• Ingen resultater fundet

hjerte, lunge ogkarsygdommeknælidelser og øvrigebevægelseshæmmendelidelserkroniske smerter -diffuse smerterkræftlidelser i led og musklermave-, lever- nyre- ogfordøjelseslidelserpsykiske lidelserryg og nakkelidelserandet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "hjerte, lunge ogkarsygdommeknælidelser og øvrigebevægelseshæmmendelidelserkroniske smerter -diffuse smerterkræftlidelser i led og musklermave-, lever- nyre- ogfordøjelseslidelserpsykiske lidelserryg og nakkelidelserandet"

Copied!
18
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Projekt

Aktive – hurtigere tilbage

17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

(2)

Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj (ca.

200 borgere) var omfattet af følgende aktiviteter:

• Ugentlig kontaktsamtale i sygemeldingsperioden – max. 4 måneder

• 10 timers aktivering pr. uge Det aktive tilbud kunne være:

• Delvis raskmelding

• Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud

• Forebyggende og afklarende enkeltstående tilbud fx fysisk træning, kostvejledning, psykologhjælp mm.

Rammerne for projektet

(3)

mbs 19. maj 2010

Holdninger – skal sygemeldte have ”fred” - Hvordan imødegår vi modstand?

- de politiske vinde

- sagsbehandlernes og kursusledernes holdninger - samarbejdspartnernes holdninger

- borgernes, familiernes og netværks holdninger

Sammensætning af tilbud, der støtter sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet?

- samarbejdspartnere og forventningsafstemning

- meningsfyldte tilbud til personer, der skal tilbage til deres arbejdsgiver - motivationsarbejdet

- fremdrift – arbejde med mål

Helbredsmæssige uafklarede borgere?

- hvor meget lægelig afklaring er nødvendigt

- kan borgeren raskmeldes inden der er sket en lægelig afklaring?

- hvordan tackler vi samarbejdet med arbejdsgiver ved arbejdsfastholdelse?

Overvejelser og opmærksomhedspunkter

(4)

Modstand er naturligt, når andre blander sig i vores livsførelse.

Ethvert forsøg på at overtale eller presse en borger til adfærdsændringer avler modstand.

Empowerment:

•Opgaven er at stimulere borgeren til at finde løsninger på sine problemer

•Undgå gode råd om, hvad der er godt for borgeren, men giv evt. råd om, hvordan han/hun kan nå sine mål

(OBS: vi har et fælles mål, at borgeren bliver rask og i arbejde)

Overvejelser og opmærksomhedspunkter

(5)

mbs 19. maj 2010

Årsag til sygemelding i deltagergruppen

4,8%

18,3%

1,2% 1,0%

4,8% 3,0%

34,8%

17,6%

14,6%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

40,0%

hjerte, lunge og karsygdomme knælidelser og øvrige begelseshæmmende lidelser kroniske smerter - diffuse smerter kræft lidelser i led og muskler mave-, lever- nyre- og fordøjelseslidelser psykiske lidelser ryg og nakkelidelser andet

(6)

Faktorer, der har betydning for om belastninger resulterer i sygdom eller fravær

Arbejdsmarkedet/Arb.pladsen

Ansvar

Arbejdspres

Indflydelse

Muligheder

Indhold

Samvær

Fysiske påvirkninger

Kemiske påvirkninger

Psykisk arbejdsmiljø

Arb.pladsen/Behandlingssystemet

Kendskab til mulig-

heder for arbejdsfastholdelse

Viden om fraværets

betydning for arb.fastholdelse

Viden om at arbejde

i sig selv kan have en gavnlig virkning for helbredelse

Den enkeltes ressourcer

12 elementer fra ressourceprofilen

Smertehåndtering

Viden

Normer

Kultur

Lovgivning

Konjunkturer

Netværks syn på fravær

Reaktioner væk fra arbejdsmarkedet

Fravær

Krise

Utryghed/frygt

Manglende motivation

Obstruktion

Misbrug

Selvdestruktiv adfærd

Mistet selvtillid/

selvværd

Manglende overblik

(7)

mbs 19. maj 2010

Planen for tilrettelæggelse af tilbud

Tilbud tilrettelægges individuelt mhp. at nedbryde faktorer/barrierer, der trækker væk fra arbejdsmarkedet og sker i tæt samarbejde med borgeren og ud fra borgerens ressourcer og behov. Borgerens plan er evalueret hver uge og ændret i forhold til behov.

Vi vil arbejde procesorienteret ud fra Empowerment. Med værdsættende samtaler, vil vi give borgerne den viden, muligheder og de værktøjer, der gør dem i stand til at

handle og vende tilbage til arbejdsmarkedet ud fra positiv læring.

Fokus i tilbud vil bygge på vækst i erkendelse, indsigt, selvforståelse og handling.

Vi arbejder ud fra, at fysisk aktivitet giver energi, overskud samt velvære og i sig selv kan bidrage til, at borgere med fysiske og psykiske problemer hurtigere kan starte i job.

Tid

Delvis rask Raskmelding

(8)

Arbejdsfastholdelse

For alle borgere der fortsat har en arbejdsgiver (også selv om de er blevet opsagt) skal der undersøges muligheder for tilbagevenden til nuværende arbejde eller andet arbejde i virksomheden.

Kursusleder laver en aftale med borgeren om en rundbordssamtale hos

arbejdsgiveren. Denne samtale iværksættes straks og foreligger så hurtigt som arbejdsgiveren kan finde tid i kalenderen.

Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende

tilbage til arbejdet eller evt. kan afprøves eller starte op i en anden afdeling. Der skal i samtalen udarbejdes en fastholdelsesplan.

Vejledning til arbejdsgivere og medarbejdere om, hvilke muligheder loven om helbredsoplysninger giver for at tale om sygdommen og muligheden for at komme tilbage til arbejdet.

Plan for arbejdsfastholdelse

(9)

Greves basispakke er:

• Jobcoach kursus – 2 x 3 timer om ugen

• Sundhedsfremmende træning – 4 timer om ugen

• Individuel samtale hos JAT

• Virksomhedspraktik

Hvis arbejdet genoptages med mindst 10 timer om ugen bortfalder de to førstnævnte aktiviteter.

Bliver borgeren ikke parat til arbejdsmarkedet i løbet af de 12 uger, vil

borgeren i samarbejde med sin rådgiver få lagt en plan for det efterfølgende aktive tilbud.

Indhold i JAT-kurset

mbs 19. maj 2010

(10)

Eks. på metoder til afdækning af barrierer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet

• Procesorienterede individuelle samtaler

• Spørgeskemaer i forhold til trivsel og muligheder på arbejdspladsen

• Spørgeskemaer i forhold til helbred. Afdække borgerens viden om hans sygdom, behandlere, hvem siger hvad, kendskab til muligheder

• Procesorienterede individuelle opgaver

• Procesorienterede gruppeøvelser

• Aktiv deltagelse

• Ærlige og konstruktive tilbagemeldinger

• Ansvaret er borgerens. Vi giver viden og værktøjer – de træder selv i pedalerne Vi forventningsafstemte med den enkelte og indgik en psykologisk kontrakt

(11)

mbs 19. maj 2010

Greve

Deltagergruppen/Kontrolgruppen

188 / 180

Raskmeldte

137 / 97

73 % / 53 %

Delvis raskmeldt i perioden

59 / 32

31 % / 18 % Projektresultater

3 borgere er stoppet for manglende medvirken – alle fordi de ikke er mødt op til 1. gangsamtalen

(12)

Tilbagefald – opfølgning 8.oktober 2009

Af de 137 raskmeldte borgere har 10 været sygemeldt efterfølgende.

6 sygemeldt fra a-kassen mellem 1 og 4 uger. Alle raskmeldt inden samtale.

1 sygemeldt fra a-kasse i 4 uger. Var til samtale og syg af anden årsag.

1 borger – vendt i døren

2 borgere fortsat sygemeldt (alvorlige psykiske lidelse)

(13)

mbs 19. maj 2010

Lokale mål og resultater

Mål 1: En stigning i antallet af delvist raskmeldte med 25% i 2009

Resultat 1. jan -14. august 2009: 72% flere delvist raskmeldte blandt deltagergruppen i forhold til kontrolgruppen

Mål 2: Den gennemsnitlige sygedagpengeperiode er 20 % kortere for deltagergruppen end for kontrolgruppen

Resultat 1. jan -14. august 2009: disse tal kan ikke trækkes endnu, men vi kan se, at der er 36% flere raskmeldte i deltagergruppen end i

kontrolgruppen.

Mål 3: Antallet af sygedagpengemodtagere, der deltager i aktive tilbud, er større end i kontrolgruppen

Resultat 1. jan -14. august 2009: 50% flere i deltagergruppen deltager i aktive tilbud

Lokale mål og resultater

(14)

Evaluering

• Vi har haft ugentlige sparringsmøder om indsatsen over for den enkelte borgere.

• Vi har løbende ved de ugentlige samtaler spurgt ind til borgerens oplevelse af planen og forløbet.

Vi har ved projektets afslutning evalueret på:

• hver enkelt borgers forløb – hvad gik godt og hvor kan vi blive bedre? Hvad har vi lært?

• effekten af de forskellige tilbud fra aktører/behandlere, herunder vores egen kursusindsats samt de individuelle samtaler.

• arbejdsfastholdelsesdelen – borgerens inddragelse, kontakten

til arbejdsgiveren og herunder råd og vejledning samt løsningsforslag.

(15)

mbs 19. maj 2010

Den tidlige kontakt med arbejdsgiver og delvis raskmelding har stor betydning for tilbagevenden til arbejdspladsen og varighedens længde.

Tæt samarbejde med eksterne behandlere og aktører er guld værd.

Tæt samarbejde internt mellem myndighedsperson, virksomhedskonsulent, lægekonsulent og kursusleder.

Den tætte borgerkontakt på motivationskurset Jobcoach i sammenhæng med de ugentlige individuelle samtaler, hvor der lægges en plan for opgaver den enkelte og evt. kursusleder skal løse inden næste møde.

Dette for at sikre fremdrift i processen.

Aktivitet og fysisk træning bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet uanset om det drejer sig om fysiske eller psykiske helbredsmæssige gener.

Væsentlig hurtigere afklaring, så borgeren kommer videre til revalidering, fleksjob eller pension.

Læring – hvad virker?

(16)

Læring – udviklingsområder

• Vi kan blive bedre til at håndtere og udfordre borgere med stress og depressioner. Her kan vi godt blive usikre.

• Vi kan blive bedre til at rådgive og vejlede arbejdsgivere om arbejdsfastholdelse i forbindelse med stress og depression.

• De ”pæne veltalende” borgere – vær’ obs. på at de også udfordres

• Vi kan blive endnu bedre til at fastholde fokus på det fremadrettede jobmæssige, coachende, anerkendende og motiverende.

Det vi taler om og spørger til, bliver det, der er i fokus.

(17)

mbs 19. maj 2010

Forankring

• Jobcenter Greve opruster til en tidlig og aktiv indsats over for alle sygemeldte.

• Et særligt fastholdelsesteam med rådgivere, virksomheds- konsulenter og kursusledere skal sikre en aktiv indsats og arbejdsfastholdelse de første 26 uger ud fra de positive erfaringer og den læring, vi har opnået i projektet.

• Faste møder og sparring med behandlere om plan for borgerne, så vi hele tiden trækker i samme retning.

• Der er udarbejdet handleplaner på de områder, hvor vi ønsker at blive endnu bedre.

(18)

Spørgsmål?

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

En person kan optræde i flere diagnosegrupper, hvorfor antallet af kontakter ikke summer til kategorien ”Samlet gruppe”, der angiver antallet af kontakter for personer i mindst én

Relevans: Hvordan kan daglig fysisk aktivitet og motorisk træning have en betydning for akademiske skolepræstationer?.. Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet

Der har været en stigende fokus på forholdet mellem fysisk inakti- vitet og forekomst samt forløb af kronisk sygdom. Dokumentation for en mekanistisk, kausal sammenhæng forefindes

Undersøgelser fra USA viser, at børn og unge, der har nem adgang til områder med mulighed for fysisk aktivitet i deres nærmiljø i højere grad er fysisk aktive end dem, der ikke

o Fysisk aktivitet / træning / idrætsdeltagelse afgørende for fuld rehabilitering af handicappede / kronisk syge. o Træning / fysisk aktivitet / idrætsdeltagelse skal fremmes på

For at bevare glæden ved sund kost og et højt aktivitetsniveau, skal både kosten og den fysiske aktivitet være praktisk og af høj personlig kvalitet.. Kvalitet for den enkelte

sen, hvor bogen blev trykt.. Hvem der har tilrettelagt det smukke værk er mig ikke bekendt, men man tager vist ikke meget fejl, om ikke Kyster selv har haft en

al (Cleland et al., 2008) ser på sammenhængen mellem den tid, børn bruger udendørs, og deres fysiske aktivitetsniveau, og finder, at 10-12-årige, der er forholdsvis meget ude, er