55 Historien om DBI’s fremtid begynder i
forti-den . Helt præcist i 1978, hvor Dansk Brand-værns-Komité med et samarbejde med Dan-test Brand blev godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS) af staten – bl .a . for at samle den danske brandtekniske ekspertise . Derfor fik man et nyt område i Dansk Brand-værns-Komité, Forskning og Udvikling (F&U), som gjorde, at man med det samme kastede sig over forskningsopgaver støttet af staten .
Computere blev til virkelighed i 1980’erne, og det gav muligheder på det brandtekniske område . I 1988 udvikledes det første danske brandtekniske simuleringsprogram, der simu-lerede og beregnede røgspredning . Samme år blev brandsimuleringsprogrammet ARGOS påbegyndt . Første version var færdig i 1991, og nyere versioner bliver stadig anvendt den dag i dag . DBI undersøgte også, hvilke alter-nativer der var til halonslukningsanlæg . Det ledte til løsninger som vandtåge og sluknings-systemer baseret på inert gas .
ERFARING OG FORSKNING
Gennem 1990’erne fortsatte F&U-aktiviteterne . Bl .a . medvirkede DBI i et europæisk projekt til bekæmpelse af skovbrande, ligesom arbejdet med at udvikle og udbrede erstatninger for halonslukningsanlæg fortsatte . Udover de stør-re projekter fik DBI også støtte til en række mindre aktiviteter gennem resultatkontrakter
med staten . Aktiviteterne bestod af en lang række tiltag, der skulle sikre, at DBI kunne løse de opgaver, som erhvervslivet stillede . Midlerne gik bl .a . til DBI’s arbejde med at op-bygge kompetencer og forberede sig teknisk på at efterleve de fælleseuropæiske prøvnings-standarder, der blev implementeret i Danmark i 2004 . Det bagvedliggende standardiserings- og infrastrukturarbejde blev medfinansieret af resultatkontraktmidlerne . På tilsvarende vis blev der arbejdet med de kommende funk-tionsbaserede brandkrav, som ligeledes blev indført i 2004 .
Udviklingen af nye projekter var relativt beskeden i starten af 2000’erne . DBI
foku-F&U former fremtidens
56 serede F&U-indsatsen på at leve op til de
nye systemer i prøvning og brandrådgivning, som i den periode ville medføre markante ændringer for byggebranchen . Med et nyt regelfundament og internationale klassifika-tionsstandarder på plads var der et naturligt udviklingspotentiale for forskningsarbejdet i DBI . I slutningen af 2000’erne lagde man en
strategi, så F&U- arbejdet i DBI ikke længere kun skulle handle om standardiseringsarbej-de og kompetenceopbygning . Derfor intensi-verede DBI arbejdet med forskningsprojekter fra slutningen af 2000’erne . Grundtanken var, at projekterne skulle munde ud i produkter og services til erhvervslivet og dermed ska-be forretning for DBI . Projekterne handlede f .eks . om, hvordan man anvender nye byg-gematerialer med svage brandtekniske egen-skaber .
PROAKTIVE LØSNINGER
Den øgede investering i F&U betød, at DBI begyndte at indgå i samarbejder med en lang række danske og europæiske institutter, universiteter og andre organisationer for i fællesskab at udvikle morgendagens løsninger til erhvervslivet . Omsætningen på området er steget fra 10,5 mio . kr . i 2008 til 32 mio . kr . i 2014 . Foruden resultatkontrakter kommer finansieringen fra en række institutioner, her-iblandt EU, private fonde og offentlige puljer, og ikke mindst stammer den fra en stor egen-finansiering. DBI’s medarbejdere fra afde-lingerne er tilknyttet de forskellige projekter, og med deres viden om, hvordan hverdagen ser ud for kunderne, sikrer de, at forskningen er anvendelsesorienteret og brugbar for kun-derne . Universiteterne foretager grundforsk-ningen og bidrager med en viden, som i pro-jekter med DBI bliver omsat til erhvervslivets behov – og DBI’s forretning . Det gælder f .eks . Fire Tools-projektet, hvor DBI bl .a . har fem ph .d .-studerende ansat .
Forskningsprojekterne er et udtryk for en ny strategi, hvor DBI i langt højere grad ønsker at være på forkant med udviklingen for hele tiden at kunne levere og hjælpe kunderne i udvik-lingen af deres virksomhed .
3 projekter i F&U
1 MAT – Risikovurdering af nye materialer
Projektet skal gøre det nemmere at anvende nye materialer i skibe og byg-ninger, så de bliver klimavenlige og omkostningseffektive. DBI leder projek-tet og har ansvaret for at udvikle værk-tøjer til modellering af nye materialers brandtekniske egenskaber.
2 Fire Tools
Projektet skal skabe simuleringsværk-tøjer, metoder og modeller, der udnytter de traditionelle dyre og tidskrævende brandprøvninger optimalt og samtidig reducerer forskellene på simulering og virkelighed. DBI koordinerer pro-jektet og har bl.a. fem internationale ph.d.-studerende tilknyttet projektet, som udføres i samarbejde med Lunds universitet.
3 Brand og byggematerialer
InnoBYG er byggebranchens innova-tionsnetværk for bæredygtigt byggeri.
Projektet under InnoBYG opbygger og formidler viden om, hvordan man på forsvarlig vis anvender materialer som f.eks. skum og plast med svage brand-tekniske egenskaber i byggeri. DBI er tovholder på projektet.
57
Dedikeret til brandteknisk udvikling
Udover de større projekter, der skal skabe nye løsnin-ger, er DBI dybt involveret i den løbende udvikling af det brandtekniske område.
I samarbejde med myndigheder og brancheorga-nisationer står DBI bl.a. for at vedligeholde og udvikle Retningslinjerne 001–006. De indeholder bl.a. krav til personcertificering, virksomhedsgodkendelse af installatørvirksomheder, tredjepartskontrol og system-vedligeholdelse af alle typer brandtekniske anlæg.
Retningslinjerne sikrer en ensartet høj kvalitet af de danske brandtekniske anlæg, og de er et nyttigt
værk-tøj for både installatører, bygherrer, forsikringsselska-ber og myndigheder.
Derudover er DBI repræsenteret i en lang række komitéer og udvalg, der har med brandteknik at gøre.
Herhjemme gælder det bl.a. de brandtekniske udvalg i Dansk Standard, mens DBI internationalt bl.a. deltager i CEN (European Committee for Standardization), ISO (International Organization for Standardization), CFPA (Confederation of Fire Protection Associations), Insu-rance Europe og EGOLF (European Group of Organi-sations for Fire Testing, Inspection and Certification).
DBI var vært, da CFPA Europe holdt generalforsamling i København i 2014.
DBI’s administrerende direktør, Jesper Ditlev, er formand for organisationen.
DBI og Danmarks største videosystem
DBI rådgiver i 2009 Københavns Politi om etable-ring af Danmarks hidtil mest omfattende og avan-cerede kameraovervågningssystem i det offentlige rum. 34 videokameraer, der optager i HD-kvalitet, dækker den vestlige del af Strøget i København fra Gammeltorv til Rådhuspladsen.