Danish University Colleges
Lærerstuderende gør afstanden kortere til Cameroun
Stougaard, Birgitte
Published in:
Udvikling på tværs
Publication date:
2008
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Stougaard, B. (2008). Lærerstuderende gør afstanden kortere til Cameroun. I Udvikling på tværs: Naturfag (s.
37-43)
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Udvikling på tværs
Naturfag
Udviklingsprojekter i samarbejde med professionerne
Udvikling og formidling af Udviklingsviden
kolofon:
1. udgave, 1. oplag 2008 Oplag: 500 stk.
redaktion:
Michael Juul therkelsen, Mediasyd grafisk produktion:
Mediasyd O101695
denne lille artikelsamling er én blandt flere andre om ”Udvikling på tværs”. som led i det såkaldte UC - pro- jekt har der i foråret 2008 været udvidet samarbejde om udviklingsprojekter dels med professionsfelterne, dels på tværs af de forskellige uddannelser på University College lillebælt.
formålet med at lave de i alt 42 udviklingsprojekter var at udvikle og formidle ny viden, der er relevant for praksis – og som dermed kan være med til at inspirere og udvikle praksis inden for det pædagogiske, det sundhedsmæssige og det sociale område.
forhistorien er den, at fordi det tidligere CvU Jelling og CvU fyn var blevet godkendt som University College op til fusionen, blev der stillet en slags bonus på 2 mil. kr. i udsigt. Undervisningsministeriet stillede som krav, at der blev udarbejdet en plan for, hvordan University College lillebælt ville anvende midlerne til specifikt at fremme udvikling, dokumentation og formidling af professions – og praksisrelevant viden. En sådan plan blev udarbejdet og godkendt i lederforum – og projektet blev søsat i august 2007 og kørte frem til juni 2008.
Udover undervisernes artikler er der foregået en formidling af ny praksisrelevant viden i netværk på tværs og på tematiserede udviklingsværksteder med deltagelse af praktikere, studerende, undervisere og forskere.
3
indhold
Udvikling og formidling af udviklingsviden ...2
forord ...5
Naturfagsdidaktiske temaer ...7
studerende udvikler naturfagsundervisning ...9
set fra knæhøjde ...15
fra tilbagelænet lærerstuderende til aktiv lærer ...21
Behov for samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser om naturfag ...27
lærerstuderende skaber ny undervisning...31
lærerstuderende gør afstanden kortere til Cameroun ...37
den dydige innovation i og omkring de naturvidenskabelige fag ...45
5
professionshøjskolernes kerneopgave er, udover at levere undervisning af høj kvalitet, naturligvis også at producere og formidle udviklingsviden. det vil sige viden, der kan være med til at udvikle praksis. ikke alene hos os selv i undervisningen og de andre studieaktiviteter, men også uden for murene. disse artikler er – som del af den lille serie ”Udvikling på tværs” – et skridt i denne retning. artiklerne er skrevet af undervisere, der har været med i et af de mere end 40 mindre udviklingsprojekter i foråret 2008.
”Udvikling på tværs” peger på flere måder fremad i forhold til den måde, som vi fremover på University College lillebælt vil organisere udviklingsarbejdet på.
de ti hæfter har hvert sit tema, som tilsammen peger i retning af vores fire tværgående udviklingsklyn- ger, nemlig ’leg og læring’, ’sundhed og trivsel’, ’velfærd og ligeværd’ og ’profession og kompetencer’.
artiklerne om udviklingsprojekter i samarbejde med praksis henvender sig især til medarbejdere og stu- derende inden for sundhedssektoren, folkeskolen, institutionerne og det sociale område. artiklerne om professionspædagogik har University College lillebælts underviserne som den primære målgruppe.
tak til såvel skribenterne som de interne konsulenter, der har været redaktører på artikelsamlingerne – og god læselyst til alle!
Lena Venborg Pedersen prorektor på University College Lillebælt August 2008
forord
7
Hvin og råb på vendelbomål, finlandssvensk og norsk – og på ungdommeligt vejlensisk: ”fedt at have prøvet at arbejde på denne måde”. Naturfagene syder og bobler heldigvis af liv, og både studerende og undervisere fra University College lillebælt er med til at holde gryden i kog.
samarbejde om udvikling af naturfagene er karakteristisk for alle artikler i dette hæfte: fra Nordisk samar- bejde i artiklen set fra knæhøjde til samarbejde mellem de studerende og underviserne om udvikling af naturfagsundervisning i artiklen studerende udvikler naturfagsundervisning på skoler. Et samarbejde mellem en efterskole, en naturvejleder, en underviser og et linjefagshold i biologi fjernede eventuelle sovebeslag fra de studerendes rygsæk i artiklen fra tilbagelænet lærerstuderende til aktiv lærer? Og et samarbejde mellem undervisere i grundskolen fra det almene gymnasium og University College lillebælt peger på snubletråde i samarbejdet i artiklen Naturfagene på langs – kan manglende samarbejde komme på tværs? i lærerstude- rende gør afstanden kortere til Cameroun fortælles om samarbejdet mellem forskning ved syddansk Uni- versitet, et uformelt læringsmiljø i givskud Zoo, en underviser og studerende fra University College lillebælt – et samarbejde, som sender udløbere ud i de studerendes praktikskoler. den sidste artikel i temahæftet, lærerstuderende skaber ny undervisning, tager læserne med ud på de vilde vover, hvor slutdestinationen er ukendt, men heldigvis i samarbejde med kompetente rejseledsagere: et science center i form af Økolariet i vejle, to skoleklasser fra vejle samt undervisere og studerende fra University College lillebælt.
dette temahæfte repræsenterer en smagsprøve på de levende naturfag, og med artiklerne ser vi frem til at afprøve nye former for samarbejde om udvikling af naturfagene.
- god læselyst!
natUrfagsdidaktiske temaer
af Birgitte stougaard, lektor ved University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling
9
Naturfagsholdet på første årgang på Læreruddannelsen i Jelling udvikler under- visning i naturfag. Elevernes medbestem- melse og anderledes læringsformer er i højsædet.
den nye læreruddannelse betyder øget fokus på undervisning i naturfag og en tættere kontakt til professionsfeltet. for naturfag ligger udfordringen i at knytte virkeligheden på skolerne sammen med den læring, der foregår på læreruddannelsen. det betyder blandt andet, at den studerende skal gøre erfaringer med at beskrive og analysere lærerop- gaver med anvendelse af viden fra naturfag og fra de pædagogiske fag, som indgår i naturfaget samt erfaringer fra skolepraksis. desuden skal de lære at inddrage skolepraksis i form af egne erfaringer eller eksempler, og beskrive, analysere og vurdere disse med anvendelse af begreber fra naturfag og de pædagogiske fag.
Og udover erfaringsdannelse skal de studerende også aktivt handle på disse erfaringer. i hvert fald skal de prøve at skitsere, hvilke handlinger, der kan komme på tale. for eksempel ved at redegøre for valg af begreber og teorier i forhold til den beskrevne læreropgave. desuden skal de vurdere de handlemuligheder, som fremkommer, når de studerende analyserer læreropgaven. Og endelig skal de redegøre for relevante professionsetiske overvejelser og principper.
for at imødekomme disse krav fra den nye lærer- uddannelse har vi på University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling gennemført ’projekt anderledes naturfagsdidaktik’. i projektet fokuse- rer vi på den fremtidige undervisning i naturfag i folkeskolen. det medfører nye ideer på lærerud-
dannelsen i Jelling. for de studerende betyder det, at de skal lægge større vægt på målrettet og systematisk at lære at undervisningsplanlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forbin- delse med praktikken. desuden skal de målrettet og systematisk lære at arbejde med at beskrive, analysere og vurdere praktiske erfaringer på grundlag af observationer. i den forbindelse er det også vigtigt, at de lærer at inddrage anderledes lærings- og virksomhedsformer og rum i under- visningen. derfor skal de studerende også trænes i at udvikle redskaber og kompetencer, så de tør udvikle visionsbårne ideer.
Udfordringer i forhold til læring
gennem de sidste ti år har der været fornyet fokus på læring. læring er noget mangfoldigt, og der er mange måder at lære på. Brug af mangear- tede virksomhedsformer og innovative metoder fungerer anderledes end projektarbejde. Og det indebærer stadige skift mellem divergent og kon- vergent tænkning, hvor traditionelt projektarbejde ofte meget hurtigt bliver konvergent. de lærer- studerende afprøver de forskellige pædagogiske metoder på egen krop. i arbejdet med at udvikle sig til naturfagslærere erhverver de erfaringer og indsigt i at:
• planlægge, gennemføre og evaluere undervis- ning
• rette opmærksomhed mod elevernes læring
• eksperimentere med undervisning og kommu- nikation
• observere og analysere egen og medstuderen- des undervisning og lærerrolle
• kommunikere om undervisning med sine med- studerende, praktiklærere og undervisere
• anvende teorier til kvalificering af undervisning og læring
stUderende Udvikler natUrfagsUndervisning
af lektor Beth Wehner andersen, lektor Carsten maack og lektor kirsten Jensen, senior lecturer, m.ed.
ved University College lillebælt – læreruddannelsen i Jelling
teoretisk baggrund styrker handlemulighederne
Med udgangspunkt i teorier om den gode under- visning har de studerende analyseret såvel egne som andres undervisningsforløb. Undervisnings- seancer og teorier, der kan give ideer og pege på handlemuligheder, som man ellers ikke ville have været opmærksom på. de studerende arbejder hen imod at bruge observationer, analyse og teori- grundlag til at systematisere erfaringer, skabe over- blik over dem og sætte ord på dem. teori kan altså være med til at hjælpe den enkelte til at blive mere bevidst om, hvad man gør og kan gøre i undervis- ningssituationen. teorier belyser oftest kun en lille del af undervisningen. der er masser af beslutninger i komplekse undervisningssituationer, hvor man bygger på erfaringer, intuition og skøn. Man går ikke kun til praksis med teori i hovedet, man går også til teori med praksis i baghovedet.
Planlægning af undervisningen
inden praktikken øver de studerende sig i undervis- ningsplanlægning, gennemførelse og evaluering på fiktive undervisningsforløb og -materialer. de stude- rende anvender digitale medier i undervisningssitu- ationer på seminariet og bearbejder efterfølgende optagelserne. den, der ”er på” kommenterer og reflekterer først over forløbet, over egen rolle og
”optræden”. senere får studiegruppen mulighed for at kommentere.
Når alle aftaler om praktikken er på plads, kan den virkelige planlægning af undervisningen finde sted. Underviserne på holdet besøger de stude- rende i praktikken og er med til vejledningstimer mellem studerende og praktiklæreren. i efterbe- handlingen af praktikken arbejder vi hen imod, at de studerende forstår betydningen af at kunne skelne mellem beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningssituationer. desuden skal de stude- rende kunne basere deres pædagogiske og faglige vurderinger af undervisningssituationer på grund- lag af det, de har observeret. arbejdet slutter med en præsentation af praktikken fra de studerende og med efterfølgende samtale og vurdering fra underviserens side.
andre måder at lære på
selvstændighed, nysgerrighed og åbenhed er elementer på læreruddannelsen, som understøtter en anden måde at tænke læring og formidling på.
at udvikle kreativitet, opfindsomhed, skabende virk- somhed og samarbejdsevne er vigtige kompetencer i læreruddannelsen.
Udfordringen i undervisningen består derfor i at gøre brug af kreativitet og at tilføre læreprocesser ny værdi og nye muligheder, så den studerende har mulighed for at kvalificere sig til samarbejde, selv- virksomhed og at kunne føre projekter ud i livet.
kort sagt at den studerende på sigt bliver lærings- entreprenør.
i bestræbelserne på at opnå den optimale ar- bejdsproces og læreproces skal den studerende, for at lære, være med hele vejen. det betyder, at den studerende skal lære at opdage problemer og beslutte sig for at gøre noget ved dem. Han eller hun skal lære at planlægge en vej til målet, lære at løse et problem. dertil kommer en opøvelse i at kunne føre planen ud i livet, gøre sig erfaringer og reflektere. Og endelig som det sidste skal den studerende lære at vurdere og værdsætte og at evaluere processen og produktet.
En tredjedel af de studerende har gennemført praktisk Musisk kursus først på studieåret. Herigen- nem har de erhvervet sig kompetencer til at plan- lægge den type undervisning, hvor mange sanser og virksomhedsformer kommer i brug hos skoleelever.
Her er der mulighed for at arbejde med kreativ tænkning og innovativ pædagogik. den kreative tankeproces tager udgangspunkt i visioner, ideer, der skal iagttages, analyseres, tages beslutninger om og føres ud i handling.
Med ekstra midler fra ’selvstændighedsfonden’ i efteråret 2007 blev et galaxy-projekt med fokus på innovativ didaktik afprøvet på holdet. det handlede om styrkelse af mundtlighed gennem brug af digitale medier, at egen lærerrolle er sat under ”lup” ved hjælp af medier som mobiltelefon og webcam.
11
Målet med dette projekt er at give de studerende mulighed for at se sig selv i en undervisningssi- tuation, for efterfølgende at kunne vurdere egen lærerrolle, samt vurdere den kommunikative og faglige kvalitet.
de studerende bliver på mange måder overraskede over at se sig selv på video. de bliver også over- raskede over, hvor tydelige tingene bliver, når man senere genser klippet. det samme gælder måden, man opfører sig på i undervisningssituationen. for eksempel udtalte en studerende: ”Jeg vidste ikke, at jeg hele tiden stod og rodede med ”den ting” – det var da irriterende at se på – og det tog opmærk- somheden fra det, jeg sagde”.
En anden fandt ud af, at opmærksomheden skal rettes mod dem, der hører på, og ikke på det, der foregår på lærredet.
for mange erfarne undervisere er ovenstående ek- sempler på ganske enkle regler. Men for ikke øvede er det noget, som først skal erfares. Her blev det meget tydeligt og nemt at få øje på, uden at nogen følte sig udstillet.
Et andet eksempel på anvendelse af anderledes læringsmidler er aflevering af ”digitale forsøgsrap- porter”. Helt konkret er et kemiforsøg blevet optaget og kommenteret samtidig med optagelsen.
Både forklaringen på, hvad der foregår og forklarin- ger på det faglige indhold. det gav de studerende mulighed for selv at se og høre egne forklaringer, og samtidig gav det underviseren et godt indblik i de studerendes forståelse af emnet. på eget initiativ indskrev eller indtalte nogle af de studerende kom- mentarer på den digitale optagelse.
vi prøvede også at bruge mobiltelefonen til at dokumentere og vise optagelser fra en ekstern lokalitet. En lokalitet, hvor alle fra holdet ikke havde mulighed for at deltage på stedet. gruppen optog i stedet på mobiltelefon og foreviste for resten af holdet, hvad der skete ”on location”.
ikke alle optagelser blev bearbejdede, inden de blev afleveret til underviseren. for mobiltelefonopta-
gelser blev afleveringen ofte klaret via Bluetooth med det samme og uden brug af computer eller internet. i andre tilfælde satte de studerende de enkelte stykker fra mobiltelefonen sammen til en sammenhængende film via computeren. de fleste telefoner kunne ikke optage mere end et minuts video af gangen. Optagelser fra webcam kan være længere og i en bedre kvalitet. Men af de stu- derende blev optagelserne ikke opfattet som så fleksible som mobiltelefonerne. vi afprøvede både et kvalitetswebcam, der var tilkoblet via et langt kabel og de webcam, som er indbyggede i mange nyere bærbare computere. kvaliteten og mobilite- ten var dog langt højere med det kablede webcam end med de indbyggede webcams, der ofte havde problemer med at fokusere.
Billederne fra projektet i denne artikel er stillbil- leder lavet ud fra videooptagelserne. derfor lader kvalitet, skarphed også noget tilbage at ønske i forhold til kvaliteten på selve optagelsen. Men set i forhold til formålet med brugen af de digitale me- dier i undervisningen er kvaliteten ganske udmær- ket. for de studerende kunne bruge optagelserne til at lære af. desuden var et af formålene også at lave det enkelt med de medier, der hurtigt kan skaffes eller findes i lokalet. det anvendte webcam var i lokalet og kunne anvendes på de studerendes bærbare computere. de anvendte mobiltelefoner var de studerendes egne telefoner.
En studerende har i sin praktik brugt optagelse af egen undervisning for efterfølgende at kunne gen- nemse og evaluere forløbet.
senere på året har de studerende i samarbejde med ”Økolariet” i vejle fået lejlighed til at opleve andre muligheder for undervisning og læringsrum.
dette projekt er beskrevet nærmere i artiklen
”lærerstuderende skaber ny undervisning”.
evaluering af projekt anderledes naturfagsdidaktik
den første del af projektet anderledes naturfags- didaktik blev evalueret i forbindelse med studieud- viklende samtaler i marts 2008 med udgangspunkt i de studerendes præsentationer af deres praktik.
selvom forberedelser og praktikperioden ikke alle steder forløb så optimalt, som den kunne have gjort, så er det vores opfattelse, at projektet har været med til at kvalificere de studerendes praktik og læring.
set i forhold til studiet, hvor det er førsteårsstude- rende, der har deltaget i projektet, har det givet de studerende megen ny indsigt i et område, som har stor betydning for deres selvopfattelse: lærerrollen - hvordan er jeg i den, og hvordan klarer jeg mig?
Efter projektet er de studerende generelt set kom- met tættere på at udfylde rollen som en didaktisk reflekterende lærer, end man normalt ser på første årgang.
fakta om udviklingen af naturfagsdidaktik:
det tætte samarbejde mellem linjefagslærer, pædagogisk lærer og praktikken i naturfaget giver anledning til at afprøve anderledes undervisningsformer.
Projektet kan give ideer til fremtidig undervisning på læreruddannelsen i naturfag og den pædagogiske del:
• Større vægt på målrettet og systematisk arbejde med at lære at undervisningsplan- lægge, gennemføre og evaluere undervis- ning i forbindelse med praktikken.
• Det er vigtigt at inddrage anderledes lærings- og virksomhedsformer og rum i undervisningen.
• De studerende skal trænes i at udvikle redskaber og kompetencer til at turde udvikle visionsbårne ideer.
• Et målrettet og systematisk arbejde med at beskrive, analysere og vurdere praktiske erfaringer på grundlag af observationer.
her kan du læse mere
• Bjørndal, Cato r. p: det vurderende øje:
observation, vurdering og udvikling i undervisning og vejledning klim 2003.
• Held, Finn, Birkvad Rasmussen, Olsen, F. B (red. 2003): introduktion til undervisning:
rammer, metoder og resultater. fryden- lund.
• Krogh-Jespersen, Kirsten (2006): Om undervisning – en bog til almen didaktik.
klim.
• Lauersen, Per Fibæk (2004): Den autenti- ske lærer. gyldendal Undervisning.
• Lund, J.H, Rasmussen, T.N. (red. 2006):
almen didaktik – i læreruddannelse og lærerarbejde. kvaN.
• Meyer, Hilbert (2004): Den gode under- visning. gyldendal Undervisning.
• Praktikstudiehåndbogen. Læreruddannel- sen 2007. læreruddannelsen i Jelling.
• www.innovativdidaktik.dk
• www.okolariet.dk
• www.pionerprisen.dk
• www.emu.dk
• www.cvujelling.dk - galaxyprojektet.
15
Deltagerne i det nordiske netværk ”Børn og kultur, førskolelæreruddannelse i Norden” øn- sker at skabe et fælles grundlag og en fælles forståelse for børns vilkår i Norden. Gennem udvekslingsprojekter mellem student og lærer bliver viden, erfaringer og forskningsresultater delt. Og gennem fælles projekter og kurser i netværket oparbejder deltagerne forudsæt- ninger for kulturel forståelse, indsigt og videre udvikling af de forskellige uddannelsesinstitu- tioner med førskolelæreruddannelser.
… Hvin og råben lyder igennem luften. Børnenes kroppe, arme og ben er konstant i bevægelse. små og store sprællevende mennesker tonser rundt i leg! Øjnene stråler, regntøjet knitrer og små svedige og beskidte hænder griber hinanden i en manifesta- tion af livsudfoldelse, livsglæde, samvær og sam- menhold. der tales, råbes, synges på norsk, svensk,
finlandssvensk og dansk. Børnene udtrykker sig på dansk, nogle med en snert af vendelbomål. vi er i Hjørring – efteråret 2007.
27 studerende fra de nordiske lande er netop ved at afslutte en uges intensivt kursus med titlen: ”set fra knæhøjde – om helse og helsefremmende aktiviteter for tre til seksårige førskolebørn i et moderne nordisk samfund”. sidste programpunkt er en aktivitetsdag med en gruppe børnehavebørn. inden børn, pæda- goger og studerende siger tak for i dag indtages der flere fade af frugt på den store hoppepude. En masse smil og vink er det sidste børn og studerende sender hinanden, inden deres veje skilles for denne gang.
ingen tvivl om at kurset, der er vurderet til 1,5 ECts point, har sat gang i en masse tanker om og ideer til pædagogisk udviklingsarbejde blandt de nordiske studerende. Netværkets tre målområder er:
set fra knæhøJde
af troels romby larsen, lektor ved University College lillebælt, Pædagoguddannelsen i Jelling
Naturen er rum for oplevelse, opdagelse, samtale, naturvidenskabelig og æstetisk læring.
• Udvikling af et fælles grundlag for at forstå førskolebørns udvikling og læring.
• Udvikling af student- og lærerudvekslingen igennem fælles nordiske projekter og fælles ud- dannelsesindhold, herunder studie- og praktik- ophold.
• Vidensdeling om nordiske undersøgelser, forsk- ningsresultater og førskolebørns opvækstvilkår og udviklingsbetingelser i de nordiske lande.
University College lillebælt deltog ikke i forarbejdet til dette kursus, men undertegnede var under kur- susafviklingen fuldgyldigt medlem af styregruppens daglige evaluering og udvikling af kurset. tovholder- funktionen omkring kurserne går på omgang mel- lem de deltagende uddannelsesinstitutioner. UCl er således med i planlægningsgruppen omkring netværkets næste kursus, som afholdes i Härnösand i sverige i uge 12/2009.
de væsentligste resultater i projektet
der kom flere gode resultater ud af projekt set fra knæhøjde.
for det første fik de studerende et betydeligt kla- rere indtryk af forskelle og ligheder i den måde, de nordiske lande har opbygget førskolelæreruddan- nelserne på. for det andet blev en masse sproglige forbistringer omkring begreber, som for eksempel pædagoguddannelse, profession, liniefag, speciali- seringer og praktik, delvist ophævet. det var især mellem svensk og dansk, at der var sprogproble- mer. for det tredje blev det klart, at der eksisterer en masse relevant, spændende og evidensbaseret forskningslitteratur i de nordiske lande. En litteratur som kun i meget begrænset omfang er oversat til dansk, og som derfor kun i endnu mere beskedent omfang bruges i undervisningen, og vice versa.
for det fjerde blev det under samværet i Hjørring tydeligt at klima, natur, tradition og kultur har spillet,
Styrkeprøve, eller samvær – vælg selv.
17
og spiller, en overordentlig stor rolle i udviklingen af de nationale pædagogiske uddannelser og ditto pædagogiske praksis. for det femte kom der fokus på optagetheden af, hvordan lege og aktiviteter kan bidrage til sundhedsfremme og helse overalt. Et emne, der i de nordiske lande er i voldsom stigning.
Og endelig kom der fokus på det det sunde liv – at det gode liv balancerer mellem de samfundsmæs- sige vilkår og de individuelle valg.
fokusområder i projektet
Undervejs i kurset, som var en vekselvirkning mel- lem forelæsninger, praktiske øvelser, ekskursioner og workshops, blev der sat fokus på forholdet mellem sundhed og barnets sociale kontekst. fokus på forskellen mellem sundhed og helse, netværkets betydning for et sundt liv, det udvidede sund- hedsbegreb, sundhedsforskning både nationalt og internationalt. desuden var der fokus på kostvaner og kostpolitik, forældreansvar, overvægt og fedme- problemer, hygiejne, profylakse, ”det gode liv” samt naturen som et helsefremmende rum.
de studerende blev undervejs inddraget i alt fra sund madlavning i forbindelse med aftensmaden, ud- arbejdelse af pædagogiske handleplaner, planlægning af aktivitetsdagen med børnene. gruppeopgaverne var organiseret i multikulturelt perspektiv. grup- perne bestod af danske, norske, svenske og finske studerende, hvor såvel didaktiske som praktiske opgaver blev løst. indholdet i de praktiske aktiviteter har været varierede, og de har centreret sig omkring fagområderne idræt, naturfag, musik og dans.
Plads til øget nordisk samarbejde
Erfaringerne fra intensivkurset i Hjørring peger helt klart i retning af, at der er plads til et øget nordisk samarbejde. interessante vinkler at arbejde videre med kunne være:
• Hvis der er en særlig nordisk kultur omkring sundhed, hvordan kan den så beskrives, ana- lyseres, tolkes og anvendes i det pædagogiske arbejde?
• Hvilke forskere, filosoffer, kunstnere har bidra- get med ”værker”, der kan gøres til genstand
for pædagogfaglige studier, som knytter sig til sundhed og helse? Jeg medtager bevidst ikke kun den naturvidenskabelige forskning her, men også æstetiske udtryksformer, da for eksempel pædagoguddannelsens nye linjefag vNt, det vil sige værksted, Natur og teknik, som det eneste liniefag opererer med både en naturvidenska- belig og en æstetisk og kunstnerisk erkendel- sesform, og da både fysik og metafysik spiller en rolle i børns liv.
• I hvilket omfang rummer naturen et profylak- tisk og et helbredende potentiale, i forhold til menneskers oplevelser og erfaringer i livet?
• Hvordan får vi udviklet og udbredt vægtige nordiske pædagogiske erfaringer, som knytter sig til de ovennævnte temaer?
Naturskolens tamme skrubtudse Holger – nærvær, sansning, mod og førstehåndsoplevelse.
mere nordisk samarbejde
Evalueringen af kurset peger i retning af, at de deltagende uddannelsesinstitutioner bør speede den nordiske samarbejdsproces op. på den måde kan både institutioner og kursusdeltagere udvikle indsigt samt producere viden og kundskab om for- andringsprocesser og helsefremmende aktiviteter med betydning for børns helse i hele Norden.
for at højne udbyttet af de næste to kurser, bør man stærkt overveje, at stramme det forberedende arbejde op. det næste kursus afholdes i uge 12 i 2009 i Härnösand i sverige, og det kommer til at handle om vinterlege. de deltagende undervisere og studerende kunne inddrages med nationalt funderede oplæg. i øjeblikket arbejder styregrup- pen af undervisere fra de deltagende pædagogiske læreanstalter på udvikling af en kursusmodel, der i højere grad er med til at facettere de nationale helseopfattelser. En model, der også skal under- søge, om der findes en særlig nordisk indsigt, og en model, der skal søge at være på forkant med den nyeste forskning samt inddrage de studerende og undervisere i både forberedelses- og gennem- førelsesfasen. deltagerens egen fysiske udfoldelse
prioriteres højt. kursusprogrammet er endnu under udvikling, men der bliver formodentligt taget afsæt i både samfundsperspektivet og barneperspektivet.
pædagogisk arbejde er relationsarbejde uanset målgruppe. i danmark er uddannelsen en genera- listuddannelse på trods af specialiseringsvalget i den nyeste pædagoguddannelse. i de øvrige nordiske lande er der en meget tydeligere specialisering. Ud- dannelsen til førskolelærer giver således kun adgang til målgruppen 0-6 år. Uddannelsen til specialpæda- gog er enten en omfattende overbygningsuddan- nelse, eller en helt anden uddannelse. Uanset disse forskelle er der mange didaktiske og metodiske problemstillinger, som er fælles for de nordiske re- lationsuddannelser. Og det berettiger til et udvidet samarbejde. som konsekvens af det har University College lillebælt, ved at deltage i netværket, lagt sig i selen for at få løftet antallet af studerende, der finder en nordisk praktik interessant.
Refleksioner i en multietnisk studiegruppe.
19
fakta om projekt set fra knæhøjde.
• Projekt Set fra knæhøjde er et flerårigt, fælles nordisk, pædagogisk udviklingsprojekt, hvoraf 2008-projektdelen blev ledet af og afviklet i CvU Nordjylland, Hjørring semina- rium
• Projektet går ud på at afdække, analysere, afprøve og forstå forskellige nordiske opfat- telser af og erfaringer omkring: uddannelse, praksisarbejde og forskning
• De foreløbige resultater har vist, at studerende og undervisere fysisk samlet omkring pædago- gisk udviklingsarbejde kan producere ganske betydelig viden omkring udelivspædagogik, sundhed og helse, krop og bevægelse, natur- og kulturpåvirkninger samt forholdet mellem teori og praksis.
deltagende institutioner i netværket Børn og kultur,
førskolelæreruddannelse i norden
• Universitetet i Nesna (N)
• Mittuniversitetet i Härnösand (S)
• Högskolan i Borås (S)
• Färöya laererskuli (Fæ)
• Kennarhaskoli (I)
• Åbo Universitet i Jakobsstad (F)
• University College Lillebælt, Pædagoguddan- nelsen i Jelling (dk)
• CVU-Nordjylland, Pædagoguddannelsen i Hjørring (dk)
her kan du læse mere
• Anette Sandberg (red), ”Miljöer för lek, lärande och samspel”, specielt kapitlerne 5:
skogen som pedagogisk praktik ur ett ge- nusperspektiv, af Eva Ärlemalm Hagsér, og 6:
Utelek i ett mångkulturelt perspektiv, af Jane Brodin og peg lindstrand. isBN: 978-91-44- 02911-5, www.studenterlitteratur.se
• Scamper (SCAMPER- Sunshades and Children´s mental motor and physical abilities in skill-promoting Environments)- förskolemil- jöer och barns hälsa, en studie av hur försko- legårder kan påverka barns fysiska aktivitet och solexponering. svensksproget rapport fra Centrum för folkhälsa, avdelingen för folkhäl- soarbete, stockholm, isBN: 1652-9359.
21
på læreruddannelserne ved professionshøjskolerne har vi som undervisere en forpligtelse til at åbne op for undervisningen, så de lærerstuderendes mulighed for at læne sig tilbage ikke opstår. det skal vi gøre på en måde, så undervisningen ikke bliver til selvstudie. selvstudie er ikke nødvendigvis skidt. Men som undervisere skal vi holde fast i, at vi i vores funktion udgør en forskel som formidlere af viden i forhold til de studerendes kommende kompetencer i faget. for tiden er der megen debat omkring ”praksischokket”. det chok de nye lærere oplever, når de kommer ud til professionsfeltet i den danske folkeskole. ved University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling mener vi, at dette praksischok kan lempes, hvis de studerende allerede på seminariet oplever praksis på andre og flere måder end kun gennem praktikken. det punkt når vi bedst, hvis både undervisning og situation er autentisk. ved læreruddannelsen i Jelling har projekt vandel Efterskole vist, at en praksisnær undervisning blandt et hold biologistuderende på primært 6. se- mester resulterede i, at de studerende fik en mere aktiv attitude til deres egen rolle som studerende.
på læreruddannelserne ved professionshøjskolerne har feltundervisningen i faget biologi en central rolle. ved University College lillebælt, læreruddan- nelsen i Jelling forsøgte vi gennem projekt vandel Ungdomsskole i maj 2006 at kvalificere dette arbejde i samarbejde med et hold lærerstuderende fra primært 6. semester. derfor ændrede vi under- visningsformen, idet vi i en periode brugte eksterne naturfagsformidlere i naturfagene. Naturvejledere bruges ofte i faget biologi. de besidder en ”specia- list viden” for et givent område, og de studerende er generelt altid interesserede.
i projektet gik vi efter at finde frem til, om vi kunne højne de studerendes erkendelse, jævnfør Blooms
taksonomi, der kort fortalt går ud på at ændre de studerendes evne fra at kunne beskrive til at kunne diskutere og vurdere. vi ville skabe mere involvering i et aktivt samarbejde. Målet var, at underviseren fra læreruddannelsen og naturvejlederen ikke skulle stå alene med ansvaret og formidlingen. Men at de stu- derende i stedet skulle påtage sig et større ansvar for undervisningen. Med andre ord: som undervise- re gik vi efter at give de studerende muligheder for at opfylde målet for biologi. ifølge studieordnings- teksten fra University College lillebælt, lærerud- dannelsen i Jelling, 2007, lyder den således:
”Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. den stude- rende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer, og kunne anvende disse i undervisningspraksis i skolen”.
lærerstuderende lærte at undervise på randbøl hede
Ovenstående overvejelser har de fleste undervi- sere formentlig ofte stillet sig selv. Men gennem projektet fik et linjefagshold i biologi, gennem et samarbejde med tre 9. klasser, der skulle på ekskur- sion til randbøl Hede, bearbejdet disse centrale problematikker.
via en konkret biotop fik linjefagsholdet mulig- hed for at arbejde med overvejelser omkring det materiale eleverne skulle have til dagen. Og hvilken viden de studerende selv skulle have inden besøget.
Hvordan de skulle arbejde praktisk og eksperimen- telt. Hvilken indsigt skoleeleverne skulle opnå på dagen, og hvorledes de studerende skulle sikre, at
fra tilBagelænet lærerstUderende til aktiv lærer
af Beth Wehner andersen, cand. scient., lektor ved University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling
eleverne ud fra arbejdet på heden rent faktisk fik kompetencerne til at overføre den nye indsigt til en anden type af biotop, som de måske kunne blive stillet overfor i de elektroniske prøver i 9. klasse.
dagen startede med en rundtur på randbøl Hede med en erfaren naturvejleder, som er knyttet til stedet. Men til forskel fra normal procedure, havde de studerende forinden haft kontakt med natur- vejlederen for at få informationer om hans oplæg.
de ville forhindre eventuelle gentagelser, og de ville sikre sig, at de kom kvalificeret rundt om de trin- og slutmål, som de havde besluttet sig for, at eleverne skulle igennem. Efter cirka halvanden time forlod naturvejlederen stedet, og arbejdet blev nu uddelegeret, så 9. klasseeleverne kom i mindre workshops, der blev styret af de studerende.
de studerende havde på forhånd udvalgt, udviklet og skrevet tekst og øvelsesvejledninger til eleverne.
dermed opfyldte de fagdidaktikken. den omfatter:
• Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes læring og indflydelse i faget.
• Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen.
• Analyse og vurdering af undervisningsmateria- ler i faget, herunder it.
derefter varetog de studerende på egen hånd un- dervisningen på randbøl Hede, og ramte en del af deres egne Ckf´er. Ckf står for de centrale kund- skabs- og færdighedsområder, de lærerstuderende skal opnå på studiet, og de ramte følgende her:
de levende organismer og deres biotoper:
• Karakteristiske organismers bygning og tilpas- ninger til levestedet.
• Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer.
• Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer.
Et samlæst hold med fem studerende fra 2. semester.
23
sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv:
• Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker.
genetik, evolution- og adfærdsbiologi:
• Centrale begreber og teorier om biologisk evolution.
• Dyrs adfærd i relation til evolution og tilpasning.
feltbiologi og eksperimentel biologi:
• Arbejdsmetoder.
• Den studerendes eksperimenter og undersø- gelsesresultater.
• Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr”.
• Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen.
fra lærerstuderende til lærer
Under forløbet på randbøl Hede var det tydeligt, at de studerende gik fra en rolle som lærerstu-
derende til en rolle som lærer. for de skulle både vurdere og perspektivere samt tænke pædagogisk og psykologisk: hvad er vigtigt, og hvordan rammer vi de unge?
synergien for eleverne bestod i en langt større underviserskare end normalt. for 9. klasseeleverne gav det en bedre vejledning i det praktiske og eksperimentelle arbejde, og det gav en langt større dialog, der fordrede, at eleverne nu også skulle være aktive i handling og ord.
for de lærerstuderende var dagens arbejde et ikke- fiktivt forløb. tværtimod var det en situation med rigtige elever på godt og ondt. de studerendes fag- lige kompetencer kom på prøve: er vi kvalificerede nok, og hvor kan og bør vi sætte ind? Under forløbet fik de studerende på den måde muligheder for at blive opmærksomme på egne styrker og svagheder.
desuden fik de studerende indsigt i teamsamarbej- det internt. for eksempel omkring, hvad man som
professionel lærer kan gøre, når samarbejdet ikke vir- ker. som studerende accepterer man oftest en sådan situation, hvorefter man fravælger at arbejde sam- men fremover. den slags situationer opstår sikkert også i professionsfeltet, men i skolen skal et sådant problem altså løses. ligesom den skulle på randbøl Hede. på den måde kom delelementer af praksis- chokket pludselig meget tæt på for de studerende.
Praksisnær undervisning giver også undervisere indsigt i de studerendes verden
som underviser giver en praksisnær undervisning, som den vi gennemførte på randbøl Hede, et langt større indblik i de studerendes forståelses- verden. Man får mulighed for feedback, og ser og hører både handlinger og ord, hvilket giver stof til eftertanke. som underviser får man mulighed for at evaluere den enkelte studerende på en langt mere kvalificeret måde. En måde, der bygger på et læn- gere indspil fra den studerende, hvor for eksempel spørgsmål fra eleverne kan ændre konteksten totalt.
i den slags tilfælde bliver vi som undervisere i stand til at vurdere, om den studerende formår at bevare
overblikket og at formidle sammenhænge og detal- jer. Og endelig får man som underviser mulighed for selv at vurdere på, hvor man bør sætte ind i forhold til egen undervisning.
metarefleksion over egen og andres praksis
for biologiholdet blev samarbejdet med naturvej- lederne til en to-trins-raket. for et halvt år efter, i august 2006, fik de studerende tilbud om et nyt na- turvejledersamarbejde. denne gang som ”prøveele- ver” til en naturvejledereksamen. Naturvejlederens praktiske eksamensforløb blev gennemført med de studerende som elever, og efterfølgende deltog de sammen med naturvejlederbedømmeren som op- ponenter i forhold til det teoretiske oplæg. altså en metarefleksion over egen og andres praksis.
Holdet bestod i juni 2007 deres egen liniefagseksa- men med et meget højt gennemsnit. Uden brug af ekstra bevillinger i form af undervisningstimer eller øget forberedelse og selvstudie for de studerende.
Men det var med en ændret attitude til deres egen rolle som studerende - meget tidligt i liniefagsfor- løbet.
25
fakta om projekt vandel Ungdomsskole
projekt vandel Ungdomsskole blev gennem- ført af University College lillebælt, lærerud- dannelsen i Jelling i perioden maj til august 2006 af et linjefagshold i biologi og Beth andersen i samarbejde med vandel Ung- domsskole.
projektet gik ud på at afdække, om det kunne lade sig gøre at ændre de studerende rolle fra en tilbagelænet studierolle til en aktiv lærer- rolle i de praksisnære undervisningsforløb.
det lykkedes at ændre de studerende rolle og opfattelse af sig selv ved at involvere dem direkte i skolearbejde.
resultatet er et meget flot gennemsnit for et linjehold, der indikerer at studerende kan tage (og tager) et større ansvar i forhold til deres egen læring, hvis situationen er autentisk, og ansvaret er deres.
27
Der er ikke tradition for et tæt samarbejde mellem naturfagenes lærere i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Men der er et samarbejde på langs i systemet omkring introduktion af ungdomsuddannelserne i grundskolen. Dog fokuseres der i højere grad på at opbygge kendskab til den nye kultur på den fremmede ungdomsuddannelse, end på at opbygge en større kontinuitet i de unges hoveder angående fagene. Men måske vil det ikke kræve en særlig stor indsats fra de indgående parter at skabe en kontinui- tet, selvom det i dag ikke ligger naturligt i kortene.
Manglen på samarbejde omkring fagene i grundsko- len og ungdomsuddannelserne synes ikke rimelig.
især ikke når der har været indført uddannelsespla- ner for de unge i efterhånden mange år. allerede fra sjette klasse skal de unge udforme karrierepla- ner, men vejledningen frem mod den foretrukne uddannelse følger ikke med. kigger man isoleret på naturfagene i grundskolen og op til ungdomsuddan- nelserne, så betyder det, at de unge selv skal skabe sammenhæng.
i forbindelse med CaNd – Center for anvendt Naturfagsdidaktik har der i perioden fra 2006 til 2008 kørt et projekt, som omhandler ”Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelserne”.
projektet havde til hovedformål at undersøge postulatet ”eleverne oplever problemer i skiftet mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne i naturfagene”. Ungdomsuddannelserne er her kun repræsenteret af det almene og det tekniske gymnasium.
projektet var sammensat af en intern projekt- gruppe bestående af fem seminarielærere fra
University College lillebælt, University College syd og University College via i naturfagene og en medarbejder fra NaMadi, syddansk Universitet.
derudover var der en ekstern projektgruppe bestående af to folkeskolelærere, en efterskolelæ- rer samt to gymnasielærere fra både det almene stX og det tekniske gymnasium HtX. HHX blev fravalgt, da retningen generelt ikke indeholder naturfag. alle lærere var naturfagslærere, og samlet var alle naturfagene repræsenteret i begge under- visningssystemer. Udtalelser fra lærer og elever på ungdomsuddannelserne bliver efter aftale behand- let anonymt.
Målet for projektgruppen var, gennem udarbejdelse af undervisningsplaner til det fælles valgte emne
”drivhuseffekt” i både niende klasse og ung- domsuddannelserne, at få identificeret eventuelle barrierer og problemfelter samt at få udpeget de områder, der faktisk fungerer fint.
lærernes kendskab til uddannelsesniveauer
resultatet fra ovenstående del af projektet peger på flere områder, der kan ændres eller forbedres.
det viser sig blandt andet, at lærernes viden om hinandens uddannelsessystem er uhyre ringe.
gymnasielærerne har sjældent eller måske aldrig læst fælles mål for fagene i folkeskolen. Men det vil umiddelbart virke forbedrende, at der bliver skabt en fælles reference til de unges verden gennem dette. grundskolelærerne har heller ikke det store kendskab til aftagerne og disse uddan- nelsessystemers læseplaner. selvom folkeskolens formålsparagraf ikke kun er målrettet disse ung- domsuddannelser, vil det ikke skade grundskole- lærerne at kende til de ungdomsuddannelser, hvor mindst 50 procent af deres elever efter niende eller tiende klasse bevæger sig hen.
Behov for samarBeJde mellem grUndskoler og UngdomsUddannelser om natUrfag
af Beth Wehner andersen, cand. scient., lektor ved University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling
for eksempel spurgte vi fra propjektgruppens side en af de deltagende klasselærere i projektet, om han var klar over, at der ligger et naturfagligt grundforløb, som alle studerende på stX skal igennem. til det svarede læreren: ”det synes jeg er meget rimeligt – men jeg er ikke klar over det!!
det er der andre der må vide – for eksempel naturfagslærere.”
folkeskole- og gymnasielærere taler forskellige sprog
Men der er flere faldgrupper. det, at lærerne hver især kender de andres lovtekster omkring natur- fagenes indhold, giver ikke nødvendigvis en fælles forståelsesramme. grundskolelærerne er uddan- nede som generalister på seminarierne. dannelses- aspektet i grundskolen er særdeles betydningsfuldt for et individ, der skal kunne tage aktiv medbestem- melse i det danske demokratiske samfund. gymna- sielærerne er uddannet på universiteterne med et lang mere videnskabscentreret fagsyn. Her er faget og dets systematik i højsædet. samlet betyder det, at fagsprog og begrebsapparatet mellem de to ver- dener ikke altid er foreneligt. dette vil automatisk skabe muligheder for misforståelser, når de unge kommer med en mere udbredt hverdagsforståelse af deres omverden, og konfronteres med en langt mere naturvidenskabelig forklaring på verdens fremtoning. for eksempel siger en elev fra 1. g:
”på stX synes jeg, der bliver gået mere i dybden med emnerne, hvilket er godt. selvfølgelig skal man lære mere på kortere tid på stX, men det er godt, hvis man interesserer sig for det, men en ulempe, hvis man har svært ved at forstå det. Er dette tilfæl- det er det i højere grad op til en selv at læse det op i forhold til grundskolen. lærerne bruger flere fagudtryk, så det ville have været en fordel, hvis vi havde stiftet bekendtskab med blot nogle af dem i folkeskolen.”
Men gymnasielærerne er ofte ikke opmærksomme på at lette dette problemfelt i overgangen for den unge. for eksempel siger en gymnasielærer, da vi spurgte til, hvilke tanker lærerne gør sig om brug af fagord og begreber i 1.g: ”Nok ikke så mange. vi
prøver vist at fiske efter, hvilke de kender i forvejen og hvilke ikke. de sidste arbejder vi så med.”
de unge ser derimod problemet, men anerkender det som en naturlig del af deres nye verden. En 1.g-elev fortæller: ”alt i alle fag, inklusiv naturfagene, er blevet nogle niveauer højere. i starten var det meget svært at vænne sig til niveauet og lærernes sprogbrug, men nu et halvt år efter start er det meget mere forståeligt. indholdet i timerne er det samme som i grundskolen, bare løftet og udvidet en smule.”
social arv udfordrer springet til ungdomsuddannelse
Måske er der her muligheder for at ændre på den dårlige danske statistik om at bryde den sociale arv angående uddannelse. de unge fortæller selv, at deres forældre har hjulpet dem i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Hvis forældrene efterfølgende ikke formår at hjælpe den unge til at klare skærene omkring ovenstående, står førstege- nerationseleven med hensyn til studentereksamen med en stor personlig udfordring.
Men det vil være muligt at minimere dette spring gennem et øget samarbejde på langs i de unges ud- dannelsessystemer. de to verdener skal øge deres kendskab til hinanden og fagligheden skal harmo- niseres med det bedste fra de to verdener, de op- rindelige uddannelsessteder, lærerseminarierne og universiteterne. dette kræver tid og resurser, men målrettes de mere tydeligt, øges effekten, og kræver derved måske ikke så meget. at naturfagene i både grundskolen og ungdomsuddannelserne i løbet af de sidste par år har fået en gevaldig ”rystetur”, gør nok processen sværere lige nu, da fagene ikke helt har fundet deres nye rolle. Her tænkes på prøverne i naturfagene i grundskolen samt det forholdsvis nye Naturvidenskabeligt grundforløb, Nv, og andre tværfaglige forløb og nye fagbeskrivelser i gymnasiet.
samarbejde om naturfag kræver vilje
Men skolelederne, rektorerne og lærerne skal også ville og prioritere et samarbejde indenfor naturfagene. Begge verdener fyldes uafbrudt af nye
29
bestemmelser om fagbeskrivelser, elevplaner, ny økonomi, og det kan derfor synes svært. Umiddel- bart har gymnasierne, især det almene, ikke behov for at arbejde synderligt med dette, da frafaldet fra gymnasiet ikke er alarmerende højt.
Men som tingene er i dag, så overlades det i høj grad til enkelte ildsjæle at være igangsættere for forsøgsarbejder i naturfagene mellem grundskolen og ungdomsuddannelser, hvorimod samarbejdet op mod universiteterne i højere grad favoriseres økonomisk og ressourcemæssigt gennem nye tiltag og udviklingsarbejder.
grundskolerne er via et stort efteruddannelsespro- jekt delvist finansieret af Undervisningsministeriet i gang med at opruste naturfagenes lærere i folke- skolen. Men en spørgeskemaundersøgelse blandt 590 elver i niende klasserne fik meget lave svarbe- skrivelser. spørgeskemaundersøgelsen gik gennem skolernes ledelser. der var klasser, hvor ingen elever svarede. det er desværre nærliggende at formode, at skolerne og lærerne ikke fik udleveret skema- erne til undersøgelsen. Eller i hvert fald blev det ikke pointeret, at det var vigtigt for naturfagene og danske elevers forståelse af naturfagene.
i det hele taget er det i danmark vigtigt, at gøre en indsats for at fremme unges interesse for natur- fag. for det skulle jo nødigt ende, som en 1.g-elev sagde til vores arbejdsgruppe: ”Jeg har aldrig inte- resseret mig for naturfag, og jeg er blot yderligere blevet bekræftet i det efter start på gymnasiet. Jeg synes de er svære, og jeg har utrolig svært ved at koncentrere mig og giver meget hurtigt op.”
selvfølgelig er gymnasieelevens udtalelse ikke repræsentativ for unges holdning til naturfag ge- nerelt set. Men lignende holdninger kan formentlig begrænses gennem et øget samarbejde på tværs af uddannelsessystemerne omkring naturfaglig fagdi- daktik og indholdsvalg. vores erfaringer fra projektet er, at øget viden om hinandens uddannelsesverde- ner skaber en øget forståelse af dem, det hele dre- jer sig om – nemlig eleverne. derfor bør der efter vores opfattelse også etableres et samarbejde mel- lem de forskellige uddannelsesinstitutioner omkring
naturfagene. i første omgang mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.
fakta om Cand projektet”overgange mellem grundskole og
ungdomsuddannelserne”
• Projektet blev gennemført af University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling, University College syd, læreruddannelsen i Haderslev og University College via, lærerud- dannelsen i Nr. Nissum i perioden august 2006 – juni 2008 af Beth andersen, Carsten Maack, Henrik alsted, lars Henrik Jørgensen og kim Negendahl.
• Projektet gik ud på at afdække postulatet
”eleverne oplever problemer i skiftet mel- lem grundskolen og ungdomsuddannelserne i naturfagene”.
• Det lykkedes gennem et samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen at få identificeret nogle problemfelter som sprog og manglende viden om de andres uddannelser.
• Resultatet er, at et øget samarbejde på langs i uddannelsessystemet i naturfagene vil kunne forbedre de unges oplevelse af kontinuitet i naturfagene. Men det kræver en generel op- bakning fra skolerne – mere præcist et krav til egen praksis i skolesystemet.
31
Økolariet i Vejle og naturfaglige lærerstude- rende fra University College Lillebælt i Jelling skaber nye innovative undervisningsforløb på Økolariet til grundskolens overbygning. Det sker gennem et udviklingsprojekt, som blev afviklet fra marts til maj 2008.
Naturfagenes status i skolen styrtdykker i disse år! kommende lærere skal derfor opkvalificeres til at tænke undervisning i naturfagene anderledes.
Metoderne skal varieres i højere grad, og brugen af uformelle læringsrum skal øges samtidig med, at udbyttet af disse besøg skal højnes. derfor skal det naturfaglige indhold være mere tids-
svarende - mere autentisk. i perioden marts-maj 2008 gennemførte University College lillebælt i samarbejde med Økolariet et udviklingsprojekt hvor lærerstuderende skulle nyudvikle innovative undervisningsforløb til folkeskolens ældste klasser med samtidig brug af et uformelt læringsrum – nemlig Økolariet.
sæt spænding til naturfagene
flere unge skal se naturfagene som spændende områder, der medvirker til at bibeholde dagens samfund. det danske arbejdsmarked har brug for mennesker, der kan bidrage med kreative idéer, ”creativ mind capacity”, skabt på basis af
lærerstUderende skaBer ny Undervisning
af Beth Wehner andersen, cand. scient., lektor ved University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling
aktiv viden frem for at konkurrere på tillærte færdigheder. danmark kan ikke konkurrere på lønninger.
Ny forskning i naturfagene forekommer ofte i forbindelse med enten udviklingen af ny optik, apparater, filtre eller på grænsefladerne mellem eksisterende fagområder. Netop derfor er natur- fagene eminente til innovativt arbejde. derfor bør skolen og læreruddannelserne også i højere grad vise naturfagenes arbejdsmetoder og tankegange frem, som de kan udfolde sig i virkeligheden. det kræver et opgør med den traditionelle formidling af naturfagene.
skolen skal fremme kreativiteten
skolen har et overordnet ansvar for at fremme lysten og kreativiteten, så eleverne får mulighed for at deltage i et demokratisk samfund. i lov nr. 572 fra den 9. juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen
står der: ”folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og vir- kelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”
Endvidere hedder det: ”folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
i marts 2008 åbnede Økolariet i vejle i samar- bejde med naturfaglige lærerstuderende fra Jelling muligheder for en mere kreativ tilgang til naturfag.
samarbejdet er opstået via en tidligere netværks- dannelse mellem University College lillebælt i Jelling og flere science centre i region syddanmark.
Netværket er et resultat af et naturfagsdidaktisk ud- viklingsarbejde under CaNd - Center for anvendt naturfagsdidaktik.
33
Økolariet er et agenda 21-hus med fokus på for- midling af bæredygtig udvikling. Økolariet er åbent for alle, og det medvirker til formidling med både natur- og miljørelaterede udstillinger til skoler i alle aldersgrupper. konceptet bygger på tematiske ud- stillinger, scenografiske miljøer, elektroniske medier med interaktivitet, sanseoplevelser samt aktiviteter og udfordringer. Undervisningstilbuddene er præget af pædagogisk tænkning som ”Mange intelligenser”,
”læringsstile” samt bredt at udfordre og stimulere elevernes kompetencer og sanser.
Pilotprojekt om innovation og skovoplevelser
Økolariet tilbyder i samarbejde med læreruddan- nelsen i Jelling, at tre overbygningsklasser fra vejle kommune kan deltage i afprøvningen af et nyt undervisningsforløb om innovation. Undervisnings- forløbet udvikles af liniefagsstuderende i Natur og teknik og fysik og kemi fra læreruddannelsen i Jel- ling samt Økolariets skolekonsulent. forløbet bliver første skud på stammen til Økolariets fremtidige undervisningstilbud indenfor innovation.
i pilotprojektet deltager to klasser. syvende klasse fra Mølholm skole i vejle ved lærer karina Højland samt niende klasse fra grejsdalens Efterskole ved lærer flemming rasmussen. Eleverne skal arbejde med en case, der handler om, at alt for mange mennesker oplever for lidt i skoven. spørgsmålet er derfor, hvordan flere mennesker kommer til at opleve mere?
Undervejs i forløbet kommer de lærerstuderende til at afprøve de pædagogiske metoder på egen krop, så de opnår kompetencer til siden at kunne arbejde med eleverne. de studerende arbejder på skift i tre læringsrum; det kreative (1), det innovative (2) og det entreprenante (3), hvor idégenerering, idéudvikling og idérealisering samt formidling afprø- ves fra casens spørgsmål.
de lærerstuderendes innovative proces udspringer af kiE-modellen, der er suppleret med en tydelig baggrund af faglig viden (4). den faglige viden hen- tes i læreruddannelsens ckf-er i det nye fag naturfag og de studerendes undervisning på seminariet.
innovative metoder fungerer anderledes end pro- jektarbejde. Og det indebærer stadige skift mellem divergent og konvergent tænkning. traditionelt pro- jektarbejde bliver ofte meget hurtigt konvergent.
populært sagt skal der mindst tusind idéer til at skabe en virkelig ny og anderledes idé! derfor skal deltagerne ofte vende tilbage til idégenereringen i det kreative læringsrum. Men det kræver overblik og en meget fast styring, så deltagerne ved hvilket rum de befinder sig i.
der er mange metoder til at skabe innovation. det inkluderer blandt andet brainstorm og billedtombola, idéstafet og elevatortale, udsendte medarbejdere, valgtaler, mindmap og de Bonos hatte, således at de lærerstuderende trænes i at skifte fokus. ikke mindst i forhold til det kommende arbejde med eleverne.
skoleelever arbejder innovativt
i forløbet guides eleverne gennem de forskellige faser af en innovativ proces - den kreative, den in- novative og den entreprenante. der veksles mellem oplæg og praktiske øvelser, hvorigennem eleverne
“breder ud”, det vil sige får ideer. Og “snævrer ind”, det vil sige udvælger de bedste ideer. Målet er, at de til sidst når frem til deres bud på, hvordan den gode skovoplevelse skal tilrettelægges.
arbejdet med innovation løb fra marts til maj 2008 ud nedenstående plan:
• Opstart for de lærerstuderende på Økolariet den 3. marts 2008.
• De lærerstuderende arbejder med sparring i Jelling.
• Første møde med eleverne på Økolariet ultimo marts.
• De lærerstuderende arbejder med sparring i Jelling.
• Andet møde med eleverne ultimo april. Her afprøves undervisningsforløbet endeligt.
• Mulighed for ændringer i undervisningsforlø- bene.
• Fremlæggelse af det endelige forløb for Anne vibeke kragelund, Økolariet og naturfagsholdet i Jelling den 8. maj 2008.
Baggrunden for innovation som udviklingsarbejde
reformen af den danske læreruddannelse fra som- meren 2008 giver helt klare anvisninger på, at der skal metoder til innovation ind i uddannelsen af læ- rere. i BEk nr. 219 af 12/03/2007 - Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, står der:
• § 17. Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udvik- lingsarbejder, der er relevante for lærerprofes- sionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden.
• Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal bistå den studerende i at tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område.
• § 18. Den studerende skal i uddannelsen an- vende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddan- nelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skole- elevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene.”
kommende lærere skal altså stifte bekendtskab med udviklingsarbejde. at udvikle undervisning fremover bliver dermed en del af deres lærerper- sonlighed. Ydermere skal de kunne arbejde med innovation. det giver derfor rigtig god mening at gennemføre et forløb som dette. de studerende har opnået erfaringer med forløbet, de har arbejdet med nye pædagogiske metoder sammen med ele- verne, og Økolariet har fået værdifulde informatio- ner og refleksioner over det at arbejde innovativt i naturfagene på Økolariet.
evaluering af forløbet
Men at arbejde innovativt kræver viden om, hvor- dan dette arbejde udføres. Evalueringerne fra de
studerende viser, at de først rigtigt fik metoderne på plads i selve undervisningsforløbet. Og dette understøttes af eleverne, der faktisk først forstod arbejdet til slut. Metoder med idégenerering, idéstyring og idérealisering er ikke normale i skolen.
Men eleverne blev rigtig tændte, da de indså, at deres idéer skulle udmøntes i det, de selv bestemte.
dette blev tydeligt, da en fyr for sjov, men også som en udfordring til de studerende, spurgte til en overlevelsestur i skoven. ”kan det lade sig gøre?”
fra de studerende kom det promte: ”Ja – og vi tager selv med!”
det er nødvendigt at informere eleverne om, at de arbejder utraditionelt i forhold til skolen. der skal nemlig de 1000 idéer til at skabe en god! det er derfor vigtigt, at de skøre idéer kommer på bordet, og det kan være svært med overbygningsklasser, hvor det at skabe sig en identitet, fylder meget.
facaden krakelerer, når man føler sig som begyn- dende voksen og så skal fremstå med vilde og tos- sede idéer! som en pige ganske rigtigt sagde ”fedt at have prøvet at arbejde på denne måde – men jeg ville ikke kunne blive ved med det!”.
samlet må man sige, at det kan være frustrerende, det kan være langsommeligt, og det kan være rigtigt sjovt – og alle oplevede alle faser!
som sideeffekt sagde både elever og studerende, at de blev mere opmærksomme på de roller, de nor- malt selv påtager sig i forskellige samarbejdssituatio- ner. Eleverne blev mere åbne i deres forståelse af egne og andres roller, og de så, at variationer inden for dette kunne give nye interessante muligheder.
mere innovation på økolariet i fremtiden
alle elevernes ”produkter” er nu frit tilgængelige på Økolariets hjemmeside. Elevernes ”produktion”
blev altså brugt til noget – de kan gå hjem og vise forældre og venner, hvad de har fremstillet. det er bare sejt!
fremtiden byder på mere naturfagsundervisning indenfor innovation på Økolariet. Men denne gang er det de lærerstuderende der gennemfører en del af forløbene. denne gang med løn. samarbejdet
35
mellem læreruddannelsen og Økolariet fortsætter dermed på flere niveauer, og visionen er en yderli- gere styrkelse af samarbejdet i fremtiden.
de studerende har oplevet at arbejde på et science center med centrets skoletjeneste og sammen med
rigtige lærere og elever. de har arbejdet innovativt.
de har været med til at udvikle ny undervisning i naturfagene. desuden har de har oplevet praksis i læreruddannelsen, og de har arbejdet utroligt seriøst og professionelt.
fakta om projekt innovation på økolariet
projektet blev gennemført af University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling i perioden marts – maj 2008 af Beth andersen, et 1. år- gangs naturfagshold og anne- vibeke kragelund fra Økolariet.
projektet gik ud på at afdække, om lærerstude- rende på deres 1. år gennem innovativt arbejde kunne medvirke til at skabe nye innovative forløb til skoleelever på Økolariet.
det lykkedes at arbejde innovativt med de lærerstuderende og skoleeleverne, samtidig med at de lærerstuderende også fik erfaring med udviklingsarbejde i skolen.
resultatet er, at de lærerstuderende oplevede en mulighed for at lære at arbejde med nye pædagogiske metoder og arbejde med udvik- lingsarbejde til lærerprofessionen allerede tidligt i deres uddannelsesforløb, samtidig med at de fik en reel førstehåndskontakt med elever, lærere og uformelle læringsrum, her Økolariet.
her kan du læse mere:
Om innovation, innovative metoder og kiE-mo- dellen se for eksempel www.pionerprisen.dk og www.emu.dk
37
Hvorfor bekymre sig om børn og unges interesser for naturfag. De skal jo nok blive
”indfanget”, hvis der vel at mærke er tale om en nutidig naturfagsundervisning, hvor nysger- righeden vækkes og alle sanser bruges. En undervisning, der aktiverer og giver mening for børnene, og som udfordrer dem – også på det følelsesmæssige plan. Fra 2006 - 2008 har University College Lillebælt, Læreruddannelsen i Jelling gennemført et projekt om ”Udvikling af alsidige læringsformer i naturfagene”. Pro- jektet viste, at lærerstuderende i samarbejde med uformelle læringsmiljøer helt klart kan engagere børn og unge i naturfag.
folkeskolen spiller en helt central rolle i forhold til børns møde med naturvidenskab. derfor er det også skolens ansvar at udvikle naturfagsundervis- ningen, så den medvirker til at danne børnene til demokrati, og til at motivere og udfordre dem. sko- lens eksterne aktører, de uformelle læringsmiljøer, kan bidrage til denne udvikling. disse aktører udgør en støt voksende gruppe af medspillere for skolens formelle naturfagsundervisning. Uformelle natur- faglige læringsmiljøer anvendes som betegnelse for eksterne aktører som for eksempel teknik- og naturvidenskabscentre, zoologiske haver, akvarier, museer, naturskoler og så videre. i engelsksproget faglig-pædagogisk litteratur tales der tilsvarende om
”teaching in informal environments”.
det er dog ingen naturlov, at dette samspil altid lykkes. ”sodavandsbesøg” er et af de mere nedsæt- tende udtryk for besøg, der udelukkende lykkes i forhold til klassernes sociale liv, men som ikke sæt- ter sig spor i form af et læringsudbytte.
Men på læreruddannelsen i Jelling ser vi det som en spændende udfordring at være med til kvalifi-
cere kommende læreres brug af uformelle lærings- miljøer. vi ser det som en mulighed for at udvikle de studerendes fagdidaktiske kvalifikationer, så de sammen med børnene på deres praktikskoler og givskud Zoo gør afstanden mindre til Cameroun.
projektet ”Udvikling af alsidige læringsformer i na- turfagene” er en del af CaNd, Center for anvendt Naturfagsdidaktik. i projektet har vi i samarbejde med NaMadi, Naturfagenes og matematikkens di- daktik, på syddansk Universitet undersøgt samspil- let mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer i region syddanmark. i vores del af projektet har vi desuden et tættere samarbejde med givskud Zoo, Økolariet, tønballe Naturcenter og flere skoler i regionen.
interaktion, integration og involvering
interaktion, integration og involvering er buddet på et godt besøg fra de uformelle læringsmiljøer i region syddanmark. svarene fra 11 meget forskel- lige uformelle læringsmiljøer er ret entydige i den retning. de understøttes af andre, internationale undersøgelser, der viser, at læringsudbyttet af besøg afhænger af lærernes introduktion af den teori, der kan forventes at blive berørt. på samme måde spil- ler efterbehandlingen af et besøg en vigtig rolle for læringsudbyttet. det kan for eksempel være brug af børnenes individuelle iagttagelser og oplevelser samt konklusioner baseret herpå.
lærernes involvering i et besøg, vilje til samarbejde og deres forberedelse af børnene udpeges som de vigtigste parametre for et godt besøg, når sagen anskues med de uformelle læringsmiljøers optik.
årsag til mislykkede besøg ligger på linje hermed:
når kommunikationen med lærerne svigter. Når lærerne udviser manglende interesse og deltagelse, og eleverne ikke er forberedt på besøget.
lærerstUderende gør afstanden kortere til CameroUn
af Birgitte stougaard, lektor ved University College lillebælt, læreruddannelsen i Jelling
