Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Professionshøjskolerne i tal - 2010

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Professionshøjskolerne i tal

2010

(3)

Indhold

1. Præsentation af Professionshøjskolesektoren ... side 05 1.1 Institutioner ... side 05 1.2 Professionshøjskolerne i et videregående uddannelsesbillede ... side 06

2. uddannelser ... side 07 2.1 Fakta om professionshøjskolens uddannelser ... side 07

3. dimensionering, søgning og oPtag ... side 11 3.1 dimensionering ... side 11 3.2 Søgning ... side 12 3.3 optag ... side 13

4. økonomi ... side 14 4.1 omsætning og resultat ... side 14 4.2 Aktivitet ... side 16

5. internationalisering ... side 17 5.1 Udvekslingsstuderende ... side 17 5.2 Studerende på en hel uddannelse ... side 18 6. kilder ... side 19

(4)

side 3

PRoFESSIonShØJSKolERnE I TAl

Med denne publikation præsenterer Professionshøjskolernes Rektorkollegium fakta om og nøgletal for professionshøjskole

sektoren, som den ser ud i 2010 efter tre års virke. I publikationen samles få og tilgængelige data, der giver et indtryk af professions

højskolesektorens størrelse, økonomi og uddannelsesopgave.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium iværksætter hermed også en systematisk registrering af faktuelle oplysninger om professionshøjskolesektoren, inkl. de to ingeniørhøjskoler (Ingeniørhøjskolen i København og Ingeniørhøjskolen i Århus), fra deres etablering pr. 1.1.2008 som følge af professionshøj

skoleloven.

Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Professionshøjs

kolernes Rektorkollegium i anden halvdel af 2010. Redaktionen er afsluttet den 12. november 2010.

” En systematisk registrering

af faktuelle oplysninger”

(5)

01 Præsentation af professionshøjskolesektoren

1.1 InSTITUTIonER

Professionshøjskolesektoren i sin nuværende form blev etableret pr. 1. januar 2008 ved en fusion af de tidligere CVU’er og fritstående MVUinstitutioner. Professions

højskoleloven regulerer sektorens institutioner, og det ligger desuden i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at der skal være et tæt samarbejde mellem erhvervsakademier og professionshøj

skoler om at styrke det tekniskmerkantile vækstlag. Fra politisk hold ønskes der et stærkt udbud af uddannelser på professionsbachelorniveau indenfor disse to fagområder.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier har derfor indgået partnerskaber om udbud af uddannelser på området, og enkelte institutioner har fusioneret. Med virkning fra januar 2009 fusionerede UC Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) under navnet UC Nordjylland, og samtidig blev TEKO Center Danmark en

del af VIA UC. I denne publikation er tal for TEKO og NOEA kun inkluderet i 2008tallene for så vidt angår søgning og optag.

Professionsbacheloruddannelser i Danmark udbydes dermed af syv professionshøjskoler og to ingeniørhøjsko

ler. Enkelte andre institutioner udbyder dog i et begrænset omfang også professionsbacheloruddannelser. Ud over de ni erhvervsakademier, der udbyder tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser i et partnerskab med en professionshøjskole, udbyder Danmarks Medie og Jour

nalisthøjskole professionsbacheloruddannelse inden for medie og kommunikationsområdet. Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder læreruddannelse rettet mod friskolesek

toren, og Aalborg Universitet udbyder socialrådgiverud

dannelse.

Dækningsområder i henhold til §4 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Ingeniørhøjskolerne i hhv. København og Aarhus har ikke særlige dækningsområder og fremgår derfor ikke af kortet.

UC nordjylland

VIA UC

UC lillebælt UCC

Metropol UC Sjælland Figur 1: Professionshøjskolernes dækningsområder

Kilde: Undervisningsministeriet

UC Syddanmark

(6)

side 5

1.2 PRoFESSIonShØJSKolERnE

I ET VIdEREgåEndE UddAnnElSESbIllEdE

De syv professionshøjskoler og to ingeniørhøjskoler havde i 2009 i alt ca. 64.000 studerende på de ordinære uddannelser og ca. 7.250 ansatte. Institutionerne optog i 2010 18.742 nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding. Hertil kommer studerende under Åben Uddan

nelse og på korte kurser. Nedenstående tabel viser optag under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 13 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter optog i 2010 flere studerende end den største professionshøjskole VIA UC. De to ingeniørhøjsko

ler er placeret som nummer 21 og 25, og de er dermed større end ITUniversitetet, som er det mindste universitet i Danmark.

Tabel 1: Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2010 fordelt på uddannelsesinstitutioner

institution optag pr.

30.7. 2010

andel af optag pr. 30.7 2010

1. Københavns Universitet 6.516 12,4 %

2. Aarhus Universitet 6.307 12,0 %

3. VIA University College 5.104 9,7 %

4. Syddansk Universitet 3.326 6,3 %

5. Professionshøjskolen Metropol 2.866 5,5 %

6. Aalborg Universitet 2.745 5,2 %

7. University College Capital, UCC 2.410 4,6 %

8. Copenhagen business School, CbS 2.393 4,6 %

9. University College nordjylland 2.300 4,4 %

10. University College lillebælt 1.817 3,5 %

11. University College Sjælland 1.792 3,4 %

12. Roskilde Universitet 1.607 3,1 %

13. University College Syddanmark 1.581 3,0 %

14. Erhvervsakademiet Copenhagen business Academy 1.556 3,0 %

15. danmarks Tekniske Universitet, dTU 1.216 2,3 %

16. Erhvervsakademi århus 1.141 2,2 %

17. Erhvervsakademiet lillebælt 1.061 2,0 %

18. KEA Københavns Erhvervsakademi 1.029 2,0 %

19. Erhvervsakademi Sjælland 831 1,6 %

20. Erhvervsakademi dania 749 1,4 %

21. Ingeniørhøjskolen i århus, IhA 522 1,0 %

22. Erhvervsakademi SydVest 460 0,9 %

23. danmarks Medie- og Journalisthøjskole 420 0,8 %

24. Erhvervsakademi Kolding 386 0,7 %

25. Ingeniørhøjskolen i København, IhK 326 0,6 %

26. Erhvervsakademi MidtVest 286 0,5 %

27. århus Maskinmesterskole 280 0,5 %

28. Kunstakademiets Arkitektskole 240 0,5 %

29. Pharmakon 235 0,4 %

30. IT-Universitetet 207 0,4 %

31. det Informationsvidenskabelige Akademi (danmarks biblioteksskole)

206 0,4 %

32. Arkitektskolen Aarhus 157 0,3 %

33. danmarks designskole 126 0,2 %

34. Københavns Maskinmester- og Elinstallatørskole 110 0,2 %

35. designskolen Kolding 79 0,2 %

36. den frie lærerskole 77 0,1 %

37. Frederikshavns Maskinmesterskole, MARTEC 33 0,1 %

38. Svendborg International Maritime Academy, SIMAC 31 0,1 %

39. bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 24 0,0 %

Universiteter

under Videnskabsministeriet

Professionshøjskoler under Undervisningsministeriet

Erhvervsakademier

under Undervisningsministeriet

Uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Maskinmesterskoler under Undervisningsministeriet

Ingeniørhøjskoler

under Undervisningsministeriet

Øvrige videregående uddannelses - institutioner under Undervisnings - ministeriet

Kilde: den Koordinerede Tilmelding

(7)

02 Uddannelser

Tabel 2: Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolernes udbud af grunduddannelser i 2010

*

Angiver, at uddannelsen også udbydes af et erhvervsakademi

(X) Angiver, at uddannelsen også udbydes af andre videregående uddannelsesinstitutioner (o) Angiver, at uddannelsen er en overbygningsuddannelse

2.1 FAKTA oM PRoFESSIonShØJSKolERnES UddAnnElSER

Professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne udbyder 45 professionsrettede videregående uddannelser på fuldtid, også kendt som grunduddannelser, se tabel 2.

Derudover udbydes ni overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse, samt en række efter og videreuddannelser.

Pædagoguddannelsen er den største videregående uddan

nelse i Danmark. Den udbydes 27 steder i landet.

Sygeplejerskeuddannelsen udbydes 22 steder, og den

er samtidig den tredjestørste videregående uddannelse i landet. Uddannelsen til folkeskolelærer udbydes 17 steder og er den næststørste videregående uddannelse i Danmark.

Som det fremgår af tabellen, er 17 af uddannelserne dimensioneret, hvilket vil sige, at Undervisningsministeriet fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution.

uddannelse antal udbudssteder dimensionering

de pædagogiske uddannelser

læreruddannelsen 17 X

Professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation 2

Professionsbachelor i natur- og kulturformidling 1

Professionsbachelor i tekstile fag og formidling 2 X

Pædagoguddannelsen 27 X

Tegnsprogs- og MhS tolkeuddannelsen 1 X

de sundhedsfaglige uddannelser

Afspændingspædagoguddannelsen 2 X

bachelor of global nutrition and health 2 X

bandagist 1

bioanalytikeruddannelsen 5 X

Ergoterapeutuddannelsen 7 X

Fysioterapeutuddannelsen 9 X

Jordemoderuddannelsen 3 X

laborant * 2 X

Professionsbachelor i ernæring og sundhed 4 X

Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare og procesteknologi 1

Procesteknolog * 1

Radiografuddannelsen 3 X

Sygeplejerskeuddannelsen 22 X

(8)

side 7

*

Angiver, at uddannelsen også udbydes af et erhvervsakademi

(X) Angiver, at uddannelsen også udbydes af andre videregående uddannelsesinstitutioner (o) Angiver, at uddannelsen er en overbygningsuddannelse

de social- og samfundsfaglige uddannelser

Administrationsøkonom * 1

Professionsbachelor i offentlig administration 5

Socialrådgiveruddannelsen (x) 7

de teknisk/merkantile uddannelser

Automationsteknolog * 1

byggetekniker * 2

bygningskonstruktør * 2

datamatiker * 1

designteknolog * 1 X

diplomingeniør, maskin (x) 1

diplomingeniør, bygning (x) 1

diplomingeniør, eksport

(global business engineering) (x) 1

Energi teknolog * 1

Finansøkonom * 1

Installatør * 1

International hospitality Management (o) 1

IT- og elektronikteknolog * 1

Kort og landmålingstekniker * 2

Markedsføringsøkonom * 2

Multimediedesigner * 1

Professionsbachelor i design og business (o)* 1

Professionsbachelor i e-koncept-udvikling (o)* 1

Professionsbachelor i eksport og teknologi 1

Professionsbachelor i erhvervssprog og IT-baseret

markedskommunikation (x) 1

Professionsbachelor i finans* 1

Professionsbachelor i grafisk kommunikation (x) 1 X

Professionsbachelor i international handel og markedsføring (o)* 2

Professionsbachelor i karakteranimation 1 X

Professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement 1

Professionsbachelor i leisure management 2

Professionsbachelor i medie- og sonokommunikation 1 Professionsbachelor i procesøkonomi og værdiledelse

(value chain management) 1

Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk

integration (o)* 2

Professionsbachelor i softwareudvikling (o)* 1

Professionsbachelor i sportsmanagement (o)* 1

Professionsbachelor i webudvikling (o)* 1

Produktionsteknolog * 2

Serviceøkonom * 1

(9)

Tabel 3: De 18 engelsksprogede uddannelser, som udbydes på professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler

uddannelse antal

udbudssteder bachelor´s degree in global nutrition and health 2

leisure management 1

Architectural technology and construction management 2

Civil engineering 1

global business engineering 1

Engineering in information and communication technology 1

Character animation 1

Mechanical engineering 1

Value chain management 1

AP graduate in design, technology and business (*) 2

AP graduate in marketing management (*) 2

AP graduate in computer science (*) 1

AP graduate in financial management (*) 1

AP graduate in multimedia design and communication (*) 1 AP graduate in service, hospitality and tourism management (*) 1

AP graduate IT technology (*) 1

Financial management and services (*) 1

(*) Angiver, at uddannelsen også udbydes af et erhvervsakademi

Følgende 18 uddannelser udbydes også på engelsk, se tabel 3.

(10)

side 9 Tabel 4: Professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademier

(partnerskabsaftale med en professionshøjskole)

(o) Angiver, at uddannelsen er en overbygningsuddannelse uddannelse

Professionsbachelor inden for offshore (o)

Professionsbachelor i international hospitality management (o) Professionsbachelor i finans

Professionsbachelor, bygningskonstruktør (o) Professionsbachelor i webudvikling (o) Professionsbachelor i softwareudvikling (o) Professionsbachelor i e-konceptudvikling (o) Professionsbachelor i have- og parkvirksomhed

Professionsbachelor i international handel og markedsføring (o) Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi (o) Professionsbachelor i offentlig administration

Professionsbachelor i sportsmanagement (o) Professionsbachelor i mejeriteknologi Professionsbachelor i eksport og teknologi Professionsbachelor som optometrist

Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration bygningskonstruktør med afstigning til byggetekniker Professionsbachelor i design og business (o)

Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi

Sektoren udbyder desuden 18 professionsbacheloruddannelser på erhvervs akademierne gennem partnerskabsaftaler, se tabel 4.

(11)

03 Dimensionering, søgning og optag

3.1 dIMEnSIonERIng

Der er som udgangspunkt frit optag på uddannelser, som udbydes af professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler eller andre udbydere af videregående uddannelser. Det vil sige, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrække

lig bygningskapacitet. Det frie optag indebærer principielt, at alle uddannelsessøgende, der som udgangspunkt opfyl

der adgangskravene, har krav på at blive optaget.

I visse situationer giver uddannelseslovene dog mulighed for central styring af kapaciteten i form af dimensionering af antallet af uddannelsespladser. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæf

tigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannel

sespladserne. I sidstnævnte tilfælde sker dimensioneringen i forhold til den enkelte institution, således at en given uddannelse ikke nødvendigvis vil være dimensioneret på alle institutioner med samme udbud.

Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddan

nelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der gør, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begræn

set kapacitet.

På området for de professionsrettede videregående uddannelser er det typisk uddannelser, som retter sig mod beskæftigelse i den offentlige sektor, der er dimen

sioneret. Det gælder bl.a. en række pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser. Desuden bliver nye tekniske og merkantile uddannelser ofte dimensioneret ved opret

telsen, ligesom særlige specialer i visse tilfælde dimensio

neres. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads og beskæftigelses

situationen ofte ikke er kendt.

For studieåret 2010/2011 er i alt 17 videregående uddan

nelser og et speciale (klinisk diætist) dimensioneret på professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne. På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra undervisningsministeren.

(12)

side 11

3.2 SØgnIng

Generelt har professionshøjskolerne og ingeniørhøjsko

lerne oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne fra 2009 til 2010. Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg således med 18,3 pct. i 2010 i forhold til året før. Profes

sionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding steg i 2010 til fra 30,8 pct. til 32,5 pct.

Det største hovedområde målt på søgning er det pædago

giske med 8.736 ansøgere i 2010, svarende til 38,2 pct. af det samlede antal ansøgere til professionshøjskolerne og ingeniørhøjskolerne. Det er 19,1 pct. flere end i 2009. Den største stigning ses på pædagoguddannelsen, hvor 4.913 søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 23,8 pct. flere end i

2009. Uddannelsen er den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til folkeskolelærer og sygeplejerske.

Antallet af 1. prioritetsansøgere på sundhedsområdet steg med 13,7 pct. til i alt 8.291 personer. Her er den største relative stigning fra 2009 til 2010 sket på uddannelsen til ergoterapeut, hvor 43,5 pct. flere søgte ind.

Figur 2: Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedområder

0 2000 4000 6000 8000 10000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

det medie- og kommu- nikations faglige område det pædagogiske område det samfundsfaglige område det sundhedsfaglige område det tekniske område det økonomisk- merkantile område 2008 2009 2010

Kilde: den Koordinerede Tilmelding

(13)

3.3 oPTAg

Professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes optag steg fra 2009 til 2010 med 13,4 pct. til i alt 18.742 personer. Derved steg professionshøjskolernes og inge

niørhøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding fra 35,2 pct. i 2009 til 35,7 pct. i 2010. Det sundhedsfaglige område oplevede den mindste stigning med kun 9,5 pct., hvilket i høj grad kan tilskrives, at mange sundhedsfaglige uddannelser er dimensioneret således at der er et loft over antallet af studiepladser. Det pædagogiske område steg med 13 pct. til 7.684 perso

ner, hvilket udgør 41 pct. af professionshøjskolesektorens samlede optag.

Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2010 for mere end 65 procent af optaget på professions

bachelor og ingeniøruddannelserne. Det svarer til ca. 24 pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding.

Figur 3: Antal optagne fordelt på hovedområder

2008 2009 2010 Andre ikke statslige indtægter

Anden ekstern rekvirentbetaling Deltagerbetaling

Andet (bl.a. konsulentordning) Særlige statstilskud

Øvrige driftsindtægter (statstilskud) Bygningstaxameter

Fællesudgiftstilskud Undervisningstaxameter

Andre ikke statslige indtægter Anden ekstern rekvirentbetaling Deltagerbetaling

Andet

Særlige statstilskud

Kilde: den Koordinerede Tilmelding Antal tilbudte

studiepladser 8.000

4.000

0 Uddannelsesområde

det medie- og kommunika- tionsfaglige område det pædagogiske område det samfundsfaglige område det sundhedsfaglige område det tekniske område det økonomisk- merkantile område

(14)

side 13

04 ^Økonomi

4.1 oMSæTnIng og RESUlTAT

Professionshøjskolernes økonomi baserer sig på tilskud fra staten, deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. De forskellige indtægter fordeler sig i følgende kategorier:

Statstilskud:

• Taxametertilskud til grunduddannelse og Åben Uddannelse baseret på aktivitet

• Institutionstilskud

• Tilskud til Centre for Undervisningsmidler

• Tilskud til forsøgs og udviklingsaktiviteter, tilskud i forbindelse med overgang til bygningstaxameter

ordningen, småfagstilskud mv.

• Politisk aftalte midler (globaliseringsaftale, trepartsaftale, kvalitets og institutionsudviklingstilskud samt tilskud til regionale videncentre)

Øvrige indtægter:

• Deltagerbetaling til Åben Uddannelse

• Jobcentrenes betaling for lediges deltagelse i grundud

dannelse og Åben Uddannelse (anden ekstern rekvirering)

• Eksterne midler til forsknings og udviklingsaktiviteter IVindtægter mv.

Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk

Andre ikke statslige indtægter Anden ekstern rekvirentbetaling Deltagerbetaling Andet (bl.a. konsulentordning) Særlige statstilskud

Øvrige driftsindtægter (statstilskud) Bygningstaxameter Fællesudgiftstilskud Undervisningstaxameter

Andet

Fællesudgiftstilskud Undervisningstaxameter Andre ikke statslige indtægter

Anden ekstern rekvirentbetaling

Deltagerbetaling

Andet (bl.a. konsulentordning)

Øvrige driftsindtægter (statstilskud)

Bygningstaxameter

Fællesudgiftstilskud

Undervisningstaxameter

Andet

Undervisningstaxameter Andre ikke statslige indtægter

Andet

(bl.a. konsulentordning) Særlige statstilskud Øvrige driftsindtægter (statstilskud)

bygningstaxameter Fællesudgiftstilskud

Anden ekstern rekvirentbetaling deltagerbetaling

Figur 4: Relativ fordeling af sektorens indtægter i 2009

Sektorens omsætning nåede i 2009 op på over 5,1 mia. kr., hvilket er en stigning på over 11 pct. i forhold til 2008.

Dette skyldes delvist, at opgørelsen for 2008 hverken medtager UC Nordjyllands tekniskmerkantile område i det tidligere Erhvervsakademi Nordjylland eller VIAs merkantile område i det tidligere TEKO Center Danmark, jf. fusioner i januar 2009. I sektoren uden for de to fusionerede professionshøjskoler var stigningen på 5,5 pct.

(15)

Tabel 6: Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren

Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, Trepartsaftalen, diverse finanslov og Undervisningsministeriets udmeldebreve til institutionerne, www.uvm.dk

2010-priser (mio. kr.) 2006 2007 2008 2009

globaliseringsmidler 0 108 126 217

Andre politisk prioriterede midler

177 189 21 47

I alt 177 297 147 264

Globaliseringstilskuddene steg med 72 pct. fra 20082009 til 214 mio. kr. Sammen med andre politisk prioriterede midler er der tildelt professionshøjskolerne og ingeniørhøj

skolerne 264 mio. kr. i 2009, hvilket er 80 pct. mere end i 2008 men stadigvæk under niveauet i 2007.

Årets resultat for den samlede sektor faldt fra ca. 77 mio.

kr. til ca. 8 mio. kr. Dette skyldes dog, at der i 2008 var ekstraordinære poster på 152 mio. kr., hvilket primært kom fra indfrielse af rente og afdragsfrie statslån og fra salg af bygninger. Driftsresultatet før ekstraordinære poster var i 2008 et underskud på 75 mio. kr., hvilket i 2009 blev reduceret til 1 mio. kr. Egenkapitalen er fra 2008 til 2009 øget med ca. 54 mio. kr., svarende til 2,6 pct., til ca. 2,1 mia. kr. Ifølge regnskaberne skyldes dette primært tilgang ved fusion.

Tabel 5: Driftsresultat samlet for sektoren 08/09

nøgletal 2008 2009

omsætning i alt 4.577 5.113

Finansielle poster i alt -76 -68

driftsomkostninger i alt -4.576 -5.046

driftsresultat før ekstraordinære poster -75 -1

Ekstraordinære poster i alt 152 9

årets resultat 77 8

Fra 2009 til 2010 faldt professionshøjskolernes taxametertilskud mellem 0,5 pct. og 1,3 pct., afhængig af uddannelse. Nedenstående graf viser udviklingen fra 20092010 i professions høj skolernes taxametertilskud for fem af de største uddannelser.

Kilde: Takstkataloget 2009 og 2010, www.uvm.dk



2009



2010 0

1000 2000 3000 4000 5000 6000

0 100 200 300 400 500 600

100000 150000 200000 250000

Socialrådgiver Fysioterapeut Sygeplejerske Pædagog lærer

250.000

200.000

150.000

100.000

Figur 5: Taxametertilskud for udvalgte uddannelser (2010-priser)

(16)

side 15

4.2 AKTIVITET

Aktiviteten steg fra 2008 til 2009 med 1,3 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og med 14,1 pct. på Åben Uddannelse se figur 7. Dette skyldes til dels, at tal for 2008 er uden indregning af UC Nordjyllands teknisk

merkantile område (det tidligere Erhvervsakademi Nordjyl

land) og TEKO Center Danmark, som nu er en del af VIA UC. Antallet af dimittender steg med 6,3 pct. til 13.230 fra 2008 til 2009.

Figur 7: Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddan- nelser samt årselever (ÅE) under Åben Uddannelse

7100 årsværk var beskæftiget i sektoren i 2009.

69 pct. med undervisning, resten med ledelse og administration.

Fordelingen ses i figur 8.

Særlige aktiviteter Bygningsdrift

Ledelse & administration Markedsføring

Undervisning

Særlige aktiviteter Bygningsdrift

Ledelse & administration Markedsføring

Undervisning Figur 6: Relativ fordeling af udgifter i 2009

0 10000 20000 30000 40000 50000 60000^60.000

50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0

STå

STå/åE

åE

2008 2009

Figur 8: Fordeling af årsværk i 2009

6000

5000

4000

3000

2000

1000

00 1000 2000 3000 4000 5000

6000 Ledelse og administration

Undervisning

Undervisning ledelse og administration årsværk

(17)

05 Internationalisering

5.1 UdVEKSlIngSSTUdEREndE

Udvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for Interna

tional Uddannelse som studerende, der tager på et merit

givende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv.

Alle professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler arbejder med både ind og udgående mobilitet i regi af udveks

lingsaftaler.

Udgående mobilitet

Antallet af danske professionsbachelorstuderende, der tager til udlandet som en del af deres uddannelse, har været nogenlunde stabilt de seneste par år. Andelen af professionsbachelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2008/09 ca. 20 pct. af det samlede antal danske udveks

lingsstuderende fra alle videregående uddannelser.

Af de i alt 1071 professionsbachelorstuderende tog 43 pct.

på studieophold i et land indenfor Europa. Resten fordelte sig nogenlunde lige mellem USA/Canada/Australien, Asien og resten af verden.

Studerende fra det pædagogiske fagområde udgør med 49 pct. størstedelen af den udgående udvekslingsmobi

litet i 2008/09. Det næststørste område er det tekniske område med ca. 27 pct. i 2008/09.

Indgående mobilitet

Antallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark som en del af deres uddannelse, har også været nogenlunde stabilt set over de seneste par år. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2008/09 ca. 25 pct. af det samlede antal internationale udvekslingsstuderende.

Af de i alt 1941 internationale professionsbachelorstude

rende kom 90 pct. fra et andet europæisk land. Kun 5,5 pct. var på udveksling fra Asien.

2/3 af de internationale udvekslingsstuderende læste en teknisk uddannelse, 1/4 læste pædagogik.

Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser, Styrelsen for International Uddannelse

Tabel 7. Danske studerende på studieophold i udlandet, fordelt på sektorer

uddannelser 2006/07 2007/08 2008/09

Universitetsuddannelser 3505 3700 3848

Professionsbacheloruddannelser 1028 999 1071

Erhvervsakademiuddannelser 159 193 177

Kulturministeriets uddannelser 156 164 201

I alt 4848 5056 5297

Tabel 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark, fordelt på sektorer

udannelser 2006/07 2007/08 2008/09

Universitetsuddannelser 4541 5037 5234

Professionsbacheloruddannelser 1761 1718 1941

Erhvervsakademiuddannelser 255 307 366

Kulturministeriets uddannelser 259 261 358

I alt 6816 7323 7899

(18)

side 17

5.2 STUdEREndE På En hEl UddAnnElSE

Danske studerende kan tage til udlandet og læse en hel uddannelse. Tendensen for alle videregående uddannelser er, at der fra 200910 var en lille stigende interesse blandt danske unge for at læse i udlandet.

Set over de seneste fem år har aktiviteten dog været faldende. De fleste danske studerende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land for at læse primært samfundsvidenskab eller humaniora.

Tabel 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsessektorer

uddannelsestype 2006/07 2007/08 2008/09

Erhversakademiuddannelse 1194 1772 1900

Professionsbachelor 1404 1482 1278

Universitetsuddannelse 5407 5257 4957

ph.d. 343 425 623

I alt 8348 8936 8758

Figur 9: Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på geografisk oprindelse

Antal studerende Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser,

Styrelsen for International Uddannelse

0 100 200 300 400 500 600 700 800 Norden

Øvrige Europa Asien og Oceanien Afrika Ukendt/ ikke oplyst USA og Canada Latinamerika og Karibien latinamerika og Caribien

USA og Canada Ukendt/ ikke oplyst Afrika Asien og oceanien Øvrige Europa norden

0 100 200 300 400 500 600 700

oprindelse

Internationale studerende i Danmark

I studieåret 2008/09 var 8.758 internationale studerende i gang med en hel uddannelse i Danmark. Dette er et lille fald på ca. 2 pct. i forhold til 2007/08. Fordelingen på videregående uddannelser fremgår af tabellen nedenfor.

Det bemærkes, at både erhvervsakademiuddannelser og Ph.D.uddannelser har oplevet en stigning, mens både universitets og professionsbacheloruddannelserne har oplevet mindre aktivitet.

2/3 af de internationale studerende i Danmark kommer fra et andet EU/EØSland, og på professionsbacheloruddannelserne udgør nordiske studerende ca. halvdelen af de internationale studerende, se figur 9.

(19)

06 ^Kilder

Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen:

www.uvm.dk Diverse finanslove:

www.uvm.dk

Udmeldebreve til professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler:

Undervisningsministeriet Hovedtal 2010:

den Koordinerede Tilmelding

Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2008/09:

Styrelsen for International Uddannelse under Videnskabsministeriet Regnskabsportalen:

www.uvm.dk Takstkatalog 2009:

www.uvm.dk Takstkatalog 2010:

www.uvm.dk Trepartsaftalen:

www.uvm.dk

(20)

oplag: 300 Ansvarshavende redaktør:

Marianne la Cour Sonne, sekretariatschef Redaktion & produktion:

Anne Schultz Pinstrup, chefkonsulent Claus P.B. Hansen, konsulent Kristoffer Eliasen, konsulent Mette Thorsen, chefkonsulent Sarah Wurr Stjernqvist, stud. polit.

Tryk og layout: Aakjærs A/S

(21)

Kopi fra DBC Webarkiv