Økonomisk konjunkturnotat, september 2020

(1)

Cheføkonom Erik Bjørsted Senioranalytiker Emilie Agner Damm Stud.Polit Freja Englund

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Økonomisk konjunkturnotat, september 2020

Coronakrisen har skubbet dansk økonomi ned i et dybt hul. Alene i 2. kvartal faldt BNP med 6,9 procent, og samtidig faldt beskæftigelsen med 95.000 personer. Dermed er næsten tre års jobfremgang blevet tabt på gulvet på bare ét kvartal. Meget tyder dog på, at væksten i dansk økonomi er vendt tilbage, og samtidig har arbejdsløsheden siden 1. august haft en aftagende tendens, men usikkerheden i den globale økonomi er kolossal, og smittetallene er flere steder på vej op igen. Derfor kan dansk økonomi og særligt vores eksporterhverv blive ramt af en anden bølge.

I denne rapports særkapitel har AE undersøgt, hvor medlemmer af Metals A-kasse bor, og hvordan det har ændret sig fra 1988 til i dag. Derudover belyses det, hvor langt metalarbejderne har på arbejde. Ana- lysen viser, at metalarbejderne gennem de seneste 30 år er flyttet vestpå og uden for de store byer.

Samtidig er andelen af metalarbejdere i de største byer faldet markant. Den typiske afstand mellem bo- pæl og arbejde er steget fra 2008 til 2018. Metalarbejdere har oftest længere til arbejde end andre løn- modtagere. Især metalarbejdere i Region Sjælland pendler langt for at komme på arbejde.

30. september 2020

Tre års jobfremgang tabt på bare ét kvartal

Dansk økonomi har i første halvår været igennem den værste nedtur siden 2. verdenskrig. I første halvår er BNP faldet med ca. 9 procent. Alene i 2. kvartal faldt BNP med 6,9 procent, hvilket er det største kvartalsvise fald, som Danmarks Statistik har registreret i den tid, Danmarks Statistik har udarbejdet det kvartalsvise nationalregnskab.

Som det fremgår af tabel 1, skal det store fald i BNP bl.a. ses i lyset af et stort fald i det private forbrug på 7,2 procent. Samtidig faldt de faste bruttoinvesteringer med 7 procent. Faldet i investeringerne dæk- ker over et stort fald i maskiner, transportmidler og intellektuelle rettigheder samt investeringer i øvrigt byggeri. Boliginvesteringerne vokser dog fortsat.

Følgerne af COVID-19 ses også tydeligt afspejlet i udenrigshandlen, hvor både eksport og import er faldet kraftigt i 2. kvartal.

Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 14,1 procent Her var der et fald i tjenesteeksporten og vareeksporten på hhv. 18,4 procent og 11,5 procent. Der var også en kraftig nedgang i importen, der faldt med 13,8 procent. Importen af tjenester gik tilbage med 22,1 procent, og importen af varer faldt med 8,3 procent.

(2)

Tabel 1. Udvikling i BNP

2. kvt. 2020 2. kvt. 2019-2. kvt. 2020 2018-2019 Realvækst, pct.

BNP -6,9 -8,2 2,3

- Privat forbrug -7,2 -9,3 2,2

- Offentligt forbrug -1,5 -2,2 1,2

- Faste bruttoinvesteringer -7,0 -7,1 2,4

- Lagerinvesteringer mv. (1) 0,1 0,1 -0,3

Eksport -14,1 -15,2 1,8

Import -13,8 -14,0 0,5

Ændring, 1.000 personer

Beskæftigelse -94,6 -85,1 34,8

Anm.: (1) angiver bidrag til BNP-vækst.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, tabel NKN1 og NAN1.

Det store fald i aktiviteten i 2. kvartal har prompte medført et stort tab af job. Beskæftigelsen er således faldet med 94.600 personer i 2. kvartal. Dermed er de sidste tre års jobfremgang inden coronakrisens udbrud blevet tabt på gulvet på bare ét kvartal.

… men det går bedre nu

Selvom dansk økonomi har været igennem en meget voldsom nedtur, er der tegn på, at det her i andet halvår er begyndt at gå i den rigtige retning igen.

Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen, som er en god indikator for den økonomiske aktivitet, lå i uge 36 over niveauet fra samme uge sidste år. I uge 36 var lastbiltrafikken over Storebæltsbroen således 3,2 procent højere end sidste år på samme tid. Det fremgår af figur 1.

(3)

Figur 1. Trafikken over Storebælt

Kilde: AE på baggrund af Storebælt AS.

Udover at aktiviteten i dansk økonomi peger op, tyder meget også på, at køen af ledige bliver kortere.

Siden 1. august er antallet af tilmeldte arbejdsløse på Jobnet faldet med godt 27.000 personer. Det frem- går af figur 2. De frygtede stigninger i ledigheden efter udløbet af lønkompensationsordningen og fra ansatte med lange fyringsvarsler (primært funktionærer) er indtil videre udeblevet.

Tallene kan dog overvurdere faldet – bl.a. fordi tallene fra Beskæftigelsesministeriet ikke er korrigeret for sæsonudsving og august og september typisk er måneder, hvor der er mange, der kommer i arbejde.

Figur 2. Antal tilmeldte arbejdsløse på Jobnet

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel EKSP01 og Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30

5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35

Pct.

Biler, motorcykler og busser Lastbiler

120.000 130.000 140.000 150.000 160.000 170.000 180.000 190.000

Antal Antal

(4)

Arbejdsløsheden kan også begynde at vokse igen. Antallet af varslede fyringer har haft en opadgående tendens, og aktuelt stiger antallet af smittede. Den nye trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmar- kedets partnere om bedre mulighed for arbejdsdeling vil dog bidrage til at begrænse ledigheden.

Markant fald i industriens beskæftigelse

Selvom coronakrisen i begyndelsen mest kunne ses i nøgletallene for servicesektoren, har krisen be- stemt også kunnet mærkes i industrien. I 2. kvartal faldt beskæftigelsen i industrien med 4.000 personer. Faldet i 2. kvartal kommer oven i et fald i industriens beskæftigelse på 3.200 personer i 1. kvartal.

Det fremgår af figur 3A og 3B.

Faldet i antallet af arbejdstimer har i 2. kvartal været endnu mere markant end faldet i antallet af be- skæftigede i industrien – bl.a. som følge af, at ansatte, der blev sendt hjem med lønkompensation, jo ikke arbejdede nogen timer, men stadigvæk var i beskæftigelse.

Den faldende beskæftigelse skal ses i sammenhæng med, at produktionen i industrien er faldet markant i 2. kvartal. Det fremgår af figur 4A. Overordnet er den danske industriproduktion dog ikke faldet nær så voldsomt, som den til at begynde med gjorde i andre lande som fx i Tyskland og Sverige, men til gengæld har der i disse lande været et pænt rebound i industriproduktionen, mens industriens produktion herhjemme fortsat har en nedadgående tendens. Det fremgår af figur 4B.

Figur 3A. Beskæftigelsesudvikling i industrien Figur 3B. Beskæftigelsesfremgang i industrien

Kilde: AE pba. Danmarks statistik, tabel NKBB10. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel NKBB10.

70 75 80 85 90 95 100 105 110

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 2005=100 2005=100

Antal personer Præsterede timer

-9.500 -7.500 -5.500 -3.500 -1.500 500 2.500

1.

kvt.

17 2.

kvt.

17 3.

kvt.

17 4.

kvt.

17 1.

kvt.

18 2.

kvt.

18 3.

kvt.

18 4.

kvt.

18 1.

kvt.

19 2.

kvt.

19 3.

kvt.

19 4.

kvt.

19 1.

kvt.

20 2.

kvt.

20 Personer 1.000 timer

Præsterede timer Antal personer

(5)

Figur 4A. Industriens produktion Figur 4B. Industriproduktion i DK og nabolande

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel NKBP10 og IPOP2015. Kilde: AE pba. Eurostat, Production in industry – monthly data [sts_inpr_m]

Industrieksporten

Selvom den danske eksport af varer overordnet har overrasket positivt under coronakrisen, har der sta- digvæk været et mærkbart fald i den danske industrieksport. Fra februar 2020 til juli 2020 er den danske industrieksport ekskl. skibe og fly faldet med 5,3 procent.

Hvis man ser på et 3-måneders glidende gennemsnit, er der en lille bedring at spore i industrieksporten.

Det fremgår af figur 5, som viser eksporten og importen af industrivarer ekskl. skibe og fly mv.

Usikkerheden i den globale økonomi er dog meget stor, og flere af Danmarks vigtigste eksportmarkeder er fortsat meget hårdt ramt af krisen. Dertil kommer, at smittetallet er voksende flere steder, hvorfor der kan ventes nye tilbageslag.

Figur 5. Eksport og import af industrivarer ekskl. skibe og fly

Anm: Opgørelsen er ekskl. skibe og fly, sæsonkorrigeret. Der er taget et 3-måneders glidende gennemsnit.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, tabel UHV1.

75 85 95 105 115 125 135

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 2005=100 2005=100

Industriens produktionsindeks Produktion i industrien, NR BVT i industrien, NR

65 75 85 95 105 115 125

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 08m1=100 08m1=100

Danmark Tyskland Finland Sverige

22 27 32 37 42 47 52

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Mia.kr.

Industrieksport ekskl. skibe og fly Industriimport ekskl. skibe og fly

(6)

Inkl. skibe og fly er eksporten af industrivarer i 2. kvartal 2020 faldet med hele 7,1 procent i forhold til 2.

kvartal 2019. Det fremgår af tabel 2, som viser eksporten af industrivarer inkl. skibe og fly fordelt på lande.

Som det fremgår, er det især eksporten af industrivarer til EU – herunder særligt til Tyskland, som er faldet. Den lavere industrieksport til Tyskland dækker især over et fald i eksporten af maskiner.

Eksporten til lande udenfor EU er også lavere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, men ikke nær så meget, som eksporten til EU. Til lande udenfor EU er industrieksporten i 2. kvartal således faldet med 3,6 procent i forhold til 2. kvartal sidste år, mens industrieksporten til EU i 2. kvartal er faldet med 10,4 procent i forhold til 2. kvartal sidste år.

Selvom industrieksporten til USA er faldet siden februar, var eksporten af industrivarer til USA i 2. kvartal fortsat højere end sidste år på samme tid.

Anm.: Data i denne tabel kan ikke sammenlignes med tallene i figur 5, fordi tallene i denne tabel 2 er inkl. eksporten af skibe mv., mens de i figur 5 er ekskl. skibe mv.

Eksporten af skibe mv. kan ikke skilles ud af tallene i tabellen. Data er ikke sæsonkorrigeret.

Kilde: AE på baggrund af Statistikbanken, tabel UHV4.

Tilliden i industrien er ikke genskabt

Den samlede erhvervstillid har rettet sig noget de seneste måneder, men tilliden er på ingen måde genoprettet endnu. Det samme gør sig gældende for industrien. Den sammensatte konjunkturindikator for

Tabel 2. Udvikling i dansk industrieksport fordelt på landegrupper og lande Eksportandel

2019

2016 2017 2018 2019 2. kvt. 2019 –

2. kvt. 2020 Pct.

I alt 100,0 2,6 3,6 3,7 8,7 -7,1

EU-27 49,5 3,1 -2,0 6,4 5,3 -10,4

Tyskland 14,1 -10,6 -2,1 8,2 2,4 -32,0

Sverige 9,0 1,9 5,9 0,7 1,9 -11,3

Holland 4,8 52,4 -35,2 18,6 24,4 68,5

Frankrig 3,8 5,8 7,2 6,6 5,8 -14,5

Italien 2,0 9,5 1,3 6,0 -1,6 -22,8

Polen 2,9 -6,6 4,4 8,7 17,7 13,1

Finland 2,1 2,3 0,1 -5,6 1,9 -5,4

Øvrige EU 10,8 8,8 2,9 7,3 3,9 -12,9

Ikke-EU lande 50,5 2,1 9,7 1,0 12,2 -3,6

Norge 6,7 -2,6 5,1 2,7 8,1 -8,3

Storbritannien 5,7 14,2 52,1 -19,6 -6,3 -45,3

USA 13,1 -2,8 -3,7 9,5 39,5 9,9

BRIK 7,0 -2,7 11,3 0,2 19,3 9,5

Øvrige ikke-EU-lande 18,0 5,2 5,1 5,6 3,1 -3,8

(7)

industrien tog et ordentlig dyk i april, men har hen over sommeren haft en voksende tendens. Helt er tilliden dog ikke genoprettet, og senest faldt indikatoren i august. Det fremgår af figur 6A.

Det er bl.a. eksportordrebeholdningen, som trækker den sammensatte konjunkturindikator for industrien ned. Det fremgår af figur 6B, som også viser eksportordrebeholdningen for industrien fra Greens konjunkturindikator. De to indikatorer for eksportordrebeholdningen har siden 2015 afveget en del fra hinanden – bl.a. fordi Danmarks Statistik har haft ændret i sit spørgeskema til virksomhederne – men begge indikatorer viser, at eksportordrebeholdningen i øjeblikket er meget underdrejet.

Figur 6A. Konjunkturindikator industrien 6B. Eksportordrebeholdning industrien

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR08. Anm. I Greens rapport offentliggøres eksportordrebeholdningen fem kvartaler tilbage i tid. Eksportordrebeholdningen opjusteres imidlertid løbende, og kun de seneste fem kvartaler kan derfor tolkes uden databrud.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BARO7 og Greens konjunkturindikator.

At der er forholdsvist stille på landets industrivirksomheder, understreges også af, at der er masser af ledig produktionskapacitet i industrien. Kapacitetsudnyttelsen vist i figur 7A er faldende, og andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, er også meget lav. Det understreger samtidig, at industrien er meget langt fra en overophedning, og det store problem er mangel på ordrer.

Figur 7A. Kapacitetsudnyttelse i industrien Figur 7B. Arbejdskraftsmangel i industrien

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR02. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR03.

Den manglende aktivitet viser sig også i virksomhedernes vurdering af beskæftigelsen. Beskæftigelses- indikatoren for industrien peger på yderligere jobtab i industrien det kommende kvartal. Det fremgår af figur 8.

-40 -30 -20 -10 0 10 20

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Nettotal, pct.

Nettotal, pct.

Konjunkturindikator, industrien

-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Nettotal Nettotal

DST eksportordrebeholdn., SK

GREENs eksportordrebeholdn., SK (fremrykket 1 mdr.)

40 50 60 70 80 90 100 110 120

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 Nettotal Nettotal

Kapacitetsudnyttelse i industrien Historisk gennemsnit

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 Pct.

Pct.

Arbejdskraftmangel, industri

(8)

Figur 8. Beskæftigelse og beskæftigelsesindikator for industrien

Anm.; Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de 2 foregående måneder. Beskæftigelsesindikatoren er sæsonkorrigeret og rykket to måneder frem. Beskæftigelsen er målt ved ændringen i Nationalregnskabets opgørelse samt ved to perioders glidende gennemsnit (inkl. personer på orlov).

Indikatoren vises på venstre akse, og ændringen i beskæftigelsen på højre akse.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BARO6 og NKBB10 samt egne beregninger.

Finansministeriet forudser relativt hurtig genopretning

Den seneste prognose for dansk økonomi blev offentliggjort d. 31. august og er udarbejdet af Finansmi- nisteriet. Hovedtallene fra prognosen ses i tabel 3.

I forhold til den foregående prognose fra Finansministeriet fra maj 2020 ser Finansministeriet nu lidt lysere på udsigterne for dansk økonomi.

Finansministeriet forudser nu et fald i BNP på 4,5 i år, mens man i maj forventede et fald på 5,3 procent.

Faldet i beskæftigelsen forventes også at blive lidt mindre end skønnet i maj. I maj forventede Finansmi- nisteriet et fald i beskæftigelsen på 68.000 personer målt som årsgennemsnit, mens man nu forventer, at beskæftigelsen i år vil falde med 50.000 personer.

Til næste år forventes en vækst på 4,2 procent i BNP. Prognosen forudser dermed, at BNP relativt hurtigt kommer tilbage på før-kriseniveauet.

Genopretningen på arbejdsmarkedet går ikke helt så hurtigt, og selvom arbejdsløsheden ventes at falde fra slutningen af 2020, forventes der fortsat at være 127.000 bruttoledige ved udgangen af 2021 – før krisen var der 103.600 bruttoledige.

Underskuddet på de offentlige budgetter i år ventes at blive markant mindre end skønnet i maj. I maj ventede Finansministeriet et underskud på de offentlige finanser på 7,2 procent af BNP. Nu forventer

-21 -18 -15 -12 -9 -6 -3 0 3 6 9 12

-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

1.000 personer Nettotal, pct.

Indikator Ændring i beskæftigelse (højre akse)

(9)

Finansministeriet et underskud på 3,9 procent, svarende til ca. 88 mia. kr. Underskuddet på de offentlige finanser i 2020 vil i så fald nogenlunde svare til det overskud, der var på de offentlige budgetter i 2019.

Tabel 3. Oversigt over Finansministeriets ’Økonomisk Redegørelse’, aug. 20202020202020 20

2019 2020 2021

Realvækst, pct.

BNP 2,3 -4,5 4,2

Privat forbrug 2,2 -2,8 4,7

Offentligt forbrug 0,0 2,2 0,6

Offentlige investeringer 0,7 7,9 3,4

Boliginvesteringer 6,1 -0,5 3,2

Erhvervsinvesteringer 2,5 -12,2 -0,5

Lagerinvesteringer mv. -0,3 -0,9 0,8

Eksport 1,8 -10,2 6,2

Import 0,5 -8,6 5,5

Ændring i 1.000 pers.

Arbejdsstyrke 31 -8 8

Beskæftigelse 35 -50 17

- Heraf privat beskæftigelse 30 -56 15

- Heraf offentlig beskæftigelse 5 6 2

Bruttoledighed -4 43 -9

Vækst, pct.

Forbrugerpriser 0,8 0,3 1,2

Huspriser (enfamiliehuse) 3,0 -1,5 1,9

Pct. af BNP

Betalingsbalance 7,8 5,6 5,7

Offentlig saldo 3,8 -3,9 -2,4

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets ’Økonomisk Redegørelse’, August 2020.

Til gengæld fremgår det også af Finansministeriets prognose, at faldet i eksporten i år skønnes at blive større end ventet i maj. I maj forventede Finansministeriet et fald i eksporten på 8,9 procent, men nu skønnes eksporten at falde med 10,2 procent i år.

Netop den økonomiske udvikling i udlandet og dermed Danmarks eksportmuligheder er det helt store risikomoment for genopretningen af dansk økonomi.

Det understreges også i Finansministeriets risikoscenarie, hvor verdensøkonomien rammes af en ny smittebølge, hvor faldet i BNP i år bliver større og lander på 5,8 procent i stedet for et fald på 4,5 procent.

(10)

Usikkerheden om den internationale økonomi er ekstremt stor

Indtil videre er Danmark sammenlignet med andre lande sluppet relativt billigt igennem coronakrisen, men det er en ringe trøst, da mange af de lande samtidig er blandt vores vigtigste samhandelspartnere.

Mens Danmark havde et fald i BNP i 2. kvartal på 6,9 procent, oplevede Tyskland et fald i BNP på 9,7 procent i 2. kvartal, og i Euroområdet faldt BNP med 11,8 procent i 2. kvartal. Det fremgår af figur 9A og 9B.

Langt størstedelen af faldet i BNP i Tyskland og i Euroområdet kom fra et fald i den indenlandske efter- spørgsel (dvs. fra forbrug og investeringer).

Figur 7A. BNP-vækst i Tyskland (kv.-kv.) Figur 7B. BNP-vækst i Euroområdet (kv.-kv.)

Anm.: Kvartal-til-kvartal vækst. Data er sæsonkorrigeret.

Kilde: AE pba. Eurostat.

Også i USA, som sammen med Tyskland udgør vores vigtigste eksportmarked, er BNP faldet meget voldsomt i 2. kvartal. BNP faldt således med 9 procent i 2. kvartal i USA. Det fremgår af figur 8, hvoraf det også fremgår, at faldet i BNP stort set kunne forklares med et fald i den indenlandske efterspørgsel.

Det store fald i den indenlandske efterspørgsel skal ikke mindst ses i sammenhæng med den eksplosive stigning, der har været i arbejdsløsheden i USA, som lægger en kraftig dæmper på de amerikanske for- brugeres lyst til at forbruge. Da det private forbrug udgør ca. 70 procent af det amerikanske BNP, gør det rigtig ondt på amerikansk økonomi, når forbruget falder.

-12,0 -10,0 -8,0 -6,0 -4,0 -2,0 0,0 2,0

15K1 15K2 15K3 15K4 16K1 16K2 16K3 16K4 17K1 17K2 17K3 17K4 18K1 18K2 18K3 18K4 19K1 19K2 19K3 19K4 20K1 20K2

Pct. (pct.

point) Pct. (pct.

point)

Nettoeksport Indenlandsk efterspørgsel BNP

-15,0 -12,0 -9,0 -6,0 -3,0 0,0 3,0

15K1 15K2 15K3 15K4 16K1 16K2 16K3 16K4 17K1 17K2 17K3 17K4 18K1 18K2 18K3 18K4 19K1 19K2 19K3 19K4 20K1 20K2

Pct. (pct.

point) Pct. (pct.

point)

Nettoeksport Indenlandsk efterspørgsel BNP

(11)

Figur 8. BNP-vækst i USA (kv.-kv.)

Kilde: AE pba. OECD-stat.

Selvom antallet af nye amerikanere, der stiller sig op i ledighedskøen, er aftaget kraftigt, er der desværre fortsat rigtig mange, som hver uge melder sig arbejdsløse i USA. Antallet af nye arbejdsløse i USA var i uge 38 på 860.000, og selvom det er markant færre end de næsten 7 mio. amerikanere, der i uge 13 meldte sig arbejdsløse, er det fortsat flere, end man observerede under de værste uger af finanskrisen, hvor antallet af nyledige ikke nåede op over 665.000 personer.

Der er selvfølgelig også hele tiden amerikanere, der kommer i arbejde, og arbejdsløsheden i USA er da også faldet siden foråret, men den fortsat høje tilgang af arbejdsløse betyder, at det vil tage lang tid at reducere ledigheden igen. Det vil alt andet lige hæmme det private forbrug og dermed ramme danske virksomheder, som eksporterer til USA.

-10,0 -8,0 -6,0 -4,0 -2,0 0,0 2,0

Pct. (pct. point) Pct. (pct. point)

Nettoeksport Indenlandsk efterspørgsel BNP

(12)

Figur 9. Antal ugentlige nytilmeldte ledige i USA i 2020

Anm.: Data er sæsonkorrigeret.

Kilde: AE pba. U.S. Employment and Training Administration, Initial Claims [ICSA], hentet hos FRED, Federal Reserve Bank of St. Louis.

Udsigterne for den internationale økonomi og dermed dansk økonomis eksportmuligheder er derfor fortsat meget usikre. Desværre ser vi i flere lande også et voksende antal smittede, og det kan bremse genopretningen herhjemme.

Usikkerheden understreges også i OECD’s nye prognose for verdens største økonomier. Verdensøkono- mien er ikke faldet i så dybt et hul, som OECD og andre prognosemagere troede i juni, hvor man endnu ikke kendte de faktiske tal for BNP og beskæftigelse for 2. kvartal, men vejen tilbage er ikke blevet mindre usikker.

I 2021 vurderes væksten i verdensøkonomien at blive på 5 procent, men i OECD’s risikoscenarie, hvor genopretningen bremses af nye smitteudbrud og generel usikkerhed hos forbrugere, som holder igen med at forbruge, og virksomheder, som er tilbageholdende med at investere, kan væksten i 2021 blive 2-3 procentpoint lavere i 2021.

Tabel 4. Seneste vækstskøn fra OECD

2019 2020 2021

BNP-vækst i procent

Tyskland 0,6 -5,4 4,6

USA 2,2 -3,8 4

Euro 1,3 -7,9 5,1

Global økonomi 2,6 -4,5 5

Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, Interim Report, September 2020.

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000

Uge 1

Uge 3

Uge 5

Uge 7

Uge 9

Uge 11

Uge 13

Uge 15

Uge 17

Uge 19

Uge 21

Uge 23

Uge 25

Uge 27

Uge 29

Uge 31

Uge 33

Uge 35

Uge 38 Tusinde personer Tusinde personer

Nytilmeldte ledige

(13)

Særanalyse: Her bor og arbejder metalarbejdere

I denne analyse har vi undersøgt udviklingen i, hvor metalarbejdere bor fra 1988-2018. Det er gjort ved at sætte antallet af medlemmer af Metals A-kasse i forhold til den samlede arbejdsstyrke i hver kommune.

Figur 10 viser antallet af metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken i 1988 fordelt på kommuner.

Jo mørkere en kommune er, jo højere er andelen af metalarbejdere. På landsplan var der i 1988 knap 40 metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken på landsplan.

Der var relativt flest metalarbejdere i Nordjylland, på Fyn og i det østlige Sydjylland, i Kalundborg og på Lolland, mens der var færrest metalarbejdere i København, Nordsjælland og Midtsjælland samt i Midtjylland. I Kerteminde var mere end hver tiende i arbejdsstyrken metalarbejder. I Frederikshavn var der 78 metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken.

Omvendt var der færrest metalarbejdere i Hørsholm Kommune (7 metalarbejdere pr. 1000 i arbejdsstyrken) og Gentofte Kommune (knap 12 metalarbejdere pr. 1000 i arbejdsstyrken).

(14)

Figur 10. Antal metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken, 1988

Anm: Oplysninger vedr. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø kommuner vises ikke pga. diskretionshensyn. Oplysninger vedr. Christiansø er inkluderet i Bornholms Kommune. Se boks 1 for nærmere metode.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Fra 1988 til 1998 var andelen af metalarbejdere i arbejdsstyrken stort set uændret på landsplan. Der er dog sket forskydninger imellem kommunerne, hvilket afspejler, at metalarbejderne har ændret bosæt- ningsmønster.

Fra 1988 til 1998 er andelen af metalarbejdere faldet i alle kommuner i Region Hovedstaden. De fleste kommuner i Region Sjælland har omtrent samme andel metalarbejdere i 1988 og 1998. Enkelte kommuner i Region Sjælland har dog oplevet en mindre fremgang.

På Fyn er antallet af metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken steget i alle kommuner bortset fra Middelfart og Odense. Også i Jylland var der flere metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken i 1998 end i 1988. Det gælder i alle jyske kommuner bortset fra Vejle, Århus og Aalborg, hvor der har været en tilbagegang i antallet af metalarbejdere pr. 1.000 personer.

(15)

Fra 1988 til 1998 har der altså været en bevægelse af metalarbejdere fra Øst mod Vest og ud af de største byer.

Anm: Oplysninger vedr. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø kommuner vises ikke pga. diskretionshensyn. Oplysninger vedr. Christiansø er inkluderet i Bornholms Kommune.

Se boks 1 for nærmere metode.

Også i perioden fra 1998 til 2008 er der sket forskydninger i, hvilke kommuner der har mange metalarbejdere boende. Samtidig er der sket et generelt fald i antallet af metalarbejdere ift. arbejdsstyrken. Hvor der i både 1988 og 1998 var ca. 39 metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken, var antallet i 2008 faldet til 31.

Figur 12 viser antallet af metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken i de danske kommuner. Igen ses en bevægelse væk fra Storkøbenhavn, og Sjælland som helhed er lysere i figur 12 end i figur 11, hvilket afspejler, at 41 af de 47 kommuner med den laveste andel metalarbejdere lå på Sjælland.

(16)

På trods af at andelen af metalarbejdere i forhold til arbejdsstyrken er faldet på landsplan, havde tre kommuner en stigning i andelen af metalarbejdere fra 1998 til 2008. Det drejer sig om Bornholm, Lemvig og Thisted.

Anm: Oplysninger vedr. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø kommuner vises ikke pga. diskretionshensyn. Oplysninger vedr. Christiansø er inkluderet i Bornholms Kommune. Se boks 1 for metode.

I figur 13 ses antallet af metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken i 2018. På landsplan er antallet af metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken faldet yderligere fra 2008 til 2018, hvor der var ca. 24 metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken. Det dækker dog over store kommunale for- skelle, for mens der i København og flere kommuner nord for København var færre end 10 metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken, var der i nogle nordjyske kommuner (Lemvig, Thisted, Frede- rikshavn og Mariagerfjord) og midtjyske kommuner (Ringkøbing-Skjern og Norddjurs) omkring 50 metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken. I disse kommuner udgør metalarbejdere dermed en ti gange så stor andel af arbejdsstyrken som i Gentofte, Rudersdal og på Frederiksberg.

(17)

I Kerteminde var der i 2018 55 metalarbejdere pr. 1.000 i arbejdsstyrken, men selvom det er en af de kommuner med den højeste andel metalarbejdere, er det faktisk knap en halvering siden 1988. Det ad- skiller sig fra flere af de nordjyske kommuner, hvor der i 2018 var samme eller lidt højere andel af metalarbejdere som i 1988.

I perioden fra 1988 til 2018 er der dermed sket en bevægelse af metalarbejdere mod vest og nord og væk fra de største byer.

Anm: Oplysninger vedr. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø kommuner vises ikke pga. diskretionshensyn. Oplysninger vedr. Christiansø er inkluderet i Bornholms Kommune. Se boks 1 for metode.

(18)

Pendling

I det forudgående belyste vi, hvor metalarbejderne er bosat. I det følgende undersøges afstanden mellem bopæl og arbejdsplads. Det benævnes pendlingsafstanden. I 2008 arbejdede en metalarbejder typisk knap 12 km fra sit hjem. I 2018 var der typisk godt 14 km mellem bopæl og arbejdsplads. Det er en stigning i medianpendlingsafstanden på 2,5 km, svarende til at metalarbejdere i dag pendler i alt 5 km læn- gere, når de skal frem og tilbage fra arbejde. Sammenligner man med andre lønmodtagere i Danmark, havde metalarbejderne både i 2008 og i 2018 en lidt længere vej på arbejde.

Figur 14. Pendlingsafstand, 2008 og 2018

Anm: Se boks 1 for metode.

Tabel 5 og 6 viser de 10 kommuner, hvor metalarbejderne pendler længst og kortest til arbejde. I Holbæk er medianpendlingsafstanden 32,4 km, og i Stevns og Lejre er den knap 30 km. Ni af de ti kommuner med længst pendlingsafstand for metalarbejdere ligger i Region Sjælland.

Omvendt ses det af tabel 6, at metalarbejdere i Esbjerg, i og omkring København og i Frederikshavn er dem, som bor tættest på deres arbejde. Her er medianafstanden ca. 8 km. Også i Odense og Århus er pendlingsafstanden under 10 km.

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Ikke-metal Metal Ikke-metal Metal

2008 2018

Median afstand, km Median afstand, km

(19)

Tabel 5. Top 10 kommuner med længste median pendlingsafstand for metal, 2018

Medlemmer af Dansk Metal Øvrige beskæftigede Median pendlingsafstand, km

Holbæk 32,4 19,8

Stevns 29,7 22,1

Lejre 29,5 23,2

Faxe 27,8 22,8

Ringsted 27,3 24,0

Syddjurs 27,1 21,1

Solrød 27,1 20,9

Vordingborg 27,0 18,6

Køge 26,8 21,5

Gribskov 26,6 18,6

Tabel 6. Top 10 kommuner med korteste median pendlingsafstand for metal, 2018

Medlemmer af Dansk Metal Øvrige beskæftigede Median pendlingsafstand, km

Esbjerg 7,7 6,9

Tårnby 8,1 7,4

København 8,2 5,5

Frederikshavn 8,4 7,5

Dragør 8,6 12,8

Frederiksberg 8,6 4,9

Rødovre 9,2 7,8

Bornholm 9,4 7,5

Aarhus 9,5 7,0

Odense 9,7 6,3

Boks 1. Sådan har vi gjort

AE har kortlagt, hvor medlemmer af Dansk Metals a-kasse bor ultimo hvert af årene 1988, 1998, 2008 og 2018, samt hvor meget de pendler i årene 2008 og 2018.

Antallet af metalarbejdere er opgjort i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er defineret med ud- gangspunkt i den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS) og udgøres af personer i beskæftigelse samt de, som er arbejdsløse. Arbejdsstyrken er ydermere begrænset til personer i alderen 18 til 64 år. Alderen er opgjort ultimo året og afvi- ger derfor en smule fra alderen i RAS, som opgøres i november.

Alle antal er afrundet til nærmeste 10’er. Andele er beregnet på baggrund af de afrundede tal.

(20)

Bilagstabel 1. Antal metalarbejdere pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken, kommunefordelt

1988 1998 2008 2018

Antal pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken

København 27,1 18,1 10,6 7,3

Frederiksberg 17,3 10,5 5,8 4,6

Ballerup 44,2 37,8 26,0 23,0

Brøndby 37,4 32,3 22,8 20,2

Dragør 29,9 26,1 18,9 15,7

Gentofte 11,5 8,7 6,0 4,3

Gladsaxe 37,5 27,3 19,6 14,4

Glostrup 41,7 37,8 29,1 23,5

Herlev 37,6 32,5 25,7 19,4

Albertslund 33,2 26,5 19,5 16,6

Hvidovre 41,0 34,4 23,8 19,4

Høje-Taastrup 32,8 30,7 24,6 20,2

Lyngby-Taarbæk 21,1 14,4 9,3 6,9

Rødovre 40,3 33,2 24,0 17,9

Ishøj 35,1 31,8 23,5 18,5

Tårnby 51,6 44,2 32,4 26,5

Vallensbæk 39,7 33,2 24,4 17,4

Furesø 19,8 16,1 10,6 9,6

Allerød 19,8 17,8 13,5 10,6

Fredensborg 19,5 17,6 12,6 11,5

Helsingør 41,2 33,3 22,8 18,6

Hillerød 25,1 22,7 15,8 14,1

Hørsholm 6,9 6,5 5,4 6,6

Rudersdal 12,0 10,2 6,9 5,6

Egedal 42,0 38,9 26,9 21,8

Frederikssund 43,2 41,7 31,5 28,6

Greve 35,2 31,2 23,1 19,9

Køge 38,1 34,5 25,7 22,2

Halsnæs 52,9 54,8 39,9 31,6

Roskilde 33,1 31,0 21,0 16,8

Solrød 37,8 30,2 22,6 18,0

Gribskov 28,1 28,4 21,6 18,5

Odsherred 36,4 37,7 30,7 27,8

Holbæk 32,2 32,4 26,8 23,6

Faxe 40,1 44,3 33,9 27,1

Kalundborg 55,9 59,9 51,4 44,6

Ringsted 44,9 44,1 34,3 25,9

Slagelse 38,7 43,7 34,5 27,5

(21)

Stevns 35,7 37,5 29,9 25,0

Sorø 40,4 44,0 33,7 28,3

Lejre 34,7 36,1 29,0 21,6

Lolland 68,4 71,5 50,8 42,0

Næstved 43,4 42,1 33,5 26,5

Guldborgsund 39,9 40,2 36,5 30,0

Vordingborg 33,9 34,8 30,4 24,1

Bornholm 39,1 41,4 44,6 50,3

Middelfart 52,5 51,6 37,3 29,2

Assens 52,8 58,7 48,3 38,7

Faaborg-Midtfyn 52,9 57,6 50,6 41,8

Kerteminde 103,2 105,9 85,8 55,4

Nyborg 62,6 69,1 54,3 39,1

Odense 49,9 45,6 36,4 23,5

Svendborg 55,0 56,4 44,9 36,9

Nordfyns 48,3 57,5 49,0 38,8

Langeland 40,0 51,0 52,2 40,1

Haderslev 48,3 49,1 39,9 30,9

Billund 43,3 45,7 41,5 36,2

Sønderborg 59,7 60,9 51,0 42,6

Tønder 36,0 43,3 36,2 30,7

Esbjerg 43,1 45,4 37,1 28,6

Varde 34,8 39,2 36,5 30,1

Vejen 46,5 49,3 40,1 32,4

Aabenraa 45,8 49,0 41,0 34,2

Fredericia 52,7 53,7 37,8 31,6

Horsens 40,9 44,5 34,1 27,5

Kolding 45,2 47,0 37,7 30,0

Vejle 33,6 33,1 24,6 20,4

Herning 26,5 34,0 27,7 25,5

Holstebro 30,7 33,7 32,0 31,3

Lemvig 45,9 52,1 56,2 54,8

Struer 39,4 44,7 40,1 37,6

Syddjurs 35,9 47,6 39,8 35,1

Norddjurs 45,6 57,3 52,9 51,1

Favrskov 45,0 51,0 40,1 32,4

Odder 44,3 49,8 42,1 35,1

Randers 49,5 54,7 44,9 36,2

Silkeborg 45,8 48,0 35,5 29,2

Skanderborg 46,1 52,4 42,1 32,3

Aarhus 35,7 31,4 22,4 15,1

(22)

Ikast-Brande 28,7 35,4 28,8 26,8

Ringkøbing-Skjern 44,4 53,9 47,6 47,6

Hedensted 43,6 51,9 42,8 34,2

Morsø 40,2 40,9 40,3 42,4

Skive 36,9 42,6 40,3 34,8

Thisted 40,1 47,2 48,2 49,9

Viborg 42,1 46,9 42,0 37,3

Brønderslev 47,9 53,3 46,0 41,4

Frederikshavn 77,9 89,4 71,1 59,4

Vesthimmerlands 35,7 41,1 40,8 39,0

Rebild 47,0 53,3 44,4 35,8

Mariagerfjord 47,9 55,2 50,8 47,5

Jammerbugt 46,2 53,7 47,9 39,6

Aalborg 53,1 47,9 35,7 26,3

Hjørring 41,8 52,3 46,1 41,7

Hele landet

(ekskl. Ærø, Samsø, Fanø og Læsø)

39,8 39,3 31,0 24,4

Anm: Oplysninger vedr. Ærø, Fanø, Samsø og Læsø kommuner kan ikke vises pga. diskretionshensyn. Oplysninger vedr. Christiansø er inkluderet i Bornholms Kommune.

Se boks 1 for metode.

(23)

Bilagstabel 2. Median pendlingsafstand for beskæftigede efter bopæl

2008 2018

Medlem af Dansk

Metal

Øvrige beskæftigede

Medlem af Dansk Metal

Øvrige beskæftigede

Median pendlingsafstand, km

København 8,0 5,2 8,2 5,5

Frederiksberg 9,0 4,6 8,6 4,9

Ballerup 10,9 9,5 12,4 10,8

Brøndby 10,1 8,6 10,9 9,2

Dragør 8,7 12,0 8,6 12,8

Gentofte 9,8 7,4 10,2 7,8

Gladsaxe 8,9 7,2 9,9 8,0

Glostrup 10,2 8,4 10,9 9,3

Herlev 9,5 7,2 10,3 8,4

Albertslund 11,7 8,6 12,1 9,8

Hvidovre 10,5 8,1 10,5 8,7

Høje-Taastrup 15,4 12,1 15,1 13,9

Lyngby-Taarbæk 12,0 9,8 12,4 10,8

Rødovre 8,2 7,2 9,2 7,8

Ishøj 13,8 10,4 15,0 11,2

Tårnby 8,1 6,9 8,1 7,4

Vallensbæk 11,4 10,9 13,0 12,1

Furesø 13,7 13,0 16,7 14,0

Allerød 19,1 15,8 16,4 17,8

Fredensborg 15,0 15,1 19,2 18,0

Helsingør 8,0 10,3 10,3 13,1

Hillerød 16,5 12,9 16,3 15,5

Hørsholm 18,0 16,2 19,4 18,3

Rudersdal 15,3 13,6 13,5 15,1

Egedal 19,9 16,7 20,4 18,3

Frederikssund 20,7 15,3 23,7 20,7

Greve 18,9 15,9 19,2 17,0

Køge 22,1 16,7 26,8 21,5

Halsnæs 18,2 13,9 21,3 18,3

Roskilde 18,7 15,0 20,9 18,5

Solrød 22,6 19,4 27,1 20,9

Gribskov 27,0 16,1 26,6 18,6

Odsherred 20,1 10,8 25,4 15,4

Holbæk 26,6 14,7 32,4 19,8

Faxe 23,0 18,7 27,8 22,8

Kalundborg 11,9 10,5 15,1 13,4

Ringsted 16,3 16,2 27,3 24,0

(24)

Slagelse 14,0 11,6 18,5 14,9

Stevns 25,4 16,7 29,7 22,1

Sorø 18,4 16,5 24,9 19,3

Lejre 24,8 20,2 29,5 23,2

Lolland 10,8 10,0 12,4 11,5

Næstved 13,6 10,4 17,8 16,0

Guldborgsund 14,4 11,2 17,3 13,8

Vordingborg 23,1 15,5 27,0 18,6

Bornholm 8,5 7,2 9,4 7,5

Middelfart 11,9 10,3 18,8 13,4

Assens 15,7 13,8 18,2 16,7

Faaborg-Midtfyn 12,4 12,8 16,5 15,6

Kerteminde 9,3 11,6 12,0 14,0

Nyborg 16,2 10,2 15,7 13,8

Odense 9,7 5,7 9,7 6,3

Svendborg 9,8 6,9 13,0 8,8

Nordfyns 19,1 13,9 18,6 15,7

Langeland 9,5 8,1 23,5 9,7

Haderslev 13,1 10,5 21,4 13,5

Billund 14,4 8,9 13,5 11,3

Sønderborg 10,2 8,1 11,4 9,5

Tønder 14,2 11,1 15,3 13,3

Esbjerg 6,8 6,1 7,7 6,9

Varde 16,2 12,6 20,2 15,4

Vejen 14,0 11,5 19,0 14,6

Aabenraa 12,0 10,1 14,5 11,9

Fredericia 7,1 6,1 10,8 8,3

Horsens 9,6 7,1 12,8 9,2

Kolding 8,3 7,1 11,1 9,3

Vejle 15,0 9,9 17,9 13,2

Herning 10,5 7,0 13,3 9,6

Holstebro 12,2 5,6 15,3 7,2

Lemvig 10,4 8,4 12,6 10,4

Struer 13,3 7,9 15,8 11,8

Syddjurs 21,8 17,3 27,1 21,1

Norddjurs 11,8 10,3 14,0 12,0

Favrskov 18,6 14,6 20,4 17,4

Odder 15,9 13,0 18,5 17,3

Randers 11,1 8,0 20,4 10,4

Silkeborg 11,5 8,8 14,6 13,2

Skanderborg 13,9 15,0 15,9 17,0

(25)

Aarhus 8,8 6,4 9,5 7,0

Ikast-Brande 13,8 9,8 16,5 13,4

Ringkøbing-Skjern 11,9 9,1 14,3 12,2

Hedensted 11,5 12,3 13,4 13,9

Morsø 10,2 7,1 11,1 8,8

Skive 10,2 8,1 13,2 10,7

Thisted 9,6 7,3 12,8 8,5

Viborg 11,5 8,9 16,0 11,5

Brønderslev 19,9 14,6 25,3 21,0

Frederikshavn 5,7 5,1 8,4 7,5

Vesthimmerland 11,1 9,9 16,0 12,9

Rebild 16,5 16,4 19,2 19,7

Mariagerfjord 10,1 10,4 15,3 14,2

Jammerbugt 18,5 14,2 20,7 17,4

Aalborg 9,9 6,6 12,4 7,5

Hjørring 12,2 9,4 14,6 11,2

Hele landet 11,7 8,2 14,2 9,5

Anm: Oplysninger vedr. Ærø, Fanø, Samsø og Læsø kommuner kan ikke vises pga. diskretionshensyn. Oplysninger vedr. Christiansø er inkluderet i Bornholms kommune.

Se boks 1 for metode.