• Ingen resultater fundet

Bliv klogere på Mycoplasma bovis - Beslægtethed blandt de danske stammer: Afsløret.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bliv klogere på Mycoplasma bovis - Beslægtethed blandt de danske stammer: Afsløret."

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Bliv klogere på Mycoplasma bovis - Beslægtethed blandt de danske stammer: Afsløret.

Kokotovic, Branko

Publication date:

2015

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Kokotovic, B. (2015). Bliv klogere på Mycoplasma bovis - Beslægtethed blandt de danske stammer: Afsløret..

Abstract fra KvægKongres 2015, Kolding, Danmark.

(2)

Bliv klogere på Mycoplasma bovis - Beslægtethed blandt de danske stammer: Afsløret.

Branko Kokotovic, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Baggrund

Bakterier tilhørende slægten Mycoplasma er årsag til forskellige sygdomme hos husdyr. De påvirker dyrenes velfærd samt fører til øgede produktionsomkostninger og betydelige økonomiske tab. I kvægbruget er en af de mest betydningsfulde mykoplasma på verdensplan Mycoplasma bovis, (M.bovis) som oftest findes i forbindelse med mastitis, lunge- og ledbetændelse. Tidligere undersøgelser har rapporteret M. bovis forbundet med op til 52 % af mastitis tilfælde (1) og op til 36 % af kalvedødeligheden på grund af luftvejsinfektioner (2, 3). Der findes ikke præcise, nyere beregninger over konsekvenser af M. bovis relateret sygdomme, men det anses, at infektionen hvert år globalt set pålægger en økonomisk byrde til kvægbruget i en multimillion skala (3).

M. bovis blev for første gang påvist i Danmark i 1981 og gennem 1980’erne har bakterien forårsaget store udbrud af mastitis (4, 5). I de følgende årtier blev bakterien isoleret sporadisk fra mange forskellige kvægbesætninger, men på trods en tilsyneladende stigende forekomst i 1990’erne (6), blev der ikke registret omfattende sundhedsmæssige problemer som følge af M. bovis smitte. Siden 2011 er M. bovis dog kommet i fokus igen på grund af alvorlige udbrud af især ledbetændelse, men også mastitis og lungebetændelse i adskillige besætninger landet over. Med henblik på afklaring af årsagssammenhænge til dette pludselige skift i alvoren og hyppigheden af de kliniske manifestationer af M. bovis infektion blev der iværksat en række tiltag med fokus på karakterisering af bakterien samt belysning af infektionsdynamik og risikofaktorer på både enkelt dyr- og besætningsniveau.

Formålet med dette indlæg er at give et kort overblik over foreløbige resultater af komparativ analyse af M. bovis stammer fra kvægbesætninger i Denmark.

Undersøgelse af stammeforskelle

I de seneste fire år blev M. bovis påvist ved dyrkning af prøver fra dyr med og uden kliniske symptomer i besætninger fra Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland og Bornholm (Figur 1). M. bovis blev isoleret fra led, lunge, mellemøre, mælk og yver fra klinisk syge dyr samt næsesvaber og øjensvaber fra dyr uden kliniske symptomer.

De opsamlede stammer blev undersøgt for variation i hele bakteriens genom (arvemassen) ved fuldgenomsekventering med henblik på at kortlægge genomisk diversitet i den nyere danske population af M.

bovis. Desuden blev disse også sammenlignet med de ældre danske isolater med henblik på at identificere eventuel tilstedeværelse af stabile klonale linjer over en længere tidsperiode.

De første resultater af fuldgenomsekventering viser at M. bovis stammer som blev isoleret i perioden 2011-2014 tilhører to klonalle linjer, vilkårligt mærket i dette indlæg G1 og G2 (Figur 2). Stammer tilhørende G1 linjen blev isoleret fra alt undersøgt organmateriale samt svaberprøver fra både syge og tilsyneladende raske dyr. Denne klonale linje blev fundet i alle undersøgte besætninger, på nær én, hvor der blev påvist en anden klonal linje, G2.

Der var kun to blandt de undersøgte M. bovis stammer som tilhørte G2 linjen og begge stammer blev isoleret fra det samme dyr fra hhv. lunge og lungehinde.

Ydermere viste fuldgenomsekventering at de gamle danske M. bovis stammer, som blev isoleret i perioden 1984- 2001 tilhører en tredje særskilt klonal linje, G3. Disse stammer er nært beslægtet med M. bovis type stammen, PG45 (i Figur 2 angivet som NC_014760) som blev isoleret i 1961 i USA. De gamle danske M. bovis stammer som tilhører G3 klonal linjen er genetisk klart forskellige fra, og forholdsvis fjernt beslægtede med, de nye M.

bovis stammer som tilhører klonal linjer G1 og G2.

(3)

Vores foreløbige resultater tyder på at de seneste års udbrud af M. bovis relaterede sygdomme i kvægbesætninger over hele landet hovedsageligt skyldes infektion med en enkelt klonal linje af bakterien. Denne klonal linje har tilsyneladende ingen præferencer til et bestemt organ og er i stand til at forårsage forskellige kliniske manifestationer. Desuden er denne klonal linje aldrig før blevet påvist i landet og så er den genetisk ganske forskellig fra de gamle danske stammer isoleret før 2001.

Yderligere analyser af data fra fuldgenomsekventering er i gang for at få afklaret oprindelse og fylogenetisk position af de nye danske stammer i den globale M. bovis populationsstruktur, samt at belyse udvikling af genetisk diversitet indenfor forskellige klonalle linjer over kortere tidshorisonter.

Literatur

1. Jasper, D. E. 1982. J. Am. Vet. Med. Assoc. 181, 158-162.

2. Gourlay, R.N., Thomas, L.H. and Wyld, S.G. 1989. Vet. Rec. 124, 420-422.

3. Nicholas, R.A.J. and Ayling, R. 2003. Res. Vet. Sci. 74, 105-112.

4. Friis, N.F. and Krogh, H.V. 1983. Nord. Vet. Med. 35, 74-81.

5. Feenstra, A., Bisgaard Madsen, E., Friis, N.F., Meyling, A. and Ahrens, P. 1991. Acta Vet. Scand. 41, 139-146.

6. Kusiluka, L.J.M., Oyeniji, B and Friis, N.F. 2000. Acta Vet. Scand. 41, 139-146.

(4)

Figur 1.: Geografisk oprindelse af M. bovis stammer isoleret i 2011 (røde), 2012 (sorte), 2013 (grønne) og 2014 (blå områder) som er analyseret med fuldgenomsekventering.

Figur 2.: Relation mellem type stammen af M. bovis (NC_014760) samt repræsentanter af M. bovis stammer isoleret i Danmark i perioden 2011-2014 (G1 og G2) og 1894-2001 (G3) baseret på en analyse af variationer i deres fuldgenomsekvenser.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I denne artikel beskrives en metode til før- og efteranalyser (ex post analyser) af letbanen og resultater af indsamling af data for situationen før etablering af letbanen.

Høudbyttet fra alle Forsøg. Tilhører Danske Landboforeningers Frøforsyning og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninge·l'. Anmeldt og indsendt til Forsøgene

Desuden er denne klonal linje aldrig før blevet påvist hverken i Danmark eller i udlandet, og så er den genetisk ganske forskellig fra de gamle danske stammer isoleret før

Det andet sæt af data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse (SPSK data) blandt de evalue- rede byggerier, hvor både bygherrer og entreprenører er blevet spurgt, om de forhold

FUHU’s arkiv samt eksisterende litteratur om både FUHU, Købmandsskolen og Handelshøjsko- len, afdækker artiklen foreningens internatio- nalt orienterede initiativer

aldrig har der været ansat så mange mennesker i den offentlige forvalt- ning, aldrig har de offentlige budgetter været større, og aldrig før er der blevet produceret så

Bogstavrimet Blut und Boden blev taget i anvendelse i Tyskland i begyndelsen af 1920'rne, og i 1927 blev det titlen på et tidsskrift13.. Størst udbredelse fik det, da Walther

Det fremgår desuden af den første forhandlingsprotokol, at klubben kaldte sig Vejle Ny Lawn Tennisklub i starten, angiveligt fordi der tidligere havde eksisteret en tennisklub