A Arbejdstøj, psykolog 1
Ugeavisen I vores serie om skrevne og uskrevne regler på danske arbejdspladser bringer vi i dag 2
et interview med psykolog Toke Esmand, som arbejder på en neurologisk afdeling.
3 4
Du arbejder i sundhedssektoren, hvor der er strenge regler for personalets påklædning. Men 5
gælder det også dig som psykolog?
6
Ja, for det er jo et sygehus, så der er selvfølgelig regler for alle ansatte. Først og fremmest af 7
hygiejniske grunde, så man så vidt muligt undgår smittespredning. Og også for at signalere 8
professionalisme og troværdighed. Men for mig og andre, der normalt ikke har fysisk kontakt med 9
patienterne, er der ikke helt de samme regler som for sygeplejerskerne og sygehjælperne og 10
terapeuterne, og hvem der ellers kommer tæt på patienterne. De har alle sammen uniform på. Dvs.
11
de har ikke privat tøj under deres arbejdsdragt. Men alle os andre har bare en kittel uden på vores 12
private tøj. Det skal selvfølgelig også være rent, både af sundhedsgrunde og for at patienterne og 13
deres pårørende føler tillid til os som professionelle.
14 15
Kan det ikke blive meget varmt, når man både skal have sit eget tøj på og en kittel over?
16
Man sørger selvfølgelig for at have noget tyndt, let tøj på under kitlen om sommeren. Men det er 17
altså ret pudsigt, at det lige er mig, du snakker med om det her. For et par år siden klagede jeg 18
nemlig til Ligebehandlingsnævnet, fordi jeg oplevede kønsdiskrimination lige netop på det punkt.
19
Det var en rigtig varm og fugtig sommer, og vi gik og svedte alle sammen. Det hjalp lidt, da jeg 20
begyndte at have shorts på under min kittel. Men så en dag efter morgenmødet kaldte afdelings- 21
sygeplejersken mig ind på sit kontor. Der sagde hun, at jeg med det samme skulle finde et par lange 22
bukser at tage på.
23 24
Hvad gav hun som begrundelse?
25
Jeg kan citere ordret, hvad hun sagde! ”Når man ikke kan se benklæderne under kittellinjen, så kan 26
man jo tro, at du ikke har noget tøj indenunder.” Og derudover mente hun ikke, at en mand med 27
bare ben under kitlen udstrålede professionalisme. Jeg protesterede, men hun insisterede, så jeg 28
fandt et par lange uniformsbukser og tog dem på. Det fortrød jeg, da jeg kom hjem fra arbejde, for 29
jeg kom i tanke om, at jeg jo havde set adskillige kvinder på afdelingen med bare ben fra 30
kittelkanten og ned. De havde kitlen på over shorts, stumpebukser eller korte nederdele. Det gjorde 31
mig virkelig sur. Skulle kvindeben virkelig signalere mere professionalisme end mandeben?
32 33
Næste dag gik jeg ind til afdelingssygeplersken igen og spurgte, om der gjaldt forskellige regler for 34
mænd og kvinder mht. påklædning. Ja, sagde hun. Uskrevne regler. Der var nemlig ikke ”kultur”
35
for, at mænd kunne vise deres bare ben på arbejde, sagde hun. Det syntes jeg var et meget usagligt 36
argument. Hvordan får man nogensinde reel ligestilling, hvis den slags ”kultur” vejer tungere end 37
loven om ligebehandling? Så der var flere gode grunde til at indsende den der formelle klage over 38
forskelsbehandling på vores afdeling.
39 40
Hvad kom der så ud af det?
41
Ja, så behandlede de sagen i nævnet på baggrund af min klage på den ene side og en skriftlig 42
begrundelse for ledelsens beslutning på den anden side. Der gik nogle måneder, og så kom 43
afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet. De skrev, at afdelingssygeplejerskens beslutning mht. mig 44
og mine bukser og ben var i strid med ligebehandlingsloven. Der står nemlig i § 4: ”Enhver 45
arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår 46
arbejdsvilkår.” Så jeg fik medhold, og det var virkelig tilfredsstillende. Jeg synes også, det er 47
betryggende at vide, at loven og klagesystemet virker!
48
Dragten og magten 1
2
B Konger og dronninger 3
Vores tøj beskytter os mod sol og varme, regn og kulde. Vi bruger det til at skjule vores krop for 4
andres blikke og til at sende seksuelle signaler. Vi kan informere om vores profession og vores 5
religion ved hjælp af vores tøj. Med tøjstil og mode kan vi udtrykke vores personlighed og sociale 6
identitet. Til alle tider og overalt i verden har magthavere signaleret magt og status med deres 7
påklædning. Og de har ladet sig inspirere af hinanden.
8 9
I rige grave fra den sene jernalder og vikingetiden (fra ca. 550 til ca. 1050) har man fundet rester af 10
farvestrålende dragter med silkebånd, der indeholder tråde af sølv og guld. Silken, sølvet og guldet 11
kom fra Sydeuropa og Orienten. Arkæologer og historikere mener derfor, at mænd og kvinder med 12
høj status allerede dengang lod sig påvirke af klædedragter fra andre kulturer. Senere i historien 13
bliver det tydeligere, at moden for de øverste og mest magtfulde i samfundet er international.
14 15
Mange danske konger og dronninger blev kronet i dragter, der var inspireret af først spansk og 16
senere fransk mode. Danmarkshistoriens mest kostbare dragter er de kroningsdragter, som man kan 17
se på Rosenborg Slot i København. Dragterne signalerede magt på grund af alle de perler og alt det 18
guld, sølv, silke og pels, de var dekoreret med. En af disse dragter er dronning Caroline Amalies fra 19
kroningen i 1840.
20 21
Hendes mand var Christian den ottende, Danmarks sidste enevældige konge. Parret fik syet deres 22
kroningsdragter i Paris. Hendes kjole kostede 7800 rigsdaler, hvilket svarede til, hvad en dansk 23
håndværker kunne tjene ved 26 års arbejde. Tilbehøret, et par guldbroderede handsker og et par 24
lommetørklæder, kostede ekstra syv års håndværkerlønninger. Kongens kroningsdragt kostede 7400 25
rigsdaler, plus 28 rigsdaler i arbejdsløn.
26 27
I dag har dronningen ingen reel magt, og det vil hendes efterkommere heller aldrig få. Alligevel er 28
de kongelige mere synlige for befolkningen og i udlandet, end de nogensinde før har været. Alt 29
hvad de foretager sig, har interesse for tv, aviser og ugeblade. Jo mere medierne bringer om de 30
kongelige, jo flere seere og læsere får de.
31 32
Det royale tøj har ikke længere nogen funktion som symbol på regentens magt, men reklamens 33
magt er til gengæld enorm. Og der er rigtig mange, ikke mindst danske designvirksomheder, der har 34
økonomisk interesse i de kongeliges livsstil og forbrug. Kongehusets børn og voksne er blevet 35
stilikoner, eller som antiroyalister kalder dem: levende reklamesøjler.
36 37
Når de kongelige er på rejser i udlandet, sker det ofte i selskab med repræsentanter for dansk 38
erhvervsliv, som får mulighed for at gøre reklame for dansk industri og finde nye forretnings- 39
partnere. Ifølge markedschef i Dansk Industri møder erhvervslivet større interesse i udlandet, når de 40
rejser med kongelige, end når de rejser med ministre og andre politikere, som jo skiftes ud med 41
jævne mellemrum. De kongelige er mere ”stabile”, siger DI-chefen, og så skaber de simpelthen 42
mere opmærksomhed, fordi der ikke er så mange monarkier tilbage i verden.
43
I reklame- og brandingbranchen er man sikker på, at kongehuset er en økonomisk fordel for 44
Danmark. ”Kongehuset står for kontinuitet, familieskab, eventyr og privilegier, man er født til. Alle 45
de ting, der ikke er demokratiske. Det ville gøre en verden til forskel, hvis vi havde en præsident.
46
sammenlignet med eventyret,” siger Kresten Schultz Jørgensen, som bl.a. er lektor i strategisk 1
kommunikation ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS.
2
Journalist Jens Høvsgaard er helt uenig. I sin bog ”Det koster et kongerige” fra 2013 analyserer han 3
den økonomiske side af det danske monarki. Ifølge hans undersøgelser koster det årligt den danske 4
stat mindst en halv milliard at have et kongehus. Det synes han er udemokratisk og spild af penge.
5
Ud over hvad staten betaler til monarkiets drift, modtager kongehuset en hel del gaver fra 6
erhvervslivet som fx biler, sejlbåde, rejser og tøj. Selv om det måske kan gavne erhvervslivet, 7
mener Høvsgaard, at de kongelige skal holde sig langt væk fra sponsorater. Det sætter de kongelige 8
i et meget dårligt lys, hvis de modtager gaver og tjenester fra private, som siden inviteres til 9
gallamiddage og bliver udnævnt til riddere af Dannebrog.
10 11
Og hvordan ser danskerne på det? Danmark er det monarki i Europa, der har størst tilslutning i 12
befolkningen: 77 % mener, at monarkiet skal bevares. Ifølge Schultz Jørgensen vil det overleve, så 13
længe de kongelige ”opfører sig ordentligt”. Men med en dysfunktionel kongefamilie vil alle 14
plusser blive til minusser. Høvsgaard betragter de kongelige som offentligt ansatte, og ”Netop fordi 15
de er vores statsoverhoveder, og de har den magt, de har, så skal de være fuldstændig uafhængige 16
og rene. Det er derfor, vi giver dem så mange penge.”
17 18 19
Hvorfor tror du, tilslutningen til monarkiet er så stor i Danmark?
20
Hvordan tror du, fremtiden ser ud for det danske kongehus?
21 22
1
Dragten og magten 2
3
C Jakkesættet 4
Den mest langtidsholdbare konstruktion i modens historie må være jakkesættet. Gennem århundre- 5
der har de mørke habitter været mændenes ”magtuniform”. Selvfølgelig med små variationer 6
dikteret af moden, fx jakkens længde og snit, knappernes og lommernes antal og placering, farver 7
og mønstre, tilbehør som vest, slips, butterfly mm. Det har spredt sig fra vesten til det meste af 8
Jorden. Kapitalismens uniform har faktisk erobret mere af verden end kapitalismen selv: Da Kinas 9
Hu Jintao og USAs Barack Obama mødtes for første gang i Beijing, var de ens klædt. Begge 10
præsidenter var iført mørkt jakkesæt, hvid skjorte og rødprikket slips.
11 12
På børser, i banker, bestyrelser, business og politik overalt i verden signalerer et fint jakkesæt med 13
pressefolder i bukserne, at manden indeni - eller kvinden - er rationel og kan tage store, vigtige 14
beslutninger. Kombinationen af bukser/nederdel og en jakke er så almindelig, at ordet 15
”jakkesæt” i dag også bruges om kvinders ”magtdragt,” selv om kvinder ”powerdresser” med 16
større variation i farver, snit, tilbehør, smykker, skohøjde osv.
17 18
Jakkesættet er ikke kun en magtdragt for politikere og forretningsfolk. I mange dele af verden, hvor 19
det passer til klimaet, er det en helt almindelig påklædning for mænd i alle samfundsklasser. Nogle 20
steder er det kun de ældre mænd, der går i jakkesæt til hverdag, mens de yngre reserverer det til 21
bryllupper, begravelser og andre højtidelige anledninger.
22 23
Modehistorikere har specialiseret sig i sammenhængen mellem samfund, økonomi og 24
klædedragtens udvikling. Nogle af dem ser jakkesættet i lyset af bestemte dramatiske begivenheder 25
i det 17. århundredes Europa. Dengang var der bl.a. i England love om, at kun de kongelige og 26
adelige havde ret til at klæde sig flot og dyrt. Og det gjorde de! For alle andre var det forbudt. Den 27
brede befolkning måtte fx ikke gå med skind fra vilde dyr som mink, dekorererede bånd, 28
manchetter og kraver og særligt fine stoffer som silke og fløjl. Der var oven i købet bestemte farver, 29
almindelige mennesker ikke havde lov til at bruge! De kongelige og adelige festede derimod på 30
deres slotte og paladser i farvestrålende og rigt dekorerede dragter. Dog var der kun én, der måtte 31
bruge farven violet, og det var kongen.
32 33
Men så skete der noget. Et alvorligt udbrud af pest i 1665 dræbte alene i London mellem 75.000 og 34
100.000 mennesker. Året efter udbrød en voldsom brand, som gjorde lige så mange hjemløse. Oven 35
på disse enorme tragedier fandt Kong Charles II det politisk nødvendigt at sende nogle mindre 36
ekstravagante signaler fra hoffet til den hårdt ramte befolkning. Han indførte nye love om 37
påklædningen på hoffet og blandt de adelige. Mændene skulle nu klæde sig mere asketisk.
38 39
De skulle gå i enkle, lange jakker og knæbukser uden pynt. Farverne skulle være diskrete. Kun 40
mørkeblå, grå og brune nuancer var tilladt. Efter pesten og branden var forskellen mellem rig og 41
fattig blevet endnu større, men med den nye lov blev den en lille bitte smule mindre synlig. For de 42
adelige mænd betød det derudover, at de ikke så nemt som tidligere kunne udtrykke deres 43
individualitet gennem tøjet. På den måde kan man sige, at de første jakkesæt var født.
44 45
De spektakulære dragter og den ekstravagante livsstil vendte tilbage til Europas hoffer. Men den 46
tendenser, videnskab, kolonier og den teknologiske udvikling har gennem århundreder skabt nye 1
erhverv, nye samfundsklasser og nye magthavere i Europa og resten af verden. Og hele vejen har 2
jakkesættet fulgt med.
3 4
Selvfølgelig er der mænd, som aldrig kunne drømme om at tage et jakkesæt på. For hippierne var 5
habitten det tydeligste symbol på konformitet. Heller ikke nutidens antiautoritære går i jakkesæt.
6
Blandt nørder og i kreative miljøer, hvor det individuelle udtryk er vigtigt, er det ikke nogen 7
populær klædedragt. It-revolutionens tre store ikoner, grundlæggerne af Apple, Facebook og 8
Google har man vist heller aldrig set i jakkesæt, selv om det er mænd, der må siges at have haft 9
enorm indflydelse på verdens gang.
10 11
Men ellers må jakkesættet siges at være en meget stor designsucces. Måske er hemmeligheden bag 12
succesen, at det ikke fortæller særlig meget om mennesket indeni.
13 14 15
Er der bestemte grupper i dit land, der går i jakkesæt? Hvornår gør de det?
16
Er der bestemte grupper, der aldrig går i jakkesæt? Hvorfor gør de det ikke, tror du?
17 18 19
1
D Bæredygtigt forbrug. Hvad skal der til?
2
Hvem har ikke stået foran hylden med dåsetomater i Netto eller Kvickly og konstateret, at der er 3
flere valgmuligheder: En billig, et stærkt brand, en økologisk? Er det så prisen, der afgør valget, 4
eller er det signalværdien? Er det moralen, eller er det bare vane? Er det overhovedet os selv, der 5
bestemmer?
6 7
Nej, det er det faktisk sjældent. Ifølge World Economic Forum er 70 % af vores daglige indkøb 8
”vanekøb”. Men vi tror, vi vælger selv, forklarer professor Bente Halkier fra Roskilde Universitet.
9
”Men det, der ender i kurven, er i høj grad en konsekvens af forhandling med familien, travlhed og 10
praktiske omstændigheder. Det aktive, bæredygtige valg bliver en undtagelse.”
11 12
Der er simpelthen andre ting, der er vigtigere for de fleste af os end miljø og etik. Harmoni i 13
familien for eksempel. Måske er konen motiveret for at handle mere bæredygtigt, mens manden 14
insisterer på at få masser af kød. Og børnene er kræsne og synes, mange ting er ulækre. Og så ender 15
det med, at man køber det, man plejer. Men hvad skal der så til for at få os til at vælge bæredygtigt?
16 17
Bente Halkier tror, det vil være nemmere for os, hvis de bæredygtige valgmuligheder bliver 18
tydeligere. Det allernemmeste er selvfølgelig, hvis der er andre, der vælger for os. Det gør fx de 19
Irmabutikker, der har besluttet kun at sælge økologisk mælk. Eller det gør firmaet Årstiderne, når 20
de bestemmer, hvad der kommer i den kasse med økologiske varer, der bliver stillet foran deres 21
kunders hoveddør hver tirsdag. Hvis der var mere af den slags ”choice-editing”, ville forbruget 22
udvikle sig i en mere bæredygtig retning, mener Bente Halkier.
23 24
Der er også andre muligheder. Der er fx større sandsynlighed for, at man vælger de bæredygtige 25
produkter, hvis de signalerer nogle værdier og en livsstil, man identificerer sig med. Det kunne fx 26
være værdier som sundhed, harmoni og god kvalitet. Det kræver, at der er nogle mennesker, man 27
føler sig på bølgelængde med, der træder frem som rollemodeller. Når de fortæller i medier og 28
reklamer, hvor fantastisk godt de har det med deres nye bæredygtige, sunde, harmoniske 29
kvalitetslivsstil, så rykker det for alvor! Folk reagerer nemlig på de autentiske historier, dem der 30
slutter med ”Det var det helt rigtige for os, så det vil det også være for jer!”
31 32
Men egentlig synes Bente Halkier ikke, kampagner skal fokusere så ensidigt på forbrugernes rolle.
33
Selvfølgelig har forbrugerne selv et ansvar. Men hvis der generelt skal skabes et mere bæredygtigt 34
forbrug, så skal det ske i et samarbejde mellem politikere, organisationer, fødevareindustrien og den 35
offentlige sektor. Vi skal indføre love og systemer, der fremmer bæredygtige forbrugsmønstre, så 36
de ubæredygtige efterhånden udfases. Sådan har man fx gjort ved at lægge afgifter på de biler, der 37
forurener mest. Et andet eksempel er rygeloven. I årtier prøvede eksperter at få folk til at holde op 38
med at ryge. Men der begyndte først at ske noget, da rygeloven gjorde det rigtig besværligt at være 39
ryger.
40 41
Der skal altså ske noget drastisk på politisk niveau, hvis vi skal se en effekt. ”Det er ondt og 42
udemokratisk, men det er okay”, synes Bente Halkier. ”Det er et svært valg for den enkelte 43
forbruger at skulle ofre noget selv, for at fremtiden kan blive bedre for nogle andre. Så længe 44
politikere ikke gør noget, vil forbrugerne ikke tro på, at deres indsats gør en forskel.”
45 46
1
E Ud med Brug-og-smid-væk-kulturen! Ind med Fix-og-behold!
2
I dag er mange ting konstrueret på en måde, så de ikke kan repareres, når de går i stykker. Det kan 3
fx være it-produkter eller køkkenmaskiner, hvor de forskellige dele er limet sammen. Andre ting 4
kan være designet til ikke at holde ret længe, så vi bliver tvunget til at købe nyt, fx sko, elkedler 5
eller cykellygter. Indbygget forældelse kaldes det. En anden strategi er at gøre vores gamle 6
produkter inkompatible. Det ser man fx med opladere, printere og software. Producenterne kan også 7
vælge at producere varer af dårligere kvalitet til billigere priser. Det betyder, at det ikke kan betale 8
sig at få repareret fx et defekt kamera; det er faktisk billigere at købe et nyt.
9 10
Ideen om den indbyggede forældelse, der skal sikre, at producenten får profit, er gammel. Under 11
depressionen i USA i 1930’erne rejste ejendomsmægler Bernard London fra stat til stat og agiterede 12
for planlagt forældelse. Hans ide var, at staten skulle diktere, hvor længe forskellige produkter 13
havde lov til at ”leve”. Alle produkter – lige fra tøj til møbler og maskiner - skulle have en politisk 14
bestemt levetid. Derefter skulle de erklæres ”døde”, indsamles og destrueres, også selv om 15
produkterne overhovedet ikke var slidt op. Det vigtige var jo, at amerikanerne købte nyt. Bernard 16
London var sikker på, at industriens hjul ville begynde at dreje igen, hvis politikerne bare indførte 17
planlagt forældelse. Men det gjorde politikerne ikke.
18 19
Alligevel er det næsten den vision, vi ser realiseret i dag. Ikke som et politisk diktat om, hvornår 20
vores ting skal smides ud, så vi kan købe nyt. Det er slet ikke nødvendigt. Hård konkurrence på 21
markedet, effektiv marketing og de forskellige former for indbygget forældelse har nemlig gjort 22
arbejdet. Forbrugerne i de rige lande har ”lært” at købe nyt, bruge det et stykke tid, smide det ud og 23
købe nyt. Igen og igen. Og igen.
24 25
Men rundt omkring i verden er der nogle mennesker, der vælger at gøre noget andet. Det er folk, 26
der danner nye fællesskaber omkring et mere bæredygtigt forbrug. De deltager fx i 27
delebilsordninger, byttemarkeder, fødevarefællesskaber, bybier og grønne byhaver. Og nu er der 28
også en international bevægelse bestående af ”fixere”. I protest mod brug-og-smid-væk-kulturen 29
har de sammen taget kampen op mod den indbyggede forældelse.
30 31
I bevægelsens manifest kan man læse: ”Hvis noget går i stykker, så reparer det! Og hvis det ikke er 32
i stykker, så gør det bedre! Den smukkeste form for kreativitet, der findes, er at løse hverdagens 33
praktiske problemer (…). At reparere og genanvende betyder frihed og uafhængighed (…). Lad 34
ikke virksomheder behandle dig som passiv forbruger (…). Modstå trends og unødvendige 35
opgraderinger! Hvis vi fordobler vores tings levetid, halverer vi mængden af det, der ryger på 36
lossepladsen.” Manifestet er skrevet af den unge designer Jane de Dhulchaointigh.
37 38
Et centralt element i fixerbevægelsen er hjemmesiden www.ifixit.com, som dels er et 39
diskussionsforum, dels et forum for reparationsmanualer skrevet af fixere. Folk, der har fundet ud 40
af, hvordan man selv kan reparere alverdens ting (fra biler og cykler over brødristere og 41
mobiltelefoner til lynlåse og tørretumblere) deler her ud af deres praktiske erfaringer og gode råd.
42
Mange produktionsvirksomheder giver nemlig ikke ”gør-det-selv-folket” adgang til reservedele og 43
manualer til deres produkter. Hjemmesiden er altså fixernes måde at fixe det problem. Samtidig 44
fungerer den som forum for debat om visioner og bæredygtighed.
45 46
Et andet centralt element i fixerbevægelsen er reparationscafeerne, der skyder op rundt omkring i 47
verden. Især i USA og Holland er der mange. I reparationscafeerne kommer folk med fx tøj, 48
støvsugere og barnevogne, der skal repareres eller som bare trænger til en kærlig hånd. I fællesskab 1
og med vejledning fra frivillige fagfolk hjælper man hinanden med at fixe tingene. Viden og 2
erfaring går videre til andre, der har brug for den. For nogle mennesker er der den sidegevinst ved 3
reparationscafeerne, at de kan beskæftige sig aktivt med noget, der er meningsfuldt, selv om de af 4
den ene eller den anden grund er røget ud af arbejdsmarkedet.
5 6
I Danmark bliver der også taget mange initiativer til at fremme omstillingen til et mere bæredygtigt 7
samfund. Læs om dem på www.voresomstilling.dk 8
9 10 11 12 13 14 15
1 2
