1 8 0 A n m e ld e l s e r
historie, lister over kilder og litteratur samt et kombineret sag- og navneregi
ster. D ette register er dog så m angelfuldt og tilsyneladende tilfældigt udarbej
det, at det ikke er til m egen nytte for læseren.
M a r g i t M o g e n s e n
ROBERT E G E V A N G : D E T G A M L E R Ø N N E . U d g i v e t a f N a t i o n a l m u s e e t 1 9 7 4 , 6 3 s. ill. K r . 1 8 .
ROBERT E G E V A N G : D E T G A M L E SV A N E K E . U d g i v e t a f N a t i o n a l m u s e e t 1 9 7 4 , 7 9 s . ill. K r . 2 3 .
M ange af vore købstæder rummer i høj grad bevaringsværdige kvarterer. T o af de mest velbevarede er Rønne og Svaneke på Bornholm. Med deres lave og ma
leriske bebyggelse er de perler blandt vore købstæder. D et særlige Bygningssyn under Nationalm useet har da også for længst udarbejdet bevaringsplaner for disse bornholmske byer, som er vedtaget af de kommunale myndigheder og som danner grundlag for den fortsatte bevaring og vedligeholdelse af bydelene.
En af Bygningssynets tidligere medarbejdere Robert Egevang har nu omsat de m ange indsamlede oplysninger til to nydelige og populære bøger om »Det gamle Rønne« og »Det gamle Svaneke«, som er blevet en stor succes. D e ind
ledes m ed en kort historisk gennemgang af byernes historie, hvorefter man begi
ver sig på en interessant vandring og gør holdt ved de vigtigste bygninger for at glæde sig over dem samt de ofte spændende oplysninger der knytter sig til dem.
Bogen om R ønne er den første, hvad man desværre mærker lidt ved gen
nemgangen af dem begge. D er er lidt unøjagtigheder og småfejl som f. eks. pla
ceringen af den gamle ankerplads »trindelen« ud for havnen, dateringen af R ønne Klub, som angives til 1821, m ens der står 1814 på kobberpladen på bygningen. En »lokal« betegnelse for Statsskolen som »Sportsstrømpen«, fordi en del af murværket er mønstret, har m ange rønneboere aldrig hørt. D er slut
tes nok lidt for meget ud fra de gamle bykort.
U nder gennemgangen af Amtsmandsgården Storegade 36 nævnes slet ikke, at her lå Rønnes første og eneste fajancefabrik i slutningen af 1700-årene ledet af D evenport og senere den kendte Spitz. D et giver dog kolorit på vandringen.
N år man er nået til Søndergade og glæder sig over Hovedvagten og Rønnes im ponerende gård, studser og glæder m ange sig over den særprægede nabo
ejendom i røde sten med store vinduer, krummelurer o. 1. D et er den tidli
gere rektorbolig, en karakteristisk bygning fra 1890-em e, som nok var en om tale værd.
Billederne er bortset fra det sidste fra skaderne efter bombardementet i maj 1945 alle taget af H ugo M atthissen i 1922. Forfatteren har valgt dette for at vise, hvor lidt der er forandret i de forløbne 50 år. D et er rigtigt, men billeder af andre fotografer og fra forskellig tid havde nok livet lidt op, da nogle er lidt triste og grå.
A n m e ld e l s e r
181
Bogen om Svaneke virker mere helstøbt. Her er V. Myhres og forfatterens billeder blandet m ed H. Matthissens, hvad der er en fordel. Omtalen af de enkelte bygningers historie virker mere spændende og det er lige som forfat
terens kærlighed til netop Svaneke skinner mere igennem og giver beskrivelserne liv. D er er stor forskel på de to byer. Svaneke m ed sine gamle store købmands
gårde, de snævre krogede gader som smyger sig op over klipperne og så Rønne, som efterhånden er en stor by. M ange Rønneboere vil glæde sig over betegnel
sen »en stor industriby«, m en det m å vist afhænge af m ålestokken der bruges.
D et er småting som er rettet i den anden bog.
Overordentlig m ange både bornholmere og andre glæder sig over disse bøger og det er derfor godt, at Nationalm useet vil fortsætte rækken m ed tilsvarende bøger om Ebeltoft, Helsingør m ed flere.
H e n r i k V e n s i l d
M A N G E K O M M ER TIL Å R H U S. A f K j e l d E lk je e r , I b G e j l , C h r . R . l a n s e n , B e r n h a r d t J e n s e n , P e d e r J e n s e n , E r i k K o r r J o h a n s e n , F i n n H . L a u r i d s e n , G u n n e r R a s m u s s e n , E m a n u e l S e j r . R e d . V a g n D y b d a h l . U d g i v e t v e d Å r h u s T u r i s t f o r e n i n g s 7 5 å r s j u b i læ u m a f Å r h u s B y h i s t o r i s k e U d v a l g , 1 9 7 2 . 1 5 4 s.
ill. K r . 4 6 .
En m orsom idé og en m orsom titel på den bog, hvormed Århus Turistforening markerer sit 75 års jubilæum. I stedet for at give en større samlet behandling af foreningens historie og virksomhed har man valgt at overlade ordet til en række forfattere, der i kaleidoskopiske glimt levendegør en del af de Århusbegi
venheder, der i årenes løb har været medvirkende til, at så mange kom til Århus.
Fhv. borgmester Bernhardt Jensen lægger for med et billede af det Århus, der mødte turisten omkring århundredskiftet, for derefter at præsentere byen, som den tog sig ud i 1925 og senere i 1948.
Og så tager vi på rejse gennem tiden, følger i velskrevne, fornøjelige snapshots m ange af de store arrangementer helt tilbage til forrige århundrede og oplever den kolerit og festivitas, der prægede festerne. Emnerne er delt således op:
Sport og friluftsliv (kapsejladserne på Århus Bugten, F .D .F .s Marselisborg- lejre, en Danmarksturnering i fodbold 1962), Udstillinger (diverse industri-, handels- og landboudstillinger samt Landsudstillingen 1909), Forlystelser (Olufs- markedet, Århushallen), Begivenheder (Mindeparken, J. P. Mullers Kristus- kilde ved Moesgaard), Diverse større møder, kongresser og stævner, således det store Bondestævne 1939. D erefter lidt om bygninger, der kommer til Århus, dvs. Købstadmuseet, D en gamle By, og endelig det sidste årti’s Århus Fest- og Kulturuge.
Efter læsningen af denne række små tidsbilleder kan man ikke andet end fyldes af beundring for de folk, der undfangede ideerns til disse Århusbegiven
heder og førte dem ud i livet, folk som ikke har skyet nogen anstrengelse i til-
12 Fortid og nutid
