• Ingen resultater fundet

Glimt fra Darum i 1800-tallet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Glimt fra Darum i 1800-tallet"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Glimt fra Darum i 1800-tallet P. K. Pedersens erindringer

Fæstebonden der blev

selvejer

AfJensHedegårdRasmussen

I DarumSognearkiv opbevaresenlille pakke,hvorpåderstår skrevet: Indlagte gamle dokumen¬

terskal efter mindød tilhøreDarum Sognebogsamling,

Darum den 24.juli 1921

P. K. Pedersen Efterkommunesammenlægningen i 1966 blev

dennepakke af bibliotekaren overgivet til Da¬

rumSognearkiv. Den lille pakkeeraf P. K. Pe¬

dersen indleveret til sognebogsamlingen om¬

trentsamme tid, somhan har færdiggjort manuskriptet til de erindringer, som nu ud¬

gives.

Alle dokumenternevedrører hansfødegård

i Darum Søndergrandelag (nuThorsmarkvej

6-Matr.nr.13). Af dokumenterneskal her kun omtales to. Et fæstebrev, dateret 30. oktober 1782, hvorved Margrethe Rosenørn overdra¬

gerfæstegårdentil Peder Christensen fra Tøm- merbye,somhertil med fripaserindkommen.

Det vil sige,at han er blevet løst af sitstavns¬

båndtilSneumgårdoghar-modatbetale 200

Rdl. til Herremanden-faetlovatflytte tilKær¬

gård gods, nærmere betegnet Darum Søn¬

dergrandelag, hvor han for øvrigtsammefor¬

ården12.april har giftet sig med enkenMette

Pedersdatter. Hun havde da siddet enke med

fæstegården i knap 2 år. Dette originale fæ¬

stebreverunderskrevet af M. Rosenørn ogfor¬

synetmed hendes laksegl i sortlak.

Det andetdokument,somskal omtales,eret

originalt skøde, dateret Wilslef den 13.august 1787,underskrevet af birkedommer LarsLar¬

sen til Hunderup Birketingogforsynet med

hansrødelaksegl.

Ogsådette dokument minderos om stavns¬

362

båndet, idet det beretter, at fæstebonden Pe¬

der Christenseni 1787-året førstavnsbåndet iDanmarkophæves-har købt sinfæstegård til selveje. Gården er på 6 tdr. hartkorn, en så¬

kaldthalvgårdogprisen var 1200 Rdl.

Degamle dokumenterharman værnetom og passet godt på gennem mange slægtled i

omtrent140år, hvorefteretoldebarn af fæste¬

bonden, der blevselvejer, nemlig P. K. Peder¬

seni 1921 sørgerfor,atde fortsat opbevares i

DarumSogn.

Det er ganske tankevækkende i 1987, da

denneartikelskrives,atsidde med degulnede

dokumenterudbredtpå sit skrivebord,ogdet

ansporertilatfortsætteartiklen med skildrin¬

ger af personer og begivenheder i Darum

sognigennemdeår,hvor Peder Kristensen Pe¬

dersen havde sitlivogvirke her.(1840-1880)

Stormflod ogbryllup

I 1834varderpræsteskifte i Darum. I juli må¬

nedflyttedenyepræstefolk ind i Darumpræs¬

tegård, nemlig pastor Peder Jiirgensen og hans hustruSofie ConradineJiirgensen med

deres3 døtre.

Det første parpastorJiirgensen viede i Da¬

rum var gårdejer Peder Kieldsen ogdegnens

datter Marie Kirstine Kristensdatter. Aftenen førbrylluppetindtrafenvoldsom stormflod.

Fru ConradineJiirgensen har i en bog Olde-

(2)

Glimt fraDarum

morsErindringer fortaltmangetræk fra livet

i den gamle marsklandsby, blandt andet føl¬

gende beretning:

Der skulle være bryllup hos degnen, hvis

datter skullegiftes med den rigestegårdmand

ibyen. Aftenenforindenbrylluppetindtrådte

deren voldsom stormflod, og bedemanden,

der varbrudgommensfætterogtjente i bryl- lupsgården, varsendt ud foratredde hestene,

somvariUdgrovene, der lå udeihavet.Detvar

ligeoverfor Sønderho. Man kunne ståibyen

og seham siddepå enaf hestene.Da han väl¬

kommetderud, kom floden hurtig, athan gesvindtmåtteopenafhestene foratred¬

desig. Men da han ikkemente, athestene kun¬

nesvømme langt, blev han holdene,indtil

hanmærkede,atflodenbegyndteatfalde.Det

blevmørkt, inden hankom,menda han kom, holdt deparatmeden vognfor straksatkøre

ham hjem. Han var niere død end levende.

Hanfiksigetparkaffepunseogkomiseng og svedte voldsomt.Dagen eftervarhan imidler¬

tidrask,athanvarpå færde alle steder,hvor

han skullevære, og om aftenen dansede han

somdenivrigste. Hansskål blevogså drukket

ikaffepuns.

Fødsel ogdåb

11840 den 19.januar fik StineogPeder Kield-

senderes tredie barn.Antagelig harpræsteko¬

nen vieret til stede vedfødselen. Detvar nem¬

ligi hendes lid skik isognet, athunsomregel

blev hentet sammen medjordemoderen. Jor¬

demoderenvar en gårdmandskone fra Nørre Grandelag, Dorthea Thomasdatter. Hun var

enmegetrarkone,menrenlighedforstod hun sigikke rigtigpå,detvarnavnligden,præste¬

konen måttetagesig af.

Den 1.martsblevdrengendøbt i Darum kir¬

ke mednavnetPeder KristensenPedersen. En moster, degnedatteren Marie var hans gud¬

mor. Faddere var degnen Peder Kristensen,

naboen grænsepatruljebetjent Niels Søren¬

sen, andenlærer Peder Jakobsen, Frederik Jensen,som vartjenestekarlpå gården,Hr. M.

Jacobsen,Vardeogendeligjomfru Regine Be¬

rggreen. Sidstnævntevar privatlærerinde for

præstensbørnogsøstertil organistenogkom¬

ponisten A. P. Berggreen.Detkan godtundre

lidt,atpræstensbørn ikke gik i skole hosdeg¬

nen, som varsærdeles velanskrevenog endyg¬

tig underviser.IdentidpastorJiirgensensvar i sognetvarderetsærdelesgodt forholdmel¬

lempræstefamilienogdegnefamilien. Jomfru Berggreenvarhospræstensi3år, derefteran¬

togesen huslærer.

P. K.Pedersensbarndomshjem

IDarumSønderGrandelaglå gårdeneret tæt sammenklumpede. Op gennem 1800-tallet

skete der ikke store forandringer. Gårdtallet

forblev det samme. De gamle bygninger var særdeles godt vedligeholdte med maling og

kalkning. I flere af gårdene var der i æ lille

daans (den daglige opholdsstue) hollandske

klinkervæggene.Hellerikke den daglige le¬

vevisvarændretvæsentligt i perioden. De fle¬

steafgårdmandsfamiliernevarpådeneneel¬

ler anden måde i familie med hinanden. En fætter til P. K. Pedersen, Petrus Christensen har i en bog, der hedder To Slægtled, fortalt

omdengamlemarsklandsby, blandt andet har

han skildret sin onkel ogfaster:

PederKieldsenvar enmand af storbondens bedste egenskaber: jævn, ligefremoggodsin¬

det mod sine folk ogsinestandsfæller. Høflig

ogværdig overfor de foresatte,hansom sogne¬

foged kom i forbindelse med. Mentrådtes han

fornær,talte han med vægtoguden omsvøb.

Overfor skarnsfolk havde hanenstille ogmed¬

født myndighed, og med smil bar han over med den sølle, i hvem der ikke var Skånvon-

hed.

FasterStinevarikke foringenting den klo-

:u\:\

(3)

Glimt fra Darum

UdskriftaffolketællingslisteforDarumSogn1840

Matr.nr.13

66år 29år 26år 5år 3år 1år 22år 18år 35år 17 år Keld Svendsen

PederKieldsen

Marie KirstineChristensen Keld Svendsen Pedersen Bodil Pedersen F.nudøbtsøn

FrederikJensen JørgenThomsen

KarolineFrandsdatter Ane KirstineFrandsdatter

enkem. gårdmand

gift, hanssøn gårddriver

denneskone

ugifte deres børn

ugifte tjenestefolk

gegamle degns datter. Hunvarkoldsindig,ro¬

ligogsåuforanderlig venlig. Faster Stinesag¬

dealdrig folk imod. Hun kritiseredeikke,ret¬

tedeikke,togendog mod gode råd,men hun gjordenuakkurat, hvad hunselv havde lystog vilje til.

PederKieldsen havde mangetillidsposter i sognet. I 1850 blev han udnævnt til sognefo¬

ged, denne stilling frasagde han sigdog i 1867 pågrund afuoverensstemmelse med herreds¬

fogeden,som var hans foresatte. Han blevse¬

nereved sinafgangsomlægdsmand udnævnt

tildannebrogsmand.

P.Kieldsenvar enaf detremænd,der i 1855 købteogfik opført DarumMølle. Fra 1863 til

1866 bestyrede den unge P. K.Pedersensam¬

menmedenanden ungmand møllen. P. K. Pe¬

dersen overtog den 1. oktober 1866 møllen

someneejer,oghan blev den 3. novembersam¬

me år viet i Darum kirke til Sara Lauridsen Hundebøl.det tidspunktbestodmøllegår¬

den afet8-fags hus ienlænge med 5 fag til be¬

boelse og3 fag til stald. P. K. Pedersen købte jord tilogudvidede bygningerne. Både mølle¬

riet og landbruget vari godgænge, da han i

1881 bortbyttede mølle ogejendom med Frø- siggård i Hunderupsogn.

P. K. Pedersen havde, da han flyttede til Hunderup,væretsognerådsformand i Darum

i 3 år. I 1880 var han blevet valgt ind i Ribe

amtsråd.(Alle billederne,der illustrerer erin¬

dringerne,erfra DarumSognearkiv).

JensHedegårdRasmussen,f.1927. Ansat ved Darum Sko¬

le1959,skolens leder siden1962. Leder af DarumSogne¬

arkiv ogformand for fælles bestyrelsen forBramming

kommuneshistoriske arkiver.

Alsædtægten12, Darum,6740Bramming.

364

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art LANDSKAB, FOLK, FLAG OG GRÆNSER — Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets

48 På den måde kan man sige, at hvor 'drivkraften' bag udviklingen indenfor det økonomiske samarbejde blev set som ændringer i internationale markedsforhold, blev den indenfor

Mand i Darum, Peder Iversen, der naaede over de 90 Aar, inden han døde, havde i sine unge Aar været Kusk. hos Præsten

Østpå blev hovedgårdene derimod større og større, bøndernes væsentligste ydelse blev hoveri, og godsejerens vigtigste indtægtskilde var hovedgårdens

I den nordlige del af sognet blev der i sidste halvdel af 1800-tallet anlagt et teglværk, hvor folk fra de udstykkede husmandsparceller fra selvejergårdene var

I juni 1923 foreslog Topp, at den krone man betalte til de arbejdsløse, blev sat ned til 50 øre, ”fordi der ikke kunne på- lignes medlemmerne mere, da lønnen jo er gået meget ned”,

Dagen efter, da flere delresul- tater foreligger, siger valgeksperten, at vælgerne stik imod sædvane ved iranske valg har stemt næsten ens på land og i by.. “og ligeledes stik

Our courses are recognised by the International Society for Coaching Psychology and are British Psychological Society Learning Centre Approved. The programme is modular and consists