En biokulturel hjernestjerneFigenBladet har mødt den verdenskendte neuropsykolog Merlin Donald til en snak om hjernestrukturer, efterabere og religionens fødsel

(1)

S t u d e n t e r m a g a s i n f o r D e t T e o l o g i s k e F a k u l t e t , A a r h u s U n i v e r s i t e t

– B L A D E T D E R D Æ K K E R D E T V Æ S E N T L I G S T E

November 2009 nr. 42

Kampen om symbolerne

FigenBladet ser på kampene om burkaer, kors i sygehuskapeller og kristen julepynt i supermarkeder

Flere danskere går i kirke

Europæisk undersøgelse fastslår en stigning i antallet af danske kirkegængere

En biokulturel hjernestjerne

FigenBladet har mødt den verdenskendte neuropsykolog Merlin Donald til en snak

om hjernestrukturer, efterabere og religionens fødsel

(2)

NYHEDER

3 | Storbritannien inviterer på pavebesøg Et liv uden sabbatelevator

Folkekirken for de unge

4 | Scientologis kamp for anerkendelse 5 | Flere danskere går i kirke

6 | Kampen om symbolerne 7 | Åbning af MINDlab INTERVIEW

8 | Merlin Donald - En biokulturel hjernestjerne INFORMATION

10 | Uddrag af valgfag F10 - Religionsvidenskab

Uddrag af valgfag F10 - Teologi

INFORMATION 11 | Biblioteket

Uddrag fra seminarer på den teologiske kandidatuddannelse 12 | Konfernce

Ph.d.-forsvar 13 | Leder

Dekanspalten

KRONIKKEN

14 | Plagiat og offerrøg ANMELDELSER

16 | Fremmedartet fortid formidles forrygende 17 | Muslingeskaller og magt

REJSEBREV

18 | Rejsebrev fra Indien UNDERHOLDNING 19 | Underholdning FigenBladet spørger KALENDER

20 | Arrangementer INDHOLD

– BLADET DER DÆKKER DET VÆSENTLIGSTE

Redaktionslokale:

Byg. 1443, lok. 017

Postadresse:

FigenBladet

Det Teologiske Fakultet Tåsingegade 3 | 8000 Århus C

Telefon: 89 42 22 66 Mail: fi genbla@teo.au.dk Web: fi genbladet.dk

REDAKTION PÅ FIGENBLADET NR. 42 | 2009 Ansvarshavende chefredaktør:

stud.mag. Marc Andersen marcnicklas@gmail.com | 26838517 Redaktionschef:

stud.mag. Sara Jul Jacobsen sarajuljacobsen@gmail.com | 60247441 Redaktionsmedlemmer:

stud.mag. Ella Paldam ella.paldam@post.au.dk | 26355332 stud.theol. Anne Louise Nielsen annelouise_aln@hotmail.com stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen evaenielsen@gmail.com | 28250433 stud.theol. Hans Nørkjær hans_nørkjær@hotmail.com | 41170909 stud.theol. Sigrid Krogh Kjær sigridkkjaer@hotmail.com | 28499441 stud.theol. Jacob Bech Joensen totalhooked@ofi r.dk | 22640838 Stud.mag. Johan Christian Nord Johan_nord@yahoo.dk | 28609120 Stud.mag. Signe Dollerup signe123@ofi r.dk

Redaktionen er afsluttet 04.11.09 FigenBladet 43 | 2010 Udkommer 15. februar 2010 Deadline 1. Februar 2010 FigenBladet kan ikke tages til indtægt for holdninger, der kommer til udtryk på bladets debatsider. Vi forbeholder os ret til at forkorte indlæg.

ISSN: 16029976

(3)

NYHEDER

Storbritannien inviterer på pavebesøg

ORD | SIGNE DOLLERUP

For første gang siden kong Henrik VIII i 1533 brød med Den Katolske Kirke, idet paven misbilligede kongens skilsmisse, kommer en pave på officielt besøg i Storbritannien. Premierminister Gordon Brown og Dronning Elisabeth inviterede i februar Pave Benedikt XVI til Storbritannien, og det er nu bekræf- tet, at Paven til september næste år vil entrere Storbritannien med officiel mine. Dette er til forskel fra 1982, hvor Pave Johannes Paul II ganske vist besøgte landet, men dette besøg

var af mere privat og uofficiel karakter. Både Den Katolske Kirke og Den Anglikanske Kirke er begejstrede for besøget.

Lederen af Den Anglikanske Statskirke ærkebiskop Rowan Williams fastslår, at Paven vil blive modtaget med stor glæde og varme af alle anglikanere.

Der er sat tyk streg under det officielle aspekt ved besøget, som er med både overnatning og gal- lamiddag på Buckingham Palace. Mon ikke både Vatikanet og Den Anglikanske

Kirke nærer et stille håb om muligheden for en formel forsoning efter bruddet i 1500-tallet.

Folkekirken for de unge

ORD | SIGNE DOLLERUP

Inden for de sidste par år er der sket en markant stigning i antallet af ungdomspræster i Danmark. Der er i dag 13 af slagsen spredt rundt i det ganske land. Folkekirkens første ungdomspræst var den nu landskendte Per Ramsdal, der har haft stor succes med på weekendaftener at lade Brorson Kirke

fyldes med loungemusik og pude- og dynelandskab til glæde for mange unge kirkegængere. Siden da har flere kirker oprettet ungdomspræstestillinger for at nå ud til de unge. Ifølge ph.d.- studerende Marie Ramsdal-Thomsen ved Afdeling for Systematisk Teologi er dette netop Folkekirkens opgave, at være kirke ’i tiden’, dvs. at være til

stede og forkynde evangeliet på alle steder til alle tider. Hun understreger:

»Det er et spørgsmål om, at kirken tager sin opgave på sig og gør sig umage med at udføre den. Hvis hovedopgaven står klart, at forkynde evangeliet for alverden, så er der for mig at se meget højt til loftet, hvad angår kreativitet i kommunikationsformen.«

Et liv uden sabbatelevator?

ORD | JOHAN CHRISTIAN NORD

En stor mængde ortodokse jøder står nu over for et ganske omfattende logistisk problem i forhold til noget så funda- mentalt, som hvordan de skal håndtere at komme ud af deres lejlighed om lør- dagen. For nylig har den indflydelsesrige israelske rabbiner Elyashiv efter lang tids grublen besluttet at erklære den såkaldte ’sabbatelevator’ for et ulovligt transportmiddel for den ortodokse jøde.

Til de, der endnu ikke har kendskab til fænomenet sabbatelevator, kan det oplyses, at hvad der hermed forstås er en elevator, der er så snarrådigt

konstrueret, at den under sabbatten gør holdt ved hver etage uden menneskelig indblanding. Ved at anvende denne elevator i stedet for en almindelig elevator har man før ment at efterleve den moderne tolkning af forbuddet mod at tænde ild på sabbatten, hvor anven- delse af elektricitet via analogi forstås som svarende til at tænde ild.

Hvordan den ortodokse newyorkerjøde skal få sit liv til at fungerer efter denne skelsættende begivenhed, vil kun frem- tiden vise.

FOTO | MARC ANDERSEN

(4)

NYHEDER

Scientologis kamp for anerkendelse

For nyligt blev Scientologis eksistens i Frankrig reddet på et hængende hår; man ville forbyde kirken, men en hidtil overset lovændring gjorde det klart, at det ikke kunne lade sig gøre. For et par år siden vandt Scientologi en retssag ved menneske- rettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor det blev slået fast, at det var ulovligt, at man i Rusland havde forbudt Scientologi.

ORD | SIGRID K. KJÆR

Scientologi Kirken er stadig ikke godkendt som trossamfund i Danmark, selvom den indleverede en ansøgning, som den senere selv trak tilbage, til Udvalget vedrørende Trossamfund i slutningen af 1990’erne. På baggrund af de skelsættende domme i Rusland og Frankrig kunne man måske forestille sig, at det igen er på tide, at Sciento- logi Kirken ansøger? Det Teologiske Fakultets egen ekspert på området ph. d. René Dybdal Petersen forklarer

Scientologi Kirkens nuværende situation således: »I de senere år har det været vigtigt for Scientologi Kirken ikke bare i Danmark, men hele verden over at opnå status som godkendt trossamfund. Det er også lykkedes kirken i flere lande herunder Sverige for et par år tilbage. I Danmark indleverede kirken en ansøg- ning om godkendelse i slutningen af 1990erne, men trak den selv kort efter tilbage uvist på hvilken baggrund.« Han mener ikke, at der skulle være noget til hinder for, at Scientologi Kirken

skulle få anerkendt en eventuel ny ansøgning nu, da »det rådgivende organ er bekendt med og imødekommer mange forskellige religionsformer som for eksempel Asa- og Vanetros- samfundet Forn Siðr. Det, som oftest har skabt problemer for grupper, som har søgt om godkendelse, har tilsyneladende kun sjældent været funderet i gruppens tro og praksis.

Derimod har det ofte været mangler eller fejl i ansøgnings- proceduren.«

SCIENTOLOGI, EN ’RIGTIG’ RELIGION?

Da spørgsmålet om Scientologi Kirkens anerkendelse første gang blev bragt på bane, blev en eventuel anerkendelse mødt med modstand fra mange ret- ninger, for eksempel fra stort set alle partier i det daværende folketing. Et af argumenterne var blandt andet, at scientologi ikke var en ’rigtig’ religion.

René Dybdal Petersen mener dog, at scientologi med rette kan klassificeres som en religion, men at den også er så

meget andet: »Som så mange andre nye religioner i dag er scientologi også en virksomhed, en nødhjælpsorganisation, et center for selvudvikling, etc. At kalde scientologi en religion støttes i dag af de fleste religionsforskere verden over.«

En anden beskyldning var, at kirken kun ansøgte af økonomiske grunde. Om det mener René Dybdal: »Det synes at være begrænset, hvor meget kirken vil vinde økonomisk på en godkendelse.

Derimod kunne det i stedet se ud til, at den store gevinst i en godkendelse ligger i signalværdien såvel internt som i forhold til potentielle medlemmer.

I forhold til kirkens videre udvikling kunne en godkendelse tænkes at have en positiv effekt på ikke-medlemmers syn på kirken og dermed på sigt fremme en scientologisk ekspansion i Danmark.«

René Dybdal Petersen mener, at man skal se situationen, hvor lande forsøger at få ulovliggjort scientologi, både i lyset af kirkens historie og i de pågæl- dende landes generelle syn på religioners rolle i samfundet. »Scientologi Kirken har i tidens løb været involveret i nogle sager, hvor enkeltpersoner er blevet dømt og fængslet. Sådanne sager blev bragt i diverse medier, og har måske med rette skabt en vis grad af skepticisme overfor gruppen.« René Dybdal Petersen mener, at dette er en vigtig faktor for, at nogle lande holder et vågent øje med scientologi og andre lignende religioner.

Det Teologiske Fakultets egen ekspert på området René Dybdal Petersen mener, at scientologi med rette kan klassificeres som en religion. Han påpeger, at det at kalde scientologi for en religion i dag støttes af de fleste religionsforskere verden over.

FOTO | FIGENBLADETS ARKIV

(5)

NYHEDER

Flere danskere går i kirke

Den Europæiske Værdiundersøgelse (European Social Survey, ESS) offentliggjorde i slutningen af september tal, der viser, at kirkegangen i Danmark er steget de senere år. Udviklingen taler imod den dommedagstale, der ellers omgiver Den Danske Folkekirke, og FigenBladet har derfor søgt en professionel vurdering fra adjunkt på religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen, der netop beskæftiger sig med forholdet mellem kristendom og samfund.

ORD | HANS NØRKJÆR

Af undersøgelsen fra Den Europæiske Værdiundersøgelse (ESS) fremgår det, at danskerne går mere i kirke i dag, end de gjorde i 2002, hvor undersøgelsen første gang blev foretaget. »Undersø- gelsen er jo fra ESS, så tallene er gode nok, men det er begrænset, hvor meget de kan fortælle os. Vi har desværre ikke så meget at sammenligne med, da vi mangler nogle præcise, konsekvente tal for kirkegang over en årrække i Danmark. Desuden er dette jo ikke tal fra observationer i kirkerne selv,« siger Marie Vejrup Nielsen, som et kritisk for- behold over for undersøgelsen, hvortil hun føjer: »Ud fra undersøgelsen kan vi måske konkludere, at det ikke længere er så forbudt at sige, at man går i kirke.

Stigningen kan nok ikke fortælle os, om danskerne er blevet mere religiøse eller ej. Folks religiøsitet er meget svær at måle på den her måde. Ud fra for eksempel den amerikanske religions- sociolog Phil Zuckermans undersøgelser kan danskerne i hvert fald ikke forholde sig til spørgsmålet ’er du kristen’, så ud fra ESS er det svært at finde ud af, om det, vi ser, er en kulturel interesse, eller om folk i højere grad har en dybfølt personlig tro.«

HØJTIDERNE POPULÆRE

Den mest markante fremgang i dansker- nes kirkevaner kan spores ved højtider- ne. Fra 2002 til 2008 steg kirkegangen ved højtiderne fra 25,2 procent til 30,5 procent. Især gudstjenesterne til al- lehelgen og 1. søndag i advent trækker i dag flere i kirke end tidligere.

»Jeg ved, at der ved for eksempel al- lehelgen er blevet lavet en række nye tiltag, som måske har vundet genklang i befolkningen. Nogle sogne har haft succes med at invitere dem, der har mistet

familiemedlemmer i det forgangne år, til en mindegudstjeneste,« fortæller Marie Vejrup Nielsen og uddyber: »Jeg tror, at det er blevet mere udbredt at lytte til Folkekirkens medlemmer rundt omkring i sognene, og dermed har Folkekirken måske alligevel delvist formået at leve op til den spirituelle bølge, som er skyl- let ind over os; noget som den ellers er blevet beskyldt meget for ikke at gøre.«

HVILKEN VEJ GÅR UDVIKLINGEN?

Alt efter hvilken statistik, man kaster blikket på, går tallene enten op eller ned. Folkekirken har de senere årtier oplevet et mindre fald i det generelle medlemstal, og samtidig er der ifølge ESS markant færre, der meddeler, at de aldrig går i kirke. Tallet er her faldet fra 61,3 procent i 2002 til 55,2 procent i 2008.

»Vi begynder at se en skærpelse af fronterne. Det kan jo både være godt og skidt nyt for Folkekirken! Det kommer an på hvilken folkekirke, Folkekirken selv vil have, men det er i hvert fald interessant, hvis den er i stand til at kapitalisere på den stigende interesse for religion, hvilket man hele tiden har antydet, at de store gamle institu- tionelle kirker ikke kan,« siger hun og fortsætter: »Folkekirken har imidlertid vist sig fleksibel, fordi man på sogneni- veau med menighedsrådet i ryggen har forholdsvist frie hænder, når det gælder aktiviteter. Samtidig kan man måske sige helt generelt, at der er sket et skift fra en tidehvervsk dialektisk teologi, der er skeptisk over for alt, hvad der er ’po- pulært’, til en type præst, der i højere grad synes, at det er i orden at lytte til, hvad folk vil have.«

»Stigningen i kirkegangen matcher vores fornemmelse af, at interessen for religiøsitet har været stigende de senere år.«

(6)

INDBLIK

FOTO | ANNE LOUISE NIELSEN

Kampen om symbolerne

Kampen om de religiøse symboler bølger frem og tilbage i den aktuelle debat. Så var der burkastrid, kors i sygehuskapeller, Ikeas aflyste julefrokoster, englepynt i supermarkeder og senest bimlen om kirkeklokkerne. I dette indblik har FigenBladet blandt andet sammen med Hans Jørgen Lundager Jensen, professor i Religionsvidenskab og i Gl. Testamente, taget et kig på, hvad et symbol grundlæggende er, hvordan det benyttes, og hvordan det ’vinder’ over sine konkurrenter.

ORD | ANNE LOUISE NIELSEN

Symballein betyder på græsk ‘at passe sammen’ og de to stykker, der passer sammen, hedder symbola (i ental symbolon). Siden 500-tallet f.Kr. har der i det gamle Grækenland eksisteret en metode, hvorpå to personer kunne indgå en aftale; ved at rive en ting over, for eksempel en lille tavle, et billede, et potteskår, eller en kasseret skosål og beholde en halvdel hver. Et symbol i denne tradition var en ting, et tegn eller et ord, som man kunne kende hinanden på. For eksempel havde de første kristne forskellige symboler, hvormed de kunne afgrænse sig som gruppe, blandt andet fisk, due, sejlskib, lyre, anker og ikke mindst korset, som blev almindeligt i løbet af 300-tallet og senere det mest dominerende kristne symbol. I vore dages kommunikations- uddannelser forstås symbolik stort set som semiosis, dvs. som tegn, der tjener til kommunikativ brug. Ligesom symbolbegrebet selv er blevet udvandet, er den betydning visse symboler koder for måske også. Hans Jørgen Lundager Jensen mener, at der er brug for en symbolmeteor til at rydde alle degenererede symboler af vejen, så vi kan komme tilbage til den elementære mening. Universitetets nye logo er et godt eksempel: »Det grafiske design er nærmest ulæseligt og et symbol på alt og ingenting.«

FORBUDTE TEGN

Ifølge Hans Jørgen Lundager Jensen er bestemte symboler tilladte i bestemte epoker af menneskehedens historie:

»Nye symboler kæmper mod de gamle og forsøger at indtage deres plads.

Vi har en analogi i tøjreklamer, hvor producenterne forsøger at få lige præcis deres produkt til at aflejre sig i opmærksomheden.« Religiøse symboler har på det seneste aflejret

sig tungt, men på en negativ måde.

De fleste husker formentlig Anders Fogh Rasmussens proklamation i 2006 om, at religionens symboler skulle ud af det offentlige rum. Nu rejses dagligt nye forslag til at forbyde religiøse symboler: forslag om forbud mod burkabeklædning, nedtagning af kapelkors og kirkeklokker.

I fjor var der en heftig strid om, hvorvidt Dansk Supermarked undgår at pynte deres butikker med kristent julepynt, mens der tilbage i 2001 var furore over, at møbelgiganten Ikea havde afskaffet deres traditionelle julefrokost efter 9/11 og i stedet etableret en årsfest, hvor man markerer et afsluttet årsregnskab. Er

der tale om hensyn til medarbejdernes forskellige kulturer og religion eller knæfald for kapitalisme og multikultur?

Skønt mange af sagerne formentlig er mediehysteri, er der ifølge Hans Jørgen Lundager Jensen sket et skift i folkestemningen i de sidste 20 år med hensyn til de religiøse symboler:

»Det minder om situationen op mod pornografiens frigivelse i slutningen af 60’erne, hvor pornografiske tegn var forbudte, mens kristne tegn var tilladte. Nu synes situationen at være proportional omvendt«

(7)

INDBLIK NYHEDER

Åbning af MINDlab

ORD | JOHAN CHRISTIAN NORD

Til januar åbner det tværfaglige forskningscenter MINDLab. At centeret nu oprettes, er et resultat af en bevilling fra videnskabsministeriet, der har tildelt projektet 120 millioner kr. af de såkaldte UNIK-midler (UNiversiteternes InvesteringsKapi- tal). Centeret bliver en integreret del af det allerede eksisterende Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) og er lokaliseret i DNC-hu- set på Aarhus Sygehus. MindLab vil komme til at huse en bred vifte af eksperimentelle forsknings- projekter, hvis sigte er at undersøge menneskelig kommunikation, kognition og bevidsthed. Indtil videre strækker bevillingen sig til 2013.

EKSPERIMENTEL RELIGIONSVIDENSKAB Bag ansøgningen stod en række forskellige forsk- ningsenheder på universitet herunder Religion, Cognition and

Culture (RCC), der ligger på Afdeling for Religionsviden- skab. Forskere fra RCC har igennem længere tid samarbejdet med CFIN, og den religionsvidenskabelige forskningsen- heds deltagelse i MINDLab er således udtryk for en intensivering og formalisering af dette sam- arbejde.

En af de for-

skere, der i høj grad vil komme til at arbejde i cen- terets regi, er Det Teologiske Fakultets nyansatte lektor i religionsvidenskab Jesper Sørensen. Om de umiddelbare afkast af Afdeling for Religionsvi- denskabs engagement i MINDLab udtaler han: »I første omgang er min permanente ansættelse ved Religionsvidenskab og Uffe Schjødts ansættelse direkte følger af samarbejdet med MINDLab, da pengene kommer herfra. I et større perspektiv betyder Afdeling for Religionsvidenskabs engagement i MINDLab en cementering og en intensivering af kognitionsteoriens stilling som en væsentlig tilgang til det religionsvidenskabelige arbejde.«

»Det minder om situationen op mod pornografi ens frigivelse i slutningen af 60’erne, hvor pornografi ske tegn var forbudte, mens kristne tegn var tilladte.

Nu synes situationen at være proportional omvendt:

Det offentlige rum er blevet pornografi seret af meterhøje undertøjsreklamer, mens jagten på det sidste kors er gået ind.«

DISKRETION

I høj grad mener Hans Jørgen Lundager Jensen, at Folkekirken med rod i protestantismen selv har foræret symbolpladsen væk til kapitalismen: »Folkekirkens diskretionslinje kan ses som en forklaring på de miskrediterede kristne symboler. Hvis en religion skal leve, bliver den nødt til at have markante symboler i det offentlige rum. De fl este religioner bruger farver, musik og mærkeligt tøj, og ikke mindst går de i procession.« Han tilføjer, at ikke blot religiøse, men også nationale, militære og europæiske symboler er på retræte. En af årsagerne til disse symbolers miskredit kan forklares med, at de er overbelastet af historie, hvilket betyder, at narrative billeder ubevidst trænger sig på hos iagttageren. Ifølge Hans Jørgen Lundager Jensen betyder dette imidlertid ikke, at fortolkningen lukker sig: »Korset for eksempel kan siges at være totalt åbent for fortolkning, idet dets betydning spænder fra uhæmmet kærlighed til uhæmmet aggression, fra Frans af Assisi til Ku Klux Klan.« I forhold til kapitalismens konstant nylancerede symboler er disse symboler altså præget af tusinde

års symbolgenbrug; derfor Hans Jørgen Lundager Jensens brug af ordet symbolmeteor.

NUTIDENS RELIGIONSHADERE Hans Jørgen Lundager Jensen forklarer, at rensede symbolske rum langt fra er nyt i historien:

»Middelalderrummet var meget puritansk; her var kirkerne dét sted, man kunne opleve farver og billeder. Ligeledes var Østberlin en tegnløs verden med totalt fravær af reklamer. Her havde man modpolen i det frie Vestberlin, ligesom vi kender det i dag fra farveeksplosionen på Rådhuspladsen.« Går nutidens H&M-logik nødvendigvis hånd i hånd med frihed? »Ligningen i nutidens debat er: Når vi skærer alle religiøse symboler væk, åbner vi for frihed. Det argument holder imidlertid ikke, for forbud kan aldrig være frihed.«

Hans Jørgen Lundager Jensen hævder, at især to ting har bragt religion i miskredit: aggressiv islam og aggressiv amerikansk fundamentalisme. Dette har givet vind i sejlene til en meget gammel position, nemlig oplysningstidens religionskritik eller religionsfjendskab. »Der har altid været religionshadere, men nu er der kommet aktuelle argumenter ind. Samtidig er det en måde at være islamfjendtlig på uden direkte at være det, og så passer det denne gruppe fi nt, hvis Folkekirken bliver trukket ind i det forbudte felt også. Måske er vi nået bunden med religionsfjendskab, måske helmes der ikke, før vi har hevet kirkeklokkerne ned.«

Lektor Jesper Sørensen er en af de religi- onsvidenskabelige forskere, der er tilknyttet det nye MINDlab.

(8)

ORD | MARC ANDERSEN

Det Teologiske Fakultet i Århus gæstes i oktober og november af den verdenskendte neuropsykolog og professor i kognitionsvidenskab Merlin Donald, som især er kendt for sine to hovedværker Origins of the Modern Mind og A Mind so Rare. Begge værker omhandler den evolutionære udvikling af menneskets hjerne, og Merlin Donald argumenterer i begge værker for, at mennesket besidder en lagdelt bevidsthed, som er et udtryk for tre faser, mennesket som art har gen- nemgået. Det særlige ved teorien er, at den understreger, at menneskets fysiske hjerne ikke kan forstås alene, fordi den er dybt afhængig af og tæt sammenvæ- vet med kultur. Det skyldes ifølge Merlin Donald primært hjernens plasticitet, dvs. hjernes evne til at tilpasse sig de krav, som stilles til den. »When I started constructing the theory I fully expected that I was writing a biological theory mostly about innate brain structures and so on, but after a long time, it became clear to me that the brain’s plasticity was tremendously important to how the brain works,« fortæller Merlin Donald og fortsætter: »In a sense, culture exploits

that plasticity. As a result of this, we have had a spiralling explosion of cul- tural-cognitive interaction which has resulted in the modern mind.« Merlin Donald mener, at det er kulturens krav til mennesket, som har forårsaget udvidel- serne af menneskeartens hjerne gennem historien. Mennesket har ifølge Merlin Donald levet på tre forskellige stadier:

Det mimetiske stadie, hvor mennesket lærte at tænke ved hjælp af kropssprog;

det mytiske stadie, hvor mennesket lærte at tænke ved hjælp af verbalt sprog, og det teoretiske/teknologiske stadie, hvor mennesket lærte at tænke ved hjælp af teknologi.

EFTERABER

Merlin Donald fortæller, at der for 2,6 millioner år siden skete en udvidelse af hominidehjernen, samtidig med at de første stenredskaber også fremkom.

Den hominide diæt ændrede sig også, og arten påbegyndte en gruppeorienteret livsførelse i mindre samfund. Ifølge Mer- lin Donald havde denne art af hominider kognitiv kapacitet til at mime og imite- re, og disse evner satte arten i stand til at bruge kropssprog, præcis imitation og

gestikulationer, evner som har haft enor- me sociale følger. »In a mimetic culture people read one another’s performances and create a virtual world of action. One of the aspects of this virtual world is the group’s standardized behaviours which become ritualized and define the way things are done. Even small groups like families have standardized behaviours, like how to behave at the table, how to look at one another an so on,« fortæller Merlin Donald og uddyber: »Standardized behaviours apply to everything we do;

the way you turn your head, whether you return a gaze, or the way you defer to an authority.« Ifølge Merlin Donald adskilte mennesket sig allerede i væsentlig grad fra andre dyr på dette tidspunkt, fordi den mimetiske kultur kunne variere forskellige grupper imellem. Dette fænomen kan også observeres i dag: »The hardest thing for a businessman to learn when he goes to Japan is not the language, but rather how he should behave. What is he allowed to do? Can he look a supe- rior in the eyes? When is a tone of voice considered challenging as opposed to agreeable? Mimesis contains all these things.«

RELIGIONENS FØDSEL

Merlin Donald fortæller, at der for en halv million år siden skete endnu en stor udvidelse af hominidehjernen, og at udvidelsen satte mennesket i stand til at tale. Fremkomsten af lingvistisk sprogbrug havde ligesom mimesen store sociale følger: »The invention of language had a radical effect on the mind.

Mimetic culture had created a fair deal of social complexity, but it was still an am- biguous and vague way of representing reality. Speech is a much more precise mechanism and a very powerful capac- ity,« fortæller Merlin Donald og fortsæt- ter: »On the social level speech gives us what I have called mythic culture, because there are stories that become

INTERVIEW INTERVIEW

En biokulturel hjernestjerne

I oktober og november har Det Teologiske Fakultet besøg af den verdensberømte canadiske neuropsykolog Merlin Donald, som i årtier har forsket i menneskehjernens evolutionære udvikling. FigenBladet har opsøgt hjernestjernen til en snak om evolution, religion og hjerneforskning.

»I think that early religious thinking was theoretical in the sense that it was an attempt to explain things, but it didn’t yet have all the means that assist people today in their thinking - like literacy.«

(9)

INTERVIEW INTERVIEW

standard version of events. These stories are governing stories of society, and they have an enormous influence on how people behave.« Disse historier og myter er ifølge Merlin Donald enormt indflydelsesrige, fordi menneskets hjerne efter spro- gets fremkomst forsøger at indramme sin verden i fortællinger: »The mind works in way where certain structures, beliefs and ideas are architectural and fundamental because they dominate and frame everything else. If you try to change these framing stories people tend get confused and upset. That’s the stuff that starts civil wars.« Merlin Donald mener, at religion opstod på dette stadie i menneskehjernens udvikling som produkt af myter og historiefortælling og som produkt af dybere strukturer i menneskets kognitive indretning. For eksempel er det ikke så underligt, at mennesket har fundet på historier om ånder, guder og dæmoner:

»The assumption that objects have some kind of animate agents inside that make them act intentionally is very natural for human beings and animals. It is a self- defence mechanism to some degree that protects the individual from potential predators. In order to survive, it is an advantage for humans and animals to assume that movement in the shadows is danger in the form of another agent that has intensions to harm them,« for- tæller Merlin Donald og uddyber: »It is a very fundamental aspect of the nervous system that picks up unintended cues and attributes intensions to them.« Det er derfor ifølge Melin Donald logisk, at religiøs mytedannelse er opstået: »It is entirely logical to attribute agency to aspects of the world that may or may not actually have a spirit or an intension in the first place. It is also entirely logical, when you get to a certain point in language, to construct stories that try to explain events in the world, for example a plague. Intensions will normally play

a part in this.« Merlin Donald mener, at tidlig religiøs tænkning hovedsageligt forsøgte at forklare den omkringliggende verden: »I think that early religious thinking was theoretical in the sense that it was an attempt to explain things, but it didn’t yet have all the means that assist people today in their thinking - like literacy.« fortæller Merlin Donald og uddyber: »Most people were not crea- tive thinkers, so they worked within the culture they were given. Still, myths have to be respected in terms of their historical context. At the time they were the best people could do! Many of them were brilliant insights that may have lib- erated people from primitive ideas, and they were cutting edge at that time!«

DEN TEKNOLOGISKE HJERNE

Ifølge Merlin Donald har menneskets hjerne også i moderne tid ladet sig om- strukturere, primært på grund af skrift- og talkultur, som også i høj grad har påvirket både religionen og videnskaben.

Merlin Donald understreger, at det er let- tere at tænke over og med noget, som er skrevet ned, blandt andet fordi man på den måde kan benytte sig af ekstern hukommelse: »The cognitive dialogue is

lifted out of the brain which leads to an offload of the brain. You can put down the process of thought on paper which allows you to analyze it much more eas- ily.« Merlin Donald mener, at religionen efter skriftkulturens indtog har ændret sig på den måde, at man i højere grad begyndte at analyse religionen teoretisk, som man f.eks. ser i skolastikken.

Ifølge Merlin Donald revolutionerede oplysningstiden både videnskaben og religionen, fordi en stor mængde analy- tiske redskaber med stor forklaringskraft blev tilgængelige. »Today, nobody would seriously say that the stories of religion are dominant over science in terms of explaining things. On the other hand, the practise of religion is still extremely important to many people,« fortæller Merlin Donald. »That’s why I think that the scheme of three stages is worth con- sidering because the theoretic mode is not very effective when it comes to human emotional life, political life, social identity and a whole series of problems.

It has absolutely nothing to say about these things. It is a different set of tools that solves a different set of problems,«

afslutter Det Teologiske Fakultets æres- gæst.

»Today nobody would seriously say that the stories of religion are dominant over science in terms of explaining things. On the other hand, the practise of religion is still extremely important to many people«

(10)

UDDRAG AF VALGFAG F10 - RELIGIONSVIDENSKAB

Religion, køn og seksualitet

I forløbet ’Religion, køn og seksualitet i antikken’ skal vi dels se på nyere kønsforskning, dels på en række antikke tekster og billeder, hvor køn, seksualitet og religion er i fokus. Der er tale om et nyt, og tør man i denne sammenhæng sige, blomstrende felt, som i forlængelse af Foucault er blevet et selvstændigt forskningsområde inden for historisk antropologi, klassisk filologi, religionsvidenskab, kønsforskning og antikhistorie. Ud over at introducere til området er hovedformålet at vise, hvor fremmedartede og forskellige antikke køns- og seksualitetsforestillinger (og praksisser!) er fra nutiden, og subsidiært, hvordan de i kraft af deres anderledeshed kan bruges som kritisk potentiale over for nutidig vanetænkning. Det er en Märchen- gang i et fremmed Zauberland, hvor religion, køn og seksualitet er vævet ind i hinanden. Great fun and intellectually highly stimula- ting!

Valgfag A v./Anders klostergaard Petersen

Kætteri – et valgfag!

Jødedom, kristendom og islam og en lang række andre religioner er og har været præget af betydelige interne modsætninger, der bl.a. ’løses’ ved eksklusion af afvigende grupperinger, f.eks. gennem identifikationen af ’den anden’ som kætter. Målet med forløbet er at se nærmere på interne stridigheder og magtrelationer på tværs af forskellige religiøse traditioner i et historisk og sociologisk perspektiv, samt at se nærmere på forskernes rolle i identitetskampen inden for og mellem religiøse grupper.

Valgfag B v./ Marie Vejrup Nielsen, Søren Feldtfos Thomsen, samt gæsteundervisere!

Kulturpsykologi

Valgfaget handler om relationerne mellem religion, kultur, krop og psyke. Lidt tilbageblik til ’Culture and Personality’ skolen, ’The anthropology of emotions’

samt nyere ideer om sammenhæng mellem kultur og psyke - f.eks. Merlin Donald, Michael Tomasello, Roy Baumeister og Michael Cole. Dertil noget fra min egen forskning i normativ kognition. Deltagerne skal arbejde med materiale, som de udvælger fra en religion de har interesse i og som undersøges for ideer om f.eks.

person, sjæl, seksualitet, rent-urent m.v. Valgfaget er bedst egnet for dem, som har/har haft forskningshisto- rie og/eller religionspsykologi.

Valgfag A v./ Jeppe Sinding

Religion, migration og akkulturation

Religioner har altid været i forandring, men globaliseringen har skabt nye rammer for bevægelser på tværs af kulturelle og nationale græn- ser. ’Fremmede religioner’ optræder i nye kontekster, der i sig selv farves af mødet med disse. Hvad sker der med religion under migration, hvilke processer fungerer hvordan? Hvad er diaspora-religiøsitet, hvordan foregår akkulturationen, hvilke faktorer præger kultur- og re- ligionsmøder? Kan migration og akkulturation sige noget interessant nyt om religion og kultur? Seminaret introducerer forskellige aspekter af relationen mellem religion, migration og akkulturation, baseret på dels teoretisk og dels forskelligt udvalgt empirisk stof.

Valgfag B v./Jørn Borup

Den kristne kærlighedstanke - afkald eller livsopfyldelse?

En af de oftest fremsatte anklager mod kristendommen lyder, at den har et negativt forhold til krop og kærlighed, og at den prædiker afkald og ikke livsopfyldelse. Formålet med kurset er (gennem drøftelse af udvalgte tekster) at undersøge indhol- det af denne kritik og diskutere dens holdbarhed. Det udvalgte tema falder dermed ind under overskriften ’forholdet mellem kristendom og humanisme’ - et tema der fylder meget i den offentlige debat.

Valgfag 2A i Etik og Religionsfilosofi v./ Troels Nørager

UDDRAG AF VALGFAG F10 - TEOLOGI

Luther om inkarnation

Undervisningen koncentreres om inkarnatoriske temaer, der har direkte praktisk-teologiske implikationer f.eks.

inkarnationskristologi, bibeloversættelse og prædiken på folkesproget. For Luther har inkarnationsteologien meget konkrete konsekvenser: Inkarnation er ikke kun et historisk fænomen, men inkarnation finder sted, når ordet får konkret skikkelse, mund og mæle i menigheden og i samfundet. Vi skal undersøge denne tematik ud fra Luthers egne tekster, bl.a. nogle af hans prædikener og salmer. Desuden indgår der en ekskursion til Wittenberg og omegn i undervisningsforløbet. På denne måde knyttes en sammenhæng mellem Luthers teologi og tekster og hans konkrete historiske samtid og geografi. Ekskursionen vil være åben for andre studerende end deltagerne i valgfaget, men valgfagets tema sætter præmisserne for ekskursionen.

Valgfag 2A v./ Anders-Christian Jacobsen

Hvad sker der, når kristendommen møder verdens religioner?

Missionsteologien handler om, hvorledes man kan fortælle det kristne evangelium videre. Det gør den til den vigtigste teologiske disciplin, for hvis budskabet ikke fortælles videre, så hører det op! Den vigtigste teologiske disciplin er imidlertid ikke obligatorisk i det teologiske studium, men skal vælges. Derfor er den godt placeret som valgfag, hvor vi i forårsemesteret 2010 vil læse en helt ny grundbog i disciplinen Terry Muck & Frances Adeney: Christianity Encountering World Religions. The Practice of Mission in the Twenty-first Century (Baker Acedemic 2009). Det glæder jeg mig til.

Valgfag 1A v./ Viggo Mortensen

(11)

BIBLIOTEKET LÆSEPLADS PÅ BIBLIOTEKET

Pr. 1. februar 2010 fordeles læsepladserne på Biblioteket.

Pladserne tildeles for perioden 1. februar – 30. juli.

Alle studerende ved Fakultetet kan søge om en læseplads på Biblioteket, men speciale- og kandidatstuderende har fortrinsret.

Bachelorstuderende vil som udgangspunkt blive tilbudt dele-pladser.

LÆSEPLADS PÅ SPECIALEKONTOR

Pr. 1. februar 2010 fordeles et antal ledige pladser på Fakultetets specialekontorer.

Pladserne tildeles normalt for perioden 1. februar – 30. juli, men kan også søges for en anden periode af 6 måneders varighed.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2010.

Nærmere oplysninger og ansøgningsskema fås på www.teo.au.dk/bib/praktiske/studerende/laesepladser eller på Biblioteket.

(Susanne Christiansen, vær. 015).

Dannelse, pædagogik og medborgerskab

- pluralitet som teologisk og pædagogisk udfordring

Sekulariseringsteorien udgjorde efter 2. verdenskrig et fælles paradigme for næsten al humanistisk, teologisk og

samfundsvidenskabelig forskning. Gennem flere årtier blev sekularisering betragtet som en irreversibel proces. Men de senere år er dette paradigme til en vis grad gået i opløsning, hvilket kommer til udtryk i begreber som 'religionens genkomst' og 'det postsekulære samfund'. Det fælles forskningsparadigme er ikke længere, at vi bevæger os mod et stadigt mere sekulært samfund, men mod et stadigt mere multikulturelt, multietnisk og multireligiøst samfund. At vi gør det, synes nemlig at være håndfast sociologisk kendsgerning. Derimod er det ret usikkert, hvilke pædagogiske, dvs. normative svar, denne udvikling kræver. Fokus i dette modul er derfor: Pluralitet som teologisk og pædagogisk, herunder religionspædagogisk udfordring.

1. (2.2) Institutleder Jens Erik Kristensen (DPU): Religiøs myndighed og dannelse i en multireligiøs tidsalder.

2. (9.2) Prof. Ove Korsgaard (DPU): Dannelsesbegrebets historie og reaktualisering.

3. (16.2) Lektor Jørgen Huggler (DPU): Pluralisme og tolerance som pædagogisk udfordring.

4. (23.2) Lektor Peter Lodberg (TF): Pluralisme og tolerance som teologisk udfordring.

5. (2.3) Lektor Peter Lodberg (TF): Velfærdskirke, europæisk kirke og universel kirke.

6. (9.3) Prof. Ove Korsgaard (DPU): Statsborgerskab, unionsborgerskab og verdensborgerskab – en problemudredning.

7. (16.3) Lektor Johannes Nissen (TF): Religiøs og kulturel mangfoldighed som religionspædagogisk udfordring.

8. (23.3) Lektor Thomas Hoffmann (TF): Islam – statsborgerskab og medborgerskab.

9. (6.4) Prof. Ove Korsgaard (DPU): Dilemmaer vedr. forholdet mellem værdipolitik og demokrati.

10. (13.4) Lektor Kirsten M. Andersen (Via University College, Silkeborg): Den danske stats religionspolitik inden for folkeskolen.

11. (20.4) Dekan Lars Qvortrup (DPU): Religionsdidaktik i et postsekulært samfund. Religion som vidensform.

12. (27.4) Lektor Johannes Nissen (TF): Den lærende kirke.

13. (4.5) Opsamling

Målgruppe: Studerende ved TF (teologi og religionsvidenskab), studerende ved DPU og studerende ved andre fakultetet og institutioner.

Tid og sted: Tirsdage kl. 13-16 i forårssemestret 2010. Sted: Det teologiske Fakultet, Aarhus Tovholder: Johannes Nissen, TF

UDDRAG FRA SEMINARER PÅ DEN TEOLOGISKE KANDIDATUDDANNELSE

The Q-Source

Til forårssemesteret udbyder jeg et kursus om den såkaldte Q-kilde. Kurset vil foregå på engelsk, da der vil være studerende fra USA og Canada, som også vil følge kurset. Spørgmål og debat på dansk er naturligvis tilladt på kurset alligevel.

Størstedelen af den eksegetiske forskning mener, at de passager, Lukasevangeliet og Matthæusevangeliet har til fælles, som ikke gengives i Markusevangeliet, går tilbage til en ukendt kilde, som formodentlig især består af udsagn af Jesus. Denne kilde er den vigtigste kilde for den historiske Jesus sammen med Markusevangeliet, ja, måske er den endda endnu vigtigere. Den er også et vigtigt vidnesbyrd om den palæstinske kristendom fra det første århundrede efter Kristus. Vi vil på kurset diskutere det teologiske hovedindhold af Q-kilden og spørge til, hvad vi kan erfare om Jesus igennem denne.

Kandidatseminar v./ Jan Dochhorn

(12)

KONFERENCE

Din chance for at deltage i en international konference

Kirke og mission ved indgangen til det andet årti i det multireligiøse tredje årtusind

I 2010 fejrer vi hundredårsjubilæet for den store missionskonference i Edinburgh 1910. Den markerede en afgørende milepæl i den moderne missionsbevægelse og initierede det tyvende århundredes økumeniske bevægelse. De store missionsførere med John R. Mott i spidsen samledes under den kristne studenterbevægelses gamle slagord: Verdens evangelisering/kristianisering i denne generation.

Hundredårsjubilæet vil blive grundigt fejret; selvfølgelig med en konference af samme dimensioner i Edinburgh i juni 2010, men også med en række andre støre eller mindre konferencer verden over. I Danmark vil jubilæet blive markeret ved Danske Kirkedage i Viborg i Kristi Himmelfartsferien og ved Folkekirkens Missions Nyborgkonference i juni. Men den første og største markering vil ske ved en konference på Aarhus Universitet 27.-29. januar 2010

CHURCH AND MISSION IN A MULTIRELIGIOUS THIRD MILLENIUM.

Konferencen vil godt nok tage sit udgangspunkt i Edinburgh 1910, men tanken er at se fremad og analysere og overveje de aktuelle udfordringer, som kirkens mission står overfor nu og i en fremtid, der synes præget af voksende religiøs pluralisme.

Det er velbekendt, hvorledes kristen mission er kommet under anklage for at stå i ledtog med kolonialisme og imperialisme.

Kan man på den baggrund komme frem til et fornyet engagement i mission? Den religiøse pluralisme og den kristne missions prekære stilling er konferencens udgangspunkt. Når man skal reagere herpå bliver religionsteologiske spørgsmål af yderste vigtighed ligesom den praksis, der udfolder sig i interreligiøs dialog bliver central. Man har valgt at fokusere på fire områder:

• Sammenhængen mellem kirkeforståelse og mission

• Kirkelig fornyelse

• Kirken i cyberspace

• Missiologiens fremtid.

Nogle af verdens førende missionsteologer vil give møde i Århus. Højdepunkter vil være:

• Biskop Rumalshah fra Pakistan, der vil sætte fokus på kristne mindretal i muslimske lande

• Stanley Hauerwas, der ser på kirken som et alternativ fællesskab

• Friederich Graf, der lægger op til en debat om kristendommens fremtid i Europa

• Darrell Guder, der sammen med andre sætter fokus på aktuelle kirkelige fornyelsesbevægelser

• Andrew Walls, der er en af dem, der kompetent har analyseret, hvad det indebærer for kristendommens fremtid, at den er flyttet mod Syd og er under forvandling.

Der er lagt mange gode kræfter i konferencen, der forhåbentlig vil kunne blive til afgørende inspiration for det videre arbejde med mission og dialog i teori såvel som i praksis.

Tid 27.-29. januar 2010

Sted Aarhus Universitet. Det Teologiske Fakultet, Taasingegade 3, Århus C.

Program og yderligere oplysninger kan findes på konferencens webside http://www.teo.au.dk/churchandmission, hvor man også kan tilmelde sig.

Arrangør: En gruppe forskere tilknyttet Center for Samtidsreligion

Kolleger, der ønsker at deltage i hele konferencen, kan gøre det gratis, men bedes registrere sig normalt på hjemmesiden. Deadline 1/12 09.

Studerende med særlig interesse for de omhandlede emner kan efter aftale med Viggo Mortensen deltage gratis (dog ikke i måltiderne) evt. mod som stewards at være behjælpelig med praktiske ting i pauserne m.v. Tilmelding senest 5/1 10 til vm@teo.au.dk

PH.D.-FORSVAR

Offentligt forsvar af ph.d.-afhandlingen

Den nødvendige balance: En ritualteoretisk og praktisk teologisk analyse af højmessen mellem magi og symbol

v/ cand.theol. Kirstine Helboe Johansen Fredag den 27. november kl. 13.15-16.15

Auditorium 2, Bygning 1441 Det Teologiske Fakultet

(13)

FOTO | LARS SALOMONSEN

DEKANSPALTEN LEDER

Forskningsbasering

Et kernebegreb, når vi taler om undervisning og uddannelse på et universitet, er forskningsbasering. På universitet er undervisningen i de centrale fag nemlig forskningsbaseret. Det står i loven, og vi prøves af på det, når man skal vurdere kvaliteten af vores undervisning.

Forskningsbaseret undervisning vil sige, at der i det miljø, hvor undervisningen foregår, samtidig forskes. Der tænkes nyt, der skrives artikler og bøger, og på konferencer og seminarer fremlægges tanker, ideer og resultater. I ord og samtale, på skrift og i dialog stræbes efter ny og dybere erkendelse.

Det siger sig selv, at forskning koster penge. Vi får en del af pengene i form af en basisbevilling til forskning. Gennem de senere år har politikerne og regeringen meget glædeligt valgt at lade bevillin- gerne til forskning i Danmark stige. Sandt at sige er det godt nok sket gennem en

noget skæv fordeling mellem de enkelte fagområder, hvor politikerne har opprioriteret især sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Men en mindre stigning er der dog også blevet til os.

Nok så vigtigt er det dog også at bemærke den store del af forsk- ningspengene, der vindes i konkurrence. Her viser forskere ved fakultetet den ene gang efter den anden nogle flotte resultater.

Konkurrencen foregår ved, at man søger projektmidler til løn, konferencer eller bogudgivelser hos Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) eller ved en række private fonde. Her sker en skrap bedømmelse i konkurrence med andre forskere fra hele landet.

Som sagt bidrager Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og AUFF godt til forskningen, men det er også værd at bemærke bidra- gene fra de private fonde. Forskerne ved fakultetet har især held hos Carlsbergfondet og Kræftens Bekæmpelse, og senest har VELUX FONDEN søsat et flot program til støtte for humanvidenskabelig forskning. En gruppe forskere inden for feltet ’Antikken og kristendommen’ har netop modtaget besked om, at deres ansøgning om et treårigt projekt er blevet tildelt knap 5 mio. kr. Et meget tilfreds- stillende resultat.

Alt i alt henter vi ca. 10 mio. kr. hjem til forskning hvert år fra forskningsråd og fonde, og det tal er stigende. De penge bliver selvfølgelig ikke brugt til undervisning. Men de bidrager til at skabe det miljø, som rigtig universitetsundervisning skal foregå i, nemlig et levende og udviklende miljø, hvor viljen til at tænke nyt hele tiden er til stede.

cr@teo.au.dk

Hellere tyk end vantro!

En enlig, lille chefredaktør har det sværere, end man tror; man befinder sig langt mellem himmel og jord. Heldigvis befinder vi os her på FigenBla- det ikke så langt fra Theos bar, hvilket en sælsom fredag under redigering af nærværende blad, skulle vise sig ikke at være så tosset igen.

Efter en lang arbejdsdag en fredag på redaktionen havde jeg naturligvis fortjent en juleøl i Theos bar.

Her rendte jeg ind i ’De Tidehvervske Terrorister’

- en forfriskende og humoristisk gruppe teologer, der med sloganet: »Gud er stor, jeg er lille, og du er en idiot!« brølende indtog Theos bar med en målrettethed, der fik den spanske inkvisition til at ligne en flok tøsedrenge. Det tog naturligvis ikke gruppen lang tid at konkludere, at en tur med sku- rebørsten var en gemen religionsvidenskaber som mig vel forundt.

Efter et stykke tids karikeret skyttegravskrig, med udbrud rækkende fra »tykpandede teolog!« til »Hel- lere tyk end vantro!« lagde vi dog spøg til side, og bevægede os ud i egentlige diskussioner og dueller på tværs af respektive discipliner. Det var sjovt og meget udfordrende, for når man tvinges til at se sin egen position i sin modstanders skarpe kritiske lys, tvinges man naturligvis samtidig til se mere nuanceret på tingene end tidligere. Jeg tror, folk tit glemmer, at fredagsbaren kan skænke hjerneskallen ligeså mange velsignelser, som den kan skænke den forbandelser dagen efter.

I den forbindelse skal der hermed lyde en opfor- dring til ind imellem at tage en velfortjent pause i baren især i den kommende eksamenstid. Udover at være afslappende og hyggelig er baren jo et godt sted at få afprøvet sin viden sammen med sine medstuderende. Desuden ved man aldrig, hvornår man render ind i en tidehversk terrorist!

Jeg ønsker alle vores læsere god læselyst af dette semesters sidste FigenBlad og ønsker alle studerende - både tykke og vantro - en god eksamens- læsning.

- Marc Andersen

(14)

KRONIKKEN KRONIKKEN

FOTO | FOTO/MEDIEAFDELINGEN MOSGAARD

Plagiat og offerrøg

Plagiat i forbindelse med eksaminationer er ved at blive et temmelig hot emne. Studienævnet for Religionsvidenskab og Arabisk- og islamstudier har i dette semester en kampagne for at gøre de studerende og underviserne opmærksomme på problemet. Generelt har der ikke været meget interesse for emnet. Jeg har lyst til her at overveje baggrunden for, hvorfor der ikke har været en stor emsighed med hensyn til at tage emnet op.

AF HANS J. LUNDAGER JENSEN

TILLIDSKULTUR OG RESURSEHENSYN I uddannelsesverdenen hersker der generelt en tillidskultur. Undervisere går gerne ud fra to ting som en selvfølge:

at studerende ikke plagierer, og at studerende ved, hvad plagiat er. Hvis ikke der er meget tydelige spor efter det modsatte, tager man som en selvfølge, at en opgave er den studerendes eget produkt. De studerende går vel også ud fra, at deres produkter vurderes alene ud fra faglige kriterier.

Eksamenspræstationer kontrolleres derfor normalt ikke for plagiat. Under- visere vil også være utilpasse ved det.

Selve kontrollen ville være et udtryk for

en principiel mistillid, og den kan risikere at underminere den fæl- les moralske forståelse mellem studerende og bedømmere. En kontrol vil også kræve meget tid og arbejde ud over det, der allerede læg- ges i bedømmelserne.

Undervisere synes normalt, at de arbejder rigeligt allerede;

tiden kan kun tages fra undervisning eller forskning.

DON’T

IMITATE… REALLY?

Det er ikke så enkelt at afgøre, hvad der er plagiat, eller hvor- når der bør falde en sanktion. Plagiat kan forekomme i mange grader. Og til forskellige tider og i forskellige miljøer kan man have meget forskellige moralske vurderinger af, om plagiat overhovedet er en forseelse.

Originalitet er en ideologisk værdi i vestlige lande. Et trivielt virksomheds- slogan hedder »Don’t imitate, inno- vate!« Vil nogen være uenig? Ja. Mange industrier og nationer er blevet særligt produktive, fordi de netop ikke har været first movers, men ventet, til en produkttype er blevet udviklet til et be- stemt punkt. Japans industrielle mirakel efter 2. Verdenskrig skyldtes ikke, at japanerne havde opfundet fotografiap- parater, transistorer eller biler. Mange i Kina finder det ikke forkert, at andre end rige mennesker kan få et par Levi’s eller en Guccitaske. Helt bortset fra

mulige Løgstrupske argumenter her om tilværelsens indbyggede tillidsfuldhed ville konsekvent originalitet i dagligli- vet være en urealistisk energikrævende måde at leve et liv på.

Desuden kræver imitation biologisk talent noget, som formentlig har været grundlæggende for evolutionen af men- neskearten. Mennesket er før alt andet en imiterende abe (jf. så forskellige tænkere som René Girard og Merlin Donald). Al indlæring forudsætter talent for imitation. Men man må skelne imellem imitation og plagiat: Plagiat er imitation, der udgiver sig for at være originalitet.

PLAGIAT INDEN

FOR FORSKELLIGE FELTER

Imitation inden for kunst kan være en nødvendighed. ’Gode kunstnere låner, store kunstnere stjæler’, som bekendt.

Imitation eller plagiat er her et skridt på vejen, en slags råstof, der skal ende med kunstværket. Det akademiske er ikke helt forskelligt; al forskning bygger på tidligere forskning. Men hvis en studerende betragter det som helt legitimt at blokke og kopiere tekst fra internet- tet og præsentere det som ens egen tekst, så overføres dermed en indstilling fra det æstetiske felt til det akademiske felt. Og der forbliver en forskel mellem det æstetiske og det akademiske felt.

Videnskabelige udsagn skal kunne gås kritisk efter. Derfor hører referencer med til det, der gør videnskab til noget andet end kunst.

VIDENSMILJØER OG

NATURLIGE, DYNAMISKE HIERARKIER Universitetsuddannelser udgør miljøer, hvor alle, studerende og undervisere, både har deres individuelle projekter og et kollektivt projekt. Dette er bevarelse og frembringelse af viden og indsigt

(15)

KRONIKKEN

inden for et fagligt felt. Alle deltager så godt, som de kan, i dette fælles projekt, og står ved, hvor meget de bidrager med. Det giver uundgåeligt en vis hierarkisering, for nogle bidrager med mere end andre. Men hierarkiet er foranderlig over tid. Den, der har leveret mindre, kan levere mere senere, og den, der har leveret meget, kan gå i stå.

Vidensmiljøet er i den henseende ikke så forskelligt fra et fodboldhold eller et orkester. Nogle sportsfolk og musikere har bedre forudsætninger end andre, genetisk eller miljømæssigt, og nogle er på et givet tidspunkt i bedre kondition eller har øvet sig mere flittigt end andre. Den form for hierarkisering er accepteret af alle. Det er også svært at snyde med sin præstation på et fodboldhold eller i et orkester; man kan ikke lade, som om man spiller bedre, end man faktisk gør. I et uddannelses- miljø er det anderledes.

GAVEGIVNING OG OFFERRØG

Hvis man plagierer ved at overtage en andens tekst eller ide og udgive den for sin egen, bryder man med en basal moral. Det er ikke rigtigt tyveri, for tyveri er at tage noget, som tilhører en anden, for selv at besidde det, og uden at have givet en modydelse. Tekster og ideer kan overtages og kopieres, uden at ejermanden mister dem af den grund. Men man borttager alligevel ophavsmanden eller -kvinden noget ved at overtage hans eller hendes tekster og tanker uden modydelse, nemlig selve anerkendelsen af, hvem ophavsmanden er. Dermed afbryder også plagiatet de kæder af gensidige ydelser, som er grundlæggende for menneskers liv med hinanden (jf. Marcel Mauss, Gaven, 1924). Når man får noget fra en anden,

markerer man ved en eller anden ytring, at man er klar over, at det er en gave.

Når man i en opgave overtager andres tanker og ideer, er deres ophav normalt langt væk i tid og/eller rum. Derfor skriver man i sin opgave, at denne eller hin tanke, ide eller oplysning har man fra den og den, og at den kan ses på det og det sted. Referencen er den akademiske verdens sekulære svar på arkaiske religioners offerrøg.

PLAGIAT OG SELV-TERROR

Måske plagierer vi alle uden at vide det. Jeg har engang grebet mig selv i at plagiere mig selv. Da jeg var ved at skrive min disputats, vågnede jeg en morgen op med en rigtig god ide, som jeg straks skrev ind i computeren.

Senere genfandt jeg den gode ide et andet sted i mit manuskript. Jeg havde glemt, at jeg allerede havde fået den ide en gang før.

Hvordan kan man så vide, om ens gode ideer overhovedet er ens egne, eller om de kommer andre steder fra, uden at man ved det? Nogle ideer er

‘in the air’; andre får man fra venner, kolleger, studerende, ting man læser, eller man sætter to gode eller halvgode ideer sammen til en ny god ide. Igen er det akademiske ikke så langt fra det æstetiske. Hvordan kan man beskytte sig imod ens indbyggede trang til liflige hukommelsestab og manglende taknem- melighed? Deuteronomium giver svaret.

Det er lige som med Toraen: »Du skal fremsige dem, både når du er hjemme, når du er ude, når du går i seng og når du står op (!) Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte.« Skriv op, skriv ned, skriv ind, ned på papir og ind i computeren.

FigenBladet oplyser, at der for nylig er udgivet et dokument omhand- lende plagiat og snyd. Dokumen- tet er forfattet af Hans Jørgen Lundager Jensen og kan findes på www.teo.au.dk

FigenBladet anbefaler også:

www.stopplagiat.nu

(16)

ANMELDELSER

Fremmedartet fortid formidles forrygende

Det er ikke nemt at formidle viden om Dødehavsteksterne på overskuelig vis, men en ambitiøs udgivelse fra nordisk forsker- netværk løfter opgaven med bravour – redaktørarbejdet er, visse steder, lidt en anden sag.

AF ANDREAS PILEKJÆR.

Lige siden Dødehavsrullerne mellem 1947-56 blev fundet i Judæas ørken, har forskere forsøgt at få hold på teksterne, deres forfattere og disses identitet. Det har aldrig skortet på teorier, ej heller af den mere sensationelle slags, men med Dødehavsrullerne, indhold, historie og betydning, skrevet af Nordic Network in Qumran Studies´ medlemmer, har nordiske læsere nu fået en lærebog, der formidler den nyeste viden om, hvad der er blevet kaldt det vigtigste skrift- fund i det 20. århundrede.

LÆREBOG I FORMIDLING?

Udgivelsen er tænkt som en lærebog, og da lærebøger jo skal præsentere deres stof på overskuelig vis, har dette

hensyn også været i højsæ- det hér. Bogen består af fem

dele; Fundet af Dødehavs- rullerne og publiceringen

af teksterne, Qumrantek- sterne og deres omver-

den, Qumranbevægelsens identitet, Ideologi og

praksis i Qumrantek- sterne samt Dødehavs-

rullernes betydning.

Man får indtryk af en klar og hensigtsmæs- sig progression. Det akademiske niveau

til trods fortælles der ikke sjældent ud fra vinkler,

der simpelthen gør historien

spændende, og således

hører vi bl.a. i første artikel

om forskeren John Allegro (alene navnet!), der tog på skattejagt i Judæas ørken med den såkaldte Kobberrulle som kort på jagt efter skattene, beskrevet i samme rulle.

Det er redaktør Bodil Ejrnæs´ fortjene- ste, at værket fremstår så velstrukture- ret og klart, at man næsten fristes til at sige, at den også kunne være lærebog i formidling.

FINSK SKIK OG TALTVIVL

Desværre er Ejrnæs´ præstation er ikke pletfri og da pletter, som bekendt, ses tydeligst på det reneste tøj, springer en række underlige forhold stundom læse- ren i øjnene. F.eks. når Jutta Jokiranta, i sit bidrag om teksterne set ud fra en socialvidenskabelig synsvinkel, omtaler sig selv i tredje person (er det fi nsk skik eller er Jokiranta ikke forfatteren?). Det irriterer også, når Kasper Bro Larsen angiver, at jødiske zeloter holdt ud ved Masada til år 74, hvor Håkan Bengtsson

angiver 73. Årstallene står uformidlede overfor hinanden og der angives ingen diskussion, der kunne tyde på, at der i forskningen skulle være uenighed om dette, så én må jo tage fejl, tænker man. Ligeledes burde redaktøren også have omstruktureret Cecilia Wasséns bidrag, så der ikke tages hul på et nyt emne efter sammenfatningen (!).

SEKTERISME OG HEBRAISK GRAMMATIK Det ville overskride denne anmeldelses tilladte omfang betragteligt at omtale hvert enkelt bidrag. Del 2 formidler pri- mært solid, gammelkendt viden, medens f.eks. Jokirantas bidrag om teksterne set ud fra en socialvidenskabelig synsvinkel, giver spændende vinkler på sekterisme og social identitet. Et helt andet aspekt ved fundene belyses i Søren Holsts bidrag om betydningen af Dødehavsrul- lerne for forståelsen af det hebraiske sprogs udvikling, hvor fundene også har affødt nye indsigter.

Spændvidden i bidragenes vinkler vidner generelt om fundenes indfl ydelse på et væld af forskningsfelter, og man fi nder ikke bedre, dansksproget grundbog til Dødehavsrullerne, deres indhold, historie og betydning, hvor de nyeste indsigter kommer til orde, end denne bog. Måtte den blive læst af mange.

Dødehavsrullerne, indhold, historie og betydning Bodil Ejrnæs (red.),

Forlaget Anis 2009, 352 sider, 329 kr.

hensyn også været i højsæ-

det hér. Bogen består af fem dele; Fundet af Dødehavs-

rullerne og publiceringen af teksterne, Qumrantek-

sterne og deres omver- den, Qumranbevægelsens

identitet, Ideologi og praksis i Qumrantek-

sterne samt Dødehavs- rullernes betydning.

Man får indtryk af en klar og hensigtsmæs- sig progression. Det akademiske niveau

til trods fortælles der ikke sjældent ud fra vinkler,

der simpelthen

(alene navnet!), der tog på skattejagt i Judæas ørken med den såkaldte Kobberrulle som kort på jagt

(17)

ANMELDELSER

Muslingeskaller og magt

Med sin disputats A Papuan Plutocracy - Ranked Exchange on Rossel Island har antropologen John Liep udfordret traditio- nelle antagelser om reciprocitet og vist, hvordan et valutasystem kan være så meget mere og andet end et simpelt middel til at udføre hverdagens transaktioner.

AF JOHAN CHRISTIAN NORD

I øgruppen The Louisiades øst for Papua Ny Guinea ligger den lille umiddel- bart undselige ø Rossel. På denne ø har John Liep af fl ere omgange lavet feltarbejde for at undersøge, hvad der vel nok er et af de mest bemærkelses- værdige valutasystemer i den ganske verden. Liep har arbejdet med regionen det meste af sit akademiske liv, og udgivelsen af hans disputats og forsvaret af samme, der fandt sted i København den 11. september i indeværende år, markerer således en milepæl i hans akademiske liv og herudover et uund- vigeligt bidrag til den del af antropo- logien, der fortsat beskæftiger sig med oprindelige folk.

RITUAL OG SKAL

At disputatsen overhovedet har fundet vej til en anmeldelse i denne sammen- hæng skyldes, at der ikke blot er tale om et studie af et oprindeligt folk og dettes valutasystem, men, som allerede antydet, et ganske særligt valutasystem, der i anmelderens forståelse nærmer sig noget, der bærer markante ligheder med religionsvidenskabens genstand. De rosselenske ’penge’, der har form af en række særlige muslingeskaller, udmærker sig nemlig ved ikke at kunne omsættes i dagligdagens almindelige handler. Skallerne tjener først og fremmest et rituelt formål og det på en måde, hvor de i betragtelig grad infl uerer de involveredes liv på et normativt forpligtende plan.

Ved rituelle begivenheder af stor social vigtighed, paradigmatiske eksempler er død og bryllup, indgår skallerne i formaliserede transaktioner, der sikrer eller endda er grundlaget for ritualets fuldbyrdelse. Lad os eksemplifi cere.

Når en Rosseleser lider døden, søges dette, som vanligt er, imødegået ved en række rituelle foranstaltninger. Men for Rosseleserne er døden ikke noget, der forstås som en naturlig del af livet og

som følgelig anerkendes som uundgå- eligt. Ethvert dødsfald er i sig selv et udtryk for et overgreb begået via af nederdrægtig troldomskunst. De første mistænkte er altid den familie, den afdøde var gift ind i, og den afdødes blodbeslægtede kræver deres soning af misdæderne. I denne sammenhæng tjener skalpengene således til at forsone de to familier efter et dødsfald, uanset at den familie, der regnes for ansvarlig, ikke er sig bevidst om at have udført nogen form for magi.

SKALLENS MAGT

Men her nærmer vi os så det særligt pikante ved skalpengesystemet, det er nemlig ikke alle og enhver, der har adkomst til de mest magtfulde skaller, på trods af, at disse skaller indgår i centrale rituelle sam-

menhænge. Det betyder, at den, der ikke har, må adspørge den eller de, der har, og således i kraft af selve den måde, det rituelle system fungerer, ind- fanges i omfattende taknemmeligheds- og gældsrelationer til de skalbesid- dende patroner.

Lieps velunder- støttede postu- lat er i denne sammenhæng i overensstem- melse med disputatsens titel, at de rela- tioner, der udspringer af lån og transaktioner

med skalpengene,

ikke er at betragte som et udtryk for

reciprocitet, men derimod for ranked exchange; deltagerne i de komplice- rede overdragelse af skaller er ikke ligeværdige, udvekslingerne er derimod funderet på rigide magtstrukturer.

Heraf disputatsens overtitel, A Papuan Plutocracy, skallerne understøtter og skaber et plutokrati, altså en samfunds- struktur, hvor de velbemidlede hersker.

Bogen er ikke let, men timerne med læsning og de mange kander te eller kaffe er vel givet ud på et originalt og tankeprovokerende værk.

A Papuan Plutocraca

- Ranked Exchange on Rossel Island, John Liep,

Århus Universitetsforlag, 376 sider,

498 kr.

menhænge. Det betyder, at den, der ikke har, må adspørge den eller de, der har, og således i kraft af selve den måde, det rituelle system fungerer, ind- fanges i omfattende taknemmeligheds- og gældsrelationer til de skalbesid- dende patroner.

med skalpengene,

ikke er at betragte som et udtryk for