• Ingen resultater fundet

View of Forretningsudvikling i havne

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Forretningsudvikling i havne"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 1

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Special Session: Forretningsudvikling i havne

Mødeleder: Michael Henriques, Incentive Partners

Oplægsholdere: Birgitte Juhl, Hanstholm Havn Mogens Kettler, Hanstholm Havn Peter Olesen, Aalborg Universitet

Oplæg ved Birgitte Juhl og Mogens Kettler, Hanstholm Havn

Oplægget omhandler forretningsudviklingen i Hanstholm Havn. Hanstholm Havn er en ren forretningshavn, hvis primære aktiviteter er fiskeri, godstransport, og i fremtiden offshore og bølgeenergi. Havnen står over for en udvidelse til det tredobbelte, så det også i fremtiden vil være muligt at få store skibe ind i havnen.

Hanstholm Havn deltager i EU-Interreg-projektet LO-Pinod, hvor fokuspunkterne er udvikling af en søbaseret transportkorridor af frisk fisk fra Norge via Hanstholm og videre til Centraleuropa samt at styrke søtransporten i konkurrence med lastbiltransport.

Spørgsmål/kommentarer fra deltagerne

Sp: I forhold til fragtruten med fisk via skib - hvad siger speditørerne, som skal overtales til at sende ud med skib i stedet for?

Svar: Det er ikke praktisk muligt i dag, da fiskens værdi er størst når fisken er helt fersk. Med skib kan man ikke transportere fersk fisk pga. den længere rejsetid. Fisk er en meget tidsfølsom vare. Det er derfor nødvendigt med nytænkning, f.eks. atmosfærepakning af fisken.

Sp: Udviklingen for Hanstholm havn lægger op til en kraftig udbygning i Skagerrak, der har kraftige strømme. Er der taget højde for dette?

Svar: Ja, det viste design er det bedst mulige, både besejlingsmæssigt og strømningsmæssigt. Der er lavet forsøg i laboratorier.

Oplæg ved Peter Olesen, Aalborg Universitet

I oplægget introduceres en model til at udvide forretningsgrundlaget for havne. Hvor havne tidligere har været betragtet som rene gateways, er trenden i dag, at havne spiller en mere aktiv og integreret rolle i forsyningskæden, og indgår som en værdiskabende enhed gennem regionalisering og terminalisering.

Modellen giver en række værktøjer, som havnene kan bruge til at identificere deres udviklingsmuligheder og fremtidige rolle i forsyningskæden.

Spørgsmål/kommentarer fra deltagerne

Sp: Hvordan finder man de produkter der er værd at satse på?

Svar: Havnen skal finde partnere, der er værd at samarbejde med vha. den beskrevne metode.

Metoden er ikke verificeret endnu, så der forestår et yderligere arbejde.

(2)

Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 2 Kommentar: Der har manglet et godt værktøj til at sortere i data, og finde det data man har brug for. Til

det formål er den beskrevne metode meget anvendelig.

Sp: Indeholder modellen grænsefladen til konkurrerende havne?

Svar: Det er der ikke fokuseret på i modellen. Der er taget udgangspunkt i havnelitteraturen, og det er en forsimplet model.

Kommentar: Terminalisering og regionalisering bør nok stilles ved siden af hinanden i stedet for over hinanden.

Kommentar: Det er et rigtigt spændende projekt. Med dette værktøj kan havnene gå ind og tage nogle initiativer og analysere på hvor i værdikæden der kan sættes ind. Det handler om at være proaktive. Der er også en anden rolle at spille for havnen end bare at være en gateway. Det her giver rigtig meget mening i forhold til de øvrige problemstillinger der er diskuteret.

Kommentar: Den her udvikling sker fordi tingene ikke kommer af sig selv. Der er behov for at havnen spiller en mere aktiv rolle, og følgelig brug for værktøjer til dette. Før i tiden havde industrien naturligt placeret sig på havnene, og er siden flyttet ud af byerne. Man skal derfor i dag finde på andre aktiviteter på havnen. Der skal kæmpes meget mere i dag end før i tiden.

Kommentar: Det må ikke stå sådan, at det kun er havnen selv der har en rolle. Man skal helst udvikle idéerne sammen med virksomhederne. Aalborg Havn har vist, at de kan udvikle løsninger sammen med virksomhederne. Dette projekt gør det muligt at gøre værktøjerne tilgængelige for andre havne.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

På samme måde er egetræet ikke bare en ting i naturen, det står også ud som et tegn, som noget så kunstfærdigt som en fortegnet gammelgotisk arabesk.. Midt i novellens

september 2019, hvor selska- bets styrelse stod for oplæg om Grundtvig og folkehøjskolernes historie på Grundtvigs Højskole i Hillerød samt byvandring i Grundtvigs Køben- havn

Grundtvig og det folkelige. Tekstudvalg ved Marianne Juhl Christiansen og Lise Ettrup. Studieserien udgivet af Dansklærerforeningen. [Heri 6 Grundtvig-tekster, samt 7

*LWWHUYHM 6WUDQGY QJHW 5\YDQJV $OOp RYHU NDVHUQHDUHDOHUQH WLO /\QJE\YHM YLO EOLYH DQ YHQGW DI IOHUH ELOLVWHU HQG HQ +DYQHWXQQHO XGHQ GHQQH WY UIRUELQGHOVH 7UDILNDOW KDU

Pointen var if- ølge finansminister Thor Pedersen ”at give et rygstød til DONG, fordi Danmark var gået længst i liberaliseringen, og det ville være unfair over for DONG,

kysten havde efterhånden ikke mange opgaver tilbage, og som tidligere nævnt blev de efterhånden nedlagt, men med indvielsen af statshavnen i Hanstholm blev det efterhånden

Vandet PlantageVang Øster V andet Vester Vandet Vilsbøl Plantage Hanstholm Reservatet Tved Plantage.. Tvorup Plantage 181

Det vil være et naturligt projekt, at også Roskilde Havn, Veddelev Havn samt Jyllinge Havn i samarbejde med kommunen ansøger om og arbejder for at opnå det Blå Flag som bevis på,