Nyt fra Erhvervsministeriet ............................................................................................................................................ 3

(1)

Nyhedsbrev fra FOCOFIMA - Forum for Company Law and Financial Market Law Nyhedsbrev for februar 2021

INDHOLDSFORTEGNELSE

Dansk ret ... 3

Nyt fra Erhvervsministeriet ... 3

Nyt fra Erhvervsstyrelsen ... 3

Konstaterede fejl i regnskaber for virksomheder i regnskabsklasse C ... 3

Nyt fra Finanstilsynet ... 3

Pensionsselskaber skal tage særlige kundegrupper i hånden ved omvalg ... 3

Særlige risici i realkreditlån med lang afdragsfrihed kræver vejledning ... 4

Orientering vedr. godkendelse af finansielle holdingvirksomheder i Danmark... 4

Ny vejledning om betalingslovens § 63 og hvidvaskloven ... 5

FATF opgraderer for tredje år i træk Danmarks indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme ... 5

Korrektion af vurdering af effekten af implementering af reviderede Basel Standarder for kreditinstitutter ... 6

Statistik for overtrædelse af regler på kapitalmarkedet i 2020 ... 6

Europæisk ret... 7

Nyt fra Kommissionen ... 7

Økonomisk prognose — vinteren 2021: En udfordrende vinter, men med lys for enden af tunnelen ... 7

Nye strenge EU-regler til håndhævelse af handelsaftaler ... 7

De vigtigste afgørelser på traktatbrudsområdet — februar ... 8

Nyt FRA ESMA ... 8

ESMA LAUNCHES A COMMON SUPERVISORY ACTION WITH NCAS ON MIFID II PRODUCT GOVERNANCE RULES ... 8

ESMA PUBLISHES ANNUAL REPORT ON THE APPLICATION OF WAIVERS AND DEFERRALS FOR EQUITY INSTRUMENTS ... 9

(2)

FOCOFIMA 2

ESMA PROVIDES INPUT TO THE COMMISSION ON IMPROVEMENTS FOR ELTIF ... 10

ESMA PUBLISHES SECOND ANNUAL REPORT ON WAIVERS AND DEFERRALS FOR NON-EQUITY INSTRUMENTS ... 10

Nyt fra EBA ... 11

EBA publishes final guidelines on the conditions for the alternative treatment of “tri-party repurchase agreements” for large exposure purposes ... 11

EBA consults on guidance to assess breaches of the large exposure limits... 11

Praksis & Afgørelser ... 12

Domme ... 12

U.2021.958: Selskaber kunne ikke hverken med henvisning til navneloven, varemærkeloven, selskabsloven eller internetdomæneloven forbydes at bruge navnet Ørsted... 12

Afgørelser fra Finanstilsynet ... 13

Påtale til P+ (tidligere JØP) for omvalgsmaterialet til særlig udsat medlemsgruppe... 13

Påbud til Privatsikring A/S ... 13

Påtale for at have erhvervet kvalificerede andele uden Finanstilsynets forhåndsgodkendelse ... 14

Afgørelser fra Erhvervsstyrelsen ... 14

Kendelser fra Erhvervsankenævnet ... 14

Afgørelser fra EU-domstolen ... 14

Sag C-403/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 63 TEUF ... 14

Fondsbørsen ... 15

Litteratur ... 15

Artikler fra UFR ... 15

Nye publikationer fra Nationalbanken ... 15

WORKING PAPER: HOW NEWS AFFECTS SECTORAL STOCK PRICES THROUGH EARNINGS EXPECTATIONS AND RISK PREMIA... 15

Economic Memo – Februar 2021 – nr. 1: IMF'S FORSIKRINGER MOD BETALINGSBALANCEPROBLEMER OG FORSLAG TIL FORBEDRINGER ... 16

Analyse - Februar 2021 - nr. 2: DANMARK STØTTER IMF'S KRISESVAR ... 16

Rapport - Februar 2021 - nr. 1: STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2020 ... 16

WORKING PAPER: THE VALUE OF BOND UNDERWRITER RELATIONSHIPS ... 16

Artikler fra Erhvervsjuridisk Tidsskrift ... 16

Artikler fra Nordisk Tidsskrift for Selskabsret ... 17

Artikler fra Revision og Regnskabsvæsen ... 17

RR.2.2021.26: Jane Møllmann, Mia Simonsen Villendrup: Brugen af årsregnskabslovens undtagelsesbestemmelse vedr. oplysning om ledelsesvederlag (ÅRL § 98 b) ... 17

(3)

FOCOFIMA 3 RR.2.2021.38: Klaus Søgaard, Louise Celia Korpela, Julie Rindom: Generalforsamlingen 2021 - fokus og trends .. 18 RR.2.2021.70: Helle Mollerup, Yas Farah Bakhsh Akbatani: Benefit Corporation - en mulig selskabsform under dansk selskabsret? ... 18 RR.2.2021.90: Sonny Honoré Kjeldbjerg, Luisa Vollmond: Skattesystemet i Norge - selskabsskat og personskat .. 19 RR.2.2021.114: Udlandsnyt – erhvervsjura ... 20

DANSK RET

NYT FRA ERHVERVSMINISTERIET

Intet nyt

NYT FRA ERHVERVSSTYRELSEN

KONSTATEREDE FEJL I REGNSKABER FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE C

Erhvervsstyrelsen har gennemført en stikprøvekontrol og fundet en række overtrædelser af en række bestemmelser i årsregnskabsloven.

Erhvervsstyrelsen varetager kontrollen med årsrapporterne for de virksomheder, der er omfattet af regnskabspligten efter årsregnskabsloven. Som led i kontrollen har styrelsen udført en stikprøvekontrol af, om årsrapporter for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C overholder de relevante bestemmelser i årsregnskabsloven. Kontrollen blev iværksat i slutningen af 2019 og har haft til formål at undersøge årsrapporterne for åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven.

Styrelsen udvalgte 40 årsrapporter for klasse C virksomheder til kontrol. Disse blev udvalgt dels på baggrund af nogle forud fastsatte risikoindikatorer og dels tilfældigt. Styrelsen konstaterede især overtrædelser af årsregnskabslovens § 99 om indholdet i ledelsesberetningen.

Læs mere

Dato: 09.02.2021

NYT FRA FINANSTILSYNET

PENSIONSSELSKABER SKAL TAGE SÆRLIGE KUNDEGRUPPER I HÅNDEN VED OMVALG

Når pensionsselskaber tilbyder kunder med særlige behov et omvalg, har selskaberne samtidig en skærpet pligt til at oplyse disse kunder om de særlige konsekvenser for dem.

Er omvalget fra en garanteret pensionsydelse til markedsrente et hensigtsmæssigt valg for alle kunder? Det spørgsmål skal pensionskasserne have afklaret, inden de sender tilbud ud til kunderne. Hvis selskaberne alligevel tilbyder særlige kundegrupper, f.eks. invalidepensionister, at skifte til en pension på markedsrentevilkår, så skal selskabet også sikre

(4)

FOCOFIMA 4 sig, at kunderne er velinformerede om de specifikke forhold, som kan gøre omvalget til en uhensigtsmæssig

beslutning. Lovgivningen siger, at en forsikringsdistributør (det vil også sige et pensionsselskab) skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder. Det betyder følgende for pensionsselskaber:

 Selskaberne har en særlig forpligtelse til inden udsendelsen af tilbud om omvalg at vurdere, om et omvalg kan have særlig betydning for særlige medlems- eller kundegrupper og identificere disse grupper.

 Selskaberne skal sikre sig, at informationsmaterialet indeholder en klar anvisning om, at disse kundegrupper bør kontakte selskabet og søge individuel rådgivning, før kunden træffer et valg.

Læs mere Dato: 08.02.2021

SÆRLIGE RISICI I REALKREDITLÅN MED LANG AFDRAGSFRIHED KRÆVER VEJLEDNING

Finanstilsynet har undersøgt institutternes udbud af en type realkreditlån, som afviger fra de traditionelle

realkreditlån ved at give mulighed for afdragsfrihed i op til 30 år. Realkreditlån med lang afdragsfrihed bliver mere og mere udbredte på realkreditmarkedet. Disse lån er ikke for hvem som helst og bør kun gives til visse kunder, f.eks.

pensionister, som vil leve af deres friværdi og som kan bære en betydelig stigning i ydelsen.

Finanstilsynets anbefalinger til håndteringen af realkreditlån med lang afdragsfrihed:

1. Institutterne skal have en instruks el. lign om vejledning til lån med lang afdragsfrihed.

2. Låntageren bør orienteres tidligst muligt, når realkreditinstituttet konstaterer, at belåningsgraden udvikler sig i en negativ retning.

3. Reduceret adgang til efterfinansiering med pant i boligen bør fremhæves og tydeliggøres overfor låntageren.

4. Det bør ikke være muligt for låntageren at fravælge vedledning i forbindelse med optagelse af lån med lang afdragsfrihed.

ORIENTERING VEDR. GODKENDELSE AF FINANSIELLE HOLDINGVIRKSOMHEDER I DANMARK

På baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 (CRDV) er der indført ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som vedrører godkendelse af finansielle holdingvirksomheder. Med bestemmelsen skal visse finansielle holdingvirksomheder nu ansøge og godkendes af Finanstilsynet. Der er indført ny bestemmelse § 175 g i lov om finansiel virksomhed, som vedrører godkendelse af finansielle holdingvirksomheder. Det betyder, at visse finansielle holdingvirksomheder nu skal ansøge og godkendes af Finanstilsynet i forhold til at leve op til en række krav vedrørende koncernpolitikker, organisering og Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn med den pågældende holdingvirksomhed på koncernniveau.

(5)

FOCOFIMA 5

NY VEJLEDNING OM BETALINGSLOVENS § 63 OG HVIDVASKLOVEN

En ny vejledning skal gøre det lettere for penge- og betalingsinstitutter at navigere efter både betalings- og

hvidvaskloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet har udarbejdet vejledningen på baggrund af en række konkrete sager i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om betalingslovens § 63 og de problemstillinger, der har været rejst i den forbindelse.

Den nye vejledning, med titlen ”Vejledning om betalingslovens § 63”, skal gøre, at det bliver nemmere for både pengeinstitutter og betalingsinstitutter at navigere i betalingslovens § 63 og hvidvaskloven.

Betalingslovens § 63 fastsætter, at pengeinstitutter skal give betalingsinstitutter adgang til at åbne bankkonti på objektive, ikke-diskriminerende og proportionale vilkår.

Hvidvaskloven stiller bl.a. krav til, hvordan pengeinstitutter og andre virksomheder skal etablere kundeforhold på hvidvaskområdet, herunder med betalingsinstitutter.

Vejledningen forventes revideret i takt med, at bl.a. yderligere praksis om betalingslovens § 63 fremkommer.

FATF OPGRADERER FOR TREDJE ÅR I TRÆK DANMARKS INDSATS MOD HVIDVASK OG FINANSIERING AF TERRORISME

Den internationale antihvidvaskorganisation FATF (Financial Action Task Force) har endnu en gang opgraderet Danmark i forbindelse med sit plenarmøde i februar 2021.

Danmarks indsats for forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme er blevet opgraderet på fem af FATF’s anbefalinger. Anbefalingerne går på kravene til medlemslandenes lovgivning og myndighedernes rolle og pligter.

Opgraderingerne fra FATF kommer primært på baggrund af de nye regler Danmark har indført omkring adgangen til at foretage indefrysning, øget fokus på non-profitområdet samt nye værktøjer til udførelsen af et risikobaseret tilsyn af den finansielle sektor.

Danmark har fået sænket ratingen på en enkelt af FATF´s anbefalinger. Den vedrører definitionen af udbydere af virtuelle valuta, idet lovgivningen på dette punkt ikke er på plads endnu. Lovforslaget, der udvider definitionen i overensstemmelse med FATF’s anbefalinger er dog fremsat for Folketinget og forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.

(6)

FOCOFIMA 6

KORREKTION AF VURDERING AF EFFEKTEN AF IMPLEMENTERING AF REVIDEREDE BASEL STANDARDER FOR KREDITINSTITUTTER

Den 15. december 2020 offentliggjorde Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) en opdatering af sin analyse af effekten af Basel III-implementeringen. Efter offentliggørelsen er der konstateret en væsentlig beregningsfejl i de indberettede data. Dette resulterede i en stor undervurdering af den forventede effekt af implementeringen af Basel III-ændringerne for danske kreditinstitutter. Specifikt var effekten af output-gulvet for risikovægte undervurderet.

Fejlen havde også betydning for EBA’s Basel III overvågningsrapport, der blev offentliggjort den 10. december 2020.

Baseret på de korrigerede data stiger ændringen i de danske institutters risikoeksponeringer fra 19,7 pct. til 36,4 pct., under Baselscenariet, og fra 13,9 pct. til 29,3 pct. under det EU specifikke scenarie. Den samlede solvensprocent, efter implementering af de reviderede Basel Standarder, falder fra 18,4 pct. til 16,4 pct. i Baselscenariet og fra 19,4 pct. til 17,3 pct. i det EU-specifikke scenarie.

Finanstilsynet har sendt korrigerede data til EBA og Erhvervsministeriet har underrettet EU-Kommissionen.

STATISTIK FOR OVERTRÆDELSE AF REGLER PÅ KAPITALMARKEDET I 2020

Finanstilsynet foretog i 2020 seks politianmeldelser for markedsmisbrug. Det viser Finanstilsynets statistik for overtrædelse af regler på kapitalmarkedet. I 2020 oprettede Finanstilsynet 256 sager om potentielt markedsmisbrug.

Det var stort set samme niveau som i de foregående par år. Sagerne var fordelt på 134 sager med mistanke om insiderhandel og 103 sager med mistanke om markedsmanipulation. Dertil behandlede Finanstilsynet 19 forespørgsler fra udenlandske myndigheder. Finanstilsynet har i 2020 politianmeldt tre sager om insiderhandel og tre sager om markedsmanipulation. Finanstilsynet opretter en sag om markedsmisbrug, når en bank eller en markedsplads indberetter mistænkelige handler, eller hvis en borger eller whistleblower henvender sig med en mistanke om markedsmisbrug. Dertil opretter Finanstilsynet sager, når det opdager mulig markedsmisbrug på baggrund af sin egen markedsovervågning, der bl.a. baserer sig på indberettede oplysninger fra værdipapirhandlerne og markedspladserne for samtlige handler i danske finansielle instrumenter. De indberettede handelsoplysninger, såkaldte

transaktionsrapporter, anvender Finanstilsynet desuden i efterforskningen af sagerne.

I 2020 gav Finanstilsynet i alt 14 påtaler og påbud for overtrædelse af oplysningsforpligtelserne, dvs. manglende eller forkerte oplysninger i forbindelse med ledende medarbejderes aktiehandler, storaktionærstatus og offentliggørelse af intern viden. Sagerne oprettes typisk på baggrund af Finanstilsynets løbende overvågning af markedet og

indberetninger fra markedspladsen. Finanstilsynet gav i 2020 seks påtaler og påbud om for sene eller fejlagtige indberetninger om korte nettopositioner i aktier optaget til handel på en markedsplads i Danmark. Short sellere skal indberette en kort nettoposition i danske aktier til Finanstilsynet, hvis den udgør 0,2 pct. eller mere af selskabets udstedte aktiekapital. Denne grænse blev dog nedsat til 0,1 pct. den 16. marts 2020 pga. markedsuroen i foråret afledt af COVID-19.

(7)

FOCOFIMA 7

EUROPÆISK RET

NYT FRA KOMMISSIONEN

ØKONOMISK PROGNOSE — VINTEREN 2021: EN UDFORDRENDE VINTER, MEN MED LYS FOR ENDEN AF TUNNELEN

Europa er fortsat fanget i coronaviruspandemiens faste greb. De mange nye tilfælde har sammen med fremkomsten af nye og mere smitsomme varianter af coronavirus tvunget mange medlemsstater til at genindføre eller stramme deres inddæmningsforanstaltninger. Samtidig giver lanceringen af vaccinationsprogrammer i hele EU grund til forsigtig optimisme.

Den økonomiske vinterprognose for 2021 indeholder en opdatering af den økonomiske prognose fra 2020, der blev fremlagt i november 2020, og fokuserer på BNP- og inflationsudviklingen i samtlige EU-medlemsstater. Risiciene knyttet til prognosen er mere afbalancerede end i efteråret, skønt de fortsat er store. De hænger primært sammen med pandemiens udvikling og vaccinationskampagnernes succes.

- Ifølge den økonomiske vinterprognose 2021 vil euroområdets økonomi vokse med 3,8 % i både 2021 og 2022.

- Ifølge prognosen forventes EU's økonomi at vokse med 3,7 % i 2021 og med 3,9 % i 2022.

- Ifølge prognosen forventes inflationen i euroområdet at stige fra 0,3 % i 2020 til 1,4 % i 2021 for derefter at moderere sig til 1,3 % i 2022.

NYE STRENGE EU-REGLER TIL HÅNDHÆVELSE AF HANDELSAFTALER

Med nye solide regler til håndhævelse af handelsaftaler får EU bedre muligheder for at styrke sine interesser.

Ajourføringen af EU's forordning om håndhævelse af handelsaftaler giver EU større handleevne.

Med de nye regler opgraderes EU's håndhævelsesmuligheder gennem følgende ændringer:

- EU bliver i stand til at beskytte sine handelsinteresser i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i bilaterale aftaler, hvis en handelstvist blokeres trods EU's indsats for i god tro at følge tvistbilæggelsesprocedurerne (forordningen gav tidligere kun mulighed for handling efter afslutningen af tvistbilæggelsesprocedurerne), og - der sker en udvidelse af forordningens anvendelsesområde og af eventuelle handelspolitiske

modforanstaltninger til at omfatte tjenesteydelser og visse handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) (forordningen gav tidligere kun mulighed for modforanstaltninger i forbindelse med varer).

(8)

FOCOFIMA 8

DE VIGTIGSTE AFGØRELSER PÅ TRAKTATBRUDSOMRÅDET — FEBRUAR

Det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er

Forsinkede betalinger: Kommissionen opfordrer BELGIEN, GRÆKENLAND og SLOVAKIET til at overholde direktivet om forsinket betaling og sikre, at virksomheder og SMV'er betales rettidigt

Kommissionen tager yderligere skridt mod Belgien, Grækenland og Slovakiet for at sikre korrekt anvendelse af direktivet om forsinket betaling (direktiv 2011/7/EU) og forhindre tab for virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), i disse lande. Forsinkede betalinger har negative konsekvenser for virksomhederne, da de reducerer deres likviditet og forhindrer dem i at vokse.

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer: Kommissionen anmoder TJEKKIET om at overholde EU-reglerne Kommissionen har udstedt en supplerende begrundet udtalelse til Tjekkiet vedrørende manglende overholdelse af EU-reglerne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF som ændret ved direktiv 2013/55/EU).

Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen

Bekæmpelse af hvidvask af penge: Kommissionen opfordrer TYSKLAND, PORTUGAL og RUMÆNIEN til at gennemføre det 4. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge korrekt

Bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er afgørende for at sikre finansiel stabilitet og sikkerhed i Europa, og Kommissionen har nu udstedt åbningsskrivelser til Tyskland, Portugal og Rumænien for ukorrekt gennemførelse af det 4. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (AMLD4). Gennemførelsesfristen for AMLD4 var den 27. juni 2017. Efter en vurdering af de gennemførelsesforanstaltninger, som disse medlemsstater har givet meddelelse om, har Kommissionen konkluderet, at flere af direktivets bestemmelser ikke er blevet korrekt gennemført i national ret. Portugal, Rumænien og Tyskland har nu to måneder til at komme med en passende reaktion på de argumenter, som Kommissionen har fremført. Hvis dette ikke sker, kan Kommissionen beslutte at udstede en begrundet udtalelse.

Læs mere

Dato: 18.02.2021

NYT FRA ESMA

ESMA LAUNCHES A COMMON SUPERVISORY ACTION WITH NCAS ON MIFID II PRODUCT GOVERNANCE RULES

The European Securities and Markets Authority (ESMA), the EU’s securities markets regulator, is launching a common supervisory action (CSA) with national competent authorities (NCAs) on the application of MiFID II product governance rules across the European Union (EU). The CSA will be conducted during 2021.

This action will allow ESMA and the NCAs to assess the progress made by manufacturers and distributors of financial products in the application of these key requirements. The CSA will help in the analysis of:

(9)

FOCOFIMA 9 - how manufacturers ensure that financial products’ costs and charges are compatible with the needs,

objectives and characteristics of their target market and do not undermine the financial instrument's return expectations;

- how manufacturers and distributors identify and periodically review the target market and distribution strategy of financial products; and

- what information is exchanged between manufacturers and distributors and how frequently this is done.

ESMA PUBLISHES ANNUAL REPORT ON THE APPLICATION OF WAIVERS AND DEFERRALS FOR EQUITY INSTRUMENTS

The European Securities and Markets Authority (ESMA), the EU’s securities markets regulator, has today published its Annual Report on the application of waivers and deferrals for equity instruments under MiFIR.

The report includes an analysis based on waivers for equity and equity-like instruments for which ESMA issued an opinion to the competent authority in the period between 1 January and 31 December 2019. It also includes an overview of the deferral regime for equity and equity-like instruments applied across the different EU Member States.

Main findings:

- the LIS (Large In Scale) waiver is the most used;

- shares are the instrument type for which waivers are requested most frequently;

- the volume under the waivers, both in turnover and number of transactions, is for largely executed in shares;

- ETFs are the instruments with the highest percentage of dark trading with respect to the overall volume traded in those instruments;

- compared to 2018, the percentage of segment MICs applying the LIS deferral regime slightly fell; and - the UK was the country that submitted the highest number of waiver notifications in 2019.

This is the second report published by ESMA since the application of MiFIR in 2018.

While the first report was published in October 2019 and comprised both equity and non-equity, due to the Covid-19 outbreak and Brexit developments, ESMA has delayed the publication of 2019’s report and divided it into two, with a second report on the application of waivers and deferrals for non-equity instruments to be published in February 2021.

ESMA, under MiFIR, is required to monitor the application of pre-trade transparency waivers and deferred trade- publication. As part of this mandate it submits an annual report to the European Commission on how equity and non- equity waivers and deferrals regimes are applied in practice.

(10)

FOCOFIMA 10

ESMA PROVIDES INPUT TO THE COMMISSION ON IMPROVEMENTS FOR ELTIF

The European Securities and Markets Authority (ESMA), the EU’s securities markets regulator, today sent a letter to the European Commission consultation on the review of the European Long Term Investment Funds (ELTIF)

Regulation. ESMA highlights the key topics of the ELTIF review where we see the need to consider amendments to this framework.

In order to increase use of the ELTIF framework, ESMA proposes changes aimed at bringing ELTIFs more in line with the needs of investors (both retail and professional). This would make it a more attractive investment vehicle for professional investors, as well as a potential savings’ placement alternative for retail investors, further improving the access to funding for SMEs and enable the ELTIF framework to achieve its purpose of assisting in the recovery of the European economy and in the deepening of the Capital Markets Union.

In the letter, ESMA proposes amendments in the following areas:

- Eligible assets and investments;

- Authorisation process;

- Portfolio composition and diversification;

- Redemptions; and

- Prospectus and cost disclosure.

The creation of the ELTIF legal framework was aimed at increasing European long-term investments in the real economy, such as infrastructure projects, real estate and listed and unlisted SMEs.

ESMA PUBLISHES SECOND ANNUAL REPORT ON WAIVERS AND DEFERRALS FOR NON- EQUITY INSTRUMENTS

The European Securities and Markets Authority (ESMA), the EU’s securities markets regulator, has today published its second Annual Report on waivers and deferrals for non-equity instruments under MiFIR.

This report includes an analysis of the waivers for non-equity instruments for which ESMA issued an opinion to the NCAs in the period between 1 January and 31 December 2019. It also includes an overview of the deferral regime for non-equity instruments applied across the different Member States.

The main findings are:

- 80% of the requests concerned the illiquid waiver (27%), the LIS waiver (24%), the OMF waiver (18%) and the SSTI waiver (11%);

- the non-equity waivers assessed related to a variety of non-equity instruments, but mainly bonds (19%), IR derivatives and equity derivatives (13% each);

- for post-trade transparency, deferrals for LIS transactions are commonly used across trading venues for the different types of non-equity instruments; and

(11)

FOCOFIMA 11 - for pre-trade transparency waivers, the Netherlands submitted the largest number of waiver notifications in

2019 reflecting the establishment of subsidiaries of trading venues operating in the UK in the context of Brexit.

NYT FRA EBA

EBA PUBLISHES FINAL GUIDELINES ON THE CONDITIONS FOR THE ALTERNATIVE TREATMENT OF “TRI-PARTY REPURCHASE AGREEMENTS” FOR LARGE EXPOSURE PURPOSES

The European Banking Authority (EBA) published today final guidelines specifying the conditions for the application of the alternative treatment of institutions’ exposures related to ‘tri-party repurchase agreements’ for large exposure purposes. Under the alternative treatment, institutions are allowed to replace the total amount of their exposures to a collateral issuer due to tri-party repurchase agreements facilitated by a tri-party agent, with the full amount of the limits that the institution has instructed the tri-party agent to apply to those exposures.

If institutions perform such a replacement, the Capital Requirements Regulation (CRR) requires them to comply with three conditions, which are further specified in the final guidelines, namely:

- the institution must verify that the tri-party agent has in place appropriate safeguards to prevent breaches of the limits instructed by the institution;

- the competent authority has not expressed to the institution any material concerns;

- the sum of the limit instructed by the institution to the tri-party agent, and any other exposures of the institution to the collateral issuer does not exceed the limit set out in Article 395(1) of the CRR.

In addition, the final guidelines set the requirements on the conditions and frequency for determining, monitoring and revising the limits specified by the institution.

The final guidelines were consulted for three months during which the EBA received feedback from stakeholders, which led to some minor amendments to clarify some aspects. The guidelines will apply from 28 June 2021.

EBA CONSULTS ON GUIDANCE TO ASSESS BREACHES OF THE LARGE EXPOSURE LIMITS

The European Banking Authority (EBA) has launched a consultation on the criteria that competent authorities should use to assess a breach of the large exposure limits. The consultation paper also details the criteria to determine the period of time and the measures for institutions to return to compliance with those limits. The consultation runs until 17 May 2021.

(12)

FOCOFIMA 12 The guidelines clarify that any breach of the large exposure limits of Article 395(1) of the Capital Requirements Regulation (CRR) should always be considered as an exceptional case. To support competent authorities in their assessment and harmonise the approach across the Single Market, the EBA has developed guidelines with criteria to assess such breaches. Competent authorities should consider at least the following three criteria: whether the breach was a rare event; whether the institution could foresee the event when it had applied a proper and effective risk management; and whether it was caused by reasons beyond the institution’s control. If the breach does not fulfil those criteria, the competent authority should not grant the institution more than three months to restore compliance with the large exposure limit.

Likewise, the guidelines provide competent authorities with a set of criteria to determine the appropriate time that they could grant institutions to return to compliance with the large exposure limits. When an institution is granted more than three months to comply with the limits, it should present a compliance plan to the competent authority with a number of measures as listed in the guidelines.

The Guidelines will apply from 1 March 2022.

Læs mere

Dato: 17.02.2021

PRAKSIS & AFGØRELSER

DOMME

U.2021.958: SELSKABER KUNNE IKKE HVERKEN MED HENVISNING TIL NAVNELOVEN, VAREMÆRKELOVEN, SELSKABSLOVEN ELLER INTERNETDOMÆNELOVEN FORBYDES AT BRUGE NAVNET ØRSTED.

En række personer med efternavnet Ørsted, der er et beskyttet efternavn efter navnelovens § 3, stk. 2, da det bæres af færre end 2.000 personer, havde anlagt sag mod selskabet Ørsted A/S m.fl., Ø. Sagen angik, om Ø’s anvendelse af selskabsnavne, binavne, varemærker og internetdomæner, hvori indgår navnet Ørsted eller Orsted, var i strid med appellanternes ret til efternavnet Ørsted. Højesteret fandt, at navnelovens forbud i § 27 mod uberettiget benyttelse af en andens navn alene angår krænkelser, der består i anvendelse af en andens navn som personnavn, eller hvad der må sidestilles hermed, og ikke som selskabsnavn eller varemærke.

Efter varemærkeloven § 14, nr. 4, er varemærker udelukket fra registrering, hvis de uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, og der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer. Højesteret tiltrådte, at der ved anvendelsen af navnet Ørsted sigtes til den for længst afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted. Højesteret fandt i øvrigt, at ordningen med beskyttede efternavne, der bæres af 2.000 personer eller færre, ikke kunne tillægges betydning for fortolkningen af

varemærkeloven, hvor der efter praksis alene nægtes registrering af varemærker, hvori indgår sjældne efternavne, der bæres af færre end ca. 30 personer. Højesteret udtalte endvidere, at der ikke var grundlag for at fortolke selskabslovens § 2, stk. 2, sådan, at der gælder en snævrere adgang til at benytte en andens efternavn i et selskabsnavn end som varemærke efter varemærkeloven, og der var herunder ikke grundlag for at nægte et kapitalselskab at benytte sit varemærke som selskabsnavn. Højesteret fandt heller ikke grundlag for efter § 25 i

(13)

FOCOFIMA 13 internetdomæneloven at forbyde Ø at bruge varemærkerne Ørsted og Orsted som domænenavne, da Ø aktivt anvendte de omtvistede domænenavne, og da appellanterne ikke havde nedlagt påstand om, at domænenavnene skulle overføres til dem. Appellanterne fik derfor ikke medhold i deres påstande om, at Ø skulle slette registreringen af deres selskabs- og binavne, eller at det skulle forbydes dem at bruge disse navne eller deres varemærker, eller at det skulle forbydes de indstævnte at bruge eller opretholde registreringen af deres domænenavne. Højesteret

stadfæstede herved Sø- og Handelsrettens dom.

Læs mere

Dato: 19.02.2021

AFGØRELSER FRA FINANSTILSYNET

PÅTALE TIL P+ (TIDLIGERE JØP) FOR OMVALGSMATERIALET TIL SÆRLIG UDSAT MEDLEMSGRUPPE

Finanstilsynet giver P+ to påtaler for ikke at have overholdt sin forpligtelse til at handle redeligt og loyalt overfor sine kunder, da selskabet tilbød omvalg til medlemmer, der får udbetaling ved invaliditet.

I 2018 gennemførte P+, Pensionskassen for Akademikere (daværende JØP) et omvalgskampagne for medlemmer med helt eller delvist garanterede pensioner. Selskabet valgte at skrive ud til næsten alle de pågældende medlemmer, inkl.

de medlemmer, som modtog pensioner fra selskabet, enten invalide- eller aldersydelse (de aktuelle medlemmer).

Finanstilsynet påtaler, at P+ ikke overholdt sin forpligtelse til at handle redeligt og loyalt, jf. § 4 i bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører, da selskabet tilbød omvalg til medlemmer der får udbetaling ved invaliditet, som udgør en særligt udsat gruppe, ved:

1. ikke at tage særligt højde for denne gruppes behov, og uden at have gjort sig relevante og tilstrækkelige overvejelser om, hvorvidt et omvalg ville være hensigtsmæssigt for denne gruppe og dermed uden at have medtaget de relevante overvejelser i rådgivningen af disse medlemmer

2. ikke at have tydeliggjort forskellene på de forskellige risici og størrelsen på disse i de medlemmers ydelser før og efter omvalg i informationsmaterialet.

PÅBUD TIL PRIVATSIKRING A/S

Finanstilsynet har givet Forsikringsselskabet Privatsikring A/S påbud om at lovliggøre selskabets behandling og tegning af lovpligtig arbejdsskadeforsikring jf. § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Selskabet har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring siden april 2017 uden tilladelse. Finanstilsynets påbud skal være efterlevet senest den 31.

marts 2021.

(14)

FOCOFIMA 14

PÅTALE FOR AT HAVE ERHVERVET KVALIFICEREDE ANDELE UDEN FINANSTILSYNETS FORHÅNDSGODKENDELSE

Finanstilsynet påtaler, at Mogens Kjær A/S har overtrådt § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ved ikke på forhånd at have ansøgt Finanstilsynet om tilladelse til at erhverve kvalificerede andele i DBF Holding A/S og Dansk Boligforsikring A/S.

Finanstilsynet har den 9. juni 2020 modtaget to ansøgninger fra Mogens Ullerup Kjær på vegne af Mogens Kjær A/S (herefter selskabet) om erhvervelse af en kvalificeret andel på 33,45 pct. i DBF Holding A/S og om erhvervelse af en kvalificeret andel på 45,81 pct. i Dansk Boligforsikring A/S. Det fremgår ikke af ansøgningerne, at erhvervelserne fandt sted den 1. maj 2020. Finanstilsynet blev i forbindelse med sagsbehandlingen opmærksom på, at de kvalificerede andele var erhvervet før Finanstilsynets forhåndsgodkendelse.

Finanstilsynet har den 17. august 2020 anmodet selskabet om en bekræftelse på, at selskabet den 1. maj 2020 erhvervede kvalificerede andele i DBF Holding ApS og Dansk Boligforsikring A/S uden Finanstilsynets

forhåndsgodkendelse. Bekræftelsen er modtaget den 28. august 2020.

Det fremgår af bekræftelsen, at der er indgået aftale om Mogens Kjær A/S’ erhvervelse af kapitalandele i DBF Holding A/S og Dansk Boligforsikring A/S den 1. maj 2020, herunder at de involverede parter er opmærksomme på, at Mogens Kjær A/S fulde rettighed over kapitalandelene først opnås efter Finanstilsynets godkendelse af erhvervelserne.

Mogens Ullerup Kjær oplyser desuden Finanstilsynet telefonisk den 17. august 2020, at Mogens Kjær A/S erhvervede de kvalificerede andele den 1. maj 2020.

Læs mere

Dato: 25.02.2021

AFGØRELSER FRA ERHVERVSSTYRELSEN

Intet nyt

KENDELSER FRA ERHVERVSANKENÆVNET

Intet nyt

AFGØRELSER FRA EU-DOMSTOLEN

SAG C-403/19: ANMODNING OM PRÆJUDICIEL AFGØRELSE VEDRØRENDE FORTOLKNINGEN AF ARTIKEL 63 TEUF

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Société Générale SA og ministre de l’Action et des Comptes publics (minister for offentlig forvaltning og offentlige regnskaber, Frankrig) vedrørende en afgørelse truffet af skattemyndighederne om at pålægge dette selskab i dets egenskab af moderselskab i den skattemæssigt

integrerede koncern bestående af Société Générale Asset Management (SGAM) Banque supplerende selskabsskat for de regnskabsår, der sluttede i 2004 og 2005.

(15)

FOCOFIMA 15 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der – inden for rammerne af en ordning, der har til formål at kompensere for dobbeltbeskatning af udbytte, som modtages af et selskab, der er selskabsskattepligtigt i denne medlemsstat, hvor det er etableret, og som har været genstand for skatteopkrævning i en anden medlemsstat – indrømmer et sådant selskab en skattegodtgørelse, der er begrænset til det beløb, som denne førstnævnte

medlemsstat ville have modtaget, hvis alene dette udbytte var pålagt selskabsskat, uden fuldstændigt at kompensere for den skat, der er betalt i den anden medlemsstat.

På grundlag af præmisserne i afgørelsen kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret: Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der – inden for rammerne af en ordning, der har til formål at kompensere for dobbeltbeskatning af udbytte, som modtages af et selskab, der er selskabsskattepligtigt i denne medlemsstat, hvor det er etableret, og som har været genstand for skatteopkrævning i en anden medlemsstat – indrømmer et sådant selskab en skattegodtgørelse, der er begrænset til det beløb, som denne førstnævnte medlemsstat ville have modtaget, hvis alene dette udbytte var pålagt selskabsskat, uden fuldstændigt at kompensere for den skat, der er betalt i den anden medlemsstat.

Læs hele afgørelsen her

Dato: 25.02.2021

FONDSBØRSEN

Intet nyt LITTERATUR

ARTIKLER FRA UFR

Intet nyt

NYE PUBLIKATIONER FRA NATIONALBANKEN

WORKING PAPER: HOW NEWS AFFECTS SECTORAL STOCK PRICES THROUGH EARNINGS EXPECTATIONS AND RISK PREMIA

Det er i litteraturen velkendt, at nyheder har en direkte effekt på virksomheders aktiepriser. Nationalbanken bidrager til denne litteratur ved at vise, at transmissionen af nyheder til priser går igennem en kombination af ændrede forventninger til fremtidig indtjening og ændret risikopræmie. Først deler de aktieprisen i to dele bestående af forventet fremtidig indtjening og en risikopræmie. Dernæst analyserer de, hvordan disse to dele reagerer ved stød til et generelt nyhedssentiment og ved stød til et sentiment baseret på sektorspecifikke nyheder. De finder, at

prisændringer for specielt finansielle virksomheder sker på baggrund af ændringer i risikopræmien, hvorimod ændringer i forventet fremtidig indtjening er forholdsvist vigtigere for ikke-finansielle virksomheder.

(16)

FOCOFIMA 16

ECONOMIC MEMO – FEBRUAR 2021 – NR. 1: IMF'S FORSIKRINGER MOD BETALINGSBALANCEPROBLEMER OG FORSLAG TIL FORBEDRINGER

Memoet gennemgår IMF's forebyggende lånefaciliteter og deres brug siden oprettelsen. På baggrund heraf diskuteres erfaringer med og mulige reformforslag til brugen af faciliteterne. Særligt bør det næste IMF-review af disse faciliteter fokusere på tiltag, der kan modvirke vedvarende brug af faciliteterne og til unødigt høje beløb.

ANALYSE - FEBRUAR 2021 - NR. 2: DANMARK STØTTER IMF'S KRISESVAR

Den Internationale Valutafond (IMF) har godkendt et historisk stort antal lån under corona-krisen. IMF's udlån forventes at vokse yderligere i den kommende tid som følge af corona-krisen og sårbarheder i en række lande.

Nationalbanken bidrager til IMF's krisehåndtering og har på vegne af Danmark stillet nye lån til rådighed for IMF.

RAPPORT - FEBRUAR 2021 - NR. 1: STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2020

Statens finanser udviklede sig bedre end ventet i 2020. Den danske statsgæld udgjorde 536 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP ultimo 2020. Forløbet under covid-19-krisen satte en tydelig streg under vigtigheden af, at staten har adgang til en bred og diversificeret investorbase gennem flere finansieringskanaler. På trods af perioder med markedsuro blev de indenlandske statsobligationer solgt til rekordlave renter. I gennemsnit blev statens nominelle statsobligationer solgt til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 11,6 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,7 pct. af BNP.

WORKING PAPER: THE VALUE OF BOND UNDERWRITER RELATIONSHIPS

Denne artikel analyserer underwriteres rolle for udstedere af virksomhedsobligationer. Resultaterne påpeger, at det i forhold til udstedelsesomkostningerne er fordelagtigt for obligationsudstedere at benytte en underwriter, som de tidligere har brugt, men at det samtidig betyder, at de bliver udsat for en kreditrisikoafsmitning fra underwriteren.

Læs mere

Dato: 12.02.2021

ARTIKLER FRA ERHVERVSJURIDISK TIDSSKRIFT

Intet nyt

(17)

FOCOFIMA 17

ARTIKLER FRA NORDISK TIDSSKRIFT FOR SELSKABSRET

Intet nyt

ARTIKLER FRA REVISION OG REGNSKABSVÆSEN

RR.2.2021.26: JANE MØLLMANN, MIA SIMONSEN VILLENDRUP: BRUGEN AF ÅRSREGNSKABSLOVENS UNDTAGELSESBESTEMMELSE VEDR. OPLYSNING OM LEDELSESVEDERLAG (ÅRL § 98 B)

Af Jane Møllmann (Director hos KPMG) og Mia Simonsen Villendrup (Chefkonsulent hos Erhvervsstyrelsen)

Oplysningskravet i ÅRL § 98 b er gældende for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D. Dette oplysningskrav er for mange virksomheder udfordrende, hvilket der er flere årsager til. Dels har mange virksomheder en mindre ledergruppe og/eller medarbejderstab, hvorfor oplysningerne kan vise enkelte personers løn, dels fordi mange danske virksomheder er ejet af udenlandske modervirksomheder, hvorfra ledelsen måske er indsat, og denne ledelse ikke får vederlag, dels fordi man har svært ved at få oplyst beløb eller lignende.

For at imødegå en del af disse udfordringer kan virksomheden undlade at oplyse om vederlag til ledelsen, hvis det vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, jf. ÅRLs § 98 b, stk. 3:

“Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet

1. angives samlet for to kategorier eller

2. udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag mv., pension eller særligt incitamentsprogram”.

Som det fremgår, er der to typer af undtagelser i ÅRLs § 98 b, stk. 3:

1. sammendrag af oplysninger eller 2. udeholdelse af oplysninger.

Beløbene kan således angives samlet for to kategorier (typisk samlet for bestyrelse og direktion) eller udelades, hvis kun én kategori, eksempelvis den eneste direktør, modtager vederlag mv., pension eller særligt incitamentsprogram.

Muligheden kan ikke benyttes i regnskabsklasse D, jf. ÅRLs § 106.

Mange virksomheder har et ønske om at benytte undtagelsesbestemmelsen, men er ofte i tvivl om forståelsen af reglen. Formålet med denne artikel er derfor ud fra en praktisk tilgang at belyse en række af de problemstillinger, som virksomhederne støder på i relation til dette oplysningskrav, herunder hvornår undtagelsesbestemmelsen kan benyttes, og hvornår den ikke kan.

Artiklen behandler herefter følgende:

 Kort overblik over ÅRL § 98 b

 Hvordan skal undtagelsesbestemmelsen i ÅRL forstås, herunder de praktiske udfordringer forbundet hermed?

(18)

FOCOFIMA 18

 Eksemplificeringer af notekravet

 Sammenligningstal for et regnskabsår, hvori undtagelsen har været benyttet

 Flere medlemmer i de pågældende ledelsesorganer – nogle modtager vederlag, andre gør ikke

 Når en anden virksomhed betaler vederlaget, eller der afregnes via management fee, skal det naturligvis oplyses som ledelsesvederlag

 Afslutning og konklusion Læs mere

Dato: 03.02.2021

RR.2.2021.38: KLAUS SØGAARD, LOUISE CELIA KORPELA, JULIE RINDOM:

GENERALFORSAMLINGEN 2021 - FOKUS OG TRENDS

Af advokat Klaus Søgaard, advokat Louise Celia Korpela og advokat Julie Rindom, Gorrissen Federspiel COVID-19-pandemien påvirkede store dele af det danske samfund i 2020, og generalforsamlingerne var ingen

undtagelse. De danske myndigheder indførte en række restriktioner, herunder forsamlingsforbud, der besværliggjorde afviklingen og gav anledning til en række nye overvejelser, herunder om den praktiske afholdelse, behovet for

elektronik og muligheden for udskydelse og flytning til andre lokaler for at overholde forsamlingsforbud. COVID-19 medførte også økonomisk usikkerhed, hvilket ledte til en del suspenderede forventninger og ændrede udbytteforslag.

Sæsonen 2021 må også forventes at være stærkt påvirket af COVID-19-restriktioner, hvilket øger behovet for forberedelse.

Denne artikel indeholder en status på sæsonen 2020 (afsnit 2). De efterfølgende afsnit belyser fokus og trends for den kommende sæson, herunder elektronisk generalforsamling (afsnit 3), aktionærrettighedsdirektivets nye regler om identifikation og transmission (afsnit 4), skadesløsholdelse (afsnit 5), corporate governance og proxy advisors (afsnit 6) og kontrolpakken (afsnit 7). Artiklen har fokus på børsnoterede danske selskaber.

RR.2.2021.70: HELLE MOLLERUP, YAS FARAH BAKHSH AKBATANI: BENEFIT CORPORATION - EN MULIG SELSKABSFORM UNDER DANSK SELSKABSRET?

Af Helle Mollerup, advokatfuldmægtig, Gorrissen Federspiel og Yas Farah Bakhsh Akbatani, advokatfuldmægtig, Gorrissen Federspiel

Et Benefit Corporation er, modsat de eksisterende traditionelle selskabsformer, en selskabsform, der ikke

udelukkende har et økonomisk og forretningsorienteret formål, hvor ledelsen bedømmes på opfyldelse af finansielle mål. Et Benefit Corporation har både et økonomisk formål og et almennyttigt formål, hvor fokus er på at skabe positiv forandring i samfundet. Det forudsættes, at begge formål er optaget i selskabets vedtægter. Selskabet er dermed også selskabsretligt forpligtet til at efterleve det almennyttige formål. Denne selskabsform får større og større udbredelse, blandt andet i USA. Udbredelsen af selskabsformen Benefit Corporation kan ses som en del af en bredere tendens på globalt plan, hvor almennyttige hensyn er i fokus ikke alene hos staten, men også i det private erhvervsliv.

(19)

FOCOFIMA 19 I denne artikel beskrives selskabsformen Benefit Corporation og det vurderes, om det er en mulig selskabsform under dansk selskabsret. Spørgsmålet om, hvorvidt Benefit Corporation kan rummes under dansk selskabsret åbner op for mange interessante spørgsmål og perspektiver. Af hensyn til artiklens omfang er fokus afgrænset til det traditionelle kapitalselskab. Fonde og foreninger er juridiske enheder, som kan have almennyttige formål. Disse vil dog ikke blive behandlet nærmere i artiklen.

Benefit Corporation er ikke selvstændigt reguleret i Danmark. Reguleringen af danske selskaber findes primært i den danske selskabslov. Forarbejderne til selskabslovens § 1 fastslår, at kapitalselskaber skal være erhvervsdrivende.note 2 Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om kapitalselskabers formål og funktion udelukker, at der kan

eksistere Benefit Corporations under dansk selskabsret.

Der er et øget fokus på, både fra lovgiver, selskaber, kapitalejere og andre aktører, at selskaber inddrager

almennyttige hensyn i deres virke. Eksempelvis skærpede Folketinget i 2015 årsregnskabslovens regler i § 99 a, hvoraf det fremgår, at store virksomheder i regnskabsklasse C og D skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Bestemmelsen blev indført i 2009, men indtil 2015 var kravene for redegørelsen for samfundsansvar begrænset. Baggrunden for lovændringen var at opfylde krav fra EU om at skabe større fokus på og øge

gennemsigtigheden for virksomheders ikke-finansielle aktiviteter. Under hensyntagen til denne udvikling er det derfor interessant at belyse, hvorvidt Benefit Corporations formål om at forfølge almennyttige hensyn på lige fod med opfyldelse af økonomiske formål kan rummes under den eksisterende danske selskabsretlige regulering, eller om selskabsformens eksistens kræver en ændring af dansk selskabsret, fordi det traditionelle kapitalselskabs forretningsmæssige formål og funktion begrænser forfølgelsen af almennyttige hensyn.

I artiklen gennemgås først det traditionelle kapitalselskabs funktion og formål under dansk ret. Her beskrives ledelsens og kapitalejerens rolle, da reglerne om ledelsens og kapitalejernes rolle er central for vurderingen af, hvorvidt en Benefit Corporation er en mulig selskabsform under gældende selskabsret. Derefter introduceres Benefit Corporation og udbredelsen heraf, hvorefter de væsentligste karakteristika og lovkrav for selskabsformen gennemgås. På den baggrund foretages en vurdering af, hvorvidt selskabsformen Benefit Corporation er mulig ud fra reglerne om et traditionelt kapitalselskabs formål og funktion samt reglerne om ledelsens og kapitalejernes rolle under dansk ret.

RR.2.2021.90: SONNY HONORÉ KJELDBJERG, LUISA VOLLMOND: SKATTESYSTEMET I NORGE - SELSKABSSKAT OG PERSONSKAT

Af Sonny Honoré Kjeldbjerg og Luisa Vollmond, begge PwC i Danmark Artiklen behandler følgende:

 Beskatning af selskaber

 Moms og afgifter

 Beskatning af personer Læs mere

Dato: 03.02.2021

(20)

FOCOFIMA 20

RR.2.2021.114: UDLANDSNYT – ERHVERVSJURA

Af advokat Klaus Søgaard Gorrissen Federspiel Schweiz

Nye regler om ESG-rapportering

Nye krav om ESG-rapportering er på vej for schweiziske PIEs (Public Interest Enterprises), som potentielt kan have virkning i 2022. I tillæg hertil vil der fremover også gælde en særlig due diligence forpligtelse for alle schweiziske selskaber inden for import og produktion af visse mineraler og metaller, eller som har produkter og ydelser, hvor der kan grund til mistanke om børnearbejde.

Hvad angår de nye krav om rapportering vedrørende Environmental, Social and Governance (ESG), vil der først og fremmest gælde en pligt for schweiziske PIEs til at offentliggøre en rapport vedrørende ESG. Rapporten er baseret på

“følg eller forklar” princippet, og der skal blandt andet gives en beskrivelse af selskabets forretningsmodel og dets ESG politikker, tiltag, risici med videre. Rapporten skal udarbejdes årligt, og den skal godkendes af bestyrelsen og i tillæg hertil også af selskabets generalforsamling i stil med årsrapporten.

I tråd med de nye ESG-rapporteringskrav indføres også en pligt til at foretage særlige due diligence foranstaltninger, der vil gælde for alle schweiziske selskaber, som beskæftiger sig inden for konkrete forretningsområder. Først og fremmest gælder det for selskaber, som importerer eller har produktion vedrørende visse metaller og mineraler fra konfliktområder. Herudover vil reglerne gælde for selskaber, der udbyder produkter eller services, hvor der er rimelig grund til at mistænke at børnearbejde finder sted. Blandt de særlige due diligence foranstaltninger kan nævnes etablering af interne systemer og politikker med formål om at identificere og vurdere risici. Endelig skal omfattede selskaber udarbejde en årlig rapport vedrørende dette nye område, og også denne rapport skal godkendes af både bestyrelsen og generalforsamlingen.

Forud for den nye lov var der stillet forslag om en større lovpakke, der efter en del debat i Schweiz blev nedstemt ved en folkeafstemning.

Det forventes, at de foreslåede regler træder i kraft i 2021 eller 2022, hvorefter der skal rapporteres første gang i det følgende år. Der er dog stadig en teoretisk mulighed for, at også denne lov skal til folkeafstemning.

Østrig

Screening af udenlandske investeringer

En ny østrigsk lov om investeringsscreeninger trådte i kraft i juli 2020. Loven blev vedtaget som følge af EU-forordning 2019/452 om screening af udenlandske direkte investeringer (FDI-forordningen) og et generelt øget fokus på tværs af EU på skærpet kontrol af udenlandske investeringer. Loven indfører skærpede krav til screening af visse udenlandske investeringer i østrigske selskaber. Formålet med loven er at sikre, at udenlandske investeringer ikke udgør en trussel mod national sikkerhed og orden.

Ifølge loven kræver investeringer, hvor en udenlandsk investor opnår ejerskab af mindst 10 % af stemmerettighederne i et østrigsk selskab inden for visse særligt følsomme sektorer, forudgående tilladelse. Sektorerne, som er omfattet af dette krav, er udtømmende oplistet i et bilag til loven og omfatter blandt andet selskaber inden for kritisk digital

(21)

FOCOFIMA 21 infrastruktur og energiinfrastruktur, forsvarsudstyr og -teknologi samt forskning og udvikling af medicin og medicinsk udstyr.

Investering inden for andre sektorer, der har en væsentlig betydning for den nationale sikkerhed og orden, kan også være omfattet af screeningkravet, såfremt en udenlandsk investor opnår ejerskab på mindst 25 % eller 50 % af stemmerettighederne i et østrigsk selskab inden for en sådan sektor. Et bilag til loven indeholder en ikke- udtømmende liste over de sektorer, der kan være omfattet. Det er blandt andet sektorer inden for fødevarer, telekommunikation samt virksomheder, der behandler en stor mængde persondata.

En udenlandsk investor defineres som en investor uden for EU/EEA-samarbejdet eller en ikke-schweizisk fysisk eller juridisk person.

Forudgående tilladelse er ikke påkrævet, såfremt virksomheden, der investeres i, har mindre end 10 ansatte eller en årlig omsætning under 2 millioner euro. Mange start-up virksomheder vil derfor ikke være omfattet af

screeningkravene.

Østrig har også tidligere haft lovgivning om investeringsscreening. Sammenholdt med den tidligere gældende lovgivning på området har den nye lov et mere vidtgående anvendelsesområde og skærper kravene til screening af udenlandske investeringer. Den nye lov omfatter desuden også indirekte investeringer, hvilket imødegår risikoen for omgåelse ved at lave investeringen gennem en holding-struktur.

I takt med at flere og flere jurisdiktioner indfører lovgivning på området for udenlandske investeringer, skal investorer og andre aktører i internationale M&A-processer tilsvarende være mere opmærksomme på en eventuel

screeningsforpligtelse. Herhjemme har Erhvervsstyrelsen den 9. december 2020 sendt et lovforslag til en kommende dansk investeringsscreeningslov i høring. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2021.