• Ingen resultater fundet

Der er en del afbud, bl.a

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Der er en del afbud, bl.a"

Copied!
8
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Referat fra 6. FMK-supportforummøde

Tidspunkt: Torsdag, den 11. april 2019

Sted: MedCom

Deltagere: Patrick Lindhardt, A-Data

Bente Wengler, Datagruppen MultiMed Louise Koppel, EG

Merete Klitholm, EG Lorne Maxwell Stewart, EG Kate Kusk, Region Midtjylland

Lenike Gilhøj Vemmelund, Region Syddanmark Henrik Nørregaard, Region Hovedstaden

Åse Grønborg Sørensen, Sundhedsdatastyrelsen Andrea Welzel, Sundhedsdatastyrelsen

Alice Kristensen, MedCom

Karina Hasager Hedevang, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent)

Fraværende: Jens Christian Lauritzen, Aver & Lauritzen René Rosenlund, ClinicCare

Jacob Holm, CompuGroup Medical Birgitte Nielsen, CompuGroup Medical Ida Tvede, MyClinic

Britt Cecilie Simpson, Novax Heidi Kudsk, Region Nordjylland

Thomas Steen Nielsen, Region Sjælland Ellen Simonsen, Trifork

Gitte Hessner, Apotekerforeningen Referat:

1. Velkomst og beskeder

Alice byder velkommen. Der er en del afbud, bl.a. pga. MedComs testcamp for praksissystemleverandører, som afholdes i Horsens Statsfængsel.

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M

Telefon: +45 6543 2030 Mobilnummer 61781877 E-Mail: ibs@medcom.dk www.medcom.dk Dato 12.04.2019 Vor ref.IBS

Du kan i MedComs Databeskyttelsespolitik læse om, hvordan MedCom behandler dine personoplysninger.

Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap.

(2)

Kort præsentationsrunde.

MedCom har 25-års fødselsdag og holder en uformel reception torsdag, den 16. maj fra kl. 13-16.

Alle er velkomne.

Kate fortæller, at de havde ansættelsessamtale til en stilling som datakonsulent i Region

Midtjylland den 10. april, da Annie er stoppet. Kate ved endnu ikke, om hun selv fortsætter i denne gruppe, eller om det bliver den nye datakonsulent.

2. FMK i MedCom11 v/Iben og Karina a. FMK på socialområdet

MedCom har lavet en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvor langt kommunerne er med FMK på socialområdet.

64 kommuner og 2 regioner har taget det i brug via et FMK-integreret system. 6 kommuner og 3 regioner har taget det i brug via FMK-online.

20 kommuner er endnu ikke i gang med implementering af FMK, men 18 af dem har en plan for ibrugtagning af FMK inden udgangen af 2019. 6 kommuner har ikke et socialt botilbud.

Vi ved dog ikke, om det er taget 100 % i brug de steder, hvor de er gået i gang, og det kan vi ikke se nogen steder. Men med den nye funktionalitet, der kommer, hvor man skal kunne læse SOR-id i stedet for kommunenummer, vil der være mulighed for at trække statistikker.

MedCom tilbyder besøg, hvor vi yder støtte og sparring i en opstartsfase ifm. ibrugtagning af FMK på socialområdet.

MedCom har fået henvendelser om, at der er personale på området, som bliver stalket, hvis de har været inde og slå op på FMK. Borgeren kan se fulde navn på medarbejderen via MinLog. Det er derfor ønsket, at man kunne nøjes med at vise initialer i loggen.

Åse fortæller, at de oplever det modsatte i forhold til apotekerne, hvor der lige nu kun står, hvilket apotek, der har slået op. Dette vil dog ændre sig nu, hvor apotekerne får integration til FMK. Så vil apotekspersonalets navne også komme til at optræde på MinLog.

Socialområdet oplever nogle udfordringer i forhold til indhentning af samtykke. I henhold til sundhedsloven (bekendtgørelsen vedr. FMK) har sundhedspersoner (herunder også

personale, der arbejder via trust) adgang til FMK, når de aktuelt har en borger i behandling, og når det er nødvendigt for behandlingen, men ifølge serviceloven skal der altid indhentes samtykke, hvis der er behov for at sende en korrespondance til egen læge (altså hvis fx en pædagog skal skrive). MedCom forsøger at holde et møde med Styrelsen for Patientsikkerhed for at få en afklaring på dette.

Vi oplever også ofte misforståelser, da man nogle gange bruger de forkerte termer/begreber i de forskellige systemer. Andrea opfordrer til, at man henviser til begrebsbasen.

Der opleves udfordringer ift. en trustaftale på de private bosteder. Det er ikke umiddelbart MedComs område, men MedCom er blevet spurgt, om de ikke vil bringe problematikken videre.

Der inviteres til nye netværksmøder på socialområdet oktober/november 2019. Efterfølgende vil netværksmøder blive afholdt fælles for det traditionelle ældreområde og socialområdet.

b. FMK på misbrugsområdet

Også på dette område er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

66 kommuner og 1 region har eget misbrugscenter.

I 13 kommuner ordinerer lægen via et lægesystem, mens det foregår via FMK-online i 53

(3)

kommuner og 1 region. Det øvrige sundhedsfaglige personale bruger FMK via et EOJ-system i 36 kommuner og FMK-online i 17 kommuner og 1 region.

Det er et meget broget område, hvor man er nødt til at anvende flere forskellige systemer, hvilket er en stor udfordring.

MedCom har tilkøbt en ekstern konsulent til at udarbejde en analyserapport, som skal klarlægge de forskellige arbejdsgange, der er på misbrugsområdet og efterfølgende beskrive, hvordan man it-mæssigt understøtter best practice. Der er gennemført interview på

misbrugscentre i 6 kommuner.

Patrick fortæller, at de laver en tydelig visning, hvis noget er effektueret udenfor apoteket – fx fra vagtlæger eller misbrugscentre.

Der er planlagt netværksmøder i juni vedr. FMK på misbrugsområdet, hvor analysen vil blive præsenteret.

KL og MedCom er i gang med at beskrive og kortlægge de arbejdsgange, der er på et

misbrugscenter, herunder håndtering af FMK (både den lægefaglige og den sundhedsfaglige del), elektronisk kommunikation med andre parter i sundhedssektoren via MedCom-

standarderne, indberetning til bl.a. Danmarks Statistik, NAB, SMDP m.m., lagerstyring, journalføring samt adgang til sundhedsjournalen.

c. FMK-videreudvikling

I januar 2019 blev der afholdt netværksmøder for FMK på det traditionelle ældreområde, hvor Åse fra Sundhedsdatastyrelsen og Gitte Hessner fra Apotekerforeningen informerede om nye funktionaliteter i FMK (version 1.4.4 E2/E4) samt apotekernes ibrugtagning af FMK.

3. FMK-programmet v/Åse Sørensen og Andrea Welzel a. Dosisdispensering

Antallet af borgere, der er i dosisdispensering er faldet meget.

i. Generelt om dosisdispensering i FMK

Åse skitserer, hvordan dosisdispensering foregår i dag, som ikke er særlig gennemsigtigt.

Åse skitserer, hvordan dosisdispensering bliver på FMK i version 1.4.4 E2. Alle får mulighed for at se, hvordan dosiskortet ser ud. Det bliver synligt, hvornår der er frist for ændringer til næste rul.

Sundhedsdatastyrelsen har fået lov til, at receptfornyelse på dosisrecepter automatisk sendes af sted til egen læge 4 uger forud for udløb.

Apotekerne kommer til at kigge på ordinationer i stedet for som nu, hvor de kigger på recepter.

Åse skitserer, hvordan deres prototype ser ud.

Sundhedsdatastyrelsen vil holde informationsmøde for de øvrige styrelser om

dosisdispenseringsfunktionalitet. Der vil ligeledes blive lavet en kommunikationsplan.

ii. Apotekernes/borgerens mulighed for at dosisdisponere

Pr. 1/7-2019 får behandlerfarmaceuter mulighed for at forny recepter på mindste pakning af et præparat, som borgeren hidtil har været i behandling med (på bestemte

(4)

præparater). Behandlerfarmaceuterne kan ligeledes ud fra eksisterende recepter igangsætte dosisdispensering. Der kommer til at være en behandlerfarmaceut på hvert apotek.

En borger kan også på apoteket bede om at få sin medicin dosisdispenseret.

b. Magistrelle lægemidler

Der kom en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. januar 2019.

i. Datasæt

Der er udarbejdet et stamdatasæt på ca. 40 magistrelle lægemidler fra Glostrup og Skanderborg apotek, som udstilles via NSP til lægesystemerne, men egentlig også til regionerne. Regionerne kan dog ikke bruge det og vil gerne have det igennem Lægemiddelstyrelsen. Dette arbejdes der på, men man kommer ikke til at fjerne det eksisterende stamdatasæt. Indtil der er en løsning for regionerne, bliver de nødt til at bruge FMK-online, hvilket de selvfølgelig ikke er glade for.

Der er udarbejdet en vejledning til oprettelse af magistrelle lægemidler.

Der kommer formentlig en undtagelse på midler til udlevering i praksis samt til borgere uden CPR-nummer.

Det står beskrevet i best practice, hvordan man ordinerer tryghedskassen.

Sundhedsdatastyrelsen får af og til henvendelser fra læger, som fx gerne vil give morfin intramuskulært i stedet for subkutant, som er det anbefalede. Nogle lægesystemer har implementeret det sådan, at man har mulighed for at ændre administrationsvej, men ikke alle.

ii. Ældre ordinationer på f.eks. Melatonin

De eksisterende ordinationer på ikke godkendte lægemidler må meget gerne ændres, så det bliver et middel fra stamdatasættet i stedet.

iii. Implementering af datasættet

EG, Multimed og A-data har alle implementeret det.

Henrik spørger, om lægesystemerne er opmærksomme på, at man kun har 30 tegn til at oprette en magistrel ordination, som ikke er i stamdatasættet. Patrick siger, at deres læger får en advarsel og får mulighed for at rette i teksten.

c. AK-behandling

Der har været afholdt 2 workshops – 1 i Aalborg og 1 i København, hvor man har præsenteret forslag til en AK-løsning. Det er et særligt setup, der kun dækker VKA-lægemidler, dvs.

Marevan og Marcoumar. Der findes kun 2 forløb: Enten et opstarts-/justeringsforløb eller et fast forløb. Et opstarts-/justeringsforløb vil være en skemaordination over få dage, men et fast forløb vil være en skemaordination over 7 dage, der gentages. Nuldoseringer skal fremgå af skemaet, og det er muligt manuelt at rette på de enkelte dage.

Andrea skitserer den løsning, man indtil videre har lavet på FMK-online.

Vi taler en del om doseringsslutdatoen, som er valgfri.

Skemaerne vil ligeledes blive præsenteret på printet.

AK-skemaerne er ikke helt vedtaget endnu. Der skal udarbejdes specifikke

certificeringskriterier. Når løsningen og certificeringskriterierne er godkendt, vil der være 18 måneder til at udvikle i.

(5)

Lorne foreslår, at kontroldato rykkes op foroven, i stedet for at ligge nederst.

Andrea skitserer, hvordan printet er tænkt.

Se i øvrigt præsentation!

d. DDV påmindelsesprojekt

Sundhedsdatastyrelsen har fået tilladelse til at igangsætte et påmindelsesprojekt, så alle nyfødte pr. 1. august 2019 automatisk vil blive tildelt børnevaccinationsprogrammet. Der vil så blive sendt påmindelser om en kommende tid til vaccination via e-boks til forældrene og ligeledes en påmindelse, hvis en vaccinationstid er overskredet.

Stamdata via SKRS. Forældre har mulighed for at fravælge vaccinationsprogrammet.

e. Cave-projekt

Cave har været rejst i mange forskellige sammenhænge, men det er besluttet, at det ikke skal med i FMK.

Cave vil ligge på den nationale serviceplatform (NSP) og vil være en service, man kan abonnere på. Formentlig sommeren 2019. Det vil ikke være fritekst, men på ATC-koder.

Der er mange spørgsmål til Cave. Der er behov for noget mere information. Åse tager det med hjem til Sundhedsdatastyrelsen.

f. Effektueringer – visning 30 stk. Whitelistning og paginering

I version 1.4.4 E1 og E2 bliver der mulighed for paginering, hvilket kræver whitelistning. Det vil blive et krav i version 1.4.4 E4.

Uden aktivering af funktionen hentes samtlige effektueringer, der måtte ligge på de enkelte lægemiddelordinationer, dog max. for de sidste to år.

Med aktivering af funktionen hentes der de sidste (nyeste/yngste) 30 effektueringer pr.

lægemiddelordination. Den enkelte it-leverandør har mulighed for at give brugeren mulighed for at hente multipla á 30 effektueringer, hvis dette måtte ønskes. Alternativt vil kun de sidste 30 effektueringer vises.

Systemleverandørerne kan ansøge Sundhedsdatastyrelsen om at få slået funktionen til.

Ansøgningen stiles til FMK-teamet på mail fmkdrift@sundhedsdata.dk.

Visning af pagineringsløsning på test 1 og test 2.

4. Status fra Apotekerforeningen

Gitte Hessner har sendt en status fra Apotekerforeningen:

Alle PharmaNet-apoteker er i fuld gang med at skifte til den nye snitflade og forventes at være skiftet inden 1. maj. Den største forandring for apotekerne er, at de nu vil kunne tilgå borgerens medicinkort direkte fra apotekssystemet, og at de får lidt flere oplysninger med på recepten om, hvem der har bestilt den.

Der er en del udstedere, der enten ikke kan eller kan finde ud af at lave elektroniske recepter på magistrelle lægemidler. Hverken apoteket eller FMK kan dispensere fra receptbekendtgørelsen, men nogle udstedere er blevet vrede på apoteket. Apotekerne har fået særlig info om, at de ikke må afvise papir- og telefonrecepter, med mindre de skal, fordi det er på AP4, til dosis eller til brug i praksis. Apotekerforeningen har ikke kunnet melde noget ud, før Lægemiddelstyrelsen gjorde det.

Kunne dog godt ønske sig, at udstederne havde fået en grundigere instruktion i, hvordan magistrelle recepter laves i eget system.

(6)

5. FMK-statistik

Thomas Borup fra Trifork er med på video.

a. Regionsdrevne og private klinikker

Som statistikken til datakonsulenterne er nu, boner regionsklinikkerne ud med nøjagtig samme tal. Thomas fortæller, at ved en del af kaldene sendes der kun CVR-nummer med. Kun ved ændringer sendes der fx ydernummer med. Alice bemærker, at der er ændringer på alle de FMK-konsultationer, man har defineret. Det vil Thomas lige undersøge nærmere.

Thomas bemærker desuden, at vi skal være varsomme med at udstille for grundigt, da vi så kan komme i problemer i forhold til GDPR. Der ligger en forespørgsel hos

Sundhedsdatastyrelsens jurister, om det er o.k. Lenike mener ikke, at det kræver nogen særlig tilladelse udover, hvad vi gør i forvejen. Thomas bemærker, at det vi gør nu, er noget, vi har fået tilladelse til for snart mange år siden, og spørgsmålet er, om det overhovedet er lovligt.

Lenike mener, at det så kun kan løses på én måde, og det er at give praksis lov til selv at få adgang til egne data. Alice bemærker, at udtrækket oprindeligt var et hjælpeværktøj for datakonsulenterne til at have ekstra fokus på de læger, som endnu ikke var kommet i gang med FMK. Spørgsmålet er, om vi skal videreudvikle på det eksisterende, eller om man skulle re-tænke statistikken, hvis den egentlig skal bruges til noget andet.

Kate synes helt klart også, at man skal give lægerne adgang til egne data.

Bente synes, man skulle opfordre klyngerne i samarbejde med PLO til at få udviklet et værktøj.

Lægerne bliver målt på deres ajourføringsprocent, men har ingen chance for selv at følge med i, hvor godt de gør det. Henrik Dibbern har udtrykt ønske om bedre systemunderstøttelse i forhold til at huske at ajourføre i bestemte situationer. Der er indgivet ønske herom til PL- forum.

Thomas kunne godt forestille sig en løsning, hvor man logger ind på FMK-online, hvor man i forvejen kan se aktiviteten for dem, der arbejder på vegne af en. Her skulle man så også kunne se statistik.

Lenike foreslår, at datakonsulenterne kunne lave en fortrolighedserklæring på, at de må arbejde med de data.

Emnet kan godt tages med i det forum, som MedCom er med i – PL-forum-/PLO-/Danske Regioner-/MedCom. De har snart møde.

Åse kunne godt tænke sig, at regionerne i fællesskab blev enige om, hvad det er, man gerne vil have – og evt. også PLO.

Lenike vil gerne gå tilbage og få sin chefkonsulent til at lave forslag til fællesregionalt ønske.

Thomas laver et estimat på, hvad det vil koste at få regionsklinikkerne på plads.

b. Regional/national ajourførings % i datakonsulentudtræk

Lenike har for længe siden bedt om, at de i udtrækket også fik en gennemsnitlig

ajourføringsprocent for henholdsvis regionen og nationen med i udtrækket. Alice bemærker, at MedCom som sådan ikke har et projekt på FMK og derfor heller ikke har et budget. Derfor vil hun gerne høre, hvor stort behovet er på landsplan. Lenike vil under alle omstændigheder gerne have et estimat. MedCom beder MedWare lave et estimat, som Lenike efterfølgende vil sende rundt til de øvrige datakonsulenter.

(7)

c. Status på mere specifik ajourføringsstatistik som fx på henvisninger og ydelseskoder

Alice oplyser, at der ikke laves nogen kobling mellem FMK og fx ydelseskoder, så det vil man ikke kunne trække via FMK-statistikker.

Patrick overvejer, om de lokalt kunne tælle på FMK-ajourføring.

6. Indkomne emner og spørgsmål

a. Hvad er de mest hyppige supportemner inden for FMK hos lægesystemerne

Lenike har stillet dette spørgsmål for at høre, om der er noget, datakonsulenterne bør have fokus på.

Patrick oplever, at lægerne har en forventning om, at andre parter kan se Cave-oplysninger, som de selv kan, hvilket jo ikke er tilfældet.

Lorne fortæller, at FMK er topscorer på henvendelser, men ikke noget specifikt emne indenfor FMK. I sidste uge var der nogle problemer med enkelttilskudsansøgning, hvor man får en intetsigende fejlmeddelelse retur. Det viser sig at være et problem med opdatering af ydernumre.

Kate har tidligere været i dialog omkring dette og vil godt lige følge op på det og skriver ud til gruppen.

Bente oplever, at dosisdispenseringer, der skal stoppes, fylder meget, og de kommer til at køre i ring. Hun glæder sig derfor til den nye version med dosisdispensering.

b. Støttefunktionalitet til ajourføring i lægesystemerne Se punkt 5.a.!

c. Kan praksis komme til at hente deres ajourføringsprocent?

Se punkt 5.a.!

d. FMK receptfornyelser. Er der noget nyt i forhold til hjemmeplejen og inklusion af pakningsstørrelse på de anmodninger, som de sender til praksis?

Det er en del af de nye krav til version 1.4.4 E2.

e. I forbindelse med supporten er der observeret henvendelse om et ønske om generisk fornyelse i praksis, dette for at optimere håndtering af patientfornyelser. Emnet skulle være løftet på et højere plan, kan dette ønske genkendes af andre?

Hvis lægen ønsker et bestemt præparat, skal han huske at angive, at det ikke må substitueres.

Det har været løftet nationalt, om man skulle gå over til generisk angivelse generelt, men man har vurderet, at man ikke vil ændre det.

7. APP´s – Medicinkortet og Min Læge a. Håndtering af afvisningsårsager

Afvisningsårsager ligger klar, så lægesystemerne må meget gerne implementere det, så lægen får mulighed for at benytte afvisningsårsagerne. Det kræver ikke en decideret certificering, men der bliver en lille minitest.

b. Genbestilling af medicin. Forskel på pakkestørrelse på recept og effektuering

Hvis man vælger at integrere til version 1.4.4 E4, vil FMK tælle på effektuerede piller i stedet for effektuerede pakker.

Via app’en har borgeren mulighed for ved receptfornyelse selv at angive ønsket pakningsstørrelse.

(8)

c. Vejledning til sundhedsfaglige ift. hvad app´en kan/ikke kan Det er sundhed.dk, der har supporten på MinLæge.

Link til hjælpeside til installation, vejledning og service findes her:

https://www.sundhed.dk/borger/guides/apps-i-sundhedsvaesenet/apps-fra- sundhedsvaesenet-borger/medicinkortet/vejledning-og-service/.

Link til vejledning: https://www.sundhed.dk/content/cms/49/92249_medicinkortet--- guide.pdf.

d. Min læge app. Kan vi/I se en øget ibrugtagning af medicinkort appen pga. brugen af linket via Min læge app?

Åse fortæller, at der er en stigning i kald til medicin-app’en, men ved ikke, om det skyldes MinLæge-app’en.

8. Regional runde

a. Igangværende eller kommende FMK-aktiviteter

Region Syddanmark: Har startet et forsøg i en klynge vedr. ajourføring, som nu har spredt sig til Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Har en FMK tværsektoriel gruppe, som har ligget stille lidt, da nogle af medlemmerne er trådt ud. Er ved at komme i gang igen.

Praksiskonsulent har igangsat audit.

Der er også meget fokus på, om der kan arbejdes med kvaliteten på andre måder end brug af ajourføring.

Har holdt en række fyraftensmøder, hvor lægerne får tilbudt deres ajourføringsprocent. Viser samtidig for alle systemerne, hvor nemt det er at ajourføre. Har undervist rigtig meget i, at de ikke må lave fritekstordinationer.

Region Midtjylland: Der er meget fokus på ajourføringsgraden, så statistikken er meget efterspurgt.

Region Hovedstaden: Der har været en audit i forhold til ajourføring i forbindelse med

henvisninger. I 71 % af tilfældene var FMK ikke ajourført. Efter udskrivelse var FMK ajourført i 69 % af tilfældene, når lægen modtog epikrisen.

9. Eventuelt.

Næste møde: Forslag 1. oktober 2019.

Gruppen ytrer ønske om at komme ud og se et pakkeapotek til næste FMK-supportforummøde.

Andrea fortæller, at der er end2end-test den 24.-25. september. Der sendes invitation ud i løbet af denne måned. Der vil komme en foreløbig emneliste på invitationen, men uden garanti for, at det bliver de endelige emner. Hvis der er yderligere emner, man ønsker behandlet – skriv gerne til Andrea. Hvis man har lyst til at deltage i arbejdsgruppen, er man også meget velkommen. Det kommer til at foregå på Munkebjerg Hotel. Andrea anbefaler, at man både tager sin eksisterende version med, men også sin kommende version, hvis man endnu ikke er certificeret.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I forhold til dosisdispensering fra apoteket henledes kommunernes opmærksomhed på, at dosisdispensering fra apoteket er et tilbud til borgeren, som borgeren ikke er forpligtet til

På det tidspunkt indføres der et dosisdispenseringskort på FMK, som kan anvendes i LPS og EPJ-systemer således at lægen kan danne sig et overblik over, hvad patienten aktuelt får

Ellen præsenterer på FMK-online henholdsvis en patient med ny dosisdispensering og en patient, som endnu ikke er på ny dosisdispensering.. Thomas spørger, om det vil være relevant

Deltagere: Janni Kjærgaard, Aalborg Kommune Liselotte Johansen, Assens Kommune Mette Fredensborg, Assens Kommune Anni Steffensen, Hedensted Kommune Bodil Haugstrup,

[r]

manuscript (e.g., funding, provision of study materials, medical writing, article processing charges, etc.) No time limit for this item.. The study was funded by Danish

ICMJE Disclosure Form (Feb2021): http://icmje.org Ugeskrift for Læger / Danish Medical Journal Page 1 of 2.. ICMJE

ICMJE Disclosure Form (Feb2021): http://icmje.org Ugeskrift for Læger / Danish Medical Journal Page 1 of 2.. ICMJE