Simon Friberg Rambøll Mail:
Loke Daugbjerg Andersen Studenterobservatør Mail:
Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39
Cecilie Juel Greis Fakkelskov
Kulturstationen Vanløse
Mette Madsen Holbæk Bibliotek Tlf. A: 72 36 70 53
Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter
Anderledes næste gang
Flere unge til Generalforsamling
Bibliotekarforbundets holdning til frivillige
Tilfredse deltagere på Fagligt landsmøde
På Generalforsamlingen i oktober i Nyborg var der kritik af, at der var afsat for kort tid til, at man kunne nå de rele-vante diskussioner af blandt andet Princip og arbejdspro-grammet for 2015-16.
Der var enighed i hovedbestyrelsen om, at tiden havde været for presset både til Generalforsamlingen og til det efterfølgende Fagligt landsmøde.
- Vi brander os på netværk og medlemsdemokrati, og det var der ikke tid til, sagde Pia Olsson.
- Jeg er tilhænger af, at det er én samlet weekend hvert andet år, men programmet skal tænkes anderledes, så der er plads til både diskussioner og pauser, sagde den nyvalgte formand Tine Jørgensen.
- Konklusionen blev, at den nye hovedbestyrelse, der træder sammen til januar, skal gennemtænke en ny model for afholdelse af GF og Fagligt landsmøde.
I Perspektiv nr. 10 bragte vi artikler om Generalforsam-ling og Fagligt landsmøde.
De yngre medlemmer udgør en stadig stigende andel af deltagerne til Generalforsamlingen. Generelt kommer deltagerne fra hele landet – dog med en overvægt af medlemmer fra hovedstaden og færrest fra Midtjylland. De offentlige ansatte og tillidsrepræsentanter udgjorde en større andel af deltagerne.
Hovedbestyrelsen har formuleret forbundets holdning til frivil-lige på folkebibliotekerne. Hovedpointerne er blandt andet:
• Frivillige skal ikke udføre arbejde, der normalt udføres af lønnet personale. Der skal være tale om merværdi.
• Der skal sættes ressourcer af til kompetenceudvikling af det lønnede personale, der skal samarbejde med frivillige.
• Frivillighed er mangfoldig og skal finde sit eget lokale udtryk.
- Det her papir kan bruges som et arbejdsredskab. Det er let-tere at tage diskussionen med sin arbejdsgiver, når man kan vise, hvad BF mener, sagde Peter Brandsborg.
På www.bf.dk/PolitikOgPresse/HvadMenerBF finder du doku-mentet Frivillige på folkebibliotekerne og seks punkter, du skal være opmærksom på, hvis du arbejder med frivillige.
75,8 procent af deltagerne på årets landsmøde med titlen Snapshot – Bibliotekaren anno 2014 har svaret i evalueringen, at deres udbytte var godt eller meget godt. 86,8 procent vurderer, at temaet for landsmødet var godt eller meget godt. En kommentar fra en deltager lyder kort og godt: »Øjenåb-ner!« På spørgsmålet om, hvad der var det bedste, svarer en: »At være så mange bibliotekarer samlet, føle sig som en faggruppe og få sat ord på det, man oplever i det daglige.« De kritiske kommentarer handler om, at der var for lidt tid til tale sammen, fordi programmet for presset, og den moderator, der styrede debatten, var for pågående.
38· Perspektiv · December 2014
JOB OG K ARRIERE
Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk
Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk
Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk
Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk
Niels Bergmann Udviklingskonsulent/
webkoordinator T: 38 38 06 32
nb@bf.dk
Sygedagpengelov
Ny MED-grunduddannelse i kommuner og regioner
Er du ledig og bliver syg?
Overenskomstparterne på det kommunale og regionale område vedtog ved OK- 13 at etablere en ny MED-grunduddannelse.
Målgruppen er ledere, medarbejderrepræsentanter og TR/arbejdsmiljørepræ-sentanter, der sidder i MED-udvalget på den enkelte arbejdsplads. Uddannelsen giver deltagerne en forståelse for MED som merværdiskabende samarbejde og sikrer deltagernes kendskab til det aftalemæssige grundlag for MED-samarbej-det.
Fra 1. januar 2015 bliver det obligatorisk at tage MED-grunduddannelsen, og det skal ske inden for det første funktionsår. De ledere og medarbejdere, der den 1. januar 2015 allerede sidder i udvalg, og som ikke har gennemført MED-grunduddannelsen, skal så vidt muligt gennemføre MED-grunduddannelsen inden udgangen af 2015.
Grunduddannelsen varer 14,8 timer, hvis MED-udvalget også varetager arbejds-miljøfunktionen, ellers er det 7,4 timer.
Udover grunduddannelsen kan der tilkøbes supplerende MED-uddannelse, som kan omhandle emner som stress, kommunikation, budget og social kapital.
Hvis du er syg, kan der ikke udbetales arbejdsløsheds-dagpenge. Den 5. januar 2015 bliver det ændret. Hvis du er fuldtidsledig – det vil sige, at du ikke arbejder på nedsat tid – og bliver syg, vil du få arbejdsløshedsdag-penge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse de første 14 dage (kalenderdage), du er syg. Du skal derfor melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Hold øje med de nye regler hos Akademikernes ambitiøse A-kasse (tidligere AAK).
Lone Rosendal
Pr. 1. januar 2015 bliver anden del af sygedagpengelovsændringerne implemente-ret. Sygemeldte vil blandt andet på baggrund af den syges oplysningsskema blive inddelt i tre kategorier, afhængig af om det forventes, at den syge bliver fuldt raskmeldt inden otte uger eller senere end otte uger. Bopælskommunen vil i for-skellige situationer være forpligtet til at lave en arbejdspladsbaseret indsats eller en tværfaglig indsat. Hvis sygefraværet forventes at vare mere end otte uger, og der er risiko for at blive langvarigt, kan det måske give god mening med en hurtig indsats fra bopælskommunen. En sådan fast track kan derfor iværksættes efter to uger. Se mere på ww.bf.dk – sygdom.
Lone Rosendal Lone Rosendal
Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk
Skatterabat på Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Regeringen har den 3. oktober 2014 indgået aftale med SF og Enhedslisten om at give pensionsopsparere i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) en skatterabat fra 2015. Aftalen fremgår af lovforslag fremsat i Folketinget den 5. november 2014.
Rabatten vil være på 2,5 procent. I dag er afgiften på cirka 39,5 procent. Skat-terabatten betyder, at afgiften bliver sat ned til cirka 37 procent.
Rabatten vil ifølge aftalen og lovforslaget gælde alle personer, der den 31.
marts 2015 eller senere er fyldt 60 år, samt de personer, der ellers er udbeta-lingsberettigede, eksempelvis fordi vedkommende er på førtidspension eller ramt af livstruende sygdom.
Skatterabatten fungerer lidt på samme vis som skatterabatten på 2,7 procent, der gives ved omlægning af kapitalpension til aldersopsparing. Opsparingen kan nemlig forblive i LD, selv om der sker en betaling af skatten, og opsparin-gen er herefter skattefri ved udbetaling, men hedder nu en LD-aldersopspa-ring. Der vil fortsat skulle betales en løbende skat af afkastet på 15,3 procent (pensionsafkastskatten).
Til forskel for omlægningen fra kapitalpension til aldersopsparing, hvor du selv aktivt skulle sige ja til en omlægning, så er modellen i LD, at alle automatisk vil få rabatten, medmindre man selv aktivt vælger skatterabatten fra.
LD skriver på sin hjemmeside, at det vil være en fordel for alle at få rabatten.
Kun de personer, der vil flytte LD-opsparingen til en ratepension eller en livren-tepension med løbende udbetalinger, skal fravælge skatterabatten.
LD sender et årsbrev ud til alle kunder i februar 2015 og informerer om skat-terabatten. På LD’s hjemmeside www.ld.dk kan du finde lovforslaget,
bereg-Jeg har en kronisk sygdom og skal til jobsamtale – hvornår skal jeg sige noget?
Indhentning og udveksling af oplysninger vedrørende sygdom og helbred er blandt andet reguleret af Helbredsoplysningsloven.
Loven skal som udgangspunkt sikre, at en arbejdsgiver ikke må bede om eller indhente oplysninger om en medarbejders eller jobsøgendes helbred. Der er dog en undtagelse i loven, når det gælder sygdomme, der vil have væsentlig betydning for en persons arbejdsdygtighed i det konkrete job, vedkommende skal udføre.
Er det tilfældet for dig med din sygdom, har du ved jobsamtalen pligt til at fortælle en potentiel arbejdsgiver om din sygdom. Undlader du dette, har din arbejdsgiver i yderste konsekvens ret til at annullere din ansættelse. Du har tilsva-rende ikke pligt til at fortælle om din kroniske sygdom, hvis den ikke har indfly-delse på din arbejdsdygtighed. Er du i tvivl, så kontakt forhandlingsafdelingen.
Helle Fridberg
?
! ?
Buster Björkman var ledig og meldte sig til Bibliotekarforbund-ets kursus »Effektiv jobsøgning«.
Buster arbejder i dag på Gladsaxe Bibliotekerne.
Annonce
”Kurset satte mig selv og jobsøgningen i spil på en ny måde – det gjorde det spændende at søge job i modsætning til den oplevelse, jeg havde haft i det offentlige system.
Jeg forstod pludselig at beskrive præcis, hvad det var, jeg og ingen andre kunne bidrage med til de stillinger, jeg søgte.
Det gav bonus.”
Karriere-rådgivning hjalp Buster
i job.
BRUG DIT MEDLEMSKAB
· Perspektiv · December 2014 40
FOR ANDRINGER
vend Brinkmann har egentlig ikke noget imod udvikling og forandringer på arbejdsmarkedet. Det kunne ellers godt virke sådan, hvis man fulgte med i den omfattende debat, der opstod i kølvandet på hans bog Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang, der udkom i efteråret. Som titlen kraftigt antyder, tager han i den afstand fra nutidens krav om konstant udvikling og imødekommenhed over for forandrin-ger. Men selvfølgelig mener han ikke, at al udvikling skal afvikles.
Kun noget af den.
– Der er ikke noget galt med forandringer, så længe de er ra-tionelle, og folk kan se meningen med dem, fordi forandringerne er med til at forbedre deres arbejde, siger Svend Brinkmann, der udover at være forfatter er professor i psykologi ved Aalborg Universitet.
Problemet ved forandringer opstår ifølge ham først dér, hvor de ikke giver mening. Men det sker tilsyneladende også ganske ofte.
– Mange ændringer bliver gennemført, uden at medarbejderne kan se formålet med dem. Til gengæld oplever de, at det bliver sværere at levere deres kerneydelse, siger han.
En af forklaringerne på, hvorfor det er blevet sådan, i hvert fald når det gælder de offentlige arbejdspladser, er, at man har et niveau højt oppe, nemlig det politiske, hvor folk meget langt væk fra den daglige praksis træffer beslutninger om, hvordan netop den daglige praksis skal fungere, mener Svend Brinkmann.
– Politikerne ved jo ofte ikke, hvordan og hvorfor tingene foregår, men vedtager alligevel en række reformer, som man ude på ar-bejdspladserne ikke kan se meningen med, siger han, der selv har
oplevet forandringerne som frustrerende.
– På universiteterne vil vi for eksempel gerne forske og levere god undervisning, men det er svært at gøre, når arbejdsgangene bliver ændret gang på gang med tvungne fusioner, nye registreringsværktøjer, nye regler for at søge forskningsmidler og så videre. Det virker fuldstændig meningsløst.
Et yderligere problem er ifølge Svend Brink-mann, at de enkelte forandringer ofte ikke får lov til at manifestere sig, før en ny forandring tager over.
– Mange reformer når jo aldrig at vise et resultat, før en ny reform er vedtaget. Det vil sige, at man aldrig ser deres effekt eller mangel på effekt. Faktisk er det næsten blevet sådan, at det er en dyd i sig selv at lave tingene om.
ET PARADOKS
Svend Brinkmann mener, at en af de skyldige i den udvikling lyder navnet new public ma-nagement.
– Vi har i nogle årtier haft et system, hvor man ønsker mest mulig kvalitet for pen-gene. Det har man ment, man kunne opnå via konstant monitorering og optimering af
TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
Tag nejhatten på. Sig fra over for forandringer. Og lad være med at gå til møder, hvis de forhindrer dig i at udføre dit ar-bejde. Det er nogle af rådene fra professor i psykologi Svend Brinkmann, der i efteråret udkom med bogen Stå fast –
et opgør med tidens udviklingstvang.
Sig nej til
forandringer
S
Kort om Svend Brinkmann Svend Brinkmann er cand.psych., ph.d.
og professor i almenpsykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i identitet og moral. Hans seneste bog Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang udkom i september på Gyldendal.
42· Perspektiv · December 2014