DET DANSKE

15. JULI 1971 - NR. 7 K>v;

* ’^r;

DET DANSKE

HEDESELSKAB

PA BANKBOG

10% 6 måneders ii%;

skattebegunstigede opsigelse opsparingsformer

— og denne ret til 2 % overrente opnår De, blot De køber en aktie i Finansbanken på 1000 kr. Aktien skal noteres på Deres navn i bankens bøger. De kan i Finansbanken købe aktien for kr. 1350. Det er under den pris, aktierne noteres i på Køben­

havns Fondsbørs, hvor de handles hver dag.

Overrenten på 2 % på bankbog er en ekstra fordel ved Finansbankem aktier. Finansbankens aktier giver endvidere et fint udbytte, Foir 1969 var det 9% og for 1970 blev ud- byttet forhøjet til 11 %.

FINANSBANKEN

VEJLE AFD.: Kirkegade 3 KOLDING: Jernbanegade 26 TLF. (05) 82 67 62 TLF.: (05) 52 91 22 HERNING AFD.: Østergade 28 ÅBENRÅ AFD.: Nørreport 2 TLF. (07) 12 83 22 TLF. (046) 2 52 22

ÅRHUS AFD.: Søndergade 4-6 TLF. (06) 1311 33

A/S Grindsted Imprægnerings­

anstalt

er køber af nåle­

træ til master i alle størrelser fra 7,7 m 16 cm top.

Kontant afregning.

Grindsted telf. (053) 2 01 71

HUSK AT MELDE FLYT­

NING til postvæsenet! ■

H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M

Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11

* t

s *-i m

Autoriseret af landbrugsministeriet til udførelse af jordbundsanalyser.

Ansvarlig i henhold til autorisationen:

civilingeniør J. Frederiksen

Kemiske og fysiske jordbundsanalyser Drikkevandsanalyser

Analyser af spildevand og vandløbsvand Analyse af kalk, mergel og brændselsstoffer I øvrigt mange arter

af kemiske og fysiske analyser

Kloakrør -År Landbrugsrør Monierrør -År Spidsbundsrør

Mærket 33, leveres overalt

Hovedkontor, telefon Ringsted (03 615) 468 Fabrik: Hedehusene, telefon (03 382) 318

Birkerød, telefon 81 04 68

VANDINGSANLÆG

OMGÅENDE LEVERING Ønsker De?

if Gennemført kvalitet if Lette og stærke rør

if De hurtige og robuste koblinger if Sprinklere, der vander jævnt if Sagkyndig og reel projektering

if Anlæg, hvortil reservedele kurtigt kan skaffes, if fordi det er dansk arbejde

Indehaverne er aut. af landbrugsministeriet til projektering af vandingsanlæg med tilskud og lån i h. t. grundforbedringsloven

DANSK VANDINGS INDUSTRI

Snoghøj pr. Fredericia tlf.(05) 95 2211

Henvend Dem om brochure og tilbud

Omhyggeligt behandlede

skovplanter

i værdifulde provenienser DANPLANEX

PLANTESKOLER A/S . Rødekro . Telefon (046) 6 29 33*

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvilum Skovgaard . Faarvang Teteion (06) 87 21 11 - nr. 1

■ Planter af hårføre racer til skov, læ,

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde.

100 % S I K R E T M O D

Ø K O N O M I S K T A B V E D

Tal med nærmeste distriktsforstander eller hovedkontoret

"9.

iw

Haglskadeforsikring er en billig be­

tryggelse - og bør tegnes i de jy­

ske landmænds eget selskab, hvor medlemmerne gennem reassurance er sikret mod større forhøjelser af årsbidraget, selv når katastrofalt store tab indtræffer.

Haglskadeforsikringsforeningen for Jylland G/S

Set. Clemens Torv 9 - A A R H U S - Telefon (06) 12 12 84

Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse

Tlf. Herning (07) 12 37 33 (fl. lin.) Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag 10-16,

torsdag og fredag 10-17,30

I. C. H A L V O R S E N

& S Ø N

Krogsgades Cementstøberi Kontor: Augustenborggade 11 Arhus C . Tlf. (06) 14 59 99

AVERTER

i

HEDESELSKABETS TIDSSKRIFT

Stenvad Cementstøberi

Telef. Stenvad (063 - 8 34 11) 6

*

Arnold Westmark Alle /\ mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

A/s DANSK FRØHANDEL

TRIFOLIUM - SILO

^OLAG^ ^

TA ASTRUP (01) 99 00 11 RANDERS (06)42 22 00

KØGE (03) 65 11 43 GRENAA (06)32 05 00

NAKSKOV (03) 92 08 25 MIDDELFART (09) 41 04 00

RØDKJÆRSBRO CEMENTVAREFABRIK v. J. T. Birk Telefon Rødkjærsbro (06) 65 80 14

FORLANG TILBUD Fører kun /\ mærkede varer

Alle arter betonvarer til afvanding og kloak føres på lager SKOVPLANTER - LÆPLANTER - HAVEPLANTER

SKÆRBÆK PLANTESKOLE

Skærbæk . Telefon (047) 5 12 50*

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Plantekatalog tilsendes gerne på forlangende.

Det betaler sig

ELEMENTBROER - JERNBETONSPUNSPLANKER

Specielle emner efter opgave. Alt i betonvarer efter D. S. 400 Ringkøbing Cementvarefabrik - Tlf. (07) 32 16 00

Videbæk Cementvarefabrik - Tlf. (07) 17 12 14 A/S N. SKYTTE

TIL ALT BYGGERI FIBO LETKLINKER

•

TIL HURTIGT BYGGERI FIBO FACADEELEMENTER

•

TIL RATIONELT BYGGERI FIBO VÆGELEMENTER

HB-system

•

TIL INDUSTRIELT BYGGERI FIBO DÆK- OG TAGELEMENTER FISKBÆK PRODUKT Vs

•820 VIdtbak . tlf. (07) 17.13 00

Frøavlscentret

H U N S B A L L E

Telefon Holstebro (074) 2 05 33 Frøavl og frøhandel

Bjerringbro Cementvarefabrik

Telefon Gentofte 938 Bjerringbro (06) 08 11 11

Alle /\ mærkede rør imprægnerede og uimprægnerede Stort lager

ALTID LEVERINGSDYGTIG

Petersværk Betonvare-lndustri

Nørresundby . Telefon (08) 17 10 55

Alt i betonvarer efter D. S. 400

Renseanlægget »Ringtanken« (Dansk patent nr. 59820)

Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring

Gensidigt selskab -A' Oprettet 1898 Henvendelse til kredsens tillidsmand eller til hovedkontoret:

Vester Farimagsgade 19 . København V . Telf. (01) 15 03 50

Aktieselskabet

L. H A M M E R I C H & C O . Specialforretning I bygningsartikler

Grundlagt 1854 Telef. (06) 12 71 55 (3 Iln.) . Arhus

Hulkjærhus Planteskole

Rødkjærsbro

Telefon (06) 87 03 33 - 87 00 25 PLANTER TIL SKOV LÆHEGN OG HAVE

Skive

Cementstøberi

Knud Østergaard Telefon (075 1) 921 N O R M R 0 R med garantimærket /\

Imprægnering brøndrør

m,

Wk

JORDBRUGSKALK

fra vore værker i

Faxe Hadsund.

A K T I E S E L S K A B E T

FAXE KALKBRUD

Jordbrugskalkafdelingen

F r e d e r i k s h o l m s K a n a l 1 6 1 2 2 0 K ø b e n h a v n K T e l e f o n 0 1 5 4 M i n e r v a 7 5 0 0

Dansk Plantage­

forsikringsforening

Det gensidige forsikringsselskab tegner forsikring for genplant­

ningsværdien for nåletræsplan­

tager overalt i Danmark. - Ind­

skud én gang for alle 2 kr. pr.

ha, dog ikke under 5 kr. pr.

forsikring.

Årlig præmie og maksimum­

erstatning:

0,75 kr. pr. ha .... 1050 kr.

1,00 kr. pr. ha______ 1400 kr.

1,50 kr. pr. ha______ 2100 kr.

3,00 kr. pr. ha______ 4200 kr.

Vedtægter og indmeldelsesblan­

ketter ved henvendelse til FORENINGENS KONTOR

I VIBORG Telefon (06) 62 61 11

Forsikrings­

aktieselskabet National

tegner forsikring for træmasse­

værdien i nåletræs-plantager overalt i Danmark - den nød­

vendige supplerende forsikring for træmassens stadig voksende værdier.

Alle oplysninger fås hos Natio­

nals hovedagentur, samtlige in­

spektorater eller ved direkte henvendelse til

HOVEDKONTORET Forsikringshuset Holmens Kanal 22

KØBENHAVN K Telefon (01) 15 75 65

A K T I E S E L S K A B E T

MIDTBÆICK

Drænrør

Bøgild Teglværk Gjern Teglværk

Mursten

Tagsten

Romadæk

T E G L V Æ R K E R N E S S A L G S K O N T O R S I L K E B O R G a. m. b. a. - Torvet 14 - Tlf. (06) 821200

Alt i

beton varer

efter D. S. 400 til vandløbsreguleringer og afvandingsarbejder Spunsplanker Trekantmærke nr. 20.

» L Ø V E N «

Betonvare- og mørtelfabrik Skjern - Telefon (07) 3512 44

Viborg

Andels-

Svine-

slagteri

HOLSTEBRO

BETONVAREFABRIK

v/ ingeniør Anders Poulsen Holstebro telf. (074) 2 00 03

Alt 1 betonvarer indenfor Dansk Ingeniørforenings

normer

„LYNGBY" GRAVESKOVL

Nr. 1 K 255X345 mm Nr. 2 K 240X330 mm

Det rette værktøj -

- gør arbejdet let!

D. S. I. skovle er fremstillet af fineste stål og forsynet med fint slebne skafter af prima asketræ.

D A N S K S T A A L I N D U S T R I A/S af 1933 Metalbuen 20 2750 Ballerup

Viborg Byes og Omegns Sparekasse

Telefon (06) 62 10 00 Set. Mathiasgade 68

Kontortid: Kl. 9-15 Lørdag lukket Aftenekspedition:

Torsdag kl. 16-18,30 Fredag kl. 18,30-20 Filialer:

Karup Mammen Løgstrup Vestervang

Betonvarer og Iso-dæk Lecablokke og -mursten Mortel, sten og grus

A

/

MARIUS ØDUM

Randers . Telf. (064) 2 04 00 Betonvarer efter

Ingeniørforeningens normer

» C I M B R I A « T Ø M M E R H A N D E L

Aktieselskab

A A B E N R A A

I N D H E N T T I L B U D

DRÆNRØIf

A / _s FREDERIKSHOLMS TEGLVÆRKER

Vejlesøvej 36 . 2840 Holte . Til. (01) 42 2511

P E T E R S E N &

P E D E R S E N

V I B O R G

Telefon (06) 62 62 88 ALT I ELEKTRICITET

engsko kværnsten

• - c L

DANREGN

SPECIALFIRMA • FORLANG TILBUD

Hedeselskabets

15. juli 1971

92. årgang

Tidsskrift

Læbælter og hormonmidler

Læplantningsmødet i Grindsted En sø bliver gødet Årsmødet på Bornholm Plantningsforeningernes årsmøde

Fra årsberetningen

Redaktionen:

Hormonmidler anvendes i vid udstrækning med et særdeles tilfredsstillende resultat til bekæmpelse af ukrudt i kornafgrøder. Desværre kan disse midler, når de anvendes ubetænksomt, volde alvorlig skade også på planter, som det ikke har været hensigten at beskadige.

Der synes specielt at være grund til at gøre op­

mærksom på, at de i de senere år etablerede løvtræ-

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Kontorchef

B. Dalberg-Larsen Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Danske landmænd søger nye veje for at få arbejdsledelse, og i over­

gang fra malkekvæg til kødkvæg er der en mulighed.

Den hvilende kvægflok, krydsninger mellem jersey og charolais, er første skridt mod en driftsform, hvor kalvene overtager malkearbejdet.

ry r~

4

9

i

am 1 «j MÅ-AM ‘.Il

En gruppe folketingsmedlemmer var fornylig inviteret til at se læplantning på Grindsted-eg'nen. De konstaterede desvær­

re også sprøjteskader på de nye løvtræbælter, og det er ty­

deligt, at folketingsmand Jens Foged udtrykker misbilligelse.

læbælter er meget ømfindtlige over for sprøjteskade, der påføres dem, når man behandler de tilstødende kornafgrøder.

Nye læbæltesystemer etableres på kollektiv basis efter omhyggeligt ud­

arbejdede planer og for større sam­

lede geografiske områder. Interesse­

rede lodsejere må selv betale en del af anlægsudgifterne, men af en sær­

lig af Hedeselskabet formidlet stats­

bevilling udbetales betydelige tilskud til arbejdets gennemførelse ud fra den betragtning, at læplantningsar­

bejdet i den aktuelle form er af in­

teresse ikke alene for landbruget i de pågældende områder, men også for samfundet som helhed som led i en naturlig landskabspleje.

Der bliver udført betydelige og be­

kostelige arbejder for at holde læ­

bælterne rene for generende ukrudt og derved fremme væksten mest mu­

ligt i de første år efter plantningen, og det er derfor meget beklageligt at

måtte konstatere, at mange særdeles vellykkede plantninger har lidt be­

tydelig skade som følge af ubetænk­

som og uforsigtig anvendelse af hor­

monmidler på tilgrænsende mark­

arealer.

Noget sådant bør ikke ske. Man vil, hvor skaderne er iøjnefaldende, kun­

ne udsætte sig for krav om tilbage­

betaling af de udbetalte statstilskud.

Det er formentlig ofte maskinstatio­

ner, der ved uforsigtighed eller ube­

tænksomhed forvolder skaden, men kravet om tilbagebetaling vil i alle tilfælde ramme de pågældende ejere.

Også på anden måde påføres der læbælterne alvorlig skade som følge af ubetænksomhed. Ved halmafbræn­

ding efter høst ser man alt lor ofte, at ilden breder sig og ødelægger ny­

plantede lætræer, og også sådanne skader vil føre til krav om efterbe- taling af givne tilskud.

Ubehageligheder af denne art kan undgås.

Derfor disse advarende ord.

Folketingsmedlemmer så på læplantning

I den vestlige del af Jylland er store arealer udsat for vind-erosion, og for at få 500.000 ha af arealet dækket med læhegn, som har en indbyrdes afstand på 300 m, skal der plantes 16.500 km hegn, hvilket svarer til 33 m pr. ha.

Hvis der kan opnås en statslig be­

villing på godt 4,0 mill. kr. om året, en forøgelse af det nuværende tilskud på ca. 1,0 mill, kr., kan der plantes 500 km 3-rækkede hegn årligt med den arbejdslederstyrke, Hedeselska­

bet har til rådighed.

Til trods for, at landmændene selv skal betale 1700 kr. pr. 3000 planter, 450 kr. til kalkning, 2000 kr. til fjer­

nelse af gammelt hegn og af med jord til værdi af 2000 kr. pr. km 3-rækket hegn, er de stærkt interesseret i at få fremmet læplantningerne, og mange planer er færdige og venter på at bli­

ve gennemført. Den samlede kontan­

te udgift pr. km kollektivt hegn er anslået til 6000-7000 kr.

* * *

Disse oplysninger blev givet ved et møde, som Grindsted - Billund læ- plantningslaug og Ribe Amts Læ­

plantningsudvalg havde indbudt til i Grindsted den 8. juni. Blandt de in­

viterede var 18 folketingsmedlemmer fra vestjyske amter, men kun fem var i stand til at deltage. På en rund-

*3*

u;;

s* e

«

¥ «

/

\

an*

fcl

*£> “S

Nogle 3-rækkede hegn var groet så godt til, at træerne kunne skjule mødedeltagerne.

Tidligere minister Bodil Koch, som ses i midten, hentede nyttig viden, som skal omsæt­

tes i læhegn ved hendes sommerhus på Mols.

tur var der lejlighed til at se gamle granhegn, som var tjenlige til ud­

skiftning, og nye 3-rækkede hegn, der er i god vækst, men desværre ad­

skillige steder alvorligt skadet af hormonmidler, som var udsprøjtet for at bekæmpe ukrudt i kornmar­

kerne.

Folketingsmedlemmerne var noget beklemt ved at se arbejder, hvortil der var ydet tilskud af offentlige midler, blive udsat for ubetænksom destruktion, men de, Jens Foged, Bo­

dil Koch, A. Chr. Andersen, Hans Lund og Adam Møller, gav alle til­

sagn om at ville støtte et andragen­

de fra plantningsfolkene om øget støtte til kollektiv læplantning.

Tidligere minister Bodil Koch ud­

kastede den tanke, at et meningsfyldt arbejde, som læplantningen er, må­

ske kan blive en beskæftigelse for narkomaner, som ønsker at komme bort fra deres miljø. Afdelingschef, skovrider B. Steenstrup, Hedeselska­

bet, svarede, at plantningsarbejdet er så stærkt mekaniseret, at der ikke er brug for ret megen manuel ar­

bejdskraft.

Konsulent J. J. Jacobsen, Grind­

sted, påpegede, at det ikke altid er vestenvinden, som er skadevolder.

Den fire dages østenstorm i marts 1969 skabte en sandflugt, så det ko­

stede alene Ribe amt 395.000 kr. at få grøfterne ryddet for sand.

NÅR EN SØ FÅR GØDNING

Kemiske og økologiske virkninger af gødskning af en næringsfattig hedesø

Det er en kendt sag, at ferskvands­

søer i visse områder kan forurenes kraftigt f. eks. af spildevandsafløb.

Forureningen skyldes ofte et indhold af organiske stoffer i spildevandet, men den kan også skyldes et indhold af uorganiske salte, der kan tjene som næringskilde for højere og lavere planter i søen. På grund af det for­

øgede næringssaltindhold vil plante­

væksten og herunder især algevæk­

sten kunne øges kraftigt. Herved bli­

ver vandet uklart, og yderligere ulemper opstår, når de organiske stoffer går i forrådnelse. I ekstreme tilfælde kan den forøgede nærings­

salttilførsel føre til, at søer med rin­

ge vanddybde kan gro helt til i løbet af en årrække.

På den anden side kan man under­

tiden finde søer, der er så nærings­

fattige, at plantevæksten bliver yderst sparsom og livsvilkårene for fisk og andre dyr tilsvarende dårli­

ge. Dette vil være tilfældet i egne, hvor jordbunden er fattig på næ­

ringssalte, og hvor søerne ikke tilfø­

res næringsstoffer ad anden vej, f.

eks. gennem spildevandsafløb. I så­

danne søer kan der være gode grun­

I en af fem søer i Rimmehøj plantage øst for Nissum fjord har lic.agro. Leif Petersen, Land­

bohøjskolen, skovrider K. Han­

sen, Mangehøje, og professor, dr. phil. A. Tovborg Jensen, Landbohøjskolen, anstillet for­

søg, som ændrer vilkårene for plante- og dyreliv.

de til at fremme livsbetingelserne for plantevæksten og derigennem for fisk og fuglevildt. Tilførsel af plantenæ- ringsstoffer, der i andre tilfælde med rette betegnes som en uønsket for­

urening, bliver her til en ønsket gødskning.

For at studere så mange som mu­

ligt af de ændringer, som måtte føl­

ge af en forøget næringssalttilførsel til en sådan sø, iværksattes det i det følgende omtalte forsøg. Lignende forsøg er os bekendt ikke tidligere udført her i landet. Derimod har det med held været forsøgt at tilføre jordbrugskalk til en sø, hvis vand var så surt, at ferskvandsfisk ikke kunne

leve i det. Efter kalktilførslen, som fandt sted i 1967 i samråd med Det danske Hedeselskabs laboratorium, trivedes ørreder udmærket i søen.

Beskrivelse af forsøgs­

omstændighederne

Den sø, som blev tilført gødning, er den største af fem søer (Amstrup- søerne) beliggende i den nordlige del af Rimmehøj plantage i Møborg sogn, Ringkøbing amt. Plantagearealet, der er på ca. 300 ha, var oprindeligt en del af et større hedeområde. Det er tilplantet i tiden fra 1944 til 1958.

Jordbunden er en podsoleret sand­

jord udviklet på en hedeslette fra sid­

ste istid.

På målebordsblade fra 1873 og 1916 er kun vist tre af de nuværende fem søer. Under sidste krig blev der i nogle af søerne og i de tilgrænsende mosefyldte lavninger produceret sto­

re mængder af tørv. De to søer, der ikke findes på de ældre kort, må an­

tages i hovedsagen at være fremkom­

met ved disse sidste store tørvegrav- ninger. Søerne er gennemgående fla­

de og lavvandede med en efter års­

tiderne meget svingende vandstand.

I år med ringe sommernedbør er en af søerne som regel helt udtørret.

Den gødede sø og dens bredarealer ligger som en skarpt afgrænset, ellip­

seformet lavning ca. 1 m under det omgivende terræn. Søens frie vand­

flade, der efter kortet at dømme er den samme i dag som for 100 år si­

den, udgør ca. 3 ha.

Søen har hverken tilløb eller af­

løb, og vandstanden kan følgelig va­

riere meget - ca. 35-40 cm - i årets løb. Søens dybde tiltager jævnt fra øst mod vest. De største dybder, ca.

2-3 m, findes formentlig i den vest­

lige halvdel.

I den østlige ret lavvandede del af søen er der ren sandbund. I de dy­

bere områder er der en del tørvemas- se eller tørvedynd på søbunden.

Denne sø betegnes i det følgende som sø nr. 1.

De øvrige søer, som hver er på godt 1 ha, har afløb, som er effektivt i vin­

terhalvåret. De har ikke fået tilført gødning, men to af disse (nr. 2 og 3)

TABEL 1. Gødning tilført sø nr. 1.

År Dato Gødningsart Mængde, kg

Tilstræbt indhold i vandet

1968 9/5 Kalkammonsalpeter 150 1,3 mg N/l

1968 9/5 Superphosphat 400 1,0 mg P/l

1968 9/5 Svovlsur kali 700 10,0 mg K/l

1968 27/6 Kalkammonsalpeter 150 1,3 mg N/l

1969 9/5 Kalkammonsalpeter 400 3,4 mg N/l

1969 9/5 Superphosphat 400 1,0 mg O/l

1969 9/5 Svovlsur kali 300 4,2 mg K/l*)

1969 9/5 Borax 30 0,1 mg B/I

1969 9/5 Mangansulfat 11 0,1 mg Mn/1

1969 9/5 Blåsten 2 0,02 mg Cu/1

1969 9/5 Zinksulfat 2 0,01 mg Zn/1

1969 9/5 Natriummolybdat 2 0,03 mg Mo/1

1969 1/7 Kalkammonsalpeter 400 3,4 mg N/l

*) Analyser havde vist, at søvandet indeholdt 5,3 mg K pr. liter inden gødningstil­

førslen. Den tilførte mængde ville derfor bringe K-indholdet op på omtrent samme niveau som i 1968.

har tjent som kontrol ved kemiske analyser af søvandet og ved de iagt­

tagelser, som er gjort over plante- og dyrelivet i og ved søerne.

I årene 1968 og 1969 er sø nr. 1 til­

ført de gødningsmængder, der frem­

går af tabel 1. Gødningen er udspredt dels i vandet, dels på søens bredder.

Iagttagelserne er fortsat i 1970, men uden yderligere gødningstilførsel. De anførte gødningsmængder er for N, P og K’s vedkommende beregnet så­

ledes, at de skulle give et indhold i overkanten af det, man normalt fin­

der i næringsrige søer (Berg et al.

1958, Gorham 1957, Hutchinson 1957, Lohammar 1938, Nygaard 1965). Da det viste sig, at de tilførte kvælstof­

forbindelser i 1968 forsvandt meget hurtigt fra vandet (jvf. nedenfor), øgedes mængden heraf i 1969. Af mi- kronæringsstoffer er tilstræbt ind­

hold svarende til dem, man benytter ved vandkultur (Muller 1948).

Kemiske undersøgelser af søvandet

Vandprøverne til de kemiske ana­

lyser er udtaget i PVC-flasker og hurtigst muligt analyseret for de stof­

fer, der er anført i tabellerne 2 og 3.

NHs-N bestemtes med Nesslers re­

agens efter en metode beskrevet af King og Faulconer (1956). På grund af et jernindhold i vandet var det nødvendigt at afdestillere ammoniak­

ken med NaOH og foretage bestem­

melsen i destillatet.

NO3-N bestemtes ved nitrering af 2-4 xylenol efter Treschow og Gabri- elsen (1933),

Fosfat bestemtes efter Murphy og Riley (1962).

K og Na bestemtes ved flamme­

emissionsfotometri og Ca og Mg ved atomabsorptionsspektrofotometri.

Desuden udførtes pH-målinger med glaselektrode og ledningsevnebestem­

melser.

Når der i tabellerne 2 og 3 er an­

ført et indhold på nul af NH3-N, NO3- N eller P, betyder det, at der er fun­

det mængder mindre end henholdsvis 0,3, 0,1 og 0,02 mg/l. Usikkerheden ved de anvendte analysemetoder er vurderet til en sådan størrelse, at mængder mindre end de anførte næp­

pe er signifikante. Ved ammoniak- bestemmelsen skyldes den ret store usikkerhed væsentligst en ammoni­

akfrigørelse fra organiske stoffer i vandet ved destillationen med NaOH.

TABEL 2. Analyseresultater for vandprøver fra sø nr. 1.

År:

Dato: 9/5*) 14/5

1968

5/6 2/7 7/8 9/5*) 12/5 1969

19/5 9/6 12/8

1970 2/8

NH₃-N mg/l 0 0 0 0 0 0 0,8 0,5 0 0 0

N0₃-N mg/l 0 0,5 0 0,6 0 0 1,3 1,1 0,3 0,1 0

P mg/l 0 0,17 0,13 0,04 0,04 0,02 0,60 0,59 0,47 0,21 0,05

K mg/l 1,4 10,7 11,0 10,6 9,9 5,3 9,1 8,7 8,7 8,0 4,0

Na mg/l 11,4 11,4 12,6 14,3 14,4 9,9 10,4 10,0 10,5 12,1 11,8

Ca mg/l 1,2 3,0 3,4 3,5 3,2 1,9 3,5 3,8 3,7 3,7 1,7

Mg mg/l 1,7 1,9 2,1 2,2 2,2 1,6 1,9 1,9 1,9 1,9 1,6

pH

Ledningsevne

4,5 4,4 4,5 4,3 4,4 4,7 4,6 4,4 4,7 4,7 4,9

umho/cm (20°) 95 149 155 157 156 100 132 131 122 131 97

*) Prøverne udtaget før gødningstilførslen.

TABEL 3. Analyseresultater for vandprøver fra sø nr. 2 og 3.

Sø nr.

År: 1968

2

1969 1970 1968

3

1969 1970

Dato: 9/5 5/6 7/8 9/5 9/6 12/8 2/8 9/5 5/6 7/8 9/5 9/6 12/8 2/8

NH_S-N mg/l 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

NO.j-N mg/l 0 0 0 0 0 0,1 0 0 0 0 0 0 0 0

P mg/l 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

K mg/l 1,3 1,1 1,0 1,3 0,9 0,9 1,2 0,7 0,2 0,2 0,6 0,3 0,5 0,2

Na mg/l 15,0 17,2 18,4 10,9 11,4 13,9 15,8 13,1 16,9 20,0 9,4 10,0 13,1 14,0

Ca mg/l 6,3 5,6 5,1 5,1 4,7 4,8 4,4 2,2 1,8 1,9 1,2 1,3 1,7 2,1

Mg mg/l 2,6 2,5 2,8 1,9 2,0 2,4 2,8 1,8 2,1 2,5 1,3 1,5 1,9 2,3

pH 4,6

Ledningsevne

4,5 4,3 4,8 4,7 4,5 4,4 4,4 4,4 4,2 4,6 4,6 4,4 4,5

|,imho/cm 20° 141 161 170 106 107 132 145 108 137 156 79 84 118 114

Søvandets saltindhold

Af tabel 3 fremgår, at vandet i sø­

erne 2 og 3 ikke på noget tidspunkt har indeholdt påviselige mængder af N og P, når man ser bort fra et spor af N0.3-N i en enkelt vandprøve fra sø nr. 2.

I vandprøver fra sø nr. 1 udtaget før gødningstilførslen er ikke påvist N i nogen af årene, og i den prøve, der er udtaget fra samme sø før før­

ste gødningstilførsel i 1968, er heller ikke påvist P.

Det tilførte kvælstof forsvinder meget hurtigt fra vandet. Selv om halvdelen af kalkammonsalpeterens kvælstof findes som NHs-N, er hele NH.’.-mængden forsvundet fem dage efter begge tilførsler i 1968. Største­

delen af det tilførte NO3-N genfindes efter fem dage, men efter en måned er det helt forsvundet.

I 1969 er forløbet det samme, men da de tilførte mængder er næsten tre gange så store som i 1968, kan man påvise NH3 i prøven udtaget 10 dage efter første tilførsel og NO3 i prøver udtaget en måned efter de to tilførs­

ler. Mængderne aftager dog hurtigt, således svarer NHs-indholdet i prø­

ven fra 12/5 (tre dage efter første gødningstilførsel) kun til ca. halvde­

len af den tilførte mængde. NC>3-ind-

holdet aftager noget langsommere, men efter ca. en måned er indholdet i begge tilfælde nede på 0,1-0,3 mg N/l eller under 10 pct. af den mæng­

de, der er tilført hver gang. I 1970 kunne ingen af de to kvælstofforbin­

delser påvises.

Variationen i fosfatindholdet frem­

byder interessante forhold. Fem dage efter tilførslen i 1968 konstateredes et fosfatindhold på under 1/5 af den beregnede mængde. I løbet af som­

meren aftog fosfatindholdet, men en ringe mængde kunne dog genfindes i foråret 1969. Efter fosfattilførslen i 1969, der var af samme størrelse som i 1968, fandtes et indhold, der var over tre gange så stort som efter til­

førslen i 1968, og det aftog langsom­

mere. Så sent som i august 1970 kun­

ne et lille fosfatindhold stadig på­

vises.

K-indholdet udviser i begge år en stigning, og indholdet aftager kun langsomt i løbet af sommeren. I det følgende år indeholder vandet stadig betydelige K-mængder.

Nogle af de anvendte gødninger indeholder calcium (superphosphat og kalkammonsalpeter), og der kon­

stateres derfor ved hver gødningstil­

førsel en stigning i Ca-indholdet. Den højere værdi holder sig nogenlunde

uændret sommeren igennem, og selv om der sker et fald i løbet af vinte­

ren, er indholdet før gødningstilførs­

len i 1969 og i 1970 større end før den første gødningstilførsel i 1968.

Indholdet af Na og Mg, som ikke er påvirket ved gødningstilførslerne, ligger nogenlunde konstant, men no­

get forskelligt for de forskellige søer.

Disse stoffer stammer formentlig ho­

vedsageligt fra havvand, som med vinden er ført ind over land, idet sø­

erne kun ligger ca. 11 km fra den jy­

ske vestkyst. Denne antagelse under­

bygges af, at forholdet mellem Na og Mg er af samme størrelsesorden som det forhold, man finder i havvand.

Der er en tendens til, at indholdet af Na og Mg stiger i sommerens løb.

Dette forklares formentlig dels ved, at der sker en stadig tilførsel med vinden, og dels ved, at der foregår en fordampning fra søerne.

pH-værdierne udviser ikke store svingninger. I sø nr. 1 er der en ten­

dens, omend meget usikker, henimod en lille stigning gennem de tre år.

Ledningsevnen har nogenlunde den størrelse, man ville vente ud fra to­

talindholdet af kationer beregnet i m.ækv./l, og den varierer også stort set parallelt hermed.

Omsætningen af N, P og K.

Den store hastighed, hvormed det uorganiske kvælstof forsvinder fra søvandet, skyldes formentlig, at det optages af vandets organismer. Når ammoniak forsvinder hurtigere end nitrat, kan det skyldes, at ammoniak optages hurtigere af organismerne, men det kan også skyldes, at der sker en nitrifikation. Der er imidlertid ik­

ke på noget tidspunkt konstateret en stigning i nitratindholdet udover den tilførte mængde. Vandet i søen har så lavt pH, at det ifølge Alexander

(1961) ligger nær den grænse, ved hvilken nitrifikationen hører op. Om der sker en nitrifikation eller ikke, må imidlertid stå hen, idet analyse­

resultaterne ikke giver grundlag for at drage slutninger herom.

En del af det fosfat, der forsvinder fra vandet, må også antages at være optaget af organismerne, men den største mængde er sikkert udfældet.

Det er nærliggende at antage, at der ved det lave pH, som søvandet har, især er tale om udfældning af ferri- og aluminiumfosfater. Det ser ud til, at denne udfældning går langsomme­

re i andet år, hvilket måske kan tydes derhen, at der sker en delvis mæt­

ning af de systemer, der er årsag til fosfatfældningen, netop sådan, at de hurtigst reagerende grupper mættes først.

I løbet af et år sker der en halve­

ring af K-indholdet. Den væsentlig­

ste årsag hertil er formentlig under­

jordisk afstrømning i løbet af vinter­

halvåret i forbindelse med tilførsel af nyt vand fra nedbør og grundvand.

Af tabel 1 og 2 fremgår, at den til­

førte K-mængde begge år har bragt indholdet op på en værdi, der ligger meget nær den beregnede. Dette be­

tyder, at søens rumfang er vurderet korrekt, og giver grundlag for at fo­

retage de overvejelser over nærings­

stoffernes omsætninger, der fremgår af det foregående.

De forskelle, der er konstateret i den hastighed, hvormed de forskelli­

ge næringsstoffer forsvinder fra van­

det, kan naturligvis i nogen grad skyldes, at forholdet mellem de til­

førte næringsstofmængder afviger fra det forhold, som planterne har behov for. Hvis dette er tilfældet, vil man finde, at de næringsstoffer, der er til­

ført i relativt mindst mængde, hur­

tigst forsvinder fra vandet.

¥

■w

Luftfoto af søerne i plantagen. Det er i søen, som ses øverst på billedet, forsøgene har fundet sted. (Reproduceret med tilladelse, A. 761/71, af Geodætisk Institut.)

Overvejelserne over næringsstof­

fernes omsætninger kompliceres også af, at metalioner, som er optaget af mikroskopiske alger eller andre mi­

kroorganismer, vil bestemmes med ved de flammefotometriske metoder, der er anvendt ved metalionanaly­

serne. Dette vil derimod ikke være tilfældet for ammoniak, nitrat eller fosfat, som ved optagelse i organis­

merne omlejres til andre forbindelser eller bindes så hårdt, at de ikke fri­

gøres ved den relativt blide behand­

ling, som prøverne udsættes for, når de analyseres for de pågældende for­

bindelser.

Endelig kan der muligvis ske en vis udveksling af ioner mellem vandet og materialer på bunden af søen, hvilket også komplicerer omsætnin­

gerne.

Plante- og dyrelivet i og ved søerne samt gødskningens indflydelse herpå

Vegetationsforholdene i og omkring søen skal her kun omtales i grove træk.

Langs den forholdsvis brede syd­

lige og vestlige bred, der delvis ud­

gøres af den oprindelige mose, findes yderst en nogenlunde sammenhæn­

gende rørsump, domineret af tagrør af meget vekslende størrelse og tæt­

hed. Området inden for rørsumpen er præget af stargræsser, pors, tørve­

mos, siv og lidt gråpil.

Den smalle og ret sandede bred mod nord og øst er i hovedsagen be­

vokset med stargræsser, pors og grå­

pil. Her er også klokkeensian almin­

deligt forekommende. Skråningen mellem selve søbredden og det omgi­

vende terræn er på sine steder helt dækket af mosebølle.

Af planter voksende i selve søen kan her nævnes: Lobelie, strandbo og sumpstrå på den lavvandede sand­

bund i søens østlige og nordlige side, vandpileurt og forskellige mosser i det dybere vand i søens mere vind­

beskyttede vestlige område, og buk­

keblad langs den sumpede vestbred.

Fuglelivet i området er domineret af andefugle, men af disse er kun grå- and, krikand og gravand til stede som ynglefugle, og kun i beskedent antal.

I træktiden er, foruden gråænder og krikænder, også pibeænder, hvinæn­

der og svaner jævnlige gæster i om­

rådet. Sjældnere har mindre flokke af grågæs for en kortere tid opholdt sig i en af søerne. Af vadefugle, der til forskellige tider på året kan iagt­

tages i området, kan nævnes den store og den lille regnspove, de to al­

mindeligste bekkasinarter, viber og et par klirearter.

Fiskebestanden i søerne er meget lille og artsfattig. I den gødede sø fin­

des der, såvidt det har kunnet kon­

stateres, kun enkelte mindre gedder.

I de andre søer, der gennem et fæl­

les afløb har indirekte forbindelse med Nissum Fjord, er der sandsyn­

ligvis en mindre ålebestand.

Virkningen af gødningstilførslen er bedømt på grundlag af simple iagt­

tagelser af ændringer i enkelte plan­

tearters udbredelse og vækst, idet der ikke før forsøget indledtes eller se­

nere er foretaget nogen opgørelse el­

ler nærmere undersøgelse af vegeta­

tionen i forsøgsområdet.

De første gødningstilførsler fandt sted i maj og juni måned 1968. Syn­

lige virkninger af gødskningen viste sig i løbet af juli og august måned samme år, først i form af en farve­

ændring i retning af det mere frisk

grønne for vegetationen i almindelig­

hed og senere som en noget kraftige­

re vækst af visse plantearter, f. eks.

tagrør og vandpileurt.

I 1969 blev søen igen tilført gød­

ning omtrent på de samme tidspunk­

ter som året før.

I løbet af sommeren 1969 blev det særdeles iøjnefaldende, at vækstfor­

holdene i søen var blevet yderligere forbedret for de fleste plantearters vedkommende.

Sidst på sommeren dækkede vand­

pileurt således betydelig større om­

råder i søens vestlige del end tidli­

gere, og sumpstrå, der hidtil kun var forekommet spredt i søens østlige del, dannede nu et omtrent sammenhæn­

gende bælte på de lavvandede områ­

der langs nord- og østbredden. Også tagrørsbevoksningen var i sommerens løb blevet tættere og højere.

Der er ikke tilført gødning i 1970.

Virkningerne på vegetationen af de tidligere gødskninger synes at have holdt sig uforandret gennem hele 1970, idet der ikke har kunnet spo­

res nogen tilbagegang i vækst og ud­

bredelse af de foran nævnte plante­

arter, det modsatte var nærmere til­

fældet.

Det kan nævnes, at søens noget brune vand, der normalt er rent og ikke særlig uklart, i sommeren 1970 antog et mere grumset udseende, hvilket formentlig alene må tilskri­

ves en forøgelse af vandets indhold af alger og andre mindre organismer.

Det er vel muligt, at vandets større indhold af næringsstoffer direkte el­

ler indirekte kan medføre, at enkelte plantearter - f. eks. lobelie - vil gå stærkt tilbage eller helt forsvinde, men over disse forhold er der ikke gjort iagttagelser.

Andefugle, i hovedsagen gråænder og krikænder, er først hen på efter-

" i*

Søen, som har været genstand for forsøget, er allerede ved at vise en mere frodig vegetation.

året til stede i lidt større antal. Tid­

ligere var samtlige søer nogenlunde ligeligt besøgt af ænderne, dog var den nu gødede sø og en anden noget mindre, men omtrent tilsvarende sø vel nok de mest foretrukne. Men alle­

rede i løbet af efteråret 1968 blev det tydeligt, at den gødede sø begyndte at virke særligt tiltrækkende på æn­

derne, og i de følgende to år blev det helt indlysende, at forholdene i søen måtte være ændret i en for ænderne gunstig retning, idet søen nu så givet var blevet det foretrukne opholdssted for de fleste af områdets andefugle.

Årsagen til dette forhold kan kun væ­

re den, at søens indhold af fødeemner af betydning for fuglene må være forøget. Mange arter af frø, forskel­

lige insekter og plantedele m. m. er væsentlige bestanddele af ændernes ernæring, og det må derfor være nærliggende at antage, at søen som følge af gødskningen har fået et rige­

re indhold af disse fødemidler. Her

skal blot nævnes den større udbre­

delse af sumpstrå, hvis frø er efter­

tragtet af både krikænder og grå- ænder.

For de få gedder i søen kan gødsk­

ningen vel næppe have haft nogen større betydning. Såfremt andre fi­

skearter skulle kunne leve i søen, vil det formentlig først og fremmest væ­

re nødvendigt at formindske søvan­

dets surhedsgrad, idet de fleste fersk­

vandsfisk ifølge Knud Larsen (1970) kræver vand med pH > 5.

Slutning

Der er ikke planlagt nogen yder­

ligere gødskning af søen i de nærmest kommende år. Det er imidlertid hen­

sigten fortsat at studere de ændrin­

ger, der måtte ske med vandets kemi­

ske sammensætning og med plante- og dyrelivet.

Herved kan man få et indtryk af, hvor længe gødningsvirkningen hol­

der sig, og dermed hvor lang tid, der

går, inden den inducerede eutrofice- ring forsvinder igen.

Vi er i gæld til Plantageselskabet af 1. juni 1942, dets ejer Carlsberg- fondet og dets mangeårige formand, afdøde professor, dr. phil. et scient.

Knud Jessen for tilladelse til at ud­

føre forsøget med selskabets søer.

Det danske Gødningskompagnis fond til støtte for landbrugets plante­

avlsforskning har stillet en bevilling til rådighed til dækning af gødnings­

indkøb og rejseudgifter.

LITTERATUR:

Alexander, M.: Introduction to Soil Micro­

biology. New York 1961.

Berg, K. et al.: Furesøundersøgelser 1950- 54. - Folia Limnologica Scandinavica 10 (1958): 1-189.

Gorham, E.: The Chemical Composition of Some Waters from Lowland Lakes in Shropshire, England. - Tellus 9 (1957):

174-179.

Hutchinson, G. E.: A Treatise on Limno­

logy. I. New York 1957.

King, R. W. and B. M. Faulconer: Deter­

mination of Total Nitrogen in Reformer Charge Stock. - Anal. Chem. 28 (1956):

255-258.

Larsen, Knud: Småvandsfiskeri og krebse- avl. København 1970.

Lohammar, G.: Wasserchemie und hohere Vegetation Schwedischer Seen. - Sym- bolae Botanicae Upsaliensts 3 : 1 (1938- 39): 1-253.

Muller, D.: Plantefysiologi. København 1948.

Murphy, J. and J. P. Riley: A modified single solution method for the determi­

nation of phosphate in natural waters. - Anal. Chim. Acta 27 (1962): 31-36.

Nygaard, G.: Hydrographic Studies, espe­

cially on the Carbon Dioxide System, in Gråne Langsø. - Biologiske skrifter ud­

givet af Det Kongelige Danske Viden­

skabernes Selskab 14 :2 (1965): 1-110.

Treschow, C. og E. K. Gabrielsen: Zur Be- stimmung von Nitrat in Pflanzen und Boden. - Zeitschr. Pflanzenernåhr. Dling.

Bodenk. 32 A (1933): 357-376.

Læplantning er en

samfunds­

opgave

- Der er efterhånden slået så meget på tromme for rationel læplantning, at ingen, heller ikke bevillingsmyn­

dighederne, er i tvivl om, at der er påtrængende behov for læ, og at mange landbrug vil komme i en yderst vanskelig situation, hvis de én gang gennemførte læbælter får lov at gå til grunde, uden at nyt læ etableres, sagde afdelingschef, skov­

rider B. Steenstrup, Hedeselskabet, ved De samvirkende Plantningsfor­

eningers årsmøde i Viborg.

Det, der tilsyneladende er tvivl om, er, hvem der skal betale. Bevillings­

myndighederne synes at mene, at landbruget selv skal afholde hoved­

parten af udgiften, medens Hedesel­

skabet, der i næsten et århundrede som læplantningsbevillingernes for­

midler har haft et yderst interessant og taknemmeligt arbejde med arbej­

dets organisering i marken, er af den opfattelse, at det systematiske læ­

plantningsarbejde, som nu forsøges gennemført, er et led i en fornuftig landsplanlægning, som kommer al­

menheden til gode og derfor, i lighed med hvad der betragtes som en selv­

følge i de fleste lande i Europa, i Ca­

nada og i USA, betragtes som en sam­

fundsopgave, der ikke kan løses på

I forbindelse med De samvirkende Plant­

ningsforeningers årsmøde i Viborg var der udflugt til plantagen C. E. Flensborg, hvor der bl. a. blev demonstreret den teknik, der anvendes ved kogleindsamling. Stigen, som plukkeren entrer det første stykke ad, kan forlænges til 20 meter. Kogleplukkeren be­

gynder sit arbejde i træets top, og udstyret med sikkerhedsbælte kan han arbejde frit med begge hænder, ligesom han med en krog kan trække fjernere grene til sig.

tilfredsstillende vis uden en meget væsentlig støtte af offentlige midler.

Regnskaber, der er indsendt af plantningsforeningerne og landbo- og husmandsforeninger, viser, at der i det forløbne år er forbrugt 1,1 mill, planter, hvoraf 0,7 mill, var nåletræ­

er og 0,4 mill, løvtræer. Planterne ko­

stede 364.000 kr., hvoraf 144.000 kr.

blev modtaget som tilskud. Til de kollektive læhegn er der i årets løb udført forberedende jordarbejde til plantning af 1091 km.

Kvælstofrig NPK-gødning

I løbet af 8 år har dansk landbrug fordob­

let sit forbrug af kvælstof, og derfor brin­

ger Norsk Hydro i løbet af det kommende gødningsår en kvælstofrig NPK-gødning på markedet, som har fået betegnelsen NPK 25-3-9.

Anvendes f. eks. 500 kg pr. ha af denne gødning, tilføres afgrøden 125 kg kvælstof og samtidig fosfor og kalium svarende til ca. 300 kg PK 0-5-13.

Større hugst i USAs nationalparker

I USA er der opstillet et byggeprogram, som tager sigte på, at der skal bygges 26 millioner boligenheder frem til 1978. Da mindre amerikanske huse fortrinsvis byg­

ges af træ, har præsident Nixon givet or­

dre til, at hugsten i statens skove skal øges med 60 pet., men eftersom hugsten sker i form af renafdrift, har det oprørt offent­

ligheden, fordi befolkningens rekreations­

behov til dels opfyldes i de skovklædte na­

tionalparker.

Årsmødet på Bornholm

Hedeselskabets årsmøde var for før­

ste gang henlagt til Bornholm, og det var første gang i selskabets historie, at dets direktør var forhindret i at aflægge beretning ved repræsentant­

skabsmødet. I lige så høj grad, som mødestedet blev berømmet, blev di­

rektør Fr. Heicks fravær på grund af sygdom beklaget.

Årsberetningen blev aflagt og kom­

menteret af de tre afdelingschefer, skovrider B. Steenstrup, cand. agro.

K. Sandahl Skov og cand polyt. Niels Venov. Den konstituerede direktør, afdelingsleder cand. jur. B. Dalberg- Larsen gennemgik regnskabet. Ho­

vedparten af Hedeselskabets årsbe­

retning er blevet meddelt medlem­

merne i tidsskriftets juninummer.

* * *

Årsmødet blev ledet af repræsen­

tantskabets formand, kammerherre, godsejer Chr. Mourier-Petersen. De­

batten efter beretningen var ikke langvarig.

Direktør Finn Thøgersen, D. L. G., fandt, at de mindre plantagers bidrag for hjælp var så betydelig, at nogle ejere vil lade plantagerne passe sig selv. Angående kalk- og mergelleve­

rancer spurgte han, om ikke det er entreprenørerne mere end landmæn­

dene, der spinder guld på jordens kalkning. Han opfordrede bestyrel­

sen til at have opmærksomheden henvendt på, at de rigtige mennesker får gavn af kalk- og mergelloven.

Landsretssagfører Jacob Hald, Kø­

benhavn, omtalte reguleringen af

Hune bæk i Vendsyssel, hvor et godt projekt var udarbejdet på kommu­

nens foranledning, men senere blev stemt ned på et lodsejermøde. Han efterlyste en ændret procedure med mere intern lodsejerforhandling, før projektet udarbejdes.

Direktør Niels Basse, Viborg, sag­

de, at landbrugsjordens rentable drift er afhængig af dens kalktilstand.

Afdelingschef B. Steenstrup oply­

ste, at Hedeselskabet beregner sig 15 pct. af arbejdsløn, 5 pct. af salget og 5 kr. pr. ha ved bistand til mindre plantager, hvilket han fandt rimeligt.

Afdelingschef K. Sandahl Skov tog bemærkningerne om kalk- og mer­

gelloven til efterretning. Hune bæk­

sagen er af gammel dato, og han mente ikke, man kunne fratage kom­

munen dens ret til at få udarbejdet et projekt, når den har modtaget kla­

ger over vandløbets tilstand.

Formand for Hedeselskabets besty­

relse, hofjægermester, godsejer A.

Oluf sen, Quistrup, sagde, at bestyrel­

sen vil tage kalkspørgsmålet op. Sam­

fundet kan ikke være tjent med, at de små plantager nedlægges, før tøm­

merproduktionen gør dem rentable.

Det koster imidlertid penge at op­

bygge en plantage. De kollektive læ­

plantninger er ikke kun til gavn for landbruget. De er også en rekreativ foranstaltning, der fortjener samfun­

dets støtte.

Skovrider Bent Engberg, Almin­

dingen, opfordrede skovbruget og

landbruget til at samarbejde, når det gælder afsætning.

Formand for Københavns Planta­

geselskab, grosserer M. Levin, Kø­

benhavn, takkede Hedeselskabet for støtte og opfordrede selskabet til at markere sin stilling stærkere over for Københavns befolkning - eventuelt ved forstærket PR-virksomhed.

Godsejer A. Oluf sen sagde, at hvis vi skal holde landet rent, bliver det nødvendigt ikke blot at bygge rens­

ningsanlæg, men også regulere vand­

løbene. Det er begrænset, hvor man­

ge lystfiskere der er fiskemuligheder for ved de danske vandløb, og flere må efterhånden søge den fornøjelse fra de danske strande.

=* * *

Genvalgt til repræsentantskabet blev hofjægermester, godsejer A.

Olufsen, Quistrup, bankdirektør J. J, Paulsen, Tønder, og direktør N. Bas­

se, Viborg, og genvalgt til bestyrelsen blev fhv. landbrugsminister, folke­

tingsmand Chr. Thomsen, Viborg.

Kammerherre, godsejer Chr. Mou- rier-Petersen, Rugård, og godsejer H.

H. Liittiehau, Tjele, genvalgtes som henholdsvis formand og næstformand for repræsentantskabet.

Gårdejer Johs. Hansen, Bruntofte på Falster, blev valgt til medlem af repræsentantskabet for resten af af­

døde godsejer V. Grandjeans valgpe­

riode (3 år).

* * *

Da repræsentantskabsmødet var af­

sluttet, tog deltagerne under ledelse af skovrider Bent Engberg, Almin­

dingen, på ekskursion til Hammers­

hus-området, hvor de bl. a. så en ge- dehjord holde vegetationen nede på et afdrevet skovareal for at give lyn­

gen vækstmulighed og for at skabe fornyet udsigt til slotsruinen.

Ud fra en omfattende vurdering er hele Bornholm fredningsværdig, sag­

de skovrideren. Det véd bornholmer­

ne, og de passer på deres landsdel og ønsker dens særpræg bevaret. Men befolkningsgruppen på 47.000 men­

nesker har tendens til at stagnere.

Industrialiseringen er lille, og uden turismen ville øen være ilde stillet.

Både indfødte og fremmede synes om at gå til fods i naturen. Der er fra gammel tid talrige stier, som tildels er afmærket og kortlagt, og lodsejer­

ne giver oftest tilladelse til færdsel ad disse stianlæg, uden at der er tale om fredede arealer eller om erstat­

ning.

* * *

Årsmødets andendag bød på en ekskursion, der tog sigte på at vise deltagerne en række af de opgaver, som Mose- og Engafdelingens kontor på Bornholm har afsluttet eller be­

skæftiger sig med. Turen var frem­

ragende tilrettelagt og ledet af filial­

bestyrer J. Krog-Møller, og det var tydeligt, at »dem ovrefra« var grebet ikke blot af den bornholmske natur og de markante historiske minder, men også af de problemer, øsamfun­

det har at trækkes med.

Det problematiske blev yderligere understreget ved den afsluttende sammenkomst på hotel Helligdom­

men, hvor formanden for Bornholms landøkonomiske Forening, gårdejer Kaj Fr. Jensen, Åkirkeby, fortalte om, hvorledes dansk landbrugs gene­

relle vanskeligheder forstærkes på Bornholm.

Nedlæggelsen af landbrug medfø­

rer, at mejeri- og slagterianlæg ikke udnyttes maksimalt og derfor arbej­

der med for høje omkostninger. Der­

til kommer, at 24 pct. af den born­

holmske befolkning arbejder i eller er afhængig af landbrugserhvervet

- en større del end i det øvrige land.

Fragtudgifterne virker også økono­

misk belastende, og en bornholmsk landmand skal f. eks. give dobbelt så meget for jordbrugskalk som en jysk kollega.

Desuden virker det nedslående, sagde Kaj Fr. Jensen, at det born­

holmske landbrug, i organisatorisk

henseende en lille enhed i det samle­

de danske, kan have svært ved at vinde gehør for klippeø-synspunkter.

Lidt mere anerkendelse ville lune!

* * *

Som mødested for næste årsmøde valgte repræsentantskabet Bornholms geografiske modsætning Skjern.

hk

Sagt ved plantage-generalforsamlinger

Borgerlige ord fra

Jens Sønderup

- En sår og en anden høster, siger et gammelt ord, og det gælder i hvert fald for plantningsvirksomhed, sagde fhv. minister, gårdejer Jens Sønde­

rup i forbindelse med Egeriis planta­

ges 100-års jubilæum. Der pustes nytteløse milliardbeløb til Grønland, og store millionbeløb ofres på mere eller mindre hensigtsmæssige fred­

ningsprojekter, men Hedeselskabet og plantningsforeningerne skal ligge på knæ for at opnå beskeden eller ingen støtte til læ og småplantninger, som er af fundamental betydning.

Om plantagedriften sagde forman­

den, direktør H. K. Skak, at planta­

gen i det forløbne år har haft en ind­

tægt på 17.580 kr., og at ejendoms­

værdien er ansat til 114.000 kr.

Redaktør Harald Skodshøj over­

rakte på Hedeselskabets og egne veg­

ne det jubilerende selskab to fotosta­

ter med lokale motiver.

Tidligere skovrider Mørch Søren­

sen, Vranum, afslørede en mindesten, der markerer de 100 år, og han befæ­

stede tillige sit ry som en habil sten­

hugger.

- Prisen for tømmer på det inden­

landske marked præges af, hvad svensk tømmer koster på danske tømmerhandleres plads, men det er et lyspunkt, at det kommende år er begyndt gunstigt, sagde formanden for Stiide plantage, skov- og fiskeri­

ejer Laurids Knudsen, Egtved, ved plantagens generalforsamling.

Han oplyste, at driftsregnskabet balancerer med 365.865 kr. og slutter med et overskud på 73.292 kr. Ejen­

domsværdien er ansat til godt 1,4 mill. kr.

Mangeårigt medlem af bestyrelsen bankdirektør C. F. Christensen, Brø­

rup, og civilingeniør Knud Stiirup, Ribe, ønskede ikke genvalg, og i de­

res sted valgtes henholdsvis mølle­

ejer Ebbe Ebbesen, Sønderskov Møl­

le, og tandlæge Erik Westergaard, Kolding.