M m
Ugebrevet MANDAGMorgenNr.6 10. februar 1997 11
D
Replik
IT - nye muligheder for alle
AfBIRTE WEISS, IT- og forskningsminister
anmark og danskerne har på få år taget et tigerspring ind i en ny teknologisk tidsalder. To ud af tre har adgang til Internettet enten fra hjem, arbejde eller uddannelsesinstitution, og Danmark er blandt de tre EU-lande, hvor flest hjem har Internetadgang. Mere end 2 millioner danskere har brugt Internettet til at sende og modtage e-post, og 1,6 millioner har besøgt offentlige hjemmesider.
Det danske samfund er under hastig forandring. Internettet, elektronisk handel, e- learning og mobiltelefoni giver nye muligheder for alle borgere. Nye muligheder for at arbejde, uddanne sig, kommunikere og handle i netværk mellem mennesker, virksomheder og offentlige myndigheder.
Men ikke alle danskere har samme muligheder for at springe på den digitale vogn.
Teknologisk Instituts undersøgelse “IT - en marginaliseringstrussel”, som Mandag Morgen præsenterede i sidste uge, peger på, at det teknologiske B-hold består af ufaglærte, lavtlønne- de, ældre, kvinder og borgere, der bor i udkantsområderne. Det er der for så vidt ikke noget overraskende eller nyt i. Allerede i 1994 påpegede regeringen risikoen for et informationste- knologisk A- og B-hold - og det er en problemstilling, der lige siden har spillet en afgørende rolle i regeringens initiativer på IT-området. Ved præsentationen af Netværksredegørelse 2000 for godt to måneder siden fremhævede jeg præcist opgaven med at mindske de sociale og aldersmæssige skel.
Regeringen ønsker ikke ensidigt at satse på de i forvejen ressourcestærke grupper, som nok skal klare sig i forandringsprocessen. Der skal tillige være fokus på de grupper, der traditionelt er udsatte - også i forhold til den ny teknologi.
Helt grundlæggende skal alle for det første have mulighed for adgang til netværks- samfundet med den båndbredde, de nye teknologier kræver. “Højhastighed til alle” er et af regeringens fokusområder, og derfor fremlægger regeringen i juni måned en bredbånds-plan for, hvordan den geografiske udbredelse af højhastighedsforbindelser kan fremmes mest muligt.
De nye muligheder - elektronisk handel, selvbetjening, uddannelse
Indholdet og anvendelsesmulighederne på nettet er afgørende, når flest mulige danskere aktivt skal deltage i netværkssamfundet. Eksempelvis vil de ældre kunne få gavn af informa- tionsteknologien til elektronisk kommunikation med mennesker, det ellers er svært at holde kontakt med. Det giver også mulighed for fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og for eksempel indkøb fra hjemmet via Internettet. Erfaringerne fra en række IT-projekter for ældre er meget positive.
De mange nye Internetbaserede tjenester vil give flere og flere danskere lyst til og mod på at bruge pc og Internettet. Den offentlige sektor spiller her en afgørende rolle som drivkraft. Eksempelvis gennem offentlige indholdstjenester som elektronisk selvbetjening, netbaseret uddannelse og indholdstjenester rettet mod grupper med særlige IT-behov, blandt andre handicappede og ældre. Og ved at det offentlige sætter standarder, som gør det enkelt og sikkert at kommunikere på nettet for alle borgere.
Flere undersøgelser peger på, at usikkerhed er en af de største barrierer for brugen af Internettet. Med loven om elektronisk signatur, der trådte i kraft i oktober sidste år, er vejen for sikker elektronisk kommunikation banet.
For at gøre adgangen til det offentlige på Internettet så enkel som muligt, videreudvik- les den offentlige portal www.danmark.dk i samarbejde med amter og kommuner. Her vil det blandt andet være muligt for borgerne at foretage elektronisk selvbetjening ved at udfylde netbaserede blanketter og at skræddersy sin egen helt personlige, sikre indgang til den offent- lige sektor.
Uddannelserne indtager en nøglerolle i bestræbelserne på at styrke danskernes IT- kompetencer. Regeringens indsats på dette område skal give alle unge danskere de grundlæg- gende færdigheder til at begå sig i netværkssamfundet. Lige fra de yngste klasser i folkeskolen bruges der IT i faglige sammenhænge, og der satses overalt på yderligere integration af IT i fagene samt efteruddannelse af lærerne. For yderligere at styrke udviklingen afsatte Folketin-
M m
Ugebrevet MANDAGMorgen2 Nr.6 10. februar 1997
get i juni sidste år 340 millioner kroner til IT og medier i folkeskolen.
I resten af uddannelsessystemet skal disse grundlæggende IT-kompetencer også styrkes. Initiativlisten omfatter virtuelle gymnasier, IT på de videregående uddannelser, ny videregående IT-voksenuddannelse og etableringen af Danmarks Virtuelle Universitet, hvor det uafhængigt af tid og sted vil være muligt for borgerne at tage hele eller dele af deres videregående uddannelse samt efteruddannelseskurser via Internettet. Endvidere er regerin- gen i gang med at udarbejde en IT-handlingsplan for uddannelsessystemet, som fremlægges i næste måned.
Kan vi så blot læne os tilbage?
Der er dog fortsat grund til at tage de sociale, aldersmæssige, geografiske og kønsmæssige IT-skel alvorligt. Regeringen overvejer derfor løbende, om der er brug for yderligere initiati- ver for at undgå marginalisering af i forvejen udsatte samfundsgrupper. Eksempelvis kan det i forlængelse af en igangværende kortlægning - af brugen af IT i uddannelsessystemet og af efterspørgslen efter IT-kompetencer i erhvervslivet - vise sig, at vi skal blande kortene ander- ledes, når det gælder offentlige og private videre- og efteruddannelsestilbud inden for IT- området.
Men der vil være danskere, som ikke kan eller ønsker at anvende den ny teknologi - og det skal være muligt at klare sig foruden. Derfor har vi blandt andet oprettet 1881, der er et nyt telefonnummer til samfundet, hvor man som borger mundtligt kan få adgang til de samme informationer, som er tilgængelige på de offentlige hjemmesider på Internettet.
Min og regeringens ambition er, at alle skal have mulighed for aktivt af tage del i netværkssamfundet.
