Evaluering af Bedre Ressourceforløb

(1)

Evaluering af Bedre Ressourceforløb

September 2019

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Surveybaseret slutmåling

(2)

2

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING 3

1.1 ^Spørgsmål ⁴

1.2 Udvælgelse af casekommuner 5

1.3 Databehandling – fokus på fidelitet 6

2. TRO PÅ MÅLGRUPPENS SUCCES I BEDRE RESSOURCEFORLØB 11 2.1 Tro på borgerens deltagelse i og ejerskab for det forberedende arbejde 11

2.2 Tro på borgerens opstart i virksomhedspraktik 12

2.3 Tro på borgerens opnåelse af ordinære løntimer 14

3. FIDELITET PÅ KERNEELEMENTER I BEDRE RESSOURCEFORLØB 15

3.1 Spor 1: Fælles forberedelse af sagen 15

3.2 Spor 2: Borgerejerskab til mål og indsatsplan 19

3.3 Spor 3: Mening og retning i virksomhedsindsatsen 28

4. SAMARBEJDE MELLEM SAGSBEHANDLER OG VIRKSOMHEDSKONSULENT 31

5. CASELOAD 32

6. IMPLEMENTERINGSAKTIVITETER OG NUDGING 33

6.1 Eksterne implementeringsaktiviteter 33

6.2 Nudginggreb fra STAR 35

(3)

3

1. INDLEDNING

Dette notat formidler resultaterne fra den surveybaserede dataindsamling, som leverer input til slutevaluering af projektet Bedre Ressourceforløb. Ved slutevalueringen bidrager surveyen til at afdække, hvordan de deltagende kommuner har udviklet sig fra før projektstart og frem til sidst i projektperioden i forhold til efterlevelse af projektets kerneelementer.

I notatet præsenteres data fra nulpunkts-, midtvejs- og slutmålingen, og det vil dermed være muligt at se udviklingen for forskellige parametre for fidelitet over tid.

Indsamling af surveydata til slutevalueringen er gennemført i perioden 15. januar 2019 til 30. januar 2019. Undersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse i alle 17 deltagende kommuner, dvs.

blandt alle de ledere og medarbejdere, der har været i berøring med kommunernes BRF-indsats.

Grupperne består af følgende undergrupper:

Medarbejdergruppen består af:

• Sagsbehandlere/jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og mentorer der involveres i borgerforløb, hvor rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes

• Sagsbehandlere/jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og mentorer der involveres i borgerforløb, som behandles af rehabiliteringsteamet

• Sagsbehandlere/jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og mentorer der involveres i iværksatte ressourceforløb, herunder arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel Ledergruppen består af:

• Jobcenterchef/arbejdsmarkedschef

• Afdelingsledere som har ansvar for medarbejdergrupperne ovenfor

• Projektleder for Bedre Ressourceforløb-projektet

I nulpunktsmålingen blev der indsamlet 426 svar, hvilket gav en svarprocent på 77%. I

midtvejsmålingen blev der indsamlet 401 svar, hvilket gav en svarprocent på 77%. I slutmålingen er der indsamlet 298 svar, hvilket giver en svarprocent på 71%. I løbet af de tre målinger har der været en del udskiftning blandt de relevante medarbejder for undersøgelsen, ligesom nogle jobcentre er blevet skarpere på, hvilke medarbejdergrupper, der reelt indgår i arbejdet med BRF-målgrupperne.

Samlet set har det medført, at der er forskel i antallet af respondenter i de tre målinger.

(4)

4

Tabel 1: Antal besvarelser fordelt på medarbejdergrupper for nulpunkts- til midtvejsmålingen.

Medarbejdergruppe Nulpunktsmåling Midtvejsmåling Slutmåling

Leder 70 67 54

Projektleder* 21 18 19

Sagsbehandler 236 206 144

Virksomhedskonsulent 38 33 31

Mentor 53 65 36

Andre** 8 12 14

Total 426 401 298

*Der indsamlet data fra hhv. 21 og 18 projektledere til trods for, at der kun er 17 projekter. Det skyldes at kommuner i perioden for survey har haft flere eller overlappende projektledere. **Kategorien andre dækker bland andet over personer, som beskriver sig selv som mødeledere for rehabiliteringsteamet

I de nulpunkts-, midtvejs- og slutmålingen er der blevet anvendt det samme grundspørgeskema, hvilket muliggøre sammenligning over tid.

Grundspørgeskemaet er udarbejdet med afsæt i projektets indsatsramme, dvs. at de centrale evalueringsspørgsmål og indsatsmæssige kerneelementer er nedbrudt i en række målbare

indikatorer, som efterfølgende har dannet udgangspunkt for konkrete spørgsmålsformuleringer. Det sikrer en systematisk og tydelig forbindelse mellem de centrale evalueringsspørgsmål, de

indsatsmæssige kerneelementer, de teoretiske forventninger til virkning og de konkrete

surveyspørgsmål til medarbejdere og ledere i de deltagende kommuner. Nedenfor ses et eksempel på en sådan nedbrydning:

Tabel 2 Eksempel på nedbrydning af kerneelementer til indikatorer og målespørgsmål Kerneelement i Bedre

ressourceforløb

Indikatorer på implementering - Fidelitetsmål

Spørgsmål i survey til medarbejdere Kommunen sikrer systematisk

opfølgning på indsatsplanen sammen med borgeren på hvert opfølgningsmøde. (SPOR 1)

Relevante medarbejdere gennemgår og opdaterer indsatsplan ved hvert opfølgningsmøde

Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn?

• Indsatsplanen gennemgås i forbindelse med hvert opfølgningsmøde

• Indsatsplanen opdateres i forbindelse med hvert opfølgningsmøde

Svarkategorier:

Helt enig Delvist enig

Hverken enig eller uenig Delvis uenig

1.1 SPØRGSMÅL

(5)

5 Helt uenig

Ved ikke

Spørgeskemaet er opbygget således, at respondenterne i spørgeskemaets indledning er blevet spurgt til, hvilke faser af ressourceforløbet de til dagligt arbejder med (eller hvilke faser lederens medarbejdere arbejder med). I praksis betyder det eksempelvis, at en respondent bliver stillet spørgsmål om det forberedende arbejde, hvis vedkommende har tilkendegivet at deltage i det forberedende arbejde.

Udover grundspørgeskemaet indeholder slutmålingen også nye spørgsmål om blandt andet caseload og implementeringsaktiviteter. Caseload spørgsmålene omhandler mængden og typen af borgere, som indgår i medarbejdernes sagsstammer, mens spørgsmålene om implementeringsaktiviteter omhandler kendskab, anvendelse og vurdering af aktiviteter til at understøtte BRF-projektet.

Spørgsmålene om implemeneteringsaktiviteter er udarbejdet med inspiration i retningslinjerne for STARs implementeringsbank. Her spørges der ved hver implementeringsaktivitet ind til 1) kendskab, 2) anvendelsesgrad og 3) oplevet adfærdsændring. I slutmålingen er der desuden tilføjet ekstra spørgsmål om samarbejdet mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, om

virksomhedskonsulenter deltager i møde med rehabiliteringsteam og om sagsbehandlerne har mulighed for at få sagssparring fra ledere og virksomhedskonsulenter.

UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER

Ved både nulpunkts-, midtvejs- og slutmålingen har et af formålene med surveyen været – sammen med en registerbaseret analyse – at levere information til og grundlag for udvælgelse af kommuner til casestudie.

Til at vurdere hvilke kommuner, som ifølge de surveybaserede resultater er særligt interessante at undersøge i slutevalueringens casestudie, er der udviklet et målesetup, som måler hvordan kommunerne individuelt har udviklet sig mellem nulpunkts-, midtvejs- og slutmålingen for hhv.

medarbejdere og ledere på et samlet fidelitetsmål. Tabel 3 viser kommunernes gennemsnit når samtlige fidelitetsspørgsmål sammenkobles.

Det samlede fidelitetsmål skal tolkes på en 1-5 skala, hvor 1 er ingen fidelitet, og 5 er størst mulig fidelitet. Tabellen er sorteret efter størst samlede fidelitetsgennemsnit i slutmålingen.

Gennemsnittet er farvelagt grøn, gul og rød alt efter hvordan kommunens score har udviklet sig siden midtvejsmålingen. Grøn indikerer en stigning på mere end 0,1 point, gul indikerer en 0,1 til - 0,1 points ændring, og rød indikerer et fald på mere end 0,1 point.

1.2

(6)

6

Tabel 3: Kommunal udvikling i fidelitetsgennemsnit

Medarbejder Leder Samlet

Start Midt Slut Start Midt Slut Start Midt Slut

Hedensted 3,81 3,84 3,95 4,02 4,25 4,03 3,91 4,05 3,99

Gentofte 3,17 3,79 3,87 3,45 4,31 4,07 3,31 4,05 3,97

Tønder 3,44 3,85 4,01 3,80 3,79 3,92 3,62 3,82 3,96

Silkeborg 3,68 3,84 3,79 3,64 4,04 4,05 3,66 3,94 3,92 Jammerbugt 3,36 3,70 3,89 3,89 4,16 3,89 3,62 3,93 3,89

Horsens 3,39 3,47 3,66 3,66 3,94 4,10 3,53 3,71 3,88

Vejen 3,51 3,67 3,81 4,40 4,18 3,91 3,95 3,92 3,86

Sønderborg 3,61 3,61 3,72 3,82 4,15 3,96 3,72 3,88 3,84 Albertslund 2,85 3,63 3,76 2,81 4,00 3,90 2,83 3,81 3,83 Ringkøbing-Skjern 3,54 3,51 3,59 3,01 3,97 4,06 3,28 3,74 3,83

Gribskov 3,41 3,92 3,60 3,24 4,01 3,65 3,32 3,96 3,62

Faaborg-Midtfyn 3,23 3,71 3,68 3,31 3,71 3,52 3,27 3,71 3,60

Holbæk 3,06 3,39 3,49 3,14 4,01 3,69 3,10 3,70 3,59

Københavns 4,08 3,15 3,56 3,97 3,97 3,61 4,02 3,56 3,59

Tårnby 3,47 3,67 3,45 4,00 3,63 3,44 3,73 3,65 3,44

Køge 3,19 3,44 3,45 3,58 3,94 3,26 3,39 3,69 3,36

Svendborg 3,29 3,61 3,49 3,55 3,84 3,05 3,42 3,73 3,27

Total 3,42 3,64 3,69 3,61 3,99 3,77 3,51 3,82 3,73

Note: Kommunernes samlede fidelitetsgennemsnit ved slutmålingen er markeret grøn, gul eller rød efter hvordan

gennemsnittet har ændret sig siden startmålingen (Grøn = over 0,1 point stigning, gul = +0,1 til -0,1 point ændring, og rød = over 0,1 point fald). Nederst på tabellen kan fidelitetsgennemsnittet på tværs af alle 17 kommuner ses. Antal besvarelser i startmålingen = 426, midtvejsmålingen = 402, slutmålingen = 298.

DATABEHANDLING – FOKUS PÅ FIDELITET

Projektets kerneelementer er inddelt i tre spor og udgør omdrejningspunktet for den del af evalueringen, som surveyen blandt medarbejdere og ledere belyser. Der er foretaget en operationalisering af hvert kerneelement, så hvert kerneelement belyses med et eller flere

spørgsmål i surveyen. Hvert spørgsmål er defineret som et udsagn, som respondenten kan være enig eller uenig i, hvor enighed udtrykker høj fidelitet og uenighed udtrykker lav fidelitet. I dette notat afrapporteres et givent fidelitetsmål, som et indeks af disse spørgsmål. Derfor er indekset

konstrueret, som en funktion af andelen, der har svaret ”enig” eller ”helt enig” i udsagnene. Jo højere score på indekset desto højere fidelitet har det givne kerneelement.

Afrapporteringen i indeks har flere fordele. For det første gør det fidelitetsmålet mere robust, idet det bygger på mere data og dermed er mindre følsom over tilfældige udsving i besvarelserne. For det andet sikres det, at kerneelementet belyses fyldestgørende.

I tabellen nedenfor ses en samlet opgørelse over fidelitetsgraden fordelt på de indsatsmæssige kerneelementer ved nulpunkts-, midtvejs- og slutmålingen for hhv. sagsbehandlere,

1.3

(7)

7 virksomhedskonsulenter, metorer, ledere, BRF-projektledere og total. På grund mængden af data fremgår udviklingerne i to tabeller (tabel 4 og tabel 5), først for sagsbehandlere,

virksomhedskonsulenter og mentorer, og derefter for ledere, projektledere og totalt.

Resultaterne fra slutmålingen er farvelagt grøn, gul og rød alt efter hvordan resultatet har udviklet sig siden midtvejsmålingen. Grøn indikerer en stigning på mere end 5 procentpoint, gul indikerer en 5 til -5 procentpoint ændring, og rød indikerer et fald på mere end 5 procentpoint.

Tabel 4. Indikatorer for fidelitet på kerneelementer Kerne

-elem. Indikator Sagsbehandler Virksomhedskonsulent Mentor

SPOR 1 - Fælles forberedelse af

sagen Start Midt Slut Start Midt Slut Start Midt Slut

1 Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borger

45% 60% 65% 68% 96% 69% 41% 60% 59%

1 Parathed og kompetence til at inddrage borger og sætte fokus på job og uddannelse

82% 90% 91% 75% 100% 100% 72% 88% 91%

SPOR 2 - Borgerejerskab til mål og indsatsplan 2 Indstillinger til ressourceforløb

med tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål

43% 52% 47% 67% 75% 67% 39% 61% 53%

3 Indsatsplan udarbejdes sammen med borger og indeholder et klart job- eller uddannelsesmål

65% 69% 75% 62% 71% 68% 68% 66% 70%

3

CV som synliggør borgerens ressourcer, erfaringer og evner - fra start og med løbende justering

28% 49% 47% 43% 56% 57% 23% 43% 52%

4 Kortere sagsbehandling og

hurtigere igangsættelse Afrapporteres ikke som fidelitetsmål 5 Systematisk opfølgning på og

opdatering af indsatsplan 51% 54% 58% 50% 50% 56% 65% 55% 61%

SPOR 3 - Mening og retning i virksomhedsindsatsen 6 Kommunen skal opstille måltal Indgår ikke i survey

7

Kommunen understøtter gode match mellem borger og virksomhed og koordination mellem centrale aktører

74% 74% 84% 76% 86% 79% 51% 56% 71%

Note: medarbejder- og ledergruppers fidelitet på kerneelementer. Ved slutmålingen er data markeret grøn, gul eller rød efter ændring siden midtvejsmålingen (Grøn = over 5 procentpoint stigning, gul = 5 til -5 procentpoints ændring, og rød = over 5 procentpoints fald).

(8)

8

Tabel 5. Indikatorer for fidelitet på kerneelementer Kerne

-elem. Indikator Leder Projektleder Total

SPOR 1 - Fælles forberedelse af

sagen Start Midt Slut Start Midt Slut Start Midt Slut

1 Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borger

46% 76% 73% 39% 71% 80% 45% 64% 68%

1 Parathed og kompetence til at inddrage borger og sætte fokus på job og uddannelse

77% 85% 91% 50% 83% 89% 78% 89% 91%

SPOR 2 - Borgerejerskab til mål og indsatsplan 2 Indstillinger til ressourceforløb

med tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål

51% 63% 63% 45% 69% 76% 46% 58% 54%

3 Indsatsplan udarbejdes sammen med borger og indeholder et klart job- eller uddannelsesmål

60% 75% 70% 70% 81% 81% 65% 71% 73%

3

CV som synliggør borgerens ressourcer, erfaringer og evner - fra start og med løbende justering

34% 67% 64% 43% 80% 70% 31% 54% 55%

4 Kortere sagsbehandling og

hurtigere igangsættelse Afrapporteres ikke som fidelitetsmål 5 Systematisk opfølgning på og

opdatering af indsatsplan 54% 64% 59% 67% 92% 63% 55% 58% 59%

SPOR 3 - Mening og retning i virksomhedsindsatsen 6 Kommunen skal opstille måltal Indgår ikke i survey

7

Kommunen understøtter gode match mellem borger og virksomhed og koordination mellem centrale aktører

75% 84% 84% 76% 85% 89% 70% 74% 82%

Note: medarbejder- og ledergruppers fidelitet på kerneelementer. Ved slutmålingen er data markeret grøn, gul eller rød efter ændring fra start- til slutmålingen (Grøn = over 5 procentpoints stigning, gul = 5 til -5 procentpoints ændring, og rød = over 5 procentpoints fald).

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har der over projektperioden samlet set været en fremgang i fidelitet i deltagerkommunerne. BRF-projektet har dermed formået at drive kommunernes indsats i en mere virksomhedsvendt retning. Der er imidlertid forskel på, hvor stor denne fremgang har været. Mens der eksempelvis har været stor fremgang på kerneelementerne vedrørende systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borgeren og CV’et, har fremgangen været mindre på kerneelementet vedrørende Systematisk opfølgning på og opdatering af indsatsplan, hvor der kun er en mindre positiv forskel på start- og slutmålingen.

Opledeles fidelitetsgraden på de ledere og meddarbejdergrupper, der arbejder med BRF-indsatsen, kan der også ses en positiv fremgang for grupperne på de fleste kerneelementer. Dog har gruppen af mentorer en mindre tilbagegang på flere kerneelementer. Respondentantallet for denne gruppe er imidlertid lavt sammenlignet med de øvrige grupper, hvorfor disse data skal tolkes med forsigtighed.

Det samme gælder i øvrigt for data vedrørende virksomhedskonsulenter . Tabellen viser også, at ledere og STV-projektledere oplever en større fidelitetsgrad end de tre medarbejdergrupper.I tabel 6

(9)

9 og tabel 7 nedenfor er fidelitet for kerneelementerne vist for hver kommune i både nulpunkt-, midtvejs- og slutmålingen. Tabel 7 viser udvikling for kerneelementerne under spor 1 og spor 3, mens tabel 8 viser udviklingen for kerneelementerne under spor 3.

Resultaterne i slutmålingen er farvelagt alt efter den ændring, en given kommune har oplevet siden startmålingen. Grøn farve markerer en stigning i fidelitet på mere end 5 procentpoint, gul markerer en ændring på 5 procentpoint til -5 procentpoint, og rød markerer et fald i fidelitet på mere end 5 procentpoint. I vurderingerne af udvikling i kerneelementer på kommuneniveau, skal der tages højde for at nogle kommuner har lavt antal respondenter. Kommunerne er sorteret alfabetisk.

Tabel 6. Indikatorer for fidelitet på kerneelementer inddelt efter kommune

SPOR 1 SPOR 3

Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borger

Parathed og kompetence til at inddrage borger og sætte fokus på job og uddannelse

Kommunen understøtter gode match mellem borger og virksomhed og

koordination mellem centrale aktører

Start Midt Slut Start Midt Slut Start Midt Slut

Albertslund 21% 56% 83% 58% 88% 100% 41% 67% 71%

Faaborg-Midtfyn 20% 51% 58% 73% 84% 83% 67% 88% 77%

Gentofte 30% 86% 73% 65% 98% 93% 58% 71% 94%

Gribskov 43% 72% 89% 64% 83% 83% 70% 83% 90%

Hedensted 57% 66% 72% 83% 96% 94% 82% 95% 100%

Holbæk 19% 40% 48% 81% 93% 91% 71% 69% 91%

Horsens 50% 64% 77% 82% 93% 96% 70% 70% 88%

Jammerbugt 42% 57% 71% 69% 85% 93% 65% 70% 87%

København 75% 38% 55% 93% 63% 90% 62% 17% 33%

Køge 23% 53% 41% 70% 87% 94% 72% 67% 92%

Ringkøbing-Skjern 64% 52% 56% 75% 73% 85% 69% 84% 97%

Silkeborg 55% 70% 64% 93% 93% 88% 95% 86% 85%

Svendborg 34% 68% 73% 81% 90% 89% 90% 82% 73%

Sønderborg 59% 69% 75% 88% 93% 100% 53% 56% 63%

Tønder 53% 72% 82% 84% 86% 97% 83% 82% 94%

Tårnby 66% 80% 56% 66% 90% 75% 41% 50% 50%

Vejen 57% 77% 79% 80% 86% 100% 79% 68% 83%

Total 45% 64% 68% 78% 89% 91% 70% 74% 82%

Note: Kommunernes fidelitet på kerneelementer. Ved slutmålingen er data markeret grøn, gul eller rød efter ændring fra start- til slutmåling (Grøn = over 5 procentpoints stigning, gul = 5 til -5 procentpoints ændring, og rød = over 5 procentpoints fald).

(10)

10

Tabel 7. Indikatorer for fidelitet på kerneelementer inddelt efter kommune

SPOR 2

Indstillinger til ressourceforløb med tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål

Indsatsplan udarbejdes sammen med borger og indeholder et klart job- eller uddannelsesmål

CV som synliggør borgerens

ressourcer, erfaringer og evner - fra start og med løbende justering

Systematisk opfølgning på og opdatering af indsatsplan

^Start ^Midt ^Slut ^Start ^Midt ^Slut Start Midt Slut Start Midt Slut

Albertslund 7% 27% 56% 22% 44% 76% 7% 56% 67% 50% 61% 57%

Faaborg-Midtfyn 33% 55% 52% 56% 63% 58% 22% 49% 42% 42% 71% 68%

Gentofte 29% 82% 77% 58% 88% 94% 50% 54% 44% 44% 50% 83%

Gribskov 63% 67% 45% 64% 88% 73% 24% 79% 37% 82% 88% 55%

Hedensted 53% 64% 55% 61% 64% 70% 55% 71% 73% 62% 71% 55%

Holbæk 37% 48% 41% 57% 64% 70% 33% 67% 39% 46% 47% 55%

Horsens 56% 58% 69% 79% 85% 92% 27% 30% 54% 64% 59% 50%

Jammerbugt 60% 63% 80% 67% 80% 80% 28% 61% 60% 44% 42% 40%

København 21% 13% 20% 57% 75% 60% 57% 50% 13% 71% 75% 80%

Køge 60% 67% 36% 89% 77% 75% 28% 30% 42% 58% 60% 75%

Ringkøbing-Skjern 46% 46% 35% 59% 63% 70% 43% 65% 63% 47% 32% 57%

Silkeborg 60% 62% 60% 73% 82% 77% 23% 51% 79% 53% 71% 73%

Svendborg 37% 52% 35% 65% 51% 43% 33% 44% 43% 38% 40% 20%

Sønderborg 41% 56% 48% 79% 83% 77% 20% 61% 57% 66% 65% 59%

Tønder 57% 76% 75% 55% 64% 94% 31% 53% 81% 50% 52% 54%

Tårnby 66% 58% 50% 70% 72% 83% 47% 44% 50% 61% 67% 88%

Vejen 50% 79% 86% 68% 68% 60% 32% 47% 37% 68% 64% 55%

Total 46% 58% 54% 65% 71% 73% 31% 54% 55% 55% 58% 59%

Note: Kommunernes fidelitet på kerneelementer. Ved slutmålingen er data markeret grøn, gul eller rød efter ændring fra start- til slutmåling (Grøn = over 5 procentpoints stigning, gul = 5 til -5 procentpoints ændring, og rød = over 5 procentpoints fald).

Blandt de 17 deltagerkommunerner i BRF-projektet ses både kommuner, der har opnået høj

fidelitsgrad, og kommuner, der ved afslutning har en relativt lav fidelitetsgrad ift. indsatsmodellens kerneelementer.

I tabellen ovenfor præsenteres kommunernes fidelitetsgrad på hvert enkelt kerneelement. Som det fremgår af tabellen, er der både kommuner, der har haft en stor udvikling i fidelitetsgraden og har flyttet sig relativt meget i positiv retning fra et lavt udgangspunkt, og kommuner, der har flyttet sig

(11)

11 yderligere i positiv retning fra et højt udgangspunkt. Ligeledes findes der kommuner, der kun har haft begrænset udvikling i fidelitetsgraden på de enkelte kerneelementer ift. deres udgangspunkt ved projektstart, ligesom nogen har haft decideret tilbagegang. Som det ligeledes fremgår af tabellen, har nogle få kommuner også flere gule og røde markeringer end grønne.

2. TRO PÅ MÅLGRUPPENS SUCCES I BEDRE RESSOURCEFORLØB

Bedre Ressourceforløb har til formål at øge andelen af borgere i ressourceforløb, som deltager i en virksomhedsrettet indsats, som opnår ordinære løntimer eller som oplever indflydelse, ejerskab og motivation ift. deres ressourceforløb.

Fra litteraturen og fra en række praksisændringsforsøg gennemført af STAR ved vi, at

medarbejdernes og ledernes tro på en given borger, en given indsats, et kerneelement eller et implementeringsgreb er en faktor, som indvirker positivt ift. den efterfølgende implementering og resultatskabelse. Selvom ”troen på indsatsen” ikke er et egentligt kerneelement i Bedre

Ressourceforløb, er det alligevel interessant at undersøge med fokus på hvordan medarbejdernes og lederens tro ændrer sig i løbet af projektets varighed.

I dette afsnit vil der ses nærmere på hvordan troen på målgruppen har udviklet sig fra

nulpunktsmålingen og fremtil slutmålingen. I surveyen er medarbejdere og ledere blevet spurgt til at vurdere andelen af målgruppen, som har mulighed for at starte i virksomhedspraktik, opnå ordinære timere, og evne til deltagelse og ejerskab for alle faser i det forberedende arbejde i forbindelse med ressourceforløbet.

TRO PÅ BORGERENS DELTAGELSE I OG EJERSKAB FOR DET FORBEREDENDE ARBEJDE

I nedenstående figur vises de centrale jobcenteraktørers tro på, hvor stor en andel af målgruppen, som kan deltage og tage ejerskab for alle faser i det forberedende arbejde.

På et samlet niveau er der ikke nogen meget markante ændringer imellem de tre målinger. Der kan ses mindre tendens til, at der i slutmålingen er flere, som tror på at 80-100% af målgruppen kan deltage i det forberedende arbejde.

På tværs af grupperne er det svært at observere konsistente mønstre i udviklingerne mellem de tre målinger. De mest konsistente mønstre findes hos lederne og projektlederne, hvor det kan

observeres, at lederne over tid synes at blive mindre optimistiske, mens projektlederne modsat synes at blive mere optimistiske i forhold til hvor stor en andel af målgruppen, der kan deltage i det forberedende arbejde.

2.1

(12)

12

Figur 1: Tro på borgerens deltagelse i og ejerskab for det forberedende arbejde

Note: Fordeling for spørgsmålet ”Hvor stor en andel af din kommunes samlede gruppe af ressourceforløbsborgere vurderer du kan deltage og tage ejerskab for alle faser i det forberedende arbejde?”. Nulpunktsmåling n=418, midtvejsmåling n=389, slutmålingen n=284.

TRO PÅ BORGERENS OPSTART I VIRKSOMHEDSPRAKTIK

På spørgsmålet om tro på borgernes evne til at kunne deltage i et forløb på en virksomhed, er lederne og medarbejderne blevet bedt om at svare på, hvor stor en andel af borgerne de tror kan deltage i virksomhedspraktik inden for 3 måneder.

Fordelingerne på spørgsmålet kan ses på figur 2 nedenfor. I den totale fordeling er der, ligesom ved figur 1, kun mindre udsving fra startmålingen og fremtil slutmålingen. Der ses dog en mindre tendens til at færre tror på, at en stor andel af målgruppen kan opstarte i virksomhedspraktik.

3%

4%

7%

5%

6%

0%

9%

8%

10%

5%

9%

13%

6%

8%

7%

9%

10%

16%

15%

14%

0%

16%

20%

17%

18%

16%

15%

19%

23%

14%

18%

17%

29%

28%

35%

43%

33%

16%

34%

30%

33%

37%

42%

23%

26%

38%

28%

33%

32%

30%

37%

28%

29%

50%

42%

23%

31%

22%

34%

27%

23%

32%

18%

36%

28%

29%

26%

21%

22%

15%

10%

11%

26%

13%

14%

18%

8%

6%

23%

6%

14%

13%

14%

18%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Start Midvejs Slut

Start Midvejs Slut LederProjektlederSagsbehandlerVirksomheds- konsulentMentorTotal

0-19% 20-39% 40-59% 60-79% 80-100%

• • • • •

2.2

(13)

13 Inden for de forskellige grupper ses der uensartede udviklinger. Lederne oplever en lidt større skepsis i troen på borgerne, hvilket kan ses i en stigning i tilkendegivelser om at få kan opstarte i praktik og et fald i tilkendegivelser om at rigtig mange kan deltage i praktik. For

virksomhedskonsulenterne ses en mindre tendens til polarisering i slutmålingen, hvor både antallet af tilkendegivelser for få og rigtig mange stiger.

Figur 2: Tro på borgerens opstart i virksomhedspraktik

10%

15%

19%

29%

11%

21%

23%

28%

3%

6%

19%

28%

29%

28%

19%

21%

24%

13%

24%

31%

33%

39%

58%

39%

27%

31%

24%

39%

19%

38%

29%

36%

33%

29%

32%

39%

27%

41%

38%

44%

21%

27%

33%

24%

42%

27%

32%

17%

28%

31%

29%

31%

29%

34%

27%

9%

0%

6%

11%

13%

15%

26%

24%

19%

17%

9%

6%

17%

15%

13%

4%

7%

0%

2%

4%

3%

5%

3%

10%

0%

5%

0%

2%

4%

2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Start Midvejs Slut

0-19% 20-39% 40-59% 60-79% 80-100%

Note: Fordeling for spørgsmålet ”Hvor stor en andel af din kommunes samlede gruppe af ressourceforløbsborgere vurderer du kan deltage i et forløb på en virksomhed inden for tre måneder efter tilkendelse af ressourceforløb?”. Nulpunktsmåling n=418, midtvejsmåling n=389, slutmålingen n=284.

• • • • •

(14)

14

TRO PÅ BORGERENS OPNÅELSE AF ORDINÆRE LØNTIMER

På spørgsmålet om tro på opnåelse af ordinære timer, anvendes der en tidshorisont på 1 år fremfor 3 måneder som det var tilfældet med spørgsmålet om opstart på virksomhedspraktik. Dette skyldes, at det generelle niveau i de deltagende kommuner for generering af ordinære løntimer (som

synliggjort i registeranalysen) har et langt lavere udgangspunkt, end udgangspunktet for anvendelse af virksomhedsrettede forløb.

I nedenstående figur kan den totale fordeling, og fordelingerne for de forskellige aktører ses.

På det sammenlagte niveau ses der kun få mindre udviklinger imellem de tre målinger. Tendensen er, at lidt flere tror, at få personer i målgruppen kan opnå ordinære løntimer. For alle grupper undtagen sagsbehandlerne ses samme tendens med stigninger i andelen, der tror at 0-19% af målgruppen kan opnå ordinære løntimer i løbet af 1 år.

Figur 3: Tro på borgerens opnåelse af ordinære løntimer

Note: Fordeling for spørgsmålet ”Hvor stor en andel af din kommunes samlede gruppe af ressourceforløbsborgere vurderer du kan opnå ordinære løntimer inden for et år?”. Nulpunktsmåling n=418, midtvejsmåling n=389, slutmålingen n=284.

27%

34%

43%

48%

67%

74%

49%

44%

45%

32%

39%

45%

49%

52%

56%

44%

48%

41%

31%

26%

48%

17%

16%

29%

33%

39%

42%

32%

29%

22%

33%

30%

16%

25%

20%

5%

17%

5%

14%

22%

11%

16%

12%

6%

15%

14%

20%

12%

16%

7%

9%

0%

5%

8%

3%

8%

0%

3%

4%

5%

8%

4%

8%

0%

1%

2%

0%

1%

2%

5%

9%

3%

0%

2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Start Midvejs Slut

0-19% 20-39% 40-59% 60-79% 80-100%

2.3 • • • • •

(15)

15

3. FIDELITET PÅ KERNEELEMENTER I BEDRE RESSOURCEFORLØB

I det følgende kapitel formidles surveyresultaterne for de kerneelementer, der ligger under hvert af indsatsrammens tre spor.

SPOR 1: FÆLLES FORBEREDELSE AF SAGEN

Spor 1 består af ét centralt kerneelement, nemlig at kommunen skal udarbejde en drejebog for borgerinddragelse, der beskriver hvordan processen forløber for borgere, der er indstillet til et møde i rehabiliteringsteamet. Da nulpunktsmålingen blev foretaget, blev der ikke spurgt direkte til

drejebogen, da denne var under udvikling i de fleste kommuner på daværende tidspunkt. I midtvejsmålingen og slutmålingen er det direkte spørgsmål om drejebogen og dens nytte blevet stillet. I nulpunktsmålingen blev der dog stillet en række spørgsmål omhandlende drejebogens intentionelle sigte, og i midtvejsmålingen og slutmålingen er disse spørgsmål blevet repliceret, så det er muligt at undersøge, hvorvidt der er sket en udvikling for kerneelementet i spor 1.

De spørgsmål som er blevet stillet, går på, om der er en systematisk og fælles tilgang til, hvordan der tales med borgeren om mulighederne i et ressourceforløb, hvordan borgeren klædes på til mødet med rehabiliteringsteamet, og hvordan borgerens pårørende og netværk inddrages i forberedelse og møde med rehabiliteringsteamet. Der spørges også ind til, hvor godt medarbejderne er klædt på til at lave borgerinddragelsen. Samlet set indeholder denne analyse af spor 1 følgende forhold:

• Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borgere

• Parathed og kompetence til at inddrage borgere og sætte fokus på job og uddannelse

3.1.1 Anvendelse af drejebog

I figur 4 nedenfor kan svarfordelingen for det direkte spørgsmål om, hvorvidt der er udarbejdet en drejebog for, hvordan processen forløber for borgere, der er eller skal indstilles til møde med rehabiliteringsteamet, ses.

Figuren viser, at 88% af de adspurgte svarer, at der er udarbejdet en drejebog på beskrivelser af, hvordan processen skal forløbe for borgeren. 7% svarer, at der ikke er udarbejdet en drejebog mens 6% svarer ved ikke.

3.1

(16)

16

Figur 4: Er der udarbejdet en drejebog

Note: Svarfordeling på spørgsmålet: ”Er der udarbejdet en drejebog for, hvordan processen forløber for borgere, der er eller skal indstilles til et møde i rehabiliteringsteamet”. Slutmåling n=196.

Personerne der har svaret, at der er udarbejdet en drejebog, er efterfølgende blevet bedt om at vurdere i hvilken grad processen følger drejebogen. Svarfordelingen for dette spørgsmål er visualiseret i figuren nedenfor.

Det fremgår af figuren, at lidt over halvdelen vurderer, at drejebogens beskrivelse ”i høj grad” bliver fulgt. Blandt de resterende svarer flest, at drejebogen følges ”i nogen grad”. Der er ingen af de adspurgte som svarer, at drejebogen ”slet ikke” følges.

Figur 5: Følger processen drejebogens beskrivelser

52%

38%

4% 0%

6%

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Note: Svarfordeling på spørgsmålet: ”I hvilke grad følger processen i dag drejebogens beskrivelser?”. Slutmåling n=172.

88%

7% 6%

Ja Nej Ved ikke

• •

•

---- ---

(17)

17

3.1.2 Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borger

Et væsentligt element i Bedre Ressourceforløb er, at der allerede i den forberedende fase er en systematisk tilgang til forberedelsen af et forløb og måden borgeren inddrages i sit forløb. Til at undersøge i hvor stor udstrækning dette er tilfældet, er medarbejderne og lederne blevet bedt om at vurdere, hvor enige eller uenige de er i fire udsagn, som har til formål at afdække forskellige aspekter i forberedelsen og inddragelsen. De fire spørgsmål er samlet i et indeks, og resultaterne kan ses i nedenstående figur. Resultaterne skildres som andel ”helt enig” eller ”enig” besvarelser.

Figur 6: Systematisk tilgang til forberedelse og inddragelse af borger

46% 39% 45%

68%

41% 45%

76% 71%

60%

96%

60% 64%

73% 80%

65% 69%

59% 68%

Start Midtvejs Slut

Note: Andel besvarelser ”helt enig” og ”enig” for udsagnene: ”Der er i jobcenteret en fælles og systematisk tilgang til, hvordan vi taler med borgeren om mulighederne i et ressourceforløb”, ”Der er i jobcenteret en systematisk og fælles tilgang til, hvordan borgeren inddrages i udarbejdelsen af den forberedende rehabiliteringsplan”, ”Der er i jobcenteret en systematisk og fælles tilgang til, hvordan borgeren klædes på til at deltage aktivt i mødet med rehabiliteringsteamet” og ”Der er i jobcenteret en systematisk og fælles tilgang til, hvordan borgerens pårørende eller andre vigtige netværkspersoner inddrages i forberedelsen af sagen og på mødet”. Nulpunktsmåling n=321, midtvejsmåling n=283, slutmåling n=195.

Det fremgår fra ovenstående figur, at den totale enighed har haft en positiv udvikling over de tre målinger. Udviklingen var særligt stigende mellem startmålingen og midtvejsmålingen med 19 procentpoint, mens stigningen var mere dæmpet mellem midtvejsmålingen og slutmålingen med 4 procentpoint.

For alle medarbejder- og ledergrupperne med undtagelse af virksomhedskonsulenterne har tendens været, at der har været en stor stigning mellem startmålingen og midtvejsmålingen og en mindre udvikling mellem midtvejsmålingen og slutmålingen. For virksomhedskonsulenterne er

startmålingen og slutmålingen næsten identisk, mens midtvejsmålingen er helt i top. Det meget store udsving kan skyldes at antallet af personer, som udgøre gruppen af virksomhedskonsulenter i denne måling er meget lille (under 10 personer).

Hvis man kigger særskilt på udsagnet om, hvorvidt der er en ”… systematisk og fælles tilgang til,

• • •

I

_vq;_~f'

^I

_.;::;.fl;0,$-

₁

_~'?3~ti-

₁

_~fl.,^~

₁

~~

₁ o' ₁ I ,,__o~

^~

-~

-:;,;:.'?> ~<; ^~fl.,

'!9'1., ⁰

,o~

<; 0~

~

<-l()

-:.<::-~

~~ 0~

(18)

18 hvordan borgerens pårørende eller andre vigtige netværkspersoner inddrages i forberedelsen af sagen og på mødet”, ser fordelingen lidt anderledes ud sammenlignet med indekseringen i figur 6.

Figur 7: systematisk tilgang til inddragelse af pårørende og andre vigtige netværkspersoner

26% 24% 28%

60%

36% 29%

50%

39% 40%

100%

40% 43%

43% 42% 45%

25%

50% 45%

Start Midtvejs Slut

Note: Andel besvarelser ”helt enig” og ”enig” for udsagnet: ”Der er i jobcenteret en systematisk og fælles tilgang til, hvordan borgerens pårørende eller andre vigtige netværkspersoner inddrages i forberedelsen af sagen og på mødet”. Nulpunktsmåling n=321, midtvejsmåling n=283, slutmåling n=195.

Samlet set har der været en positiv udvikling over de tre målinger, dog med en mindre stagnering mellem midtvejsmålingen og slutmålingen. Projektlederne, sagsbehandlerne og mentorerne oplever en positiv udvikling over alle tre målinger, mens lederne og virksomhedskonsulenterne oplever et fald mellem midtvejsmålingen og slutmålingen.

3.1.3 Parathed og kompetence til at inddrage borger og sætte fokus på job/uddannelse

En anden dimension af kerneelement 1 er de relevante aktørers vurdering af parathed og kompetencer til at inddrage borgeren i det forberedende arbejde, og hvorvidt det forberedende arbejder sætter fokus på job og uddannelse. To udsagn (med forskellig ordlyd alt efter stilling) er blevet indekseret, og resultaterne er skildret i andel ”helt enig” eller ”enig” besvarelser i

nedenstående figur.

• • •

(19)

19

Figur 8: Parathed og kompetence til at inddrage borger og sætte fokus på job og uddannelse

77%

50%

82% 75% 72% 78%

85% 83% 90% 100%

88% 89%

91% 89% 91% 100%

91% 91%

Start Midtvejs Slut

Note: Andel besvarelser ”helt enig” og ”enig” for udsagnene:”Medarbejderen er godt klædt på til at inddrage borgeren i forberedelsen af sagen frem mod møde i rehabiliteringsteamet”, ”Medarbejderen er godt klædt på til at hjælpe borgeren med at sætte fokus på job eller uddannelsesmål i forbindelse med forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamet”, ”Jeg er godt klædt på til at inddrage borgeren i forberedelsen af sagen frem mod møde i rehabiliteringsteamet” og ”Jeg er godt klædt på til at hjælpe borgeren med at sætte fokus på job eller uddannelsesmål i forbindelse med forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamet”. Nulpunktsmåling n=321, midtvejsmåling n=283, slutmåling n=195.

I ovenstående figur kan det udfra den totale enighed ses, at lige over 9 ud af 10 er enige i, at medarbejderne er parate og kompetente til at inddrage og sætte fokus på job og uddannelse.

Desuden ses det, at enigheden er steget over de tre målinger først med 11 procentpoint og derefter med 2 procentpoint. For alle grupper har der været en stigning i enighed på parameteret over de tre målinger, med undtagelse af gruppen af virksomhedskonsulenter, hvor alle i både midtvejsmålingen og slutmålingen er enige i udsagnene.

SPOR 2: BORGEREJERSKAB TIL MÅL OG INDSATSPLAN

Spor 2 indeholder flere forskellige kerneelementer, som samlet set skal sikre, at der opstilles klare mål for borgerens ressourceforløb, at borgeren har ejerskab til indsatsplanen, og at der både før og under mødet sættes fokus på borgerens ønsker til job eller uddannelse, tidligere erhvervserfaring og uddannelse og relevansen af en virksomhedsrettet indsats. Samtidigt skal kommunen sørge for, at borgeren involveres i den videre udarbejdelse af indsatsplanen, kommer hurtigt i gang og at indsatsen løbende justeres efter borgerens mål. Samlet set måles der i forhold til spor 2 på i alt fem undersøgelsesdimensioner, hvoraf nogle dækker samme kerneelement.

• Indstillinger til ressourceforløb med tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål, og konkrete og realistiske forslag til arbejdsområder og virksomheder (kerneelement 2)

• Indsatsplan udarbejdes sammen med borgeren og indeholder et klart job- eller uddannelsesmål (kerneelement 3)

• • •

3.2

(20)

20

• CV som synliggør borgerens ressourcer, erfaringer og evner - fra start og med løbende justering (kerneelement 3)

• Kortere sagsbehandling og hurtigere igangsættelse (kerneelement 4)

• Systematisk opfølgning på og opdatering af indsatsplan (kerneelement 5)

3.2.1 Indstillinger til ressourceforløb med tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål

Kerneelement 2 retter fokus mod, at kommunen skal sikre, at der altid er en virksomhedskonsulent tilstede på mødet med rehabiliteringsteamet, og at virksomhedskonsulenten skal sikre fokus på job/uddannelse og understøtte, at der altid sigtes mod at identificere job- eller uddannelsesmål for borgeren på mødet. Virksomhedskonsulenten skal også bidrage med konkrete og realistiske forslag til arbejdsområder og virksomheder, som matcher borgerens ønsker og mål.

I slutmålingen er der direkte spurgt til, hvor ofte en virksomhedskonsulent deltager på mødet med rehabiliteringsteamet. Svarfordelingen for spørgsmålet kan ses i figuren nedenfor. 36% svarer, at virksomhedskonsulenten altid deltager. I den modsatte ende svarer 8%, at virksomhedskonsulenten aldrig deltager.

Figur 9: Hvor ofte deltager en virksomhedskonsulent til mødet i rehabiliteringsteamet?

36%

24%

14% 10% 8% 8%

Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke

Note: Svarfordeling for spørgsmålet: ”Når mødet i rehabiliteringsteamet afholdes, hvor ofte deltager en virksomhedskonsulent til mødet?”.

Slutmåling n=298.

Udover det direkte spørgsmål om virksomhedskonsulentens deltagelse er der i alle tre målinger spurgt ind til, om indstillingen indeholder et klart job- og uddannelsesmål for den enkelte borgere, og om indstillingen indeholder realistiske og konkrete forslag til arbejdsområder og virksomheder for den enkelte borger. Figuren nedenfor viser udviklingen på dette kerneelement fra startmålingen og frem til slutmålingen.

- - - -

(21)

21

Figur 10: Indstilling til ressourceforløb med tydeligt fokus på job- og uddannelsesmål

51% 45% 43%

67%

39% 46%

63% 69%

52%

75%

61% 58%

63%

76%

47%

67%

53% 54%

Start Midtvejs Slut

Note: Andel besvarelser ”helt enig” og ”enig” for udsagnene:”Rehabiliteringsteamets indstillingen til ressourceforløb indeholder et klart job- eller uddannelsesmål for den enkelte borger” og ”Rehabiliteringsteamets indstillingen indeholder konkrete og realistiske forslag til arbejdsområder og virksomheder, som matcher borgerens ønsker og behov”. Nulpunktsmåling n=373, midtvejsmåling n=327, slutmåling n=219.

Det fremgår af figur 10, at der totalt set har været en stigning på dette parameter på 12

procentpoint mellem startmålingen og midtvejsmålingen, og et efterfølgende fald på 4 procentpoint mellem midtvejsmålingen og slutmålingen. Tendensen med en stigning mellem første og anden måling efterfulgt af et fald i tredjemåling kan genfindes for alle leder- og medarbejdergrupper, undtagen projektlederne der oplever en stigning i alle tre målinger.

3.2.2 Indsatsplan udarbejdes sammen med borger og indeholder et klart job- eller uddannelsesmål

Som tidligere nævnt er det tredje kerneelement blevet opdelt i to delementer i

surveyundersøgelsen. Den første del af kerneelement tre rapporteres i figur 11 nedenfor, og retter fokus mod, at kommunerne sikrer, at indsatsplanen udarbejdes i tæt samarbejde med borgeren via MinPlan, og at indsatsplanen indeholder et klart job- eller uddannelsesmål for borgeren.

• • •

(22)

22

Figur 11: Indsatsplan udarbejdes sammen med borgeren og indeholder et klart job- eller uddannelsesmål

60%

70% 65% 62% 68% 65%

75% 81%

69% 71%

66% 71%

70%

81% 75%

68% 70% 73%

Start Midtvejs Slut

Note: Andel besvarelser ”helt enig” og ”enig” for udsagnene:”Indsatsplanen for ressourceforløbet udarbejdes i tæt samarbejde med den enkelte borger”, ”Indsatsplanen for ressourceforløbet udarbejdes med afsæt i skabelonen for ”min plan” og ”Indsatsplanen for ressourceforløbet indeholder et klart job- eller uddannelsesmål”. Nulpunktsmåling n=252, midtvejsmåling n=250, slutmåling n=191.

I figur 11 kan det ses, at der har været en mindre positiv udvikling i den totale enighed fra

startmålingen og frem til slutmålingen. På gruppeniveau er udviklingerne ikke konsistente, og det er kun sagsbehandlerne, der oplever stigning på parameteret i alle tre målinger.

3.2.3 CV som synliggør borgerens ressourcer, erfaringer og evner

Anden del af kerneelement tre retter fokus mod, at kommunerne skal sikre, at der for alle borgere udarbejdes et CV i forbindelse med indsatsplanen, der synliggør borgerens ressourcer og

kompetencer, og at dette CV løbende opdateres henover borgerens ressourceforløb.

• • •

(23)

23

Figur 12: CV som synliggør borgerens ressourcer og som løbende justeres

34% 43%

28%

43%

23% 31%

67%

80%

49% 56%

43%

54%

64% 70%

47% 57%

52% 55%

Start Midtvejs Slut

Note: Andel besvarelser ”helt enig” og ”enig” for udsagnene: ”Alle borgere får i forbindelse med indsatsplanen et opdateret CV”, ”Alle borgere får løbende opdateret deres CV undervejs i ressourceforløbet” og ”CV’et synliggør borgerens ressourcer, erfaringer og evner”.

Nulpunktsmåling n=252, midtvejsmåling n=250, slutmåling n=191.

Fra ovenstående tabel fremgår det, at der er sket en markant positiv udvikling i enighed i udsagnene mellem startmålingen og midtvejsmålingen, mens der mellem midtvejsmålingen og slutmålingen er næsten identisk enighed. For alle grupper er der positiv udvikling mellem startmåling og

midtvejsmåling, mens der er variation i udviklingen fra midtvejsmålingen og slutmålingen. Ledere, projektledere og sagsbehandlere oplever et fald, mens virksomhedskonsulenterne og mentorerne oplever en stigning.

3.2.4 Kortere sagsbehandling og hurtigere igangsættelse

I surveyen er der spurgt ind til de centrale aktørers vurdering af tre forhold: 1) Hvor lang tid der går fra mødet med rehabiliteringsteamet til relevant medarbejder tager den første dialog med borgeren om det forestående ressourceforløb, 2) hvor lang tid der går fra mødet med rehabiliteringsteamet til arbejdet med indsatsplanen begyndes, og 3) hvor lang tid der typisk går fra mødet med

rehabiliteringsteamet til den første indsats igangsættes.

Fordelingen for de tre spørgsmål er afrapporteret i de nedenstående figurer, hvor det desuden er muligt at se, om der er sket udviklinger i tidsvurderingerne mellem startmålingen, midtvejsmålingen og slutmålingen. Det er vigtigt at understrege, at der her er tale om generelle vurderinger og ikke faktiske monitoreringer af indsatsen.

Nedenstående figur omhandler vurdering af hvor lang tid, der går før første dialog med borgeren efter møde i rehabiliteringsteam.

Evaluering af Bedre Ressourceforløb