178 A n m e l d e ls e r
sen har skrevet denne bog. Under gennemgangen af lavenes efterladenskaber har han sikkert indsamlet stof, der kan belyse såvel lavenes som de enkelte gen
standsgruppers historie.
P o u l S trø m s ta d
B e s æ t t e l s e s t i d e n s l o k a l h i s t o r i e
E J N A R JA K O B S E N : S Æ B Y U N D E R B E S Æ T T E L S E N . S æ by 1 9 7 0, 55 j.
1 4 ,8 5 kr.
Forfatteren til S æ by u n d e r b esæ ttelsen er tidligere lokalredaktør i byen og leder af det historiske arkiv, og bogen må ses som et afkast af et større arbejde ved
rørende Sæbys historie. Det mangler således hverken Ejnar Jacobsen på historisk baggrund eller på lokalkendskabet, der er så attråværdigt, men så uopnåeligt for dem der ikke er født til det.
Bogens f o lk e lig e mission skal ikke anfægtes. Sikkert er der mange vendel
boer af den ældre generation der gerne tager med Jakobsen på en følelsesfuld rejse de 25-30 år tilbage i tiden og som vil nikke genkendende til revyen over besættelsestidens store og små begivenheder og dens hverdagsproblemer, dem der først som sidst var befolkningens fælleseje - iøvrigt et punkt hvor fremstil
lingen er velgørende uheroisk og jordnær.
Formentlig har Ejnar Jakobsen da heller ikke haft videre ambitioner, og for- såvidt kunne anmeldelsen slutte her.
Alligevel kan fremstillingen nok give anledning til et par principielle bemærk
ninger om arbejdets v id e n s k a b e lig e værdi. Besættelsestidens politiske historie var i eminent grad regionalhistorie. Gang på gang var det lokale begivenheder der slog igennem og formede beslutningsgangen på Christiansborg, og gang på gang blev afgørende politiske initiativer taget udefra.
Det gælder naturligvis i særlig grad det største af dem alle, det organi
serede folkeoprør på landsplan, modstandsbevægelsen, der blev de sidste okkupa
tionsårs vigtigste politiske faktor og skabte r ig s h is to rie n . Forholdet turde være karakteristisk for alle de tyskbesatte lande i Europa, og man har da også for
længst taget konsekvenserne heraf, først og fremmest i Frankrig, men nu også i Norge, hvor de regionale okkupationsstudier angribes systematisk og med kraft.
Desværre er vi herhjemme sørgeligt tilbage - når bortses fra Sønderjylland og Bornholm - og desværre er der store chancer for at vi om et årti er uopret
teligt tabt af feltet, fordi modstandsbevægelsens historie som følge af hele ophavssituationen er et stykke samtidshistorie, der dør med de agerende. Der er altså tale om et kapløb med tiden. Det er derfor de få lokalhistoriske studier fra 1940-45 modtages med så stor en forventning o g så af faghistorikeren, og det er derfor man så ofte græmmes, når man ser resultatet af den gode vilje og de mange skønne kræfter.
Det er blevet sagt om den lokalhistoriske forskning, at den giver for mange facts og for få problemer. S æ b y u n d e r besæ ttelsen adskiller sig ikke positivt
A n m e l d e l s e r 179 herfra. Der er tale om kronologisk fremstilling af stort og småt mellem hinan
den og - bortset fra noget beretningsmateriale om modstandsbevægelsen - helt overvejende bygget på pressestof, dvs. på Jakobsens egne reportager, et kildegrundlag der utvivlsomt er med til at give fremstillingen dens præg af overflade og anonymitet. Forgæves leder man efter en organiserende tanke og forgæves søger man efter Jakobsens spørgsmål til besættelsestidens fundamentale problemer - der kunne have konfronteret vores generelle viden med det spe
cifikke i Sæby og øget vort kendskab både til rigshistorien og til et minisam
fund under stress. I stedet får vi en harmoniserende og udglattende fremstil
ling, der kunne være skrevet i 1945, som bevidst eller ubevidst går udenom alle politiske tabu og som kunne være henlagt til enhver anden by i Danmark. (Det skal dog indrømmes at anmelderen har haft svært ved at dølge sit eget enga
gement under den forgæves jagt på spor af sin Vendsysselundersøgelse i 1943, publiceret i Historie i 1969, der kunne have foræret Jakobsen hele augustproble
matikken og mere til).
Det kan synes urimeligt at falde over et amatørarbejde som Sæby under be
sættelsen, fordi det nu tilfældigvis er havnet på ens skrivebord. Lad da disse betragtninger først som sidst være en stille opfordring til, at alle interesserede parter finder sammen i den 11. time i et løsere eller fastere teamwork, der kunne organisere okkupationsforskningen regionalt og give den både niveau og per
spektiv. Der er jo en rigdom på materiale, både lokalt og centralt.
H a n s K i r c h h o f f
T r y k k e r i i p r o v i n s e n
E T U D D R A G A F V IB O R G S T IF T S B O G T R Y K K E R I [S] T O H U N D R E D Å R I G E H IS T O R IE 1771-1971 S A M T B E R E T N I N G O M B O G T R Y K K E R IE R I V IB O R G F R A R E F O R M A T I O N S T I D E N I N D T I L 1745. U d g iv e t i a n le d n in g a f 2 0 0 å rs ju b ilæ e t 17. j u li 1 9 7 1 . V ib o r g S t if t s b o g t r y k k e r i 1 9 7 1 . 2 0 5 s.. Hl. In d b . 5 2 ,5 0 kr.
Lidt efter midten af reformationsårhundredet var de hastigt opblomstrede pro
vinsbogtrykkerier stort set ophørt, og trykkerierne kom de næste to hundrede år kun på gæstespil uden for København, indtil oplysningstiden med dens læse- hunger og publikum for aviser og blade gav mere varig grobund for de mindre trykkerier. Dermed blev hovedstadens monopol brudt, uden at provinstrykke
rierne dog i deres første leveår påførte København nogen nævneværdig kon
kurrence, bl. a. fordi hensynet til de lokale afsætningsmuligheder i ikke ringe grad kom til at præge produktionen. Det er derfor relevant at behandle provins
trykkerierne fortrinsvis i den lokale sammenhæng, og først når de fleste eller alle har fået deres monografi vil det være forsvarligt at påpege de karakteristi
ske individuelle henholdsvis typiske træk ved deres virksomhed og bedømme dem i forhold til helheden. Et vigtigt hjælpemiddel, Erik Dals og Grethe Larsens bib
liografi over danske provinstryk 1482-1830, er endnu på det forberedende sta-
