r; om Sommeren derimod hagler det oftere, som man kan forklare s ig , naar man veed, at de hoiere Luftegne ere saa kolde, at J i s og Snes lig­

ger usmeltet paa de hoieste Bjergtoppe.

Hagelen formindsker Luftens H rd e , og oplofts langsomt i V a n d , som vader og frugtbargjsr J o rd e n ; men den kan ogsaa undertiden anrette megen S kar de, naar den nedfalder i stor M a n g d e , og af betyr delig S to rre lse , den nedflaaer da M arkfrugterne, kan dråbe smaa Kreaturs og saare Mennesker og D y r .

R iim fro st er Vanddunsternes P a a frysn in g paa Jordens Overflade paa T r a e r , B yg ning er o. s. v.

D e n in dtra ffe r almindelig om Forr og Efteraaret naar V a rm e og Kulde i Luften hastig afvexle med hinanden.

§. 5. O m de i l d a g t i g e l y s e n d e L u f t s y n , M e n foruden de vandagtige Luftsyn gives der ogsaa adskillige lysende og ildagtige. D e r til horer for­

nemmelig Lynild, Kornmoed, Ild k u g le r, Stjerneskud, Lygtemand rc.

Lynilden har sin Oprindelse af S kye r, som ere

stark opfyldte med electrisk M a te rie ; naar tvende S k y e r som have modsat Elektricitet og — Elecr tric ite t) stsde paa hinanden frembringes derved den elektriske Udladning, hvilken v i kalde Lynild og hvor­

med er forbunden et S k ra ld , som v i kalde Torden.

Tordenskyerne kjendes derpaa at de ere sædvanlig sor­

tere end Hagelssyer og Regnskyer^ undertiden toppe­

de som en S k o v , og deres K anter oplyses a f S o le n . S a a velgjsrende som Lynilden er, da ved denne Luften afkjvles og renses for skadelige D unster, J o r ­ dens Frugtbarhed befordres, deels ved den medføl­

gende N e g n , deels ved Elektricitetens In d flyd e lse , saa skrækkelige og frygtelige ere ogsaa undertiden dens V irkn in g e r, naar den, som man kalder det, flaaer ned, th i den kan antcrnde og vpbrande Huse og store B y g ­ ninger, smelte M e ta lle r, sonderknuse de haardeste Le­

gemer og drcrbe Mennesker og D y r i et H ieblik. — N a a r Lynilden er fo rb i, har man in te t at frygte fo r S kra ld e t, hvor stcrrkt det end ly d e r, og kuns da er h iin fa rlig naar S kraldet strax fslger derpaa. K a n man talle 48 P u ls fla g imellem G lim t og K n a ld , to r man vare sikker paa at Lynilden er i det mindste 1 M i i l fjernet fra os.

D a Lynilden tiltrakkes af hsie, ta tte og spidse Legemer som Taarnspire, M e ta lle r, M u r e , T ra e r og deslige, bsr man ikke holde sig n a r t il disse, ligele­

des bor man skye S te d e r, hvor mange usunde og antandelige Dunster sindes, forebygge al T ra k v in d i Husene, og om man er i frie L u ft undgaae a lt fo r

stark V evagelse, samt udslukke Ild e n paa Skorste­

nene/ hvorved Luften fo rtyn d e s, og derved samt ved det stedfindende L u fttra k lettelig drager Lynilden til sig.

Ved Tordenlederen/ opfunden a f F ra n k lin , kan man sikkre B yg ning er og Skibe for L y n ild e n ; th i

befastes paa disse en saadan Leder, der bestaaer a f en Metalstang fra hvilken en Zernkjade eller S ta a l- traad gaaer ned i Jorden eller i V a n d e t, saa v il Lynilden, om den nedstaaer paa et saadant med Leder forsynet Legeme, fare ned i Jorden eller i Vandet uden at anrette videre Skade. A t der undertiden med Tordenen skulde nedfalde S ten e , a f Almuen kal­

det Tordenkiler, har man h id til benagtet; dog har vore T iders E rfa rin g sat det uden for al T v iv l, a t der stundom af Luften nedfalder S te n e , a f en gandske anden Beskaffenhed end de, som findes enten i eller paa Jordkloden, og hvis Bestanddele ere isar J e r n , Kisel og N ikkel. Om disse Stene avles i Luft ten eller ere Dele a f Masser, som svave i Him m el­

rum m et, er man endnu ikke enig.

H vad Lynilden er i det store er Elektriciteten i det sm aa: t i l at frembringe stark E lektricitet, bruges Electriceer-Maskinen, der ligesom Luftpompen er op­

funden a f O tto v. Guerike i M agdeburg. Ved Hjelp a f en saadan Maskine kan man tydelig iagttage og bemarke den elektriske M a te rie , der naar den berører Ansigtet foraarsager en Fornemmelse, som om det be­

rørte en S pindelvæ vs har phosphoragtig L u g t, og naar den bererer Tungen en syrlig S m a g .

Electriceermaskinen bestaaer i Almindelighed a f en rund Glasstive eller C y lin d e r, der ved Omdreir

ni'ng rives eller gnides paa en med Hestehaar udstop- pet og med S lik e ts i overtrukken P u d e , der kaldes N iv e ts ie t, samt en saakaldet Conductor, der er en huul M e ta lc y lin d e r, hvis Stsrrelse retter sig efter S kivens. Conductoren hviler paa en G laspille og er paa hele Overfladen glat og afrundet samt forsyr net med et P a r Spidser der vende ind ad mod det

elektriske Legeme.

Kornmoed eller V e irly s antages enten at vcrre en Lynild, hvis Knald man formedelst den lange Frar stand ikke kan hsre, eller ogsaa en fiin electrisk D unst,

som bliver sat i en lysende Tilstand men uden S k ra ld , fordi Skyerne fattes som kunne samle og fortcrtte

Dunsterne t il Lynild.

Ild k u g le r og Stjerneskud har man h id til anta­

get at vcrre antcrndelige Dunster, som, samlede i Lufr ten i K lu m p e r, ved indvortes Bevcegelse antcrndes, falde lysende ned og udslukkes af sig selv. A t I l d ­ kuglerne undertiden briste med et stcrrkt K nald, Hvor­

efter man har seet S tene at nedfalds a f Luften, har foranlediget, at nogle antage dem at vcrre cosmiske

Legemer, der ikke herte t il vor Atmosphcrre.

Lygtemcrnd fremkomme af bramdbare D unster, som stige op a f S u m p e r, Moser og Stcrder hvor D y r eller P la n te r i Mcrngde ere forraadnede. Ved egen indvortes Vevcrgelse komme de i B ra n d , og fsres ved det mindste Lufttrcrk hen over J o rd e n ; langt borte see de ud som smaa brcrndende Lys, have ofte forskrcrkket den uvidende eller overtroiske V a n ­

drer, vildlede ham og fo rt ham paa farlige A fveie, og t il S ta d e r, hvorfra de have deres Oprindelse.

- Iordskjelv og Vulkaner fortjene vist nok at regr nes blandt de frygteligste N a tu rvirkn in g e r, fordi de paa vor J o rd frembringe snart mere snart mindre betydelige Forandringer. Zordskjelvene ere enten ho­

risontale eller bolgeformige, vertikale eller op ad og hvirvlende i kredsformig Bevcrgelse. D e afstedkom­

me ofte de skrækkeligste Hdelaggelser, hvorved hele Landstrakninger nedsynke. Bjerge indstyrte, nye H e r og K lipper i Havet opffyde, In d so e r og Floder fo r­

svinde og nye paa andre S ta d e r opkomme. Aar- sagerne hertil ere endog de forste Geognoster og Physikere ubekjendte; den sandsynligste er den, at L u ft eller Dampe indfluttede i underjordiske H u le r, for­

medelst deres Udvidning ved Hede og de derved for- aarsagede Bevagelser og Udbrud, have den storste « Deel i Zordskjelvenes Frembringelse. A t man om­

tre n t paa samme T id kan paa forskjellige S ta d e r fornemme den samme Jordrystelse, saa at f. E . den, som 17Z5 in d tra f, bemarkedes baade i E u ro p a , A fri- ca og selv i Amerika, kommer deraf, at Bjergstrakr ningerne, i hvis H uler disse Rystelser forplantes, han- ge sammen med hverandre omkring den hele J o r d ­ klode, og Rystelsen som et electrisk S to d forplantes fra den ene t il den anden.

Vulkaner eller ildsprudende B je rg e , af hvilke tykke S kyer af N sg og D am p med fryg te lig t Lyn udfare, staae i nsie Forbindelse med Zordskjelvene.

D e udkaste ofte en brandende flydende M a te rie , som

kaldes Lava, der, hvor den strsmmer frem , udbreder D s d -o g Hdelcrggelse. M e n de rase ikke altid eller t il bestemte T id e r,-d e hvile undertiden hele A a r, begynde da paa nye, eller, om det t il Udbrud behs- vende S t o f er fortcrret, ophsre ganske. D e r gives en stor Mcrngde brcendende Vulkaner adspredte over hele Jo rd e n , de bekjendteste i Europa ere: Hekla paa Is la n d , Vesuv i nedre I ta lie n og LE tna paa Hen

S ic ilie n .

T il de lysende Luftsyn kan endnu henregnes N ordlyset, et lyst flammende S k in , som sees i de nordlige Lande om N a tte n paa H im len naar Luften er klar og stille. Hvad der foraarsager dette S k in veed man endnu ikke med V ished, men da det fo r­

medelst sin G lands og Klarhed rim elig bevirkes i L uf­

tens sverste E gn, h vo rtil de grove jordiske S v o v l dampe ikke kunde opstige, er det ikke usandsynligt, at det reiser sig a f electriske D unster, som ved deres Lethed hcrvede i de tsrre Luftregioner vorde lysende.

N ordlyset er en flo r V elgjerning for de Lande hvor det jE vnlig sees, th i det oplyser deres 2 t il z

Maaneder lange N c rtte r, saa at mange T in g kan derved ligesaa godt forrettes som om D agen, iscrr Fiskefangst og S s fa r t.

h. 6. O m I l d e n.

Ild e n er et overmande le t, lidet sammenhæn­

gende og sårdeles flin t og flydende Vcrsen, som gjennemtr<rnger alle Legemer, og usynlig indeholdes

2*

»

i disse. I n t e t Legeme er saa ta?t at det ei af I l d - delene kan gjennemtrcrnges og opvarmes; ja Erfaren­

hed lcrrer endogsaa, at disse meget stcrrkcre trange ind i de tnnge og ta tte Legemer end i de lette og porsse, th i disse have ve! flere M ellem rum eller P o - r i , men hine have igjen flere Bestanddele, og jo flere Bestanddele et Legeme bestaaer af, jo stærkere er den K r a ft, hvormed det drager Ilddelene t il sig.

D e rfo r afkjsles et gloende J e rn hastigere i J e rn og J o rd end i Vand, hastigere i dette end i Luften, th i Jorden er tungere end Vandet, og dette »gien henved 900 Gange tungere end Luften. Ild e n , som usynlig er tilstade i alle Legemer, bliver synlig, saa-

/

snart den ved en eller anden hastig Bevagelse frem- kokkes; saalcenge Ild m a te rie n hviler roelig er Legemet kold, men sattes den i Bevægelse opvarmes dette, dette kan ssee ved G n id n in g , B ankning, S ts d n in g , og paa flere M aader. G nider man T rae haardt imod hinanden fanger det I l d og bankes J e rn haardt med en Hammer bliver det varm t.

M e n Ild e n ikke allene varmer, men den udvi­

der ogsaa Legemerne, i det den bringer deres Dele i en zittrende Bevægelse, og derved adskiller dem fra hinanden; dette seer man paa Luften i en B la re , som holdes for Ild e n , paa Vand og M e lk , naar det ved Varm e bringes t il Kogning, th i da udvides deres Dele i den G ra d , at de gaae oven ud af K a rre t eller, som man kalder det, koger over. Ogsaa M e ta l­

lerne udvides t il en vis G rad i Ild e n og mdkage

afkjslede et mindre R u m , end naar de ere stcrrkt op­

varmede eller gloende.

T il Ild e n s N a rin g er Luften nsdvendig; uden L u ft kan ingen I l d brande, ingen Lue vedligeholdes, th i denne holder de brandbare Dele sammen, at de ikke adspredes, og jo koldere og taktere den er, jo virksommere er den; derfor brander Luen altid kla­

rere og starkere i Kulde end i V arm e, th i Luften er da tattcre og kan med mere K ra ft sammenholde de brandbare Dele, end naar den er varm .

S a a forunderlige Ild e n s V irkn in ge r ere, saa velgjsrcnde ere de tillig e , th i ved Ild e n koges og tilberedes mange T in g som ere os nsdvendige t il Spise og D rikke, ved den hedes V andet, bsieliggssr res og smeltes Je rn e t og andre M e ta lle r, hvoraf saa mange nyttige T in g forarbejdes; ved dens Hjelp forfardiges Glasset, Maskinerier drives, og vore Le­

gemer beskyttes mod den alt for strange Kulde. A t Ild e n i sine V irkninger er frygtelig, naar den under­

tiden med formegen M a g t gribervom sig, eller u fo r­

sigtig behandles, vide v i og see v i alt for ofte sor- gelige Beviser paa.

§ . 7 . O m L y s e t .

Hvad Lyset e lle r. Lysmaterien er vide v i ikke med nogen V ished, og de fleste bersmte N a tu rk y n ­ diges M eninger derom have h id til va re t meget fo r ­ skellige. A t Ild e n og S olen foruden Varm e ogsaa frembringer Lys, er Sandhed, men ligesaasandt er det ogsaa at I l d og Lysstraaler ere ikke det samme.

th i der gives mange Legemer som lyse uden at va r­

me f. E . forstjellige S la g s smaae S oedyr i Havet og Orme paa Landet, raadnet T ra e , Trodste, Fiste- stjal m. m ., og da man heller ikke kan tilskrive Ly­

set sin Oprindelse af Luften, th i i et lu ftto m t N u m sees Gjensiandene ligesaagodt som i den frie L u ft, er det nok rim eligt at der gives en Lysmaterie, forstjellig baade fra L u ft og I l d , som kan benavnes

ZE ther eller H im m e llu ft.

Lysmaterien maa vare et let flydende og mer get flin t Vasen, th i det gjennemtranger de Legemer,

som Luften ikke kan trange igjennem. M ed forun- dringsvardig H urtighed bevager Lyset sig, th i fra S o le n t il vor J o rd er 20 M illio n e r M ile , og denne V e i gjennemfarer Lyser i en T id af omtrent 8 M i ­ nuter, og tilbagelagger altsaa over 40000 M ile i on Secund.

N a a r Lysmaterien eller LEtheren, ved Solens eller et andet lysende Legemes P aavirkning, bliver sat i en hastig dirrende Devagelse, meddeles denne

Vevagelse t il vore H in e , og v i see.

I sin Gang floder Lyset paa Legemer der en­

ten lade Lysmaterien fare igjennem flg, og som der­

for kaldes gjennemsigtige, f. E. G las og V and, eller kaste S traalerne tilbage, hindre Lysningen, eller frembringe Skygge, og kaldes uigjennemsigtige.

Lyset gaaer frem i en lige Linie, dette sees, naar man lader en Lysflraale falde igjennem et H u l ind i et morkt Varelse, men holdes Odden af en K n iv t il denne Lysflraale, da boier den. sig imod

samme, ligesom den ogsaa naar den ledes igjennem V and brakkes og faaer en skjav R etning. En Kjep nedsrukket i Vand synes derfor at vare brakket, og det kommer deraf, at Lysstraalerne brakkes i V andet, hvilken Egenskab hos Lysmaterien synes at have sin G ru n d i Legemernes tiltrakkende K ra ft som den passerer igjennem. Denne Afvigelse fra den lige

Linie kalder man S traalebrakning.

' ' H. 8. O m F a r v e r n e .

M ed temmelig grundet Vished kan man anta­

ge, at Aarsagerne t il Farverne maa sogcs i Lysstraa­

lerne, th i at Farverne ei er noget virke lig t, overbevises v i let om. Regnbuens smukke Farver vide v i er en V irk n in g af Solstraalernes B ra k n in g paa de nedfal­

dende Negndraaber, altsaa in tet virkeligt. Vandet har heller ikke disse Farver, og da a lt uden Lys er sort og eensfarvet er det sandsynligt, at Farverne ere ikke i Legemerne selv, men i Lysmaterien, som fra disses Overflade kastes tilbage t il v o rt H ie . En Lys- straaie, som man lader gaae igjennem et tresidet S tykke G las brakkes, og deler sig i syv forskjellige Farvestraaler n em lig: re d t, g u lt, orangegult, gronr, lyseblaat, mvrkeblaat, og violet, alle disse Farver

samlede udgjsre den hvide Farve.

D en hvide Farve er fo r H ie r meest skadelig, da den fremkommer ved at alle Lysstraalerne kastes tilbage t il dette; den grsnne derimod tilbagekaster kuus de halve, og derfor er denne Farve meest styrkende og velgjvrende for S y n e t.

h. 9. O m V a tt d e t.

2

l f de 9 M illio n e r Q vadratm ile, som vor Zords Overflade indeholder, er omtrent 6 ^ M illio n over-

svsmmet med V a n d , som danner Have, S s e r, Flor der, S trs m m e ,

2

laer, Bakke og Kilder.

Vandet er er flydende, elastisk og tungt Lege­

me, thi det er kuns lidet sammenhængende, lader sig sammentrykke og igjen udvide, og ssger bestandig fra de helere t il de lavere Steder. Formedelst dets Tyngde kan det ligesom Luften bcrre en Vcrgt der ikke er tungere end den Masse Vand som drives bort fra sit S te d ; saaledes kan man forklare sig, hvorle­

des et Stykke Tr<re svsmmer paa Vandet, naar derimod et ligesaastort Stykke J e rn synker, th i den Vandmasse, som af Trcret bortdrives, veier ikke m in­

dre end Tr<ret selv. Zerner derimod er langt tun­

gere.

I Vandet indeholdes endeel Zlddunster, som gjore det flydende,, foreges disse meget, bringes det t il Kogning, bersves det disse gandffe, som ved Ud­

dunstning i Kulde, da krakke Vandpartiklerne sig sam­

men, og danne et fast Legeme som vi kalde Z is .

I Asen findes altid endeel L uftb la re r, hvorved den udvides, og derfor indtager Vandet i frossen Tilstand altid et stsrre N um end naar det' er fly ­ dende. Flasker og andre K a r springe derfor let itu , naar det fryser om V interen, og de ere for starkt fyldte og for haardt tillukkede.

Vandet inddeles efter sin Beskaffenhed i Hav- V and, fersk Vand og mineralske Vande.

Hav- eller S sva nd et som findes i det store Verdens Hav har tvende Hovedegenstaber,, nemlig S a lth cd og B itterhed. Aarsagcn hertil er uden T v iv l den Mcengde Steensalt og svovlsuur Talkjord, som i oplsst Tilstand findes i Havet.

D en Merngde S a lt , som S svandet indeholder, gjgr det uden forcgaaende Rensning udrikkeligt for Mennestene, men mange D y r leve deri og kunne allene leve i dette. S a lte t, som for os er uundvær­

lig t, uddrages a f Havvandet, enten ved Kogning eller ved In d le d n in g i G ru b e r, hvor Vandet udsat for S olvarm en uddunster. D e t tjener desuden t il at bevare Vandet fra Forraadnelse, hindrer Kuldens hastige P aavirkning og gjsr det tungere altsaa stær­

kere t il at bcrre store B y rd e r end det ferste V and.

Ved Havvandet er tvende besynderlige Bevæ­

gelser mcrrkelige, nemlig dets S tig e n og Falden, eller som det kaldes Ebbe og Flod. Denne Vevagelse- indtræffer t il visse bestemte T id e r, naar det stiger

kaldes det Flod, naar det falder kaldes det Ebbe, begge Dele skeer 2 Gange hver 24 Tim e og varer hvergang 5 a 6 T im er og naar det har naaet sit M a a l staaer det omtrent 15 M in u te r stille. Aar<

sagen hertil antage de Naturkyndige at vcrre M a a - nens tiltrækkende K ra ft og Jordens D rc in in g om sin .Axel, maastee kunne ogsaa de bestandige Hstenvinde, som blcrse m idt paa Jo rd klo d e n , bidrage noget dertil.

D e saakaldte M alstrsm m e ere tragtform ige eller cirkelrundtlsbende Bevægelser hos Havvandet, der

t il visse Tider nedmaler a lt, hvad som narmer sig dem og t il andre igjen udspyer det nedmalede. D e troes at foranlediges a f dybe underjordiske S v a lg . Saadanne ere M alstrom m en ved Norge og Carybr dis i S u n d e t mellem Neapel og S ic ilie n .

Fersk Vand kaldes det som er reent og klart, uden Lugt og S m a g , det findes i Almindelighed i Zndsser og Floder, Aaer, K ilder og Bakke. Kilde­

vandet er det bedfie, da det fiedse er i Bevagelse, og ved fin bestandige Fremvalden a f Jorden altid er friskt og reent. M in d re godt er det Vand som indeholdes i rindende Bakke, Aaer og Floder, th i det blandes let med Ureenligheder; og mindst brug­

bart er det, som enten findes i stillestaaende! K ja re og D am m e, eller i smaae In d s o e r, hvor Vandets B e ­ varelse kuns er ubetydeligt, og hvor lidet eller intet synligt A fisb gives.

Negn- og Sneevand vPsamles ofte paa Steder hvor man har M angel paa bedre V a nd , og bruges istedet for dette. T il visse T in g ansees Regn- og Stteevand isar at vare tjenligt naar det er reent, nemlig t il F arvn ing , Vadskning, B rodbagning, ø l ­ brygning rc., men ofte er det dog blandet med frem­

mede Dele, som det i Faldet igjennem Luften forener sig med.

M in e ra lst kaldes det V a nd , som er blandet med mineralste Dele, som J e rn , Kaaber, S v o v l, K alk rc., saadant Vand gives i K ild e r, hvis Vand flyder igjennem J o rd der indeholder M in e ra lie r, og fo rd i det under en duelig Lages Opsigt bruges med

megen N y tte , og ofte helbreder haardnakkede S y g domme, kaldes disse mineralske K ild e r, Sundheds­

kilder eller V rsnde.

P a a nogle Steder gives der K ilde r, a fh vilke V a n - det fremkommer v a rm t, dette Vand bruges ogsaa med N y tte i mange Sygdom s T ilfa ld e , ligesom det paa andre Steder hvor det koghedt opvcrlder bruges

r il at koge i.

Vandets N y tte er ubeskrivelig stor, det tjener Mennesker, D y r og P la n te r t il N a r in g , det ren- ser og styrker v o rt Legeme, driver M s lle r , S a u g -, Hammer- og S lib e va rke r, og gjor Forbindelsen med de fjerneste Lande muelig ved Sejladsen, hvorved Handel og Vandel lettes og befordres.

XX

1^7

i

N a t u r h i si o r i e n-

k,

I n d l e d n i n g .

^ !1 >

1: -'>

-^Naturhistorien g jsr os bckjendt med de levende og livlsse Skabninger som sindes paa vor Jordklode, deres Udseende, Kjendemcrrker, Egenskaber, N y tte og S kade; og Kundskaben herom, hvor behagelig og n y ttig er den os ikke, den opfylder vort Hjerte med Glcrde og Beundring over Skaberens Alm agt, V iis - dom og Godhed, den låner vs viselig at bruge de skabte T in g , sikkrer os for Overtroe og bevarer os for megen Fare.

D en Lighed og Ulighed som v i finde mange T in g i N a tu re n at have med hinanden, har foran­

lediget at man for destolettere at kunne overskue dem, inddeler dem i z Hovedklasser eller N a tu rrig c r, nem lig: D yre rig e t, P lante- og M in e ra lrig e t.

D y r e r i g e t .

T il D yreriget henfsres alle Skabninger, som have Liv, vilkaarlig kunne beverge sig,, have Folelse, Forplantelsesevne, og ere udrustede med visse Red­

skaber, ved h v is ' B ru g de kunne udrette forssjellige T in g . T il denne Klasse af Skabninger horer altsaa ogsaa Mennesket, der dog formedelst de Legems og S je ls F o rtrin , det fremfor de ovrige D y r besidder, staaer med Nette overst i de levende Skabningers Rcrkke.

T h i det menneskelige Legeme udmerrker sig ved sin ssjonne Dannelse, ved sin opreiste S t illin g , ved sine Hernder og Arm e, ved den Evne at kunne tale, ved sin Begvemhed at kunne leve under enhver Himmelegn, nyde saa mangfoldige Næ ringsm idler og vpnaae en meget hsi A lder, og t il disse Legems For­

trin kommer endnu at det er begavet med en ubode­

lig og forn uftig S j< rl. — M e n uagtet at M enne­

skene have alle disse Fuldkommenheder tilfæ lleds, ere de dog forssjellige i Henseende t il Farve og Udseen­

de , efter de Egne hvor de opholde sig ; saaledes ere nogle hvide af Farve som Europæerne, de vestli­

ge Asiater og nordlige A fricaner, andre ere sorte som A fricas ovrige B eboere, andre guulbrune som B e ­ boerne a f det ostlige. Asien og kobberrsde som Ame­

rikanerne, eller sortebrune som Beboerne a f Herne i S ydhavet.

D e t menneskelige Legeme bestaaer af K js d og B e e n , der gjennemstrommes og nceres a f B lo d e t,

som er en klabrig gjennemsigtig Wcrdsse - rod af Far-

ve og indeholdes i N o r som kaldes A arer, a f hvilke nogle kaldes P u ls a a re r, andre B lodaarer. Ig je n - nem Aarerne fores B lodet t il H je r te t, som ligger imod den venstre S id e , hvorfra der igjen drives igjennem Lungerne, der ligge i begge Brysthuulhe- derne, og ere svampagtige blegrode Legemer, der staae i Forbindelse med L u ftro re t, som aabner sig i M u n - dens Huulhed under Ncrsens bageste Aabninger.

Ig je n n e m Luftrorets smalle Aabning dannes S tem - m e n , og igjennem M unden som er forsynet med . Teender t il at knuse M aden med, fores denne ved S piseroret ned i M a ve n , som ligger under Hjertekur le n , der oploser alle de Fodemidler, som Mennesket tager t il sig, ved Mavesaftens V a rm e , Galden og S a fte n a f Underlivets store S p y tk je rte l; de nyttige Dele afgive B lo d , som tjene t il at befordre Lege­

mets Vext og N a r in g , de unyttige derimod gaae igjennem Tarmene og udkastes a f disse, eller udfores som U rin , der samles i V la re n og tilberedes i N y ­ re rn e , eller gaaer bort ved Uddunstning, som skeer igjennem Hudens S vedhuller. Alle Underlivets I n d ­ volde skilles fra Brystets ved M ellem gulvet.

Sjcrlen opliver Legemet, som virker paa den ved Hjernen og Nerverne. Hjernen indstuttes i Hovedet, og deles i den store og lille H je rn e , der forlanger sig i Rygm arven, hvorfra hvide S tra n g e udgaae t i l alle Legemets Dele, disse kaldes N erver.

Enhver Bevcegelse i Legemet bevirkes af S jelen igjennem Hjernen og Nerverne, og alle In d tr y k a f udvendige T in g modtager S jelen fra Hjernen, hvor-

t il de forplantes ved Nerverne. M e n da Tingene gjsre paa Sjelen forskjellige I n d t r y k efter N e rve r­

nes Forskellighed som forplante dem , og de Deles Forskjellighed paa det menneskelige Legeme som mod­

tage dem f. Ex. Nassen, H r e t , Fingrene r c ., saa fremkommer herved de 5 S a n d s e r, nemlig S y n e t, Horessen, L ug te n , Smagen og Fslelsen.

H vile og S o v n er ligesom M a d og Drikke nød­

vendig for Mennesket t il Legemets Styrkelse og Nce- rinL. Ved A lderdom , Sygdom og uordentlig Leve­

mands afkræftes det og doer.

1 K l a s s e . Pattedyrene.

Dyrene inddeles efter deres, forskjellige Dannelse og Legemsbeskaffenhed i 6 Klasser. T i l den forste horer P attedyrene, som have rs d t og varm t B lo d , fode levende Unger, og opfode disse med M e lk , ind­

t il de kunde errukre sig selv; de ere ncrsten alle be­

dækkede med H a a r, Borster eller U ld, nogle faa som Hvalfiskeflcrgten have en nogen H u d , Andre P igge og Skjcel som P indsvinene, og de saakaldte B elte- dyr. P a a Fsdderne have de ent»n Tcrer, eller K lo e r, eller en heel eller deelt H o v , og tjene os baade t il Fode, Klcrde, Arbejders Forretning og t il andre ska­

delige D y rs Hdelcrggelse.

B la n d t D yrene, som tjene os t il Fode ere iscrr mærkelige Hornqvcrget. Hannen kaldes T y r , H u n ­ nen K o e ; hertil horer Ur- og Boffeloxerne, de forske

i P olen og Lithauen, de sidste i Ungarn og I t a lie n ,

de ere.drovtyggcnde D y r , der elske Roelighed og H vile og have en dorsk og tung G ang. Tyrkalvene pleier man medens de endnu ere smaae at gilde, da kaldes de S tu d e , blive naar de voxe til og godt fodr res meget fede og store, og ere mindre utæmmelige end T y re n e ;- paa nogle S tw der afrettes de t il at trmkke Vogn og P lo v og kaldes da Plovstude. For D anm ark er Studehandelen meget v ig tig , da derfra udfores og smiges en betydelig Deel ril andre Lande.

Koen, som kan blive omtrent 20 A a r gammel, giver os M e lk , ligeledes F a a rc t, som tillige ved sin Uld bidrager t il at klcrde o s , det kan blive omtrent en 14 a 15 A a r gam m el, holder sig bedst paa torre Egne, drikker kuns lidet og stikker gjerne S a lt. Ham

nen kaldes Vmder.

, S v in e r findes v ild t paa forfkjellige S teder, tam t findes det nmsten o v e ra lt; Hannen kaldes Orne, Hunnen S o e , en gilder H an kaldes G a lt. S v in e t er meget stidenfmrdigt, crder a lt og kan blive meget fe d t, man har Exempler paa S v iin , som have veiet

over io o o P d .

Hjortene leve i S kovene, hvor de undertiden fredes, og i strmnge' V in tre forsorges med Fode; de have hsie Takker eller H o rn , som de hvert A a r fmlde

eller stifte, levere herligt K jo d , god T a lg , som bru­

ges i Apothekerne, og ypperligt S k in d . T il denne S lm g t horer D aadyret, som er mindre og har flade paa Enden tretakkede H o rn , endnu mindre er Ram

dyret, hvoraf Hunnen kaldes Raae.

Haren findes nmsten overalt, og der gives man-

— zz —

ae S la g s af dem, der ere brune, hvide, graae o. s. v.

a f Farve, have store udstaaende H ine og H aar under Fsdderne, de ere meget ynglsomme, Hannen kaldes R am ler, Hunnen S e tte r , deres Kjod spises gjerne, og med deres S kin d drives en betydelig H a n d e l.—

Rensdyret lever i de nordlige Lande, og er der uundvæ rligt for Menneskene, som det tiener baade t il Fode, Klerde og Arbeide. D e t ligner noget H jo r­

ten, og lever af biede S ko vurter og Mosser, som det i strernge V in tre veed at opssge. Rensdyr T i l ­ lægget er derfor en vig tig N s rin g s v e i for de nord­

lige Landes Beboere.

S æ lhunden, som har er rundt noget lignende Hundehoved, korte Forfsddcr, som ligne Finner og Vagssdder, som ligge t« t op t i l Rum pen, opholder sig saave l i Vandet som paa Landet, den kaldes og saa Nobbe, lever iserr i de nordlige Have, og n<rrer sig af Fisse og andre S Fe dyr. Z nogle Lande f. Ex.

E rs n la n d o. a. S t . forssaffer Sælhunden Zndvaar nerne A l t , hvad de behove t il Livets Fornsdenhedexr Fangsten af disse D y r er derfor saare vig tig for dem.

F ra de sydlige Lande udsendes aarlig flere S kibe paa Nobbefangst; af Spcrkket brcrndes T ra n , af S k in ­

det tilberedes O vertryk t il K ufferter. S s e ls v e n , Soebjsrnen og Havkalven hore t il denne Slcegt.

B la n d t D y r , som med deres H aar og S k in d tjene os til Klæ dning, mcrrkes foruden de foregaaen- d e : G jeden, hvis M e lk undertiden bruges

i

Sygdom stilfæ lde, af disse haves flere A rte r s. Ex.

Z

den Angoriffe fra Angora i A sien, den har lange hvide H a a r, hvoraf g jsrrs mange S la g s smukke T s ie r. Steenbukken, hvis S k in d betales d y rt.

Fjeldbukken, der i Levemaade ligner Steeubukken, dens Hud er kosibar; den vilde G ied, som lever i Asien, er mcrrkelig af en hvid M aterie som findes i dens M a ve og kaldes Dezoarsteen, den bruges i M edicinen. Kaninen, som vild er graae, men tam er hvid af Farve, yngler endnu stcrrkere end Haren og opholder sig i H uler i Zorden. Haarene af den bruges, K jsdet smager ikke godt. —

Vcrveren er sort og kastaniebrun, lever i Ncrr- heden af Floder og S s e r, hvor den bygger sig kun­

stige B o lig e r og ncrrer sig af F iff. Dens S k in d er kostbart, dens H a ar bruges t il H a tte , S trs m p e r zc. Odderen er kastaniebrun, glat og glindsende af Farve, den lever ligesom Bcrveren i Nærheden a f Vande, hvor den fanger og crder F iff, Frser m. m.

D e sorte og sslvgraae S k in d af Havodderne ere de kostbareste.

Ulven er gulbrun af Farve, dens S k in d tje­

ner t il Pelsvcrrk, den opholder sig i store Skove og findes ikke meer i D anm ark, den er som R ovdyr fa rlig iscrr naar den lider M a n g e l, da den endog an­

griber Mennesker. Lossen ligner K atten, har et smukt pletter S k in d , og tyk sort Hale, den ophol­

der sig i de nordlige Lande, angriber store D y r ved at springe ned paa dem fra Trcrerne, hvor den skjult lurer paa sit R o v, S kin d et bruges t il Feer- vcrrk. R åven er md og gulbrun a f Farve, boer i

H uler og er bekjendt for sin Listighed. Dens S k in d / isar de sorte ere meget sogte. —

Brokken eller Grævlingen opholder sig i G rave

i

Jo rd e n , Overdelen af Kroppen er graae. B ugen er sort, de blive ofte meget fede og deres S k in d bruges t il Jagttasker, Fodsakke, rc. M aaren indr deles i Steenmaaren og Traem aaren, de forste ere morkebrune, de sidste rsdgule a f Farve, de odelagge alle S la g s Fjederkreature, N o tte r, og M u u s , deres S k in d bruges t il Foervark. Zoblen henhorer t i l denne S la g t og har hjemme i S ib e rie n , den er sortbrun af Farve og dens S k in d er meget kostbart.'

Hermelinen er om Sommeren noget brunagtig paa Ryggen, om V interen er den hvid og findes ligesom Zoblen t det nordlige R usland. Vekselen og Ild e r ren som findes hos os afgive simplere F o e rv a rk .—

Egernet er et pudseerligt lille D y r , rodbrun a f Farve undertiden ogsaa sort, det findes i de tem- pererede og nordlige Lande, opholder sig meest paa Trcrer, og lever af Knopper, Nodder o. s. v. For- uden S kindet bruges ogsaa Haarene t il M alerpem fler. Elsdyret ligner H jo rte n , og lever i de nord­

ligste Lande, det er askegraat, eller sort a f Farve og lober meget hastig. Huden a f dette D y r kan ved Tilberedning blive saa blodt som Floiel. —

Loven er et fryg te lig t .R o v d y r, gulbrun af Farve. Hannen udmarker sig fra Hunnen ved sin lange M a n ke , om Dagen skjuler den sig paa afsides S ta d e r i H u le r, om N a tte n gaaer den paa R ov

og broler da frygtelig. Formedelst sin S tyrke og AEdelmodighed er Loven iscer bekjendt. Tigeren, P antherdyret, Leoparden og Parderen hore ligesom Loven t il Rovdyrene og leve alle i de varme H im - melegne. S kin d et a f disse D y r bruges t il Klcrdning, Tepper, D E ener o. s. v.

V jo rn c n er sort eller brun, findes i de nord- lige Lande, lever af andre D y r og anfalder ikke gjerne Mennesker uden den opirres, paa nogle Sker der spises K jsdet af ben. S kindet bruges t il M u f ­ fer, Peltse o. m. Iis b jo rn e n er hvid og ophol- der sig ved Jish a ve ts nordlige Bredder. Zerven eller Fielfras er sortbrun af Farve, den overvinder

«

ved List storre D y r end den selv, og opholder sig i Fjeldene i det nordlige Zordstrsg, dens S k in d beta­

les godt. —

Hvalfiffess<rgten forskaffer Menneskene mange nyttige T in g , de leve vel i Vandet, og ligne udvor­

tes Fiffene, men, da deres indvortes Skabning gan­

ske ligner Pattedyrenes, henfsres de t i l deres Klasse.

D e fode levende Unger som de give P a tte af B r y ­ sterne.

Den gronlandffe H va l kan v<rre 50 Alen lang, dens Hoved udgjor ncrsten ^ Deel af Kroppen, dens H jne ere omtrent som Oxeojne, m idt paa dens H o­

ved har den to store Lufthuller, hvorigjennem den drager sin Aande og udsproiker store Vandstraaler.

D ens Gab er meget stort, men dens S v s lg saa lidet, at den kun kan nedsiuge smaae F iffe, ist<rdec for Twnder har den tykke Hornlag som kaldes B a rde r

og giver det bekjendte Fistebeen. I dens store paa Havet fiadliggende Hale har den stn S ty rk e , th i med et S la g a f denne skal den kunne knuse en V a ad . Den fanges og drcrbes med H arpuner eller S p y d , som ere fastgjorte i lange Tvuge og kastes i den, ogsaa anvendes dertil de i Engelland opfundne Con- grewste B ra nd rake tte r; af dens Spcrk koges T ra n . P a a Hvalfangst udsendes ligesom paa Nobbefangst mange Skibe aarlig t il G ronland, S pitsbergen, det . sydlige Z isla nd o. f. S t . —

Kaskelotten henhsrer t il Hvalfiskestcrgten, i dens Hoved findes en blod M a te rie , som i Luften stivner og kaldes H v a lra v ; ligeledes N arhvalen, som har tvende 18 t il 20 Fod lange Teender, af hvilke den ofre mister den ene i S t r id med andre S s e d y r ; den kaldes ogsaa Enhjsrningsfisten, og dens Ternder bru­

ges som Elphenbeen t i l alleslags Kunstsager. M a r ­ svinet som findes i alle europæiske Have afgiver god T ra n .

B la n d t D y r som arbeide for os og gjsre oS anden Tjeneste mankes Hesten, som lykkes bedst i de tempererede Himmelegne, findes iscrr smukke i A ra ­ bien og Persten. D en anbefaler sig ved sin smukke S ka bn in g, S ty rk e , Trostab og Lckrvillighed, bruges derfor i K rig en , og t il at ride og kjsre med. H an nen kaldes Hingst, Hunnen Hoppe. Asenet har hjem­

me i de sydlige Lande f. Ex. S panien og M a ila n d - hvor de bedste findes, det stiller sig fra Hesten ved stn staldede Hale, lange H ren sorte S trib e ned af Ryggen, det bruges meget som Lastdyr thi der.

— Z8 —

birrer store B y rd e r, gaaer fikkert, og nskes med r in ­ ge Fsde. M u ld y re t er en B landing a f Hoppen og H an - LEselet, det tillægges iscrr i S panien. Ze­

braen har hjemme i A fric a , er smuk af S kabning, hvid med sortebrune S trib e r, den er vanskelig at

M m m e, dens S k in d bruges t il Hestedækkener. — Hunden findes nersten overalt i de tempererede J o rd s trs g , man t<rller et stort A n ta l forstjellige S lcrg tcr af disse D y r , der holdes som H u u s d y r, og formedelst deres Troskab, Lcrrvillighed og H engi­

venhed ere meget afholdte, de bevogte Husene, be­

skytte Hjordene imod Overfald af R ovdyr og afret­

tes paa sine S teder trl at trcrkke B y rd e r og let K js re ts i, ogsaa bruges de t il Z agr.

Kamelen findes i Persien, Arabien o. f. S t . og gjor disse Landes Beboere samme N y tte som Rensdyret Nordlandene. Denne er sårdeles skikket t il at bare store B y rd e r, er stsrre end Hesten, gul­

brun a f Farve og har een eller to Pukler paa R y g ­ gen, den nsies som Asenet med maadelig Fsde og kan leve uden Vand i 6 a 8 Dage, da dens M a ve er saaledes indrettet, at den i samme kan bevare et betydeligt Forraad af Vand. N a a r Kameeldriverne paa lange Reiser lide M an g el herpaa, stagte de K a ­ melen, og udtage og drikke Vandet, som er friskt og ufordæ rvet; Kjsdet af unge Kameler spises. Vigogr nen og Lamaen ere bestaltede med Kamelen. —

Elephanten er det stsrste af alle Landdyr og fin­

des i A frika og Asien. D en er plump af S kabning, har smaae H jne , en 7 t il 8 Fod lang Snabel og