J. S. Møller
- museumsmanden og
lægen
Af Åse Jordal-Jørgensen
Denne artikel handleromJ. S. Møller(1). Hanerisær kendtfor sinetrekul¬
turhistoriske hovedværker:»Folkedragter i Nordvestsjælland«, »Festerog højtider«og»ModerogBarn«.
FolkedragteriNordvestsjælland fra 1926,er enbeskrivelseaf dragterspe¬
cielt fraRøsnæsegneni Vestsjælland. I sammenhæng med udgivelsen af den¬
nebog, lavede hanenimponerende indsamling af folkedragter til »Kalund¬
borgogOmegns Museum«. Dobbeltværket FesterogHøjtider I-II fra 1929
og1933,er en gennemgangaf henholdsvis livetsogåretsfester. Dentager ligeledes geografisk udgangspunkt i Vestsjælland,men nævnerogså traditio¬
nerfrarestenaf landet. Endvidere har hani værketogsåforsøgt tydning af deforskellige traditioner. ModerogBarnfra 1940er enbeskrivelse af den mundtlige folketradition iforbindelse med graviditetogfødsel.
J. S. Møller blevfødt i 1865 iHedebyi nærheden af Give.Hansfuldenavn varJens Schou Christensen Møller og hanblev opkaldt efter sin moders førstemand. Hansforældre varlandmænd.
J. S. Møller fik sin skolegang i landsbyen, men præsten i sognet lagde
mærketilhansbogligeevner og gavham derfor privatundervisning. Denne undervisning gjorde det muligt for ham at gennemføre eksamensskolen,
somgavadgangtil gymnasietogmedvirkede til,athanblev student i 1884.
Udenpræstensprivatundervisning havde dette nok ikkeværetmuligt,men
samtidig medførte det, at han måtte flytte hjemmefra i en tidlig alder.
Præsten fraflyttede nemlig forældrenes sogn og han måtte flytte med præstenforatkunnefortsætte privatundervisningen.
Efter gymnasiet startede han med at studere medicin på Københavns Universitetoghan blev i 1891 læge.Derefter videreuddannedehansig ipe¬
rioden 1891-93påforskellige hospitaleroghosenpraktiserende læge. 11893 flyttede han til Kalundborg, hvor han overtog en lægepraksis og han var derefterpraktiserende læge indtil 1936, da han gik på pension. Fra 1915var han endviderekredslæge.
I 1908 blev han medstifter afMuseumsforeningen i Kalundborgog han
blev derefter valgt som formand af foreningen og leder afmuseet. Disse
hverv fortsatte han med indtil sin død i 1950, skønt han var flyttet til
Københavni1936, da hangik på pension. I København påtog han sig end¬
videre hvervetsomredaktørafSygekasseBladet.
5
J. S. Møllervarigennem hele sit livenutrolig aktiv mand,forudenathan
varlægeogmuseumsleder, havde han ogsåmangeandretillidshverv.
Desudenvarhanenmegetaktiv forfatter, der skrevom mangeforskellige
emner: Sundhed, kulturhistorie, medicin/folkemedicin, medicin/historie, fagpolitik, nekrologer, bogsamlinger, skole, selvbiografi, medicin og foto (2).
Fortiden/samtiden
Artiklen her vil behandle hovedemnetmedicin/folkemedicin. Detteemne erinteressant fordihanslægelige interesserhovedsageligterknyttettil den
modernelægevidenskab,hvor han ikke harensærligstorforståelse forden
»alternative«behandling-menshanskulturhistoriske interesser hovedsa¬
geligt erknyttet tilalmuekulturen, herunder folketroen der bl.a. omfatter kloge mænd/koner,somhan harenforståelse for. Han befinder sig altså iet dilemma, fordi han på den ene side kan acceptere den »alternative« be¬
handling i fortiden, hvor det var kloge mænd/koner, der udøvede deres kunst, menshan på den anden side ikke kan accepterenutidige »kvaksal¬
vere«. Deter denneside af J. S. Møller, der især vil blive behandlet i det følgende.
Førjeg overhovedet begynderatbeskrive dette dilemma, erderenting,
læseren børgørsig klart: J. S. Møller beskæftiger sig medutroligmangefor¬
skelligeemnerog serikke selvetformål iatbetragte det, hanbeskæftiger sig med,sometsamlet hele.Derforerdetvigtigtatkende hansteoretiske bag¬
grund, både indenfor lægevidenskabenogkulturhistorien, foratforstådet¬
tedilemma. Derernemligenklar adskillelse mellem hanslægeligeoghans
kulturhistoriskearbejde, dog med det forbehold, athanitreaf sine titler i
sit kulturhistoriske forfatterskab anvenderlægevidenskabelige forklaringer (3),menshanomvendt ikke i sit lægelige arbejde kommer med kulturhisto¬
riske forklaringer.Dette skyldesathan i sit kulturhistoriske arbejdeover¬
vejende erevolutionist. Han evolutionistiske tankegang medførte nemlig,
at det der skete i gamle dagevarforståeligt, fordi menneskeheden på det tidspunkt endnu ikkevarkommetoppåetsåhøjt kulturelt stade,somvier idag, hvorimod den »alternative« behandling, der foregik på J. S. Møllers tid, varuforståelig.
Eksempelvis skriver han iFesterogHøjtidermegetforståendeomgamle dage:
Saaledesvarder damangtogmeget,somdengamle almue havdeat tytil
i Sygdomstilfælde. Midlerne »hjalp« jo ikke altid, men det gørLægens
Kunstjo heller ikke. DererGrænser for al menneskelig Formaaen (4).
Lignendecitater vilmanaldrigkunnefindei de af hanstitler, dererskrevet
til lægekolleger eller som sundhedsoplysende artiklertil det brede publi¬
kum.
Han skriver videre, at lægebøgerne eller den kloge kone/mand var nødløsningenmangemåttetytil, da der endnuikkevarlægernok på landet
oglandbefolkningenderfor ikke kunnesøge en»rigtig« læge. Hanmenerud
fraetmedicinsksynspunkt,atbøgerneikke harhaftnogenværdi,ogatdeer et»underligt Ruskomsnusk« (5). Hanermegetforståendeoverforfortiden,
men nårEvaldTangKristensen mener,atdisse bøger kangørenytteidag,
erhan afenandenopfattelse:
Deterurigtigt,naardenenestaaendeFolkemindsamlerEvald TangKri¬
stensentror, atsenereTidersFolkemedicin indeholdermegetværdifuldt,
som Lægevidenskabenburde agtevel,men ikke agtervel. Deterligesaa urigtigt,naarhantror, atLægfolk kan havenogenGavnafdenstoreSam¬
ling LægeraadfraældreSkrifterogfra Folkemunde,somhan harudgivet
i Trykken(Gamle Raad for Sygdommehos Mennesket, Viborg 1922, s.
15). BogensBetydningervel ganskeutvivlsom,jastor,mendenligger på
et ganske andet Felt(6).
Med den sidstesætning henviser J. S.Møllertildenbetydning disse bøger
harsomkilder iforskningen affolketroen.
Dererandre end EvaldTangKristensen, dermeneratalternative sund-
hedsbehandlerekan haveetnyttigtvirke. I det følgendecitathenviser J. S.
Møller til »danske Mænd paa endog meget fremtrædende Poster«. Her
tænker han nokpålægekolleger,forsamtidig medudgivelsenaf bogen Fe¬
steroghøjtider. I, skriver han et indlæg om kiropraktorer i Ugeskrift for
Læger,hvoraf det fremgår,athanermodstanderaf,atde skal havemulig¬
hedforatfåautorisation.Hanmener,athvismanforsvarerkiropraktorer¬
ne,erdetdetsamme som atforsvare kvaksalverne.
MennårmanivoreDagekan bliveVidne til,atdanskeMænd på endog
megetfremtrædende PosterivortSamfundkangaai Breschenfor Kvak¬
salvereogkloge Koner,virker detteunægtelignogetoverraskende,tilmed
daNutidensKvaksalvere,sikkerti Modsætningtil de flesteaf Fortidens kloge Mænd og Koner, ofte ikke er i god Tro. Man skulle dog tro, at Oplysningennu var saastor, atsaadanne Forsvarere kunnevideatvirke¬
lig nyttebringendeLægebehandlingforudsætter Kendskabtil Kroppens Bygning og normale Livsfunktioner, til de af de forskellige Sygdomme
fremkaldteanatomiske og fysiologiskeForandringer i de forskellige Or¬
ganer, til Sygdomsaarsagerogtil KroppensModtagelighed for Sygdom¬
mesamttilLægemidlernes Virkemaadepaadeforskellige Organerog paa Legemeti sin Helhed (7).
J. S. Møllergørmegetudafat forsvare fortidens »fejltagelser« ud fra sin lægevidenskabelige tankegang.Hanbeskriver i ModerogBarnnogleaf dati¬
dens meget barbariske metoder ved fødsler, som ikkeforegik »normalt«.
Manbenyttede bl.a. forskellige kroge,somblevsatfast i barnets hovedog kranium, såman på den måde kunne trække barnet ud:
Men det vildejoværeuretfærdigtatbebrejde Jordemødrenei ældre Ti¬
der de voldsomme og urigtige Metoder, som de har anvendt, og som
Lægeri ældre Tiderogsaahar anvendt. Thi hvad skulde de gøre? Devid¬
steikke bedreRaad,ogatlade baade ModerogBarndø uforløst udenet sidsteForsøg, hvorgrusomtdette endmaa synes os,maattevære en svær
Beslutningat tage(8).
Menfor hamerdetvigtigtatkunne skelne mellem denvidenskabelige læge¬
kunst ogfolkemedicinen eller trolddomsmedicinen. Lægevidenskaben har
ikke altidvidst, hvad dervardet rigtige, men det vidste dennuefter J. S.
Møllers opfattelse. Derfor skulle man skelne mellem lægevidenskaben og folkemedicinen ogJ. S. Møller anvendte lægenReichborn-Kjenneruds (9)
definitionpåforskellenmellem lægekunstogfolkemedicin:
Den videnskabelige Medicin søger først at stille Diagnosen, dernæst
søgerdenat finde Sygdommens Aarsag, kan Aarsagen fjernes, vil Natu¬
rens egen Lægekraft, støttet af positive Lægeraad, gøre Resten. Trold¬
domsmedicinen søgerførstogfremmestatfinde Aarsagen,mendermed
havde man ogsaa Diagnosen, saa man ikke byggede paa Sygdommens Symptomer,ogdermedvarBehandlingen imangeTilfælde givet, daman troede,atdetsamme, som var aarsagtil Sygdommen, ogsaavildehjælpe
mod denne(10).
I dag, i 1990'erne, kalderman den tidslægevidenskabelige arbejdsmetode
for»apparatfejlmetoden«. Heri læggermandenkritik,atdatidens læger så påmennesketsom enmaskine, hvis enkelte dele kunne gå i stykker. Meto¬
den anvendesstadigi dag, dog harmanogsåøje foratdet ydremiljøog psy¬
kiske faktorer kan haveenbetydning.
Nårmanidagserpå J. S. Møllersomlæge, måmanheletiden have i bag¬
hovedet,athaner enafde»gamle« i dennyeretidslægevidenskab.Dennye tidslægevidenskab grundlagdes mellem 1850og 1900.Eksempelvis kendte
manikke før 1850 tilmikroorganismerneogvidste ikke,atdevarårsagentil
de flestesygdomme.Manvidste heller ikke, atder vedbefrugtningen både indgiken sædcelleogetæg og mantroede, at detvarsædcellen,der alene formede fostret. Indtilslutningenaf forrige århundredevargrundlagetfor lægevidenskaben Hippokrates' (ca. 460-377 f. Kr.) teoriomdefire forskelli¬
gevæsker, sommennesket bestodaf: blod, slimogsortoggul galde.
9
Mangeaf de lægevidenskabelige forklaringer, J. S. Møller bruger i sit kul¬
turhistoriske forfatterskab, skal sesmed en forståelse for den forholdsvis
korte levetid den nyere tids lægevidenskab på hans tid havde haft. Han brugtef. eks. diagnosersom»Hysteri«og»Sindssygdom«, somdengangvar
almindelige.Idagvirker disse diagnoser eller udtryk,somvi vil kalde dem,
alt for voldsommeogdeergåetind i sproget somskældsord. Diagnoserne
eksistererstadig inden for lægevidenskaben, mendererbarekommet flere underbetegnelser på sygdommene, såderforerdeto ovennævntebetegnel¬
serikke så gængse længere. Det følgende citater eteksempel på hvordan
J. S. Møllerbenytter datidens diagnoseform påfolketroen:
Nævnesmaaendnu desygelige Vrangforestillinger der hosSindssygekan give sig de mærkeligste Udtryk; endvidereerder særdeles mange Men¬
nesker, navnlig sådanne, der hører til de saakaldte degenererede Psyko¬
pather, der harenubetvingelig LystogTrangtil delsatlyve, Løgne, som de selv til sidst ofte kommer tilat tro paa,delsatlave Historier(fabulere),
delsat gøresig til Midtpunkt ienrækkeinteressanteogopsigtsvækkende Begivenheder,somde selvimereellermindre graderMestrefor. Deter oftest blandt saadannehalvabnorme,navnlig blandt hysteriske Personer,
at man maa søge Ophavet til de store »Spøgeri« affærer (de saakaldte
»Poltergeist«Fænomener,hvorafetParEksempler,ikke af destørste,er
fremdraget foran (s. 303) (11).
Lignende forklaringer kan også findes om årsagen til heksebrændingerne.
DerformenerJ.S. Møller,at deterlægevidenskabenog ikke historikerne,
der kan forklare vanviddet medatbrænde hekseafpåbålet:
Det blev den ny Tids Lægevidenskab, navnlig den, der beskæftiger sig
medNervesygdommeog Sindslidelser, der løftede Sløretogi hvert Fald nogenlundegav os Svar derpaa (12).
Enaf metoderne ved deforskellige hekseprøver bestod bl.a.iatfinde følel¬
sesløse partier af huden, og hvis de fandtes var vedkommende en heks.
Følelsesløshedpåstørreellermindre områdereriJ.S. Møllerstidsymptom på sygdommenhysteri (13). Ligeledes har han eksempler på, at sindssyge
personerkan have »seksuelt farvede, natlige Fantasier« (14)oghvis disse på hekseforfølgelsernes tid kunne tilpasses folketroen, kunne dissepersonerpå grundaf deres sindssygdomværeblevet dømtsomhekse. J. S. Møller fandt altså, at forskellige sygelige former for opførsel har været medvirkende årsagtil,atmanhartroetpå hekse, damanikke havdeenlægevidenskabelig forklaring på denne form for optrædenogderfor har forbundet den medno¬
get ondt, som så kunne passe ind i folketroen om djævlen. Hans påstand
var,atde dømte hekseofteharværetsyge ogharhaft sygdommenhysteri el¬
ler sindssygdom.
Ligeledes kantroenpåskiftinge ogsåforklares medicinsk: Hvismanfik
etbarn, derså»unormalt« ud,måttederjovære enforklaring. Damanikke
havde denlægevidenskabelige forklaring, måtte derværesketnogetmagisk
sidenensbarnikke så udsomandres børn:
3-4 egentlige Misdannelser forekommer hos hver 1000 Børn, derfødes.
Derafudgør Hareskaar alene 1 pet. De eroftest arvelige. Beretningerne
om saadanneMisdannelser har i ældre Tid oftest antaget uhyrlige, helt
fantastiskeFormer, hvorom talrige Afbildninger i ældre Litteratur tyde¬
ligt vidner (15).
Derfor har kvindenogsåskulletpassemegetpå, når hunvargravidogdette
emne erefter J. S. Møllersopfattelseetaf demestspændende områderin¬
denfor folketroen:
SvangerskabogFødsel udgøri virkelighedenetaf de allervigtigsteKapit¬
lerindenfor FolketroogFolkeskik, davi her kommer Folketsintime Sjæl
nærmere end vel paanoget andet Omraade indenfor Folkeoverleverin¬
gen(16).
Men J. S.Møllermenteikke,atdengravide kvindei samtidenvarisamme faresomføri tiden. Man havdenufundet frem tilårsagertil folketroenom¬
kring graviditeten. I 1700- og 1800-tallet henstillede man til krøblinge og
lign. ikkeatoptrædeoffentligt, daengravid kunne bliveangstvedatseved¬
kommendeogpåden måde komme tilatskadesit foster. Nu vidsteman,at det ikkekunne skade, og derfor syntes J. S. Møller det var mærkeligt, at
mankunnefindesammeargumentation hoskvindeforeningerne i 1935, når
deønskede, atkvinderskulle kunne føde inarkose. Dehavde følgende be¬
grundelsefor deres ønske:
MangenKvinde udsætter sit Helbred ved i Angst i Svangerskabsmaane-
derneattænkepaadet, dermuligvis forestaar hende under selve Fødslen;
dettegaarimangeTilfælde udoverbåde ModersogBarnsNerverog gør Kvinden mindreegnetogoplagttil Arbejdet i Hjemmet baadeførogefter
Fødslen(17).
J.S. Møller laderSundhedsstyrelsensvarepådette kravogdetvirker impli¬
cit,som om detogsåerhansegen meningom denne sag.
Detteernæppeberettiget; for Barnets Vedkommende kendermanunder ingen Omstændigheder Tilfælde, hvor den i Skrivelsen formodede Angst
har haft paaviselig Indflydelse paa Barnets Helbredstilstand, for Kvin¬
dens vedkommendevil detligeledes gælde,atSmerter vedenFødsel eller Frygtenderfor ikke medførernogensundhedsmæssig Risiko.
11
Samtiden
Ibegyndelsenaf det medicin/folkemedicinske forfatterskabvardetførstog
fremmest arkanaprodukterne (arkana er et lægemiddel, hvor det ikke er
oplyst, hvadindholdet er), der havde J. S. Møllersinteresse,ogindtil begyn¬
delsenaf 1930'ernevardethovedsageligt disse artiklerne handledeom.Det
erførst efterathan holdtop somlægei 1936,athan startede »hetzen«mod
de alternativesundhedsbehandlereogfrasammetidspunkt brugte han be¬
vidst begrebet kvaksalvereom disse.
Dervarligeledesentidsmæssig faktor,sombetingede hvilken benævnel¬
seJ. S. Møllerbrugerfor de alternative behandlere. Føri tiden,dvs.førdet
20. århundrede kaldte han behandlerne kloge koner og mænd etc; sam¬
tidens alternative behandlere kaldte han kvaksalvereogderes medicin ar¬
kana. Dererfor J. S. Møllerenvæsentligforskel, sommansomlæserikke
må overse,for hvismangørdet, forvrængermanhansforfatterskab. Des¬
foruden erhan selvmeget bevidstom hvilket medium han skriver iogtil
hvem.
Igennemhelesit virke gjorde hanenihærdig indsats foratstoppeden al¬
ternativebehandling,dvs.af behandlere udenautoriseret, lægevidenskabe¬
lig uddannelse.
J. S. Møller begynder allerede i 1902 »hetzen« mod den »alternative«
sundhedsbehandling i en artikel i Ugeskrift forLæger, hvorhan beskriver
kvaksalveriets historieogkvaksalveriets medicin, arkana. Her skelner han
ikke imellem fortidenognutiden, kun på det planathanmener,atnutidens
mennesker burde værelangt klogere end fortidens:
Jomere manfordyber sig i denne Gren af Kulturhistorien, desmerevok¬
ser ensPessimisme, hvismani forvejenerforfalden dertil, des mereta¬
berensTropaamennneskeligt Fremskridt sig, desmeresvinderensHaab
om,atDumhedogOvertronogensinde vil ophøreatregereVerden (19).
Han sammenligner videre i artiklen samtiden (1902) med slutningen af
middelalderenog menerfatisk,atmanikkeerkommetvidere. Grunden til,
at arkana stadig bliver brugt er dels, at de engang imellem virker ved et tilfælde, og dels placeboeffekten, altså troens virkning. J. S. Møller giver apotekerneoglovgivningen skylden for,atarkanaeksisterer (20). Hangen¬
nemgårendvidere lovgivningsarbejdet omkring arkana i Danmark (21)ogi
en anden artikelgennemgårhan Tysklandslovgivning påsammeområde,
ogpåpeger,attysklovgivningerbedre end dendanske, fordi denermeget
strammere (22). Derskeren lovmæssig stramning i Danmark i 1904, som medførerenforbedring,men stadigvækerlovgivningenefter J. S. Møllers mening ikke stramnok:
Overtroen, Mystiken har endnutagi Folk,mantagersørgeligt Fejl, hvis
manaf denkendsgerning,atBefolkningensgamleovertroiskeForestillin¬
gerefterhåndentabersig, mener,at Overtroeneri Aftagende. Nej! Den tagerblotnyKlæderpaa-moderne Klæder, derpassertilvorTid: den
klædersig ud som Spiritist, som Magnetisør, som »Videnskabsmand«,
som»Naturlæge« (23).
Andre artikleromemnetindeholderoplysningerom nyeprodukteraftypen arkana. J. S. Møller beskriver dem ogfraråder brugen af disse.
J. S. Møllers kritik afkvaksalvere, somhan kalder uautoriserede sund- hedsbehandlere,erligeså hårdsomkritikken mod de forskellige arkanapro¬
dukter:
Ivortciviliseredeogoplyste Landholdes OvertroogprimitiveForestil¬
lingerogFølelseroftestretgodtskjult.Mendetersaadanne, derliggertil
Grund for Tiltroen til Kvaksalvere, enten Vedkommende blot kaldes
»klog Kone«, eller han eller hun kalder sig Kiropraktiker, »Massør« eller
»Psychoanalytiker« (24).
Hanerigen utilfredsmedlovgivningenog synesikke, denerstramnokover for kvaksalverne.
Ietforedrag foryngrelæger i 1941 (25),ogienrækkeartikleri Sygekasse- Bladeti 1940og 1941 gennemgår han slavisk deforskellige behandlere, der
efter hansmening hører under betegnelsen kvaksalvere,oghanserogså på
hvilke metoder de anvender i deres behandling. De behandlere han gen¬
nemgårer: 1)kiropraktikere, 2) behandlere, der bruger religiøs påvirkning, 3) behandlere, der bruger dyrisk magnetisme, 4) behandlere, der bruger elektricitet, 5) behandlere, der bruger medicin, 6) homøopatikere, 7) na¬
turlæger, 8) behandlere, der brugermassage,badeoglys, 9)behandlere, der
helbrederbenbrud, forvridningerog sår.
I artikelserien gennemgår hanogsålægernes behandlingsmetoder forat overbevise læseren om, at det er de rigtige. Han har forud for dette også
kunnet fortælleomforskelligeretssager,de enkelte behandlere harværetin¬
volveret iog omhvordan deerblevet dømtoghvordanpatienten, der hav¬
deopsøgtenuautoriseret behandling,erkommet galtaf sted. Han forklarer endvidere, at grunden til at nogle patienter bliver helbredt hos disse be¬
handlereersuggestion.
Artiklerne fraSygekasseBladeti 1940og1941omkvaksalverefår han ud¬
givet samlet ienbogi 1942 (26). Ienafsluttende kommentar i denne, skri¬
verhan:
Denmenneskelige Taabelighedog ofte fænomenale Lettroenhederogså uudrydelig. Evig gyldig erdengamle Talemaade: »Verden vil bedrages«
13
(mundus decipi vult). Og hertil vil Kvaksalveren ofte være saare villig.
MenTalemaadens Fortsættelse: »altsaa vil den blivebedraget« (ergo de- cipatur) burde ikke lettes ved enslet Lovgivning (27).
Ogvidere:
Derfor børogsaa Kvaksalveribestemmelserne i dennugældende Lov af
14. Marts 1934snarestmuligt afløses afetabsolut Forbud medmegetal¬
vorlige Straffe for Overtrædelse heraf (28).
Normalt i sitlægevidenskabelige forfatterskab anvender han ikkeenkultur¬
historisksynsvinkel,menomvendt anvender han ofteenlægevidenskabelig synsvinkel i sit kulturhistoriske forfatterskab. Derer dogen undtagelse, i
artiklen »Magi ved Svangerskab og Fødsel« fra Ugeskrift for Læger 1939 (29). I dennemenerhan, at lægen skalsætte sig ind i »folkelig Psykologi«
(30), logik og tro. Ligeledes at folketroen ved svangerskab og fødsel har
været udbredt hos lægerne. Han illustrerer dette med en del eksempler.
Samtidig med denne artikel erhan i gangmed at skrive bogenModerog Barn, som eretkulturhistorisk værkom folketroenomkring graviditet og fødsel.Modsatfolketroenomarkanaogkvaksalvere, finder han stadig fol¬
ketroenomkring detteemneinteressantogopfordrer sine kolleger tilatind¬
samlematerialeomdet til folklorister.
De, mine Kolleger, vil afogtil have mulighed for at træffe tilsvarende [Overleveringer], de bør da nedskrive demoglade dem kommeFolklori¬
ster tilgode. Og Kendskabet til dem skulde heller ikke synes at kunne
være Lægen i hans daglige Virksomhed noget ligegyldigt. Uden dette
Kendskabvil ihvert Faldmegeti Folkemedicinenogadskilleligt i Læge¬
kunstensog i Lægevidenskabens lange Historieværegaadefuldt (31).
Hanønsker,atde skalindsamle folketroen omkring detteemnetil folklori¬
ster,ikke for at de overhovedet skal anvende rådene eller pånogen måde inddrage dem i behandlingen af patienterne, men optegne folketroen og
give denne videre til folklorister. På dette ene område accepterer J. S.
Møllerenoverbevisning hos patienterne, da den ikke kanfåen fysisk ind¬
virkningpåpatienten,menkunenpsykisk. Patienterne kan altså ikke skade sig selv vedathave dennetro,ogdererikkenogen,der kan haveenøkono¬
misk fordel af den. Det erdeteneste sted, han somlæge henvendersig til kolleger med etkulturhistorisk budskab omat indsamle folketro. Normalt
henvender hansig til sine kolleger medetbudskabomatnedkæmpefolke¬
troeninden forsundhedsbehandlingen.
DetmestspændendeiJ.S. Møllersforfatterskabogvirkeer,athandels 1)er
lægen, der skal udryddeovertro,og2)erkulturhistorikeren, der kan bruge
lægevidenskabelige forklaringer på kulturhistoriske fænomener. På dette
områdeerJ. S. Mølleren enermedsitkulturhistoriske forfatterskab. Rent
logiskmenerjeg, deterunderligt,athanikke selv harsetenmodsætning i
dette forhold. Han har i den grad adskilt samtiden fra fortiden. Han har
ikke set, at det erden sammeform for kulturhistorie, nårhanbeskæftiger sigmed samtidens kvaksalvereog fortidens kloge koner.Samtidens kvak¬
salverekritisererhan,fortidens kloge koner undskylder han. Hanslatinske ordsprog, »mundus decipi vult - ergo decipiatur« (verdenvil bedrages -
altsåvil den blivebedraget),gælder altså ikke fortiden,underforståetatde
varsådumme,atdet jo ikke kunneværeanderledes. Man kunneforsvare J.
S. Møllerssplittelsemed,athanerevolutionist.Menjegmenerikke,atman kantillægge evolutionismen den underforståethed,atmenneskersomleve¬
detidligere skulleværedumme.Derfor burde J. S. Møller nok haveindset
sitegetdilemma.Menhan harikke selvsetensammenhængimellemdisse
to typerforfatterskaber. Han har henvendt sig tilto forskellige fora. Som lægen henvender hansig til kollegerogpatienter-nogle, der harinteresse
for nutiden. Som kulturhistoriker henvender hansig til andrekulturhistori¬
kereogkulturhistorieinteresserede-nogle, der harinteresse i fortiden.
Noter:
1 Denne biografiske artikel er skrevet på basis afet cand. phil. speciale i folkloristisk.
2 Rækkefølgenerbestemt udfra mængden af publicerede titler i fagtidsskrifter ellermonogra¬
fier. 3 Fester ogHøjtider.I.-II.ogModerogBarn. 4 FesterogHøjtider.1.1929.Side 253.
5 Fester ogHøjtider. 1.1929. Side 331. 6 FesterogHøjtider.1.1929. Note 2 side 331. 7 Fe¬
sterogHøjtider. 1.1929. Side 332. 8 ModerogBarn.DanmarksFolkeminderet.48.1940.
Side 144. 9 Reichborn-Kjenneruderfødt i 1865sammeårsomJ. S. Møller, han døri 1949et årfør J. S. Møller. Detoersåsamtidige,som manoverhovedet kanvære. 10ModerogBarn.
Danmarks Folkeminder Nr. 48. 1940. Side 18. 11 Fester ogHøjtider. I. 1929. Side 436.
12 Fester og Højtider. II. 1933. Side 191. 13 Fester og Højtider. II. 1933. Side 197.
14 FesterogHøjtider. II. 1933. Side 196. 15 ModerogBarn.Danmarks Folkeminder Nr. 48.
1940. Side 34. 16 ModerogBarn.Danmarks FolkeminderNr. 48.1940. Side 12. 17 Moder ogBarn.Danmarks Folkeminder Nr. 48.1940. Side 25. 18 ModerogBarn.Danmarks Folke¬
minder Nr. 48.1940. Side 26. 19 Om arkana oghemmelige Lægemidler.UgeskriftforLæger 1902. Side 987. 20 Arkana.Archivfor PharmaciogChemi. 1902. Side 457-460. 21 Lov¬
givningsarbejdetogArkanauvæsenet. UgeskriftforLæger1903. Side 409-414. 22 Tysklands Arkanalovgivning. Ugeskrift for Lager. 1904. Side 568-574. 23 Arkanauvæsenet. Detny AarhundredeApril-September, 1904. Side 266. 24 Gammel Overtro i moderneBelysning.
UgeskriftforLager1932. Side 1257. 25 ModerneKvaksalveri.Maanedskriftfor praktiseren¬
deLager 1941. Side 426-441. 26 OmKvaksalveriogKvaksalvere. 1942. 27 OmKvaksal¬
veriogKvaksalvere. 1942. Side 120. 28 Om Kvaksalveri ogKvaksalvere. 1942. Side 128.
29 Side 819-826. 30 Udtrykket anvender hani artiklen »Magi ved SvangerskabogFødsel«
fraUgeskriftforLæger 1939.Side 819-826. 31 Magi ved SvangerskabogFødsel.Ugeskriftfor Lager1939. Side 85-826.
15
Udvalgt bibliografi
Kulturhistorie
1914: Boligskik i Kalundborgegnen i ældre Tid. Fra Holbæk Amt 1914. 76-108. (Også udgivet
somsærtryksammenmedartiklen medsammetitel fra 1915).
1915: Boligskik i Kalundborgegnen i ældre Tid. FraHolbæk Amt 1915. 5-44. (Også udgivet
somsærtryksammenmedartiklen afsammetitel fra 1914).
1915: KalundborgogOmegns Museum. Kalundborg 1915.
1919: Dr.Phil FolmerDyrlund. FraHolbæk Amt 1919. 93-103.
1919: OmKongensMøllerogOmegni gamle Dage. FraHolbæk Amt 1919.115-117.1startenaf denne artikelerderetportrætaf Karoline Graves skrevetaf JSM.
1919: Smaa Meddelelserfra KalundborgogOmegns Museum. FraHolbækAmt 1919. 104- 114.
1920: MeddelelserfraKalundborgogOmegns Museum. FraHolbæk Amt 1920. 52-77. (Også udgivetsomsærtryk).
1924: Kalundborg Kirke. FraHolbækAmt1924.128-145. (Også udgivetsomsærtryk).
1924: Oprindelsen til Ordet »Jordemor«.Tidsskrift for Jordemødre1924, 34:168-172. (Også udgivetsomsærtryk).
1926: Folkedragter i Nordvestsjælland.Danmarks Folkemindernr.34,1926.
1928: Nationalmuseet. TidsskriftforDansk Folkeoplysning 1928. 512-518.
1929: FesterogHøjtider l. Holbæk 1929.
1929: Anmeldelse: H. F.Feilberg: NachschlagerregisterzuHenning Frederik Feilberg. Udg.
af Hans Ellekilde. FFC. 1929.Danske Studier 1929. 186-187.
1930: SommeriByi Danmark. Danske Studier 1930. 97-132. (Også udgivetsomsærtryk).
1931: Folkedragteri Odsherred.Odsherred,Red.af Tage Christiansen. 3. saml. 1931. 5-8.
1931: LidtomFolkedragteri Holbæk Amt. TuristforeningenforDanmark.Årbog1931. 235- 251.(Også udgivetsomsærtryk).
1933: Foreningen Danmarks Folkeminder. BogensVerden 1933. 79-80.
1933: OmBrudestrømpebånd.Aarsberetning for KalundborgogOmegns Museum 1933. 14- 18.
1933: Egnens Folki SædogSkik. BeretningenomDet11.danske Hjemstavnsstævne iKalund¬
borg 1933. 41-54.
1933: FesterogHøjtider II. Holbæk 1933.
1933: De kulturhistoriske Museersompædagogisk Hjælpemiddel.Folkeskolen 1933. 78-82.
(Ogsåudgivetsomsærtryk).
1934: MuseumsindsamlingogFolkemindeforskning.FortidogNutid 1933. 179-185.
1934: Kalundborgog Omegns Museum. Dethist-topograjiske Værk:HolbækAmt. 1933-34.
175-182.
1936: KalundborgogOmegns Museum. En illustreret Vejledning. Kalundborg 1936.
1937: De kulturhistoriske Provinsmuseer.Politikens Kronik 30.marts1937.
1937: Diskestangen. SprogogKultur 1937. 33-55. (Også udgivetsomsærtryk).
1937: EtPolititegnsomAmulet.DanskeStudier 1937. 53-73.
1938: Trendefletninger i KalundborgogOmegns Museum. III.HaandarbejdetsFremme1938 Nr.13: 218-220.
1938: Aarsfester fra Vaar til Høst.Nordisk Kultur1938,Nr.22. 113-142.
1938: Husslangen.Festskrift tilegnet Carl Klitgaard.Jydske Samlinger 5. Række, 4. Bd. 215- 229.(Også udgivetsomsærtryk).
1939: Hjemstavnsmuseetogdets Benyttelse.Haandbog iHjemstavnsforskning. Ved Regnar Knudsen. 1939. 321-337.(Også udgivetsomsærtryk).
1939: Danske kulturhistoriske Museer. 1939. MedforfattererChr.Axel Jensen.
1940: ModerogBarn.Danmarks Folkeminder Nr. 48. 1940.
1940: Vor FrueKirke iKalundborg. FraHolbæk Amt 1940.134-162.
1941: Lindegaarden i Kalundborg, dens historie ogdens ejere. FraHolbæk Amt 1941. 37- 105.
1941: VorHjemstavn. FraHolbæk Amt 1941. 5-20.
1942: Lindegaarden iKalundborg, denshistorieogdensejere. Fra Holbæk Amt 1942. 5-84.
1943: Anmeldelse: H. P. Hansen:Kloge Folk. 1942. Ugeskrift for Læger 1943. 349-351.
1943: Om Maalen ogSignen. FraHolbækAmt 1943. 61-66.
1944: KalundborgogOmegns Museum ogdets Tilblivelse. Danmark Aargang 1944, Nr. 4:
322-328.
1946: Historisk Samfund vedenMilepæl. FraHolbækAmt1946. 189-191.
Medicin/folkemedicin
1902: Omhemmelige lægemidler (Arkana)og deres bekæmpelse. Ugeskrift forLæger1902.
985-997,1009-1023,1063-1071. (Også udgivetsomsærtryk).
1902: Diskussionsindlæg angaaende Arkana. ArchivforPharmaciogChemi 1902. 457-460.
1903: Diskussionsindlæg angaaende Arkana. Archiv for PharmaciogChemi 1903. 33-40.
1903: LovgivningsmagtenogArkanauvæsenet. Ugeskrift for Læger 1903. 409-414.
1904: Tysk Arkanalovgivning.Ugeskrift for Læger 1904. 568-574.
1904: Arkanauvæsenet.Det nyAarhundrede 1904. Nr. 1. 266-274.
1907: Denpersonlige Magnetisme.Kalundborg Dagblad 21.6.1907.
1920: EtnytArkanum.Ugeskrift for Læger 1920.1591-1592, 30-32.
1927: Et Arkanum.Ugeskrift forLæger 1927. 304-305.
1932: Gammel Overtro i moderneBelysning. Ugeskrift for Læger 1932.1257. Også udgivet i Sygeplejen 1933, 24: 17-24.
1940: Om Kvaksalveri ogKvaksalvere. I-VII.SygekasseBladet 1940,nr.6-12.
1941: Om KvaksalveriogKvaksalvere. VIII-XVII.SygekasseBladet 1941,nr.1-11.
1941: Moderne Kvaksalveri.Maanedskrift for praktiserende Læger 1941. 426-441. (Også ud¬
givetsomsærtryk 1942).
1942: KvaksalveriogKvaksalvere. Artiklerne afsamme navn erblevetudgivet samlet. 1942.
SygekasseBladet 1942,nr.6.
1942: TroenpaaKvaksalverensEvner.SygekasseBladet 1942,nr.8.
1944: Læge Hindhede optræder som Talsmand for Kvaksalver. SygekasseBladet1944, nr.
11.
1944: Efterskrift tiletindlæg af M. Hindhede. SygekasseBladet 1944,nr.12.
Summary
J. S. Møller-
Physician and Museologist
J. S. Møller livedfrom 1865to1950. A medical doctorby profession he simultaneouslypur- sued his vivid interest in culturalhistory. Hewas oneof the founding fathers of Kalundborg County Museum (KalundborgogOmegnsMuseum) justashewasactively engaged in the work of several cultural associations.
One of thesubjects he treated fromahistoricalaswellasmedical pointof viewwasalterna¬
tive medicine. In hiscapacityas ahistorian dealing with cultural traditions of thepastheex¬
pressedgreatsympathy for thetreatmentsadminstered by unqualified practitioners in bygone days;hisargumentbeing their lack of knowledge. They preceded the breakthrough of modem medicine.However,in hisownmedical practice hewasstaunchly opposedtocontemporary practitioners ofanalternativenature.Hewasin faet strongly infavorof prohibiting by law all forms oftreatmentoutside the confines of traditionalmedicine; he found themtobe wholly unjustified andmoreoften thannot:plain fraud. He managedtoreconcile hisacceptanceof complementarytreatmentsin thepastwith his oppositionto contemporaryalternativesto tra¬
ditional medicinethrough the idea of evolution. HisargumentwasthatDenmark hadnow reachedacultural andscientific level where suchpracticeswere nolongeracceptable. Inno waydid heseehisowndilemma.
