• Ingen resultater fundet

3 m M10, µg/P

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "3 m M10, µg/P"

Copied!
24
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på partikelforureningen (PM10) på

stærkt trafikerede gadestrækninger i

D k

Danmark

Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel

Matthias Ketzel

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde

tel@dmu.dk

(2)

Baggrund for undersøgelsen Baggrund for undersøgelsen

DMU-AU udfører overvågning af luftkvalitet i Danmark bl a på basis af EU’s

Danmark bl.a. på basis af EU’s luftkvalitetsdirektiver

Stor fok s på l ftbårne partikler fordi de gi er

Stor fokus på luftbårne partikler, fordi de giver store negative helbredseffekter

EU di

EU – grænseværdier:

PM10

PM2 5

PM2,5

(3)

Markant fald i PM10 på H.C.A.B.

50 60

40 50

m3

30

M10, µg/

10

P 20

0

2006 2007 2008 2009 2010 2011

År

(4)
(5)

H.C.A.B. er én af de mest trafikerede byveje i Danmark (60.000 biler i døgnet)

Den eneste målestation med overskridelse af PM10 i 2009

PM10 i 2009

DK stod overfor strenge krav fra EU om, at overholde EU-direktiverne

(6)

Formål med denne undersøgelse Formål med denne undersøgelse

Fastlægge årsagerne til fald i PM10 fra 2008 til 2009 M li å

Mulige årsager:

Ny vejbelægning på H.C.A.B.

Indførelse af Miljøzoner i København

Indførelse af Miljøzoner i København

Trafikændringer

Meteorologi

f f f

Ændring i langtransport af luftforurening

(7)

Ændringen i vejbelægningen Ændringen i vejbelægningen

Intuitivt giver det mening, at kvalitet af asfalt kan påvirke mængden af ophvirvlet vejstøv

påvirke mængden af ophvirvlet vejstøv

(8)

Ændringen i vejbelægningen Ændringen i vejbelægningen

Intuitivt giver det mening at kvaliteten af asfalt kan påvirke mængden af ophvirvlet vejstøv

påvirke mængden af ophvirvlet vejstøv

Ændringen sker hurtigt

Undersøgelser har vist at omkring 8 (?) µg/m3 kommer fra vejstøv før den nye vejbelægning

Den gamle asfalt på H.C.A.B. indeholdt slagger fra stålvalseværket

Den nye asfalt er en moderne støjdæmpende asfalt

Tyske undersøgelser har vist stor effekt af ændring af vejbelægning

(9)

Luftbårne partikler

Luftbårne partikler

(10)

Luftbårne partikler Luftbårne partikler

Antal Masse

Kondensater (trafik)

Sekundære partikler (fjerntransport)

Grove partikler (vej- og dækslid, naturlige kilder)

0 001 0 01 0 1 1 10 100

Bremsestøv (trafik) Sod (trafik)

PM10 PM2,5 (fine partikler)

Ultrafine partikler Nanopartikler

0,001 0,01 0,1 1 10 100

Diameter (μm)

(11)

Skitse over kilder til partikelmassen

Målinger fra H C Andersens Boulevard København Målinger fra H.C.Andersens Boulevard, København,

40 50

m3 )

Trafik

Sekundære 30

asse (µg/m Sekundære

organiske Sekundære uorganiske

10 20

Partikelma uorganiske

Primære (ikke trafik)

0 10

PM2 5 PM10

P

Naturligt (jord, hav etc.)

PM2,5 PM10

(12)
(13)
(14)

50 60

40 50

m3

30

M10, µg/

10

P 20

0

2006 2007 2008 2009 2010 2011

År

(15)

PM10 på øvrige målestationer i København

60

40 50

m3

HCAB Jagtvej HCØ

30

M10, µg/m

10

P 20

0

2006 2007 2008 2009

År År

(16)

60

Før

40 50

/m3

Efter

30 40

EOM), µg/

10PM (TE 20

10

0

Hverdag Weekend

(17)

Døgnvariation NOx

120 140

Før Efter 100

Efter

60 80

NOx, ppb

40

N 60

0 20 0

Hverdag Weekend

(18)

100% PM10

80%

Salt

40%

60% Salt

Bremser Vej

Udstødning

20%

40% Udstødning

Bybaggrund

0%

20%

PM10 Al Si S Cl K Ca Ti V Cr Mn Fe Ni Cu Zn Br Rb Sr Zr Mo Sn Sb Ba Pb

(19)

Ændring i sporstoffer i PM10

3000 200

2000 2500 3000

3

Ca

120 140 160 180 200

Cu

500 1000 1500

ng/m3

40 60 80 100

ng/m3

0

01-01-2007 30-06-2007 27-12-2007 24-06-2008 21-12-2008 19-06-2009 16-12-2009

Måned 5000

6000 Si

0 20

01-01-2007 30-06-2007 27-12-2007 24-06-2008 21-12-2008 19-06-2009 16-12-2009

Måned 1200

1400 S

Måned

2000 3000 4000

ng/m3

Måned

600 800 1000

ng/m3

0 1000 2000

2007 2007 2007 2008 2008 2009 2009 0

200 400

007 007 007 008 008 009 009

01-01-2 30-06-2 27-12-2 24-06-2 21-12-2 19-06-2 16-12-2

Måned

01-01-2 30-06-2 27-12-2 24-06-2 21-12-2 19-06-2 16-12-2

Måned

(20)

Ændring i sporstoffer i PM10 Ændring i sporstoffer i PM10

1,2

PM10

0,8 1,0

PM10 S

K Br

Ba SnPb

0,6 ,

Ændring

Fe

Sr Zr

Mo Cr

Cu Ni Sb

0 2 0,4

C Si Ti Zn Mn

Rb

Al

0,0 0,2

0 20 40 60 80 100

Ca Si

0 20 40 60 80 100

Andel fra vej, %

(21)

Udviklingstendens PM2,5

35 40

25 30

m3

15 20 25

M2,5, µg/m 10

PM 15

0 5

2007 2008 2009 2010 2011

2007 2008 2009 2010 2011

År

(22)

600 30

400 500

m3

Ca

20 25 30

3

Cu

100 200 300

ng/m

5 10 15

ng/m3

0

01-01-2007 30-06-2007 27-12-2007 24-06-2008 21-12-2008 19-06-2009 16-12-2009

Måned 600

700 800

Si

0

01-01-2007 30-06-2007 27-12-2007 24-06-2008 21-12-2008 19-06-2009 16-12-2009

Måned 1000

1200 S

300 400 500 600

ng/m3

400 600 800

ng/m3

0 100 200

2007 2007 2007 2008 2008 2009 2009

0 200

2007 2007 2007 2008 2008 2009 2009

01-01- 30-06- 27-12- 24-06- 21-12- 19-06- 16-12-

Måned

01-01-2 30-06-2 27-12-2 24-06-2 21-12-2 19-06-2 16-12-2

Måned

(23)

Konklusion Konklusion

Stor ændring af PM10 fra 2008 til 2009

Måli d h j tid l i i t f ld t

Målingerne med høj tidsopløsning viser, at faldet skyldes ændringer i trafikbidraget

Grundstofanalyserne viser, at det hovedsageligt er partikelbidraget fra vejen, som er blevet reduceret.

For PM2,5 er det mere uklart på nuværende tidspunkt, hvor stor en effekt den nye vejbelægning har haft

Målingerne af NOx viser, at der ikke er sket betydelige ændringer i trafikintensitet og trafikmønster i perioden før og efter den nye belægning.

(24)

Videnbehov Videnbehov

Hvor lang tid vil effekten af asfalten vare ved?

K d tt d id jb l i til

Kan man udnytte denne viden om ny vejbelægning til reduktion af luftforureningen med partikler?

Flere undersøgelser for PM2,5 bl.a. med vurdering af effekt af miljøzonerne

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

I sådanne skal læringsaktiviteter ifølge Conole (2013, ff. 185) begrundes og beskrives ud fra tre primære perspektiver: a) valg af pædagogisk tilgang, b) valg af aktivitetstype og

Af de faktorer, der kunne tænkes at påvirke udnyttelsen af foderets A-vita- min- og /3-carotenindhold (foderets energikoncentration, foderets indhold af protein, fedt,

udfordringer i forskningen, balancen mellem arbejde og øvrigt liv samt jobsikkerhed og forfremmelse opleves i nævnte rækkefølge som de faktorer, hvor der er det største gab

Denne artikkelen har til hensikt å presentere hvordan gutter på mellomtrinnet opplever sin skolehverdag, sett i forhold til jenter, innenfor områ- dene trivsel og syn på

For at bevise, at mængden ikke er et underrum, skal man blot komme med et modeksempel. Her på L1 (L2

Dette betyder, at cyklister på realistisk vis også kan risikere at blive forsinket på steder, hvor mængden af øvrige cyklister ikke er stor (cyklister kan, såfremt der ikke

Om mængden er samme størrelse (dvs. en 4 dobling af det registrerede) eller lidt mindre (vurderet til en 3 dobling) er vurderet fra stækning til strækning. For strækningen mellem