Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Sig nej til forandringer
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR. 11 · 2014 TEMA: OPDAG NYE BRANCHER – OG SKAB DIT EGET JOB Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
B I B L I O T E K A R F O R B U N D E T S F A G M A G A S I N DECEMBER 2014
OPDAG NYE BRANCHER
– OG SKAB DIT EGET JOB
FORSKER:
VI BLIVER KOLLEKTIVT STUPIDE
MØD BF’S NYE
HOVEDBESTYRELSE TAG NEJHATTEN PÅ!
Tema: MED NY FORMAND INTERVIEW
TINE JØRGENSEN
11
Gå-hjem-møder om digital privacy
Bliv klogere på hvordan og hvorfor du bør forsøge at styre dine data og din digitale identitet. Så du også bliver i stand til at guide dine lånere, brugere, kolleger og give dem værktøjer til at passe på deres privatliv og til at finde ud af, hvad man kan stole på.
Oplægsholder er Pernille Tranberg, journalist og rådgiver inden for big data, privacy og medieudvikling.
Hun er bl.a. forfatter til bogen ”Fake It” om big data og digitalt selvforsvar.
Pas på din digitale identitet
– guide til at værne om dit private jeg på nettet
• Onsdag den 25. februar 2015 kl. 16.00 – 19.00
i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg
• Tirsdag den 3. marts 2015 kl. 16.00 – 19.00
på Aalborg Bibliotekerne, Hovedbiblioteket
• Tirsdag den 17. marts 2015 kl. 16.00 – 19.00
i Studenterhusfondens lokaler i Aarhus
Som bibliotekar og informationsspecialist kan du være den, som guider og hjælper andre ved introducere nogle af de værktøjer, som kan hjælpe folk med til at passe bedre på deres digitale privatliv.
På gå-hjem-mødet får du præsenteret enkle virkemidler og værktøjer, der kan tages i anvendelse for at sikre dit eget digitale selvforsvar.
I oplægget vil du:
• få en masse eksempler på, hvad big data er – hvad det bruges til på godt og ondt.
• høre om, hvad det betyder for dig og vores samfund, at vi er på vej ind i en ny æra, man kunne kalde datatidsalderen.
• lære om, hvilke konsekvenser det kan have, hvis du ikke passer på dine data.
Tilmeld dig og få konkrete tips og værktøjer til at arbejde videre med dit eget digitale selvforsvar, og samtidig hør nærmere om hvordan og hvorfor du bør forsøge at styre dine data og din digitale identitet til størst mulig fordel for dig selv.
Alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne.
Der er gratis adgang.
Vi takker alle vores kunder for et godt samarbejde
i 2014 og glæder os til et nyt spændende år.
Glædelig jul og godt nytår!
jul 2014.indd 1 07-11-2014 14:26:13
Oktober 2013 · Perspektiv ·51 Notodden Bibliotek i Norge tredoblede besøgstallet på kun et år. Biblioteket er flyttet i nye lokaler, og hele biblioteket er nyindrettet. Overalt er biblioteket, i samarbejde med BS Eurobib, indrettet som mødeplads for mennesker.
“Jeg er ikke i tvivl om, at det nye hus og ikke mindst den måde, vi inviterer folk ind i huset på, har haft betydning for den store stigning i besøgstallet”, udtaler bibliotekschef Ragnhild Kraugerud.
SådaN tREdOBlEdE NOtOddEN BiBliOtEK BESøgStallEt
WWW.laMMHUltSBiBliOtEKSdESigN.dK
04 Aktuelt interview:
Det, vi kan, gør en forskel
20 Gadget
22 Vi kan ikke stemme om sandheden
Interview med professor i formel filosofi og forfatter til bogen Infostorms Vincent F. Hendricks
25 Sociale medier som arbejdsredskab
32 Mød Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og formand for 2015 og 2016
43 Nye bøger
44 Artikel fra Del Din Viden:
MIX – Åben en digital verden omkring gode børnebøger Formandens leder 6
Overblik fra nettet 8 Debat 34
Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38
Nye stillinger 45
Arrangementer på vej 48
TEMA
INDHOLD 11
i øvrigt
40
Informations- specialister kan gøre en forskel for bundlinjen i private virk- somheder.
Men virksom- hederne aner det ikke.
9 fingerpeg mod flere udlån fra udstillingerne.
Sig nej til forandringer
12
INFORMA- TIONSSPE- CIALISTER EROBRER NYE TERRI- TORIER
26
· Perspektiv · December 2014 4
Hvad tænkte du, da du fik beskeden om, at du havde vundet formandsvalget med 769 stem- mer mod Søren Kløjgaards 760?
- Jeg blev utrolig glad og beæret. Jeg har under hele valgkampen haft fornemmelsen af et meget tæt løb, hvilket resultatet jo også af- spejler. Derfor bliver en af mine første opgaver også at forklare medlemmerne endnu mere, hvem jeg er, og hvad jeg vil, så vi som fagfor- ening kan stå samlet om at styrke bibliotekar- faget. Og så skal vi huske, at selv om vi næ- sten har delt stemmerne, så repræsenterer vi jo ikke to forskellige partier. Vi repræsenterer Bibliotekarforbundet, og jeg vil arbejde præcis lige så hårdt for de medlemmer, der stemte på Søren, som for dem, der stemte på mig.
Hvorfor besluttede du dig for at stille op til formandsposten?
- Det er vigtigt, at vi har en stærk profil på formandsposten, som forstår bredden i medlemmernes arbejdsliv og arbejdsopgaver.
Jeg har arbejdet mange år i BF-regi, i første omgang som observatør for de studerende i bestyrelsen, så som bestyrelsesmedlem og senest som næstformand. Vi arbejder mange forskellige steder, og jeg vil gerne gøre op med det gængse billede af, hvad man er, og hvad man laver som medlem af Bibliotekarforbun- det. Jeg havde også fået mange opfordringer
til at stille op som formand, og jeg gjorde op med mig selv, at jeg godt kunne se mig selv udfylde rollen.
Hvad har perioden med valgkamp lært dig?
- Jeg har først og fremmest mødt og lært en masse medlem- mer at kende, og derigennem har jeg set, hvor mange forskel- lige ting vi arbejder med, og hvor gerne medlemmerne vil for- tælle om det, de kan. Vi er rigtig gode til at fortælle om faget, når vi er på hjemmebane. De fortællinger skal vi have bredt endnu mere ud, for det, vi kan gør en forskel. På det personlige plan har jeg lært, hvor meget det kan styrke én, når man kaster sig ud på dybt vand, fordi man tror på en sag.
Nogle medlemmer har udtrykt bekymring for, at du er en formand, der vil gøre forbundet til en interesseorganisation mere end en fagforening. Hvad vil du sige til dem?
- Bibliotekarforbundet er en fagforening, lad mig slå det helt fast. Jeg har også mange gange givet udtryk for, hvor vigtige de klassiske fagforeningsydelser er. Men hvis vi ikke sørger for at pleje vores kompetencer og faglighed, så tror jeg ikke, at der er så meget at være fagforening for. Det er ikke en modsæt- ning, for det er en fagforeningsopgave at varetage medlem- mernes interesse.
Nogle af dine mærkesager har været interessevaretagelsen og en øget synlighed. Hvad kan du tilføre disse områder?
- Jeg vil gerne have, at vi ser tingene mere i helikopterper- spektiv. Eksempelvis skal vi se på, hvad det er for generelle kompetencer, der binder os sammen. Jeg vil også have fokus på det fællesskab, vi er, mere end at se på, hvor man arbejder. Jeg
Ak tuel t int ervie w
Som ny formand for Bibliotekarforbundet fra 1. januar 2015 vil Tine Jørgensen arbejde for at synliggøre medlemmernes kompetencer.
Det handler blandt andet om faglig stolthed og om at skabe jobs.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
Det, vi kan,
gør en forskel
Resultatet af formandsvalget:
Tine Jørgensen: 769 stemmer,
svarende til 47,68 procent af stemmerne.
Søren Kløjgaard: 760 stemmer,
svarende til 47,12 procent af stemmerne.
Blanke stemmer: 84 stemmer,
svarende til 5,21 procent af stemmerne.
Stemmeprocenten var 46,22 procent.
er stolt af at være bibliotekar og cand.
scient.bibl., og der går ikke lang tid, når jeg taler med folk, før de ved, hvad min baggrund er. Min oplevelse er, at når jeg fortæller om bredden og kompe- tencerne i vores fag, og ikke mindst om hvor vigtig en rolle bibliotekarer spiller i samfundet, så åbner det ofte folks øjne for vores fags betydning. Det hand- ler om synlighed, og det handler om jobskabelse.
Du har arbejdet i det private, siden du blev uddannet. Mangler du viden om det offentlige arbejdsmarked?
- Nej, jeg har jo den samme uddan- nelse, og jeg har arbejdet med mange emner inden for den offentlige sektor i bestyrelsen. Jeg har stor respekt for det, vores medlemmer laver uanset sektor. Som formand skal jeg formidle de arbejdsopgaver, medlemmerne har, og det potentiale, der er i området, og det kan jeg. Jeg vil samle sektorerne og sikre os en stærk, fælles stemme.
Vores fag har vigtige udfordringer, som vi skal fokusere på, og det skal vi gøre sammen.
Læs Søren Kløjgaards reaktion på formandsvalget på side 10.
”Min oplev-
else er, at når
jeg fortæller
om bredden og
kompetencerne i
vores fag og ikke
mindst om, hvor
vigtig en rolle
bibliotekarer
spiller i samfun-
det, så åbner det
ofte folks øjne
for vores fags
betydning.”
Tak for 14
spændende måneder
F ORMANDENS LEDER
Der skal fra mig lyde et stort tillykke til den nye formand og den nyvalgte bestyrelse i Bib- liotekarforbundet. Det er klart, jeg ville ønske, at resultatet var faldet anderledes ud, fordi der stadig er så meget, jeg gerne ville være med til at arbejde for i forbundet. Men medlemmerne har talt, og det har jeg stor respekt for.
For mig har det været 14 særdeles spændende og udfordrende måneder på formandsposten.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at bibliotekarernes arbejde gør en stor forskel og har en vigtig samfundsmæssig værdi. Det har jeg især mær- ket ved medlemsmøderne om fagligheden og senest de valgmøder, der har været afholdt. Det ligger bibliotekarerne på sinde at hjælpe men- nesker til at udvikle sig gennem hele livet og at give andre de bedst mulige redskaber til at blive engagerede samfundsborgere.
Medlemsmøderne og det meget tætte re- sultat ved formandsvalget vidner om, at der er opbrud i faget. Vi er ikke så enig og homogen en gruppe, som vi var engang. Der er også forskel- lige opfattelser af, hvad Bibliotekarforbundet skal være for en slags fagforening. Her får den kommende formand og bestyrelse en vigtig rolle både i forhold til at samle medlemmerne, men også i forhold til at vægte og prioritere forbundets ressourcer.
Søren Kløjgaard · skl@bf.dk Når jeg ser tilbage på den forløbne periode, synes jeg, at vi har skabt mange vigtige resul- tater. En af de helt store beslutninger, jeg har været med til at træffe, var beslutningen om en outsourcingaftale med DM. Derudover har vi øget antallet af arrangementer, også decentralt.
Vi har udgivet to publikationer om samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole og om beho- vet for informationsspecialister, som, vi allerede nu kan se, sætter spor ude omkring. Vi har iværksat en bedre indsats for de ledige og fået skabt øget fokus omkring ledere, uddannelses- bibliotekarer, privatansatte, samarbejdet med frivillige og ikke mindst medlemsrekruttering.
Det er ingen hemmelighed, at mit hjertebarn gennem 20 års aktivt medlemskab af Bibliote- karforbundet har været arbejdet med tillids- repræsentanterne. Jeg er stolt over at træde ud af et forbund, hvor der findes et så stærkt, engageret og veluddannet korps af tillidsrepræ- sentanter, som der gør i Bibliotekarforbundet.
I er det daglige omdrejningspunkt for medlem- merne og rygraden i vores forbund. Jeg vil gerne sige tak for et godt og berigende samarbejde.
Det er jer, der har sørget for, at jeg kunne holde gejsten.
Søren Kløjgaard
· Perspektiv · December 2014 6
Hele december måned giver vi nemlig 10% på alle varer* i webshoppen: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparations- maskiner og alle vores mange andre produkter til biblioteket. For at se priserne skal du have et password. Har du ikke allerede ét, så bestil login på www.sundsound.dk. Her vælger du blot
“anmod om login” i topmenuen og indtaster din e-mail og det personlige password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring til os på telefon 45 76 18 88, så guider vi dig igennem.
* ) Gælder til den 31/12 2014. Kun for biblioteker/skolebiblioteker – og kun i webshoppen.
& Glædelig Jul Godt Nytår
HUSK, DU KAN STADIG NÅ AT SPARE 10% PÅ BIBLIOTEKETS INDKØB!
alle varer*
-10%
i decemb er
o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv
25. november
Fagligt landsmøde styrker fællesskabet
76 procent af deltagerne til årets Faglige landsmøde i Nyborg i slutningen af oktober svarer, at deres udbytte af den faglige week- end var godt eller meget godt. 87 procent vurderer, at temaet Bibliotekaren anno 2014 var relevant.
»Efter en lang ørkenvandring med stadig udhuling af fagligheden følte jeg mig som en bibliotekar igen«, skriver en deltager blandt andet i evalueringen.
Forplejningen og de to hovedtalere, forsker Helle Hedegaard Hein, der holdt oplæg om forskellige personlighedstyper, og den ame- rikanske bibliotekschef Kimberly Matthews, får også topkarakter.
Tid er det, de fleste savner mere af. Tid til faglige diskussioner, til at netværke, hyg- gesnakke og lade de faglige input bundfælde sig.
»Alt for presset program, alt for kort tid til diskussioner, alt for få pauser« skriver flere deltagere.
Mønsted
25. november
Så kom aftalen om eReolen endelig
Af hensyn til det kommercielle e-bogsmar- ked har forlagene i forhandlingerne om en ny aftale for eReolen stået stejlt på, at de ville have en licensmodel i stedet for en klikmo- del. De argumenter har bibliotekerne lyttet til, for nu er en aftale faldet på plads, og fra januar 2015 vil eReolen kunne udbyde cirka det dobbelte antal titler i forhold til i dag.
24. november
Flere børn læser i fritiden
Andelen af børn der af egen fri vilje læser en eller flere bøger uden for skoletiden er på 10 år steget fra 56 procent til 61 procent. Resul- tatet skal ses i lyset af, at børnene i samme periode har fået en bredere pallette af tilbud i form af onlinespil, iPads og lignende.
Det er Stine Reinholdt Hansen fra Aarhus Universitet, der i sit ph.d.-projekt har sat fokus på børn og læsning ved at spørge 1999 børn i alderen 3.-6. klasse om deres læsning.
Som et andet positivt element viser under- søgelsen, at hvor interessen for læsningen tidligere faldt igen allerede ved 3.-4. klasse, så er det nu først i 5.-6. klasse, at interessen for læsningen daler.
Lerche
19. november
Bogkort som genvej til boghandlernes hylder
Selvudgivere og små forlag har svært ved at få placeret deres bøger på boghandlernes hylder. De sælger ganske enkelt ikke nok til at kunne konkurrere om hyldepladsen. Indtil videre er forsøget baseret på en aftale med boghandlerkæden Arnold Busck. Det går i al sin enkelthed ud på, at en forfatter eller et forlag betaler et mindre beløb for at få oprettet en titel på bogkortet. Titlen bliver herefter vurderet af indkøberne fra Arnold Busck, der så giver grønt lys til, at der bliver fremstillet bogkort i en kvalitet, der er lig omslaget på en rigtig bog, og de distribueres ud til boghandlerne. Her fylder bogkortet langt mindre end en rigtig bog, men til gengæld er det lidt bredere i formatet, så det stikker ud på hylderne og drukner derfor ikke så let blandt de fysiske bøger.
Karsten Pers, stifter af NewPub, har ud- viklet ideen om bogkortet i samarbejde med Arnold Busck.
Han ser en mulighed for bibliotekerne i at formidle de smallere bøger eller selvudgi- verne, når bibliotekerne ikke kan købe alt på grund af en begrænset materialekonto.
- Jeg kunne godt forestille mig, at bibliote- kerne åbnede op for at tage imod bogkort, uden at de skulle købe bogen eller få den registreret. Bogkortene ville være en billig løsning for bibliotekerne. Det åbner for, at mange bøger kan udbydes og skabe en fornuftig forretning for både forfattere og boghandlere. For læserne betyder bogkortet, at de kan få adgang til lyrik, nichelitteratur og bagkataloger fra deres yndlings forfat- tere, siger Karsten Pers.
Lerche NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
8 · Perspektiv · December 2014
Forlagene og bibliotekerne har haft van- skeligheder ved at finde en ny model, siden forlagene i 2012 trak sig fra eReolen, fordi den hidtidige klikmodel risikerede at skade forlagenes kommercielle marked. Den nye aftale skal allerede evalueres efter et halvt år.
Formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard hilser en aftale velkom- men.
- Det er dejligt, at der er kommet en aftale, og jeg tænker, at den aftale, man er kommet frem til, var det opnåelige i situationen.
Han har endnu ikke haft lejlighed til at se aftalens detaljer. Men ud fra de første mel- dinger peger han på to relevante spørgsmål.
- For det første bemærker jeg, at det er en kort aftale, som skal evalueres efter seks måneder, og så er der også et spørgsmål om prisen.
Samme spørgsmål rejser formand i Dan- marks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A). Han hilser en aftale meget velkommen, men han er bekymret for det høje prisniveau på e-bøgerne i den nye model.
- Hvis alle folkebibliotekernes fysiske udlån blev digitale i morgen, ville det koste dem tre gange så meget som i dag. Det bliver en udfordring for de kommunale budgetter.
Lerche
17. november
90 ansøgere til udviklingspuljen
90 ansøgere har lagt billet ind på en del af de knap 20 millioner kroner, som er afsat til Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.
Den mest søgte pulje er Biblioteker og udvidelse af brugergrupper, som har fået 23 ansøgninger fra projekter, som enten har til formål at få gruppen af ikke-brugere til overhovedet at bruge biblioteket, eller projekter, der har som formål at få brugerne af biblioteket til at bruge biblioteket på nye måder.
Indsatsområdet Biblioteksbetjening af børn har, sandsynligvis på grund af folkesko- lereformen, oplevet en øget interesse fra bibliotekerne. I alt er der sendt 16 ansøgere til dette område, mens 15 ansøgere har formuleret ansøgninger om projekter, der passer til området Litteraturens rolle på fremtidens bibliotek.
Lerche
12. november
Hr. og fru Danmark skal opdage værdien i tegneserier
Blågårdens Bibliotek var sammen med blandt andet Dansk Tegneserieråd og Copenhagen Comics på BogForum for at vise, at tegneserier er meget mere end let underholdning på drengevæ- relset.
- Et udstillingsvindue. Sådan kalder bibliotekar og bestyrelsesmedlem af Dansk Tegneserieråd Mads Bluhm
»Tegneserieområdet« på BogForum, når han skal forklare, hvorfor det er vigtigt, at tegneserierne også er repræsenteret på årets BogForum i Bella Centeret.
Den 6-7. juni holder Copenhagen Comics festival med besøg af blandt andet Pulitzerprisvinder Art Spiegel- man og hans kone Francoise Mouly, der står i spidsen for TOON Books, der udgiver tegneserier til børn.
Mønsted
11. november
Debat om biblioteker på BogForum
Bibliotekerne fik et skud for boven af Forfatterfor- eningens formand, Jakob Vedelsby, der bad bibliote- kerne have større forståelse for forlagene i forhandlin- gerne om udlån af e-bøger.
- Jeg forstår ikke den uvilje, bibliotekerne har mod at understøtte det kommercielle marked. Det er mine medlemmer, der leverer indholdet, og det er nødven- digt for os som forfattere, at forlagene klarer sig, sagde Dansk Forfatterforenings formand, Jakob Ve- delsby, under en debat om bibliotekerne på BogForum i november. Han mener, at det er problematisk, at for eksempel Københavns Biblioteker ikke tilbyder udlån af e-bøger fra de store forlag i dag.
- Der er en ny national aftale for udlån af e-bøger på trapperne, sagde Forlæggerforeningens direktør, Christine Bødtcher-Hansen, der understregede, at bibliotekerne er vigtige i den litterære fødekæde som formidlere af litteratur og læsefremmende projekter, men at det stadig kun er 8,6 procent af forlagenes omsætning, der kommer fra biblioteksudlån.
- Så det er vigtigt, at vi i udlånsmodellerne for e- bøger kan bevare et sundt og bæredygtigt kommer- cielt e-bogsmarked, sagde hun.
Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kom- mune, Carl Christian Ebbesen (DF), var enig i, at der skal være en balance, men den må ikke tippe, så det er bibliotekerne, der mister fodfæste.
- Det nytter ikke, at vi ender med en aftale, så vi ikke har råd til at drive bibliotekerne. E-bogsudlånet er sti- gende, og hvis det skal koste mere at udlåne en e-bog end en papirbog, så risikerer vi, at alle pengene suser derhen, sagde han.
Mønsted 12. november
Sociale medier som arbejdsredskab
70 procent bruger sociale medier som et arbejdsredskab, viser en under- søgelse fortaget af forlaget Taylor
& Francis Group blandt mere end 600 bibliotekarer fra hele verden. 30 procent poster dagligt på de sociale medier, og Facebook og Twitter er de mest populære kanaler, men brugen af nye kanaler vokser hurtigt. For ek- sempel er der stor interesse i visuelle kanaler som YouTube, Pinterest og Snapchat.
Lige nu er fokus mest på reklame- værdi og at kunne synliggøre bibliote- kets services, men flere får øjnene op for muligheden for tovejskommunika- tion og fordelen ved at kunne få hurtig feedback fra brugerne.
Størstedelen af bibliotekarerne (73 procent) mener derfor også, at biblio- tekerne i fremtiden er nødsaget til at dedikere roller i biblioteket og afsætte tid til de sociale medier.
Find hele undersøgelsen fra oktober 19. november
De norske unge bruger ikke biblioteket
I Norge ser skoleeleverne ikke folkebiblio- tekerne som det naturlige sted for infor- mationssøgning. I en undersøgelse fra 2012 siger unge fra ti forskellige 9. og 10. klasser på to ungdomsskoler i Bergen, at det er klassekammerater, lærere og forældre, som man beder om hjælp til lektierne. Men ikke biblioteket eller bibliotekaren.
Det er hovedbibliotekar Margrethe B.
Søvik, ansat på Høgskolen Betanien, som har foretaget undersøgelsen. Hun mener ikke, at skolebibliotekerne er rustet til at løfte opgaven med at lære eleverne om informa- tionssøgning og kildekritik alene. Derfor er det nødvendigt, at folkebibliotekerne også kommer på banen, når det gælder under- visning i informationssøgning i folkeskolen, mener hun.
Læs mere i Margrethe B. Søviks artikel Folkebiblioteket som ressurs for skolen i Bok og Bibliotek, nr. 5/2014.
Lerche
5. november
Byen som scene genudgivet
Bibliotekarforbundet genudgiver bogen Byen som scene – kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet.
Hvordan kan byer iscenesættes og planlægges som kreative byer uden at blive legeplads for den kreative klasse eller til den rene »fun city«? Dette er et af de spørgsmål, som besvares i bogen, som er skrevet af Dorte Skot-Hansen, mag.art. i kultursociologi og centerleder for Center for Kulturpolitiske Studier ved Københavns Universitet.
I den 2. udgave af bogen er der tilføjet et kapitel om de rationaler, der ligger bag kulturpolitikken i byer i dag.
Du kan bestille Byen som scene via Bibliotekarforbun- dets hjemmeside. Den koster 125 kroner.
Byen som scene blev udgivet første gang i 2007.
klikkede på nyheden: Bibliotekarforbundet har valgt ny formand og hovedbestyrelse.
(se den nye bestyrelse på side 32)
897
læste påMest bf.dk i november
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk.
o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv
· Perspektiv · December 2014 10
26. november
Søren Kløjgaard:
Det var meget tæt løb
Nuværende formand for Bibliotekarfor- bundet fik 760 stemmer, da medlemmerne valgte ny formand fra 1. januar 2015. Det var ni færre end Tine Jørgensen, og dermed takker Søren Kløjgaard ved årsskiftet af som formand.
- Det var meget, meget tæt løb, og jeg ærgrer mig over, at der var en del blanke stemmer. Man kan sige, at det på det per- sonlige plan er meget rart, at vi fik næsten lige mange stemmer, men i forhold til det samlede hele ville det måske have været bedre, hvis den af os, der havde vundet, havde fået et klarere mandat. Det her kan tolkes, som om medlemsskaren er delt.
Selv peger Søren Kløjgaard på, at en mulig deling af medlemsskare kan handle om alder og ansættelsessted, men også om en følelse blandt medlemmerne af ikke at være en så homogen og akademisk gruppe, som man måske kunne tro.
Han og Tine Jørgensen har nået at tale sammen, efter at resultatet blev offentlig- gjort.
- Vi har holdt et møde, og jeg er kommet med nogle gode råd. Men ligesom jeg selv havde det, da det var mig, der fik gode råd af en tidligere formand, så skal man natur- ligvis lytte til dem, men man skal finde sin egen vej og egen måde at gøre det på.
Søren Kløjgaard er afklaret med, at han nu stopper som politisk aktiv i Bibliotekar- forbundet, hvor han samlet set har været aktiv i mere end to årtier. Men det ærgrer ham, at han ikke nåede at omsætte sine mange ideer til konkrete projekter, hvilket han ville have gjort, hvis han var blevet genvalgt.
- Det bliver tomt og et savn, men det samfundsmæssige engagement er der stadig, og det vil jeg finde en anden måde at udøve. Jeg regner ikke med at vende tilbage til forbundets bestyrelse, selv om man aldrig skal udelukke noget. Det var et snævert valgresultatet, men jeg tolker det som et signal til, at min tid og de værdier, jeg står for, måske er ved at blive overtaget af noget andet.
- Der er medlemmer, der har spurgt til, hvordan Tine Jørgensen og jeg adskilte os. Og noget af det, der skilte os, handlede nok om stilen, da vi skulle føre valgkamp, hvilket i øvrigt slet ikke er et ord, jeg bryder mig om i en lille fagforening. Jeg besluttede, at jeg personligt ville gå efter tre ting. Jeg ville være mig selv, jeg ville sige det, jeg mente, og jeg ville kunne se mig selv i spejlet hver dag, og hvis det ikke var nok, skulle det ikke være mig. Iscenesættelse er ikke min stil, men det er måske noget, medlemmerne efterspøger mere.
Lerche
26. november
Tine Jørgensen: Jeg er meget stolt
Bibliotekarforbundets formand fra 1. januar 2015 hedder Tine Jørgensen. 769 medlemmer satte deres kryds ved den 33-årige formandskandidat, der i dag arbejder som projektleder i IBM.
- Jeg er meget beæret over at blive formand for Bibliotekarforbundet. Jeg glæder mig meget til at komme i gang 1. januar. Jeg ser rigtig mange mulighe- der, og jeg er stolt over at skulle repræsentere med- lemmerne og skabe synlighed omkring den værdi, de skaber på deres arbejdspladser hver dag.
Nogle medlemmer har udtrykt bekymring over, om du mere ser Bibliotekarforbundet som en interes- seorganisation end en fagforening. Hvad vil du sige til dem?
- Bibliotekarforbundet er en fagforening. Det vil jeg meget gerne slå fast, og jeg har også givet udtryk for, hvor vigtigt det er, at de traditionelle fagforenings- opgaver bliver løst. Men hvis vi ikke sørger for at pleje vores kompetencer og faglighed, så tror jeg ikke, at der er så meget at være fagforening for. Det er ikke en modsætning, for det er jo netop en fagforenings opgave at varetage sine medlemmers interesser.
Læs hele interviewet med Tine Jørgensen på side 4
Lerche
DET ER SVÆRT AT SPÅ - ISÆR OM FREMTIDEN
Men Pensionstallet giver dig et realistisk bud.
Pensionstallet fortæller dig nemlig, hvad du har at leve af når tiden kommer, hvor du ikke skal arbejde længere.
Er du kunde hos os, har vi allerede regnet dit Pensions tal ud.
Log ind og se det på mitpfa.dk
INF ORMA TIONS SPE CIALIS TER
INFORMATIONS- SPECIALISTER
EROBRER NYE TERRITORIER
En hvilken som helst større virksomhed eller organisation – privat som offentlig – har behov for medarbejdere, der kan skabe struktur, analysere og formidle. Der er brug for informationsspecialisternes kompetencer alle steder, hvor store mængder af dokumentation og viden skal håndteres.
Men det kræver, at informationsspecialisterne tager konsulentrollen på sig og går nye veje i deres jobsøgning. Og helt afgørende er det, at de kan sætte ord og værdi på deres kompetencer over for arbejdsgiverne – for hvad kan du specifikt bidrage med? Og hvordan vil det påvirke bundlinjen positivt?
Perspektiv sætter i dette tema fokus på nye muligheder for
informationsspecialister, og hvad der skal til for at erobre nye territorier…
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO POLFOTO OG PRIVATE
· Perspektiv · December 2014 14
INF ORMA TIONS SPE CIALIS TER
- Teknikere, ingeniører og forretningskonsu- lenter får ofte de job, der kunne være oplagte for informationsspecialister i private virksom- heder, siger Tine Weirsøe, der er uddannet bibliotekar med en Executive MBA fra CBS og i dag er direktør for virksomheden Scandinavian Information Audit. Hun rådgiver private og offentlige virksomheder om records manage- ment, governance og håndtering af kritisk forretningsdokumentation.
- Informationsspecialisterne er simpelt- hen usynlige i ansøgerfeltet. Det handler både om, at arbejdsgiverne ikke er klar over, at det kunne være en informationsspe- cialist, de har behov for, men også om, at
informationsspecialisterne ikke er gode nok til at tænke ud af boksen og bevæge sig ind på nye områder, siger Tine Weirsøe.
DATABESKYTTELSE
Informationssikkerhed er et eksempel på et nyt område, hvor informationsspecialister har særlige kompetencer, der kan komme i spil.
- Håndtering af persondata og informationssikkerhed bliver kun vigtigere både i offentlige og private virksomheder fremover, blandt andet er et nyt persondatadirektiv fra EU på vej, der erstatter den danske persondatalov. Det er oplagt, at informationsspeciali-
sterne byder ind med deres kompetencer blandt andet for overblik over syste- markitektur og viden om genfindingsmetoder, siger Tine Weirsøe.
I det hele taget ser hun masser af opgaver over alt på arbejdsmarked, hvor viden og information skal håndteres på nye måder.
- Bibliotekarer og infor- mationsspecialister skal derfor tænke videre end webarkitektur og formid- ling. Eksempelvis skal alle offentlige virksomheder
INFORMATIONS-
SPECIALISTER HAR ET KÆMPE POTENTIALE – MEN DE SKAL SELV SPARKE DØREN IND
Rygrad, selvtillid og for-
retningsforståelse er
nødvendigt, hvis informa-
tionsspecialister vil ind-
tage nye områder på det
private arbejdsmarked,
siger direktør for Scandi-
navian Information Audit,
Tine Weirsøe.
med mere end 250 ansatte have en DPO (Data Protection Officer), der har ansvar for, at virksomheden efterlever reglerne i det nye EU-personda- tadirektiv. Med den rette efteruddannelse og erfaring vil den rolle kunne udfyldes af en informationsspecialist, siger hun.
STIL MYNDIGHEDERNE TILFREDS
Regulerede industrier som medicinalindustrien og energisektoren – både vindmølleindustrien og offshoreindustrien (oliebranchen) – har fået øje på informationsspecialisterne. Her håndterer de komplekse og store mæng- der af informationer, dels for at tilfredsstille myndighedernes krav til pro- duktsikkerhed og dokumentation, dels fordi arbejdet ofte foregår i store og komplekse samarbejdsformer, hvor mange virksomheder deltager og udveksler dokumentation. Det er job som document controller, record manager, informationssikkerhedsspecialist eller opgaver med information governance.
- De er også oplagte som lead auditors, som jeg selv er, hvilket handler om at måle systemer, processer eller praksis mod fastsatte standarder i en virksomhed. Alligevel ser jeg ikke mange informationsspecialister gå den vej, siger Tine Weirsøe.
Der er jobmuligheder for informationsspecialister inden for alle områder, hvor der skal styres store mængder dokumentation og viden, understre- ger hun. For eksempel i forbindelse med sundhedsdata såsom patient- journaler.
- Et kompliceret behandlingsforløb kan sammenlignes med et projekt, hvor informationer, målinger, dokumenter og mails fra speciallæger, syge- huse, kommune og så videre indgår. Hvis man kan håndtere de informati- oner efter document control-principperne, så ville det formentligt påvirke behandlingsresultatet og patientsikkerheden positivt.
AGGRESSIV JOBSØGNING
Det kræver en målrettet indsats, praktisk erfaring og efteruddannelse at indtage nye territorier. Det er Tine Weirsøe klar over. Et område som informationssikkerhed kræver eksempelvis indsigt i både jura og teknik.
- Men jeg savner, at informationsspecialisterne tager den kamp og udvi- ser en mere aggressiv jobsøgning. Ydmygheden skal sparkes til hjørne, og viljen skal være der, siger Tine Weirsøe, der blandt andet ærgrer sig over at måtte aflyse et gåhjem-møde for Bibliotekarforbundets privatansatte medlemmer om EU’s nye persondatadirektiv, fordi der var for få tilmeldte.
TIDLIGT FOKUS
Grundlaget for at få job i det private starter allerede på Det Informations- videnskabelige Akademi, mener Tine Weirsøe, der oplever, at uddannelsen mangler fokus på, hvilke muligheder der er i det private, og hvad man skal kunne.
- Forretningsforståelse er blandt andet nødvendigt, siger Tine Weirsøe, der selv underviser på IVA’s og Aalborgs Universitets masteruddannelse Informationsforvaltning og Records Management.
Men hun understeger, at hendes uddannelse fra IVA ikke har kunnet stå alene.
- For mig har det været nødvenligt at efteruddanne mig løbende, ikke kun gennem kurser, men også gennem andre uddannelser.
”INFOR-
MATIONS-
SPECIALIS-
TERNE ER
SIMPELTHEN
USYNLIGE I
ANSØGER-
FELTET.”
· Perspektiv · December 2014 16
INF ORMA TIONS SPE CIALIS TER
Hvorfor tiltrak jobbet som sitemanager i TDC dig?
- Jeg har altid haft interesse og flair for web, og det tiltrak mig, at TDC var et sted med mange faglighe- der, hvor jeg kunne lære noget nyt og blive udfor- dret. Der er mange spændende projekter i gang, og det er muligt at sætte sig selv i spil, hvis man har evnerne og interessen for et område og er ihærdig nok.
Hvordan fik du jobbet?
- Jeg så jobopslaget på Jobindex, hvor TDC søgte en sitemanager. Jeg tænkte, at jeg havde gode odds. Det passede med den erfaring, jeg havde fra mine tidligere job fra blandt andet Totalkredit og Mediehuset Ingeniøren, hvor jeg havde arbejdet med content management systemer (CMS). Det var et barselsvikariat på seks måneder, men min tanke var, at når jeg først var kommet ind, kunne der være mulighed for et fast job, fordi det er et stort sted.
Det viste sig at holde stik.
Har du altid vidst, at det var den retning, du ville med din uddannelse?
- Ja, i hvert fald i forhold til at arbejde med web. Da jeg startede på min uddannelse i 2003, var jeg me- get flyvsk og ville mange ting, men da jeg startede på kandidaten i 2006, blev jeg mere målrettet og skrev speciale om proaktiv formidling og anbefa- lingsalgoritmer i online folkebiblioteksdatabaser.
Hvilke job søgte du, da du var færdiguddannet?
- Da jeg blev færdig i 2008, var jeg meget ideali- stisk og optaget af brugerindflydelse, usability,
informationsformidling og Web 2.0. Alt skulle være let til- gængeligt. Hvis noget ikke kunne findes, var det ikke bruge- rens skyld men sitet, der var noget galt med. Så kom jeg ud i virkeligheden og kunne godt se, at det ikke var alle ideer, man kunne føre ud i livet på grund af faktorer som økonomi, politik eller bureaukrati i en virksomhed eller organisation.
Hvilke opgaver har du som sitemanager?
- Jeg har ansvar for optimering og drift af websitet yousee.dk. Jeg skal sørge for vedligeholdelse og ændringer på sitet. Min chef kalder mig »online vicevært«, og det passer egentlig meget godt på det, jeg laver. Jeg er også en slags projektleder, når jeg for eksempel får en opgave om en ny funktionalitet på sitet eller selv får en ide. Så skal jeg have fat i eksempelvis en grafiker og en udvikler til at løse det.
Er der ulemper ved at være i en stor virksomhed?
- Der kan i nogle tilfælde være langt fra ide til handling. Der er ofte meget politik og mange retningslinjer i en stor virk- somhed; mange interessenter, der skal inddrages, og diverse hensyn, der skal tages, hvilket kan forsinke processen.
Har du selv hivet nye opgaver ind, du synes er spændende?
- Ja, jeg har blandt andet brugt en del tid på A/B-testing, hvor jeg tester to typer af indhold til en hjemmeside op mod hinanden for at måle, hvad der virker bedst. Jeg kunne også godt tænke mig at få en slags researchopgaver på sigt. Vi skal for eksempel til at have fokus på SEO (search engine optimiza- tion), og det vil kræve et researcharbejde at finde ud af, hvilke søgeord folk bruger inden for vores branche. Det nytter ikke, at vi skriver »internet« i vores produkttekster, hvis kunderne sø- ger på »bredbånd«. Det er en opgave, jeg gerne vil være med til.
HOLD FAST I DINE STYRKER
Cand.scient.bibl. Christian Muus er sitemanager i TDC Group og skal sikre, at kunderne finder det, de har brug for. Fordelen ved en stor virksomhed er muligheden for selv at opsøge nye ud- fordringer, mener han.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Hvordan fik du jobbet på Forlaget Harlequin?
- Jeg startede for fem år siden en blog om kærlighedsromaner sammen med en veninde.
Jeg var ansat i et vikariat på Gentofte Bibliotekerne og blev kontaktet af forlaget. De spurgte, hvad vi syntes om deres romaner, og vi kom med vores kritik, blandt andet at sproget var gammeldags. Resultatet var, at de spurgte, om vi ville arbejde freelance med at redigere og læse korrektur på romanerne. Det sagde jeg ja til og fortsatte, selv om jeg fik fastansættelse i en investeringsfond. Da Harlequin for et år siden skulle ansætte en ny redaktionel koordinator i Danmark, skrev jeg til dem og spurgte: »Hvad med mig?« Forla- get er canadisk, men har en stor afdeling i Stockholm, så da den svenske chef alligevel var et smut forbi Danmark, nåede vi en jobsamtale på en cafe på hovedbanegården, og jeg fik jobbet.
Spillede det ind, at du var bibliotekar?
- Ja, det tror jeg, for jeg vidste noget om bogbranchen og om genrer. Jobbet kræver også, at man er super struktureret, fordi vi har gang i oversættelser tre måneder forud, hvilket kræver overblik, og det er helt sikkert en kompetence, jeg har med fra min uddannelse.
Hvad er dine opgaver som redaktionel koordinator?
- Udgivelserne er på engelsk, så det er min opgave at koordinere oversættelserne til dansk af de cirka 13 udgivelser, der er hver måned. Jeg har kontakten til oversætterne og skriver selv tekster til den danske hjemmeside, holder styr på forsider og bagsidetekster samt annoncerne for næste måneds bøger, der skal ind bagerst i udgivelserne. Jeg er den eneste medarbejder i Danmark, så jeg arbejder hjemmefra, men er i Sverige fire gange om året og har hele tiden kontakt med den svenske redaktion.
Ved dine kolleger, hvad dine kompetencer som bibliotekar er?
- Det er ved at gå op for mine kolleger i Sverige, at jeg ved noget om genren, og jeg bliver spurgt mere og mere til råds. De sætter pris på, at jeg har styr på, hvad der er stort lige nu, og har en ide om, hvad der kan blive det næste store inden for kærlighedsromaner.
Men da jeg startede i mit tidligere job i en investeringsfond, vidste mine kolleger ikke, hvad jeg kunne. »Er du bibliotekar, hvad laver du så her?«, blev jeg spurgt. Man er selv nødt til at råbe højt om, hvad man kan, for chefen, der har ansat dig, ved det måske nok, men glemmer måske at fortælle det til de andre medarbejdere. Min stilling havde før væ- ret besat af en HK’er og været en administrativ stilling, men jeg skulle udvikle og indføre et digitalt arkivsystem. Det havde chefen bare glemt at sige til mine kolleger.
RÅB HØJT OM DET, DU KAN
Du må selv fortælle kollegerne, hvad du kan spille ind med, for de ved det ofte ikke, siger bibliotekar Pia Winther, hvis faglige kunnen har ført hende fra folkebiblioteket over en investeringsfond til Forlaget Harlequin, der udgiver kærlighedsromaner.
Er det en selvfølge, at der er informationsspecialister ansat i TDC?
- I jobopslaget søgte TDC en
»sitemanager med relevant baggrund«. Det er vigtigere, hvad man tidligere har arbej- det med og har erfaring med, end ens uddannelse. Blandt mine nærmeste kolleger er en arkitekt, en journalist, en fra CBS og en anden fra IVA med en overbygning fra IT- Universitetet. Vi er et team med hver vores kompeten- cer, men noget af det, jeg er værdsat for, er mine evner til at skabe struktur, systemer og organisere. Det er mine styrker, og jeg får ros for at have styr på tingene, være pligtopfyldende og overholde deadlines. På den måde kan jeg godt lide at brande mig selv som bibliotekar.
Har du nogle gode råd til informationsspecialister, der gerne vil arbejde i en privat virksomhed?
- De skal være åbne over for, at ikke alle opgaver rammer ens bibliotekariske kompe- tencer, men vi kan bruge, at vi har en bred uddannelse, og man kan selv udvide sit arbejdsområde.
Man skal også kunne ar- bejde i kaos. Omstillinger og forandringer er et grundvilkår i mange store private virk- somheder, og det er vigtigt at holde fast i, at ens styrker for eksempel er at være syste- matisk og struktureret, for det er der, vi skiller os ud.
18· Perspektiv · December 2014 18
INF ORMA TIONS SPE CIALIS TER
• Rådgivning om ophavsret
• Risikostyring
• Lovgivning
• Record management
• Kvalitetsstandarder
• Virksomhedspolitikker.
Opgaven er at sikre, at virksomheden eller organisationen hurtigt kan leve op til de doku- mentationskrav, som myndighederne stiller.
JOBTITLER:
Licensmanager Records Manager Digital arkivar Document Controller ESDH-konsulent
• Kvalitetssikre
• Overvåge konkurrenter og teknologier
• Kortlægge kundegruppens behov
• Organiserer data, så de let kan genfindes.
Opgaven er at skabe et informationsflow, der sikrer levering af information, der kan anvendes strategisk.
JOBTITLER:
Projektleder/business lead Forretningsanalytiker Knowledge Manager
Competitive Intelligence Analyst Researcher
• Skabe overblik og gennemsigtighed over forretningensprocesser og sætte dem i relation med anvendelse af it og medier
• Udarbejde taksonomier
• Skabe struktur i big data.
Opgaven er at skabe fokus på troværdighed og etik, som er vigtig i forhold til den nye sociale og mobile tilgang til information.
JOBTITLER:
Information Manager Informationsarkitekt Dataspecialist OMS-konsulent Digitaliseringskonsulent
• Brobygning på tværs af virksomhedskulturer og sektorer
• Formidle konkrete budskaber via intern og ekstern kommunikation
• Undervisning i brug af systemer.
JOBTITLER:
Community Manager User Experience-konsulent Kommunikationskonsulent Webkonsulent
Eventmanager
RISK MANAGEMENT
& COMPLIANCE FORRETNING &
VÆRDIKÆDE
BUD PÅ JOBOMRÅDER
GOVERNANCE KULTUR
& FORMIDLING
Kilde: Bibliotekarforbundets publikation Stigende behov for informationsspecialister – karrieremuligheder i en digital tidsalder, 2014.
- Du skal fortælle arbejdsgiverne, præcis hvad du kan gøre for deres virksomhed. Være bevist om, hvilke typer af viden du kan fremfinde og udkrystallisere for dem, og den historie skal du kunne fortælle godt, siger Jesper Højberg Chri- stensen, der har grundlagt konsulentbureauet Advice A/S, der rådgiver virksomheder og organisationer om strategi og kommunikation.
Han ser enorme muligheder på det private arbejdsmarked for informationsspecialister.
- Men kun hvis de selv griber dem.
Eksempelvis er der et voksende behov for at kunne indsamle og kondensere informationer hurtigt på tværs af en virksomhed.
- Skal en virksomhed eksempelvis flytter sin produktion til et østeuropæisk land, skal den på kort tid indsamle en masse viden; hvilket land skal den vælge, hvordan er arbejdsmar- kedet, økonomien, lovkravene, den politiske situation og så videre. En viden, der både skal søges udefra, men også indefra i virksomhe- den på tværs af fagligheder og afdelinger som jura, teknik og økonomi. Informationsspecia- listerne kan have en medierende rolle mellem de faglige »kongedømmer« og analysere den samlede mængde viden, siger Jesper Højberg Christensen.
TRÆN PÅ UDEBANE
Han ved godt, at der kan være et spring mellem in- formationsspecialisters kompetencer og, hvis vi skal generalisere, personlighed og det at skulle fremføre sin egen herlighed med store armbevægelser.
- Men man er nødt til at øve sig i det, der er ens svagheder. Jeg er selv en introvert person, men har måttet flytte mig, for det er en del af mit job at tale foran forsamlinger og give interviews på tv. Vi er alle sammen nødt til at kunne spille på udebane, selv om vi har det bedst på hjemmebane. Sådan er vilkårene, hvis man vil arbejde i store virksomheder og organisationer, siger Jesper Højberg Christensen, der mener, at uddannelserne har et ansvar for at forberede de studerende på arbejdsmarkedet og styrke de studerendes svagheder.
- I England gør de for eksempel meget ud af, at de studerende øver sig i at stille sig op foran en forsamling og fortælle om deres fag eller fremlæg- ger en opgave, siger Jesper Højbjerg Christensen, der understreger, at det
er afgørende at have fokus på jobmarkedet tidligt i sit studie.
Netværk og studie- job er næsten lige så vigtige som studiet, siger han.
Han mener, at IVA skal være bedre til at invitere virksomhe- der indenfor og stille opgaver til de stude- rende. så de stude- rende oplever, hvilke krav virksomhederne stiller til opgaveløs- ningen. Omvendt kan virksomhederne få øje for, hvad de kan bruge informations- specialister til.
– Arbejdsgiverne ansætter nye medarbejdere ud fra netværk og tilfældigheder – ikke ud fra en systema- tisk afsøgning af, hvilke fagligheder der er bedst til et bestemt job. Derfor skal du selv på banen og fortælle, hvad du kan, siger Jesper Højberg Christensen.
ARBEJDSGIVERNE ANER IKKE, HVAD DU KAN
Du kan ikke sætte din lid til, at arbejdsgiverne selv finder på at ansætte en informationsspecialist.
For det gør de ikke, siger
bestyrelsesformand og
grundlægger af konsu-
lentbureauet Advice A/S.
· Perspektiv · December 2014 20
Thomas Vigild Fast skribent på gadget-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København – formand for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game Academy – cand.mag. i musikvidenskab, datalogi og computerspil.
Nomophobia – adjektiv
- Frygten for ikke at have eller kunne bruge sin mobiltelefon.
Har du nogensinde stormet febrilsk rundt i stuen for at finde din mobiltelefon? Eller mærket suget i maven, hvis du pludselig ikke vidste, hvor mobilen befandt sig? Så er det tegn på den nyere fobi kaldet
»nomophobia«, der særligt gør sig gældende blandt teenagere og storforbrugere af smartphones.
Fobien beskriver både tilstanden, hvor man ikke ved, hvor telefonen er, men også at man har den, men den er enten løbet tør for strøm eller er uden dækning, så man ikke er online. En britisk undersøgelse fra 2012 viste, at fobien er voldsomt stigende særligt blandt kvinder. Tegn på fobien er, at man kon- stant tjekker emails, oplader telefonen, hvor end det er muligt, ikke kan slukke for den og også bruger den, mens man er på toilettet. Ordet blev første gang brugt i 2008 i en undersøgelse af 2000 britiske mobilbrugere og er en sammentrækning af ordet »no mobile« og »phobia«, hvilket oversat til dansk bliver til »nomofobi« eller det at være »nomofobisk«.
Kilde: Macmillan Dictionary
G ADGET S
Efterhånden som mange rykker fra at have alt gemt på egne lokale harddiske til at uploade mere og mere til internettet og »skyen«, så blomstrer de digitale billedtjen- ester. Men forskellene er store, og særligt afhænger dit valg af
, hvor mange billeder du tager, og hvordan du gerne vil gemme dine digitale minder
.
Flickr startede i 2004 og er derfor en af opfinderne bag digitale fotoalbums. Det er let at se hvorfor, for det er rasende nemt og hurtigt at oprette sin egen gratis konto. På Flickr får du ubegrænset lagerplads, men med de begrænsninger, at hvert billede maksimalt må fylde 200 MB. På Flickr kan du lave slideshows af dine billeder, som kan indsættes på andre sider – for eksempel på bibliotekets – hvilket ikke er muligt i Picasa.
Flickr har desuden en bedre smartphone-app end Picasa, og samtidig er de sociale features klart stærkere – det er lettere at kommentere på Flickr-billeder og dele dem med større grupper. Betaler du 50 dollar om året, er tjenesten uden reklamer.
Google står bag Picasa, og derfor er ens billeder også fint integreret med alle Googles andre gratis onlinetjenester som Docs og Drive. I modsætning til Flickr får du på Picasa »kun« 1 GB gratis plads til billeder, og hvert billede kan maksimalt fylde 20 MB, men til gengæld er der ikke andre begræns- ninger – så længe du ikke overstiger 1 GB-grænsen.
Har du til gengæld en Android-smartphone, så er Picasa fantastisk, fordi alle billeder let kan flyttes mellem de forskellige apps. Derudover kan du via Picasa-programmet ordne dine billeder offline, mens Flickr kræver, at du er online konstant. Sam- tidig tæller mindre billeder taget med din smart- phone ikke i forhold til 1 GB-grænsen, og det er også nemmere direkte at bestille og betale fysiske fotografier fra Picasa.
Flickr vs. Picasa
Hver måned vil Perspektiv forklare et nyt ord, der er opstået i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser.
Månedens ord
APP
KONSOLSPIL
BRÆTSPIL
Verden bliver snart endnu mindre, for allerede til næste år bliver det muligt at tale med andre på kryds og tværs af sproggrænser. Det er Microsoft-udviklerne bag videochat- tjenesten Skype, der snart lover live- oversættelse af sprogene engelsk, spansk, portugisisk og fransk samt større sprog som tysk, italiensk, ja- pansk, koreansk, arabisk og kinesisk – både kantonesisk og mandarin. Det vil sige, at en japaner og en italiener kan tale sammen uden at skulle bekymre sig om eksterne tolke – den klarer Skype. I den næste version af Skype kan du også tilkoble live-un- dertekster, så programmet automa- tisk forsøger at oversætte samtalens ord til andre sprog. Du kan tilmelde dig forsøgsordningen her, hvis du vil være med til at teste de næste udgaver af Skype.
http://www.skype.com/en/
translator-preview/
Snart
kan Skype oversætte
din tale
Wuwu & Co. Pris: 32 kroner. Til iPad. Udgivet af Touchbooks.www.touchbooks.dk
Når det er den koldeste vinter i 2000 år, så er det godt at have venner. Så- dan er optakten til den nye og smukt innovative digitale danske børnebog Wuwu & Co., som forfatteren Merete Pryds Helle og illustratoren Kamila Slocinska står bag. Via et fortællende interaktionsdesign fra Tim Garbos bliver man her ført direkte ind i en skøn, skæv verden, hvor man skal hjælpe forskellige dyr med deres kvaler. Løfter man iPad´en, bliver den til et digitalt magisk vindue, hvorigennem kan man kigge rundt i bogens unikke verden – og her kan børnene løse små, enkle gåder og lege med dyrene. Et magisk møde mellem kunstformerne og et overbevisende bud på, hvordan både bog, spil og tegneserie kan smelte umærkeligt sammen i det 21. århundrede.
Skylanders Trap Team. Af Toys For Bob / Activision. Ude til PlayStation 3/4, Nintendo 3DS, Wii + Wii U, tablets og Xbox 360/One. Pris: 500 kr.
for startpakken, hvilket inkluderer spillet, portalen samt to figurer og to fælder. Web: www.skylanders.com/da/trapteam.
Først skulle de være store. Så kunne de skilles ad, og nu har de fået fældefeber. Spillene i den kombinerede fysiske legetøj/konsolspil-serie Skylanders skorter ikke på opfindsomhed. I fjerde aftapning kaldet Trap Team kan ungerne nu fange spillets skurke i fysiske fælder, der sæt- tes ned på den nye portal. Udover dette er der intet epokegørende nyt i spillet, der stadigvæk er suverænt oversat til dansk og stærkt underhol- dende, særligt hvis man spiller to samtidig. Men det er samtidig ekstremt tydeligt, at Skylanders-serien er en snedig pengemaskine, fordi mange af de nye features kun virker med den nye serie af fysiske figurer – selv om ungerne dog godt kan bruge alle Skylanders-figurer fra tidligere spil sam- men med spillet.
Dead of Winter. Fra 15 år. 2-5 spillere. Udvikler: Isaac Vega og Jon Gil- mour. Udgivet af Plaid Hat Games. Spilletid: ca. 1-2 timer. Pris: 500 kr.
Både tegneserier, film og spil har i årevis kredset om fascinationen af zombier og en tilsnigende apokalypse, men i det nye brætspil Dead of Winter er det ikke de udøde, men de levende, som er den største fare. Sce- nen i spillet er ganske vist sat i et zombie-overrendt USA, men her gælder det om at turde stole på hinanden og overleve som samlet flok, mens alle er velvidende om, at der kan være en forræder i gruppen omkring bordet. Den dynamik gør Dead of Winter til et utroligt intenst og stærkt skrevet historiebåret samarbejdsspil, hvor psykologien og tilliden mellem spillerne kommer på en hård prøve – også fordi man tit bliver sat i svære moralske dilemmaer. Brætspil kan fortælle historier, og Dead of Winter er
MÅNEDENS
ANBEFALINGE R
· Perspektiv · December 2014 22
INF O S T ORMS Vi kan ikke stemme
om sandheden
Alligevel er »sandheden« for mange det, som flertallet gør.
Vi bliver kollektivt stupide, selv om vi individuelt kan være nok så rationelle, og de sociale medier forstærker den grup- peadfærd i en hast og på måder, som vi ikke har set før, siger professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks.
Lad os starte med det lille, skulle man tro, uskyldige symbol – tommelfingeren – vi vender op på Facebook.
Et like. For det er en gestus med en enorm magt, siger professor Vincent F. Hendricks, der går så vidt som til at kalde det »fandens værk« under visse omstændigheder, blandt andet fordi vi ved at like på livet løs kan komme til at skabe fælles normer for, hvad der er rigtigt og forkert.
- Det ligger i den menneskelige natur at følge andres blåstemp- ling, så ser vi et like, er vi tilbøjelige til selv at like, siger han. For- søg på internettet viser, at et like eller »upvote« på en kommentar giver den 32 procent større chance for et like mere. Vi kan altså blive påvirket af andre til at mene, hvad der er godt eller skidt, selv om vi måske inderst inde selv ville have handlet anderledes, forkla- rer Vincent F. Hendricks, der hiver et skræmmende eksempel frem på en kollektiv norm skabt på de sociale medier. I september 2012 lagde den 15-årige canadiske Amanda Todd en video på YouTube.
På talekort beskriver hun, hvordan hun er blevet udsat for voldsom digitalmobning over en længere periode og nu vil tage sit eget liv.
En måned senere gjorde hun det.
VI BLIVER PARALYSERET
- Vi spørger os selv, hvorfor ingen gjorde noget i den måned? Vide- oen havde omkring 1,6 millioner visninger frem til Amanda Todds dødsdag. Mange likede den, men ingen hjalp reelt. Medier verden over, også DR, nævnte hendes historie. Forklaringen er, at for hvert like bliver normen om, at det er måden at vise sympati med Amanda Todd på, forstærket, selv om vi måske enkeltvis synes, at man bør gøre mere. Jo flere likes, jo mindre sandsynligt er det, at nogen griber ind. Så det kedelige er, at ingen gør noget, præcis fordi ingen gør noget, siger Vincent F. Hendricks. Et eksempel på fænomenerne pluralistisk ignorance og bystander-effekt – irra- tionel gruppeadfærd, som vi også kender fra den fysiske verden – men som kan blive så meget mere robust og ske med lysets hast
på de sociale medier, siger han. Det bliver det, han kalder en infostorm, som de færreste kan stå imod.
Og eksemplerne på infostorms er talrige. I januar 2013 kom et (falsk) tweet om, at direk- tøren for Deutsche Bundesbank ville gå af. På tyve minutter fik det euroen til at falde med 0,5 procent over for dollaren, hvilket betyder milliarder af kroner på valutamarkedet.
I april 2013 kom der et tweet fra Associated Press (der antageligvis var blevet hacket) om, at Det Hvide Hus var blevet ramt af to eks- plosioner, og at præsident Barack Obama var såret. Et tweet, der kostede det amerikanske aktiemarked 200 milliarder dollars på fem minutter, vurderede magasinet USA Today efterfølgende. Der er blevet spekuleret i, om tweetet var terror og et forsøg på at knække det amerikanske aktiemarked. Det er et billede på, hvordan alle styrter i samme retning uden at tjekke rigtigheden af de informationer, de får på de sociale medier – og jo flere der går med, jo mere »sandt« bliver det for andre.
USAND INFORMATION FÅR MAGT Vores egne medier er også leveringsdygtige i eksempler, som da Danmarks Radio til sidste kommunalvalg bragte en exitpoll på valgdagen, der viste, at Socialdemokraterne stod til en vælgerlussing. En lussing, statsminister Helle Thorning-Schmidt nåede at beklage, men som partiet altså ikke fik. Usand information kan få ekstrem meget magt, og det kan blive
TEKST SABRINE MØNSTED ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP
- Når vi liker eller unliker, får den, der modtager det, ikke vores argumenter for, hvorfor vi siger godt eller skidt. Hvis du skriver, at du er hjem- me med influenza, og får tyve likes, så ved du reelt ikke, om folk fryder sig over, at du har influenza, eller om de har sympati med dig. Så den gestus, der er mest udbredt i verden i dag – altså et like – kan meget let blive tvetydigt. Den er omkostningsfri at give, men bestemt ikke omkostningsfri at modtage, siger Vin- cent F. Hendricks.
Bogen Infostorms:
How to Take Informa- tion Punches and Save Democracy af Vincent F. Hendricks og Pelle G. Hansen, 2014.
