Nyt fra Erhvervsministeriet ............................................................................................................................................ 3

(1)

Nyhedsbrev fra FOCOFIMA - Forum for Company Law and Financial Market Law Nyhedsbrev for oktober 2021

INDHOLDSFORTEGNELSE

Dansk ret ... 3

Nyt fra Erhvervsministeriet ... 3

Nyt fra Erhvervsstyrelsen ... 3

Nyt fra Finanstilsynet ... 3

Forsvarlig finansieringsstruktur i forhold til NEP- og gældsbufferkrav ... 3

Underretning om udstedelse af allerede godkendte egentlige kernekapitalinstrumenter ... 4

Det er bankens eller forbrugslånsvirksomhedens ansvar, at forbrugslån ikke knækker kunden ... 5

Europæisk ret... 5

Nyt fra Kommissionen ... 5

EU exports boosted thanks to stronger implementation and enforcement of trade deals and global rules ... 5

Banking Package 2021: new EU rules to strengthen banks' resilience and better prepare for the future ... 7

Nyt FRA ESMA ... 7

ESMA ADDRESSES INVESTMENT RECOMMENDATIONS MADE ON SOCIAL MEDIA PLATFORMS ... 7

Nyt fra EBA ... 8

EBA points to still elevated benchmark rate transition risks ... 8

EBA publishes final draft regulatory technical standards on disclosure of investment policy by investment firms . 8 Praksis & Afgørelser ... 9

Domme ... 9

Afgørelser fra Finanstilsynet ... 9

Afgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver for GrønlandsBANKEN ... 9

(2)

FOCOFIMA 2

Påbud til tre forbrugslånsbanker for mangelfulde kreditværdighedsvurderinger... 9

Afgørelser fra Erhvervsstyrelsen ... 10

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende SKATTEJURISTEN ApS ... 10

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende KRAER ERHVERV ApS ... 11

Vurdering om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende ABC Revision ApS ... 12

Kendelser fra Erhvervsankenævnet ... 12

Afgørelser fra EU-domstolen ... 12

Fondsbørsen ... 12

Litteratur ... 13

Artikler fra UFR ... 13

Nye publikationer fra Nationalbanken ... 13

WORKING PAPER: CORPORATE INVESTMENT AND CASH HOLDINGS UNDER FINANCING SHOCKS ... 13

Artikler fra Erhvervsjuridisk Tidsskrift ... 13

Artikler fra Nordisk Tidsskrift for Selskabsret ... 13

Tre frågor om värdering av minoritetsaktier med anledning av det nya fusionsdirektivet: »aktierna eller bolaget«, minoritetsrabatter och illikviditetsrabatter ... 13

Mosaikteori i markedsmisbrugsforordningen – Når vurderinger og analyser bliver intern viden ... 14

Why relativity matters in the restructuring? ... 14

Ny dansk investeringsscreeningslov: En praktisk gennemgang ... 15

Creditor protection procedure and dissolution of companies – need for reform? ... 15

EU and sustainable corporate governance ... 16

Artikler fra Revision og Regnskabsvæsen ... 17

RR.10.2021.4: Leder - Fremtidens kapitalkrav til selskaber – den svære balance ... 17

RR.10.2021.14: ESG -nøgletal i årsrapporten: Udbredelsen blandt de største børsnoterede selskaber i Danmark 17 RR.10.2021.22: Nye regler om fast driftssted i dansk ret ... 18

RR.10.2021.50: Reglerne om fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber mv. – Hvornår er der fradrag? ... 18

RR.10.2021.86: Udlandsnyt - Erhvervsjura ... 19

(3)

FOCOFIMA 3

DANSK RET

NYT FRA ERHVERVSMINISTERIET

Intet nyt.

NYT FRA ERHVERVSSTYRELSEN

Intet nyt.

NYT FRA FINANSTILSYNET

FORSVARLIG FINANSIERINGSSTRUKTUR I FORHOLD TIL NEP - OG GÆLDSBUFFERKRAV

Finanstilsynet sendte den 11. juni 2021 udkast til vejledning vedrørende Finanstilsynets forventninger til penge- og realkreditinstitutters overdækning på NEP- og gældsbufferkravet i en fire ugers offentlig høring. Høringen fandt sted efter en længere forudgående inddragelse af sektoren samt indsamling af relevante informationer fra alle

institutterne om deres aktuelle overdækning og tilgange hertil.

Tanken bag udkastet til vejledning er, at de enkelte institutter for at opfylde ledelsesbekendtgørelsens krav om til enhver tid at have en forsvarlig finansieringsstruktur i udgangspunktet bør kunne opfylde deres NEP- og

gældsbufferkrav i økonomiske hårde tider, hvor muligheden for at hente ny kapital og refinansiere eksisterende gæld på de finansielle markeder kan være begrænset. Finanskrisen viste, at danske kreditinstitutter, inklusive de største, i længere perioder var afskåret fra at hente tilstrækkelig likviditet, for slet ikke at tale om kapital. Det var baggrunden for, at staten påtog sig betydelige risici på institutternes vegne, herunder stillede en garanti på to gange BNP. De krav til institutterners kapital og likviditet, herunder NEP-kravet, der er gennemført siden finanskrisen, afspejler målet om, at vi ikke igen skal stå i den situation.

Når Finanstilsynet har arbejdet på en vejledning på et tidligere tidspunkt end andre EU myndigheder, så skyldes det, at Danmark er nået længere med implementeringen af NEP-krav. Den danske implementering indebærer, at

Finanstilsynet på et tidligere tidspunkt end andre EU myndigheder skal føre tilsyn med overholdelsen af NEP-krav, herunder agere i tilfælde af, at NEP-kravene ikke er overholdt. Formålet med NEP-kravene er at gøre det nemmere at sikre en hensigtsmæssig afvikling af et institut, hvis det kommer i økonomiske vanskeligheder. Et brud på NEP-kravene er derfor en alvorlig sag, der så vidt som muligt skal undgås og vil blive mødt med tilsynsreaktioner.

Finanstilsynet har dog valgt at afvente udstedelsen af en vejledning mhp. at følge udviklingen i praksis på området nationalt og internationalt. Det sker også i lyset af, at den største formidler af NEP-instrumenter til små og mellemstore institutter har givet tilsagn om at være afventende med at formidle disse strukturer. En udskydelse af vejledningen indebærer ikke, at Finanstilsynet kan undlade at føre tilsyn med institutternes opfyldelse af NEP-kravet og deres tilgang til at undgå et brud på NEP-kravet.

Finanstilsynet forventer derfor, at institutterne i løbet af de kommende 12 mdr. fastlægger deres tilgange til NEP- og gældsbufferoverdækning, herunder gennemfører og dokumenterer de analyser af refinansieringsrisici, som er nødvendige for, at institutterne kan sikre en forsvarlig finansieringsstruktur ift. NEP- og gældsbufferkravene.

(4)

FOCOFIMA 4 Finanstilsynet vil lade tilsynet med institutternes overdækning og refinansieringsrisiko indgå i sin almindelige

tilsynsvirksomhed. Dette tilsyn vil bl.a. være baseret på en indberetningsmodel fra midten af 2022 og de opstillede kriterier i vejledningen, hvor institutterne kvartalsvist vil skulle indberette mål for:

• Forfaldsprofil for NEP-instrumenter

• Konkret målsætning for overdækning på deres NEP- og gældsbufferkrav opgjort i pct. af de risikovægtede eksponeringer

• Størrelse af den del af målsætning, der er relateret til refinansieringsrisiko

Finanstilsynet vil udsende en vejledning på området medio 2023. Vejledningen vil afspejle erfaringerne på området i den mellemliggende tid. På dette tidspunkt planlægges NEP-krav for ikke-SIFI-institutterne at være fuldt indfaset, og der vil ligeledes kunne tages højde for eventuelle relevante internationale erfaringer, som måtte være observeret i den mellemliggende periode.

Læs mere Dato: 04.10.2021

UNDERRETNING OM UDSTEDELSE AF ALLEREDE GODKENDTE EGENTLIGE KERNEKAPITALINSTRUMENTER

Denne orientering er relevant for institutter og selskaber, der skal opgøre kapitalkrav i henhold til Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 med ændringer i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 2019/876 (CRR).

Artikel 26 i CRR omfatter bestemmelser om opgørelsen af den egentlige kernekapital i institutternes kapitalgrundlag.

Finanstilsynet skal vurdere, om udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i form af aktier, garant- og andelsbeviser opfylder de relevante kriterier i art. 28 og 29, jf. art. 26, stk. 3. Institutter må kun klassificere udstedelser som egentlige kernekapitalinstrumenter, når Finanstilsynet har givet tilladelse.

Uanset dette kan institutterne indregne efterfølgende udstedelse af egentlige kernekapitalsinstrumenter, hvor instrumentet allerede er blevet vurderet, og instituttet har fået en tilladelse, hvis:

• de nye udstedelser i det væsentligste er reguleret af de samme bestemmelser, som de eksisterende egentlige kernekapitalinstrumenter

• institutterne har underrettet Finanstilsynet i tilstrækkelig god tid om disse efterfølgende udstedelser, jf.

artikel 26, stk. 3, i CRR.

Finanstilsynet har allerede godkendt, at aktiekapital, garantkapital og andelskapital kvalificerede som egentlige kernekapitalinstrumenter.

Læs hele underretningen her Dato: 20.10.2021

(5)

FOCOFIMA 5

DET ER BANKENS ELLER FORBRUGSLÅNSVIRKSOMHEDENS ANSVAR, AT FORBRUGSLÅN IKKE KNÆKKER KUNDEN

Når en bank eller en forbrugslånsvirksomhed vurderer en kundes kreditværdighed, skal vurderingen baseres på dokumenterede oplysninger og kundens individuelle forhold. Finanstilsynet har undersøgt, hvordan tre virksomheder, der yder forbrugslån - Nordea Finans, Ekspres Bank og Basisbank - vurderer deres kunders kreditværdighed. Alle tre får påbud, fordi deres kreditværdighedsvurderinger ikke er gode nok.

Finanstilsynet holder løbende øje med, hvordan banker og forbrugslånsvirksomheder håndterer opgaven med at kreditværdighedsvurdere en kunde, inden kunden kan optage et lån. I foråret 2021 udgav Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden en vejledning som skal bidrage til at skabe klarhed om kravene. Finanstilsynets aktuelle påbud til tre virksomheder viser, at tilsynet med långivernes procedurer stadig er vigtigt for at sikre forbrugeren mod at stifte gæld, som forbrugeren ikke har råd til.

Læs mere

Dato: 27.10.2021 EUROPÆISK RET

NYT FRA KOMMISSIONEN

EU EXPORTS BOOSTED THANKS TO STRONGER IMPLEMENTATION AND ENFORCEMENT OF TRADE DEALS AND GLOBAL RULES

Effective implementation and enforcement of EU trade agreements and international trade rules have added €5.4 billion to EU exports in 2020. This confirms that European Commission efforts are paying off. Tangible results range from the elimination of trade barriers to addressing unfair trade practices and taking action on trade and sustainable development. Over the past year, the Commission has also developed further legal instruments to strengthen the EU's capacity to defend its key interests and protect its open strategic autonomy.

The Commission's first comprehensive annual report on implementation and enforcement, published today, describes the Commission's actions, in close partnership with EU business, Member States and stakeholders, to keep markets open and ensure that EU trading partners comply with their commitments. The report covers four priority areas: (1) Making full use of the opportunities provided by EU trade agreements; (2) Supporting the uptake of trade agreements by small businesses; (3) Addressing trade barriers; (4) Enforcing trade commitments through dispute settlement.

Concrete action by the Commission in the past year has continued to facilitate EU exports as well as defend key EU interests. In particular:

• The Commission removed 33 trade barriers in 22 partner countries.

• European companies have exported an additional € 4 billion in 2020 than they would have without the elimination of barriers in the last 5 years.

(6)

FOCOFIMA 6

• The Commission launched its award-winning Access to Markets online platform, which provides essential support to 584,000 SMEs so they can export more easily and faster. Over the past year, there has been huge appetite from companies for clear and practical information on how to trade beyond the EU's borders, with over 1.5 million visitors using the platform in just a year.

• The Single Entry Point for complaints established in November 2020 has transformed the way companies and stakeholders can flag trade barriers or breaches of trade and sustainable development commitments by partner countries to the Commission. It has already resulted in 29 formal complaints that the Commission is investigating.

• The Commission made progress on several dispute settlement actions, including on labour rights,

either to the WTO or under EU trade agreements. Trading partners and sectors concerned include Turkey and pharmaceutical products, Indonesia and raw materials, and Ukraine and timber. In January 2021, the

Commission prevailed in its first bilateral dispute concerning labour right issues in the EU-South Korea trade agreement, leading South Korea to take action to ratify and implement important ILO Conventions to protect worker rights.

The Commission has in the past year also taken decisive steps to enforce its rights and defend its values more assertively, in order to better defend its interests. It is also finalising important legislation to further enhance enforcement and implementation:

• The new Foreign Direct Investment screening mechanism in force since October 2020 allows EU Member States and the Commission to become aware of transactions, cooperate and coordinate their actions on these foreign investments. Member States can also share their views on the potential impact on security and/or public order in their territory of investments taking place in another Member State. The Commission can do the same if it considers that individual investments are likely to affect security or public order of more than one Member State, or, if they are likely to affect projects or programmes of Union interest on grounds of security or public order.

• In September 2021, the EU's updated Export Control rules entered into force. The new framework

strengthens our ability to control the export of dual use technologies and allows the Union greater autonomy in doing so.

• The Commission is preparing a legislative proposal for a new anti-coercion instrument that will allow the EU to respond to attempts by other countries to force the EU or its countries to bring about policy changes.

• The Commission has proposed an International Procurement Instrument which will help ensure a level playing field in the global procurement market. This is currently with the European Parliament and Council.

• Similarly, a new tool is in the works to address the potential distortive effects of foreign subsidies in the Single Market. The new tool is designed to effectively tackle foreign subsidies that cause distortions and harm the level playing field in the Single Market in any market situation.

(7)

FOCOFIMA 7

BANKING PACKAGE 2021: NEW EU RULES TO STRENGTHEN BANKS' RESILIENCE AND BETTER PREPARE FOR THE FUTURE

The European Commission has today adopted a review of EU banking rules (the Capital Requirements Regulation and the Capital Requirements Directive). These new rules will ensure that EU banks become more resilient to potential future economic shocks, while contributing to Europe's recovery from the COVID-19 pandemic and the transition to climate neutrality. Today's package finalises the implementation of the Basel III agreement in the EU. This agreement was reached by the EU and its G20 partners in the Basel Committee on Banking Supervision to make banks more resilient to possible economic shocks. Today's proposals mark the final step in this reform of banking rules.

The review consists of the following legislative elements:

• a legislative proposal to amend the Capital Requirements Directive (Directive 2013/36/EU);

• a legislative proposal to amend the Capital Requirements Regulation (Regulation 2013/575/EU);

• a separate legislative proposal to amend the Capital Requirements Regulation in the area of resolution (the so-called “daisy chain” proposal).

Læs mere

Dato: 27.10.2021

NYT FRA ESMA

ESMA ADDRESSES INVESTMENT RECOMMENDATIONS MADE ON SOCIAL MEDIA PLATFORMS

The European Securities and Markets Authority (ESMA), the EU’s securities markets regulator, issued today a Public Statement on investment recommendations made on social media. ESMA makes clear what investment

recommendations are, how to post them on social media platforms and what the consequences of possible breaches of the EU Market Abuse Regulation can be.

Investor protection is at the core of ESMA’s objectives together with financial stability and ensuring stable and orderly markets. Following a rise in investment recommendations made on social media and a concern that retail investors are not aware of the risks associated with following such recommendations, ESMA considers that investment recommendations must be produced and disseminated in an objective and transparent way so that investors, before making any investment decision, can distinguish facts from opinions. It is also crucial that investors are able to easily identify the source of information and any conflicts of interest of those making the recommendations.

If the rules relating to investment recommendations are not adhered to, there can be fines or further supervisory actions, which in case of dissemination of false or misleading information may potentially include the referral to Public Prosecutors for market manipulation.

(8)

FOCOFIMA 8

NYT FRA EBA

EBA POINTS TO STILL ELEVATED BENCHMARK RATE TRANSITION RISKS

The European Banking Authority (EBA) has published a thematic note on the transition risks of benchmark rates as LIBOR (the London Interbank Offered Rate) and EONIA (the Euro Overnight Index Average) - two major benchmark interest rates - are close to being phased out.

A very high percentage (more than 25%) of EU/EEA banks’ derivatives exposures is linked to LIBOR, reaching nearly EUR 50 trillion (notional amount). In addition, around EUR 1 trillion of loans and advances are linked to various tenors of LIBOR and EUR 0.2 trillion to EONIA rates. CHF LIBOR referenced loans are a particular focal point in this analysis as political risks add to the, anyhow, existing legal transition risks for these loans.

Transition of important benchmark rates bear elevated risks. These rates play a major role in banks’ daily business, including in valuation and risk management. The EBA thematic note identifies pockets of transition risks for EU/EEA banks due to their significant exposures linked to LIBOR and EONIA rates. Surveys among banks and competent authorities reveal that legal challenges accompanying the transition of existing business of the asset side, as well as required changes in bank internal operations and systems remain key areas of concern.

It is key that benchmark rates transitions are managed diligently and timely within the remaining months. It remains of paramount importance that all parties involved in the transition process cooperate, including banks, their clients, and other counterparties as well as regulators and supervisors. Finally, addressing potential legal or conduct-related risks related to the transitions remains important for banks.

EBA PUBLISHES FINAL DRAFT REGULATORY TECHNICAL STANDARDS ON DISCLOSURE OF INVESTMENT POLICY BY INVESTMENT FIRMS

The European Banking Authority (EBA) published today new regulatory technical standards (RTS) on disclosure of investment policy by investment firms. The final draft RTS put forward comparable disclosures that should help stakeholders understand investment firms’ influence over the companies in which they hold voting rights and the impact of investment firms’ policies on aspects such as the governance or management of those companies.

The RTS put forward templates and tables for the disclosure of information on the investment firm’s voting behaviour, explanation of the votes, and the ratio of approved proposal, with the objective to show if the investment firm is an active shareholder that generally uses its voting rights, and how it uses them. They also include information on the use of proxy advisory firms that should help address uncertainties about potential conflicts of interest. Finally, they include information on investment firms’ voting guidelines, including, when relevant, a breakdown by geographical zone, economic sector or topic of the resolution being voted.

These disclosure requirements apply to class 2 investment firms with total assets above EUR 100 million. These firms will have to disclose this information in relation to those companies whose shares are admitted to trading on a regulated market and in which the proportion of voting rights exceeds 5 % of all voting rights issued by the company.

(9)

FOCOFIMA 9 Implementation date

The first disclosure date will be 31 December 2021.

Legal basis and next steps

The Investment Firms Regulation (IFR) sets out in Article 52 the requirement for investment firms to disclose information on investment policy, including the following information: (1) proportion of voting rights attached to shares held, (2) voting behaviour, (3) use of proxy advisor firms and (4) voting guidelines. The same Article mandates the EBA to develop in consultation with the European Securities and Markets Authority (ESMA) draft regulatory technical standards (RTS) to specify templates for investment policy disclosure of investment firms. This information will be published on a yearly basis, along with the financial statements.

These final draft RTS were submitted to the European Commission for adoption.

Læs mere

Dato: 19.10.2021

PRAKSIS & AFGØRELSER

DOMME

Intet nyt.

AFGØRELSER FRA FINANSTILSYNET

AFGØRELSE OM KRAV TIL NEDSKRIVNINGSEGNEDE PASSIVER FOR GRØNLANDSBANKEN

Finanstilsynet har den 4. oktober 2021 truffet afgørelse om krav til nedskrivningsegnede passiver for

GrønlandsBANKEN i medfør af § 266, stk. 1, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft på Grønland ved kongelig anordning (lov om finansiel virksomhed). Finanstilsynet fastsætter kravet til de nedskrivningsegnede passiver pr. 1. januar 2027 for GrønlandsBANKEN til 20,1 pct. af instituttets samlede forpligtelser og kapitalgrundlag. Det svarer til 30,4 pct. af de risikovægtede eksponeringer.

Læs hele afgørelsen Dato: 05.10.2021

PÅBUD TIL TRE FORBRUGSLÅNSBANKER FOR MANGELFULDE KREDITVÆRDIGHEDSVURDERINGER

Nordea Finans, Ekspres Bank og Basisbank får påbud, fordi bankernes kreditværdighedsvurderinger ikke baserede sig tilstrækkeligt på dokumenterede oplysninger og kundens individuelle forhold.

Finanstilsynet har undersøgt Nordea Finans, som blandt andet tilbyder billån via Nordea.dk, samt

forbrugslånsbankerne Ekspres Bank og Basisbank. I sommeren 2019 gav Finanstilsynet påbud til Ekspres Bank og

(10)

FOCOFIMA 10 Basisbank om at foretage kreditværdighedsvurderinger i overensstemmelse med kreditaftaleloven. Ekspres Bank blev efterfølgende politianmeldt i december 2020.

Ekspres Bank A/S påbydes at foretage en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftaleloven forud for indgåelsen af en kreditaftale for lån, herunder;

• altid skal vurdere låntagers kreditværdighed på baggrund af dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter, faste udgifter og gældsforhold.

Læs Ekspres Bank-påbuddet.

Det tidligere påbud til Ekspres Bank.

Politianmeldelsen af Ekspres Bank.

Basisbank A/S påbydes at foretage en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens forud for indgåelsen af en kreditaftale for lån, herunder;

• i alle tilfælde at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger og ikke undlade at indhente dokumentation for en del af låntagers udgifter.

Læs Basisbank-påbuddet.

Det tidligere påbud til Basis Bank.

Nordea Finans Danmark A/S påbydes at foretage en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftaleloven forud for indgåelsen af en kreditaftale for lån, herunder;

• at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger.

• alene at anvende indkomst for den eller de personer, der hæfter for lånet, som grundlag for vurderingen.

• i alle tilfælde at foretage en individuel vurdering af, om låntagers rådighedsbeløb er tilstrækkelig til, at låntager kan servicere lånet.

Læs Nordea Finans-påbuddet

Dato: 27.10.2021

AFGØRELSER FRA ERHVERVSSTYRELSEN

VURDERING OM OVERHOLDELSE AF HVIDVASKLOVEN VED RØRENDE SKATTEJURISTEN APS

På baggrund af et afholdt kontrolbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 4. oktober 2021 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende SKATTEJURISTEN ApS, CVR-nr. 39508230.

(11)

FOCOFIMA 11 Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller

tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Virksomheden modtog desuden påbud for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af udvalgte kundesager kunne konstatere, at virksomheden i tre tilfælde ikke havde vurderet, og hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed og et påbud for i seks tilfælde ikke at have gennemført skærpede kundekendskabsprocedurer.

Virksomheden modtog ligeledes påbud for i otte tilfælde ikke at have kontrolleret om kunden, kundens reelle ejere er en politisk eksponeret person eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person og et påbud for i fire tilfælde ikke at have opbevaret kundeoplysninger indhentet i forbindelse med gennemførelse af kundekendskabsprocedurer.

Virksomheden modtog herudover en påtale for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer ved etablering af forretningsforbindelsen, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af udvalgte kundesager kunne konstatere, at virksomheden i fire tilfælde ikke rettidigt havde kontrolleret kundens

identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde.

VURDERING OM OVERHOLDELSE AF HVIDVASKLOVEN VEDRØRENDE KRAER ERHVERV APS

På baggrund af et afholdt tilsynsbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 4. oktober 2021 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende KRAER ERHVERV ApS, CVR-nr. 30197623.

Erhvervsstyrelsen konstaterede, at virksomheden ikke havde udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering eller tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvorfor virksomheden blev påbudt at opdatere materialet, således at det lever op til kravene i hvidvaskloven.

Virksomheden blev påbudt at gennemføre tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af en kundesag kunne konstatere, at virksomheden ikke havde kontrolleret om en kunde er en politisk eksponeret person.

Virksomheden modtog påtaler for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af nogle kundesager kunne konstatere, at virksomheden i 3 tilfælde ikke havde kontrolleret en virksomhedskundes reelle ejeres identitetsoplysninger, en påtale for i 7 tilfælde ikke rettidigt at have klarlagt en kundes ejer- og kontrolstruktur og en påtale for i 7 tilfælde ikke rettidigt at have kontrollerer om en kunde er en politisk eksponeret person.

Virksomheden modtog endvidere en påtale for ikke rettidigt at have kontrolleret én kundes identitetsoplysninger.

(12)

FOCOFIMA 12

VURDERING OM OVERHOLDELSE AF HVIDVASKLOVEN VEDRØRENDE ABC REVISION APS

På baggrund af et afholdt kontrolbesøg traf Erhvervsstyrelsen den 18. oktober 2021 afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven vedrørende ABC Revision ApS, CVR-nr. 32061745.

Erhvervsstyrelsen påbød ABC Revision ApS at opdatere sine skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, så de lever op til kravene i hvidvaskloven.

ABC Revision ApS modtog endvidere påbud for ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgangen af nogle kundesager kunne konstatere, at ABC Revision ApS ikke havde kontrolleret visse kunders identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde.

ABC Revision ApS modtog ligeledes et påbud for ikke løbende at have overvåget en etableret forretningsforbindelse og ajourført dokumenter, data eller oplysninger om forretningsforbindelsen.

ABC Revision ApS modtog desuden påtale for ikke rettidigt at have gennemført tilstrækkelige

kundekendskabsprocedurer, idet Erhvervsstyrelsen i forbindelse med gennemgang af nogle kundesager kunne konstatere, at ABC Revision ApS ikke rettidigt havde gennemført rimelige foranstaltninger for at kontrollere visse kunders reelle ejeres identitetsoplysninger.

Læs mere

Dato: 18.10.2021

KENDELSER FRA ERHVERVSANKENÆVNET

Intet nyt.

AFGØRELSER FRA EU-DOMSTOLEN

Intet nyt.

FONDSBØRSEN

Intet nyt.

(13)

FOCOFIMA 13

LITTERATUR

ARTIKLER FRA UFR

Intet nyt.

NYE PUBLIKATIONER FRA NATIONALBANKEN

WORKING PAPER: CORPORATE INVESTMENT AND CASH HOLDINGS UNDER FINANCING SHOCKS

Det analyseres, i hvilket omfang virksomhedernes kontantbeholdninger beskytter dem mod konsekvenserne af negative stød til deres låneomkostninger. Selv om virksomhederne sikrer sig mod stigninger i deres låneomkostninger ved at holde kontanter, kan en stigning i låneomkostningerne, som set under den globale finanskrise, reducere virksomhedernes samlede investeringer betydeligt. Faldet i investeringer sker især for virksomheder med lave kontantbeholdninger.

Læs mere

Dato: 27.10.2021

ARTIKLER FRA ERHVERVSJURIDISK TIDSSKRIFT

Intet nyt.

ARTIKLER FRA NORDISK TIDSSKRIFT FOR SELSKABSRET

TRE FRÅGOR OM VÄRDERING AV MINORITETSAKTIER MED ANLEDNING AV DET NYA FUSIONSDIREKTIVET: »AKTIERNA ELLER BOLAGET«, MINORITETSRABATTER OCH ILLIKVIDITETSRABATTER

Forfattere: Erik Lidman og Kevin Ewerlöf

Three questions regarding the valuation of minority shares connected to the new directive on cross-border conversions, mergers and divisions: appraising the ‘shares or the company’, minority discounts and illiquidity discounts

In this article, we discuss three questions connected to the appraisal remedy in the new EU-directive on cross-border conversions, mergers and divisions (see article 86i, 126a and 160i in [EU] 2019/2121), which dictates that member states should provide shareholders who has voted against the approval of a cross-border operation (such as a merger) to have the right to exit the company and receive cash compensation for their shares that is equivalent to the value of those shares. First, should the market value of the minority shares or the value of the corporation serve as basis for the calculation of a fair cash compensation awarded to the shareholders who voted against an approval of a cross- border operation? Second, should a fair cash compensation include a minority discount (or control premium)? And third, should a fair cash compensation include an illiquidity discount? We discuss these questions and the valuation

(14)

FOCOFIMA 14 effects of how they are answered by comparing the appraisal remedy in Delaware corporate law with the regulation on compulsory share redemption (‘inlösen av minoritetsaktier’) in Swedish law. Our findings are that the directive allows both the market value of the minority shares and the value of the corporation to serve as basis for calculating a fair cash compensation and that it will be up to the national competent authorities to make this choice at present, and also that the answers to the second and third question will follow from this choice.

Læs mere

Dato: oktober 2021

MOSAIKTEORI I MARKEDSMISBRUGSFORORDNINGEN – NÅR VURDERINGER OG ANALYSER BLIVER INTERN VIDEN

Forfattere: Peter Ring, Dan Moalem, Henning Hedegaard Thomsen, og Jeanette Kjeldgaard Rasmussen

In the USA, although still debated, the CFA Institute recognizes that in connection with investment analyzes etc. not only 1) significant publicly available knowledge, and 2) not significant publicly available knowledge, can be included but also 3) non-significant, not publicly available knowledge. By combining these three types of information, a

“mosaic” emerges that provides a broader and thus better picture of a stock or an issuer. This approach is thus also referred to as the “mosaic theory”. In a Danish and European context, such a theory raises several issues, primarily of a capital market law nature under the Market Abuse Regulation (“MAR”), but also in relation to other areas of law, such as the regulation of trade secrets and confidentiality obligations. In relation to MAR, the relevant issues relate primarily to the definition of inside information and the associated prohibitions against unlawful disclosure and insider dealing. MAR does not contain a specific indication of how much non-publicly available information can be collected and whether this, when compiled, can be considered inside information. MAR also does not contain a requirement that the inside information, if such comes into existence, must originate from or be known at all by the issuer, provided the knowledge in question relates to the issuer or a financial instrument. In addition, MAR’s “safe harbor”

provision with respect to research, estimates, and transactions based upon such, specifically states that the provision only applies if the research etc. is based on publicly available data. The aim of this article is to analyze whether the application of the mosaic theory in a Danish context can result in an investor or investment analyst through the collection and compilation of sufficient knowledge, including non-public data, can result in such person having acquired inside information as defined by MAR, and thus subject to the consequent restrictions. In this connection, it is considered whether the sources of the knowledge in question, and how this knowledge has otherwise been obtained, can be given importance in the assessment. It is concluded that application of the mosaic theory involving collection of non-public information, may result in the result itself being considered inside information, regardless of the source of information, and how this is obtained, triggering the prohibitions and restrictions under MAR.

Læs mere

Dato: oktober 2021

WHY RELATIVITY MATTERS IN THE RESTRUCTURING?

Forfatter: Matti Engelberg

A salient part of legislation with economic importance is currently under review in the EU member states – the laws relating to restructuring – which set up the key fundamental principles for the relations of a company with its main

(15)

FOCOFIMA 15 stakeholders – owners and creditors. A such review is due based on the directive issued in 2019 on preventive restructuring frameworks ((EU) 2019/1023 (later, ‘Directive’ or ‘Preventive Restructuring Directive’). The Directive is required to be implemented in the member states in two years’ time (although member states may request one year extension for this).

Læs mere

Dato: oktober 2021

NY DANSK INVESTERINGSSCREENINGSLOV: EN PRAKTISK GENNEMGANG

Forfattere: Christina Czyz Ørum Nielsen og Sofie Koll Espensen

On May 4, 2021, a new Danish Act on Screening of Foreign Direct Investments (FDI) was adopted by the Danish Parliament. The Act can be viewed as a response to the EU FDI Regulation from 2019, which aims to protect European companies of importance to public order and security from foreign investors taking control over key technologies and critical functions within the EU.

The Danish Act on Screening of Foreign Direct Investments contains several comprehensive measures against foreign direct investments. The question is how these measures, in practice, will affect foreign investors in Denmark.

This paper reviews and analyzes the most important parts of the Danish Act on Screening of Foreign Direct Investments and examines whether the Danish screening regime is in line with other EU countries’ screening mechanisms. The paper also addresses the challenges of the Act’s provisions on 1) which investors are subject to the Act 2) when does an investor obtain control over a Danish entity and 3) when can an investment be considered to pose a threat to national security and public order.

Læs mere

Dato: oktober 2021

CREDITOR PROTECTION PROCEDURE AND DISSOLUTION OF COMPANIES – NEED FOR REFORM?

Forfattere: Anssi Kärki, Janne Ruohonen, og Veikko Vahtera

This article focuses on creditor protection procedure and dissolution of private companies in Finland. Discussion on the creditor protection procedure is divided into two distinct sections in accordance with the two contexts in which the procedure is required – share capital reduction and structural changes. The latter could be split into mergers and demergers, though the similarities justify their collective treatment. Finnish company law is in dire need of reform,4 especially regarding creditor protection procedure during structural changes. The current regime sets a long objection period and unnecessarily delays the arrangements – even when the extended period does not provide creditors with any additional benefits when compared to a shorter period. This becomes even more apparent after examining systems in Denmark, Norway and Sweden,5 most of which have remarkably shorter objection periods or alternative creditor protection measures. In this article, we perform this examination and suggest several changes based on the comparative work. As per dissolution of companies, the examined countries are rather uniform. Most only have voluntary or involuntary dissolution procedures, both of which are complex in bureaucracy and take a long time. This

(16)

FOCOFIMA 16 becomes an obstacle for smaller companies to commence the procedure and creates an incentive to take a shortcut, i.e. abandoning the company. This has become a serious issue in Finland, as the company registry is flooded with passive companies that have neglected the proper dissolution procedure.6 There is a clear need for a simpler procedure for the companies that have not neglected their duties but are too small or otherwise ill-equipped for the demanding as well as expensive dissolution procedure. Therefore, the focus here is on expedited or “simplified”

dissolution procedures. The full dissolution procedure is not addressed here. This is justified because the full dissolution procedure functions well and is arguably a necessary part of companies’ life cycle.

Læs mere

Dato: oktober 2021

EU AND SUSTAINABLE CORPORATE GOVERNANCE

Forfatter: Therese Strand

The European Commission (hereinafter the EC) is expected to present a final proposal regarding directors’ duties and sustainability in the fall of 2021. The proposal builds on a study from Ernst & Young in Italy (hereinafter “the Study”), which has been commissioned by the EC. The Study was published in late July of 2020, with subsequent calls for feedback and public consultation during the fall and winter of the same year. The Study has received scathing criticism from a large number of recognized actors in academia and the industry in Europe and internationally. The Nordic region has been particularly active in the critic. In May 2021, the EC’s internal “Regulatory Scrutiny Board” gave the proposal a red card after conducting an impact assessment. Consequently the proposal, which was originally scheduled for adoption in June, has been postponed.

The Study outlines the possibility for a new Directive on directors’ duties, as well as amendments to the existing Shareholder Rights Directive (SRD II) and the Transparency Directive. The aim is to enforce binding rules for boards to abolish an alleged problem of short-termism among corporate decision-makers. Moreover, the Study expresses ambitions to tilt focus towards environmental and social sustainability in line with overarching political agreements such as the UN Sustainable Development Goals (hereinafter UN SDGs) and the Paris agreement on climate change (hereinafter the Paris Agreement).

The EC’s interest in short-termism is not new. The proposal follows a decade-long line of previous initiatives fueled by the perception that corporate short-termism damages our planet, society, and future. Consequently, in 2013, the Transparency Directive was amended to abolish requirements for firms to publish quarterly reports. In 2018, the Shareholder Rights Directive (SRD II) was amended to strengthen shareholder rights motivated by the need to combat short-termism. This has earlier been discussed in NTS. It is notable that the SRD II views shareholders as the solution to short-termism, while the Study considers them to be the problem. The EU Green Deal, that was published in late 2019, intertwines corporate governance, short-termism and sustainability and sets out that “[s]ustainability should be further embedded into the corporate governance framework, as many companies still focus too much on short-term financial performance compared to their long-term development and sustainability aspects”. The EC thereby seeks to insert elements of environmental law, labor law, consumer law, and other legislative areas that exist to protect stakeholders into company law.

The aim of this article is to review the Study – its findings and suggestions, and to summarize the consecutive debate.

The article will point at some characteristic problems that motivate the critic directed towards the EC. A separate

(17)

FOCOFIMA 17 section will be devoted to Nordic reactions, supplemented with comments on the impact of the proposal on Nordic corporate governance.

Læs mere

Dato: oktober 2021

ARTIKLER FRA REVISION OG REGNSKABSVÆSEN

RR.10.2021.4: LEDER - FREMTIDENS KAPITALKRAV TIL SELSKABER – DEN SVÆRE BALANCE

Af Lars Kronow, formand for FSR – danske revisorer, og Lars Storr-Hansen, adm. direktør i FSR – danske revisorer.

Danmark har brug for et sundt og dynamisk erhvervsliv. Et erhvervsliv der er i stand til at skabe den vækst, velstand og velfærd, som politikerne løbende lover danskerne. Et erhvervsliv der er i stand til at finansiere den grønne omstilling, som borgerne ønsker. Et erhvervsliv der kan konkurrere med udlandet om de bedste ideer og de bedste talenter. En forudsætning herfor er, at vi har et levende og sundt iværksættermiljø, der kan omsætte kreative ideer til sund forretning.

RR.10.2021.14: ESG -NØGLETAL I ÅRSRAPPORTEN: UDBREDELSEN BLANDT DE STØRSTE BØRSNOTEREDE SELSKABER I DANMARK

Af Sebastian Glanz, Cand.merc., Executive Assistant, Aalborg Portland.

Forberedelsen af årsrapporten for 2021 er så småt i gang blandt de største danske selskaber, og igen i år vil der være øget fokus på, hvordan selskaberne forholder sig til ESG-rapporteringen (Environmental, Social & Governance, red.). For de forskellige brugere, er årsrapporten ofte det primære værktøj til at skabe et overblik over selskabets forretningsmodel, strategi, risici og finansielle forhold. I takt med en stigende interesse for bæredygtige investeringer og miljø- og klimapåvirkninger generelt, spiller ESG-data i selskabernes eksterne rapportering en stadigt større rolle.

Skal ESG-data være en del af årsrapporten og anvendes til beslutningsformål, er det nødvendigt, at en række kvalitetskrav er opfyldt. Disse kvalitetskrav adskiller sig ikke fra de generelle krav til oplysningerne i årsrapporten; de skal give et retvisende billede af selskabets forhold. ESG-data skal både være relevante, letforståelige, valide og sammenlignelige, mv.

Da arbejdet med ESG-rapportering endnu er nyt for mange selskaber, er data ofte svære at finde frem og af ringere kvalitet end de traditionelle finansielle data. For at hjælpe selskaberne med at standardisere og professionalisere ESG- rapporteringen udgav Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen i december 2020 en opdateret udgave af publikationen “ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten”. Med afsæt i den initiale publikation fra 2019, foretog FSR – danske revisorer i maj 2020 en undersøgelse af en række store, børsnoterede selskabers rapportering af ESG-nøgletal på tværs af diverse rapporter (f.eks. årsrapporter, CSR-

(18)

FOCOFIMA 18 rapporter, ESG-rapporter, remuneration-rapporter, mv.)[Note 2]. Undersøgelsen indikerer, at der fortsat er en stor spredning i, hvorvidt og hvordan de største selskaber rapporterer ESG-nøgletal.

Formålet med nærværende artikel er at belyse, hvordan det står til med ESG-rapporteringen i årsrapporten blandt disse selskaber, både i form af udbredelse og kvalitet. Artiklen er baseret på en gennemgang af seneste årsrapport for de 75 selskaber i børsindeksene OMXC Large Cap og OMXC Mid Cap på Nasdaq Copenhagen den 1. august 2021. I denne gennemgang er der taget udgangspunkt i de fremsatte anbefalinger for standardiseringen af ESG-nøgletal i årsrapporten. Metoden for denne gennemgang følger i store træk FSR – danske revisorers analyse af ESG-nøgletal fra maj 2020, og der er ligeledes ikke taget højde for eventuelle ESG-oplysninger, der ikke er rapporteret som nøgletal, men eksempelvis fremgår i flydende tekst, grafisk eller på anden vis er illustreret i årsrapporten

RR.10.2021.22: NYE REGLER OM FAST DRIFTSSTED I DANSK RET

Af professor, ph.d. Anders Nørgaard Laursen, Juridiske institut, Aarhus Universitet

I dansk ret findes de centrale bestemmelser om fast driftssted i kildeskattelovens (KSL) § 2, stk. 1, nr. 4, og

selskabsskattelovens (SEL) § 2, stk. 1, litra a. De to bestemmelser, som gælder for hhv. udenlandske fysiske personer og dødsboer (KSL § 2) og udenlandske selskaber, foreninger mv. (SEL § 2), fastslår begge, at skattepligten omfatter de nævnte udenlandske fysiske og juridiske personer, “i det omfang de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet.”

Som det ses, er eksistensen af et “fast driftssted” en nødvendig betingelse for skattepligten. Hidtil har det imidlertid været sådan, at der ikke fandtes en generel fast driftsstedsdefinition i dansk ret. Dette er nu ændret med vedtagelsen af lovforslag nr. L 28 af 7. oktober 2020 som lov nr. 1835 af 8. december 2020. De ændrede regler fik virkning fra 1.

januar 2021.

I denne artikel redegøres der for de nye regler.

Indledningsvis omtales baggrunden for ændringerne i afsnit 2. Efterfølgende i afsnit 3 omtales de enkelte ændringer. I afsnit 4 redegøres der for andre forhold, som knytter sig til lovændringen. Endelig sammenfattes artiklen i afsnit 5.

RR.10.2021.50: REGLERNE OM FRADRAG FOR ENDELIGE UNDERSKUD I UDENLANDSKE DATTERSELSKABER MV. – HVORNÅR ER DER FRADRAG?

Af Tax Director Marie Pugholm Pedersen og Tax Partner Jan Guldmand Hansen, begge Deloitte.

Siden EU-Domstolen afsagde dom i Marks & Spencer-sagen i 2005 og Bevola-sagen i 2018 har det stået klart, at Danmark har været forpligtet til at indrømme danske selskaber mv. skattemæssigt fradrag for såkaldt endelige underskud i udenlandske datterselskaber, udenlandske faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet.

(19)

FOCOFIMA 19 Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 28 den 8. december 2020 (lov nr. 1835) er der nu indsat en ny bestemmelse herom i selskabsskattelovens § 31 E. Desuden har Skattestyrelsen den 6. januar 2021 udsendt et styresignal med

retningslinjer for genoptagelse af danske selskabers skatteansættelser i forlængelse af EU-Domstolens dom i Bevola- sagen.

Udformningen af en dansk regel på baggrund af EU-Domstolens domme er i sig selv til at overkomme, når den danske regel i realiteten mest er en henvisning hertil, men når reglen skal overføres på konkrete danske skatteforhold, er det en anden sag.

Principper i domme fra EU-Domstolen på et ikke-harmoniseret område som skatteretten, kan således være særdeles vanskelige at praktisere i de enkelte medlemsstater. Forarbejderne til selskabsskattelovens § 31 E, herunder de spørgsmål, der er stillet og besvaret under det lovforberedende arbejde, viser tydeligt, at sådanne vanskeligheder også gør sig gældende i forhold til efterlevelsen af EU-Domstolens domme om endelige underskud i Danmark.

Formålet med denne artikel er at beskrive og vurdere reglerne om fradrag for endelige underskud i

selskabsskattelovens § 31 E samt give et bud på, hvordan en række problemstillinger vedrørende bestemmelsen konkret skal håndteres. Da EU-Domstolens domme om endelige underskud – den såkaldte doktrin om endelige underskud – udgør det grundlag, de danske regler skal leve op til, indledes der med en kort redegørelse for disse domme, herunder en oplistning af forhold, som EU-Domstolen kan siges at have taget endelig og konkret stilling til.

RR.10.2021.86: UDLANDSNYT - ERHVERVSJURA

Af advokat Klaus Søgaard, Gorrissen Federspiel.

Tyskland

Lovændring vedrørende oplysninger om selskabers reelle ejere

Den 1. august trådte en lovændring i kraft i Tyskland, som udvider meddelelsespligten vedrørende selskabers reelle ejere.

Pligten til at indberette oplysninger om reelle ejere udspringer af EU-retten og har været gældende i Tyskland siden oktober 2017. Modsat andre stater i EU har de tyske lovgivere førhen implementeret reglerne således, at et tysk selskab i praksis har været undtaget for meddelelsespligten i relation til det centrale register over reelle ejere (‘Transparenzregister’), hvis de konkrete oplysninger i forvejen fremgik af øvrige tyske registre som fx det tyske selskabsregister. Denne undtagelse blev indført i Tyskland for at undgå “dobbeltindberetninger”. Ved den nye lovændring af hvidvasklovgivningen i Tyskland er den omtalte undtagelse afskaffet med sigte på at øge kvaliteten af indberetningerne af reelle ejere. Det betyder, at det centrale register vedrørende reelle ejere fremover vil være et uafhængigt og komplet register, hvor tyske selskaber ikke længere kan undlade at meddele oplysninger om reelle ejere med henvisning til, at de konkrete oplysninger fremgår af andre offentlige registre, herunder det tyske selskabsregister. Selskaber, som konkret har haft fordel af den omtalte undtagelse, er blandt andet selskaber, der efter de gældende regler har haft ledelsen indsat som reelle ejere. Tyske selskaber skal derfor uden ugrundet ophold selvstændigt meddele samtlige lovpligtige oplysninger om reelle ejere samt eventuelle løbende ændringer i disse til

(20)

FOCOFIMA 20 det centrale register. Det øgede omfang af meddelelsespligten vedrørende reelle ejere forventes at indebære et ganske omfattende administrativt arbejde for adskillige tyske selskaber.

De nye regler gælder for alle selskaber med hjemsted i Tyskland. Reglerne vil også få betydning for visse udenlandske selskaber, forudsat at sådanne ikke konkret har opfyldt meddelelsespligten over for et centralt register vedrørende reelle ejere i en anden EU medlemsstat. Udenlandske selskaber har således hidtil alene været forpligtet til at opfylde meddelelsespligten, hvis selskabet erhvervede fast ejendom i Tyskland ved en aktivoverdragelse. Fremover medfører den omtalte lovændring, at udenlandske selskaber under visse betingelser tillige skal opfylde meddelelsespligten vedrørende dets reelle ejere, hvis det udenlandske selskab indirekte via fx et tysk selskab erhverver fast ejendom i Tyskland, dvs. pligten gælder nu både ved aktiv- og aktieoverdragelser.

Loven indeholder bestemte overgangsperioder, der afhænger af selskabsform, inden for hvilke meddelelsespligten for førstegangsrapporteringer skal være opfyldt. Eksempelvis skal aktieselskaber (‘AG’) og kommanditaktieselskaber (‘KGaA’) opfylde den nye meddelelsespligt senest 31. marts 2022. Anpartsselskaber (‘GmbH’) og visse andre selskabsformer skal iagttage pligterne senest 30. juni 2022, og en række øvrige juridiske personer som fx interessentskaber (‘OHG’) og kommanditselskaber (‘KG’) skal opfylde pligterne senest 31. december 2022.

Overtrædelse af meddelelsespligterne er sanktioneret med væsentlige bøder. Tyske selskaber og visse udenlandske selskaber skal således fremover være særligt opmærksomme på at iagttage meddelelsespligten selvstændigt over for det centrale register vedrørende reelle ejere i Tyskland i tillæg til øvrige register-indberetninger.