Birgitte Rørbye (1945-1998)
Af Ann Helene Bolstad Skjelbred
UniversitetslektorBirgitte Rørbyevarved sin død både medlem af Foreningen Dan¬
marks Folkemindersstyrelseogaf redaktionen af FolkogKultur. Begge steder har
hunnedlagtmegetarbejde,ogredaktionenaf FolkogKultursavnerde sidsteårs hyg¬
geligeoglivlige møder i Birgittes kontor påIslands Brygge, med denstoreudsigt
mod denhøje himmeloversoyafabrikkens ruinlandskab. Og medgode kager på bor¬
det. SelvomBirgitte havde altformeget atsetilpå universitetet,varhunoptagetaf redaktionsarbejdet.
Redaktionen af Folk ogKultur vilgernegive læsernemulighed forat sættesigind
i Birgitte Rørbyes værk. Derfor har vi valgt at genoptrykke Ann Helene Bolstad Skjelbreds artikel omhende i det norske tidsskrift Norvegnr. 2, 1998. Oversat af Synnøve Stevns. Detsker efter venlig overenskomst med forfatterenogmed Norvegs
redaktørBjarne Hodne.I NorvegerSkjelbreds artikel ledsagetafenbibliografiover
Birgitte Rørbyes arbejder. Red.
Birgitte Rørbye arbejdedesomarkivar ved DanskFolkemindesamling,ind¬
til hun i 1976 blevansatsomuniversitetslektor ved Institut for Folkloristik ved Københavns Universitet. Hun sad som medlem afstyrelsen i Nordisk
Institut for Folkloristik(NIF)iperioden1984-1989og varmedlemaf fagrå¬
det for DanskGerontologisk Selskab fra 1989.
Dissepositioner er imidlertid kun rammen om det, som har betydning, nemlig hendes faglige forfatterskab. Birgitte Rørbye efterlod sig en faglig produktion afstortomfang.Hunbegyndte sinvidenskabelige løbebanemed magistergraden i 1970 med afhandlingen Medieforskning og Traditions- forskning, enanalyse af ugebladsnoveller med kærligheden somtema. Tit¬
len viser hentilnoget, somkomtil atbliveenaf demangerødetråde i Bir¬
gittes forskning, nemlig samspillet mellem det traditionelle ogdet moderne
i de kulturelle udtryk, som hun gjorde til genstand for analyse. Moderne
medier som et folkloristisk arbejdsfelt blev tema i flere artikler og fore¬
læsningerogdannede grundlagetfor, hvordan hungennemhele sinforsker¬
karriere analyserede samtidens kulturelleudtryk parallelt medog i samspil
med fortidens folklore.
Man kan se tre store temaer i Birgitte Rørbyes forskning, temaer som
knyttessammen ogstadig udvides: Helbred, kvinderogalderdom. Idissete¬
maerbenyttes folkloristisk tekstanalyse til såvel traditionelle folkloristiske
tekstersomandre former for tekster og vortidskulturelle udtryk.
Folkemedicin og
sundhedsvæsen
Nogle nøglearbejder må nævnes indenfor temaet folkemedicin og sund¬
hedsvæsen. I festskriftet til den svenske folklorist Carl-Herman Tillhagen {Nordiskfolktro, 1976) diskuterer hun denillegale sygdomsbehandlingsom
et folkloristiskproblem og slår til lyd for at gøre den til et folkemedicinsk analysefelt. Herslår huntonenantilatundersøgeforståelsen af sygdomog
helbredelse både iethistorisk ogietmoderne perspektiv. Engenerelover¬
sigt overetnomedicin i Botare. En bokom etnomedicin iNorden (1980) er
enopfølgningaf dette anslag.
Gennemportrættet af Peder Kragsig (i Botare)påviser hun den anseelse,
endygtig folkelig helbreder kunneoparbejde i vide kredse, blandt både læg
og lærd. Ikke bare som en flittigt besøgt helbreder, men som ethøjtanset
medlem af sit miljø, både ud fra sit daglige arbejde og som deltager i lo¬
kalsamfundetsanliggender. Det giver »den kloge«enganskeanden position
end densomhalvstuderet medicinskrøver, somligger implicit i almen for¬
ståelse afbegrebet »kvaksalver«. Birgitte Rørbye er i analysen af Peder Kragsig på linje med Olav Bø i dennes bog Folkemedisinoglærd medisin.
Norskmedisinsk kvardag på 1800-talet, når hunser på holdningen til den kloge i lyset afen fremvoksende moderne sundhedspleje. I festskriftet til
Lauri Honko (.Folklore Processed, 1992) trækker hun igen nogle fagligt-
folkloristiske linjer op, når det gælder studiet: Fra folkemedicin til medi¬
cinsk folkloristik.
Kvinder og
helse
Birgitte Rørbyes engagementindenfor kvindeforskning blev knyttettil fol¬
keligmedicinogdetmodernesundhedsvæsen. Med fremvæksten af detmo¬
derne sundhedsvæsen,styretaf mænd, blev kvinderstraditionelle rolle som formidlere ogudøvere af folkelige medicinske kundskaberogerfaringer til¬
intetgjort. Men kvinders rolle somplejere kunne opretholdes, både i etof¬
fentligt system som sygeplejersker og på hjemmebane. Det er altså om-
sorgsbegrebet som bibeholdes, når der er tale om kvinders rolle i det
modernesundhedsvæsen,ogdetermytenomkvindersomsærligt egnede til omsorgsarbejde,sombefæstes ogutnyttes, også ivortids »tjenesteydelser i hjemmet«.
Etandetperspektiv, når det drejer sigomkvinderoghelse, eranalysen af,
hvordan kvinder stadigsættes i bås som overforbrugere af sundhedsvæse¬
netstjenester.Hunviser dette perspektiv blandt andet iEtsygtkøn. Kvinde¬
fordomme isundhedssektoren (1990). Hermedervi kommet ind påen an¬
denafderødetråde iBirgitte Rørbyes faglige forfatterskab: Fra folketroog stereotypertil fordomme.
BirgitteRørbye fotograferetibegyndelsenaf90 'ernepåInstitutforFolklo¬
ristikaffolkloristikstuderende Helle Mathiasen.
Alderdom, kvinderog
helse
Stereotyperogfordommeeretperspektiv,somfolklorister føler sig hjemme
i. BirgitteRørbye fører det videreogind i analysen afetfelt,sombåde indi-
viduelt ogsamfundsmæssigteretstadig ligeaktuelttema,nemlig aldringog
alderdom.
Også indenfor dettetemablev folkloreogfolkloristisktekstanalysetaget ibrug forat afdække det komplekse betydningsindhold i kulturens mange
forskellige teksterogudtryksformer. Hunanalyserer tekster indenfor folk¬
lore, medier, reklame og lærebøger for læger og andet sundhedspersonale
foratvise, hvordan de erbærere afuproblematiserede fordomme oghold¬
ningerogdermed skaber samfundets billeder af ældre og alderdom, bille¬
der,sombådeersammenfaldende ogforskelligefra de ældresegnebilleder.
Centrale arbejder indenfor feltet kvinder, helse og alderdom erhendes bi¬
drag til Gammel Quinde-nyverden (1989)ogtilÆldrebilledet-holdnin¬
gertil alderdommen (1991).
Fra
optrukne stier til
nyeveje
Detville være alt for enkeltatvurdereBirgitte Rørbyes fagligetestamente blot efter nogle hovedtemaer. Hendes vej fra analyser afet historisk sam¬
fund tiletmoderne samfunderogsåenvej fra detenkle til detsammensatte.
Birgittesøgtebevidst efternyevejeatgå foratfaholdepunkterogindfalds¬
vinkler tilenanalyse af det komplekse. I Folkloristiske Horisonter. Påvejtil
enkritiskteoriomdefolkelige erfaringsverdener (1982) viser hun,hvor hun agtersig hen. Senerearbejder viser,athun fulgte den kurs,somblev afstuk¬
ket, mensamtidigserhun tilbage på sit udgangspunkt. Folkloristiske Hori¬
sonter eringen let tilgængelig afhandling, heller ikke enudprægetgod af¬
handling. Det var svært at forholde sig til den, da den kom,og den blev da
heller ikke mereend nødtørftigt anmeldt. Denvarsværblandtandet af føl¬
gende grunde:
1. Foratindstille sig mod denye horisonter måtte hun i unødig høj grad tage afstand fra folkemindernes tid. Hun blev da også kritiseret for at slå
døre ind,somalleredevaråbne.
2. Når detgjaldt de nye horisonter, pegede hun på formange. Hunhen¬
viste til blandt andet sociologi, filosofi og hermeneutik,psykologi, sprog, medier ogkommunikationsteori som nogle perspektiver, enmoderne folk¬
lorist kunneanlægge foratafdække folkelige erfaringsverdener.Afhandlin¬
gen er spækket med citater oghendes egne ræsonnementeromkring cita¬
terne. Mangfoldigheden gjorde afhandlingensværttilgængelig. Meget blev antydet udenathun gik i dybden,ogmegetvarutraditionelt i forhold til den
indtil da kendte og anerkendte folkloristik. Men ud fra det, hun senere ar¬
bejdede med, omhvordan folkelige erfaringsverdener dannesogformidles,
erdettydeligt,atdeteri FolkloristiskeHorisonter, hun lægger grundlaget. I
eftertiden erderogsåenvisgrund tilatspørge sig selv,omBirgitte Rørbye
ikke var fortidligt ude med sin komplekse indfaldsvinkel til at analysere kulturen,omdet folkloristiskemiljø i Norden simpelt hen ikkevarmodent?
Kompleksitet
ogbilleddannelser
Kultur kan analyseresud fra forskellige modeller. På vejen fraat analysere
folkloresomkulturelleudtrykogerfaringsdannelser iethistoriskogførmo¬
derne samfund og til atgøre det samme i etmoderne samfund, serBirgitte Rørbye, hvordan de simple modeller kommer til kort. Denpåvirkning,som det moderne menneske udsættes for gennem individuelle erfaringer, skole¬
gang,medier, politiketc., visersætafmodsatte værdieroghyperkomplekse sammenhænge. Dette månødvendigvis få indvirkning på de individuelleer¬
faringsbillederogbilleddannelser, somkulturensomkollektivt fællesejevi¬
ser. Det må også fa følger for, hvordan folkloristen skal gå til værks forat afdække de forskellige billeddannelser.
Dobbelte værdisæt påviser hun allerede i den metodiske analyse afuge¬
bladenes kærlighedsnoveller. Samme metodiske analyse benytter hun se¬
nere, når hun går folkemedicinen, sundhedsvæsenet, kvinder i sundheds¬
væsenetogalderdomefter isømmene.
Dobbelte værdisæterimidlertid kun étperspektiv, det drejersig ogsåom modstridendeargumentationogstiltiende forudsætninger isprog ogtekster,
somligger til grund for dannelsen af både folkeligeogvidenskabelige bille¬
der. Den kritiske kulturanalyse af betydningsindhold i det moderne sam¬
funds sprog ogtekstererbådeenværdigarvtagertil folkloristikkensanalyse
af dekollektive folkeligegenrer og ennyorientering foratpåvise betydnin¬
gen af samtidens kollektive tekstlige produkter. Birgitte Rørbye skabte en kulturanalyse med folkloristiske kendetegn.
Magt
ogafmagt
Forholdet mellem folkelig erfaring ogviden og den offentligt autoriserede
vidensdannelseernokenrød trådgennemBirgitte Rørbyesvidenskabelige
forfatterskab. Huntagerperspektivetoppåflerepunkteri FolkloristiskeHo¬
risonter og bruger det indenfor hovedtemaerne. Det gælder forholdet mel¬
lem detfolkelige ogdet videnskabelige på flere punkter, særlig i skærings¬
punktet mellem folkelig medicin ogvidenskabelig medicin,mellem mænd
ogkvinder somudøvere og brugere indenfor sundhedsvæsenet ogmellem
individet (særlig kvinder) ogkollektive institutioner. Det er, nårderopstår
konflikteroginteressemodsetninger mellem disse, atman far profileretog
tydeliggjort spændingerogdermed de forskellige værdisætogbaggrunden
for de modsatte billeddannelser.
Modernitet
Idet mesteaf sitforfatterskab gørBirgitte Rørbye sig ikke umiddelbartbe¬
mærket som »modernist«, fordi hun hele tidentagerhistorien, faghistorien
ogde traditionelle folkloristiske genrer med sig i kulturanalysen af samti¬
den. Deteriskæringspunktet forenmodernetid,hvor også historienogfor¬
tidenspiller med, athuntager sit udgangspunkt i analysenaf folkemedicin
ogsundhedsvæsen. Hun læggervægt netoppå det moderne samfund ogpå
den til stadighed igangværende udvikling, når det drejer sigom sundheds¬
væsen,kvinderogalderdom.
I de seneste årarbejdede hun med fester indenfor ungdomskulturen, og herknytter hunmeredirekte forbindelsen til, hvordan individet indenfor det
moderne fritstiller traditioner. Dettraditionelle udnyttes til kreative foran¬
dringer.
Faglig bredde
ogåbenhed
Jeghar kun kunnet gå ind på nogle udvalgte dele af Birgitte Rørbyes viden¬
skabelige kompetancefelt. Menhun varogså hele tidenoptagetaf begrebs- indhold, hun skrevomdansk folkloristiskfaghistorie og omfesterogritua¬
ler, hunvaroptagetaf feltarbejdeogkildekritik. Hendes analyser af forhør i
forbindelse med anklageromtrolddom og kvaksalveri, for eksempel i den
fine artikel Enjuristblandt almuesfolk(1977)viser, hvordan modsætningen
mellem de folkelige og de videnskabelige forståelsesformer kommer til
syne også ienretslig sammenhæng.
Det, somfremfor alt prægerhende gennem hele hendes videnskabelige karriere, er åbenheden mod horisonter, som kunne tilføre folkloristikken nogetpositivtnyt.Hunhavdeetskarpt blikfor samtidensmangeforskellige udtrykog varhurtig til at sætte demindienfolkloristisksammenhæng. Et eksempel herpåerhendes bidrag til festskriftet til lørn Piø:Kan traditioner
køreihvid limousine?(1997),hvor hun skriveromnutidensungdoms ritua¬
ler og fester ved skoleafslutninger. Hendes åbenhed mod det nye udeluk¬
kede hendehellerikkefraatgå ind ietældre folkloristisk materiale ellerat genoptage ældre forskningsmetoder, som for eksempel spørgelister, for at tagedem i brug igen ud fra fornyede perspektiver.
Folkloristikkens
samfundsrelevans
Birgitte Rørbye handlede ud fra, at folkloristikken skulle være anvendelig
udenforfagmiljøerneogikke bare være en dialektisk øvelse trygt indenfor
dem. Hun bedrev derforenudstraktforedragsvirksomhedogskrev artikler i
tidsskrifter for andreprofessioner,særlig indenfor sundhedsvæsenet. Bogen
Alderdom-Fordom (1992),somhun skrev sammenmed Henning Kirk, er
enhåndbog for folk, somarbejder i ellererknyttet til ældreomsorgen. Men
den kan med udbytte læses også af fagfolkloristen som et eksempel på,
hvordanfagetgørestilgængeligt forethelt andet publikum.Herbrugerhun
sin folkloristiske viden ogmetodik foratbevidstgøre læserenom netopde underliggende fordomme, somligger itanker,tekster, holdningeroghand¬
linger overfor ældre.
Hunbåde talte og skrev let. Men hendes kulturkritiske analyser indebar ikke, athunvaroverfladisk i forhold til hverken sittema, sitmateriale eller
demennesker, hun skrevom. Hunhverken ironiserede ellergjorde sigmor¬
sompå bekostning af hverken fortidens folkloristiske forskning, samtidens
kulturelleytringer eller kulturens aktører, men skrevmed respekt, selvom hun kunneværeskarpt uenig.
Syntese
Detville haveværetgodt, hvis jeg havde kunnet skrive,atBirgitte Rørbyeer kommet frem tilenforeløbigsyntesemed doktorafhandlingenMellemSyg¬
dom ogSundhed. En narrativkulturanalyse. Omfortid, fremskridtogvirke¬
lige læger. Hersamler hunmangetrådesammen, man ser,hvordan allehen¬
des tidligere temaer og analyser kommer til anvendelse og kan forstås i
forhold tilhinanden. Denvidnerom en imponerendevidenskabelig stædig¬
hed og udholdenhed henimodet mål, somblev sat et partiår tilbage. Af¬
handlingen blev endelig godkendt til forsvar i 1997,menBirgitte fik af for¬
skellige grunde ikke mulighed for at forberede sig til at sætte kronen på
værket medendisputas.
Birgitte Rørbye harmegetpositivtogkonstruktivtatlære os, som er til¬
bage. Deterathåbeogønske, atafhandlingen bliver trykt posthumtsom en værdig afslutning på hendes livogarbejde!
Summary
Seniorlecturer,M.A.Birgitte Rørbye (1945-1998)wasather death employedattheDepartmentof
folkloreattheUniversity of Copenhagen. She had beenamember of the boardof the Nordic Institute for FolkPoetry 1984-1989 andfrom 1989 shewasamemberof the council for Danish Gerontological Society. Furthermore Birgitte Rørbyewas amember of the committeefor Forenin¬
genDanmarks Folkeminder and tookpartin the editing of the society's yearbook »FolkogKultur«.
Birgitte Rørbye's interestswere extensive from short storieson love novels in magazines,to studies in folk medicinand thesignificanceofnewtraditions of celebrationtostudies in aging. In
AnnHeleneSkjelbred's article, which is from Norwegno.2, 1998,Birgitte Rørbye'swide-ranging writingsareexamined.
