Danish University Colleges
Undersøgelse af kvalitet i Hjørring Kommunes vuggestuer. ITERS-R, 2019
Næsby, Torben; Medom, Christina; Nielsen, Margit Margrethe; Leleur, Lis; Okslund, Heidi Bang
Publication date:
2020
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Næsby, T., Medom, C., Nielsen, M. M., Leleur, L., & Okslund, H. B. (2020). Undersøgelse af kvalitet i Hjørring Kommunes vuggestuer. ITERS-R, 2019.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 16. Jul. 2022
1
UNDERSØGELSE AF KVALITET I HJØRRING KOMMUNES VUGGESTUER
ITERS-R, 2019
PROFESSIONSHØJSKOLEN UCN
2 Forskningsprogrammet ”Udsathed og chanceulighed”, projekt Kvalitet i dagtilbud
Professionshøjskolen University College Nordjylland Mylius Erichsensvej 137
9210 Aalborg SØ
Marts 2020
Undersøgelse af kvalitet i Hjørring Kommunes vuggestuer. ITERS-R, 2019.
Forfattere og observatører: Christina Medom, Torben Næsby, Margit Margrethe Nielsen, Heidi Bang Okslund og Lis Leleur
3 Forord
Denne rapport omhandler en undersøgelse af kvalitet i vuggestuerne i Hjørring Kommune. I undersøgelsen anvendes det internationalt standardiserede evalueringsværktøj ITERS-R (Infant/Toddler Environment Rating Scale, Revised Version. Dansk oversættelse, 2. udgave, 2016), der er et instrument til måling af kvalitet og et værktøj til evaluering, dialoger om og udvikling af kvalitet i dagtilbud (Vuggestuerne, alder 1-3 år) i den såkaldte ERS-line (Environment Rating Scale – linjen, www.ersi.info).
På baggrund af observationerne er der udarbejdet en baseline, der viser kvaliteten af læringsmiljøerne i vuggestuerne i kommunen (n=19). ITERS måler kvaliteten af det læringsmiljø, børnene tilbydes, og som ifølge international forskning har afgørende betydning for, hvordan børnene sidenhen klarer sig i børnehave, skolen, i uddannelse og erhverv. Resultaterne viser en status for kvaliteten af læringsmiljøet inden for temaerne:
• Plads og indretning
• Personalets rutiner for personlig pleje
• Sprog og literacy
• Læringsaktiviteter
• Interaktion
• Organisationsstruktur.
Med undersøgelsen fokuseres på kvaliteten af vuggestuernes pædagogiske læringsmiljø. Det pædagogiske læringsmiljø er den sammenhæng børnene indgår i, når de befinder sig i vuggestuen og omfatter blandt andet: Samspillet med og relationer til personalet og til resten af børnegruppen, legens muligheder samt den voksnes rolle i legen, planlagte pædagogiske aktiviteter og hverdagsrutiner, den fysiske indretning på stuen og i vuggestuen generelt.
Dataene i denne rapport kan læses som et øjebliksbillede, men angiver også nogle pejlemærker eller opmærksomhedspunkter for strategisk udvikling, kvalitetsrapport og tilsyn, kompetenceudvikling, konkrete indsatser i praksis og kan anvendes i sammenhæng med den styrkede pædagogiske læreplan (Børne- og Socialministeriet, 2018).
Denne rapport retter fokus på resultaterne af observationer med ITERS-R på tværs af kommunens vuggestuer og formidler resultaterne af disse. Den enkelte vuggestue har modtaget særskilt institutionsrapport.
4 INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0 Baggrund ... 5
1.1 Observationerne ... 7
2.0 Resumé af projektets fund ... 8
3.0 Resultater ... 22
3.1 Plads og indretning ... 22
3.2 Personalets rutiner for personlig pleje ... 26
3.3 Sprog og literacy ... 30
3.4 Læringsaktiviteter ... 33
3.5 Interaktion ... 40
3.6 Organisationsstruktur ... 43
4.0 Litteratur ... 46
5.0 Bilag ... 50
5
1.0 Baggrund
Vi ved, at børns trivsel og læring i de første leveår er af afgørende betydning – både for det gode børneliv nu og her og for børnenes muligheder på sigt. Vi ved også, at langt de fleste danske børn i 0-6-års alderen bruger mange af deres vågne timer i et dagtilbud. Dagtilbuddene er derfor en vigtig arena i forhold til at sikre, at alle børn trives og udvikler sig. Mangeårig forskning inden for dette område giver os vigtig viden om hvad børn i 0-6-årsalderen har behov for, for at udvikles, trives og lære.
Vi har i Danmark også 10-15 % børn i udsatte positioner, der ikke får samme mulighed for at trives og udvikle sig som de andre børn. Forskningen viser med al tydelighed, at højkvalitetsdagtilbud holder hånden under disse børn og hjælper dem på vej – mens lav kvalitet ikke gør nogen forskel for dem (Taggart et al, 2015; Melhuish et al 2015)
Med det internationalt standardiserede måleværktøj (ITERS-R) kan vi på et valideret, transparent og pålideligt grundlag (EVA, 2016) udvikle viden om, hvilke kvaliteter i læringsmiljøet vuggestuerne indeholder.
En baseline, etableret på baggrund af observationer med ITERS-R, kan både kobles til international forskning, der viser effekten for børnenes læring – hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud – og den kan anvendes i den enkelte kommune og det enkelte dagtilbud til at vise styrker og potentialer samt udpege behov for kvalitetsudvikling.
Med afsæt i ITERS-R ses bl.a. på hvilke materialer, børnene tilbydes at lege med og hvad de har til rådighed samt hvordan det pædagogiske personale bruger disse materialer sammen med børnene.
Høj kvalitet viser sig som konkrete, observerbare tegn i barnets hverdag. Det er disse tegn der er omdrejningspunktet for dette projekt.
Der ses på hvordan der tales til og med børnene og hvordan personalet gennem nærvær og samtaler med børnene drager omsorg for deres trivsel og læring.
Sundhed og sikkerhed er også vigtige parametre som observeres i forhold til at drage omsorg for børnene og nedbringe sygdom og sygefravær hos både børn og voksne.
Anvendelsen af ITERS-R betyder, at vurderingen af kvaliteten sker på samme grundlag i alle de involverede dagtilbud. ITERS-R måler ikke alt i en pædagogisk praksis. Det er der ikke nogen metoder der kan eller gør- dertil er praksis alt for kompliceret.
Men værktøjerne måler på nogle helt centrale, observerbare tegn på kvalitet – udtrykt gennem aktiviteter, børns leg og personalets organisering og pædagogiske tilgang og som taler ind i arbejdet med at implementere og realisere den styrkede pædagogiske læreplan.
ITERS måler global kvalitet, dvs. målepunkter for, hvad alle børn har brug for.
Det er i internationale forskningsprojekter påvist, at høj kvalitet gavner alle børn og understreger betydningen af høj kvalitet for børnenes udbytte på både kort og langt sigt (fx Bauchmüller et al, 2011; Taggart et al, 2015; Melhuish et al, 2015, Næsby, 2018).
Det gælder alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse igennem deres opvækst og i deres senere liv.
6 Udgangspunktet i ITERS er:
• Hvordan er det at være barn her?
• Er det et trygt og sikkert sted for mig?
• Er det et sundt sted for mig?
• Er læringsmiljøet stimulerende for mig i min udvikling?
• Kan jeg udvikle gode relationer til og med de andre børn og de voksne?
• Får jeg hjælp til og frihed til at blive et selvstændigt individ med et positivt selvbillede og god selvfølelse?
• Bliver jeg mødt med kreative og innovative ideer, måder at tænke på, måder at løse problemer på i en mangfoldig verden?
• Får jeg mulighed for at udfolde mit fulde læringspotentiale - uafhængigt af mine opvækstvilkår?
(Clifford et al, 2020).
I Dagtilbudsloven bestemmes at formålet med dagtilbud er, at:
§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.
(Børne- og Socialministeriet, 2019).
I ITERS-R er formålet tilsvarende et fokus på:
”at skabe omsorgsmiljøer af høj kvalitet, der kan beskytte børns sundhed og sikkerhed, understøtte opbygningen af positive relationer og skabe muligheder for at blive stimuleret og lære af erfaringer”
(Clifford, Reszka & Rossbach, 2010).
Denne undersøgelse af kvalitet i Hjørring Kommunes vuggestuer skaber forskningsbaseret viden om praksis, der giver nogle pejlemærker for styrker og svagheder i konkret praksis.
Det skaber et fundament for udvikling af praksis. Det giver et fælles sprog og en viden, der kvalificerer det pædagogiske personales professionelle dømmekraft. Det er et kvalificeret blik på virkeligheden, som kan anvendes som et afsæt for faglige diskussioner, analyser og beslutninger.
7
1.1 Observationerne
Rapporten er udarbejdet på baggrund af ITERS-R observationer, hver af tre timers varighed og udført af certificerede observatører fra UCN i en periode fra januar 2020 til februar 2020 i Hjørring Kommunes 19 institutioner for 1-3-årige.
Hver observation udføres af en certificeret observatører, der efterfølgende udarbejder en score for observationen og således en fælles score for institutionen. For at fastholde høj gyldighed af observationerne udføres hver 5. observation med to observatører.
Tidsrummet for observationerne er mellem kl. 9 og kl. 12.
Når der observeres, rettes fokus på aktiviteter, som er tilgængelige for alle børn. Tanken i dette er, at for at der er tale om høj kvalitet, skal alle børn i institutionen have adgang til læringsmuligheder, relationer, materialer osv. Hvis nogle børn er udelukket fra deltagelse, er det ikke et godt læringsmiljø for alle. Ligeledes er materialer, som børnene skal bede personalet om, eller som forefindes fysisk, men som tydeligvis ikke er tilgængelige for børnene undtagen ved fx særlige lejligheder, heller ikke at regne som tilgængelige muligheder.
Når der er tale om læring i vurderingen af børnemiljøet, vurderes læring som påtvinges børnene, når de ikke er parate, modne eller interesserede, som lav kvalitet, hvorimod læring som følger børnene, udvider børnenes erfaringsverden og er relateret til børnenes udvikling og interesser på en for børnene meningsfuld måde, vurderes som høj kvalitet. Det er i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan.
I det pædagogiske arbejde er høj kvalitet, at der er balance mellem rutiner, aktiviteter og leg, der er initieret af børnene, initieret af personalet og skabt og initieret i fællesskab (Taggart et al, 2015). Alle aktiviteter gennem dagligdagen skaber betingelser og indeholder et potentiale for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Når der arbejdes med læring, handler det i høj grad om at integrere læringsmuligheder i hverdagspraksis, leg og de erfaringsmuligheder, børnene tilbydes i læringsmiljøet, fremfor at lave voksenstyrede, formelle læringsaktiviteter (Medom & Næsby, 2019).
Gennem observationerne scores ITERS-R skalaens 32 underpunkter som 1) utilstrækkelig kvalitet;
3) tilstrækkelig kvalitet; 5) god kvalitet og 7) fremragende kvalitet (Danmarks Evalueringsinstitut [EVA], 2020. Se bilag). For hvert scoret underpunkt beregnes scoren præcist på en 7-point skala som det foreskrives i ITERS-R’s vejledning til anvendelse af vurderingsskalaen (Harms et al, 2016, s. 15).
8
2.0 Resumé af projektets fund
Det gennemsnitlige fund, på tværs af 19 observationer i Hjørring Kommunes vuggestuer karakteriseres ved scoren 3,26 (afrundet gennemsnit på de seks subskalaer – figur 1). Konklusionen er altså, at kvaliteten i samlet gennemsnit er tilfredsstillende.
Scores for Interaktion, Organisationsstruktur og Sprog og literacy er god. Scores for Plads og indretning og for Læringsaktiviteter er tilfredsstillende og for Personalets rutiner for personlig pleje er den utilstrækkelig.
Scores beregnet på de 32 punkter viser, hvordan gennemsnittet ligger for hvert enkelt punkt (32 punkter, figur 2). I figur 3 ses den procentvise fordeling af scores for hvert punkt på 7-point skalaen.
Figur 4 viser variationen mellem vuggestuerne.
Figurer og tabeller skal som nævnt ses som et øjebliksbillede. Der er gennemført observationer på tilfældige dage, og børnegrupper og personale er fulgt igennem de aktiviteter personalet og børnene havde valgt eller planlagt lige netop den dag. Alligevel viser værktøjet et dækkende billede af både strukturelle, organisatoriske og processuelle forhold. Standardafvigelsen på de gennemsnitlige scores (n=19) er lig med 1,53 (hvilket statistisk set anses som værende tilfredsstillende).
Figur 1) Gennemsnit subskalaer
Plads og indretning
Rutiner til personlig pleje
Sprog og literacy
Lærings
aktiviteter Interaktion Organisations struktur
Score 2,64 1,47 3,95 2,67 4,46 4,34
1 2 3 4 5 6 7
Middel = 3,26
ITERS-R Subskala. Hjørring 2019, n=19
9 Figur 2) Gennemsnit punkterne i ITERS-R
Figur 3) Punkterne i ITERS-R og procentvis fordeling af scores
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Middel 3 2 3 1 4 0 2 1 2 1 1 5 5 2 3 1 1 2 2 3 3 5 5 2 4 5 5 4 3 3 4 7
1 2 3 4 5 6 7
ITERS-R Punktscore 2019 (n=19)
1 3 5 7
Subskala Utilstrækkelig 2 Tilstrækkelig 4 God 6 Fremragende
Punkt Label Antal stuer
Plads og indretning 1 Indendørs plads 21,0 26,0 21,0 11,0 5,0 16,0 0,0 19
2 Indretning til pleje, leg og læring 26,0 53,0 0,0 21,0 0,0 0,0 0,0 19
3 Indretning til afslapning og komfort 5,0 47,0 32,0 11,0 0,0 0,0 5,0 19
4 Indretning på stuen 89,0 0,0 0,0 11,0 0,0 0,0 0,0 19
5 Børnerelaterede udstillinger 0,0 0,0 26,0 63,0 0,0 5,0 5,0 19
Rutiner for pers pleje 6 Modtagelse og afhentning IR
7 Måltider 68,0 11,0 5,0 16,0 0,0 0,0 0,0 19
8 Middagslur 89,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,0 19
9 Toiletbesøg; bleskifte 74,0 16,0 0,0 0,0 0,0 11,0 0,0 19
10 Sundhedsprocedurer 74,0 16,0 0,0 11,0 0,0 0,0 0,0 19
11 Sikkerhedspraksis 95,0 0,0 0,0 5,0 0,0 0,0 0,0 19
Sprog og literacy 12 Hjælp til børnene med at forstå sprog 0,0 0,0 5,0 32,0 21,0 11,0 32,0 19
13 Opmuntring af børnene til at bruge sproget 0,0 11,0 5,0 47,0 0,0 16,0 21,0 19
14 Personalets brug af bøger med børnene 63,0 16,0 0,0 16,0 5,0 0,0 0,0 19
Læringsaktiviter 15 Finmotorik 0,0 37,0 42,0 11,0 0,0 11,0 0,0 19
16 Aktiv fysisk leg 79,0 11,0 5,0 5,0 0,0 0,0 0,0 19
17 Krea 95,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,0 0,0 19
18 Musik og bevægelse 37,0 42,0 5,0 16,0 0,0 0,0 0,0 19
19 Klodser (konstruktionsleg) 68,0 16,0 5,0 11,0 0,0 0,0 0,0 19
20 Rolleleg 16,0 37,0 0,0 42,0 5,0 0,0 0,0 19
21 Sand- og vandlege 21,0 42,0 0,0 5,0 5,0 21,0 5,0 18
22 Natur; science 0,0 11,0 16,0 21,0 11,0 42,0 0,0 19
23 Brug af teknologi 0,0 0,0 0,0 0,0 5,0 0,0 0,0 1
24 Fremme accept af mangfoldighed 42,0 47,0 5,0 5,0 0,0 0,0 0,0 19
Interaktion 25 Vejledning i leg og læring 11,0 16,0 0,0 53,0 0,0 0,0 21,0 19
26 Interaktion mellem jævnaldrende 0,0 5,0 0,0 32,0 26,0 5,0 32,0 19
27 Interaktion mellem personale og barn 0,0 5,0 11,0 32,0 16,0 5,0 32,0 19
28 Regler for god orden 16,0 37,0 0,0 16,0 5,0 5,0 21,0 19
Organisationsstruktur 29 Overgange og ventetid 16,0 11,0 16,0 47,0 0,0 5,0 5,0 19
30 Fri leg 5,0 42,0 16,0 26,0 0,0 5,0 5,0 19
31 Lege- og læringsaktiviteter for hele gruppen 21,0 16,0 5,0 16,0 0,0 5,0 16,0 13
32 Bestemmelser for børn med funktionsnedsættelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1
10 Figur 4) Variation mellem institutionerne (n=19) (m=3,26) (stdafv=1,53) og Figur 5) overblik1
1 Kvalitetsbetegnelser som angivet i den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Se også bilag.
1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Variation
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Utilstrækkelig kvalitet score: 1-1,9
Tilstrækkelig kvalitet score 2-3,9 God kvalitet score 4-5,9 Fremragende kvalitet score 6-7
Variation
11
Subskala 1, Plads og indretning: 2,64
Subskala 1 er centreret om de fysiske rammer og forhold børnene tilbydes til pleje, leg og læring.
Både i forhold til om der er rent og vedligeholdt, om der er fysisk plads til børnene, om der er indrettet hensigtsmæssigt til børns pleje, leg og læring og med mulighed for forskellig type aktiviteter.
Subskala 1 indeholder 5 punkter:
1 Indendørs plads
2 Indretning til pleje, leg og læring 3 Indretning til afslapning og komfort 4 Indretning på stuen
5 Børnerelaterede udstillinger
Opmærksomhedspunkter, plads og indretning
Enkelte institutioner har ikke plads nok til at kunne have møbler til rutine og leg til børnene, hvis det samtidig skal være muligt at bevæge sig frit i institutionen. Der kan rettes opmærksomhed på at stole og borde til de mindste passer i størrelse og udformning, så børnene ikke falder af stolene.
Den fysiske indretning og afgrænsninger i rummet imellem stille og motorisk urolige lege er vigtig især i forhold til beskyttelse af de yngste børn.
De udstillede materialer og elementer kan i højere grad placeres i børnenes øjenhøjde og inddrages i samtaler med børnene.
Det kan overvejes at styrke den fysiske overvågning af børn, der sover, og af de blinde vinkler, der kan opstå når personalet er på badeværelset og der samtidig er børn, der leger på stuen.
1 2 3 4 5
Plads og indretning 3 2,16 2,74 1,32 4 1
2 3 4 5 6 7
m= 2,64
Plads og indretning
12
Subskala 2, Rutiner for personlig pleje: 1,47
Subskala 2 er centreret om rutiner som involverer omsorg og pleje, hverdagsrutiner, dvs. måltidet, toilet, sovetid, sundhedspraksis og sikkerhed. Formålet er både at se på hygiejne, interaktion, de voksne som rollemodeller og udvikling af børns færdigheder i de pågældende situationer. Subskala 2 indeholder 6 punkter (punkt 6 scores i reglen IR (ikke relevant), da det sjældent observeres:
6 Modtagelse/ afsked
7 Måltider
8 Middagslur
9 Toiletbesøg; bleskifte
10 Sundhedsprocedurer
11 Sikkerhedspraksis
Rutinesituationer som måltider rummer ifølge flere studier potentiale for trivsel, læring og udvikling, fordi børn fx i måltidet kan opleve, hvordan man kan deltage i og bidrage til en samtale med både voksne og andre børn. Rutiner kan også åbne for etablering af trygge tilknytningsrelationer, hvis det pædagogiske personale ikke kun er fokuserede på resultatet, men giver sig tid til at være nærværende over for børnene i situationen (EVA, 2018, s.4).
Når der fx skal pusles med de mindste (skiftes ble mv.) er der i situation fysisk nærvær med det barn, der skal skiftes. Der kan let etableres psykisk kontakt gennem øjenkontakt og fælles opmærksomhed på stimuli. Forskningen taler om noget så banalt, som at den voksne har en varm og rolig stemme, smiler til og griner sammen med barnet, respekterer barnet men udtrykker tydelige positive følelser, så barnet oplever sig elsket (Drugli 2015). Det åbner for en meningsfuld situation for barnet, hvor det netop er allermest parat til at tage imod, følge tur og have fælles opmærksomhed, fx på ord, tal
6 7 8 9 10 11
Rutiner for personlig pleje 0 1,68 1,37 1,68 1,47 1,16 1
2 3 4 5 6 7
m= 1,47
Rutiner for personlig pleje
13 og begreber. Sprogstimulering i situationer, som giver mening for børn, virker allerbedst (Drugli 2015, Næsby (red.) 2009). Sproget knytter sig til det nære og kære, til erfaringer ”her og nu”, og når den voksne bruger et rigt og komplekst sprog i verbal turtagning om det, som foregår i situationen, får det barnet til at deltage aktivt og lære.
Høj kvalitet er også, at personalet er rollemodeller og spiser sammen med børnene, helst i mindre grupper, da det giver mere ro til samtale under måltidet. Disse forhold passer ganske godt med praksis i danske dagtilbud (Iversen & Sabinsky, 2011). Måltid og tilhørende rutiner kan dermed også have fokus på inklusion og fremme relationer mellem børnene.
En anden rutine – middagsluren – er ofte fuld af ordløse regler, som børnene lærer og gerne følger (Grunditz, 2013). Der er i reglen faste pladser, børnene har deres egen madras og egen dyne/ tæppe og sovedyr, som skal findes frem og gøres klar. Middagsluren omfatter både denne klargøring, selve luren, og opvågningen, der også kan tage forskellig tid og opleves forskellig af de forskellige børn.
Grunditz har observeret, hvordan børnene oplever at få lidt privatliv, hvor de fx ligger og hygger sig med en ven – dvs. de ligger og ser på hinanden uden at sige noget, og det gentager sig, når de vågner. Overgangene til og fra middagsluren er betydningsfulde for de enkelte børn og der er ofte individuelle hensyn, der skal tages og omsorg, der skal gives.
Opmærksomhedspunkter omkring personalets rutiner for personlig pleje
Den pædagogiske praksis omkring rutiner i hverdagen i Hjørring Kommunes vuggestuer er generelt afstemt i forhold til det enkelte barn og børnegruppen. Børnene får den nødvendige vejledning, gode samspil og får støtte til selv at udvikle færdigheder. Opmærksomheden på sundhedsprocedurer ved måltidet kan skærpes, ligesom der er konkrete sikkerhedsrisici på stuerne, der bør gøres noget ved.
Endelig er det manglende visuelle opsyn når børnene sover middagslur et opmærksomhedspunkt.
Det kan ligeledes være et opmærksomhedspunkt at dagen ikke tilrettelægges ens for store og små, da det særligt for de mindste børn betyder, at de når at blive for trætte og sultne inden der er mulighed for mad og søvn, ligesom det skaber trængsel og ventetider for den samlede børnegruppe.
Sanitet omkring bleskifte / toiletbesøg er i de fleste institutioner inkonsekvent i forhold til for børn og voksne, afspritning, bortskaffelse af bleer m.v.
I en stor del af institutionerne får børnene lov til at gå rundt med legetøj i munden, hvilket både i forhold til sundhed og sikkerhed ikke er hensigtsmæssigt.
Det er generelt værd at bemærke at faldhøjden for små børn er 30-60 cm, da små børn oftest falder med hovedet først, hvilket det er nødvendigt at tage højde for når der ses på faldunderlag, regler m.v.
14
Subskala 3, Sprog og Literacy: 3,95
Subskala 3 er centreret om at understøtte børns sproglige udvikling. Fokus er både på indholdet og bredden i det sproglige miljø, mulighed for at få input til og anvende sprog samt på hvordan personalet understøtter børnene. Subskala 3 indeholder 3 punkter:
12 Hjælp til børnene med at forstå sprog 13 Opmuntring af børnene til at bruge sproget 14 Personalets brug af bøger med børnene
Både verbal og nonverbal kommunikation er vigtige interaktionsformer mellem børn og voksne i dagtilbud. Eksempler på udbredt nonverbal kommunikation mellem børn og voksne er berøring, mimik, fagter og at række hinanden genstande. Forskning om relationer er enig om, at voksne bør kombinere verbal kommunikation med nonverbal kommunikation i interaktioner med børn i alle aldre (EVA, 2018, s. 5).
I de første leveår tilegner barnet sig sprogets lydsystem og opbygger ordforråd (forståelse og brug af ord). Ordforrådet er helt centralt for tilegnelsen af hele sprogsystemet og et afgørende lokomotiv for mere komplekst sprogbrug (at kunne bruge sproget uden for en her-og-nu-kontekst). Ordforrådet udvikler sig meget i de første år, og det tidlige sprog udgør det fundament, som læsekompetencer og læring senere hen i skolen kommer til at bygge på (Bleses et al, 2019, s. 20).
Tilsvarende viser en dansk undersøgelse, at børn har bedre sprogkompetencer, hvis de går i et dagtilbud, hvor pædagogen oftere understøtter barnets engagement og deltagelse i læringsaktiviteter og faciliterer barnets læring og udvikling ved at anvende et rigt sprog og ved at relatere aktiviteten til barnets egne interesser og erfaringer (Slot, Bleses, Justice, Markussen-Brown,
& Højen, 2018).
Brug af bøger sammen med børnene understøtter literacy udvikling, dvs. tidlig sprogudvikling og lege-læsning, fortælling samt tegning/ skriblerier. Et svensk forskningsprojekt (Björklund, 2008) viser
12 13 14
Sprog og literacy 5,32 4,68 1,84
1 2 3 4 5 6 7
m=3,95
Sprog og Literacy
15 at børn gerne organiserer deres literacy bestemte steder, fx et læsehjørne, en hyggekrog med bøger, et tegne-male-værksted mv. (det som bl.a. ECERS omtaler som legeområder og interessecentre).
Opmærksomhedspunkter omkring sprog og literacy
Det ses i miljøet inde, at der er gjort overvejelser over at arbejde med sprog og literacy i vuggestuerne f.eks. er der sat labels med skrevne ord på alle kasser med legetøj og på hverdagsting i rummene. Der er ligeledes observeret mange praksiseksempler på den verbale sproglige stimulering af børnene.
Et opmærksomhedspunkt i forhold til den sproglige stimulering af børnene kan være, at personalet i højere grad deltager i verbal leg med børnene f.eks. ved at gentage det lille barns lyde eller rime med ord på en legende måde.
Desuden at personalet i højere grad er opmærksomme på at tale med børnene om deres følelser, handlinger eller oplevelser og styrker turtagningssamtaler med børnene, hvor børnene inviteres til at bidrage i samtalen så vekselvirkningen mellem at tale og lytte bliver 50/50. Dette er vigtigt både set ud fra et perspektiv om børns deltagelse og i forhold til at børnene udvikler et aktivt ordforråd.
Der er bøger i de fleste institutioner, men det er værd at være opmærksom på, at bøgerne bruges sammen med børnene.
Subskala 4, Læringsaktiviteter: 2,67
Subskala 4 er centreret om børnenes læringsmuligheder. Læring forstås her som læringsfremmende interaktion mellem medarbejder og barn, hvor medarbejderen tilbyder information og øger barnets læring og tænkning. Det kan være formelt eller uformelt, planlagt eller spontant. Læring kan foregå i grupper, mens børnene leger, og i løbet af rutinesituationer og overgange.
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Læringsaktiviteter 3,05 1,37 1,26 2 1,63 2,79 3,28 4,58 5 1,74 1
2 3 4 5 6 7
m=2,67
Læringsaktiviteter
16 Der ses under punkterne på, hvilke materialer der er til stede, om materialerne er tilgængelige for børnene, om materialerne anvendes og hvordan medarbejderne interagerer med børnene når materialerne anvendes. Subskala 4 har 10 punkter:
15 Finmotorik
16 Aktiv fysisk leg
17 Krea
18 Musik og bevægelse 19 Klodser (konstruktionsleg)
20 Rolleleg
21 Sand- og vandlege 22 Natur/ science 23 Brug af teknologi
24 Fremme accept af mangfoldighed
De fleste studier, der er medtaget i en nyere forskningskortlægning om relationer (EVA, 2018), peger på, at den voksne bedst kan stimulere børnenes trivsel, læring og udvikling ved at tage udgangspunkt i det, der interesserer børnene. Fælles for studierne er, at de viser, hvordan små oplevelser i hverdagen kan stimulere børns opmærksomhed og læring, hvis det pædagogiske personale griber børnenes interesser i situationen (EVA, 2018, s. 4). Flere studier peger på, at regelmæssige og længerevarende interaktioner, der involverer vedvarende fælles tænkning, er kognitivt stimulerende for barnet (Taggart et al, 2015, Melhuish et al, 2015).
I en lang række aktiviteter, fx finmotoriske, kreative, og sand/vand leg udvikler småbørn forståelse for og brug af begreber vedrørende størrelser, former, mængder, tal og mønstre. Derudover begynder børnene at opbygge en talforståelse. Tilegnelse af abstrakte matematiske begreber hjælper også børnene med at kunne tale om situationer væk fra her og nu, fx ved at forstå og anvende ord for tid (Bleses et al, 2019, s. 19).
Børnene videreudvikler allerede fra starten af deres tid i vuggestuen eksekutive funktioner, som er de kognitive processer, som er nødvendige for at kontrollere tanker, adfærd og følelser. Det gør det muligt at udføre målrettede handlinger og reagere bevidst på omgivelserne (Belutskaya & Veraksa, 2019). De vigtigste eksekutive funktioner er arbejdshukommelse, følelsesmæssig regulering (impulskontrol) og opmærksomhed (kognitiv fleksibilitet) (Bleses et al, 2019, s. 20). Eksekutive funktioner er vigtige for tilegnelsen af sproglige, kognitive og sociale kompetencer. De tidlige samspil bygger et stillads for læring op i løbet af barnets to første leveår.
I aktiviteterne sammen med børnene, hvad enten de er kommet i gang på det pædagogiske personales eller børnenes eget initiativ, er det god kvalitet at følge børnene. De skal kunne udtrykke sig individuelt, på deres egen måde, og ikke bedes om at kopiere eksempler (skabeloner). Det gælder kreative aktiviteter men også de andre læringsaktiviteter, og der skal gerne være alsidige og rigelige materialer til rådighed, så alle børn kan deltage og komme til at lege/ arbejde med det, de har lyst til.
17 Det er i ITERS-perspektiv fremragende kvalitet, når der løbende inddrages nye materialer og redskaber, i takt med at børnene er klare til det, dvs. at materialerne passer til børnenes færdigheder.
En del af de udsagn (indikatorer/ tegn på kvalitet), der observeres efter, handler om, hvilke aktiviteter børnene har mulighed for at deltage i, og hvilket legetøj, der ligger fremme på stuen, så børnene selv kan nå det. Noget af det legetøj, der ses efter, er klodser. Andre eksempler er tegnegrej, udklædningstøj og rekvisitter til rollelege og instrumenter til at spille musik med. Variationen i legetøj og rekvisitter, børnene frit kan bruge, viser noget om bredden i de lege- og læringsaktiviteter, vuggestuerne tilbyder. Variation gør det muligt for det pædagogiske personale at stimulere kreativitet, kunstneriske udtryk, evnen til at indgå i rollelege, rytmesans, sprog, nysgerrighed og trang til at eksperimentere.
Klodser, er et eksempel på legetøj/ materiale, der observeres. Klodser kan i særlig grad fremme samspil og nysgerrighed. De giver børn mulighed for fx konstruktionsleg og opfordrer til samarbejde mellem børn og mellem børn og pædagogisk personale. Klodser sætter gang i fantasien, fordi de kan bruges sammen med andet legetøj, fx bilbaner, figurer af dyr og mennesker og til at bygge huse, tårne, broer osv. Leg med klodser stimulerer til at lære og udvikle sig gennem leg. Det observeres også, hvorvidt klodserne er tilgængelige for børnene, og hvor mange der er. Der ses også efter, hvordan det pædagogiske personale bruger klodserne sammen med børnene. Klodserne giver mulighed for, at det pædagogiske personale kan stilladsere konstruktionslege med børnene og få gode samtaler med børnene om, hvad de bygger. Derfor er leg med klodser en aktivitet helt i læreplanens ånd. Når pædagogisk personale leger med klodser med børnene, kan de arbejde med forskellige elementer af barnets udvikling som fx den sociale, kognitive, sproglige, matematiske og demokratiske udvikling – på tværs af læreplanens temaer (EVA, 2020).
Selvom klodser, og det andet legetøj og andre materialer, der observeres under punkterne i læringsaktiviteter er vigtige for børnenes leg i børnehaven, udgør de hver især kun en lille del af børnenes oplevelser i læringsmiljøet i vuggestuen. Derfor udgør kriterierne om klodser også kun en brøkdel af de samlede kriterier, og om der er klodser på stuen og hvordan pædagogisk personale bruger dem, påvirker ikke den samlede score ret meget. Hvis man scorer lavt på klodser, kan man score højt på andre ting. Der skal ikke nødvendigvis være klodser på stuen, for at man kan opnå
”god” kvalitet i en måling med ITERS.
Det pædagogiske personales rutiner udgør også en stor kilde for børnenes læring og udvikling. Fx er rutinerne for ”at gå på legepladsen” med til at understøtte børnenes erfaringer med natur og science. Konkrete handlevaner/ rutiner for personalet kan være: at sikre at børnene er klædt ordentligt på til at være ude; at tilbyde dem meget legetøj og materialer, børnene frit kan vælge imellem; opmuntring af børnene til at lege med naturmaterialer; hjælpe børn, der beder om hjælp, men opmuntre andre børn til at klare udfordringer selv – og tillade at børnene frit kan vælge, hvor på legepladsen de vil være (EVA, 2015. s. 16; Klaar, S, 2013). Hermed tilbydes muligheder for at børnene kan erfare naturen og det at være ude som noget rart, positivt og godt.
Små børns meningsdannelse i deres fysiske møde med naturen er praktisk og fysisk mere end begrebslig og verbal. I bestræbelser på at overkomme en fysisk præstation, så som at gå op ad en stejl bakke, afprøves forskellige måder at bevæge sig på – fx at det er bedre at gå langsomt og at bøje i knæene – og børn lærer at nogle overflader er glatte, nogle er ujævne, og at det går hurtigere med at glide ned ad bakken, hvis den er jævn og glat, eller man kan tage hænderne til hjælp (EVA, 2015, s. 17).
18 Voksenledede sangaktiviteter kan understøtte kommunikation og sprogudvikling hos børn. Alle børn profiterer af sang og sangleges gestik, rim og rytmer og nye ord. Børn udvikler evner til kommunikation gennem deltagelse i sproglige samspil og i aktiviteter så som måltider, leg, sang, læsning, osv.
Opmærksomhedspunkter omkring læringsaktiviteter
Der er gode læringsmuligheder for børnene i vuggestuen på de fleste områder. Der er et bredt udvalg af materialer. Der er dog inden for de enkelte område ikke rigelige materialer, men nærmere lidt fra hvert område repræsenteret. Generelt set er mange materialer placeret udenfor børnenes rækkevidde og tages ofte ikke ned. Dette får betydning for, hvilke oplevelser der er er tilgængelige for børnene.
I forhold til krea er der et opmærksomhedspunkt i forhold til at gøre materialerne fysisk tilgængelige for børnene.
I forhold til rolleleg er der et opmærksomhedspunkt i forhold til at tydeliggøre nogle af materialerne for børnene i forhold til at samle bestemte materialer i tydeligere afgrænsede kategorier og eventuelt lade den voksne være foran børnene i forhold til at inspirere til leg og læring.
I forhold til aktiv fysisk leg er det vigtigt at være opmærksom på, at der er indrettet områder med udstyr som passer til aldersgruppen både i forhold til sikkerhed og selvstændigt brug, så udstyret er motorisk stimulerende og sikkert for børnene. Ligeledes at være opmærksom på, at alle børn dagligt har adgang til aktiv fysisk leg.
Børnene har generelt adgang til sang og bevægelse og i nogen grad musikalsk legetøj, men der ses ikke mange eksempler på at børnene introduceres til instrumenter, forskellige typer musik etc.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den maksimale tid med iPad for børn over 12 måneder er 30 minutter om dagen.
Med mangfoldighed forstås at børnene har adgang til hverdagserfaringer der viser køn, kultur, race, alder og færdigheder bredt og udfordrer stereotyper. Her kan et opmærksomhedspunkt være at udvide materialesamlingen så den i højere grad har fokus på diversitet.
19
Subskala 5, Interaktion: 4,46
Subskala 5 er centreret om interaktion i dagtilbuddet. Her ses både på hvordan medarbejderne interagerer med børnene og hvordan børnenes fællesskab fungerer. Derudover er der et blik på de voksnes interaktion under aktiviteter og hvordan de voksne rammesætter hverdagen, gennem regler og mødet med det enkelte barn, og hvordan denne rammesætning påvirker børnene. Subskala 5 indeholder 4 punkter
25 Vejledning i leg og læring
26 Interaktion mellem jævnaldrende 27 Interaktion mellem personale og barn 28 Regler for god orden
Udviklingen af socioemotionelle kompetencer gør børnene i stand til at indgå som aktive deltagere i sociale sammenhænge. Tidligt i livet begynder børn fx at udvikle evnen til at skelne mellem sig selv og andre. De begynder også at kunne tale om og forstå egne og andres følelser samt at regulere og tilpasse deres handlinger til omgivelserne (Bleses et al, 2019). Disse kompetencer, der udvikles gennem trygge og positive samspil, er fundament for både sproglig og kognitiv udvikling, såvel som for børnenes trivsel og velbefindende.
Som forskning viser (bl.a. Bendix-Olsen, 2017) kræver det refleksivitet og udforskende forståelser hos det pædagogiske personale, for at børn i praksis bliver mødt og forstået som subjekter. Ellers mister de pædagogiske samspil deres fundamentale intersubjektive kvaliteter, og børns personlige udspil kan blive overset, misforstået eller underkendt.
I en forskningskortlægning fra 2012 viser Bjørnestad og Samuelsson at interaktionen mellem det pædagogiske personale og børnene er den vigtigste faktor for børnenes positive udvikling (EVA, 2015; Bjørnestad & Samuelsson, 2012). Rapporten fremhæver indfølingsevne, opmærksomhed og lydhørhed hos det pædagogiske personale som centrale.
25 26 27 28
Interaktion 4,05 5,21 5 3,58
1 2 3 4 5 6 7
m=4,46
Interaktion
20 Opmærksomhedspunkter omkring interaktion
Interaktionen er god på alle parametre, men et opmærksomhedspunkt kunne dog være et øget fokus på at forklare børns handlinger, følelser og intentioner til andre børn og en opmærksomhed på at forstørre positiv social interaktion blandt børn og mellem børn og voksne (det enkelte barn forstørres for resten af børnegruppen og for personalegruppen).
Herudover kan der i institutioner hvor der ikke ses hyppige positive interaktioner særligt være fokus på fordelingen af børn og voksne og på kvaliteten af interaktioner med de enkelte børn.
Subskala 6, Organisationsstruktur: 4,35
Subskala 6 er centreret omkring organisationsstrukturen i institutionen. Her ses på hvordan organisering understøtter børnene i hverdagen både i fri leg, i fælles lege og læringsaktiviteter og ved medarbejdernes håndtering af overgange mellem aktiviteter, rutiner m.v. Subskala 6 indeholder 4 punkter (punkt 32 scores ikke, hvis ikke der er børn med funktionsnedsættelse):
29 Overgange og ventetid
30 Fri leg
31 Lege- og læringsaktiviteter for hele gruppen 32 Bestemmelser for børn med funktionsnedsættelse
I pædagogisk arbejde og dagtilbudsforskning er der de senere år kommet mere fokus på rutiner, hvor vi går fra upåagtede rutinesituationer til pædagogiske rutiner, forstået som fagligt velbegrundede rutiner i dagtilbud. Hverdagens rutiner må aldrig blive ren rutine (Høgh & Smidt, 2018).
29 30 31 32
Organisations struktur 3,42 3,11 3,85 7 1
2 3 4 5 6 7
m=4,35
Organisationsstruktur
21 Rutiner rummer høj grad af socialisering, udvikling og dannelse, og er, med ordets oprindelige betydning in mente, at kende ruten, at vide hvilken vej, man skal gå. Det gælder fx rutiner omkring måltidet, og det gælder i overgange fra én aktivitet til en anden. Når børnene kender rutinen og det virker meningsfuldt for børnene, hjælper de selv gerne til og de hjælper hinanden, fx med at få overtøj på og af, rydde af og aftørre bordene efter frokost, osv. Det pædagogiske personale skaber læring og gode fællesskaber, når børnenes hjælp anerkendes og roses.
Opmærksomhedspunkter omkring organisationsstruktur
Organiseringen støtter på bedste vis børnene både i fri leg, i fælles lege og læringsaktiviteter og ved håndtering af overgange mellem aktiviteter og hverdagsrutiner.
Det kan dog i nogle institutioner overvejes, om tidsplaner og organisering af dagen kunne differentieres i forhold til børnenes alder og behov, da det flere steder vil kunne minimere konflikter og trængsel fx op til frokost.
22
3.0 Resultater
3.1 Plads og indretning
Punkt 1, ”Indendørs plads”: 3
Punktet (også kaldet ”item”) fokuserer på de fysiske forhold i institutionen i forhold til lys, støj, temperatur og fri bevægelse i rummene. Der skal være den nødvendige plads til leg til det indskrevne antal børn.
Generelt er institutionerne udført i materialer som er lette at rengøre og vedligeholde og institutionerne er rene og vedligeholdt. Der er i de fleste institutioner nok eller rigelig plads til at børn og personale kan bevæge sig frit rundt. Dog er der i 21 % af institutionerne ikke er nok plads til børn, personale og de nødvendige møbler. Den manglende plads kommer både af manglende kvadratmeter, men også huse der er indrettet med små rum og gangarealer, som gør det vanskeligt at benytte hensigtsmæssigt til vuggestue. Der er generelt god ventilation og naturligt lys i institutionerne undtagen i en enkelt institutioner. I 58% af institutionerne kan lyset tilmed styres og justeres og i 84 % er det muligt at styre ventilationen, oftest med naturlig udluftning ved brug af vinduer og døre.
Punkt 2, ”Indretning til pleje, leg og læring”: 2,16
Punktet handler om inventar og møbler til leg og læring. Borde og stole, der ikke matcher børnenes højde, eller som gener
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Indendørsplads
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Indretning til pleje, leg og læring
23 Generelt er møblerne i institutionerne robuste og i god stand, så børnene ikke kan komme til skade, og der er siddepladser både til alle børn og til personalet til brug ved rutiner. Der er generelt nok møbler til plejerutiner (borde, stole, pusleborde m.v.), men i 21 % af institutionerne er der ikke nok møbler til leg. Der er i de fleste institutioner højstole og lignende møbler til børnene, men i 58% af institutionerne er fodstøtter m.v. ikke korrekt indstillet / anvendt, så børnene har ikke god støtte når de sidder og der ses flere steder børn, som falder ned af stolene.
De fleste institutioner benytter høje borde og stole til rutiner. 37 % af institutionerne benytter dog delvist møbler i børnestørrelse. Kun en enkelt institution bruger primært møbler i børnestørrelse. De fleste institutioner har møbler som fremmer børnenes selvhjulpenhed som fx lave reoler, stiger til krybberne og lignende. Det er varierende hvor let adgang til pusleborde, garderober m.v. er; for 42
% af institutionerne, er møbler til plejerutiner tilgængelige og praktiske, mens 58 % ikke har direkte adgang hertil – oftest grundet institutioners indretning, hvor toiletter, krybberum m.v. ikke er placeret i direkte tilknytning til stuen.
Let adgang til pusleområde, krybberum m.v. har betydning for, hvor let det er for personalet at varetage rutinepleje og opsyn med børnene samtidig.
Punkt 3, ”Stuens indretning til afslapning og komfort”: 2,74
Punktet handler om hvorvidt der er hyggeområder med bløde materialer så som bløde tæpper, madrasser og polstrede børnemøbler til rådighed for børnene
Alle institutioner undtagen en enkelt har bløde materialer til rådighed for børnene i form af store gulvtæpper, sofaer, puder etc. Det er dog varierende hvor meget børnene har til rådighed og om de har adgang til de bløde områder; i 47 % af institutionerne har børnene adgang til bløde områder det meste af dagen. For 89% af institutionerne gælder, at de bløde områder til afslapning ikke er afgrænset fra aktiv leg og dermed ikke giver børnene beskyttelse fra aktiv fysisk leg.
Det betyder, at selvom der i de fleste institutioner er bløde områder til børnene, er det ikke beskyttede områder, hvor mindre børn kan lege uforstyrret eller børnene har mulighed for at hvile sig, læse uforstyrret m.v.
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Indretning til afslapning og komfort
24
Punkt 4, ”indretning på stuen: 1,32
Punktet fokuserer på hvorvidt institutionen er hensigtsmæssigt indrettet til børns leg og læring – både i forhold til hvilke og hvor mange materialer, der er tilgængelige for børnene, om der er plads nok at lege på, om personalet har mulighed for at overskue institutionen, og at institutionen er praktisk indrettet.
Generelt set er boligudstyr i institutionerne placeret med henblik på at skabe åbne rum til leg. De fleste steder er der let adgang til legetøj, da en del af legetøjet er placeret i kasser og lave reoler.
Legetøj som er sat udenfor børnenes rækkevidde, er oftest i skabe eller på høje hylder på stuen.
Områder til plejerutiner som fx puslebord, garderobe og soverum er indrettet hensigtsmæssigt, så de nødvendige ting er ved hånden, hvilket betyder at det ikke er nødvendigt at forlade børnene fx i puslesituationer.
I de fleste institutioner er aktive og stille lege ikke adskilte, ligesom der ikke er indrettet områder til forskellige typer oplevelser. Meget legetøj og materialer med forskellige funktion er således placeret sammen, hvilket er med til at skabe forstyrrelser.
Ligeledes er det kun i 16 % af institutionerne muligt at have visuelt overblik over børnene ved fx madlavning, bleskifte m.v., medmindre der er mere end én medarbejder til stede. Dette har betydning for personalets mulighed for at holde opsyn med børnene samtidig med at rutinepleje af børnene varetages.
I de fleste institutioner er der ikke visuel overvågning af børn, der sover – der benyttes babyalarm i 89% af institutionerne. Det er varierende om der er noget system for, om og hvor ofte børnene, der sover, tjekkes udover babyalarmen. Krybberum og soverum findes i den overvejende del af institutionerne i udendørs eller semi-udendørs rum som ikke støder direkte op til stuen.
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Indretning på stuen
25
Punkt 5, ”Børnerelateret udstilling”: 4
Under dette punkt fokuseres på indhold og anvendelse af udstillet materiale i institutionen. Bl.a. i forhold til om materialet er udarbejdet af børnene, er passende og relevant, anvendes pædagogisk, giver mulighed for individuelt udtryk og viser børnenes tilhørsforhold til institutionen.
Alle institutioner har udstillet farverige billeder og fotos for børnene, hvor børnene nemt kan se dem og indholdet af udstillingen er generelt passende og meningsfulde. I den overvejende del af institutionerne hænger der ligeledes uroer. I de fleste af institutionerne er børnenes og eventuelt deres familie repræsenteret i udstillingen, da der i 89 % af institutionerne er udstillet fotos af børnene og evt. deres familier.
63% af institutionerne har ligeledes udstillet krea arbejde udført af tumlinger. Hver tredje institution udstiller billeder m.v. i en højde hvor børnene let kan se dem om kan røre dem, men i den overvejende del af institutionerne er billeder m.v. uden for børnenes rækkevidde.
I 74% af institutionerne taler personalet med børnene om de udstillede materialer. Hvorvidt der tales med børnene om de udstillede materialer hænger i høj grad sammen med, om materialerne er indenfor børnenes syns- og rækkevidde og om materialerne er lette at relatere sig til for børnene, fx hvis billederne viser dyr børnene kender, fotos af børnene selv eller oplevelser børnene har deltaget i, billeder som er tiltalende og repræsenterer ting børnene kender fra deres hverdag. I 42 % af institutionerne er det let at se, at materialerne løbende skiftes ud og ændres.
1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Børnerelaterede udstillinger
26
3.2 Personalets rutiner for personlig pleje
Punkt 7, ”Måltider / mellemmåltider”: 1,68
I dette punkt er fokus på ernæring, sundhedsprocedurer omkring måltider samt generel atmosfære og interaktion (sundhedspædagogik) omkring måltiderne. Der ses på vask og desinfektion af overflader, hvor der spise, procedurer for håndvask før og efter måltider og servering af ikke- forurenede fødevarer. De danske standarder beskrives af Sundhedsstyrelsen.
Generelt foregår måltiderne afslappet og med en behagelig stemning. Personalet taler generelt med børnene og sørger for at spisetiden er behagelig. Der er i de fleste institutioner tilstrækkelig overvågning i forhold til børnenes alder og færdigheder. Enkelte steder sidder børnene dog i mindre tidsrum alene ved bordet.
Maden, der serveres, er som udgangspunkt ernæringsmæssig korrekt, men i 37 % af institutionerne serveres der, særligt for de mindste, mad som kan udgøre risiko for kvælning (som fx gulerodsstave, æblebåde, hele vindruer m.v.).
De fleste steder er tidsplanen for måltider passende, men i 26% af institutionerne serveres maden sent i forhold til særligt de mindstes behov, hvilket betyder at nogle af børnene bliver for trætte til at spise et ordentligt måltid inden de skal sove.
I de institutioner, hvor der er børn med allergi, serveres tilpasset mad for de pågældende børn. I 68% af institutionerne er hygiejne procedurer omkring måltidet ikke helt på plads i forhold til håndhygiejne / ikke-forurenet mad og sanitet. Det betyder bl.a. at børnene leger på gulvet mellem håndvask og måltid, at der ikke vaskes snot og sand af ansigtet inden måltid, borde tørres ikke konsekvent af, at mad og bestik der tabes på gulvet samles op og anvendes igen m.v.
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Måltider
27
Punkt 8, ”Middagslur”: 1,37
Dette punkt handler om hvorvidt middagsluren foregår på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og om den er planlagt hensigtsmæssigt for hvert enkelt barn og foregår i en for barnet rar atmosfære.
I alle institutioner er middagsluren personliggjort, hvilket betyder at børnene sover med egen dyne, bamser m.v. Generelt er personalet behagelige, lydhøre og varme omkring puttetid og børnene får hjælp til at slappe af. Der er de fleste steder aktiviteter til de børn, der ikke sover. Middagsluren foregår oftest i krybberum med ordentlig ventilation. Krybber og senge anvendes til søvn, ikke til leg.
I halvdelen af institutionerne er tidsplanen for søvn passende og møder alle børns behov, mens der i halvdelen af institutionerne er børn som ikke kan komme til at sove, når de har behov for det.
Primært fordi dagsrytmen er tilrettelagt så den samlede børnegruppe følges gennem dagens rutiner.
Langt de fleste steder foregår overvågning af sovebørn ikke visuelt men med babyalarm.
Punkt 9, ” Bleskift / toiletbesøg”: 1,68
Punktet fokuserer på bleskift og toiletbesøg, både med henblik på hygiejne, at børnenes behov er dækket, personalets supervision, vejledning og interaktion med børnene i disse situationer.
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Middagslur
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Bleskift/ toiletbesøg
28 Med få undtagelser er tidsplanerne for bleskifte og toiletbesøg passende i forhold til børnenes behov.
De fleste institutioner har dels nogle faste rutiner for bleskifte / toiletbesøg og tilpasser derudover til det enkelte barn. Der er dog enkelte institutioner hvor tidsplanen ikke helt passer til børnene.
Generelt er der ved bleskifte og toiletbesøg behagelig interaktion mellem personale og børn.
De fleste institutioner har praktisk indrettede pusleområder så de nødvendige ting er ved hånden og der er små toiletter og håndvaske i børnestørrelse, så børnene kan øves i toiletbesøg og selvhjulpenhed.
Der er generelt sanitære forhold som er lette at vedligeholde og rengøre, der er adgang til vand ved puslepladsen etc. Den sanitære praksis er i 84% af institutionerne noget inkonsekvent i forhold til håndvask, sanitet ved pusleplads og bortskaffelse af bleer m.v.
Punkt 10, ”Sundhedsprocedurer”: 1,47
Fokus i dette punkt er på sundhed, særligt med henblik på hygiejne samt på at forhindre smitte mellem børnene. Høj kvalitet kræver, at korrekte sundhedsprocedurer følges samtidig med sundhedsfremme (personalet er gode rollemodeller) og sundhedspædagogik (personalet hjælper børnene med vejledning, påmindelser eller fx med illustrationer).
I forhold til generelle sundhedsprocedurer er der en del variationer i praksis. I 84 % af institutionerne er der ikke megen opmærksomhed på børn, der har legetøj i munden. Håndvask ud over de faste rutiner er ligeledes varierende.
Der er generelt sørget for at der er skiftetøj til børnene og i 68 % af institutionerne sørges der konsekvent for at børnene har tørt, varmt tøj på, ansigter vaskes og lignende, ligesom børnene hjælpes til at blive selvhjulpne.
I 58 % af institutionerne optræder personalet som gode rollemodeller for sundhedsprocedurer. Det betyder at personalet selv deltager i aktiv leg, opmuntrer til at lege udenfor, spiser sund mad, vasker hænder sammen med børnene etc.
Kun få steder dækkes udendørs sand til, når det ikke er i brug.
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Sundhedsprocedurer
29
Punkt 11, ”Sikkerhedspraksis”: 1,16
Dette punkt omhandler, hvorvidt det tages højde for børnenes sikkerhed i institutionen – både i forhold til det fysiske miljø og gennem personalets vejledning af og opsyn med børnene. Her kommer de tidligere nævnte retningslinjer (punkt 6 og 7) i spil igen, eftersom legetøj og redskaber, der er godkendte efter Produktsikkerhedsloven og Sikkerhedsstyrelsens vejledninger (2015), anses som sikre, uanset der i ITERS henvises til amerikanske standarder (Harms et al, 2015, s. 42)
Der er i de fleste institutioner en vis mængde risici i børnemiljøet i form af åbne stikkontakter, lange snore på legetøj, fald-steder uden underlag (som for de mindste ikke bør være over 30 cm), store legeredskaber, små genstande, samt børn der går rundt med legetøj i munden og lignende. Mange af institutionerne har på legepladsen mobile rutchebaner på 60 og 90 cm, som placeres på steder uden faldunderlag.
Det ses flere steder at særligt de mindste falder og slår hovedet i gulvet fra små højder. Bl.a. fra højstole, vindueskarme, sofaer og lignende.
I 42 % af institutioner er der ikke visuelt opsyn med børnene hele tiden – oftest grundet husets indretning, store områder, få voksne m.v. I 26 % af institutionerne ses personalet forebygge ulykker fx ved at fjerne genstande fra faldzoner.
I cirka halvdelen af institutionerne får børnene hjælp til at følge sikkerhedsregler og personalet forklarer årsager til reglerne for børnene.
Flere steder benyttes børnehavens legeplads til vuggestuebørnene, da den er mere spændende.
Den større legeplads har dog også flere store redskaber med fald-steder og er sværere at benytte selvstændigt for vuggestuebørnene.
”På landsplan kommer ca. 12.000 børn i alderen 0-5 år hvert år på skadestuen efter en ulykke i vuggestuen eller daginstitutionen. Disse ulykker udgør ca. 22% af alle børns ulykker der fører til skadestuekontakt, i denne aldersgruppe. De børn der indlægges efter en ulykke i daginstitution og vuggestue udgør 16% af alle børns ulykkesrelaterede indlæggelser. Til sammenligning udgør børns ulykker i hjemmet 62% af alle ulykker og 65 % af alle ulykkesrelaterede indlæggelser hos 0-5 årige børn” (Statens institut for folkesundhed, 2010).
0 1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Sikkerhedspraksis
30
3.3 Sprog og literacy
Punkt 12, ”Hjælp til børnene med at forstå sprog”: 5,32
Fokus i dette punkt er på, hvordan personalet som en del af hverdagspraksis arbejder sprogligt med børnene i forhold til at udvide børnenes ordforråd, bl.a. ved selv at bruge en bred vifte af ord, og ved at introducere nye temaer og emner med henblik på at udvide børnenes forståelse af de ord, de bruger.
Generelt tales der med børnene i alle institutionerne. I 74 % af institutionerne er der samtaler med børnene dagen igennem, både under rutiner og leg. Der tales som minimum med børnene i et neutralt eller behageligt tonefald og indholdet er generelt opmuntrende. Med få undtagelser er samtalerne meningsfulde for børnene. Verbal kommunikation er de fleste steder personlig med øjenkontakt, brug af børnenes navne m.v.
I 79% af institutionerne anvendes der et enkelt, beskrivende sprog. I cirka halvdelen af institutionerne er sproget bredt og der tales med børnene om mange forskellige emner. Bredden i sproget hænger tæt sammen med, hvilke og hvor mange lege- og erfaringsmuligheder materialer og aktiviteter / lege giver mulighed for.
Mængden af samtale for det enkelte barn hænger ligeledes sammen med, hvordan personalet organiserer sig i forhold til børnegruppen. I 42% af institutionerne er der verbal leg med de mindste børn i form af pludre-lege, spejling af børnene, leg med rytme etc. I nogle institutioner ses det, at de mindre børn ikke får samme del i samtalen som resten af børnegruppen og at børnenes kommunikationsforsøg ikke i samme grad får respons.
1 2 3 4 5 6 7
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
