Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Liv og værdier
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
DBIerDanmarksførendevidencenterfor brandsikkerhed ogsikring.Vi erenuafhængig teknologiskservicevirksomhed medsikring af livogværdier somvoreskernekompe- tence.Gennemværdiskabendeservice- ydelserhjælper vi kunderne medatopnået brandsikkerheds- ogsikringsniveau,som op- fylderderesbehovog myndighederneskrav.
Vi kombinerermere end 100årspraktisk erfaring med den nyesteteoretiskeviden
og opbygger vores viden gennemsåvel forskning ogudviklingsomved de opga- ver,vi løserfor voreskunder.DBIeretaf niGTS-institutter(GodkendtTeknologisk Servicevirksomhed) ogbeskæftigermere end 150 højt kvalificerede medarbejdere. Vi har hovedkontoriHvidovre og kontoreriAarhus, Fredericia,Frederikshavn ogEsbjerg.
Læsmere påwww.dbi-net.dk
Vores kompetencer omfatter:
• Rådgivning ombrandsikkerhed ogsikring
• Forebyggendebrandtekniske inspektioner
• Brandtest og certificering
• Forskning ogudvikling
• Brandundersøgelser
• Efterforskning
• Kurseroguddannelse
• Publikationerogskilte ombrandsikkerhed ogtyverisikring
Liv og væ rdier
LivogværdierDBI
9 788793 103733
3
Mere end 100 år med liv og værdier . . . . 5
Dansk Brandværns-Komité: brandrådgivning fra dag ét . . . . 9
Dantest: cement, brandprøvning og standarder . . . . 15
SKAFOR: fra faste forsikringspræmier til skabelsen af Dansk Brandteknisk Institut . . . 21
Tre organisationer bliver til ét institut . . . . 27
Skæbneårene for DBI . . . . 33
Nyt brandlaboratorium og hovedkvarter i DBI . . . . 37
‘Myndighedens forlængede arm’ bliver til en virksomhed . . . . 43
Videndeling udvikler forretningen . . . . 49
F&U former fremtidens forretning . . . . 55
God økonomi giver ekspansion . . . . 61
Værdier sætter kursen . . . . 65
DBI’s fremtid tager udgangspunkt i nutiden . . . . 69
Indhold
Udstillingsplakat fra Brandværns Udstilling i Tivoli. Motivet bliver efterfølgende det første logo for Dansk Brandværns-Komité.
Mere end 100 år med liv og værdier
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er en højt specialiseret, moderne videnvirk- somhed – og det er en viden, der er bud efter . Stadig flere kunder får fordel af DBI’s viden og efterspørger den, og DBI stiller gerne sin viden til rådighed og er sparringspartner for kunder- ne . DBI er en virksomhed i vækst .
For at bevare den position skal der imidlertid udvikles ny viden hele tiden . Morgendagens solgte løsninger skal udvikles af DBI i dag . Den forretningsmodel kan kun lade sig gøre med en massiv investering i forsknings- og udvik- lingsaktiviteter . Og investeringen er ikke kun en god forretning, men også DBI’s fornemste opgave og forpligtelse som GTS-institut .
Investeringen giver nemlig viden, der forbed- rer danske små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, og den giver indtjening til DBI, som kan investeres i endnu mere viden .
Der ligger mere end 100 års historie bag den funktion, som DBI har i det danske samfund i dag . 100 år, hvor DBI fra start var med til at præge udviklingen på brand- og senere også sikringsområdet . I alle årene har målet været
det samme: at beskytte liv og værdier . Og i alle årene har midlet været det samme: en høj faglighed i alt, hvad DBI siger og gør . Dog har måden, hvorpå fagligheden kommer til udtryk, forandret sig markant .
Denne bog tager dig gennem virksomhedens spæde start i det forrige århundrede over fusio- nen i 1991 imellem Dansk Brandværns-Komité, SKAFOR Brand og Dantest Brand til den moder- ne videnvirksomhed, som DBI er i dag . Rigtig god læselyst .
Jesper Ditlev,
administrerende direktør, 2015
Rådgiver på Danmarks højeste bygning
I 1966 beslutter Københavns Kommune at opføre et nyt storhospital i Herlev, og Dansk Brandværns-Komité er med som brandrådgiver fra start. Rådgivningssagen strækker sig over næsten ti år, og da Herlev Hospital bliver indviet i 1976, er det med sine 120 meter Danmarks højeste byggeri.
Foto: Torben Åndahl/Polfoto
Brand på Vester Fælledvej i København i 1930.
Foto: Holger Damgaard/Polfoto
Det tilraades efter endt Arbejdstid
at lade Lokalerne efterse af een eller
flere paalidelige Funktionærer
9 I slutningen af januar 1920 var der møde i Industriforeningen – i dag bedre kendt som Dansk Industri . Rundt om bordet sad pro- minente herrer fra myndigheder og industri, bl .a . direktøren for De Danske Spritfabrikker, Chr . H . Olesen . På dagsordenen stod ét punkt:
dannelsen af en komité, der gennem inspek- tioner skulle nedbringe antallet af brande på de danske fabrikker, spare liv og sikre værdier og samtidig gøre forsikringspræmierne lavere . Brandsikkerheden var miserabel, og konse- kvensen af en brand på en fabrik var ofte, at den brændte ned til grunden, gik konkurs og lukkede . Men med inspiration fra lignende ko- mitéer i udlandet skulle det nu være slut . Ide- en om en dansk udgave kom fra N . Chr . Hafn, der var direktør for Brandforsikringsselskabet Danske Phønix . Da herrerne forlod mødet, var Dansk Komité til Bekæmpelse af Brandfare skabt . N . Chr . Hafn var den eneste ansatte i den nye komité, og han havde en gigantisk opgave foran sig .
I maj 1920 fik De Danske Spritfabrikker foretaget danmarkshistoriens første brand- inspektion . Og inden året var omme, var der foretaget brandinspektioner på yderligere 31 virksomheder . I de første rapporter kunne det bl .a . læses:
“Værdien af den brandfri Etageadskillelse mellem Stue og 1 . Sal vil forøges væsentligt,
saafremt den ubeskyttede Aabning dækkes med en Trælem, bedst hvis den er jernbe- klædt, og saa vidt muligt holdes lukket .”
“Det tilraades efter endt Arbejdstid at lade Lokalerne efterse af een eller flere paalidelige Funktionærer .”
Dansk Brandværns-Komité:
brandrådgivning fra dag ét
Hensigten med Dansk Brandværns-Komité var klar i 1920: Begræns brandskader og forsikringspræmier for danske virksomheder og institutioner . En ydelse, der har været efterspurgt lige siden .
Portæt af den første ansatte og siden første direktør for Dansk Brandværns-Komité, N. Chr. Hafn, malet af August Tørsleff.
10
I 1924 skiftede Dansk Komité til Bekæm- pelse af Brandfare navn til det mere mund- rette Dansk Brandværns-Komité . Udover inspektioner af virksomheder ydede komi- téen brandrådgivning på projekter og udgav kampagne materiale til den brede befolkning samt tekniske vejledninger til installatører og industri – f .eks . om hensigtsmæssig brug af jernbeklædte trædøre .
Fra at have været forbeholdne i de første år godtog forsikringsselskaberne komitéens arbejde og begyndte at yde rabat, hvis virk- somheder fik foretaget regelmæssige brand- værnsinspektioner . Den forandring betød, at komitéens arbejde med ét slag blev attraktivt for alle virksomheder, og forretningen voksede hurtigt . I 1924 omsatte Dansk Brandværns- Komité for 24 .000 kr ., hvilket svarer til cirka 650 .000 kr . i dag . I 1925 var omsætningen steget til 43 .000 kr ., hvilket svarer til 1,2 mio . kr . i dag .
Cirka 100 virksomheder havde en inspek- tionsaftale med Dansk Brandværns-Komité, og også ydelserne udviklede sig . I 1925 blev det første kursus afholdt, og i 1926 blev Dansk Brandværns-Komité for første gang involveret i udarbejdelsen af lovgivning i forbindelse med brandpolitiloven, der skulle reducere brandfa- ren på landet .
Forretningen voksede støt gennem 1930’erne, hvor komitéen desuden begyndte at arbejde målrettet med kampagnemateriale til børn og unge, ligesom komitéen kom på besøg i skoleklasser .
2 . verdenskrig betød, at der blev behov for rådgivning om brændsel af lav kvalitet, f .eks . tørv, der kunne give løbesod og skorstens- brande, samt gasgeneratorkøretøjer . Så Dansk Brandværns-Komités fremgang fortsatte, og i 1960 havde knap 1 .000 virksomheder en aftale om inspektion .
DBI’s røde hane
I 1922 tegner en af datidens kendte plakatkunstnere, Sven Henriksen, en plakat for Dansk Brandværns-Komité til
‘Brandværns Udstilling i Tivoli’, der er en oplysningsudstilling om brandfare og -bekæmpelse rettet mod den brede be- folkning. Plakatens motiv er en rød hane, der bliver ramt af en vandstråle. Hanen bliver efterfølgende logo for komitéen, og først i slutningen af 1980’erne bliver den skiftet ud med det stiliserede røde hane- hoved med den flammende hanekam, som er DBI’s logo i dag. Hanens årvågne øje er en reference til den altseende titan Argus fra den græske mytologi, der med sine mange øjne kan holde øje med alt.
Motivet fra udstillingsplakaten bliver det første logo for Dansk Brandværns-Komité.
DBI’s logo i dag.
11 Sideløbende med ydelserne engagerede
komitéen sig internationalt i 1960’erne og 1970’erne . Bl .a . var den med til at danne CFPA (Confederation of Fire Protection Associations) i 1965; en organisation, der siden har arbejdet for at forbedre brandsikkerheden i hele ver- den . Men også i Danmark var der aktivitet . I 1972 systematiserede komitéen kursus- arbejdet og indgik et samarbejde om det med Jysk Teknologisk Institut . Året efter brændte Hotel Hafnia i København, hvor 35 personer omkom . Katastrofen resulterede i en ny be- kendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i forbindelse med hoteller, som ledte til en ræk- ke undervisnings- og informationsaktiviteter fra Dansk Brandværns-Komité .
I 1978 udførte Dansk Brandværns-Komité for første gang undersøgelser af brandårsager, da man begyndte at hjælpe politiet med at under- søge elinstallationer i forbindelse med brande . I dag er servicen udvidet og omfatter brand- undersøgelser af bygninger, anlæg, køretøjer, skibe og fly.
Samme år blev Dansk Brandværns-Komité i samarbejde med Statsprøve anstalten GTS- institut . Det betød, at de blev en del af den anerkendte teknologiske infrastruktur, hvilket gav ret til at søge om tilskud fra diverse stats- lige puljer . Til gengæld var de forpligtede til at opbygge og formidle teknologiske kompeten- cer til gavn for det danske erhvervsliv .
I slutningen af 1980’erne fik Dansk Brand- værns-Komité de første computere . Med dem udviklede man simuleringsprogrammer for røg- spredning . Hertil kom risikovurderingsprogram- met Argos, der blev markedsført internationalt i 1991 og anvendt af rådgivere og bygherrer til at designe brandsikkerheden i bygninger . Sam- me år fusionerede Dansk Brandværns-Komité med Dantest Brand og SKAFOR Brand og blev til Dansk Brandteknisk Institut (DBI) .
Branden på Hotel Hafnia i 1973, hvor 35 personer om- kom, ledte til undervisnings- og informationsaktiviteter.
De elektriske installationer bliver undersøgt som led i en brand- undersøgelse, som Dansk Brand- værns-Komité foretager.
Foto: Polfoto
Bedre kort og kommunikation ved katastrofer
En række af de forsknings- og
udviklings aktiviteter, som DBI udfører, er EU-støttede projekter. Det gælder f.eks.
DISASTER-projektet (2012-2015).
Formålet er at forbedre kommunikationen mellem forskellige beredskabstjenester i tilfælde af en katastrofe på tværs af landegrænser – såsom et flystyrt eller en naturkatastrofe. Dels ved hjælp af en da- tamodel, der oversætter kortdata mellem beredskabstjenesterne, dels ved at udvikle et træningsprogram, hvor et scenarie kan gennemspilles, og deltagerne kan øve kommunikation. Fotoet stammer fra en øvelse i Amsterdam Airport Schiphol, hvor datamodellen blev anvendt.
Foto: Javier Collado Valle
Ved hjælp af et par trækonstruktioner og et bål testede ingeniørerne to typer tagpaps modstand mod ‘flyveild’
Udover materialer foretog Dantest også afprøvninger af slukningsudstyr.
15 Mandag 4 . marts 1907 stod en lille gruppe
ingeniører og tekniske assistenter fra Stats- prøveanstalten på en plads bag Glyptoteket . Ved hjælp af et par trækonstruktioner og et bål testede ingeniørerne to typer tagpaps modstand mod ’flyveild’. Da testen var over- stået, var Danmarks første brandprøvning en realitet . Statsprøveanstalten havde eksisteret siden 1896; først som en del af det, der i dag hedder Danmarks Tekniske Universitet, og siden som et selvstændigt laboratorium . For- målet med anstalten var at foretage tekniske og mekaniske undersøgelser af byggemateria- ler, f .eks . kalk, mursten og tømmer . I det før- ste år undersøgte man bl .a . den cement, der skulle benyttes til udbygningen af Københavns kloakker .
BRAND BLIVER PRIORITERET Selvom der ikke var en egentlig brandteknisk afdeling i Statsprøveanstalten, afholdt det ikke ingeniørerne fra at sætte ild til ting i videnska- bens navn. I 1919 flyttede Statsprøveanstalten til nybyggede lokaler på Amager Boulevard, som blev brugt indtil 1994 . Bygningerne var opført til formålet, og med de faciliteter fort- satte Statsprøveanstalten med at undersøge, hvordan nye materialer og konstruktioner op- førte sig under brand .
Da bomberne begyndte at falde over Europa under 2 . verdenskrig, blev brandfare et varmt emne, og det gav travlhed på anstalten . Der blev imprægneret mange produkter for at modstå brand, og det førte til flere brandprøv- ninger .
STORT INTERNATIONALT ARBEJDE Da krigen endte, var der fortsat fokus på materialer og konstruktioners brandtekniske egenskaber både nationalt og internationalt, og der var bud efter Statsprøveanstaltens kompetencer . I 1948 blev Statsprøveanstalten medlem af komitéen for brandsikkerhed under
Dantest: cement,
brand prøvning og standarder
Det startede med undersøgelser af cement i 1800-tallet, men endte med en organisation, som havde indflydelse på nationalt og internationalt standardiserings- arbejde, og som kunne foretage brandprøvninger, der var accepterede verden over .
Ingeniører fra Statsprøveanstalten prøver cements trykstyrke i 1946.
16
IMO (International Maritime Organization), ligesom Statsprøveanstalten var repræsenteret i ISO (International Organization for Stan- dardization) Fire Safety . Herhjemme havde Statsprøveanstalten pladsen som formand for Dansk Standards udvalg for Bygningsbrand- teknik .
I starten af 1950’erne var de brandtekniske aktiviteter stadig beskedne, og forsøgene blev foretaget i et skur i haven og i nogle udendørs ovne . Men det øgede fokus på brandteknik ledte til, at Statsprøveanstalten i slutningen af 1950’erne oprettede en brandteknisk afdeling, der fik sit eget laboratorium på Amager Bou- levard og dermed kunne dække industriens behov for prøvninger .
I 1973 var Statsprøveanstalten med til at etablere standardiseringsarbejde på tværs af landegrænser i regi af Nordtest . Ved at udføre prøvninger på samme måde i de nordiske lan-
Ved at udføre prøvninger på samme måde kunne prøvningsresultater gælde i alle nordiske lande
En brandprøvning på Statsprøveanstalten.
Statsprøveanstaltens bygning fra 1919 på Amager Boulevard fotograferet i 1945.
17 de kunne prøvningsresultater, der var opnået i ét land, gælde i alle nordiske lande . Sam- arbejdet stod ved magt, indtil de fælleseuro- pæiske regler for området, som siden Dantest og senere DBI også var dybt involverede i at udvikle, kom til mange år senere .
SKIFTEDE NAVN TIL DANTEST I slutningen af 1970’erne rullede en privati- seringsbølge ind over Danmark, og mange statslige institutter blev privatiseret . Det gjaldt også Statsprøveanstalten, der i 1980 skiftede
navn til Dantest, Dansk Institut for Prøvning og Justering, og som samtidig blev en selv- ejende institution . Gennem 1980’erne var antallet af årlige underskud, der blev dækket af staten, dog i overtal . På trods af den dårlige økonomi nød Dantest international respekt for fagligheden . I 1985 blev man anerkendt af de russiske maritime myndigheder, og i 1989 af de amerikanske .
I 1991 indgik den brandtekniske afdeling fra Dantest i fusionen med SKAFOR Brand og Dansk Brandværns-Komité og blev til DBI .
Brune kitler og blåt arbejdstøj
Typisk for tidsånden er der i 1970’erne en klar adskil- lelse af medarbejderne på Statsprøveanstalten. Den kommer bl.a. til udtryk i farven på medarbejdernes tøj:
Ingeniørerne går i hvide kitler, maskinmestrene i bru- ne kitler, og det tekniske personale i blåt arbejdstøj.
DBI sætter standarden for fremtidens højlagre i Danmark
DBI er brandteknisk rådgiver, da JYSK i 2006- 2008 opfører et nyt højlager ved Uldum.
Byggeriet sprænger rammerne for, hvad man før har set i Danmark, ved at inkludere tre haller, der hver især er tre gange så høje og syv gange så store som tidens typiske højlagre. Byggeri- et udfordrer stort set samtlige krav i datidens brandtekniske forskrifter for højlagre. Derfor by- der arbejdet på en lang række unikke udfordrin- ger, der kræver nye løsninger. Det betyder blandt meget andet, at bygningerne er fuldt sprinklet, at der er installeret vandkanoner på tagene, som kan overrisle lagrene for at hindre brandspred- ning, og at der er gravet en kunstig sø, som kan fungere som vandreservoir. JYSK og DBI’s arbejde med projektet skaber rammerne for de regler, der senere bliver udarbejdet på området.
Reglerne for brandsikkerhed er historisk udviklet og udbygget som en reaktion på datidens brande. Når røgen havde lagt sig, begyndte arbejdet med at sikre, at en lig n- ende brand blev forhindret fremover.
Foto: Holger Damgaard/Polfoto
21 Virksomheder skulle have en brandforsikring og kontaktede derfor flere forsikringsselska- ber . Fremfor forskellige forsikringsagenter fik virksomheden imidlertid kun besøg af en enkelt person . Vedkommende gennemgik de brandtekniske tiltag, og efterfølgende modtog virksomheden tilbuddene fra de forskellige forsikringsselskaber . De var alle helt ens .
I dag lyder den type karteldannelse og kar- telpriser uærlige – ja, ligefrem ulovlige . Men et kartel var netop formålet i 1896, da de danske forsikringsselskaber i fællesskab skabte Dansk Tarifforening . Man ønskede faste tariffer for forsikringspræmierne, så der kun skulle kon- kurreres på service .
REGLER FOR SPRINKLERANLÆG Medarbejderne fra Dansk Tarifforening tog på vurderingsbesøg hos de danske virksomheder, når forsikringspræmien skulle fastsættes . Mod- sat Dansk Brandværns-Komités regelmæssige brandværnsinspektioner udløste det enkelte besøg fra Dansk Tarifforening ingen rabat . Det handlede udelukkende om, hvilke brandtekni-
ske tiltag som f .eks . tarifdøre – som branddøre hed dengang – virksomheden havde, og hvil- ken præmie de udløste .
I 1920’erne begyndte virksomhederne at installere sprinkleranlæg og ønskede derfor, at deres præmier blev nedsat . Det var fair, sagde forsikringsselskaberne – så længe kvaliteten var i orden . Derfor udarbejdede medarbejderne på Dansk Tarifforenings kon- torer i 1930’erne de første regler og tekniske forskrifter for installation og projektering af sprinkleranlæg . En virksomhed, der ville have nedsat sin præmie, skulle projektere og instal- lere efter reglerne, benytte godkendte firmaer og materialer samt lade anlægget inspicere en gang om året af Dansk Tarifforening .
I 1944 fulgte de første forskrifter og regler for brandalarmanlæg, ligesom også brandven- tilation kom til i de følgende år . Kravene om
SKAFOR: fra faste
forsikrings præmier til skabelsen af Dansk Brandteknisk Institut
SKAFOR blev etableret i 1896 for at sikre ens priser i forsikringsverdenen . Men udviklingen medførte, at man kom til at inspicere tekniske anlæg, skrive forskrifter og certificere virksomheder.
I dag lyder den type karteldannelse og kartelpriser uærlige –
ja, ligefrem ulovlige
22
godkendte installatører medførte des- uden, at kurser – i samarbejde med Dansk Brandværns-Komité – og virksom- hedscertificering blev en del af ydelserne hos Dansk Tarifforening .
SKAFOR OPSTÅR
I takt med at markedet blev mere frit i 1970’erne, blev synet på kartelpriser ændret . Nu var det uacceptabelt, at
en virksomhed sendte sin forsikring i udbud hos fem forsikringsselskaber for
derefter at få besøg af én medarbejder fra Dansk Tarifforening . Samtidig ville
forsikringsselskaberne konkurrere frit, og i 1981 blev Dansk Tarifforening
nedlagt . I stedet blev Dansk For- ening for Skadesforsikring (SKAFOR)
oprettet som en del af Forsikring &
Pension, der er brancheorganisation for de danske forsikrings- og pen- sionsselskaber . Tarifferne var lagt i
graven, men SKAFOR udarbejdede stadig vejledende satser i forhold til brand, men også bl .a . tyveri- og
maskinforsikring . En underafdeling var SKAFOR Brand, der håndtere-
de inspektion, tekniske forskrifter og kurser for de brandtekniske
anlæg indtil 1991 . Det var året, hvor SKAFOR Brand blev udskilt
fra Forsikring & Pension og indgik i fusionen med Dansk Brand-
værns-Komité og Dantest Brand, der blev til det nye DBI .
I 1981 blev Dansk Tarifforening nedlagt. I stedet blev Dansk Forening for Skadesforsikring (SKAFOR) oprettet
Den første forskrift for automatiske brandalarmanlæg fra 1944 udgivet af Dansk Tarifforening.
Forskrifterne stillede krav om godkendte installatører, og det ledte til kursusaktivitet.
Brand i Langeliniepavillonen i 1929. Pavillonen brænder ikke ned, men står indtil 1944, hvor den tyske besættelsesmagt sprænger den i luften.
Foto: Holger Damgaard/Polfoto
Et års forbrug af sprinklerhoveder
DBI udfører halvårlige in- spektioner af brandtekniske anlæg i hele Danmark. Bl.a.
i JYSKs højlager ved Uldum.
Stålreolerne i bygningen udgør også den bærende konstruktion, og indbygget i dem er i alt 75.000 sprink- lerhoveder. Det svarer til antallet af sprinklerhoveder, der bliver installeret hvert år i hele Danmark. Ud- over sprinklerne inspicerer DBI også det automatiske brand alarmanlæg, hvilket inkluderer 1.500 detektorer samt rumslukningsanlæg.
Her ses sprinklercentralen.
Hovedkontoret for Dansk Brandværns-Komité på Datavej 48 i Birkerød. Kontoret var i brug fra 1981 til 1997, hvor det samlede DBI flyttede ind på Jernholmen i Hvidovre.
Dantests brandlaboratorium på Amager Boulevard. Efter fusionen blev laboratoriet i 1994 flyttet til Industriholmen i Hvidovre og til Jernholmen i 1998.
27 Hvad gør man, når brandkompetencerne i
Danmark er spredt mellem et laboratorium, en brancheorganisation og en komité, og økono- mien er stram? Man fusionerer .
Dantest, der havde brandlaboratoriet, var blevet privatiseret i 1980, men flere gange dækkede staten underskuddet . Samtidig var der brug for nye lokaler og prøvningsfacilite- ter, hvis Dantest Brand skulle opretholde sin stærke position på området for brandprøvning . Der var fælleseuropæiske prøvningsstandar- der på vej, som det gamle laboratorium ikke levede op til . Siden 1919 havde Dantest ligget på Amager Boulevard, hvor faciliteterne ikke kunne udvides . Og røgen fra Dantests brand- laboratorium blev udledt i et tæt bebygget
område, bl .a . ved en skole . Med andre ord var en ny løsning påkrævet .
TIGGERGANG TIL STATEN
Dantest havde ikke selv de fornødne midler, så man gik til staten i et forsøg på at få penge til et nyt laboratorium . Her var begejstringen dog til at overse, da man ikke havde lyst til at kaste endnu flere penge efter Dantest.
I samme periode arbejdede staten på at samle mindre institutter til større centrale organer . Fra 1989 til 1993 blev antallet af GTS-institutter halveret fra 30 til 15, så da Dantest henvendte sig, så staten en mulig- hed for at tage et skridt i den retning . Derfor var beskeden, at der ikke var flere penge til
Tre organisationer bliver til ét institut
Økonomien var dårlig, prøvningsfaciliteterne umoderne, og de danske brandtekniske kompetencer skulle samles . Argumenterne stod i kø, da Dansk Brandværns-Komité, SKAFOR Brand og Dantest Brand fusionerede til Dansk Brandteknisk Institut (DBI) i 1991 .
Ydelser i det nye DBI
·Regelmæssig Brandværns inspektion (RBI)
·Inspektion af sprinkler- og ABA-anlæg
·Brandrådgivning og kursus
·Brandprøvning og certificering
·Brandundersøgelse
·Forskning og udvikling Peter Johansen fra Statens Brand inspektion blev
DBI’s første direktør efter fusionen.
28 Dantest . Det var der til gengæld til en samlet dansk brandteknisk organisation .
Der var gang i drøftelserne mellem de respektive organisationer i slutningen af 1980’erne, og staten lagde dermed yderligere pres på dem for at få én samlet organisation, som skulle være både fagligt og økonomisk stærkere .
I forbindelse med dialogen mellem organi- sationerne blev der udarbejdet en revisions- rapport, der redegjorde for effekterne af en fusion . Resultatet var nedslående læsning:
Selvom driften ville blive optimeret, var det tvivlsomt, om en ny samlet organisation ville overleve økonomisk .
DBI BLIVER SKABT
På trods af de dunkle fremtidsudsigter blev der i 1990 nedsat en midlertidig bestyrelse med repræsentanter fra Dansk Brandværns-Komité, SKAFOR, Dantest og staten . Målet var klart:
Bliv enige om en sammenlægning .
Alle havde interesse i fusionen . Dantest hav- de brug for penge til nye faciliteter .
SKAFOR Brand var et atypisk område i bran- cheorganisationen Forsikring & Pension, og en udskillelse gav god mening . Hos Dansk Brand- værns-Komité vurderede man, at en fusion kunne forbedre forretningen . Samtidig fristede staten parterne med et løfte om et større årligt tilskud .
Resultatet blev, at Dantest Brand, SKAFOR Brand og Dansk Brandværns-Komité fusionere- de den 8 . august 1991 og blev til den selvejen- de nonprofitorganisation Dansk Brandteknisk Institut (DBI) . Den resterende del af Dantest fusionerede med FORCE Instituttet, mens re- sten af SKAFOR forblev en del af Forsikring &
Pension .
Det nye brandtekniske institut havde ved fusionen cirka 70 ansatte og cirka 40 mio . kr . i samlet omsætning . Peter Johansen, der var teknisk chef for Statens Brandinspektion, blev ansat som administrerende direktør for den nye organisation, og den store opgave for ham og DBI var klar: Bliv en større og fagligt stærkere organisation, der kan klare sig øko- nomisk .
Sammen, men adskilt
Selvom de tre organisationer nu var samlet i én organisation, fik de ikke umiddelbart samme adresse. Medarbejderne fra SKA- FOR Brand flyttede ud til Dantest Brand på Amager Boulevard, hvor der var god plads, efter de andre afdelin ger i Dantest var flyttet til FORCE Instituttet i Brøndby, mens Dansk Brandværns-Komité blev på adressen i Birkerød. Først syv år senere kom der samling på medarbejderne på adressen på Jernholmen, hvor DBI også har hovedkvarter i dag.
Lederen fra magasinet Brandværn, september 1991, om dannelsen af DBI.
DBI undersøger Scandinavian Star
Natten til 7. april 1990 bryder passagerskibet Scandinavian Star i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn. Skibet bliver evakueret og slæbt i havn, hvor det viser sig, at 159 af de 482 ombordværende er omkommet. Dansk Brandværns-Komité og senere DBI får til opgave at undersøge skibets varslingsanlæg.
DBI’s arbejde kommer siden til at indgå i granskningsudvalgets rapport om brand- katastrofen. Rapporten leder til, at kaptajnen, direktøren og ejeren af skibet bliver idømt maksimumstraffe for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed.
Foto: Per Løchen/Scanpix
Tekniske undersøgelser, når skaden er sket
DBI’s brandundersøgere undersøger et brandsted. Ved hjælp af tekniske un- dersøgelser giver de så mange svar som muligt på en lang række spørgsmål, når skaden er sket. Bl.a. hvor branden er opstået, hvordan den er opstået, og om sikringsanlæg og andre tekniske installa- tioner har fungeret efter hensigten.
Udover undersøgelser af brændte byg- ninger udfører DBI også brand under søgel- ser af bl.a. biler, entreprenørmaskiner, maritime installationer og skibe. Fotoet er fra Revinge i Sverige, hvor DBI’s afdeling for brandundersøgelser er på en øvelse med politiets teknikere.
Inspektion af et ABA-anlæg.
I de første år efter fusionen stod inspektion for over halv- delen af DBI’s omsætning, bl.a. pga. en stor tilvækst af ABA- og sprinkleranlæg.
For at gøre arbejdet mere
lønsomt blev forretnings-
gangene ændret
33 Det så sort ud . Revisionsrapporten, der var
udarbejdet i forbindelse med fusionstankerne, fastslog, at det var tvivlsomt, om det nye sam- lede DBI kunne overleve økonomisk . Derfor var den store udfordring at skabe en økono- misk bæredygtig drift .
Arbejdet begyndte allerede, da den nye bestyrelse skulle udpeges i 1991 . Traditionelt havde formændene i Dansk Brandværns- Komité haft stor erfaring fra beredskabet . Men den nye formand blev Knud Rasmussen, der var direktør i NKT Holding A/S . Som cand .- merc . havde han kun ringe brandteknisk erfa- ring, men til gengæld havde han stor erfaring med økonomi og virksomhedsdrift .
Målet om en fornuftig drift betød, at man ikke havde travlt med at foretage store inve- steringer . F .eks . kastede man sig ikke umiddel- bart over at finde et nyt fælles domicil. Først skulle driften sikres ved at få DBI til at fungere på kommercielle vilkår – dog stadig med et basistilskud fra staten .
Fusionen førte til, at nogle administrative funktioner blev lagt sammen og fik en overha- ling, bl .a . med nye IT-systemer . Der blev også ændret ved indtægtssiden . Her var inspek- tionsområdet en god forretning . Inspektions- området fra SKAFOR Brand havde monopol på inspektioner af ABA- og sprinkleranlæg, og inspektionsområdet fra Dansk Brandværns- Komité havde stort set monopol på regel- mæssige brandværnsinspektioner . Det gjorde det muligt at justere priserne og øge indtje- ningen . Og selvom antallet af regelmæssige
brandværnsinspektioner faldt, blev nedgangen langt overgået af tilvæksten af nye ABA- og sprinkler anlæg . I en lang periode udgjorde inspektion af brandtekniske anlæg over 50 procent af DBI’s samlede omsætning .
For at gøre arbejdet mere lønsomt blev for- retningsgangene også ændret . Inspektørerne fik tildelt et geografisk område, så de blev knyttet tættere til deres kunder . Nye kontorer i Jylland betød, at rejseudgifterne – især over Storebælt – blev minimeret, samtidig med at inspektørerne brugte mindre tid på transport og mere tid på inspektioner . De enkelte afde- linger mærkede også økonomistyringen . F .eks . fik de deres budgetter retur fra ledelsen i skrabede udgaver . Resultaterne udeblev ikke . I 1994 præsterede DBI et overskud på 1,3 mio . kr . ud af en samlet omsætning på 63 mio . kr .
Skæbneårene for DBI
Skru op for priserne, maksimer lønsomheden og hold igen med udgifterne . Sådan lykkedes det i starten af halvfemserne for DBI at levere et driftsoverskud .
Storebæltsforbindelsen
Millioner af passagerer i bil og tog krydser hvert år Sto- rebæltsforbindelsen, som DBI er med til at realisere i 1990’erne. DBI’s brandråd- givere beregner og vurderer en række sikkerhedsforhold for broen. Og efter en vold- som brand i en af borema- skinerne undersøger DBI’s brandundersøgere den store maskine, mens den stadig befinder sig under Storebælt.
Foto: Bo Tornvig/Scanpix
Kreative løsninger realiserer arkitektoniske ambitioner
Under opførelsen af Fiberline Composites fabrik i Middelfart er DBI brandrådgiver.
Byggeriet byder på en række brandtek- niske udfordringer. Fabrikken er tegnet af Jan Søndergaard, og arkitekturen er spektakulær. Bl.a. er tagkonstruktionen af ubeskyttet stål, hvilket kræver et kraf- tigt brandventilationsanlæg. Bygningen omfatter både produktion, lager og ad- ministration. For at skabe en oplevelse af sammenhæng og åbenhed er der en tre etager høj glasvæg inde i bygningen mel- lem produktion og administration. For at sikre væggens brandtekniske egenskaber udvikler og tester man en unik sprink- lerløsning til glasvæggen. Det sker bl.a.
ved en avanceret brandprøvning i DBI’s laboratorium, hvor vinduerne brandtestes, samtidig med at de sprinkles med vand inde i ovnen. Resultatet er, at de arkitekto- niske og produktionsmæssige ambitioner bag byggeriet bliver mødt.
De nye ovne ankommer til DBI’s nye laboratorium på Industriholmen på Avedøre Holme i 1994.
37 Umiddelbart efter fusionen i 1991 flyttede
SKAFOR Brand fra Forsikring & Pension til Dantest Brand på Amager Boulevard . Dansk Brandværns-Komités medarbejdere, der var den største gruppe, blev på Dansk Brand- værns-Komités hovedkvarter i Birkerød . Den store plan var dog at samle alle medarbejdere på samme adresse, men først når økonomien var til det .
Derfor ledte man i første omgang efter loka- ler, der sidenhen kunne blive til et topmoder- ne brandlaboratorium . Efter fusionen deltog prøvningsafdelingen fortsat i udarbejdelsen af fælles europæiske prøvningsstandarder, som det nye laboratorium skulle være klar til at
efterleve . Man fandt de egnede lokaler i indu- striområdet Avedøre Holme, der ligger sydvest for København . Her lejede man en ejendom og påbegyndte indretningen . Området var perfekt . Motorvejen gjorde det nemlig nemt at bringe komponenter og materialer til prøvning, og lufthavnen gjorde det nemt for udenland- ske kunder at komme til laboratoriet .
KONKURSBO MED PLADS TIL ALT Efter investeringer på 20 mio . kr . stod et nyt brandlaboratorium klar i 1994 . Men samtidig var man opmærksom på, at laboratoriet mu- ligvis skulle flytte igen, og derfor aftalte man med entreprenøren, at det store udstyr på
Nyt brand laboratorium og hovedkvarter i DBI
Nye prøvningsfaciliteter var et af de store argumenter for fusionen . Men de blev ikke en realitet før i 1994 – tre år efter fusionen. Og der gik endnu flere år, før hele organisationen blev samlet på én adresse .
Mødebord med et strejf af danmarkshistorie
Da DBI overtager lokalerne på Jernholmen i Hvidovre, følger der et stort bord med i et af mødelo- kalerne. Det er et levn fra de tidligere ejere, KS Entre- prise, der var entreprenørdelen af den hæderkronede rådgivende ingeniør virksomhed Kampsax A/S, som senere blev opkøbt af COWI A/S. Under den tyske besættelse havde Kampsax kontor på Dagmarhus på Rådhuspladsen i København, som tyskerne beslaglag- de og gjorde til deres eget hovedkvarter. Og ved det bord, der stadig står i et mødelokale på Jernholmen, underskrev den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best 5. maj 1945 den tyske kapitulation i Danmark.
Mødebordet på Jernholmen er et historisk arvestykke fra de tidligere ejere.
Det nye laboratorium
Da laboratoriet står færdigt i 1994, er det Nordens mest moderne. Det nye udstyr inkluderer bl.a.:
·Vertikalovn
·Kombiovn med tilhørende overbygning
·Gasbetonhus til fuldskalaforsøg
·Moderne udluftning og røgrensning
·Kran
Laboratoriet er holdt opdateret, så det i dag fortsat lever op til kravene til et moderne brandlaboratorium. Der er bl.a. tilkommet:
·Modelovn
·Højtemperaturovn
·Prøvestand for røgtæthed af døre
·SBI-prøvestand
·Slukningshal
·Faciliteter for prøvning af gasapparater
·En lang række mindre udstyr
Det nye brandlaboratorium blev bygget på Industriholmen og sidenhen flyttet til Jernholmen, som ses her på fotoet.
39 laboratoriet skulle kunne flyttes relativt nemt.
Allerede to år efter fandt man et konkursbo på Avedøre Holme, der havde plads til både brandlaboratoriet og samtlige medarbejdere . Så i 1997 flyttede DBI hovedkontoret fra Birke- rød til det nye kontor på Jernholmen på Aved- øre Holme, og året efter fulgte brandlaborato- riet . På det tidspunkt havde 88 medarbejdere deres daglige gang i DBI . I dag har DBI mere end 150 medarbejdere .
KONTORER I JYLLAND
Samtidig med at brandlaboratoriet stod klart, blev der oprettet lokalkontorer . I 1994 opret- tede DBI et kontor i Fredericia, og i 1995 kom endnu et kontor til – denne gang i Aarhus . De nye kontorer tjente primært som baser for de inspektører, der arbejdede vest for Storebælt,
mens størstedelen af DBI’s aktiviteter stadig var samlet i omegnen af København og senere på Jernholmen . I dag tilbyder de jyske konto- rer alle DBI’s ydelser og services med undta- gelse af brandprøvning .
Man aftalte med entreprenøren, at det store udstyr på labo- ratoriet skulle kunne flyttes relativt nemt
’Fluerne på væggen’ fra Nordisk Film.
DBI som filmstjerne
I 2005 bliver DBI’s hovedkontor på Jernholmen en del af dansk film- historie. Det bliver nemlig brugt som filmkulisse, da Nordisk Film optager filmen ‘Fluerne på væggen’ med Trine Dyrholm, Lars Brygmann og Kurt Ravn i hovedrollerne. Bl.a. må DBI’s direktør rømme sit kontor, der for en stund fun- gerer som borgmesterkontor.
Kontoret i Fredericia, da det lå på Vesterballevej. Jernholmen, før der blev bygget om. DBI’s Aarhus-kontor ligger i Skejby.
Verdenskendte prøvninger
Et skibsdæk bliver løftet fra ovnen efter en prøvning af en times varighed. Dæk- ket bliver udsat for en temperatur på over 900 grader og er derfor rødgløden- de, når prøvningen slutter. DBI’s brand- laboratorium er populært blandt inter- nationale kunder. Også på det maritime område. En brandprøvning fra DBI er anerkendt af en lang række søfartsorga- nisationer og nationale myndigheder, så prøvningen hos DBI kan give godken- delser til brug på verdenshavene.
Som et led i arbejdet med at blive akkrediteret til inspektio- ner blev det klart, at DBI måtte stramme op, hvis man ville være kundeorienteret.
43 Hvis DBI skulle blive en veldrevet forretning, var der behov for en kulturforandring . Både Dansk Brandværns-Komité og SKAFOR Brand havde monopoler, og Dantest Brand havde en fortid som offentlig institution . Kunderne opfat- tede dem som myndighedens forlængede arm, og begrebet kundeservice stod ikke øverst på dagsordenen . Kunder og økonomi kom i anden række i forhold til det højere mål: at sikre den bedst mulige brandsikkerhed gennem en høj faglighed .
KARTOFFELKUREN SATTE AFTRYK Ledelsen besluttede hurtigt efter fusionen, at der skulle en ændring til . DBI skulle droppe rollen som ‘myndighedens forlængede arm’
og agere som en virksomhed med fokus på bundlinje, effektivitet og kundetilfredshed . Stolene i bestyrelseslokalet var besat af repræ- sentanter fra erhvervslivet, der lige havde gen- nemlevet stigende konkurrence og faldende efterspørgsel som konsekvens af 1980’ernes kartoffelkur . Og deres virkelighed smittede langsomt af på DBI’s kultur . Den forandrede sig ikke på en måned og heller ikke på et år . Men erhvervslivets påvirkning af den unge organisation blev grundlaget for DBI’s kultur- forandring mod en virksomhed, der navigerede med udgangspunkt i kundernes virkelighed .
Behovet for at ændre kulturen blev meget ty- deligt, da man udarbejdede en kvalitetshånd- bog . Det skete i 1996-1997 som led i DBI’s arbejde for at blive akkrediteret til inspektioner af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) . Da den skulle skrives, gennemgik arbejdsgrup- pen alle procedurer og processer i inspektions- forretningen . Her blev det klart, at bestræbel- serne på at holde fokus på kundeservice ikke var lykkedes tilfredsstillende . Derfor indrettede man nu forretningen og de kunderelaterede processer, som om der var konkurrence . F .eks . begyndte DBI at sende skriftlige tilbud, og kunderne fik en fast kontaktperson og indgang gennem en salgsafdeling .
NYT FOKUS PÅ KUNDERNES BEHOV Processen med at blive akkrediteret til inspek- tion og certificering af brandtekniske anlæg af DANAK var i sig selv et udtryk for, at DBI
‘Myndighedens forlængede arm’ bliver til en virksomhed
Hvor dygtige er virksomheder med monopol og offentlige institutioner til kunde pleje? Det lå ikke ligefrem i den nye virksomheds DNA . Men erhvervslivets værdier om kundefokus og effektivitet smittede af på DBI .
Erhvervslivets påvirkning af den
unge organisation blev grundlaget
for DBI’s kulturforandring mod en
virksomhed, der navigerede med ud-
gangspunkt i kundernes virkelighed
44 opprioriterede kundernes behov . I erhvervsli- vet opstod et behov for at være certificeret og tilbyde certificerede løsninger, og det behov ønskede DBI at imødekomme .
NY TYPE MEDARBEJDERE
Kulturforandringen kom også til udtryk i stil- lingsopslagene . Der blev nu efterspurgt en ny type medarbejdere, der fandt et mere konkur- rencepræget miljø med fokus på bundlinje, effektivitet og kunder attraktivt .
Samtidig blev DBI’s fokus i endnu højere grad rettet mod virksomheder efter i mange år også at have været rettet mod brandforebyg- gende kampagner, der var målrettet den brede befolkning .
MONOPOLET BLIVER BRUDT På sigt var konkurrencen uundgåelig, og i 2000 skete det så, da en gruppe tidligere DBI- medarbejdere skabte en direkte konkurrent til DBI’s inspektionsforretning . Selvom DBI havde forsøgt at opføre sig som en virksomhed i konkurrence, blev det en barsk opvågnen . Konkurrencen betød, at priserne blev presset . Med et lille setup og en mere agil organisation tilbød den nye konkurrent lavere priser, og det kostede DBI kunder .
Da DBI ikke på kort sigt havde udsigt til at vinde en priskrig, blev der i stedet fokuseret på at levere bedre service og løsninger, der bl .a . lettede arbejdet for kunderne og på den måde skabte ekstra værdi .
Kulturforandringen kom også til udtryk i stillingsopslagene. Der blev nu efterspurgt en ny type medarbejdere, der fandt et mere konkurrencepræget miljø med fokus på bundlinje, effektivitet og kunder attraktivt
Årsmøde i Dansk Brandværns-Komité i 1991 kort før fusionen. På det tidspunkt havde organisationen ry for at være ‘myndighedens forlængede arm’.
DBI’s mange magasiner
DBI har en lang tradition for at udgive magasiner. Allerede i 1934 udgiver Dansk Brandværns- Komité sit første magasin, ‘Brandværn i Virksomheder’, som senere får selskab af ‘Brandvæsenet paa Landet’. I 1970 bliver de to slået sammen til månedsmagasinet ‘Dansk Brandværn’, og i 1975 bliver det til ‘Brandværn’, som udgives i samarbejde med Brandinspektørforeningen. Magasinets indhold er fagligt og sendes bl.a. til DBI’s kunder og interessenter, hvor der er interesse og brug for DBI’s viden. I 2003 bliver ‘Brandværn’ nedlagt, og DBI starter udgivelsen af ‘Brand & Sikring’, der er DBI’s eget magasin. ’Brand og Sikring’ udkommer i dag fire gange om året.
B RAND & S IKRING
Storbrand truede historiske træhuse i Norge Den Gamle By er godt sikret mod brand
Manglende brandteknisk viden om nye materialer Nr. 1
Marts 2014
Unik brandsikring til det våde element
Da efterfølgeren til Danmarks Akvarium, Den Blå Pla- net, bliver opført, er arkitektur og formidling i centrum.
Bygningen er tegnet af 3XN, og DBI er brandrådgiver på projektet og sikrer løsninger, der muliggør både iøj- nefaldende arkitektur, og at publikum ikke bemærker brandsikringen. F.eks. er bygningens brandsektioner indarbejdet i arkitekturen, og en række luft puder, der til daglig tjener som tag, vil brænde væk og fungere som røgudluftning i tilfælde af brand. På den måde spares bygningen for ovenlys og røgoplukke.
Kurser bliver populære i 2000’erne. Her trænes med brandtæppe.
49 Det gik stærkt i 2000’erne . Den danske bygge- branche kørte på fuld damp, og i 2004 blev der smidt yderligere kul på, da man efter flere års forberedelse indførte funktionsbaserede brandkrav i bygningsreglementet . Det gav byg- herrer mulighed for at se bort fra de hidtidige præskriptive krav til brandsikring . Nu accepte- redes mere fleksible brandtekniske løsninger, hvor man kunne være mere kreativ rent arki- tektonisk – blot skulle et fuldt ud forsvarligt brandsikkerhedsniveau dokumenteres .
Mange benyttede sig af mulighederne, og derfor voksede behovet for brandteknisk do- kumentation . DBI var i forvejen kendt for sine fagligt dygtige brandrådgivere, så nu steg ef- terspørgslen på den nødvendige rådgivning og dokumentation . Samtidig begyndte mange af de store rådgivende ingeniørvirksomheder at tilbyde brand rådgivning. Så selvom der var flere opgaver, var der flere om buddet og kamp om at ansætte kompetente rådgivere, og DBI le- verede i disse år mange kompetente brandråd- givere til de rådgivende ingeniørvirksomheder .
DBI SOM KUNDENS PARTNER Den nye konkurrence betød, at DBI’s brand- rådgivere ændrede deres arbejdsmetode . Hvor DBI’s Brandrådgivning tidligere var et sted, man gik til for at få svar på alle tænkelige spørgsmål vedrørende bygningsreglementet, tog rådgiverne nu en kreativ og proaktiv til-
gang til kundernes behov og ønsker . Derud- over blev decideret opsøgende salgsarbejde igang sat . De jyske kontorer begyndte også at tilbyde rådgivning, så ydelsen nu var lands- dækkende . I samarbejde med arkitekter deltog rådgivningsafdelingen i konkurrenceprojekter og business-to-business-arrangementer for at positionere sig som en kreativ og løsnings- orienteret partner . Indsatsen bar frugt . Siden de funktionsbaserede brandkrav blev indført, er omsætningen i Brandrådgivning steget med mere end 300 procent .
TILTRÆKKER GLOBALE KUNDER Prøvningsområdet mærkede også en forandring i konkurrencen, da asiatiske og østeuropæiske
Videndeling udvikler forretningen
DBI’s store faglige viden blev for alvor eftertragtet i første del af 2000’erne . Det betød, at de eksisterende forretningsområder voksede, og at nye kom til .
Trods øget konkurrence i de senere år betyder vidensniveau og kvalitet, at DBI’s brandlaboratorium forbliver populært.
50 konkurrenter kom ind på markedet og tilbød la- vere priser . De kunne imidlertid ikke konkurrere på vidensniveau eller kvalitet . I 2000’erne ac- celererede DBI det forberedende arbejde med at blive førende og først til at kunne leve op til de kommende fælleseuropæiske prøvnings- standarder og de globale standarder på skibs- området . Målet var at skabe et laboratorium i verdensklasse, der var på forkant med udvik- lingen, så kunder så hurtigt som muligt kunne hjælpes ud i verden på bedste vis . Arbejdet resulterede i, at en bygningsprøvning fra DBI gav adgang til hele det europæiske marked . Og da en skibsprøvning fra DBI var anerkendt af stort set alle verdens søfarts autoriteter – bl .a . US Coast Guard, det russiske skibsregi- ster og andre søfartsmyndigheder under IMO (International Maritime Organization) – kunne skibselementer, der var prøvet og godkendt af DBI, bruges på skibe i hele verden . Det gjorde DBI’s brandlaboratorium attraktivt for interna- tionale kunder, som i højere grad begyndte at få foretaget prøvninger hos DBI .
Med de øgede aktiviteter voksede certifice- ringsaktiviteterne så meget, at de i 2013 blev udskilt fra DBI i datterselskabet DBI Certifica- tion A/S . Samtidig kom DBI’s viden og erfaring kunderne til gode i form af vejledning og råd- givning med udgangspunkt i deres specifikke produkter .
OPKØB AF NUSA
Med baggrund i den store viden om fælles- europæiske prøvningsstandarder begyndte DBI’s brandlaboratorium at udbyde EGOLF- træningskurser på området til laboratorie- personale. I dag har brandlaboratoriet fleksibel akkreditering med hensyn til valg af prøv- ningsmetode, og det tiltrækker dagligt kunder fra hele verden . En prøvning fra DBI’s gas- laboratorium, der kom til i 2004, gav ligeledes adgang til hele det europæiske marked og har
gjort laboratoriet populært i bl .a . Kina og USA . Det var ikke kun Brandrådgivning og Prøvning, der havde travlt med at øse ud af DBI’s viden . Kursus, der indtil 2005 var en del af Brandråd- givning, blev udskilt som selvstændig afdeling, og forretningen blev intensiveret . Der blev for alvor gjort en dyd ud af løbende udvikling af kursusudbuddet og dét at være på forkant med kundernes behov . Det betød bl .a ., at DBI ved indførelsen af de funktionsbaserede brand- krav stod klar med en stribe kurser på områ- det . Kurserne blev de følgende år populære blandt ingeniører, arkitekter, byggesagkyndige og kommunale byggesagsbehandlere . Fra 2000 til 2008 steg omsætningen i kursusafdelingen fra tre mio . kr . til 21 mio . kr . takket være po- pulære kurser til boligforeninger, opbygningen af uddannelser som CFPA Brandteknisk diplom- uddannelse og Eksamineret Sikringsleder samt opkøbet i 2006 af Danmarks førende udbyder af sikringstekniske uddannelser, NUSA (Nordisk Uddannelsescenter, Sikrings- og Alarmteknik) i Frederikshavn .
BRANDUNDERSØGELSE
I samme periode lancerede DBI kurser i brand- undersøgelse til forsikringsbranchen . DBI havde betydelig erfaring med at foretage un- dersøgelserne, og den viden havde forsikrings- branchen stor gavn af, når man skulle fastslå, om der var grundlag for yderligere undersøgel- ser ved en brand, og hvordan man undgik at ødelægge eventuelle beviser .
Brandundersøgelse udvidede desuden om- fanget af deres services . DBI havde under- søgt brande i bygninger siden 1978 og havde et godt navn på området . Derfor begyndte man at udbyde undersøgelser af brande i køretøjer og siden på skibe . Derudover udbød man farlighedserklæringer – en brandteknisk vurdering af risici i tilfælde af en eventuel brand .
Kurserne blev de følgende år populære blandt
ingeniører, arkitekter, byggesagkyndige og
kommunale sagsbehandlere
Publikationer spiller en vigtig rolle for videnformidlingen
Siden Dansk Brandværns-Komité og SKAFOR blev etableret, har videnfor- midling altid været højt prioriteret i form af forlagsaktiviteter og publicering af en lang række tekniske vejledninger og retningslinjer. Materialet fra de to organisationer dannede reference- rammen for brandsikkerhed i hele den danske byggesektor. Og den vigtige rol- le har DBI påtaget sig som GTS-institut og videreført lige siden fusionen i 1991.
I 2004 udgiver DBI sin første hånd- bog, ‘Håndbog om Brandsikring af Byg- geri’. Håndbogen bliver hurtigt populær blandt alle, der arbejder med brand- teknisk projektering. Bogen er med til at sprede DBI’s viden og gøre DBI’s fortolkning af, hvad der er acceptabel brandsikring, til alment teknisk fælleseje inden for området. Håndbogen følges i 2011 op af ‘Håndbog om brandsikring af småhuse’ og i 2013 af ‘Brandsikring af Lager- og Industribygninger’.
Tryk på brandsikkerheden
En High Ventilation Valve til skibe bliver testet med henblik på en certificering af DBI Certification A/S, som er DBI’s datterselskab. Ventilen skal forhindre en brand på dækket af et tankskib i at sprede sig til skibets last under dækket. Ved te- sten blander man luft og gas, som sættes under tryk. Det tryk får ventilen til at åbne sig, og en pilotflamme sætter ild til blan- dingen af luft og gas, som var der brand på et skibsdæk. Når trykket er aflastet, skal ventilen lukke, uden at ilden spreder sig til lasten under dæk.
Det øgede fokus på F&U-aktiviteter om fatter samarbejder med en lang række danske og europæiske virksomheder, universiteter og organisationer. Det handler om at udvikle morgendagens løsninger.
55 Historien om DBI’s fremtid begynder i forti-
den . Helt præcist i 1978, hvor Dansk Brand- værns-Komité med et samarbejde med Dan- test Brand blev godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af staten – bl .a . for at samle den danske brandtekniske ekspertise . Derfor fik man et nyt område i Dansk Brand- værns-Komité, Forskning og Udvikling (F&U), som gjorde, at man med det samme kastede sig over forskningsopgaver støttet af staten .
Computere blev til virkelighed i 1980’erne, og det gav muligheder på det brandtekniske område . I 1988 udvikledes det første danske brandtekniske simuleringsprogram, der simu- lerede og beregnede røgspredning . Samme år blev brandsimuleringsprogrammet ARGOS påbegyndt . Første version var færdig i 1991, og nyere versioner bliver stadig anvendt den dag i dag . DBI undersøgte også, hvilke alter- nativer der var til halonslukningsanlæg . Det ledte til løsninger som vandtåge og sluknings- systemer baseret på inert gas .
ERFARING OG FORSKNING
Gennem 1990’erne fortsatte F&U-aktiviteterne . Bl .a . medvirkede DBI i et europæisk projekt til bekæmpelse af skovbrande, ligesom arbejdet med at udvikle og udbrede erstatninger for halonslukningsanlæg fortsatte . Udover de stør- re projekter fik DBI også støtte til en række mindre aktiviteter gennem resultatkontrakter
med staten . Aktiviteterne bestod af en lang række tiltag, der skulle sikre, at DBI kunne løse de opgaver, som erhvervslivet stillede . Midlerne gik bl .a . til DBI’s arbejde med at op- bygge kompetencer og forberede sig teknisk på at efterleve de fælleseuropæiske prøvnings- standarder, der blev implementeret i Danmark i 2004 . Det bagvedliggende standardiserings- og infrastrukturarbejde blev medfinansieret af resultatkontraktmidlerne . På tilsvarende vis blev der arbejdet med de kommende funk- tionsbaserede brandkrav, som ligeledes blev indført i 2004 .
Udviklingen af nye projekter var relativt beskeden i starten af 2000’erne . DBI foku-
F&U former fremtidens forretning
Det, der var computersimuleringer i starten af 1980’erne, er blevet en vigtig del af fremtidssikringen af DBI . F&U-aktiviteter er i dag en central del af DBI’s arbejde .
Et slukningsanlæg med inert gas bliver afprøvet.
56 serede F&U-indsatsen på at leve op til de
nye systemer i prøvning og brandrådgivning, som i den periode ville medføre markante ændringer for byggebranchen . Med et nyt regelfundament og internationale klassifika- tionsstandarder på plads var der et naturligt udviklingspotentiale for forskningsarbejdet i DBI . I slutningen af 2000’erne lagde man en
strategi, så F&U- arbejdet i DBI ikke længere kun skulle handle om standardiseringsarbej- de og kompetenceopbygning . Derfor intensi- verede DBI arbejdet med forskningsprojekter fra slutningen af 2000’erne . Grundtanken var, at projekterne skulle munde ud i produkter og services til erhvervslivet og dermed ska- be forretning for DBI . Projekterne handlede f .eks . om, hvordan man anvender nye byg- gematerialer med svage brandtekniske egen- skaber .
PROAKTIVE LØSNINGER
Den øgede investering i F&U betød, at DBI begyndte at indgå i samarbejder med en lang række danske og europæiske institutter, universiteter og andre organisationer for i fællesskab at udvikle morgendagens løsninger til erhvervslivet . Omsætningen på området er steget fra 10,5 mio . kr . i 2008 til 32 mio . kr . i 2014 . Foruden resultatkontrakter kommer finansieringen fra en række institutioner, her- iblandt EU, private fonde og offentlige puljer, og ikke mindst stammer den fra en stor egen- finansiering. DBI’s medarbejdere fra afde- lingerne er tilknyttet de forskellige projekter, og med deres viden om, hvordan hverdagen ser ud for kunderne, sikrer de, at forskningen er anvendelsesorienteret og brugbar for kun- derne . Universiteterne foretager grundforsk- ningen og bidrager med en viden, som i pro- jekter med DBI bliver omsat til erhvervslivets behov – og DBI’s forretning . Det gælder f .eks . Fire Tools-projektet, hvor DBI bl .a . har fem ph .d .-studerende ansat .
Forskningsprojekterne er et udtryk for en ny strategi, hvor DBI i langt højere grad ønsker at være på forkant med udviklingen for hele tiden at kunne levere og hjælpe kunderne i udvik- lingen af deres virksomhed .
3 projekter i F&U
1 MAT – Risikovurdering af nye materialer
Projektet skal gøre det nemmere at anvende nye materialer i skibe og byg- ninger, så de bliver klimavenlige og omkostningseffektive. DBI leder projek- tet og har ansvaret for at udvikle værk- tøjer til modellering af nye materialers brandtekniske egenskaber.
2 Fire Tools
Projektet skal skabe simuleringsværk- tøjer, metoder og modeller, der udnytter de traditionelle dyre og tidskrævende brandprøvninger optimalt og samtidig reducerer forskellene på simulering og virkelighed. DBI koordinerer pro- jektet og har bl.a. fem internationale ph.d.-studerende tilknyttet projektet, som udføres i samarbejde med Lunds universitet.
3 Brand og byggematerialer
InnoBYG er byggebranchens innova- tionsnetværk for bæredygtigt byggeri.
Projektet under InnoBYG opbygger og formidler viden om, hvordan man på forsvarlig vis anvender materialer som f.eks. skum og plast med svage brand- tekniske egenskaber i byggeri. DBI er tovholder på projektet.
57
Dedikeret til brandteknisk udvikling
Udover de større projekter, der skal skabe nye løsnin- ger, er DBI dybt involveret i den løbende udvikling af det brandtekniske område.
I samarbejde med myndigheder og brancheorga- nisationer står DBI bl.a. for at vedligeholde og udvikle Retningslinjerne 001–006. De indeholder bl.a. krav til personcertificering, virksomhedsgodkendelse af installatørvirksomheder, tredjepartskontrol og system- vedligeholdelse af alle typer brandtekniske anlæg.
Retningslinjerne sikrer en ensartet høj kvalitet af de danske brandtekniske anlæg, og de er et nyttigt værk-
tøj for både installatører, bygherrer, forsikringsselska- ber og myndigheder.
Derudover er DBI repræsenteret i en lang række komitéer og udvalg, der har med brandteknik at gøre.
Herhjemme gælder det bl.a. de brandtekniske udvalg i Dansk Standard, mens DBI internationalt bl.a. deltager i CEN (European Committee for Standardization), ISO (International Organization for Standardization), CFPA (Confederation of Fire Protection Associations), Insu- rance Europe og EGOLF (European Group of Organi- sations for Fire Testing, Inspection and Certification).
DBI var vært, da CFPA Europe holdt generalforsamling i København i 2014.
DBI’s administrerende direktør, Jesper Ditlev, er formand for organisationen.
DBI og Danmarks største videosystem
DBI rådgiver i 2009 Københavns Politi om etable- ring af Danmarks hidtil mest omfattende og avan- cerede kameraovervågningssystem i det offentlige rum. 34 videokameraer, der optager i HD-kvalitet, dækker den vestlige del af Strøget i København fra Gammeltorv til Rådhuspladsen.
Det betød, at DBI i 2000 inkluderede det sikringstekniske område og skiftede navn til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Slukningsforsøg ved DBI på Jernholmen.
Fornuftig økonomi i bl.a. prøvning, inspek- tion og brandrådgivning betød, at DBI begyndte at overveje nye områder.
61 Ambitionen om en fornuftig drift blev indfriet gennem 1990’erne . Hvert år leverede DBI over- skud i driften, og ekspansion blev et emne i be- styrelseslokalet . Det betød, at DBI i 2000 inklu- derede det sikringstekniske område og skiftede navn til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut – dog holdt man fast i forkortelsen DBI . I den forbindelse flyttede SikkerhedsBranchen sit se- kretariat, og NUSA (Nordisk Uddannelsescenter, Sikrings- og Alarmteknik) sit Sjællandskontor til DBI, som nu fik navnet Sikkerhedens Hus.
DBI arbejdede tæt sammen med NUSA, der havde kursusfaciliteter i Frederikshavn . NUSA var grundlagt i 1989 for at udbyde AMU-kurser for låsesmede og alarmteknikere, men centret udbød også specialuddannelsen til eksamineret sikringsleder . I 2003 overtog EUC Nord NUSA, og i 2006 købte DBI NUSA og føjede de sik- ringstekniske uddannelser til kursuskataloget .
Som et led i satsningen på sikringsområdet købte DBI i 2013 Group Confidences efterforsk- ningsafdeling . Dermed kunne DBI tilbyde bl .a . efterforskning af kopivarer, genskabelse af tab- te computerdata og sikkerhedsundersøgelser .
DBI holdt desuden øje med områder inden for brand, og med henblik på udvikling af et brandsynsprogram blev IT-virksomheden Tau- lov Datas beredskabsaktiviteter købt i 2013 . I samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer blev det til løsningen FRIDA, som kom i 2013 . Samme år introducerede DBI Digital Driftsjournal til egenkontrol af brandsik-
kerhed og DBI Egenkontrol . Og i 2014 åbnede DBI et kontor i Esbjerg, der fokuserer på off- shoreområdet og brandsikkerhed til søs .
Certificering af produkter var siden fusionen blevet udført af prøvningsafdelingen . Men da området gennem årene oplevede en stigende efterspørgsel, blev tjenesten i 2014 udskilt fra DBI til datterselskabet DBI Certification A/S.
God økonomi giver ekspansion
DBI’s økonomiske situation var god og stabil igennem 1990’erne . Derfor begyndte DBI at spejde efter mulige opkøb og udvidelser .
Prøvning af gasforbrugende udstyr
I 2004 overtog DBI de kommercielle aktiviteter fra Dansk Gasmateriel Prøvning i forbindelse med op- rettelsen af Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Dermed kom DBI til at stå for prøvning og certificering af gasappa- rater som gasgrill og gasblus til campingvogne til det danske og europæiske marked. DBI samarbejder med en lang række prøvningslaboratorier i bl.a. Kina, USA og Italien om certificering til det europæiske marked.
DBI i Danmark
Efter fusionen i 1991 udbygger DBI tilstedevæ- relsen i hele Danmark . I 1994 åbner det første om- rådekontor i Fredericia, og i 1995 kommer kontoret i Aarhus til . I 2006 opkøber DBI NUSA (Nordisk Uddan- nelsescenter, Sikrings- og Alarmteknik) i Frederiks- havn, og i 2014 åbner DBI et kontor i Esbjerg, hvor der er fokus på offshoreindu- strien og sikkerhed til søs .
ESBJERG
AARHUS
FREDERIKSHAVN
FREDERICIA
HVIDOVRE
ÉT DBI
DBI fremstår over for kunderne som én virksomhed .
UDVIKLING OG VÆKST
Det er vigtigt at prøve nyt, og det er tilladt at tage fejl, hvis vi husker at lære af det .
UDEFRA OG IND
Hos DBI prøver vi efter bedste evne at sætte os ind i kundens behov .
EN TIL EN
Der er mennesker inde i kunder og kolleger, og DBI er selv forpligtede som mennesker i det forhold .
KØBMANDSKAB
Der skal to til en god handel, og vi vil ger- ne give kunden en god oplevelse ved at imødekomme kundens forskellige behov .
65 De værdier, der støttede DBI’s arbejde gennem 100 år, var baseret på en dyb faglig interesse og teknisk omhyggelighed . I 2009 gentænkte og formulerede ledergruppen DBI’s værdisæt, så det blev tidsvarende og konkret .
Værdierne blev påtrykt kaffekopper, sat ind i det daglige arbejde og dannede grundlag for beslutninger . Værdierne forpligtede beslut- ningstagerne i organisationen på en ny måde og motiverede til ansvarlighed i hele organisa- tionen . Samtidig blev interne regler nedtonet, da de ikke måtte stå i vejen for at skabe den rigtige kultur og den fornuftige forretning, som værdierne lagde op til .
Det betød, at medarbejdernes arbejdsform blev forandret . I stedet for at efterleve en re- gelmanual for, hvordan de udførte deres job, skulle medarbejderne udleve værdierne i deres daglige arbejde, hvilket stillede større person- lige krav til dem .
Samtidig betød værdierne, at DBI som hel- hed fik fornyet interesse for markedets efter- spørgsel og kundernes problemstillinger . Det ledte til, at de interne udviklingsprojekter blev suppleret med markedsanalyser og øget kun- dedialog .
Den værdibaserede tilgang indførte treårige strategiprocesser, der har fokuseret virksomhe- den som et videncenter på brand- og sikrings- området . Desuden blev virksomhedens orga- nisation forandret som resultat af værdierne for at tilgodese kundeværdi fremfor blot gode produkter, salg, service og udvikling .
Strategiarbejdet blev udformet som lærepro- cesser, der inkluderede både ledelse og medar- bejdere i jagten på svaret på fremtidens udfor- dringer. Takket være en stor kontaktflade med kunder og indsigt i deres hverdag blev strate- gien holdt jordnær, og arbejdet udmøntede sig som løbende forbedringer fremfor bombastiske kursskifter . Sådan er det stadig i dag .
Målet med strategiarbejdet er tydeligt: DBI leverer viden, der forbedrer kundernes mu- ligheder, og strategiarbejdet skal sikre, at det fortsætter . Hvis DBI ikke gør det, skal strategi- arbejdet medvirke til at finde og rette fejlen, så kunderne igen får den rigtige viden i forhold til deres situation .
STRATEGI OG STABILITET
Fra start var strategiarbejdet en læringsproces . Det betød, at fejltagelser, manglende data og forkerte konklusioner var accepteret, mens fordomme, rigid tænkning og defensiv attitude ikke var det . Læring blev grundlaget for strate- gierne og fremtiden, men det blev også essen- sen over for kunderne .
Strategiprocesserne har medvirket til en sta- bil vækst siden 2008 – både hvad angår øko- nomi, medarbejderkultur og personlige karrie- remuligheder . Senest er strategiarbejdet blevet udbredt til et større antal medarbejdere . Der er meget tankekraft i DBI, og det er naturligt at bringe den i spil, når fremtidens kurs skal lægges . Det er medarbejdernes kontakt med kunderne, som skaber en agil virksomhed .
