• Ingen resultater fundet

Årsberetning for 1985-1986

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Årsberetning for 1985-1986"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Årsberetning for 1985-86

O

107

I 1985 blev Grundtvig-Selskabets årsmøde afholdt på Grundtvigs Højskole Frederiksborg i dagene 8.-10. september. 25 deltagere var mødt, heraf 8 norske. Med udgangspunkt i mødestedet talte professor Roar Skovmand om Grundtvigs høj skoletanker og Grundtvigs Højskole. Den følgende dag talte Christian Thodberg om emnet: »Guds herligheds glans og hans væsens rette billede.

Om Guds-billedet i Grundtvigs prædiken og poesi« (senere trykt i

Gudsbegrebet (Gad 1985), s. 149-74). Senere belyste lektor Hans Iversen aspekter i Grundtvigs menneskesyn, hvorefter fulgte en paneldebat om mangler i Grundtvig-forskningen og i den almin­

delige oplysning om Grundtvig. Til slut leverede højskolelærer Lars Thorkild Bjørn et fremragende og instruktivt billedforedrag om Grundtvig.

Ved årsmødet genvalgtes til styrelsen Gustav Albeck, K. E.

Bugge, Poul Kiilerich, Erik Dal og Erland Jessen; professor Theo­

dor Jørgensen nyvalgtes. Sognepræst Kirsti Aasen gav oplysnin­

ger om interessen for Grundtvig i Norge og gav udtryk for ønsket om, at næste årsmøde afholdtes i Norge.

Da den sidste idé ikke umiddelbart lod sig realisere, arrangerede den norske afdeling af Grundtvig-Selskabet et seminar 6.-8. juni 1986 på Gauldal folkehøgskule, hvor 40-50 særdeles interesserede deltagere havde meldt sig. Her talte undervisningskonsulent Olav Akerli om emnet: »Menneskesyn og pedagogikk i den frilynte folkehøgskule«, lektor Trygve Lysaker: »Grundtvigianismen i Trøndelag«, psykologen Kirsten Milnes: »Jung & Grundtvig og den nordiske sjel« og forfatteren Åse Marie Nesse: »Ordet, ska- pelse og mytologi«, mens Christian Thodberg holdt salmesangs­

aften i Nidaros Domkirke samt et foredrag om Grundtvigs bibel­

syn. Kirsti Aasen prædikede om søndagen i den nærliggende Mel­

hus Kirke, hvor der udelukkende blev sunget Grundtvig-salmer fra den nye norske salmebog. Mødet var en inciterende oplevelse for en dansk deltager, og mødet var så vellykket at den norske afdeling indkalder til et nyt Grundtvig-seminar 12.-14. juni 1987, hvortil selskabets formand er indbudt.

Et udtryk for den norske interesse for Grundtvig er også Kirsti Aasens nyligt udkomne essay-samling: »Alle mine kilder« (Gyl­

dendal Norsk Forlag).

(2)

108

I det forløbne år har Grundtvig-Selskabet fra Det humanistiske forskningsråd modtaget 5000 kr. til trykningen af Grundtvig-Stu­

dier. Man har i selskabets skriftserie optaget sognepræst Bent Christensens teologiske licentiatafhandling: »Fra Drøm til Pro­

gram - Menneskelivet og dets verdens plads og betydning i N. F. S. Grundtvigs kristendomsforståelse fra Dagningen i 1824 over Opdagelsen i 1825 til Indledningen i 1832«, der forventes udsendt inden længe. Professor Theodor Jørgensen har indkaldt til et møde af Grundtvig-forskere i februar 1987 med henblik på udvælgelse af tekster til en tysksproget antologi af Grundtvigs skrifter.

C hristian Thodberg

Redaktionen beklager meget, at Grundtvig-Studier 1986 først har kunnet udkomme i midten af 1987 som følge af, at nogle bidrag ikke kom redaktionen i hænde før efter årsskiftet.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

råder: For det første var det nødvendigt at have en tæt kontakt til en interesseret person i Filippinerne, som ville være i stand til at starte en højskole, hvis en

Sigtet med Erica Simons arbejde var at realisere Grundtvigs skoletanker, ikke blot i Frankrig, men overalt i verden, ikke mindst i Afrika.. Hun så

hed - om den nødvendige etiske debat", højskoleforstander Hans Henningsen, Askov, talte om "Grundtvigs skabelsesfilosofi", mens Christian Thodberg gennemgik

grundelse og virkelighed, Grundtvig her forholder sig til. Han finder kun én løsning: den at ét menneske aldrig er faldet for denne fristelse og derfor heller ikke har

velsen af Grundtvigs Sangværk, bind I-V (1944ff.), der omtaltes i sidste årsberetning, er man blevet klar over, at et mindre antal af det oprindelige bind VI

Man kan ikke hos Grundtvig som hos Kierkegaard tale om nogen banebrydende filosofisk opdagelse, men nok om en ganske tilsvarende protest mod idealismen, nemlig

Thodberg, Christian, En glem t dimension i Grundtvigs salmer - bundetheden til dåbsritualet. Sammenligning og vurdering. E., Pædagogiske grundideer. Grundtvig and the

Efter aftensmåltidet den første dag bød formanden velkommen og beklagede, at professor Roar Skovmand, der skulle have talt om Grundtvig og Christian Flor, havde