Råvarekvalitet
Foderets indflydelse på råvarekvaliteten hos slagtesvin 2»
The influence offeeds on meat qua,iry or growing pigs 2,
Linoieic add/linolenic aod and sunflower seed.
/W s t ^
Isterballe og Arne Madsen tensen, Camilla Bejerholm la Barton
685 Beretning Foulum 1990
S T A T E I V S Si4 tJJ^^f^lj- F o u l u m , P o s t b o k s hX30 T j e l e Felt.: 86 65 25 90
Statens Husdyrbrugsforsøg, oprettet 1883, er en institution under Landbrugs- ministeriet.
Institutionens mål er gennem forskning vedrørende avl, ernæring og miljø m.v.
at øge den biologiske viden på husdyrbrugsområdet samt at udvikle nye meto- der og ny teknik til f r e m m e af dansk husdyrbrug.
Forskningen finansieres over statsbudgettet suppleret med bevillinger fra stats- lige og private fonde og landbrugets organisationer. Institutionen består af føl- gende afdelinger:
Dyrefysiologi og biokemi Forsøg med fjerkræ og kaniner Forsøg med kvæg og får Forsøg med pelsdyr
Forsøg med svin og heste Landbrugsdrift Administration
NATIONAL INSTITUTE OF A N I M A L SCIENCE
Foil I u m, Postboks 39, 8830 T j e l e , D e n m a r k T e l e p h o n e : + 4 5 86 65 25 00
The National Institute of Animal Science was founded 1883 and is a governmen- tal research institute under the Ministry of Agriculture.
The aim of the institute is to investigate genetical, nutritional and environmen- tal factors in farm animal production and to develop new methods and technolo- gy for the promotion of animal husbandry in D e n m a r k .
The institute is financed by the State budget supplemented by grants from governmental, agricultural and private foundations.
The institute consists of the following departments:
Animal Physiology and Biochemistry Research in Cattle and Sheep Research in Pigs and Horses Administration
Research in Poultry and Rabbits Research in Fur Animals Farm Management
ISSN 0105-6883
Statens Husdyrbrugsforsøg
Report from the National Institute of Animal Science, Denmark
Richard Østerballe og Arne Madsen Afdelingen for Forsøg med Svin og Heste
H. P. Mortensen, Camilla Bcjerholm og Patricia Barton Slagteriernes Forskningsinstitut
Foderets indflydelse på
råvarekvaliteten hos slagtesvin 2.
Linolsyre/linolensyre og solsikkefrø
The influence of feeds on meat quality of growing pigs 2.
Linoleic acid/linolenic acid and sunflower seed.
With English summary and subtitles
Manuskriptet afleveret november 1990
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag.
Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg C.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1990
FORORD
Kravene til råvarekvaliteten hos slagtesvin er blevet aktuelt i de senere år. Mange forhold har imidlertid indflydelse herpå. Ved hjælp af en speciel bevilling fra Landbrugsministeriet er der i 1988 iværksat en større systematisk undersøgelse over foderets indflydelse på råvarekvaliteten. Resultaterne fra de fem første forsøg er publiceret i 673 Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
Nærværende beretning omfatter de to næste forsøg i denne serie«
Undersøgelserne foretages i snævert samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) i Roskilde« Fodringsforsøgene udføres dels på svineforsøgsstationen Sjælland II, Roskilde, der ejes af Danske Slagterier, dels ved Statens Husdyrbrugsforsøg i Foulum. Efter slagtning udtages forskellige prøver på slagtekroppen, som SF undersøger for en række vigtige kvalitetsegenskaber.
Aage Søgaard har assisteret ved databehandlingen, der er foregået på Danmarks EDB Center for forskning og uddannelse, UNI•C, Lyngby.
Manuskriptet er renskrevet af Tove Børsting.
Foulum, november 1990 Henning Staun
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
F O R O R D .. . . . . . 3
S A M M E N D R A G . . . . 6
S U M M A R Y .
1 . I N D L E D N I N G . 8
2. M A T E R I A L E R O G M E T O D E R . . . 9
2.1 F o r s ø g s p l a n og m e t o d i k 9 2.2 F o d e r s t o f f e r n e s k e m i s k e s a m m e n s æ t n i n g ...9
2.3 F o d e r b l a n d i n g e r n e s s a m m e n s æ t n i n g . . . 11
2 . 4 S t a t i s t i s k a n a l y s e 14
2.5 R å v a r e k v a l i t e t . 14 2.5.1 P r ø v e u d t a g n i n g . . . 14
2.5.2 F e d t s y r e s a m m e n s æ t n i n g og jodtal i r y g s p æ k . . 1 5
2.5.3 S k a t o l i r y g s p æ k 15 2 . 5 . 4 S o n d e t a l og p H 2 - v æ r d i e r. . . ....16
2.5.5 S a f t b i n d e e v n e . . . 17
2.5.6 F e d t i n d h o l d . .17 2.5.7 P r o t e i n i n d h o l d . 17 2 . 5 . 8 P i g m e n t i n d h o l d . . . 17
2.5.9 S m a g s b e d ø m m e I s e. . . 1 8
3. L I N O L S Y R E / L I N O L E N S Y R E (Sv. 7 0 9 ) ... 19
3 .1 R e s u l t a t e r 19 3.1.1 T i l v æ k s t , f o d e r f o r b r u g og s l a g t e k v a l i t e t . . . 1 9
3.1.2 R å v a r e k v a l i t e t . ... 21
3. 2 D i s k u s s i o n 25 3.2.1 T i l v æ k s t , f o d e r f o r b r u g og s l a g t e k v a l i t e t . . . 2 5
3.2.2 R å v a r e k v a l i t e t 27
4 . S O L S I K K E F R Ø (Sv. 7 1 5 ) 3 0 4.1 R e s u l t a t e r ... 30
4 . 1 . 1 T i l v æ k s t , f o d e r f o r b r u g og s l a g t e k v a l i t e t . . . 30 4 . 1 . 2 R å v a r e k v a l i t e t . . . . .'32
4 . 2 D i s k u s s i o n . . . 3 5 4 . 2 . 1 T i l v æ k s t , f o d e r f o r b r u g og s l a g t e k v a l i t e t . . . 35
4 . 2 . 2 R å v a r e k v a l i t e t . . . . . . 36
5. D I S K U S S I O N A F F O D E R F E D T E T S I N D F L Y D E L S E P A F E D T D E P O N E R I N G . 3 9 5.1 F e d t s y r e s a m m e n s æ t n i n g i r y g s p æ k . . . 39
5.2 I n t r a m u s k u l æ r t fedt. . 48
6. K O N K L U S I O N . . ... 52
7• L I T T E R A T U R • ^
6
SAMMENDRAG
Der er udført to forsøg for at belyse foderets indflydelse på slagtesvins tilvækst, foderforbrug, kødindhold og råvarekvalitet.
Sogrise og galte blev fodret individuelt efter samme daglige energinorm i perioden 20-100 kg. De anvendte foderblandinger indeholdt så vidt muligt normale mængder fordøjelige aminosyrer, mineraler og vitaminer. Dagen efter slagtning blev der målt kødkvalitet {sondetal og p H 2 ) samt udtaget prøver til analyse af:
saftbindeevne, fedt-, protein- og pigmentindhold. Rygspækket blev analyseret for fedtsyresammensætning og skatolindhold. Endvidere blev spisekvaliteten af bacon vurderet af et smagshold.
I et 2X3 faktorielt forsøg blev et grundfoder af sojaskrå og byg tilsat 6 pet. fedt med varierende fedtsyresammensætning. 15 og 31 pet. linolsyre blev kombineret med 1,5, 3,7 og 6,0 pet. linolen- syre. Forsøgsbetingelserne påvirkede kun produktionsresultaterne i meget begrænset omfang. Ved høje koncentrationer af polyumættede fedtsyrer kunne der konstateres et fald i kødprocenten hos galte.
Kun få råvarekvalitetsegenskaber blev påvirket. Med stigende
mængder linol- og linolensyre i foderet var der et stigende indhold af polyumættede fedtsyrer i rygspæk, og ved det største indhold af polyumættede fedtsyrer i foderet var indholdet af intramuskulært fedt forøget. Smagskaraktererne var ikke påvirket af fodringen.
I det andet forsøg blev sojaskrå og byg erstattet med 4, 8 og 12 pet. solsikkefrø. Hverken produktionsresultaterne eller råvarekva- liteten, med undtagelse af fedtsyresammensætningen i rygspæk, var signifikant påvirket af fodringen. Det gennemsnitlige jodtal i ryg- spæk var for højt allerede ved 4 pet. solsikkefrø i foderet.
Resultaterne fra disse to forsøg er sammenholdt med resultater fra tidligere publicerede danske forsøg, og foderfedtets indflydelse på fedtsyresammensætningen i rygspæk og intramuskulært fedt er disku- teret .
Two experiments were carried out in oraer to investigate the
influence of feed on growth, feed efficiency, lean content' and meat quality of growing pigs. The pigs were fed individually according to the same net energy level during the growth period 20-100 kg.
The feed mixtures used contained, as far as possible, normal amounts of digestible amino acids, minerals and vitamins. After slaughter, meat samples were analyzed for: Probe value, » water holding capacity, intramuscular fat content, protein and pigment content. Fatty acid composition and skatole content were analyzed in backfat samples. Furthermore bacon quality was evaluated by a taste panel.
In a 2X3 factorial experiment, 6 percent fat with varying fatty acid composition, was added to a basal diet of soybean meal and barley. 15 and 31 percent linoleic acid were combined with 1.5, 3.7 and 6.0 percent linolenic acid. The experimental conditions only influenced the product ion results to a limited degree. At high concentrations of polyunsaturated fatty acids, a decrease in the meat percentage of castrates was observed. Few meat quality traits were influenced. With increasing levels of linoleic and linolenic acid in the feed, the backfat content of polyunsaturated fatty acids increased and at the highest level the intramuscular fat content increased. Taste panel scores were not affected.
In the second experiment soybean meal and barley were replaced by 4, 8 and 12 percent sunflower seeds. "Neither the production results nor the meat quality, except back fat fatty acid composition, were significantly influenced by the feed. The average iodine value in back fat was too high even with 4 percent sunflower seeds included in the feed.
The results from these two experiments are compared with results from previously published Danish experiments, and the influence of feedfat on backfat fatty acid composition and intramuscular fat content are discussed.
8
1. I N D L E D N I N G
D e n n e b e r e t n i n g o m h a n d l e r to f o r s ø g fra en f o r s ø g s r æ k k e t i l b e l y s - n i n g af s p ø r g s m å l v e r ø r e n d e f o d e r e t s i n d f l y d e l s e p å r å v a r e k v a l i t e - t e n . R e s u l t a t e t af d e f ø r s t e fem f o r s ø g er p u b l i c e r e t i 6 7 3 . B e r e t - n i n g fra SH. D e t f r e m g å r b l . a . h e r a f , at f e d t e t i f o r s k e l l i g e fo- d e r m i d l e r h a r stor i n d f l y d e l s e p å det a f l e j r e d e fedts s a m m e n s æ t n i n g og d e r m e d p å r å v a r e k v a l i t e t e n . D e l a n g k æ d e d e p o l y u m æ t t e d e f e d t s y r e r l i n o l - og l i n o l e n s y r e er s p e c i e l t i n t e r e s s a n t e , da de b å d e h a r v i g - t i g e f y s i o l o g i s k e e g e n s k a b e r og stor indf1 yde1 se p å f e d t d e p o t e r n e h o s g r i s e . D e t e s s e n t i e l l e b e h o v for l i n o l s y r e er u n d e r s ø g t af C h r i s t e n s e n ( 1 9 8 5 ), og T i n o c o ( 1 9 8 2 ) h a r b e s k r e v e t linol e n s y r e n s b e t y d n i n g .
L i n o l - og l i n o l e n s y r e er de b a s a l e f e d t s y r e r i de s å k a l d t e n - 6 og n - 3 f e d t s y r e f a m i l i e r . I de s e n e r e år h a r det v i s t sig, at u n d e r n o r m a l e o m s t æ n d i g h e d e r , når b e h o v e t for d i s s e f e d t s y r e r er d æ k k e t , er f o r h o l d e t i m e l l e m n-6 og n - 3 f e d t s y r e r af stor b e t y d n i n g for d e r e s f y s i o l o g i s k e effekt ( K i n s e l l a et a l . , 1 9 9 0 ) . For at u n d e r s ø g e om f e d t s y r e s a m m e n s æ t n i n g e n i f o d e r e t h a r i n d f l y d e l s e p å f o r s k e l l i g e r å v a r e k v a 1 i t e t s p a r a m e t r e h o s s l a g t e s v i n , b l e v d e r u d f ø r t et f o d - r i n g s f o r s ø g (Sv. 7 0 9 ) med k o n s t a n t i n d h o l d af p r o t e i n og fedt, men med v a r i e r e n d e f e d t s y r e s a m m e n s æ t n i n g . V e d at ti I s æ t t e et g r u n d f o d e r 6 p e t . fedt fra f o r s k e l 1 i g e f e d t k i l d e r , b l e v 15 og 30 p e t . l i n o l s y - re k o m b i n e r e t m e d 2, 4 og 6 p e t . l i n o l e n s y r e .
E n d v i d e r e b l e v der u d f ø r t et f o r s ø g {Sv. 7 1 5 ) , h v o r 4, 8, og 12 p e t . s o l s i k k e f r ø e r s t a t t e d e b y g og s o j a s k r å . U d e n l a n d s k e f o r s ø g h a r v i s t , at d i s s e p r o t e i n r i g e og o l i e h o l d i g e frø er a n v e n d e l i g e som a l t e r n a t i v foder i s v i n e p r o d u k t ionen ( M a r c h e l l o et a l . , 1 9 8 4 , H a r t m a n et a l . , 1985 , W a h l s t r o m , 1985 ) .
D a f o r m å l e t m e d d e to u d f ø r t e f o r s ø g h a r v æ r e t at b e l y s e f o d e r e t s i n d f l y d e l s e p å r å v a r e k val i t e t e n , h a r gr i s e n e fået s a m m e d a g l i g e f o d e r m æ n g d e ved s a m m e v æ g t , 1 i g e s o m det er t i l s t r æ b t , at de h a r fået n o r m a l e m æ n g d e r af a m i n o s y r e r , m i n e r a l e r og v i t a m i n e r .
2 . M A T E R I A L E R O G M E T O D E R
2 . 1 F o r s ø g s p l a n o g m e t o d i k
Der er u d f ø r t 2 forsøg (Sv. 709 og 715). S v . 709 er et f a k t o r i e l t forsøg med 2 n i v e a u e r af l i n o l s y r e (15 og 31 p e t . af totalfedt)»
k o m b i n e r e t m e d 3 niveauer af l i n o l e n s y r e (1,5, 3 , 7 og 6 , 0 p e t . af t o t a l f e d t ) i en g r u n d f o d e r b l a n d i n g tilsat 6 p e t . fedt. S v . 715 er et r e g r e s s i o n s f o r s ø g , hvor s o j a s k r å og b y g er d e l v i s e r s t a t t e t med 4, 8 og 12 p e t . s o l s i k k e f r ø .
lait er der a n v e n d t 200 k r y d s n i n g s g r i s e (Y L x Y el. YL x L ) der inden for k u l d er fordelt t i l f æ l d i g t p å f o r s ø g s h o l d e n e . F o r s ø g Sv.
709 er u d f ø r t p å Sjælland II med 10 kuld a 6 s o g r i s e og 10 kuld a 6 g a l t e . F o r s ø g S v . 715 er u d f ø r t ved SH i F o u l u m med 10 kuld a 4 s o g r i s e + 4 g a l t e . Der blev fodret i n d i v i d u e l t efter følgende n o r m :
V æ g t , k g 20 30 4 0 50 60 70 8 0 90 100 F E s dgl. 0 , 9 1,5 1,9 2,2 2,5 2 , 7 2 , 8 2,9 3 , 0
G r i s e n e er indsat ved 20 k g og slagtet ved 100 k g . De er v e j e t h v e r 14. dag og f o d e r m æ n g d e n er r e g u l e r e t h v e r u g e . V e d s l a g t n i n g e n er k ø d i n d h o l d e t (KC) b e s t e m t , og d a g e n efter er der udtaget p r ø v e r til k v a l i t e t s m å l i n g e r (afsnit 2.5).
2 . 2 F o d e r s t o f f e r n e s k e m i s k e s a m m e n s æ t n i n g
F o d e r s t o f f e r n e s k e m i s k e s a m m e n s æ t n i n g b l e v a n a l y s e r e t en g a n g om m å n e d e n i h e l e f o r s ø g s p e r i o d e n . G e n n e m s n i t s r e s u l t a t e r n e er v i s t i tabel 2.1.
Ved b e r e g n i n g af foderenheder er der a n v e n d t standard f o r d ø j e l i g - h e d s k o e f f i c i e n t e r (Statens F o d e r s t o f k o n t r o l , 1 9 8 7 ) . For s o l s i k k e - frøenes v e d k o m m e n d e b l e v der u d f ø r t f o r d ø j e l i g h e d s f o r s ø g ved SH i F o u l u m , h v o r f ø l g e n d e f o r d ø j e l i g h e d s k o e f f i c i e n t e r blev f u n d e t : r å p r o t e i n 78, r å f e d t 85, t r æ s t o f 6 og N - f r i e k s t r . 41.
1 0
Tabel 2.1 Foderstoffernes kemiske sammensætning Table 2.1 Chemical composition of the feed
Soja- Byg Sol- Palme- Hør- Majs- skrå sikke- kerne- frø- kim-
frø olie olie olie FEs pr. kg i, : 12 1, 02 1, 19 3, : 26 3, : 22 3 , 26 g/100g foderstof:
Tørstof 86 , 5 85, 6 92 , 2 99 , 9 99 , 9 99, 9 R å p r o t e i n 44 ,6 10, 3 19 ,9
Lysin 2 , 6 0 , 4 0, , 6 Treonin 1 ,8 0 , 4 0 , 7 M e t h i o n i n 0 ,6 0 , 2 0, ,4 Cystin 0 , 7 0, 2 0, , 3
Fedt (Stoldt) 3 , 1 2 , 9 31 , 2 99 ,9 98 , 6 99, 8 Træstof 6 , 0 3,5 23 , 9
Aske 6 , 2 1,7 3 , 1
N-fri skstr . 26 , 6 67, 2 14 , 0 1 , 3 g/100 g fedts y r e r
Caprylsyre ( C 8 : ( 3) - 5 , 1
_
C a p r i n - (CIO :0) - 3 , 2 -
Laurin- ( C 1 2 :0) 0 , 2 0 , 2 40 ,8 -
Myristin- ( C 1 4 • 0 ) 0 , 4 0, 3 0 , 1 12 ,0 0 , 1 0, 1 P a l m i t i n - ( C16 :0) 18 , 3 25, 2 7 ,0 8 , 3 6 , 6 1 0 , 4 S t e a r i n - (€18 :0) 4 , 2 1,3 6 , 3 2 , 2 4 ,9 1 , 6 O l i e - ( C18 :1) 15 , 9 1 2 , 8 22 , 2 23 , 6 20 , 5 30 , 7 L i n o l - ( C18 :2) 51 , 8 53, 6 61 , 6 4 , 0 14 ,6 54, 6 L i n o l e n - ( C18 :3) 6 , 8 4 , 9 0 ,4 0 ,1 51 , 9 1,7 A r a c h i n - . ( C20 :0) 0 ,4 0 , 2 0 ,4 0 , 1 0 ,4 0 , 4 Eicosen- ( C20 :1) 0 , 3 0 , 7 0 ,2 0 , 1 0 , 3 0 , 3 E i c o s a d i e n - ( C 2 0 :2) 0 , 1 0 , 2 0 , 1 0 , 1 0 , 2 0, 1
A r a c h i d o n - (C20 :4) - 0 , 1 0, 5
M æ t t e d e f e d t s y r e r 23 , 5 27, 2 13 ,8 71 , 7 12 ,0 1 2 , 5 Umættede 74 ,9 72, 2 84 , 5 27 ,9 87 , 6 87 , 9 P o l y u m æ t t e d e " 58 , 7 58, 7 62 ,1 4 , 2 66 ,8 56, 9 T o t a l e f e d t s y r e r ,
p e t . af fedt 70 , 3 86, 6 80 , 3 98 ,5 93 , 7 96, 5
J o d t a l 135 128 132 29 182 127
J o d t a l s p r o d u k t (JTP) 37 38 4 1 8 294 1817 1 2 6 8
Der blev anvendt forskellige partier af sojaskrå og byg i de to forsøg, men da forskellene var små, angiver tallene i tabel 2.1 gennemsnittet af alle analyser på sojaskrå og byg. De anvendte solsikkefrø var ikke behandlet på nogen måde, og blev formalet sam- men med byggen. Palmekerneolie og maj skimol ie blev indkøbt fra Århus Oliefabrik A/S, mens hørfrøolien var fra Dansk Sojakagefa- brik. Alle tre oliepartier blev tilsat etoxyquin som antioxidant.
(Angående jodtal se evt. afsnit 2.5.2).
2 . 3 F o d e r b l a n d i n g e r n e s s a — e n s a e t n i n g
Af p r a k t i s k e å r s a g e r er der a n v e n d t de s a m m e f o d e r b l a n d i n g e r i h e l e f o r s ø g s p e r i o d e n 20-100 kg i Sv. 709. I S v . 715 er f o d e r b l a n d i n g e r - nes p r o t e i n i n d h o l d lavere i p e r i o d e n 5 0 - 1 0 0 k g end i p e r i o d e n 20-50 k g . D e t t e er opnået ved æ n d r i n g e r i f o d e r e t s indhold af s o j a s k r å oc b y g . F o d e r b l a n d i n g e r n e s r e l a t i v e s a m m e n s æ t n i n g er vist i tabel 2 . 2
Tabel 2.2 F o d e r b l a n d i n g e r n e s s a m m e n s æ t n i n g Table 2.2 C o m p o s i t i o n of e x p e r i m e n t a l d i e t s
Sv. 709 h o l d 1 2 3 4 5 6
Pet. af foder i
S o j a s k r å 31 31 31 31 31 31
Byg 60 60 60 60 60 60
P a l m e k e r n e o l i e 6 5,6 5,2 3,0 2 , 6 2,2
H ø r f r ø o l i e - 0 , 4 0 , 8 0 , 4 0 , 8
Maj sk imol i e - - 3,0 3 ,0 3,0
Sv. 715 h o l d 1 2 3 4
p e r i o d e * 1 2 1 2 1 2 1 2
Pet. af f o d e r :
S o j a s k r å 24 18 23 17 22 16 21 15
Byg 7 3 , 4 79 , 3 7 0 , 4 76,3 6 7 , 4 73 , 3 64 ,4 70, 3
S o l s i k k e f r ø - 4 4 8 8 12 12
* p e r i o d e 1 = 20-50 kg, p e r i o d e 2 = 5 0 - 1 0 0 k g
U d over det i tabellen a n f ø r t e i n d e h o l d t a l l e b l a n d i n g e r 0 , 4 p e t . k o g s a l t , 0 , 8 p e t . kridt, 1 , 2 - 1 , 3 p e t . d i k a l e i u m f o s f a t samt 0 , 2 p e t . v i t a m i n - og m i k r o m i n e r a l b l a n d i n g. S i d s t n æ v n t e indeholdt p r . g :
2 0 0 0 i.e. A - v i t a m i n 40 mg zink 500 " " D3~vi tamin 10 " kobber
2 mg B2~vi tamin 25 " jern
5 " p a n t o t e n s y r e 14 " mangan 0, 01 " Bj_2*-vitamin 0,15 " selen
15 " E-vi tamin 0 , 1 " jod
1 " K3~vi tamin
P å b a g g r u n d af de k e m i s k e a n a l y s e r af f o d e r s t o f f e r n e og f o d e r b l a n d - ingernes s a m m e n s æ t n i n g er d e n g e n n e m s n i t l i g e k e m i s k e s a m m e n s æ t n i n g af de a n v e n d t e f o d e r b l a n d i n g e r b e r e g n e t . R e s u l t a t e r n e er v i s t i tabel 2.3 og 2.4.
12
Tabel 2.3 Foderblandingernes kemiske sammensætning Sv. 709 Table 2.3 Chemical composition of the experimental diets Sv. 709 Hold 1 2 3 4 5 6 FEs pr. kg 1,16 1, 16 1,16 1, 16 1, 16 1, 16 q ford, pr. FEs:
Protein 145, ,4 145, ,4 145, ,4 145, , 4 145, ,4 1 4 5 , 4 Lysin 7, , 1 7, , 1 7, , 1 7, , I 7, , 1 7, 1 T r e o n i n 5, , 6 5, , 6 5, ,6 5, , 6 5, , 6 5,6 M e t h i o n i n 2, , 2 2, , 2 2, » 2 2, , 2 2, r 2 2,2 Cystin 2, ,6 2 ,6 2, ,6 2, , 6 2 , ,6 2,6 q/lOOg foder:
87, 87, 2 Tørstof 87, , 2 87, » 2 87, , 2 87, r 2 87, , 2 87, 2 R å p r o t e i n 20, ,4 20, ,4 20, ,4 20 ,4 20, ,4 20, 4 Fedt (Stoldt) 8, » 6 8. ,6 8, » 6 8, ,6 8, r 6 8 , 6 Træstof 3 ,6 3 , 6 3, ,6 3 , 6 3, , 6 3,6 Aske 6 ,0 6 ,0 6, , 0 6 , 0 6, , 0 6 , 0 N-fri ekstr. 48 ,6 48 , 6 48, , 6 48 , 6 48, ,6 48, 6 g/100 g fedts yrer :
Caprylsyre (C8: 0) 3 ,8 3 , 5 3 » 3 1 , 9 1 ,7 1 , 4 C a p r i n - (CIO: : 0 ) 2 , 3 2 , 2 2 , 1 1 ,2 1, , 0 0,9 L a u ri n - ( C12 :0) 30 ,0 28 » 1 26 ,2 15 , 2 13 ,2 1 1 , 2 Myristin- ( C14 :0) 8 , 9 8 , 4 7 , 8 4 , 6 4 , 0 3 , 4 P a l m i t i n - ( C16 :0) 12 » 1 12 , 0 12 ,0 12 ,9 12 ,8 1 2 , 8 P a l m i t o l - ( C16 il) 0 , 1 0 , 1 0 , 1 0 , 1 0 » 1 0,1 S t e a r i n - ( C18 : :0) 2 , 1 2 » 3 2 , 4 1 , 9 2 , 1 2 , 2 Olie- ( C18 : 1 ) 21 » 1 21 ,0 20 ,8 23 , 7 23 , 5 2 3 , 4 L i n o l - ( C18 :2) 17 , 3 17 ,8 18 ,4 35 , 7 36 , 3 36, 9 L i n o l e n - (C18 t 3 ) 1 » 5 3 , 9 6 , 3 2 , 1 4 , 5 6,9 A r a c h i n - ( C20 :0) 0 ,2 0 , 2 0 ,2 0 , 3 0 , 3 0, 3 Eicosen- ( C20 :1) 0 , 3 0 » 3 0 , 3 0 , 3 0 , 3 0, 3 E i c o s a d i e n - (C20 :2) 0 , 1 0 , 1 0 , 1 0 , 1 0 , 1 0, 1
A r a c h i d o n - ( C20 :4) 0 , 2 0 »2 0, 2
Mættede fedtsyrer 59 ,4 56 , 7 54 ,0 38 , 0 35 , 1 32, 2 Umættede 40 ,4 43 » 2 46 ,0 62 , 2 65 ,0 67, 9 Polyumættede » 18 , 9 21 »8 24 ,8 38 , 1 41 , 1 44, 1 Totale fedtsyrer.
pet. af fedt 93 » 3 93 , 1 92 ,9 92 , 6 92 , 4 92, 1
Jodtal 60 67 74 94 101 108
Jodtalsprodukt (JTP) 52 58 64 81 87 93
Tabel 2.4 Foderblandingernes kemiske sammensætning Sv. 715 Table 2.4 Chemical composition of the experimental diets Sv. 715 Hold * 1 2 3 4 _ _
FEs pr. kg 1,02 1, 02 1,03 1, 03
q ford. pr. FEs:
Protein 132 , 2 132, 4 132, 0 132,0
Lysin 6, 6 6, 5 6, 3 6,2
Treonin 4, 8 4, 8 4, 8 4,8
Methionin 2, .0 2, 1 2, 1 2,1
Cystin 2, ,4 2, ,4 2, 4 2,4
g/lOOg foder:
86, 86,8 Tørstof 86» . 1 86, ,4 86, , 6 86,8 Råprotein 16, , 7 16, ,8 16, , 9 16, 9 Fedt (Stoldt) 2, ,9 4» , 1 5, , 2 6, 3 Træstof 4, , 1 4, ,9
5
,7,
6,5Aske 5, , 2 5, , 2 5, , 2 5,2
N-fri ekstr . 57, , 2 55, , 5 53, , 7 52, 0 g/100 g fedtsyrer:
L a u r i n s y r e (C12: :0) 0, ,4 0, , 3 0, , 2 0, 2 Myristin- (C14: :0) 0, ,4 0, , 3 0, , 2 0,2 P a l m i t i n - (C16: ;0) 24, , 7 18,
,
7 15, ,4 13,4P a l m i t o l - (C16: 0, » 2 0, , 2 0, » 2 0,2
Stearin- (C18: ¡0) 1 » 9 3 » 3 4, r 0 4,5 Olie- (C18: :1) 12 , 4 16 , 2 18 , 2 19, 4 Linol- (C18: : 2 ) 52 » 8 55 , 5 57 »0 57, 8 Linolen- (C18; : 3 ) 5 , 5 3 ,8 2 »9 2,3
A r a c h i n - (C20: : 0 ) 0 , 1 0 ,2 0,3
Eicosen- (C20; : 1 ) 0 , 7 0 » 5 0 ,4 0,4 Eicosadien- (C20: : 2 ) 0 » 2 0 , 1 0 » 1 0, 1
A r a c h i d o n - (C20 : 4 ) " "
Mættede fedtsyrer 27 , 4 22 , 7 20 »0 18, 6 Umættede " 71 , 8 76 » 3 78 » 8 80. 2 Polyumættede " 58 , 5 59 »4 60 ,0 60, 2 Totale fedtsyrer.
79, 9 pet. af fedt 74 » 2 77 , 2 78 »8 79, 9
Jodtal 127 128 129 130
J o d t a l s p r o d u k t (JTP) 37 52 67 82
* Data angiver den gennemsnitlige kemiske sammensætning af foder blandingerne til holdene for hele perioden 20-100 kg. vægtet i
forhold til fortærede mængder foder.
2.4 Statistisk analyse
Databehandlingen er foretaget på UNJ-C, Danmarks edb-center for forskning og uddannelse. Resultaterne er analyseret ved hjælp af GLM proceduren i SAS (1985), efter modellerne:
(Sv. 709) : Y = (i + hold + k ø n + k u l d ( k ø n ) + h o l d * k ø n + e (Sv. 715): Y = n + hold + køn + kuld + hold*køn + e
A f r e g n i n g s v æ g t e n er inkluderet som v a r i a t i o n s å r s a g ved a n a l y s e r af k ø d p r o c e n t .
1 Sv. 709 er h o l d e f f e k t e n splittet op i linol-, 1 inolensyre.niveau og v e k s e l v i r k n i n g e r n e mellem linol- og l i n o l e n s y r e n i v e a u .
P r o c e d u r e r n e REG og S T E P W I S E er anvendt ved r e g r e s s i o n s a n a l y s e r af f e d t s y r e i n d h o l d e t i r y g s p æ k .
2.5 Råvarekvalitet
2.5.1. Prøveudtagning
Dagen efter slagtning blev der foretaget kødkvalitetsmålinger samt udtaget prøver tii analyser og smagsbedømmeIser. Der er udført følgende målinger i
Fedtsyresammensætning, jodtal og skatolindhold i rygspæk
Sondetal i kam, inder- og yderlår
pH2 i kam, nakkemuskel, inder- og yderlår
Protein, vand og fedt i inderlår, saftbindeevne og pigment i yderlår
Saftbindeevne, fedt og pigment i kam
SmagsbedømmeIse af bacon
Prøverne til analyse af protein, vand, fedt, saftbindeevne og pig- ment blev hakket umiddelbart efter udtagning og nedfrosset, indtil analyserne kunne gennemføres. Slag og rygspæk blev vakuumpakket og straks nedfrosset. Smagsbedømmelse blev udført på slaget, tilberedt som saltet bacon.
2 . 5 . 2 . F e d t s y r e s a n a e n s æ t n i n g o g j o d t a l
Fedtsyresammensætningen i rygspæk er efter ekstraktion analyseret ved hjælp af gaskromatografi.
Jodtal er et mål for fedtstoffers indhold af umættede fedtsyrer.
Måleprincippet er en kemisk addering af jod til fedtets dobbelt- bindinger, og medmindre der er tale om konjugerede dobbeltbindin- ger, er mol adderet jod direkte proportional med mol dobbeltbindin- ger. Enheden er g jod/100 g fedt. Jodtalsproduktet (JTP), der an- vendes til at karakterisere foderets indhold af umættede fedtsyrer, har enheden g jod/kg foderstof.
Jodtal i rygspæk skal helst være mindre end 65. ^r --"'a - 70 er uacceptable af hensyn til risikoen for en forringet sp^kk#alitet og holdbarhed.
2 . 5 . 3 . S k a t o l i r y g s p z k
S k a t o l er et n e d b r y d n i n g s p r o d u k t , fra b l . a . a m i n o s y r e n t r y p t o f a n , som af u k e n d t e å r s a g e r k a n o p t a g e s fra t a r m e n og i n d l e j r e s i f e d t - v æ v . H a n g r i s e l u g t er s t æ r k t k o r r e l e r e t til f o r h ø j e t s k a t o l i n d h o l d , og h a n g r i s e b l i v e r s y s t e m a t i s k a n a l y s e r e t for d e t t e . Det f o r e k o m m e r o g s å i s o - og g a l t g r i s e .
S k a t o l a n a l y s e n , d e r nu er en f u l d a u t o m a t i s e r e t o n - l i n e m e t o d e , er u d f ø r t som b e s k r e v e t af M o r t e n s e n og S ø r e n s e n ( 1 9 8 4 ) . B e s t e m m e l s e n er u s p e c i f i k og d æ k k e r over b å d e s k a t o l og i n d o l f o r b i n d e l s e r , d e t m a k s i m a l e ti 1 l a d t e i n d h o l d er p . t . 0,25 p p m .
16
2.5.4. Sondetal og pH2~værdier
Sondetal og pH-værdier blev målt dagen efter slagtning (pB^)» Der blev målt sondetal i yderlår, inderlår og kam, samt pH2 i yderlår,
inderlår, kam og nakkemuskel. Målestederne er vist i figur 2.1.
Fig 2.1. Målesteder for sondetal og pH2~værdier Fig 2.1. Positions for measuring probe and pH^-values
Sondemålingerne, der er baseret på kødets reflektion af lys med en bølgelængde omkring 930 nm, er foretaget som beskrevet af Andersen
(1984), samt Barton-Gade og Olsen (1984). Enheden er procent lys- reflektion.
Forekomst af lyst væskedrivende PSE kød (Pale-Soft-Exudative) ses altid ved høje sondetal. Sondetal i yderlår, inderlår og kam over henholdsvis 90, 85 og 80 svarer til PSE.
Til pH2~målingerne er der anvendt et pH-meter med en Ingold elek- trode nr. 10406, indstillet ved henholdsvis pH 4,0 og 7,0.
Yderlår
(Biceps femoris)
Inderlår
( Semirnentoranosus )
Kam
(Longissimus dorsi)
Nakkemuskel
'Semispinalis capitis)
Mørk tørt DFD kød (Dark-Firm-Dry) forekommer ved høje pH2-værdier.
pH2~værdier på 5,9, 5,8, 5,7 og 6,3 i henholdsvis yderlår, inder- lår, kam og nakkemuskel, anses for at være højere end normalt.
2 . 5 . 5 . Saftbindeevne
Kødets saftbindeevne måles ved hjælp af proteinernes opløselighed.
Analyseprincippet er en spektrofotometrisk bestemmelse af ekstrahe- rede peptider, der danner farvede komplexer med kuprisulfat i al- kalisk opløsning (biuretreagens). Resultatet opgives i extinktions- enheder/g kød. Værdier _> 0,150 svarer til god kødkvalitet (ikke PSE), mens værdier < 0,150 svarer til mere eller mindre PSE kød.
2.5.6 Fedtindhold
Bestemmelsen af fedt i kød er foretaget efter SBR-metoden (Nordisk Metodikkomite for levnedsmidler, 1974). Analysen består af en syre- hydrolyse, efterfulgt af ekstraktion med ether. Ekstraktet tørres og vejes. Et fedtindhold i inderlår og kam på 2,0 pet. eller der- over anses for at være tilfredsstillende for fersk køds spisekva- litet.
2 . 5 . 7 P r o t e i n i n d h o l d
Kvælstofmængden (N) bestemmes efter Kjeldahl-metoden i Kjel-Foss Automatic 16210, (AOAC, 1984). Herefter beregnes proteinindholdet ved hjælp af formlen: % protein = % N X 6,25.
2 . 5 . 8 Pigmentindhold
Kød indeholder en lang række pigmenter såsom: myoglobin, hæmoglobin og forskellige cytokromer. Heraf er myoglobin det eneste, der nor- malt findes i så store mængder, at det har betydning for kødets visuelle farve. Metoden til pigmentbestemmelse er en modi fikation af Hornsey's metode (Hornsey, 1957) , og den udnytter det forhold, at de fleste pigmenter indeholder en jernholdig hæmgruppe, der kan bestemmes spektrofotometri sk.
Den ideelle pigmentmængde i yder lår og kam er henholdsvis 40 og 25 ppm. Værdier under 30 henholdsvis 15 ppm anses for at være for lave.
18
2.5.9 SsagsbedømseIse
Smagsbedømmelse blev udført på saltet bacon af slaget.
Slaget blev efter optøning lagt i saltlage (17° Bé) i 2 døgn, hvor- efter det blev drænet i to døgn. Af slaget blev udskåret 3 mm tykke skiver på pålægsmaskine. Disse blev tilberedt i mikrobølgeovn i glas-petriskåle med låg. Tilberedningstiden var 3 min.
Samtlige prøver blev serveret i tilfældig rækkefølge for Slagte- riernes Forskningsinstituts smagshold og bedømt for lugt, farve (stegt), saltsmag, egensmag, konsistens og helhedsindtryk efter en skala gående fra 0 til 10, hvor 0 = slet, 5 = hverken god eller dårlig og 10 = ideel. For saltsmag gælder at 0 = alt for fersk, 5 = tilpas og 10 = alt for salt.
3 . LINOLSYRE / LINOLENSYRE (Sv. 7 0 9 )
Grisene fortærede de tildelte fodermidler uden problemer. Sundheds- tilstanden var god. En enkelt gris døde. Ved slagtningen 'fik 4 gri- se anmærkninger for brysthindear, en havde kronisk ledbetændelse og to grise viste sig at være halvorner og fik ikke målt kødprocent.
3 . 1 R e s u l t a t e r
3.1.1 T i l v æ k s t , f o d e r f o r b r u g o g s l a g t e k v a l i t e t
Grisene i SV. 709 er indsat ved en gennemsnitsvægt på 20,1 kg og slagtet ved 98,4 kg. Produktionsresultaterne er vist som gennemsnit af sogrise og galte i tabel 3.1. For tilvækst og foderforbrug var der kun en signifikant effekt af gentagelse (kuld). Kødprocenten
(KC) var foruden de forventede effekter af afregningsvægt, genta- gelse og køn, også signifikant påvirket af linolsyreniveauet. Der var ingen signifikante vekselvirkninger blandt de analyserede variansårsager.
Der var ingen signifikante forskelle blandt holdene i daglig til- vækst eller foderforbrug pr. kg tilvækst, hverken i delperioderne 20-50 kg, 50-100 kg eller hele perioden 20-100 kg. Gennemsnitsvær- dierne for alle 6 hold i hele forsøgsperioden var: 807 g i daglig tilvækst og 2,77 FEs pr. kg tilvækst.
For afregningsvægten blev der ikke fundet signifikante forskelle mellem holdene, gennemsnitsværdien var 74,1 kg. Resultaterne for slagtesvind og kødprocent udviste derimod signifikante forskelle.
Den højeste og laveste kødprocent var 58,5 og 56,9 og fandtes for hold 2 og hold 6 respektivt.
Ser man på data for henholdsvis sogrise og galte (tabel 3.2), viser det sig, at den gennemsnitlige holdforskel i kødprocent hovedsage- lig skyldes, at galtene fik lavere kødprocent. Endvidere fremgår det, at sogrisene på hold 1 og 2 havde tendens til højere daglig tilvækst og mindre foderforbrug pr. kg tilvækst end galtene.
20
Tabel 3.1 Sv. 709: Tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet Table 3.1 Sv. 709: Pig performance
Hold 1 2 3 4 5 6
C18:2, p e t . af fedt 15 15 15 31 31 31
C18:3, p e t . af fedt 1,4 3,7 . ..5,9. 1,6 3,8 6 , 0
A n t a l grise 20 20 20 20 20 20
A n t a l udsatte 1 0 0 0 0 0
Start vægt, k g 19, 9 20, 1 20, 2 20, 1 20, 2 20, 1
Slut vægt, kg 97, 8 97, 9 98, 4 99, 0 99, 0 98, 6
20 - 50 k q :
FEs p r . gris d a g l i g 1, 58 1, 61 1, 61 1,62 1,62 1, 62
Daglig tilvækst, g 693 694 685 688 690 693
FEs p r . kg t i l v æ k s t 2, 29 2, 34 2, 36 2, 37 2, 36 2, 34 50 - 100 kgi
F E s p r . gris d a g l i g 2, 72 2, 73 2,73 2, 73 2, 73 2 , 7 4
Daglig tilvækst, g 907 917 902 894 901 899
F E s p r . kg t i l v æ k s t 3,00 2,98 3, 04 3, 08 3, 04 3,07 20 - 100 kqs*
FEs p r . gris d a g l i g 2, 20 2, 22 2, 23 2, 24 2, 24 2, 24
Daglig tilvækst, g 815 815 800 803 802 807
F E s p r . kg t i l v æ k s t 2, 71 2, 73 2, 79 2, 80 2,79 2,78
kg s o j a s k r å 56, 7 56,9 58, 1 58, 5 58, 2 58, 1
k g b y g 109, 7 110, 1 112,5 113, 2 112,7 1 1 2 , 4 kg p a l m e k e r n e o l i e 11,0 10, 3 9,8 5,7 4,9 4,1
kg h ø r f r ø o l i e - 0,7 1,5 - 0,8 1,5
kg m a j s k i m o l i e - - - 5,7 5,6 5,6
FEs ialt 213 213 218 219 218 218
F o d e r d a g e ialt 97 96 98 98 98 97
A f r e g n i n g s v æ g t k g P e t . s l a g t e s v i n d P e t . k ø d ( K C ) * *
7 3 , 8 7 3 , 7 7 3 , 8 2 4 , 4a 2 4 , 6a b 2 5 , 0b
5 8 , la b 5 8 , 5a 5 7 , 3a
7 4 , 3 7 4 , 2 7 4 , 4 2 4 , 7a b 2 5 , lb 2 4 , 7a b
5 7 , 2b 5 7 , 2b 5 6 , 9b
* Korr igeret til g n s . a f r e g n i n g s v æ g t og s l a g t e s v i n d
** Korrigeret t i l g n s . a f r e g n i n g s v æ g t
a , b , c = Resultater a f m æ r k e t med f o r s k e l l i g e b o g s t a v e r er signi fikant forskellige (P<0,05 )
Tabel 3.2 S v . 709: U m æ t t e d e / m æ t t e d e f e d t s y r e r i f o d e r f e d t (U/M), d a g l i g t i l v æ k s t , f o d e r f o r b r u g o g k ø d p r o c e n t (KC) T a b l e 3.2 S v . 709: U n s a t u r a t e d / s a t u r a t e d fatty acids in feed fat
(U/M), d a i l y g a i n , f e e d / g a i n and lean p e r c e n t a g e (KC)
Hold 1 2 3 4 5 6
U/M 0,7 0 , 8 0,9 1,7 2,0 2,2
S o g r i s e : *
Daglig t i l v æ k s t , g 819 819 801 782 797 802
FEs p r . k g t i I v æ k s t 2 , 6 8 ^ 2, 71® 2 , 7 8a b 2 , 8 9b 2,80 a b 2,77 a b
Pet. kød (KC)** 59, 1 59, 9 59, 1 58, 5 58, 6 59, 1
G a l t e : *
D a g l i g t i I v æ k s t , g 811 811 799 825 806 812 F E s p r . k g t i I v æ k s t 2,73 2, 75 2 , 8 0 2,72 2,79 2,80 Pet. kød (KC)** 57, 2a 57, 0a 5 5 , 5a b 5 6 , la b 5 5 , 6a b 54, 8b
a,b,*,** = se tabel 3.1
3 . 1 . 2 R å v a r e k v a l i t e t
R e s u l t a t e r n e for analyser af f e d t s y r e s a m m e n s æ t n i n g , j o d t a l og skato1 indhold i rygspæk er v i s t i t a b e l 3 . 3 . De fleste fedtsyrer var s i g n i f i k a n t p å v i r k e t af f o d r i n g e n . M e d stigende indhold af linol- og l i n o l e n s y r e i foderet var der et faldende indhold af mættede og m o n o u m æ t t e d e fedtsyrer i r y g s p æ k k e t og en s t i g n i n g i indholdet af p o l y u m æ t t e d e f e d t s y r e r . F r a h o l d 1 til 6 steg f o r h o l d e t : p o l y u m æ t t e d e / m æ t t e d e fedtsyrer fra 0,2 til 0 , 6 .
Det s t i g e n d e indhold af p o l y u m æ t t e d e f e d t s y r e r gav et s t i g e n d e jod- t a l . Det var dog kun for h o l d e n e 4 - 6 , der fik den h ø j e k o n c e n t r a - tion af l i n o l s y r e , at der b l e v k o n s t a t e r e t g e n n e m s n i t l i g e jodtal over 70. P å h o l d 1-3 b l e v der ikke o b s e r v e r e t n o g e n g r i s e med jod- tal over 7 0 , m e n s der p å h o l d 4 - 6 var h e n h o l d s v i s 50, 95 og 95 p e t . grise med for h ø j t jodtal i r y g s p æ k .
S k a t o l i n d h o l d e t i rygspæk var lavt for a l l e h o l d . Det i n d i v i d u e l l e skato1 indhold v a r i e r e d e fra 0 , 0 7 til 0 , 1 8 p p m .
22
T a b e l 3.3 Sv. 709: F e d t s y r e s a m m e n s æ t n i n g , jodtal og s k a t o l i n d h o l d i rygspæk
T a b l e 3.3 Sv. 709: F a t t y acid c o m p o s i t i o n » iodine value and s k a t o l e content of b a c k f a t
Hold 1 2 3 4 5 6
Cl8 : 2, p e t . af fedt 15 15 15 31 31 31
C 1 8 : 3, p e t . af fedt 1 , 4 3 , 7 5 , 9 1 , 6 3 , 8 6 , 0
JTP 52 58 64 81 87 93
A n t a l g r i s e 19 20 20 20 20 20
g / l O O g fedtsyr sr :
C a p r i n s y r e (CIO :0) 1 , 2a 1 , la 1 , la 0 7 ab 0 ,7b 0, 7b
L a u ri n - ( C12 :0) 2 , 2 a 2 , la 1 , 8b 1 , 2e 1 , 1e 1, 0d
M y r i s t i n - ( C14 0 ) 6 , la 5 , 9a 5 ,3b 3 , 8e 3 , 6d 3, 2e
Palmit. in- ( C16 0 ) 25 , 6a 24 ,9b 24 ,9b 23 , 4e 23 , 0e 22, 3d
P a l m i t o l - ( C16 1 ) 3 , Ie 2 , 9d 2 , 8e 2 ,1b 2 ,0b 1 , 9a
H e p t a d e c a n - ( C17 0 ) 0 ,2 0 , 2 0 , 2 0 , 2 0 , 2 0, 2 H e p t a d e n - ( C17 1 ) 0 »2 0 , 2 0 , 2 0 , 2 0 , 2 0, 2 S t e a r i n - ( C18 0 ) 12 » 2a b c1 2 , 3a b 12 , 6a 12 , 0b c 11 , 7e 11 , 9e
O l i e - ( C18 1 ) 39 , ld 38 , 2e 38 , 0e 36 ,0b 35 , la 35, 3a
L i n o l - (€18 :2) 7 » 4a 8 ,0b 8 ,3b 16 , 8e 17 ,7d 1 7 , 7d
L i n o l e n - (€18 :3) 0 » 6a 1 » 6C 2 f 7e 0 ,8b 1 , 8d 3 , 0f
A r a c h i n - (C20 0 ) 0 , 2 0 , 2 0 , 2 0 , 2 0 , 2 0, 2 E i c o s e n - ( C20 1 ) 0 ,8 0 , 8 0 , 7 0 , 8 0 , 8 0 , 7 E i c o s a d i e n - ( C20 2 ) 0 » 3a 0 , 3a 0 , 3a 0 ,6b 0 ,7b 0, 7b
A r a c h i d o n - ( C20 :4) 0 » 2a 0 0 , 4e 0 ,3b 0 , 4e 0, 6d
D o c o s a p e n t a e n - ( C22 5 ) 0 ,0 0 ,1 0 , 2 0 , 0 0 , 1 0 , 2
M æ t t e d e fedtsyrer total 47 , 6a 46 , 8a 46 ,0b 41 , 6e 40 , 6d 3 9 , 4e
U m æ t t e d e 51 , 6a 52 , 4a 53 ,5b 57 , 7e 58 , 8d 60, Ie
P o l y u m æ t t e d e 8 / 4a 10 ,4b 11 , 8e 18 20 , 7e 22, lf
J o d t a l 54 , 9a 59 62 , 6e 70 , 0d 74 ,4e 7 8 , 2f
S k a t o l , ppm 0, 09 0, 09 0, 09 0, 10 0, 11 0, 11
a , b, c , d , e, f = se tabel 3.1
Analyserne af kødkvalitet viste kun få signifikante holdforskeIle, mens der var forskelle mellem kuld for de fleste egenskaber. Resul- taterne er vist i tabel 3.4.
pH2~værdier i nakkemusklen udviste signifikante holdforskelle, og med undtagelse af hold 1 var der på alle hold 15-25 pet. af grisene der havde forhøjede pH^-værdier i mindst én muskel. Saftbindeevne i yderlår udviste også signifikante holdforskelle, men niveauet var højt og ingen grise havde dårlig saftbindeevne C<0,150) svarende til PSE i yderlår. En enkelt gris på hold 3, 4 og 5 havde dårlig saftbindeevne i kam.
Det gennemsnitlige indhold af pigment i kam og yderlår udviste ikke signifikante forskelle mellem holdene. På hold 2, 5 og 6 var der en enkelt gris med et pigmentindhold i kam på under 15 ppm. I yderlår var der på alle holdene 1-3 grise med pigmentindhold under 30 ppm.
Grisene på hold 6 havde gennemsnitlig højere fedtindhold i kam og inderlår end de øvrige hold. Forskellen var dog kun signifikant i kam, og generelt var fedtindholdet i kammene lavt. På hold 1-6 var der henholdsvis 0, 1, 2, 0, 1, og 3 grise med over 2 pet. fedt i kam. Antallet af grise med tilfredstillende fedtindhold i inderlår var henholdsvis 4, 7, 5, 4, 8, og 10.
Resultaterne for smagsbedømmelse af bacon er vist i tabel 3.5. Der blev kun konstateret signifikante, men ubetydelige forskelle imel- lem holdene for farven på stegt bacon og saltsmag. Niveauet for egensmag og konsistens svarede til "meget god".
24
Tabel 3.4 Sv. 709: Kødkvalitet Table 3.3 Sv. 709: Meat quality
Hold 1 2 3 4 5 6
C18:2, pet. af fedt 15 15 15 31 31 31
€18:3, pet. af fedt 1,4 3,7 5,9 1, 6 3,8 6,0
Antal grise 19 20 20 20 20 20
Sondetal, yder lår 59,4 62, 8 59, 9 62, 7 59, 3 63,0
™ , inder lår 63, 1 64, 0 63, 6 64, 6 63 , 6 66, 1
M , kam 60, 4 63, 7 58,2 66, 6 61,1 67,4 p H2, yder lår 5, 57 5 57 J I U J 5, 68 5, 65 5, 65
" , inderlår 5, 56 5, 5 5 5, 59 5,64 5, 63 5, 59
" , kam 5, 49 5, 56 5, 58 5 f 56 5, 58 5, 57
" , nakkemuskel 5, 80a 5,86 a b 5 , 9 7b c 5, 99e 5 9i a.b 5 9 2b c
bc c ab abc a al 0,182 0,179 0,184 0,183 0,187 0,186 0,186 0,188 0,184 0,182 0,189 0,189 Pigment, yderlår 37,8 39,8 37,4 39,5 38,0 37,5
» kam 20,0 20,7 20,6 21,2 20,3 20,1 Pet. protein, inderlår 22,38 22,15 22,61 22,22 22,35 22,21 Pet. vand, inderlår 75,24 75,24 74,89 75,36 75,13 72,02 Pet. fedt, inderlår 1,69 1,87 1,75 1,72 1,81 2,03
, kan l,42b l,34b 1 , 3 0b l , 3 3b l,38b l,70a
* = gruppering for saftbindeevne, yderlår a,b,c = se tabel 3.1
Tabel 3.5 Sv. 709 : SmagsbedømmeIse af bacon Table 3.5 Sv. 709 : Taste characteristics of bacon
Hold 1 2 3 4 5 6
Antal gri se 19 20 20 20 20 20
Lugt 5,9 5,6 5,9 6,0 5,8 5,7
Farve, stegt 7, 2a 7, 3a 7, 3a 7, la 7, 3a 6, 8b
Saltsmag 5, 0a b 5, lb 4, 9a 4, 9a 4 , 9 a 4, 9a
Egensmag 7,2 7,0 7,1 7,2 7,2 7,0
Konsistens 7,3 7,3 7,3 7,2 7,3 7,0
Helhedsindtryk 7,0 6,7 7,0 6,8 6.9 6,7 a,b = se tabe 1 3.1
3 . 2 Diskussion
3 . 2 . 1 T i l v æ k s t , f o d e r f o r b r u g o g s l a g t e k v a l i t e t
Adskillige udenlandske og danske forsøg har vist, at foderblandin- ger tilsat op til 10 pet. fedt af god kvalitet kan anvendes uden negative effekter p å tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet.
Fedtstofferne til fodring bør dog opfylde en række kvalitetskrav (Danske Slagterier, 1988), og god kvalitet i denne sammenhæng bety- der især fedt med et højt indhold af esterbundne fedtsyrer.
Alle foderblandingerne i SV 709 var tilsat 6 pet. fedt og indeholdt i gennemsnit 8,6 pet. fedt totalt, hvilket svarede til ca. 24 pet.
af nettoenergien.
Som det fremgår af tabel 3.1 medførte forsøgsbetingelserne kun sig- nifikante forskelle i slagtesvind og kødprocent (KC). Der var en tendens til højere tilvækst, mindre foderforbrug pr. kg tilvækst og højere kødprocent for hold 1 og 2. Det harmonerer med resultater af Oslage et al. {1983), der ved fodring med 8 pet. fedt til galte af Tysk Landrace, først fik faldende produktionsresultater ved et linol- og 1inolensyreindhold på henholdsvis 29 og 30 pet.
Faldet i gennemsnitlig kødprocent skyldes at, galtene fik lavere kødprocent (tabel 3.2). Foderets totale indhold af fordøjelige aminosyrer, kulhydrater og fedt var ens for alle hold i hele perio- den, så de observerede forskelle må skyldes foderets fedtsyresam- mensætning.
Forholdet mellem umættede og mættede fedtsyrer (U/M) har ifølge Stahly (1984) betydning for fedtets fordøjelighed. Fedt med et U/M forhold under 1,5 har en lavere fordøjelighed og dermed et lavere indhold af fordøjeligt energi. U/M forholdet i foderfedtet var stigende (tabel 3.2) og da foderets proteinindhold var ens for alle hold, kunne galtenes faldende kødprocent tyde på en stigende for- døjelighed af energien i foderet. Flere ting taler dog for at dette ikke er tilfældet.
26
F o r d ø j e l i g h e d e n af fedt er b l . a . a f h æ n g i g af f e d t s y r e r n e s e v n e til at indgå i m i c e l l e r , der k a n t r a n s p o r t e r e f e d t o p l ø s e l i g e s t o f f e r i g e n n e m v a n d f a s e n i t a r m e n til epitelcellerne» h v o r d e a b s o r b e r e s . D e m æ t t e d e l a n g k æ d e d e fedtsyrer er ikke b l a n d b a r e med v a n d og h a r t e n d e n s til a t forblive p å d r å b e f o r m i tarmen, men s a m t i d i g t i l s t e - d e v æ r e l s e af u m æ t t e d e f e d t s y r e r eller m o n o g l y c e r i d e r øger m i c e l l e r - nes k a p a c i t e t for m æ t t e d e fedtsyrer (Freeman, 1969). Et s t i g e n d e U / M forhold er således først og fremmest m e d v i r k e n d e til at ø g e a b - s o r b t i o n e n af de m æ t t e d e l a n g k æ d e d e f e d t s y r e r : p a l m i t i n - o g s t e a - r i n s y r e (C16:0, C 1 8 : 0 ). D i s s e u d g j o r d e imidlertid k u n c a . 14 p e t . af t o t a l f e d t s y r e r i de a n v e n d t e f o d e r b l a n d i n g e r . D e r i m o d u d g j o r d e d e m æ t t e d e m e l l e m k æ d e d e f e d t s y r e r { C 8 : 0 - C 1 2 : 0 ) ca 36-13 p e t . af t o t a l f e d t s y r e r n e . Disse f e d t s y r e r a b s o r b e r e s h u r t i g t i t a r m e n og k u n i ringe o m f a n g via m i c e l l e r . Da d e to typer af f e d t s y r e r a b s o r b e r e s forskelligt, er der k u n m e n i n g i at s a m m e n l i g n e fedt- f o r d ø j e l i g h e d og U / M f o r h o l d e t , h v i s fedtet indeholder u b e t y d e l i g e m æ n g d e r m e l l e m k æ d e d e f e d t s y r e r , eller h v i s U / M f o r h o l d e t er b e r e g - net p å b a s i s af fedtets indhold af l a n g k æ d e d e fedtsyrer (C>12).
Indholdet af m e l l e m k æ d e d e fedtsyrer og det lave indhold af m æ t t e d e l a n g k æ d e d e fedtsyrer gør det v a n s k e l i g t at a r g u m e n t e r e for h o l d f o r - skelle i fedt f o r d ø j e l i g h e d . E n d v i d e r e har b å d e sogrise og g a l t e o m - trent den s a m m e d a g l i g e t i l v æ k s t og f o d e r f o r b r u g p r . k g t i l v æ k s t , h v i l k e t tyder p å samme indhold af f o r d ø j e l i g e n e r g i . A t g a l t e n e s k ø d p r o c e n t f o r r i n g e s må s k y l d e s en forskel i f e d t s t o f s k i f t e t mellem sogrise og g a l t e , udover den v e l k e n d t e forskel i f e d t d e p o n e r i n g s - r a t e .
G r i s e n e s o m s æ t n i n g af f o r s k e l l i g e typer fedtsyrer kan h a v e b e t y d - ning ved fodring med fedt af god k v a l i t e t . De m e l l e m k æ d e d e f e d t s y - rer o p t a g e s d i r e k t e i b l o d e t og n e d b r y d e s i leveren, m e n s de lang- k æ d e d e fedtsyrer via l i p o p r o t e i n e r h o v e d s a g e l i g i n d l e j r e s i f e d t v æ v
(se afsnit 5.1). N e d b r y d n i n g e n af m e l l e m k æ d e d e fedtsyrer i leveren r e s u l t e r e r enten i en d i r e k t e forbrænding eller d a n n e l s e af k e t o n - stoffer (acetoacetat og h y d r o x y s m ø r s y r e ) , der kan f o r b r æ n d e s a n d r e steder i k r o p p e n. B e g g e p r o c e s s e r er g l u c o s e b e s p a r e n d e og d e r m e d et e n e r g i t i l s k u d , der er t i I s t e d e samtidig med h ø j e k o n c e n t r a t i o n e r af
absorberede aminosyrer (Simon, 1989) . De langkædede fedtsyrer anvendes først som energireserve efter flere timers faste, p å et tidspunkt hvor proteinaflejringen må formodes at være minimal.
Dette kan være en del af forklaringen på tendensen til høj tilvækst og samtidig høj kødprocent på hold 1 og 2.
Det kan konkluderes at en ombytning af mellemkædede fedtsyrer (C8-C12) med polyumættede fedtsyrer (€18) i de beskrevne forhold ikke medførte signifikante forskelle i gennemsnitlig daglig til- vækst og foderforbrug pr. kg tilvækst. Med stigende mængder poly- ummættede fedtsyrer i foderet konstateredes et signifikant fald i kødprocent (KC) hos galtene.
3 . 2 . 2 R å v a r e k v a l i t e t
Fedtsyresammensætningen i rygspækket var meget påvirket af fodrin- gen med de forskellige fedttyper. Den generelle nedgang i det rela- tive indhold af mættede og monoumættede fedtsyrer skyldes den øgede indlejring af polyumættede fedtsyrer fra foderet (se afsnit 5.1).
Mellemkædede mættede fedtsyrer (C8-C12) findes normalt i meget be- grænset omfang i rygspæk, og myristinsyreniveauet (C14:0) i grise på et sojaskrå-byg foder uden tilsat fedt, er omkring 1,5 pet. Det forhøjede indhold af disse fedtsyrer må derfor stamme fra foderet og som følge heraf er det faldende indhold fra hold 1 til 6, en simpel konsekvens af et faldende indhold i foderet. Sammenlignet med tidligere forsøg, hvor der blev fodret med tilsvarende mængder laurin- og myristinsyre (Mortensen et al., 1983), er indlejringen af disse fedtsyrer noget større i de nye forsøg. Dette kan ikke umiddelbart forklares.
Palmitinsyre (C16:0), der er et slutprodukt af grisenes egen fedt- syresyntese, og stearin-, palmitol- og oliesyre (C18:0, C16:1, C18:1) , der enten kommer fra foderet eller er kædeforlængeIses-
(tilføjet 2CH2) og/eller desatureringsprodukter (indført dobbelt- binding) af palmitinsyre, udviste koncentrationsændringer i over- enstemmelse med de forventede effekter af fodringen. De langkædede polyumættede fedtsyrer hæmmer fedtsyntesen mere end mellemkædede
2 8
(Allee et a l . , 1 9 7 2 a ) , og det er f o r m e n t l i g h o v e d å r s a g e n til f a l d e t i p a l m i t i n s y r e i n d h o l d e t . S t e a r i n s y r e i n d h o l d e t var d e r i m o d r e l a t i v k o n s t a n t o g p a l m i t o l - og ol i e s y r e i n d h o l d e t f a l d t . D e t k a n s k y l d e s , at d e l a n g k æ d e d e p o l y u m æ t t e d e f e d t s y r e r h æ m m e r e n z y m e t A 9 - d e s a t u - rase ( G a r t o n & W a h l e , 1 9 7 5 ) , der o m d a n n e r l a n g k æ d e d e m æ t t e d e f e d t - s y r e r til m o n o u m æ t t e d e (eks: C 1 8 : 0 t i l C 1 8 : 1 ) . D e n n e e f f e k t er m u - l i g v i s d o b b e l t , idet h æ m n i n g e n af A 9 - d e s a t u r a s e n d e l s m e d f ø r e r en d i r e k t e o p h o b n i n g af s u b s t r a t e t C 1 8 : 0 o g d e l s m e d f ø r e r d e n f a l d e n d e p r o d u k t i o n af C 1 8 : 1 og C 1 6 : l m u l i g v i s en s t i m u l e r i n g a f € 1 8 : 0 d a n - n e l s e n ( M u r a k a m i et a l . , 1 9 9 0 ) . S e l v m e d et fald i f e d t s y r e s y n t e s e k a n d e t b e t y d e , at i n d h o l d e t af s t e a r i n s y r e f o r b l i v e r n æ s t e n k o n - s t a n t .
I n d h o l d e t af e i c o s a d i e n - ( C 2 0 : 2 ) o g d o c o s a p e n t a e n s y r e ( C 2 2 : 5 ), s o m er f o r l æ n g e l s e s - o g d e s a t u r e r i n g s p r o d u k t e r af h e n h o l d s v i s l i n o l - o g l i n o l e n s y r e , a f s p e j l e d e n i v e a u e t af d i s s e f e d t s y r e r i f o d e r e t . I n d - h o l d e t af a r a c h i d o n s y r e (C20:4), der p r o d u c e r e s af l i n o l s y r e , u d - v i s t e e n s i g n i f i k a n t s t i g n i n g med b å d e l i n o l - o g l i n o l e n s y r e i n d h o l - det i f o d e r e t . D e n n e f e d t s y r e , der s p i l i e r en c e n t r a l r o l l e i d a n - n e l s e n af e i c o s a n o i d e r ( p r o s t a g l a n d i n e r , l e u k o t r i e n e r , m . m . ; C h r i s t e n s e n , 1 9 8 5 ) , f i n d e s mest i s t r u k t u r l i p i d e r n e i f o r s k e l l i g e c e l l e m e m b r a n e r . V e d f o d r i n g med s t i g e n d e m æ n g d e r l i n o l e n s y r e ses i m i d l e r t i d et k r a f t i g t fald i a r a c h i d o n s y r e i n d h o l d e t i d i s s e l i p i d - er (Seher et a l . , 1 9 8 4 ) . R e s u l t a t e r n e fra S v . 709 k u n n e d e r f o r t y d e p å en o m l e j r i n g af a r a c h i d o n s y r e fra s t r u k t u r 1 i p i d e r til t r i g l y c e - r i d e r , som f . e k s . i r y g s p æ k k e t .
J o d t a l l e t i r y g s p æ k k e t steg som f o r v e n t e t m e d s t i g e n d e m æ n g d e r l i n o l - og l i n o l e n s y r e i f o d e r e t . I f ø l g e M a d s e n et a l . ( 1 9 9 0 ) vi 1 det g e n n e m s n i t l i g e jodtal i r y g s p æ k k e t o v e r s t i g e 70, når der f o d r e s med m e r e end 1 6 4 J T P p r . d a g . Det k u n n e da o g s å k o n s t a t e r e s , at ingen g r i s e p å h o l d 1-3, der fik 1 0 0 - 1 2 4 J T P / d a g , h a v d e jodtal o v e r 70. D e h a v d e t v æ r t i m o d en t e n d e n s ti 1 l a v e r e jodtal end f o r v e n t e t
(fig 4.1 side 37), h v i l k e t m å s k y l d e s f o d e r e t s i n d h o l d af m e l l e m k æ - dede f e d t s y r e r . P å h o l d 4 - 6 , der fik 1 5 9 - 1 8 1 J T P / d a g , var der som v e n t e t m a n g e gri se med f o r h ø j e t j o d t a l i r y g s p æ k .
Af de øvrige undersøgte råvarekvalitetsegenskaber udviste kun pH2 i nakkemusklen, saftbindeevne i yderlår og fedt i kam signifikante forskelle mellem holdene. Ændringerne i pf^-værdier i nakkemusklen kan ikke umiddelbart tilskrives en fodringseffekt, men det kan. ikke udelukkes at det høje indhold af mellemkædede fedtsyrer i foderet, specielt til hold 1-3 har haft betydning. Forbrændingen af mellem- kædede fedtsyrer og ketonstoffer kunne tænkes at medføre større de- poter af glycogen, og dermed mulighed for et større pH-fald i musk- lerne efter slagtningen. Dette er undersøgt af Fischer et al.
(1990) hos Duroc og Piétrain slagtesvin. Resultaterne var imidler- tid ikke entydige, og da ydre faktorer som transport og slagtepro- cedurer også har indflydelse på pH-faldet, er flere undersøgelser nødvendige for at belyse dette.
Fedtindholdet i kam var generelt lavt. Af de 120 grise i forsøg havde kun ialt 7 et fedtindhold på over 2.0 pet. Med et lavere kriterium på 1,6 pet. fedt var der ialt 31 grise med tilfredstil- lende fedtindhold i kam, heraf fandtes de 12 på hold 6. Grisene på hold 6 havde det højeste gennemsnitlige indhold af fedt i kam, men årsagen er uvis (se afsnit 5.2).
Ved smagsbedømmelse af bacon blev der ikke bemærket nogen effekt af fodringen på lugt, smag eller konsistens. Niveauet svarede til
"meget god". De forskelle, der blev fundet i farve og saltsmag, var så små, at de ikke har nogen betydning.
Det kan konkluderes, at fodring med 6 pet. fedt med de beskrevne fedtsyresammensætninger ikke påvirkede hovedparten af de undersøgte råvarekvalitetsegenskaber i nævneværdig grad. Fedtsyresammensætnin- gen i rygspækket var til gengæld tydeligt påvirket, og når grisene fortærede mere end 160 JTP/dag, såes den velkendte forhøjelse af rygspækkets jodtal til over 70. Fedtindholdet i kam var størst ved det højeste indhold af linol- og linolensyre i foderet.
30
4. SOLSIKKEFRØ (Sv. 715)
Grisene fortærede de tildelte fodermidler uden problemer, og sundhedstilstanden var god. En enkelt gris måtte udsættes på grund af utrivelighed. Ingen grise fik anmærkninger ved slagtningen.
4.1 Resultater
4.1.1 Tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet
Grisene i SV 715 er indsat ved en gennemsnitsvæat p å 21,1 kg og slagtet ved en vægt på 96,0 kg. Produktionsresu taterne for sogrise og galte er vist i tabel 4.1. Tilvækst og fodertorbrug var kun signifikant påvirket af gentagelse (kuld), og ingen af de analyse- rede variansårsager udviste vekselvirkninger.
1 perioden 20-50 kg var der en tendens til lavere daglig tilvækst på forsøgsholdene, der fik solsikkefrø. I perioden 50-100 kg var der tendens til "højere tilvækst end på kontrolholdet. I hele for- søgsperioden var der en svag non-signifikant tendens til højere daglig tilvækst, og faldende foderforbrug pr. kg tilvækst, med sti- gende mængde solsikkefrø i foderet. Gennemsnitsværdierne for daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst for alle holdene var i 779 g og 2,83 FEs.
Resultaterne for slagtesvind, afregningsvægt og kødprocent udviste ingen signifikante forskelle mellem holdene. Gennemsnitsværdierne var s 25,5 pet. slagtesvind, 71,5 kg afregningsvægt og 57,6 pet. kød (KC). For kødprocenten konstateredes kun signifikant effekt af af- regningsvægt og gentagelse, der var ingen signi fikant forskel mel- lem kønnene.
Tabel 4.1 Sv. 715: Tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet Table 4.1 Sv. 715: Pig performance
Hold 1 2 3 ' 4
Solsikkefrø, pet. 0 4 8 12
Antal grise 20 20 20 20
Antal udsatte 1 0 0 0
Start vægt, kg 21,3 21, 0 20,8 21, 3
Slut vægt, kg 96, 0 95,9 95,7 96,1
20 - 50 legs
FEs pr. gris daglig 1,61 1, 60 1, 60 1,61
Daglig tilvækst, g 674 659 655 656
FEs pr. kg tilvækst 2,40 2,44 2,45 2,46 50 - 100 kg:
FEs pr. gris daglig 2,67 2,68 2,67 2,70
Daglig tilvækst, g 863 870 892 904
FEs pr. kg tilvækst 3,13 3,13 3,03 3,00 20 - 100 kqx*
FEs pr. gris daglig 2, 20 2,19 2, 18 2,19
Daglig tilvækst, g 775 771 783 787
FEs pr. kg tilvækst 2,85 2,86 2,79 2,80
kg sojaskrå 41,9 39,8 37,0 34, 5
kg byg 162,0 156,0 145,8 138,2
kg solsikkefrø - 8,4 16,4 24, 3
FEs ialt 213 214 210 209
Foderdage ialt 97 98 97 95
Afregningsvægt kg 71,9 70, 9 71, 7 71,6 Pet. slagtesvind 25, 5 25, 5 25, 3 25,6 Pet. kød ( KC ) ** 57,7 57, 6 58,0 57,1
* Korrigeret til gns. afregningsvægt og slagtesvind
** Korrigeret til gns. afregningsvægt a,b,c = se tabel 3.1
4 . 1 . 2 R å v a r e k v a l i t e t
Resultaterne for analyser af fedtsyresammensætning, jodtal og s k a - tolindhold i rygspæk er vist i tabel 4.2.
De fleste fedtsyrer var signifikant påvirket af fodring med sti- gende mængder solsikkefrø. Fra hold 1 til 4 var der et faldende indhold af mættede og monoumættede fedtsyrer, og en tilsvarende stigning af polyumættede fedtsyrer, hvilket næsten udelukkende var linolsyre. Forholdet: polyumættede/mættede steg fra 0,2 til 0,8.
For summen af mættede og umættede fedtsyrer var der signifikante forskelle mellem køn og kuld, men for de enkelte umættede fedtsyrer og summen af polyumættede var der hverken køn eller kuld forskelle.
Det øgede indhold af linolsyre resulterede i en kraftig stigning i jodtallet i rygspækket. På de fire hold var procentdelen af grise, der havde jodtal over 70, henholdsvis 0, 56, 100 og 95 pet.
Skatolindholdet i rygspæk var ikke signifikant påvirket af fodrin- gen med solsikkefrø. Det individuelle skato1 indhold varierede fra 0,01 til 0,16 ppm.
Resultaterne for kødkvalitet er vist i tabel 4.3. Ingen af de ana- lyserede egenskaber udviste signifikante holdforskelle. De gennem- snitlige sondetal var ikke påvirket af fodringen, men 4 grise på hold 1 og 2 grise på hold 3 og 4 var PSE enten i kam eller yderlår.
Der blev på alle hold konstateret fra 30 til 47 pet. grise med for- højet pH2 i mindst en muskel.
Det gennemsnitlige indhold af fedt, både i kam og inderlår, var ikke signifikant forskellig for holdene, men der var en tendens til stigende fedtindhold i begge muskler med stigende mængder solsikke- frø i foderet. Antallet af grise med et fedtindhold over 2 pet. i kam og inderlår var henholdsvis 1, 4, 4, 3 og 3, 4, 7, 6.
Resultaterne for smagsbedømmelse af bacon er vist i tabel 4.4.
Fodringen med solsikkefrø påvirkede ikke smagen i baeon. Bedømmel- sesniveauet på alle fire hold svarede til "meget god" til "fint".
