Standskonflikten i Blichers fortællinger

Birgitte Dalsgård

Staiidskonflikten

i Blichers fort~llinger

I . Indledning

»Standskonflikten i Blichers fortzellinger« er oprindelig et specia- le, som jeg afleverede ved Aarhus Universitet i 1975. 1 den forelig- gende artikel er den historiske skitse beskåret, antallet a f eksem- pelanalyser reduceret, og der er foretaget en del mindre rettelser.

Hovedsynspunktet og dispositionen er imidlertid fastholdt.

Standskonflikten er et hovedtema såvel i de fortzllinger, som Blicherforskningen har kanoniseret, som i de ikke anerkendte for- tzellinger. Denne standskonflikt kan efter min opfattelse kun for- stås, hvis forfatterskabet ses i sin historiske sammenhzng. Ud fra gzngse historiske fremstillinger har jeg derfor udarbejdet en skit- se af det danske samfunds udvikling fra 1780 til 1849, som danner baggrund for en social, okonomisk og litteraer placering af Bli- cher. Herudfra kan standskonflikten forstås og defineres som en omarbejdelse af de modsztninger hos Blicher selv, der i sidste in- stans beror på en fundamental modsigelse i det senfeudale sam- fund. Forst derefter kan der redegores for, hvordan standskon- flikten bearbejdes i Blichers fortzllinger. På grundlag af det uni- vers, hvori standskonflikten dannes, er det muligt at foretage en inddeling af fortzllingerne i seks grupper. Ud fra eksempelanaly- ser gores der rede for, hvordan standskonflikten i de enkelte grup- per bliver bearbejdet, og den bevidsthedsmzssige svingning, som de forskellige bearbejdninger er udtryk for, bliver afslutningsvis ridset op.

I I . Fra feudalismens sammenbrud til betingelserne for et kapitalistisk samfunds fremvzekst

1. Udviklingen inden for hovederhvervene

Senfeudalismen betegner den periode i historien, hvor betingel- serne for en kapitalistisk produktionsmåde bliver skabt, samtidig med at de hidtidige feudale produktionsforhold går til grunde.

1 Danmark indledes den senfeudale periode allerede omkring 1660, men forst henimod slutningen af 1700-tallet - fra ca. 1780 til ca. 1849 ^- tager affeudaliseringsprocessen fart, og modsigelsen mellem de feudale produktionsforhold og den kapitalistiske pro- duktionsmåde bliver problematisk.

Hovedvzgten i den folgende skitse, der kort redegor for udvik- lingen i den nzvnte slutfase, er lagt på forholdene i provinsen, dels fordi skitsen danner baggrund for en klassem~ssig placering af Blicher, dels fordi affeudaliseringsprocessen på det tidspunkt netop har sit centrum på landet: Med landboreformernes gennem- frarelse i 1780'erne begynder de feudale produktionsforhold for al- vor at blive t r z n g t af den kapitalistiske produktionsmåde. Den landlige husflids organisering i forlagssystemer og provinshande- lens opblomstring (på Kobenhavns bekostning) i tiden efter 1814 er vzsentlige forudsztninger for, at den middelalderlige, feudale samfundsstruktur endeligt bryder sammen og erstattes af et kapi- talistisk, liberalistisk samfundssystem. Forst efter 1840 koncentre- res kapitalen i Kobenhavn, og dermed skabes forudsztningerne for et industrielt gennembrud i hovedstaden.

Landbrug

Der var både ideologiske og okonomiske årsager til, at tyngde- punktet i den danske regerings reformpolitik kom til at ligge pa landbrugsomradet. Hvor hojmerkantilisterne havde lagt hoved- vzgten på handelen, betragtede senmerkantilisterne landbruget som rigdommens egentlige grundlag. De var samtidig ved at gå v z k fra den protektionistiske, rakonomiske politik og lagde i ste- det starre v z g t på okonomisk frihed. Samtidig steg efterspargslen på korn, dels fordi England med overgangen til industrialisme var blevet et landbrugsfattigt land, dels fordi Danmark fra 1735 havde kornmonopol på Norge.

Initiativet til landboreformerne kom fra centraladministratio- nen i Kobenhavn, fra de idealistiske embedsmznd og godsejere, som efter kuppet i 1784 blev rådgivere for den reformvenlige kronprins Frederik: brodrene Reventlow, A.P. Bernstorff og Chr.

Colbjornsen. I 1786 nedsattes Den store Landbokommission, og vigtige reformer som f.eks. forbedring af fzstebondens retsstil- ling, ophzvelse af stavnsbåndet, tilbud om lån til bonderne for at muliggore selveje blev gennemfort. Det betad bl.a., at produktivi- teten steg betydeligt, at jorden blev bedre dyrket, og at kvægbe- standen kunne forages. Under Napoleonskrigene voksede ef- tersporgslen på korn i Europa, og da den danske seddelinflation

samtidig tog fart, steg landbrugspriserne kraftigt. De stigende pri- ser gav landbruget nkonomiske muligheder for at gennemfnre nye reformer, som ngede produktiviteten, hvorefter indkomsterne at- ter steg, og nye reformer igen kunne ivzrkszttes.

For godsejerne betnd reformerne en langt mere fordelagtig ud- nyttelse af fzstejorden end hidtil. Den fri bonde var nemlig en be- dre afgiftsyder og den fri landarbejder en bedre arbejdskraft. For at få fart i udskiftningerne vedtoges i 1792 en lovzndring, der gav godsejerne ret til at tage rente hos bnnderne af den kapital, de in- vesterede i forbedringer af godserne. På hovedgården medfnrte det indskrznkede eller aflnste hoveri en zndring af driftsmåden.

Hovedgardsjorden skulle nu i vid udstrzkning drives med lannet arbejdskraft, og det blev derfor en fordel for godsejerne at lzgge produktionen om fra korn- til kvzgavl. Behovet for arbejdskraft blev dzkket ved udlzgning af småparceller til husmznd eller ved opfarsel af jordlnse huse, som blev lejet ud til daglejere.

Med landboreformerne var der således kun sket forbedringer for godsbesidderne; der var ikke rokket meget ved deres nkonomi- ske stilling, og deres samfundsmzssige position var stadig privile- geret. Fnrst med grundloven af 1849 ophzvedes de forrettigheder, der hidtil havde vzret knyttet til adel, titel og rang.

Også b~ndernes forhold blev dog på mange områder forbedret:

Lovgivningen blev bondebeskyttende, stavnsbåndet blev oplnst, hoveriet blev lagt i faste rammer eller helt aflnst, og korporlig af- straffelse af gårdfzsteren - men ikke af husmanden og hans kone - blev forbudt. Desuden blev dyrkningsmetoderne forbedret og ejendomsforholdene blev zndret mange steder: ca. % af bnnder- ne var selvejere i 1815 - i 1780 var der nzsten ingen.

Som nzvnt blev landboreformerne ivzrksat fra oven. Bnnder- ne var Iznge de mest konservative, fordi de ikke kunne overskue, at reformerne også kunne forbedre deres forhold. Bnnderne var i s z r skeptiske over for udskiftnings- og udflytningsplanerne.

Fnrst da godsejerne fik ret til at påligne bnnderne renten af inve- steringer i udskiftninger, blev disse gennemtrumfet. Endnu mere t r z g t gik det med udflytninger. For det farste var det dyrt - og godsejerne havde ikke umiddelbart nkonomiske fordele af at gen- nemtvinge udflytninger. For det andet var bnnderne ikke glade for at opgive den tryghed, landsbyfzllesskabet gav dem.

Under krigen med England (1807-1814) steg priserne på land- brugsvarer igen, men reformarbejdet gik nizsten i stå, fordi rege- ringen koncentrerede sig om krigsfnrelsen og de nkonomiske van- skeligheder, den knbenhavnske handel kom ud i. Mange selvejer-

bonder fik dog gavn af inflationen, idet de under krigen kom af med deres garld. Disse bonder blev nu selv vareproducerende små- kapitalister. Svarlget mellem g a l d f r i og garldbundne bonder vok- sede hastigt; producenterne blev rigere, mens Ionmodtagerne, hvis Ion ikke steg i takt med priserne, blev fattigere og fattigere. Over alt i samfundet opstod der store sociale forskelle, fordi formue i fast ejendom voksede i takt med priserne, mens formue og ind- t a g t e r i pengeform reduceredes betydeligt.

Fra 1813 begyndte det generelt a t gå tilbage for landbruget.

Statsbankerotten forte til en voldsom deflation, og omtrent samti- dig mistede Danmark kornmonopolet p å Norge. Det danske korn var trods reformerne endnu på det tidspunkt for ringe til a t klare sig på det frie marked. Endelig medforte Napoleons-krigenes af- slutning i 1815, at mange soldater vendte hjem som arbejdskraft for landbruget, således a t kornimporten i de fleste lande i Europa blev formindsket i de folgende å r . De kapitalkrarvende reformer gik narsten i stå, og udviklingen p å landbrugsområdet stagnerede i de ti å r , landbrugskrisen varede.

Efter 1825 blev de e u r o p a i s k e konjunkturer bedre, o g d a Eng- land fra 1828 havde foretaget a n d r i n g e r i kornloven med hensyn til importen, fortsatte stigningen i den okonomiske v a k s t . Samti- dig med a t okonomien blev bedre og de liberale ideer vandt storre udbredelse, blev bonderne mere selvbevidste, o g kravene o m stor- re frihed voksede. På baggrund af d e positive erfaringer fra den forste reformperiode havde bonderne troet, a t d e havde konge- magten p å deres side, men d e blev skuffede: Godsejerne fik i standerforsamlingerne deres magt over farstebonden befastet.

O g det gav bagslag. Den progressive del af bondestanden dannede som m o d t r a k hertil en radikal landbobevargelse. Regeringen sva- rede med at udstede bondecirkularret i 1845, som i realiteten fra- tog bonderne deres forsamlingsfrihed. Nu brod bonderne defini- tivt med enevarlden. I stedet allierede de sig med d e liberale kredse i byerne, - i 1846 oprettedes Bondevennernes Selskab. Med juni- grundloven af 1849 blev det politiske tyngdepunkt flyttet over til d e liberale og bonderne, og derefter blev de sidste rester af den feudale samfundsstruktur afviklet.

Det var et forarmet landproletariat af hustncend og inderster, der betalte godsejernes o g bondernes okonomiske fremgang. Som narvnt opstod der ved hoveriets indskrankning et arbejdskraft- problem, som m a n i vid u d s t r ~ k n i n g l m t e ved a t udlzegge sma- parceller til h u s m a n d eller bygge helt jordlose huse til udlejning til daglejere. Mellem 1787 og 1801 ogedes antallet af h u s m a n d fra

248.774 til 322.587, dvs. husmznd og daglejere blev den storste befolkningsgruppe i landet .'I

Samtidig med at reformlovene trådte i kraft, udstedte regerin- gen forordninger, der indskzrpede husmandens forpligtelser: han kunne tilsiges til arbejde på herregården med kun en aftens varsel, hans arbejdstid gik fra solopgang til solnedgang, og godsejeren kunne straffe husmanden og hans kone efter forgodtbefindende.

Allerede Reventlow havde blandt reformforslagene fremsat et forslag med krav om jord til husmzendene, og i 1787 blev det ved- taget, at godsejerne skulle skaffe de jordlose husmznd 3-4 tdr.

land middelgod jord hver. Det var den almindelige opfattelse, at husmanden skulle have så lidt jord, at han og hans familie for at overleve måtte szlge deres arbejdskraft til godsejeren. Det frem- går bl.a. af de land~konomiske skrifter, som Landhusholdnings- selskabet udsendte i 30'erne og 40'erne2) En del forfattere - der- iblandt Blicher3) - mente dog, at husmanden burde have jord nok til i arbejdsloshedsperioder at kunne forsorge sin familie. Til grund for den opfattelse lå f ~ r s t og fremmest onsket om at belaste sognets fattigkasse mindst muligt!

1 de landokonomiske skrifter opmuntrede forfatterne derfor også husmandsstanden og småbanderne til at lzgge sig efter hus- fliden. Det var i s z r aktuelt under landbrugskrisen, hvor mange af godsejerne indskrznkede brugen af fremmed arbejdskraft mest muligt.

Fmst i 40'erne opstod der på ~ e r n e en husmandsbevzgelse, der efterhånden blev led i den samlede landbobevzgelse. Men det var ikke mange resultater, husmzndene nåede. Deres forhandlingspo- sition var den svagest tznkelige, arbejder over for arbejdsgiver og husejer i samme person.

Håndværk og forformer for industri

Fra midten af 1700-tallet blev laugsordningen af håndvzrket ud- sat for stadig kraftigere kritik, dels fordi skrappe optagelsesbetin- gelser holdt et stigende antal svende ude i arbejdsl~shed, dels fordi den simple håndvzrksmzssige form for vareproduktion fra slut- ningen af 1700-tallet begyndte at få m z r k b a r konkurrence fra husfliden, der gennem organisering i forlagssystemer var ved at blive markedsorienteret. Denne udvikling accelererede voldsomt under landbrugskrisen fra 1818 til 1828.

I udviklingen fra håndvzrk til industri kommer forlagssystemet systematisk f ~ r manufakturvirksomheden, der efterfolges af den egentlige industri. I forlagssystemet organiseres produktion og

o m s z t n i n g på den måde, at en forlaegger til en fast gruppe af små- producenter udleverer råvarer, som de får til opgave at forarbejde hjemme efter forlaeggerens instruks. Arbejderne, de forlagte, får deres Ion, når de har forarbejdet råvarerne. 1 forhold til hånd- værkssystemet kraever forlagssystemet en del kapital til finansie- ring af råvareindkob og udbetaling af Ion til arbejderne.

F r a omkring 1750 investerede kapitalstaerke provinskobmaend deres kapital i at organisere omegnens husflidsarbejde i sådanne forlagssystemer. De jyske forlaeggere solgte produkterne i storre provinsbyer, i Kobenhavn eller i Hamburg. Arbejderne havde en meget ugunstig forhandlingsposition over for forlaeggeren, fordi d e stod i et dobbelt afhaengighedsforhold til ham: de fik kun råva- rerne i kommission fra forlzggeren, og d e var fuldstzndig afhaen- gige af den pris, han ville give for forarbejdningen, fordi han un- der hele produktionsprocessen bevarede ejendomsretten til varer- ne.

De husflidsgrene, der var organiseret i forlagssystemer, var ofte bundet til bestemte egne. Hosebinderiet var i s z r udbredt i de jy- ske hedeegne, hvor d e rigeste hosekrzmmere fungerede som for- Izggere; Izrredsproduktionen var knyttet til Randerskanten, kniplinger produceredes i s z r på Tonderegnen osv..

Fra forlagsmaessig håndvaerksproduktion til manufakturpro- duktion var skridtet ikke langt.4' Produktionen i manufakturer var mere kapitalkrævende end forlagsproduktionen, den var hen- lagt til manufakturvzrket i stedet for til hjem og småvaerksteder, fremstillingen var mere mekaniseret og mindre håndvaerksmaessig end i forlagene og arbejdsdelingen var tydeligere. 1 manufakturpe- rioden forbedredes vaerktoj og maskineri, og d e materielle forud- sztninger for den industrielle produktion, der i Danmark forst slog igennem omkring 1870, blev n u skabt.

Handel

Efter 1784 indså man i centraladministrationen, at den hidtidige merkantilistiske politik havde spillet fallit. Den manufakturstotte, som var blevet indfort under hojmerkantilismen, var blevet en be- lastning for landets okonomi. Derfor aflostes efter 1784 den mer- kantilistiske okonomi gradvist af en klassisk liberalistisk 0kono- mi.

Krigene i slutningen af 1700-tallet betod for den kobenhavnske handel stor fremgang: »den florissante handelsperiode«. Krigen med England satte imidlertid en stopper for denne udvikling, og den kobenhavnske handel led betydelige tab: den oversoiske han-

del afspzerredes, og en stor del af den danske handelsflåde blev beslaglagt af englzenderne.

De friere forhold under merkantilismens afvikling kom også den hamburgske handel til gode. Selv om fastlandsspzrringen en tid bremsede Hamburgs udvikling, kom byen hurtigt på fode igen, bl.a. fordi englænderne, der var interesserede i at sikre Hamburg som stabelplads for deres industrivarer i Mellemeuropa, stottede byen okonomisk. Den engelske industriproduktion krzvede des- uden en ny salgsorganisation, der styrkede provinsen på Koben- havns bekostning: 1 stedet for at handle på markeder rejste ham- burgske handelsrejsende til Jylland med v a r e p r ~ v e r , så de hand- lende kunne bestille varerne hjem direkte gennem dem. Derved blev Hamburgs forbindelse med de handlende styrket, og Ham- burg erobrede efterhånden det meste af Jylland og Fyn som fast afsztningsmarked.

Var udviklingen efter krigen således odelzggende for den k0- benhavnske handel og kapitalakkumulationen i hovedstaden, så betod den til gengald en tiltrangt fremgang f o r provinsbyerne, hvis indbyggertal i denne periode begyndte at vokse. Med provin- sialstzndernes oprettelse i 1835 ogedes også provinsens politiske indflydelse, og Kobenhavns handelsmzssige privilegier blev her afskaffet. Forst i Iobet af 50'erne genvandt Kobenhavn sin domi- nerende stilling: Olresundstolden var da o p h z v e t og valutakrisen overstået, og kapitalstyrken i hovedstaden blev nu foroget.

Med junigrundlovens vedtagelse i 1849 brod de liberale ideer en- deligt igennem i Danmark. Nzringsloven af 1857 betegner således en sejr for den okonomiske liberalisme, og med den blev de sidste rester af feudale produktionsforhold udryddet i Danmark. Da Hamburg samtidig kom ud i en okonomisk krise, var provinsbyer- nes glansperiode definitivt forbi.

2. Klassestrukturen i perioden fra 1780 til 1849

Samtidig med at de okonomiske betingelser for en kapitalistisk produktionsmåde blev skabt, skete der voldsomme sociale om- struktureringer i den senfeudale periode fra 1780 til 1849.

Det feudale samfund var et standssamfund, dvs. et samfund, hvor de sociale grupper var defineret ved deres forskellige retsstil- linger i forhold til staten. Den herskende socialgruppe under feu- dalismen var adelen, hvis medlemmer var privilegerede ved fods- len. Fra enevzldens indforelse i 1660 og til 1780 havde stands- strukturen vzeret statisk og absolut; hovedmodsztningen mellem feudalherren og de livegne opfattedes som en given og uforander-

lig orden. De fire stznder, den privilegerede adel på den ene si- de, gejstlighed, borgerskab og bondestand på den anden, var fast afgrznset over for hinanden. Standstilharsforholdet var bestemt ved fadslen, og der var ikke mulighed for opstigning i det sociale system, derimod nok en vis risiko for fald ned ad rangstien, -

f.eks. som falge af mesalliancer.

Under senfeudalismen oplastes den statiske standsstruktur, og omridsene af et kapitalistisk klassesamfund begyndte at vise sig.5' Det skarpe skel mellem adelen og de tre andre stznder udviskedes og blev aflast af en akonomisk polarisering mellem besiddende kapitalejere og besiddelseslase Ianarbejdere. De besiddende vil jeg inddele i tre hovedklasser:

1. Bourgeoisiet, 2. Embedsborgerskabet, 3 . Småborgerskabet, som samlet står over for den besiddelseslase klasse: 4. Proletaria- tet.

Overgangen mellem de fire hovedklasser var flydende: I mod- sztning til tidligere blev der i stigende grad mulighed eller risiko for zndring i den sociale placering.

Bourgeoisiet

Bourgeoisiet kan inddeles i to grupper: et land- og et bybourgeoisi.

Agrarbourgeoisiet bestod af hajadelen - feudaltidens mest ind- flydelsesrige stand - af lavadelen og efterhånden af en del borger- lige godsejere og storproprietzrer, der stammede fra den hajere del af handelsbourgeoisiet. Hvor adelskab og rang i feudaltiden havde den afgarende betydning for den sociale placering inden for godsejerstanden, blev efterhånden formue og indkomst det v z - sentlige.

Fra slutningen af 1700-tallet mistede godsejerne deres politiske indflydelse, dels pga. landboreformernes gennemfarelse, dels pga.

landbrugskrisen. I begyndelsen af reformperioden var det almin- deligt, at godsejerne finansierede bandernes selvejekab, og det gamle fzsteforhold blev d a aflast af et akonomisk afhzngigheds- forhold. Men under landbrugskrisen havde godsejerne problemer nok med at klare deres egen akonomi, og banderne overtog derfor gradvist finansieringen og blev selv kapitalejere. Forholdet mel- lem de to besiddende klasser blev dog ved med at v z r e modszt- ningsfyldt, ikke mindst d a banderne i 40'erne allierede sig med de liberale krzfter i byerne og ved deres h j z l p organiserede sig poli- tisk.

Bybourgeoisiet var i periodens begyndelse et handelsbourgeoisi.

I den florissante periode havde kabmands- og handelsstanden haft

en central placering i samfundslivet, men under krigen svzkkedes den ~ k o n o m i s k som f ~ l g e af tabet af handelsflåden. F ~ r s t efter 1830 begyndte handelsbourgeoisiet igen at blive en indflydelsesrig klasse. De opadgående konjunkturer i kornsalgsperioden f m t e til en samling af handelskapitalen i de s t ~ r r e provinsbyer, der havde overtaget landbrugseksporten; senere fik handelen igen hovedsz- d e i K ~ b e n h a v n .

Embedsborgerskabet

Embedsborgerskabet kan opdeles i 2 grupper: det akademiske em- bedsborgerskab og det ~ v r i g e embedsborgerskab.

Der akademiske embedsborgerskab. Den akademiske uddannel- se var stort set forbeholdt embedsmandss~nner. Embeder erhver- vedes enten ved arv eller giftermål eller ved indsendelse af b ~ n s k r i - velser til kongen o g hans rådgivere. Bestikkelser og bedragerier h ~ r t e til dagens orden.

Det akademiske embedsborgerskab havde fra gammel tid det privilegium at kunne a n s ~ g e kongen o m okonomisk u n d e r s t ~ t t e l - se. De kongelige tilskud, der bevilgedes i stort omfang, opfattedes som n ~ d v e n d i g e tilskud til embedsmzndenes ret beskedne gager og havde ikke karakter af almisse. A n s ~ g n i n g e r n e var som regel ledsaget af en f~lgeskrivelse til en mand, der stod kongen n z r (for Blichers vedkommende etatsråd Jonas Collin).

Som helhed var den vers te del af det akademiske embedsbor- gerskab ideologisk og politisk den mest betydningsfulde gruppe i perioden. Det egentlige politiske gennembrud i Danmark skete i årene 1834-35, som f d g e af en trykkefrihedssag, hvor kongen stzdigt fastholdt sin enevoldsret. Denne sag gav stradet til, at d e progressive liberale akademikere i K ~ b e n h a v n sluttede sig sam- men i dannelsen af et liberalt parti. Kravet o m en fri forfatning, trykkefrihed og gennemforelse af ~ k o n o m i s k liberale love blev d e liberales hovedprogrampunkter. Senere kom det nationale s p ~ r g s - mål til. For den nationalliberale selvforståelse var en akademisk styring af staten i hele folkets interesse. De nationalliberale ville altså nok o p h z v e enevzlden, men selv overtage kongens formyn- derposition. At få tilslutning til dette program var ikke s v z r t ; utilfredsheden med enevzlden var voksende, og folk n z r e d e tra- ditionelt z r b ~ d i g h e d for akademisk dannelse. De nationalliberale kom derfor hurtigt til at beherske den offentlige mening i Dan- mark. De nationalliberale reprmenterede i starten et stort frem- skridt fremfor enevzlden; nationalliberalismen var i starten en borgerligt progressiv bevzgelse. Det var derfor også naturligt, at

b ~ n d e r n e forenede sig med de nationalliberale i f o r s ~ g e t på at få deres krav igennem. Men da sammenslutningen skulle fastholdes på de nationalliberales przmisser, måtte alliancen blive kortvarig.

De nationalliberale var dog ikke ene om at przge det politiske liv i Danmark. Store dele af statsadministrationen var konserva- tiv, og blandt de h ~ j e r e embedsmznd - og de fleste forfattere - var der en udprzget modvilje mod det nationalliberale frisind. 1 forhold til de nationalliberale reprzsenterede de konservative en borgerligt regressiv bevzgelse, idet de allierede sig med feudale in- teresser.

En stor del af det yngre akademiske embedsborgerskab i pro- vinsen blev påvirket af de nationalliberales ideer og kommunike- rede dem videre til småborgerskabet og den lavere embedsstand.

Det skete bl.a. via mange af landsbyprzsterne, som klassemzssigt var overordentlig centralt placeret.

Przsterne udgjorde landets storste akademikergruppe, i alt 1300-1400 spredt ud over landet. 1 de små isolerede landbosam- fund var przsten som ~ v e r s t e embedsmand den mest indflydelses- rige person: han rådede nzsten enevzldigt over de vigtigste sogne- anliggender, f.eks. skole- og fattigvzsen, og på landbrugsområdet havde mange przster siden oplysningstiden vzret reformivrige foregangsmznd. Przsterne var selv afhzngige af markedsprisen på landbrugsvarer, fordi de I~nnedes af przstegårdens avl og af tiende og offer fra sognets beboere. Landbrugskrisen i 20'erne ramte przsterne hårdere end andre embedsmznd, og staten var en overgang n ~ d t til at t r ~ d e til med skattelettelser.

Det ovrige embedsborgerskab. I s z r for 1830 var de lavere em- bedsmznds kår yderst ringe: mange levede på et eksistensmini- mum, ringere end husmznd og daglejere. Inden for de enkelte fag kunne der v z r e store sociale forskelle, f.eks. var der inden for 1z- rerstanden tre grupper: degne, skoleholdere og omgangslzrere, hvis uddannelse, a f l ~ n n i n g og sociale position var vidt forskellig.

Småborgerskabet

En småborger kan defineres som den mand, der selv ejer produk- tionsmidler, som er arbejdsgiver for nogle f å medarbejdere, men som samtidig selv tager aktivt del i arbejdet på virksomheden.

Som kapitalejer havde småborgeren i denne periode fzlles interes- se med bourgeoisiet i at bevare den private ejendomsret til pro- duktionsmidlerne og i at k0be proletariatets arbejdskraft så billigt som muligt. Grznsen opad til bourgeoisiet var således (iszr for byborgerskabet) flydende. Samtidig stod småborgeren ofte i et de-

bitor-kreditor-forhold til bourgeoisiet, og faren for proletarise- ring var for den nederste del af småborgerskabet altid latent til ste- de.

Det agrare småborgerskab var periodens mest eksplosivt eks- panderende klasse. F0r 1780 eksisterede der kun ganske få selveje- brug, men omkring 1815 var ca. % af alle b~ndergårde overgået til selveje. Samtidig var produktionsmåden lagt om, penge~kono- mi havde i vid udstrzkning a f l ~ s t den gamle naturalie~konomi;

den forhenvzrende fzstebonde var selv blevet kapitalejer, og de hidtidige undergivne var således godt på vej til at u d g ~ r e den do- minerende klasse på landet.

Efter den Bkonomiske nedgang under landbrugskrisen fulgte en opgangsperiode for b ~ n d e r n e . Deres klassebevidsthed udvikledes samtidig hurtigt, fordi de i stznderforsamlingerne blev tvunget til sammenhold imod bourgeoisiet og småborgerskabet i byerne.

Frem til ca. 1840 fastholdt b ~ n d e r n e ubetinget deres hengivenhed over for enevoldskongen, Frederik d. 6., som fik æren for landbo- reformerne. Senere måtte b ~ n d e r n e forgzves vente på nye initia- tiver fra kongemagten. I slutningen af 30'erne udbredtes de libera- le anskuelser bl.a. via przsterne til b ~ n d e r n e , der nu fik formule- ret deres krav. Det definitive brud med enevzlden kom dog f ~ r s t efter Frederik d. 6 . ' ~ d0d, da Christian d. 8. i 1845 med bondecir- kulzret fratog b ~ n d e r n e deres forsamlingsfrihed og derved tyde- ligt tog agrarbourgeoisiets parti. I konsekvens heraf sluttede b0n- derne sig til de nationalliberale i byerne og dannede under deres dominans Bondevennernes Selskab i 1846.

Bysmåborgerskabet var en ret uensartet befolkningsgruppe, hvis medlemmer dels var pIaceret i produktionssfzren (småhånd- vzrkere), dels i cirkulationssfzren (detailhandlere), dels i en mel- lemposition mellem de to sfzrer. Sknnt småborgerskabet på land og i by på mange punkter havde overensstemmende interesser, dannede de ikke på noget tidspunkt fzlles front mod bourgeoisi og embedsborgerskab. Tvzrtimod bekrigede de t o småborger- skabsgrupper hinanden.

Skillelinjen mellem land og by s l ~ r e d e det egentlige klassemod- sztningsforhold mellem bourgeoisi og småborgerskab, og de libe- rale fik påduttet småborgerskabet fzlles politisk-~konomiske in- teresser med det akademiske borgerskab og bourgeoisiet i byerne.

Proletariatet

Både i byerne og på landet havde der altid eksisteret et pjalteprole- tariat af tiggere, syge, gamle og f o r z l d r e l ~ s e b ~ r n . Som konse-

kvens af den kapitalistiske produktionsmådes i n d f ~ r e l s e proletari- seredes imidlertid nye og store samfundsgrupper både på land og i by.

Agrarproletariatet. Med landboreformernes gennemfixelse for-

~ g e d e s antallet af husmandsbrug voldsomt. 1 visse tilfzlde opret- holdt godsejerne det feudale forhold til husmzndene, som de knyttede fast til sig som f z s t e h u s m z n d ; men det almindeligste var, at godsejerne k ~ b t e den n ~ d v e n d i g e arbejdskraft af 'frie' lim- arbejdere. Agrarproletariatets kår var szrdeles kummerlige; i perioder med arbejdslnshed var tiggeriet den eneste overlevelses- mulighed. Grznsen mellem landarbejderproletariat og pjaltepro- letariat blev derfor hurtigt flydende.

Byproletariatet. 1 byerne blev efterhånden alle arbejdsduelige pjalteproletarer indoptaget i det ekspanderende manufaktur- og industriproletariat. I takt med at behovet for arbejdskraft til ma- nufakturer og industrier steg, begyndte man at interessere sig for at organisere fattigvzsenet, for ad den vej at skaffe sig billig ar- bejdskraft.

I I I . St. St. Blichers klassemæssige placering som forstå- elsesramme om standskonflikten i hans fortællinger

1. St. St. Blichers klassemæssige placering

For at beskrive St. St. Blichers klassemzssige placering i det sen- feudale samfund, der i det foregående er skitseret, er det her n0d- vendigt at inddrage en rsekke biografiske data.6)

St. St. Blicher blev fndt i Vium p r a t e g å r d den 11. oktober 1782. Faderen, Niels Blicher, havde som ung kandidat v z r e t hus- Izrer på Tjele hos kammerherre Luttichau, som i 1779 hjalp ham til przsteembedet via sine forbindelser til Steen de Steensen, eje- ren af Aunsbjerg, der havde patronatsret over Vium przstekald.

Året efter giftede Niels Blicher sig med en sosterdatter af Steen de Steensen, Kirstine Marie Curtz.

Skont både faderen og moderen var ud af gammel przsteslzgt, havde Blicher altså allerede fra barn tilknytning til landadelen. På Aunsbjerg kom han meget, - ofte på Izngere ophold, når mode- ren fik anfald af sin sindssygdom, og her blev han i s z r af nådig- fruen indpodet respekt for de gamle adelsprivilegier, og standsfor- skellene blev ham bevidst. Sammen med Aunsbjergfamilien kom Blicher også på de nzrliggende herregårde Allinggård, Vindum Overgård og på Hald hos landsdommer von Schinkel, der var bror

til fru Steensen. 1 sine erindringer fortzller Blicher om, hvordan han som 10-årig oplevede den standskonflikt, der i 1792 f ~ r t e til, at datteren Charlotte von Schinkel flygtede fra Hald for at gifte sig med en borgerlig l ~ j t n a n t - mod sin aristokratiske fars vilje.')

Blichers barndomsmiljn var således ikke noget typisk landligt akademikermiljo. Steirstedelen af omgangskredsen tilhorte et h0- jere socialt lag, og det fremgår af erindringerne, at familien af den grund feilte sig s a l i g begunstiget, samtidig med at man var sig przstefamiliens underordnede sociale position bevidst.

I studentertiden i Kgbenhavn (1799-1809) mgte Blicher da også ihzrdigt at tilegne sig en finere, byborgerlig dannelse. Ikke blot gik han til danseundervisning, men han tog også timer i f z g t e - kunst og blev mod slutningen af sin studietid medlem af Der bor- gerlige Selskab. Hans succes i hovedstadens selskabsliv var dog ef- ter eget udsagn begrznset, hvad der n z r e d e mindrevzrdskom- plekserne og grundlagde feilelsen af miskendthed.

Efter eksamen blev Blicher placeret i den laveste del af den aka- demiske embedsstand. 1 1810 blev han adjunkt i Randers, og sam- me å r giftede han sig med den 16-årige Ernestine Juliane Berg, der var enke efter hans farbror Peder Daniel Blicher, der havde v z r e t p r z s t i Spentrup. Hun medbragte i zgteskabet en formue på 15.000 Rdl., en betydelig sum, sammenlignet med adjunktindtzg- ten på 400 Rdl. årligt. Men formuen smuldrede v z k i l0bet af et årstid, og det ikke alene fordi Blicher var en dårlig 0konom, men også fordi pengene netop i d e ar - som folge af statsbankerotten i 1813 og ekstraskatter - hurtigt mistede deres v z r d i . Mens bio- graferne har villet give personlige stridigheder med Randersrekto- ren skylden for, at Blicher i 1811 måtte tage sin afsked, hzvder Blicher selv, at det var af eikonomiske årsager:

»Formedelst Papiirpengenes ^- i hvilke han havde sin L ~ n n i n g - deres stedse dalende Vzrdie, tog han Afsked fra Skolen i Efter- aaret 181 1 (. . .)« (XXXII, s. 51-52). _I

Blicher mente, at han som bonde ville v z r e i stand til at forbed- re sin eikonomi, og han tog derfor hjem til sin far, der var blevet forflyttet til Randlev, og blev przstegårdsforpagter. Fra Randlev- tiden (181 1-19) starnrner hans feirste land0konomiske skrifter ^- udarbejdet for Landhusholdningsselskabet - om reformering af produktionsmåden og udnyttelse af egnens naturressourcer. Gen- nem årene skrev han artikler o m bl.a. rullende fårefolde, engvan- dingsanlzg, horavl, I~rredsproduktionens modernisering, hose- bindeindustri, plantageanlzg og metoder til opdyrkning af de jyske hedernoser! Bade i Randlev og senere som p r z s t i Thor-

ning og Spentrup sagte han ihzrdigt at få banderne til at interes- sere sig for sine egne og andres landbrugsreformer. I Randlev- tiden, hvor Blicher selv som forpagter og jzger tilharte det agrare småborgerskab, kom han i n z r kontakt med forskellige landbe- folkningsgrupper: bander, husmznd i sognet og folkene - specielt skytten - på de nzrliggende herregårde Rathlousdal og Rod- steenseje, hvis herskaber han også fik sig introduceret hos.

0konomien blev ikke spor bedre i Randlev, tvzrtimod stiftede Blicher her den g z l d , som han aldrig siden slap af med. Fra 1815 sagte han d a også af akonomiske grunde om at få przsteembede.

Men farst efter 4 års forgzves sagen lykkedes det godsejer Hol- stein til Rathlousdal at skaffe ham et ydmygt kald i Thorning.

Hermed var Blicher igen placeret i den nederste ende af det akade- miske embedsborgerskab, og nu mente han, at de akonomiske sorger måtte v z r e slut. Men i de farste år under landbrugskrisen foragedes gælden tvzrtimod hastigt, og Blicher var allerede i 1821 bekymret ved tanken om sine barns mulige proletarisering. I et brev til Ingemann den 1. oktober skriver han:

»Mine Barn ligge mig meest paa Hjerte - de maae blive Bander og Haandvzrkere; dog ogsaa som saadanne kunne de v z r e Guds Barn; kuns de ikke skulle bindes og skades for meget af de me- chaniske Arbejder, som her blive deres Bestemmelse!<< (XXXI, s.

32).

1 1820 sagte Blicher farste gang kancelliet om lån, og i 1822 re- degar han i en ny ansagning til kongen for sin akonomiske situa- tion:

nAllernaadigste Konge!

Da Deres Majestzt under 20. Octob. 1819 kaldede mig til Sogne- p r z s t for Thorning og Lysgaard, havde jeg velgrundet Haab om, at saadan Befordring vilde sikkre mig og Familie Udkomme for Livstiid, da ingen P r z s t siden Reformationen herfra haver sagt Forflyttelse. Men de uforudseelige haarde Tider have tilintetgjort mit Haab: Ordinations Udgifter, Flytning, Przstegaardens Ind- losningssum, den nedlagte S z d s Indkjab, (beregnet efter da gjel- dende tredobbelt haye Priser) foraget Indboe, Udboe og Beszt- ning, nadvendig Gaards Reparation og Markforbedring m. m. har foraget min Gjeld til det tredobbelte, og dermed tillige Renterne.

- Bare Kornpriserne nu endda ikke dalede saa hastigt og ufor- holdsmcessigt, vilde min Gjeld vel ikke kunnet vorde formindsket, men de aarlige Udgivter havde jeg dog havt Udveje til.

-

ville see af f ~ l g e n d e summarisske, men sandfzrdige Balancereg- ning:

Min I n d t z g t er

. . .

a ) Tiendekorn 64 Tdr. Rug a 2 rd. 3 Mk. Td. 120 rbd.

41 - Byg a - l - - . . . 89 -

72 - Havre a 1 - 1

-

b) Offer og Accidentzer . . . 260 -

. . . c) Naturalprzstasjoner 19 - Summa I n d t z g t 600 rbd. Min Udgivt er a) Skatter og Expencer . . . 200 rbd. b) Pensioner . . . 100

-

c) Renter af 3500 rbd. G j z l d . . . 140 -

d) Folkel0n og Daglejer . . . 160

-

e) Gaardens Reparatjon, S m e d e - L D ~ o. s. v. . . . 70 -

f) Skrzedder, Skomager, Reebslager og ~ v r i g e n ~ d v e n d i g e Haandvzrksfolks L0n . . . 80 ^-

g) Papiir, Postpenge med videre dertil h ~ r e n d e . . . 40 -

h) Staal, Salt og T j z r e . . . 50 - Summa Udgivt 840 rbd.

Uagtet flere uundgaaelige Udgivter som Collecter til a f b r z n d t e Przstegaarde, Kirker, de n ~ d v e n d i g e B ~ g e r m. fl. ej ere a n f ~ r t e , fremkommer dog i Balancen et minus af 240 Rbd., hvilket Over- skuddet af det paa Marken avlede Korn med Smar, Flesk o . s. v.

allene kunde d z k k e ; men foruden det, at meer end den halve Deel af min Vaarszd blev adelagt af Tarke og Nattefrost, saa er Mar- ken ej heller endnu i den Drivt, at den kan afgive, endog uden Misvzxt; noget klzkkeligt Overskud. Allene en starre Besztning, Mergling, Gravtegravning med videre - hvortil Evne aldeles mangler - vil kunne hjelpe mig fremad under gunstigere Tider og bedre Priser. Endelig kommer endnu til anfarte aarlige Underba- lance tvende Aars paadragne Skatterestancer, med hvilke Deres Majestzt allernaadigst har givet mig den Henstand, som jeg i H a a b om bedre Tider allerunderdanigst udbad mig. ^- Denne Frist er nu udlabet - jeg har Fogden for Daren, og naar han har be- gyndt at exeqvere hos mig, ville mine Creditorer falge efter og tage det lidet, som levnes. - Jeg sidder da med Kone og 7 Barn mellem n ~ g n e Vzgge, uden Midler til nogensinde at opdrage disse eller rejse mig mere; Avlingen maa jeg af Mangel paa Besretning opgive - leve blandt mine Sognefolk som den fattigste blandt dem alle, beklaget af nogle - ringeagtet formedelst min Armod af an-

dre ^- kort: aldeles jordisk ulykkelig. Deres ~ M a j e s t z t er n z s t G u d mit eneste H a a b o g Tilflugt: et eneste O r d ville kunne frelse mig;

med 800 Rbd. S0lv kan jeg betale resterende Skatter, Pensioner o g Renter o g give min Besztning o g Avlsbrug den n ~ d v e n d i g e Udvi- delse. -

Jeg t0r ikke opholde Deres M a j e s t z t s kostbare Tid ved n ~ j e r e Detail eller Izngere Klager: min store og t r z n g e n d e N0d taler for mig, og jeg forhaaber a t min h ~ y e - 0 v r i g h e d vil saavel b e k r z f t e Sandheden af o v e n a n f ~ r t e , som tildele mig et tilfredsstillende Vid- nesbyrd som Embedsmand o g Huusfader.

Allerunderdanigst S. S. Blicher«

( X X X I , s. 35-37).

Blicher fik i denne omgang tildelt 300 Rbd.! I lighed med de fle- ste andre e m b e d s m z n d havde Blicher for vane at henvende sig til kongen i enhver vanskelig situation - o g Frederik d. 6. s t ~ t t e d e h a m d a også troligt.") Til g e n g z l d var Blicher ham en loyal under- såt, der hyldede enevoldsmonarken ved enhver lejlighed. Men le- gater f r a kongen og underst0ttelse f r a andre velyndere kunne ikke h j z l p e Blicher gennem landbrugskrisen. Derfor gav han sig til at s z l g e fortallinger til Liunges Harpen og til Elmquists Lesefrug- ter, samlede paa Litteraturens Mark. Fortzllinger var mere pladskrzvende end digte, og d a Blicher fik betaling pr. ark - 5 rdl.

- var det en bedre forretning at skrive prosa end poesi. Til Inge- mann skriver Blicher 25.2.1824: >>Jeg har ellers givet mig i Tjene- ste hos Elmquist for 5 rd. pr. A r k , for dog imellem at kunne pynte mine otte B0rn med Vadmelskofter og T r z s k o . ~ ~ ( X X X I , s. 57).

I 1825 lykkedes det Blicher a t blive forfremmet til embedet i Spentrup. H a n s g z l d var på det tidspunkt 2.000 rdl. ( h z v d e d e han selv, jf. dog ovenstående regnskab fra 1822), og med sin naive optimisme i ~ k o n o m i s k e anliggender troede han, at han nu under d e langt bedre cikonomiske kår - i n d t z g t e r n e fordobledes her -

ville v z r e i stand til at slippe a f med den. Men for det f ~ r s t e var landbrugskrisen langt f r a overstået i 1825, for det andet voksede b ~ r n e f l o k k e n stadig stat, og for det tredje blev Blicher aldrig no- gen god ~ a k o n o m . I Spentruptiden startede han derfor sammen med bogtrykker Elmenhoff i Randers sit eget tidsskrift Nordlyset (1827-29). 1 de sidste å r af landbrugskrisen skrev Blicher til bladet 5-6 a r k o m måneden - dvs. han havde herved en årlig ekstraind- t z g t på ca. 300 rdl. (jf. brev til etatsråd Collin af 27.2.1827, X X X I , s. 103).

Men tilsyneladende hjalp det altsammen ikke meget. 1 1829 måtte han tage sin n z s t z l d s t e s0n ud af Viborg Kathedralskole

(den zldste studerede d a i K0benhavn). 1 de felgende år fomgedes gzlden dog ikke. To år senere hzvder Blicher endda i et brev til Collin, at han nu for f ~ r s t e gang i 20 år lever uden nzringssorger, men det må tages med et vist forbehold: bemzrkningen falder i et brev, hvori Blicher overstr0mmende takker Collin for hans h j z l p til et rejselegat. Og f0r Blicher i 1836 kom af sted til Sverige, havde han brugt legatet til afdrag på gzlden, så Collin måtte skyndsomst skaffe ekstra 200 rdl. fra kongens kasse.

Sverigesrejsen fik stor betydning for Blichers politiske udvik- ling. Så sent som i 1835 havde han rettet et skarpt angreb mod Fcedrelandets krav o m en fri forfatning,'' men i slutningen af 30'erne begyndte han at n z r m e sig de nationalliberale. Det skyld- tes dels, at han i Sverige var blevet bekendt med flere liberale,'O) dels at han selv begyndte at v z r e kritisk over for de herskende samfundsforhold. Personligt havde han nemlig på det tidspunkt langvarige stridigheder både med sine overordnede, den konserva- tive embedsmagt, med Landhusholdningsselskabet og med flere af sine s o g n e b ~ r n . Sympatien for enevzlden bevarede han dog i Fre- derik d. 6 . ' ~ tid, f ~ r s t efter 1839 sluttede han sig til de liberales fri- hedsideer.

De nationalliberale så med skepsis på denne pludselige omven- delse. De fandt Blicher for national, for idealistisk og alt for fol- kelig. I modsztning til de nationalliberale var Blicher nemlig poli- tisk set national, for han var liberal. Hans politiske ideer er blevet betegnet som »ideal demokratisme«,") og målet med de Him- melbjergfester, han fra 1839 var initiativtager til, var d a heller ik- ke et praktisk politisk, men derimod et abstrakt: at v z k k e en »al- mensans« (V~lkstumlichkeit)'~). Hans Himmelbjergtaler, der var holdt i en udprzget akademisk stil, var langt fra folkelige, men nok naive. P å grund af de nationalliberales og dermed byborger- skabets manglende st0tte fik Himmelbjergfesterne ingen gennem- slagskraft. F ~ r s t med Skamlingsbankem~derne fra 1844, der gen- n e m f ~ r t e s med de nationalliberales tilslutning, forenedes nationa- le, liberale og radikale i bekzmpelse af enevzlden.

Blicher opnåede hverken at blive accepteret blandt de national- liberale eller i skandinavismebevzgelsen. Hans plan o m en »Poe- tisk U n i ~ n s k a l e n d e r « ~ ~ ' for Danmark, Norge og Sverige matte han af mangel på bidrag overlade til Frederik Barfoed, og til det store nordiske studentermode i K ~ b e n h a v n i 1845 blev han til sin skuffelse ikke indbudt.

Samtidig med at stridighederne med myndighederne tog til i slutningen af 30'erne, fordi Blicher til stadighed sjoflede sit em-

bede, kom han atter ud i en 0konomisk krise. 1 1839 truede en auktion ))hvorved min Familie ej aleene vilde udszttes for Savn og Mangler, jeg endnu hidtil med tyve Aars Anstrzngelser har af- holdt fra dem; men de yngere af mine B0rn ville o g d a miste Ud- sigt til andre Veje end Bondens og den simpleste Haandvzrkers.«

(XXXII, s. 45, brev af 19.6.1839). Auktionen blev a f v z r g e t ved en landsomfattende indsamling, der gav omkring 1.000 rdl.; ^- men det var kun nok til at a f v z r g e den akutte fare, g z l d e n var i 1841 atter oppe p å 1.500 rd1..I4) 1 40'erne gik det 0konomisk og socialt ned a d bakke for Blicher og familien. Hans forudanelser o m bornenes sociale deroute gik i opfyldelse, den z l d s t e s0n nåe- de som den eneste frem til teologisk embedseksamen, de 0vrige blev bonder og småhåndvzrkere eller proletarisere de^.'^)

I 1845 var Blicher flygtet fra embedsbryderierne o g de 0kono- miske vanskeligheder til Kobenhavn, hvor han ville fors0ge at tje- ne penge som foredragsholder. Men han blev syg og måtte, efter at have ligget p å fattighospitalet i lzngere tid, bede kongen o m h j z l p til hjemrejsen til Spentrup. - H a n fik 50 rdl. p å den betin- gelse, a t Sibbern skulle administrere dem for ham. T o år efter blev han p å grund af sygdom o g misligholdelse af sit embede afskedi- get i nåde og med en pension på 600 rdl.. 1 de officielle skrivelser til kongen jamrede Blicher over sin miskendthed, sin ulykkelige 0konomiske forfatning, o g han påberåbte sig sine store fortjene- ster over for konge og f z d r e l a n d . Privat var selverkendelsen dog klar nok. I et brev fra samme tid til P . L . Moller skriver han uden omsv0b: o( ...) Du veed jo nok, jeg er en Stodder.<< (XXXII, s.

186). Blicher d0de fuldstzndig forarmet i Spentrup, den 28. marts 1848.

2. Modsigelserne i det senfeudale samfund - og modszetningerne i Blichers samfundsmzessige vzeren

Den senfeudale samfundsstruktur står i perioden 1780-1850 over for sin endelige afvikling. Den kapitalistiske produktionsmåde har gradvist fremtvunget en affeudalisering af produktionsforholde- ne, således a t betingelserne for den kapitalistiske ekspansion ved periodens afslutning er til stede. Det senfeudale samfund er et overgangssamfund o g specielt i slutfasen er det ekstremt m o d s z t - ningsfyldt. Den fundamentale modsigelse, hvoraf alle samfunds- mzssige modsmtninger i det senfeudale samfund kan afledes, er modsigelsen mellem de hidtidige feudale produktionsforhold og en kapitalistisk produktionsmåde, der er under opbygning. 1 det folgende skal det sammenfattende skitseres, hvordan denne mod-

sigelse s z t t e r sig igennem som mods~tninger på forskellige områ- der i det senfeudale samfund og i Blichers samfundsmzssige v z - ren:

Den absolutistiske stat, som er statsformen i hele den senfeuda- le periode, er en stor modsztning. Den skal på en gang beskytte de feudale produktions- og ejendomsforhold, og samtidig skal den, f.eks. gennem ~ k o n o m i s k e liberaliseringer, garantere, at den kapitalistiske produktionsmåde kan udvikles. I begyndelsen af ka- pitaliseringsprocessen forekommer statens balancegang at v z r e relativt uproblematisk. Frem til omkring år 1800 spiller staten gennemgående en progressiv rolle i kapitalakkumulationen: det er i den merkantilistiske periode, at staten s ~ r g e r for oprettelse af manufakturer og dermed baner vejen for en egentlig industrialise- ring, og det er ligeledes staten, der s ~ r g e r for gennemf~relsen af d e landbrugsreformer, der betinger, at den feudale produktions- måde på landbrugsområdet kan a f l ~ s e s af en kapitalistisk. Efter krigen derimod kommer staten ^- som vist ^- til at retardere udvik- lingen. De feudale produktionsforhold kommer til at s p z r r e for udviklingen af den kapitalistiske produktionsmåde. Staten s t ~ t t e r sig nu atter i stigende grad på adelen, reformarbejdet går i stå, og hverken bonder eller borgerskab får deres krav igennem. Da det akademiske borgerskabs selvbevidsthed samtidig er under s t ~ t ud- vikling, skcerpes modsztningen mellem stat og borgerskab, og konflikten kulminerer i begivenhederne omkring grundlovens ved- tagelse i 1849. F ~ r s t med junigrundloven har den absolutistiske stat kapituleret, enevzlden bliver afskaffet, og d e borgerlige fri- hedsrettigheder og ejendomsrettens ukrznkelighed bliver garante- ret.

I pengevRsenet står den centrale modsztning mellem den natu- ralie~konomiske betalingsform, som den feudale produktionsmå- d e havde udviklet, og den penge~konorni, som den markedsorien- terede kapitalistiske produktionsmåde krcever.

På håndv~rks-industriområdet viser modsigelsen sig dels i pro- duktionsmåden; dels i organisationsformen som en modsztning mellem den feudale laugsorganisation af håndvzrket og de indu- strielle forformer som manufaktur og forlagsvirksomheder.

På landbrugsområdet står rnodscetningen mellem det feudale f z s t e v z s e n og etableringen af frie kontraktforhold mellem herre- mand og landarbejder.

Modsigelsen manifesterer sig ikke blot i de okonomisk-statslige relationer, den viser sig også i de sociale relationer som en mod- s z t n i n g mellem den feudale standsstruktur og en kapitalistisk

klassestruktur. I det feudale samfund var mennesket fra fodslen placeret på et sted i hierarkiet, og denne placering var det nzsten umuligt at z n d r e på. Den statiske struktur og menneskets faste placering i den gav den enkelte en vis fornemmelse af stabilitet.

Samfundsstrukturen opfattedes som bestemt af hojere magter;

den var statisk, given og ubrydelig. Bundetheden opfattedes som en styrke, det gav tryghed og sikkerhed at kende sin placering -

den v z r e sig nok så ringe - og at vide den konstant. Samfundsor- denen fremtrådte for den enkelte som overskuelig. I modsztning hertil er den kapitalistiske klassestruktur friere og mere dynamisk.

Det er her placeringen i forhold til produktionsprocessen og ikke herkomst, der er bestemmende for den enkeltes sociale position.

Under kapitalismen bliver muligheden for social opgang foroget for grupper, der hidtil havde vzret fastlåst i en undergiven posi- tion, men samtidig oges for alle samfundsgrupper risikoen for

~ k o n o m i s k og social deroute.

Som konsekvens af ombrydningen af socialstrukturen og som kompensation for borgerskabets manglende politiske indflydelse begynder onsket om individrealisation at t r z n g e sig på. Men mu- lighederne for individets frigorelse oges ikke i takt med onsket, bl.a. fordi normsystemet halter bagefter den sociookonomiske ud- vikling. Derfor bliver modsztningsforholdet mellem individet og normerne under senfeudalismen mere og mere problematisk.

I Blichers sarnfundsmzssige vzren s z t t e r det senfeudale mod- sztningskompleks sig igennem som en konflikt mellem på den ene side autoritetstro og loyalitet mod enevzlden og på den anden side

~ k o n o m i s k usikkerhed og social frasprzngthed. Konfliktens for- ste led, enevoldsloyaliteten, er en f ~ l g e af Blichers funktion som akademisk embedsmand i det senfeudale samfund. Sammenlignet med andre befolkningsgrupper på landet gav przsteembedet jo en beskyttet og privilegeret eksistens. Loyaliteten og autoritetstroen kommer tydeligt frem i Blichers ukritiske beundring for konge- magten og den enevzldige styreform i de politiske artikler helt frem til 1839 og i hans feudale forhold til Frederik d . 6 . . Den soci- ale frasprzngthed hznger sammen med hans usikre outsiderposi- tion såvel i okonomiske som i litterzre sammenhznge.

Denne konflikt har gyldighed for en lang r z k k e samtidige for- fatterskaber. Men hos Blicher er konflikten tilspidset, fordi han i ekstrem grad befandt sig i en yderposition: Socialt var han place- ret i den lavere del af det provinsielle akademiske embedsborger- skab, og han s ~ g t e forgzves om bedre embeder nzrmere hoved- staden. Hans n z r e tilknytning til adelen forogede yderligere de

sociale ambitioner. Okonomisk var han i klemme fra ca. 1815 til sin d e d i 1848. Truslen o m ekonomisk og social deroute hang ham konstant over hovedet, og han måtte se sine bern deklasseret et ef- ter et. Og endelig var han i littercer henseende både geografisk og smagsmzssigt placeret i en yderposition i forhold til det kulturelle centrum i Krabenhavn. De fleste af hans fortzllinger fremkom i provinstidsskrifter, som de smagsdannende kredse hverken kendte til eller ville vide af.

Outsiderpositionen gjorde ham ntertagende for kritik og gav ham mange mindrevcerdskomplekser, men den gav ham også optimale betingelser for litterzrt at gribe og bearbejde den konflikt, som han og hans samtidige oplevede som en fundamental usikkerhed.

3. Transformationen af de samfundsmæssige modsætninger til en standskonflikt

Det er min opfattelse, at Blichers fortzllinger kan ses som gentag- ne bearbejdninger af det konfliktmenster, der er redegjort for i det foregående. Men idet den litterzre bearbejdelse af det sam- fundsmaessige konfliktstof finder sted, bliver modsaetningerne omformet eller transformeret til nye konfliktområder.16) For det frarste ville det nemlig af lovmzssige grunde vtere umuligt at få udgivet fortzllinger, hvori sociale modsaetninger umiddelbart blev reproduceret."' For det andet: Hvis de samfundsmcessige modsztninger blev afbildet przcis som de oplevedes, kunne de simpelthen ikke bearbejdes litterzrt. Konflikterne opleves jo net- o p som problematiske og ulraselige - også af forfatteren -, og real- erfaringen ville derfor stille sig skeptisk over for probleml0sninger inden for den umiddelbart givne erfarings område.

Den fundamentale modsigelse i det senfeudale samfund mellem d e bornerte, feudale produktionsforhold og en ny, kapitalistisk produktionsmåde, s z t t e r sig i Blichers samfundsmtessige v z r e n igennem som modscetninger inellem:

embedsborgerlig soliditet / social frasprzngthed social beskyttethed / ekonomisk usikkerhed

enevoldsloyalitet / samfundskritik autoritetstro / oppositionsholdning

Det er artiklens tese, at det er dette konfliktfelt, der bearbejdes i hovedparten af Blichers fortzllinger, men vel at mcerke i transfor- meret form. Blichers konfliktfelt transformeres til konflikter mel- lem:

norm / individ fornuft / fnlelse ydre tvang / frihed

Gennem denne transformation tilslnres den egentlige sarnfunds- mcessige modsigelse, der var bestemmende for Blichers sociale konfliktfelt. Transformationen er altså en ideologisk omformning af den reale konflikt. Den vcesentlige modsigelse kommer efter transformationen til at fremtrcede som en individuel konflikt.

Transformationsmodellen kan opstilles i fnlgende skema:

k

Kapitalistisk produktionsmåde E MODSIGELSE

N

F

R

8

E

M Borgerlig samfundskritik

T

R Social beskyttethed

Æ BLICHERS

D SOCIALE 0konomisk usikkerhed

f

Embedsborgerlig soliditet S

E Social frasprængthed

S

F o Autoritetstro

R Opposition

M T R A

N S

8

F Individ

g

Bundethed M KONFLIKTFELT

A Frihed

T

I Fornuft

O

N Folelse

SFORM

d

Transformationen kan i nogle fortzellinger f0re over i andre kon- f l i k t m ~ n s t r e . Individ/norm-konflikten anser jeg imidlertid for at vzere den helt centrale konflikt i Blichers forfatterskab, og jeg vil derfor i det folgende koncentrere mig o m at analysere, hvordan Blicher i sine fortallinger bearbejder denne konflikt.

Modsztningen mellem individet og normerne manifesterer sig i Blichers fortzllinger nzesten altid som en stand~konflikt.'~' Her- ved forstår jeg en konflikt, som opstår mellem mennesker eller i et menneske som fnlge af forskelle i social placering. Konflikten artikuleres i situationer, hvor standsskel eller barrierer mellem so- ciale grupper s ~ g e s overskredet, dvs. konflikten viser sig, nar mennesker på tværs af standsskel foler sig tiltrukket af hinanden.

1 Blichers fortzllinger bringes mennesker altid i forhold til hinan- den gennem kferligheden: standskonflikten er altid fikseret i det erotiske. Det betyder, at individ/norm-konflikten oftest er bundet til en bestemt aldersgruppe, det drejer sig nzesten altid o m f0r- fegteskabelig kmlighed eller i hvert fald o m ikke-institutionalise- rede kzerlighedsforhold, der s ~ g e s realiseret på tværs af gængse normer. Netop her bliver s a m m e n s t ~ d e t mellem individet og nor- merne tydeligt: Den friere sociale struktur i det senfeudale sam- fund har m e d f ~ r t en bevægelighed, der tilsyneladende Abner mu- lighed for at overskride standsskellene, iszer i forbindelse med æg- teskabsindgåelse. Ideerne om det frie individ synes at kunne reali- seres i kærligheden. Men normsystemet er rigidt, det l ~ s g o r e s ikke i takt med den socio-@konorniske udvikling. Så snart individet vil realisere sine tilb~jeligheder pA tvzers af norm o g fornuft, kommer den latente standskonflikt til syne. Det bliver d a klart, a t et fejlag- tigt valg af a g t e f z l l e betyder social deklassering og individuel tra- gedie.

IV. Standskonflikten i Blichers fortællinger

1. Indledning

F ~ r s t ti år efter sin debut som lyriker skrev Blicher i 1824 sine f0r- ste fortzellinger. Overgangen til prosaformen var fmst og frem- mest bestemt af, at det var mere indbringende at producere prosa end poesi. E n anden medvirkende årsag kan have v a r e t , at prosa- formen var bedre egnet til den konfliktbearbejdning, det blev me- re og mere påtrzengende at foretage, efterhanden som de sam- fundsmzessige og d e personlige modszetninger tilspidsedes. Fra 1824 til 1847 fik Blicher ialt offentliggjort 93 f~rtzellinger.'~' Her-

af er 8 overszettelser eller dokumenterede gendigtninger af tyske eller engelske fortzellinger, mens resten s å vidt vides er originale.

De fleste fortzellinger blev til i tidsrummet 1827-1829, d a Blicher skrev ialt 33 fortzellinger til tidsskriftet Nordlyset, som han udgav sammen med bogtrykker J . M . Elmenhoff i Randers. 1 cavrigt ud- kom fortzellingerne i forskellige småsamlinger o g tidsskrifter o g i de t o 'samlede' udgivelser af fortzellinger, s o m Blicher selv nåede a t bescarge i 1833-36 og 1846-47.

Det er bemzerkelsesvzerdigt, a t det ikke er muligt at registrere nogen kronologisk udviklingslinje i dette omfangsrige materiale;

f.eks. afspejler den politiske udvikling, som man kan f ~ l g e gen- nem artiklerne, sig ikke direkte i fortzellingerne. Her er Blicher skiftevis konservativ og radikal fra starten! Set ud fra min syns- vinkel er problemfastholdelsen konsistent gennem alle 23 å r , o g problemlcasningen svinger i hele forfatterskabet mellem regressivt o g p r o g r e s ~ i v t . ~ ~ ) Der er derfor heller ikke taget kronologiske hen- syn i denne fremstilling, der udelukkende koncentrerer sig o m standskonfliktens bearbejdelse i fortzellingerne.

Under denne synsvinkel udgcar artiklens materiale 66 fortzllin- ger - ialt 72% af det samlede antal. l de 28%, der skilles ud, er der ikke nogen central, forlcabsdeterminerende individ/norm-kon- flikt. Transformationen af de basale konflikter går altså her andre veje. Disse grupper af fortzellinger har jeg her set helt bort fra.

Når jeg i det fcalgende skriver fortzellingerne, drejer det sig udeluk- kende o m de 72070, der udgcar artiklens primzermateriale.

2. Klassifikation af fortællingerne på grundlag af standskonflik- tens derealisation

Den senfeudale modsigelse mellem feudal og kapitalistisk produk- tionsmåde szetter, som vi har set, en lang rzekke modszetninger i samfundet o g i Blichers samfundsmsessige vzeren. Disse modszet- ninger opleves som usikkerhed o g utryghed af Blicher selv o g af hans samtidige. Blichers måde at opfange o g bearbejde konflikten på, er bestemt af hans historisk specifikke, social-cakonomiske stil- ling og af hans litterzere forudszetninger. Det primzerpublikum, der tager hans konfliktbearbejdninger til sig, tilhcarer samme soci- ale klasse som han selv. Det fremgår f.eks. af subskriptionslisten til Nordlyset2": lalt 324 abonnerede fra starten på tidsskriftet, og så godt som alle tilhcarte det dannede, borgerlige lzesepublikum.

Med standskonflikten reproducerer Blicher d e sociale modszet- ninger i det senfeudale samfund - men ikke i identisk form. Det betyder, a t konflikten heller ikke umiddelbart kan bearbejdes i et

fortzllingsunivers (tid og rurii), der er fuldstandig overensstem- mende med Blichers og hans Inseres miljo. Selvom Blichers Izsere ikke er sig deres konflikt bevidst, men kun oplever den som usik- kerhed, sa kender de konfliktm0nstret godt nok til, at de ville fin- de det utrovzrdigt og dermed uinteressant, hvis konflikten blev I ~ s t i deres egen hverdagsverden. Konflikten realiseres derfor ikke i et milj0, der er fuldt identisk med Blichers eget; den de-realise- res, f01 den bearbejdes littermt. Med d e r e a l i ~ a r i o n * ~ ) forstår jeg bogstaveligt ikke-virkeligg~relse, dvs. konflikten bliver henlagt til et univers, en tid og/eller et r-uni, som ikke er overensstemmende med Blichers og hans primzrlzseres erfaringsverden. Derealisa- tionen er altså ikke i sig selv nogen ny transformation; - den er det sidste led i den transformationsproces, som omdanner den sarnfundsriizssige konflikt til en individ/norm-konflikt. Dereali- sationen er det led, som befordrer, at den r-eale, vzesentlige kon- flikt kan bearbejdes litterzert på en plausibel måde. 1 Blichers for- tzellinger h e n k g g e s individ-norm-konflikten til et univers, der på en eller anden made afviger fra Blichers reale verden. Forskydnin- gen kan antage forskellige former; der kan v z r e tale om: I. Dere- alisation i tid, og da altid en tilbagef~ring i historisk tid, til en tid- ligere feudalepoke. Der kan v z r e tale om: 2. Derealisation i geo- grafisk sted, som regel til det sydlige udland, Italien eller Spanien, dvs. derealisationen ytrer sig som fjerneksotisme. Endelig kan der vzere tale om: 3. Derealisation i socialt r n i i j ~ , hvor der er tale om en forskydning i op- eller nedadgående social placering. Konflik- ten henlzegges hyppigt til adelsmiljner, fordi standsskellene til net- o p denne stand er d e vanskeligste at overskride overhovedet; men konfliktdannelsen kan også henlzegges til f.eks. et pjalteproleta- risk milj0. 1 begge tilffelde er der tale om, at konflikten dannes i et lokalkoloristisk univers.

Det er vzesentligt at holde fast på, at den grundlzeggende kon- flikt i f o r t ~ l l i n g e r n e overall er en individ/norm-konflikt, der ^- undtagen i gruppe 6 - manifesterer sig soni en standskonflikt. Det er individ/norm- eller standskonflikten, der er determinerende for f o r l ~ b e t i alle fortzellingerne. Konkret gestalter konflikten sig na- turligvis forskelligt i de enkelte tekster, idet den derealiseres og be- arbejdes på forskellig niåde. Det er på grundlag af disse derealisa- tionsformer, at fortnllingerne kan inddeles i grupper, sorn vist på side 32.

Inddelingen af fortzellingerne i skemaet går ud fra en bestem- nielse a f det rum og den tid, hvori konflikten dannes. I forlnbet, under konfliktudfoldelsen, kan der- imidlertid ske zndringer i ste-

KONFLIKTDANNELSENS RUM

det og m i l j ~ e t , således at konflikten bilzgges i et univers, der afvi- ger fra konfliktdannelsens rum. 1 de enkelte fortzllinger kan de- realisationen v z r e g e n n e m f ~ r t i alle former, således at konflikt- dannelsen er henlagt til et rum, der afviger både i tid, sted og mil- j0, eller der kan v z r e tale o m , a t et par eller en enkelt derealisa- tionsform er taget i anvendelse. - Kun i et enkelt tilfzlde - i grup- pe 6 - er den forl~bsdeterminerende konflikt hverken derealiseret i tid, sted eller milj0: 1 Sildig Opvaagnen (1828) realiseres konflik- ten som en erotisk fikseret individ/norm-konflikt; den er placeret i Blichers samtid, i hans eget provinsielle embedsmandsmilj0. Di- stancen til konflikten er her alene opretholdt af en gennemironisk holdning til fortzlleren. Det skal jeg senere vende tilbage til i ana- lyseafsnittet.

Det er min opfattelse, a t der er en n z r s a m m e n h z n g mellem de- realisationsformerne i d e 6 grupper og Blichers måde at bearbejde konflikten på: Fra gruppe 1 til 6 indskrznkes gradvist de eksoti- ske og lokalkoloristiske elementer i fortallingsuniverset, parallelt med at realismen i konflikt-bearbejdningerne tiltager. Denne tese vil blive a f p r ~ v e t gennem analyserne i det f d g e n d e afsnit.

,TID:

RUhI:

GEO. FJERNT/

SOC. FJERNT

GEO. N Æ K T /

SOC. ^FJERNT

GEO. NÆKT/

SOC. NÆ,RT

FORTID

I .

Derealisation i ticl, stecl. miljo l i %

Y .

Derealisation i tid. miljo

:3 4%

5.

Derciilisation i tid 6 u ?'

SA.2I'I'Il)

L .

Derealisation i sted. miljo 14%

4.

1)erealisation i niiljo S 3%

6 . Kealisalion

2%