Tema: S truktur ref or men

(1)

Tema: S truktur ref or men

Vækst

hedeselskabets tidsskrift 3•2006 aug

(2)

Fortæl os, hvordan vi kan gøre en forskel !

Hedeselskabet har gennem 140 år været en del af det danske samfund.

Og mange kommuner, borgere og virksomheder er også en del af Hede- selskabet gennem deres medlemskab af foreningen!

Ifølge Hedeselskabets formålsparagraf har selskabet til opgave at medvirke til at løse opgaver vedrørende naturværdier og naturressour- cer på et højt fagligt og etisk niveau, både i Danmark og internationalt.

Det formål bestræber Hedeselskabet sig på at leve op til blandt andet gennem ejerskabet af koncernen Dalgasgroup A/S, der er indehaver af en række virksomheder, som på forskellig vis bidrager til at udvikle samfundets arbejde med natur, miljø og alternative energiformer.

Herudover ejer Hedeselskabet skov- og naturejendomme - både i Danmark og i udlandet - med det formål at udvikle natur og rekreative værdier, men også at fremme skovenes produktion af bæredygtige energiprodukter og materialer.

I det daglige bestræber vi os for at løse vore opgaver bedst muligt i overensstemmelse med formålsparagraffen og til gavn for samfundet.

Men kære læsere! I er flere tusinde medlemmer af Hedeselskabet, der tilsammen har betydelig indsigt i natur-, miljø- og energiområdet.

Derfor vil vi gerne have en diskussion med jer om, hvordan I synes, Hedeselskabet kan gøre en forskel for samfundet og for jer!

Spørgsmålet til jer er derfor: Hvordan kan Hedeselskabet gøre en forskel i fremtiden? Har du et bud på, hvordan Hedeselskabet kan bidrage yderligere til en miljømæssigt bæredygtig vækst i vort samfund? Så skriv et indlæg til Vækst, hvor vi gerne stiller vore spalter til rådighed for gode idéer. Alle kan være med! Send dit forslag som e-mail til vaekst@hedeselskabet.dk, og vi vil bringe det i den førstkommende udgave af bladet. Forslag kan også sendes som brev til Hedeselskabet, Klostermarken 12, 8800 Viborg, att. Vækst.

Med håbet om en spændende dialog om vores fælles fremtid, vil jeg se frem til at modtage mange spændende forslag!

Ove Kloch

Adm. direktør, koncernchef Hedeselskabet

Leder

Vækst

Hedeselskabets tidsskrift 3/2006 127. årgang

ISSN: 0109-4947

Redaktion Ove Kloch

(Ansvarshavende redaktør) Poul Erik Pedersen (Redaktør)

Redaktionskomité Lars Bo Christensen Rasmus Willumsen Carsten Damgaard Brian Sandholt

Forside: Når den nye offentlige struktur træder i kraft den 1.

januar 2007, får kommunerne ansvaret for vores miljø, herunder beskyttelsen af planter og dyreliv.

På billedet ses en seksplettet køl- lesværmer, der sidder på en plet- tet gøgeurt.

Foto: Bert Wiklund

Layout: Niels Jakobsen Tryk: Nørhaven

Vækst udkommer 4 gange årligt og udsendes til medlemmerne.

Medlemsbidraget er kr. 200 pr. år eller kr. 2000 én gang for alle.

Signerede artikler i Vækst udtryk- ker ikke nødvendigvis Hedeselska- bets synspunkter.

Gengivelse må kun ske med angi- velse af kilde.

Hedeselskabet Klostermarken 12 Postboks 91 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 33 Telefax 87 28 10 01

www.hedeselskabet.dk/vaekst vaekst@hedeselskabet.dk

(3)

3 / Vækst 3•2006

Indhold

24 KRONIKKEN: Respekt for fortiden - plads til fremtiden!

Peter Gæmelke

28 Vil danskerne betale for certificeret træ?

Jacob Ladenburg og Louise Martinsen

30 Englands bedste energihistorie

Jesper With

6 Vor tids største fusionsproces

Jesper Nybo Andersen

7 Organisationer kridter skoene

Poul Erik Pedersen

12 Miljøcentrenes største udfordringer

Lars Hindkjær

15 Miljøbranchen og medarbejderne

Poul Erik Pedersen

17 Fælles databaser skal sikre miljøforvaltning

Kim Ingemann Christensen og Lars Kaalund

20 Et fælles, regionalt talerør over for staten

Lars Hansson

4 Orbicon opkøber miljørådgivere

5 Nye frøplantager skal styrke dansk genpulje

22 Bioenergi kan reducere landbrugets miljøbelastning 33 Stor efterspørgsel efter dansk nåletræ

35 Skærpede miljøkrav til landbruget

Kort nyt

Tema: Strukturreformen

Annoncer:

Hedeselskabet tlf. 87 28 11 33.

e-mail: vaekst@hedeselskabet.dk

Kontrolleret oplag

1. juli 2004 - 30. juni 2005: 4264

(4)

Adresseændring til Vækst

Send dit medlemsnummer og din nye adresse til os på e-mailadressen:

vaekst@hedeselskabet.dk

Eller klik ind på www.hedeselskabet.dk/vaekst

Eller udfyld kuponen og send den til:

Vækst, Hedeselskabets tidsskrift Klostermarken 12

Postboks 91 8800 Viborg

Medlemsnr Evt. firmanavn Evt. afdelingsnavn Navn

Adresse

Postnr. By

Dit medlemsnummer kan du se på bagsiden af det senest udsendte blad. Nummeret står i linien oven over den printede adresse.

I årene 2007-2009 kommer store entre- prenørmaskiner til at flytte mere end en halv million kubikmeter jord med det formål at genoprette en 16 kilometer lang strækning af Varde Å fra Ansager Stemmeværk til Karlsgårde sø i Midtjyl- land.

På denne strækning ledes en stor del af vandet i Varde Å i dag gennem den 10 kilometer lange Ansager Kanal. Kanalen leder vandet omtrentligt parallelt med den oprindelige å til Karlsgårde sø, hvor Karlsgårde Vandkraftværk i cirka 60 år har brugt vandet til elproduktion.

En del af de store mængder jord skal flyttes for at lukke Ansager Kanal, så alt vandet igen skal løbe igennem det oprindelige å-forløb. Desuden skal der flyttes store mængder jord for at udvide åens bundbredde. Eftersom hovedparten af vandet på denne strækning er strøm- met gennem Ansager Kanal i omkring 60 år, er den oprindelige del af åen snævret ind. Varde Å skal derfor udvides fra en bundbredde på 4-7 meter til en bundbredde på 14 meter på den cirka

Orbicon opkøber miljørådgivere

Miljørådgiveren Orbicon har hen over sommeren overtaget firmaet Bioconsult med 20 medarbejdere samt det fælles- kommunale selskab Miljøcenter Nordjyl- land med 11 medarbejdere.

Dermed har Orbicon yderligere styr- ket sin position som Danmarks førende miljørådgiver. Selskabets mål er at stå stærkt på markedet for miljørådgivning, når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007.

Bioconsult er specialiseret inden for overvågning af biologiske forhold i vandmiljøet. Virksomheden har blandt andet været projektleder for overvåg- ning og kontrol af vandmiljøet ved Øresundsbroen. Bioconsult har lavet miljøkonsekvensvurderinger (VVM- undersøgelser) af de to største hav- vindmølleparker, og de har udviklet nye metoder til at overvåge opblomstringen af giftige alger i vore farvande.

Medarbejderne i Miljøcenter Nordjyl- land har stor erfaring i at servicere de 19 nordjyske interessentkommuner, der tidligere ejede centret. Medarbejderne har både en stor faglig viden og et unikt kendskab til de lokale forhold i Nordjylland, og med overtagelsen er det lykkedes at holde denne viden samlet, oplyser Orbicon.

Læs mere på www.orbicon.dk

Storstilet naturgenopretning skal hjælpe sjælden fisk

16 kilometer lange strækning. Samtidig gensnoes en cirka 6 km lang strækning, der blev rettet ud i 1950’erne.

Projektet er blevet muligt efter, at Sydvest Energi har besluttet at indstille driften af Karlsgårde Vandkraftværk.

Udover Sydvest Energi står Ribe Amt og Skov- og Naturstyrelsen bag projektet, mens miljørådgiveren Orbicon skal fungere som bygherrerådgiver og føre tilsyn med projektet.

Genopretning af Varde Å indgår i den samlede projektpakke, som Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjyllands Amt og Ribe Amt har udarbejdet for at for- bedre levevilkårene for den sjældne fisk snæbel. Denne projektpakke er et led i realiseringen af nationale handlings- planer for snæbel og laks.

EU-Life har i september 2005 med- delt tilsagn om støtte til gennemfø- relse af en række projekter til fremme af snæblen i Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidå. Støtten er på i alt 60 mio. kr., heraf ca. 25 mio. kr. til genopretning af Varde Å.

Foto: Jesper Plambech, Scanpix

or t Nyt

(5)

Stiller skarpt på jagt-, vildt- og naturhensyn

Jagt, vildt og natur er stadig mere hyppigt baggrunden for investeringer i skov- og landbrugsejendomme. Derfor stiller HedeDanmark nu skarpt på mulighederne for at kombinere den traditionelle rådgivning om skovdrift med rådgivning inden for jagt-, vildt- og naturområdet. Med det formål har virksomheden pr. 1. juni 2006 ansat Niels Søndergaard, tidligere chef for Vildtforvaltningsskolen, Kalø.

- Jagt-, vildt- og naturinteresser er i stigende grad et incitament for at investere i skov- og landbrugsejendomme, og også vore kunders daglige drift præges af disse interesser.

Det er derfor afgørende, at vi i HedeDanmark er i stand til at imødekomme kundernes ønsker inden for dette felt. Det kan vi nu i endnu højere grad med Niels Søndergaards unikke kompetencer på området, fortæller Carsten With Thygesen, administrerende direktør for HedeDanmark.

Niels Søndergaard er uddannet skovbruger, vildtforvalter og diplomleder, og han har 15 års erfaring med jagt-, vildt- og naturforvaltning på flere niveauer. På den baggrund skal han bidrage til at styrke HedeDanmarks muligheder for at servicere ejere af landbrugs- og skovejendomme med profes- sionel rådgivning og udarbejdelse af naturplaner med særlig vægt på vildt- og jagtforbedrende tiltag.

Nye frøplantager skal styrke dansk genpulje

Nye frøplantager med buske og træer som engriflet hvidtjørn, vortebirk og fuglekirsebær skal sikre en bred dansk genpulje, så læhegn og småplantninger i det åbne land kan stå stærkt over for både sygdomme og klimaforandringer i fremtiden.

Så sent som i det forløbne forår etablerede den grønne servicevirksomhed HedeDanmark tre nye frøplantager med koraltjørn, skovtjørn og dansk hassel. Dermed kom antallet af helt nye frøplantager med en bred dansk genetik op på omkring 15 inden for de sidste tre-fire år.

I samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning og Land- bohøjskolen har HedeDanmark iværksat en målrettet strategi, der skal fremme etableringen af nye frøplantager med danske arter. Den større genetiske variation i frøplantagerne skal sikre planterne bedre mod skadedyr, sygdomme og klimaforandringer, forklarer Poul Elgaard, der er leder af HedeDan- mark Skovfrø.

Bredden i den genetiske sammensætning skabes i udvæl- gelsen i af de planter, der kommer til at indgå i frøplantagen.

Moderplanterne til de planter, der skal vokse i frøplantagen, findes i bevoksninger ude i naturen. Her vælger man mini- mum 25-30 træer, der vokser så langt fra hinanden, at de ikke kan være i familie med hinanden gennem frøsætning, rod- skud eller lignende. Når moderplanterne er udvalgt, høstes der enten frø fra dem, eller man tager stiklinger eller podekvi- ste, og resultatet heraf bliver til planterne i frøplantagerne.

Fra en frøplantage er etableret, og til de første frø kan høstes, går der ofte op til 10 år.

Læs mere på www.hedeselskabet.dk/vaekst

Plantningsselskabet Steen Blicher Aps

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling mandag den 18. september 2006 kl. 10.00

på Hedeselskabets kontor i Viborg.

Formålet med den ekstraordinære generalforsamling er at stemme om ændring af vedtægternes § 10

vedrørende indkaldelse af anpartshaverne.

Forslaget fik flertal på den ordinære generalforsamling den 29. juni 2006, men kunne ikke endelig

vedtages, idet antallet af fremmødte anpartshavere ikke levede op til vedtægternes krav.

Bestyrelsen Under hensyntagen til den korte dagsorden, vil der kun blive serveret en kop kaffe, tilmelding er derfor

ikke nødvendig.

Foto: Bert Wiklund

Foto: Johnny Madsen, Scanpix

5 / Vækst 3•2006

K or t Nyt

(6)

Jesper Nybo Andersen Administrerende direktør Orbicon A/S Strukturreformen, som den nu er vedtaget

og under implementering, er uden sidestykke den største fusionsoperation, som dette samfund har gennemgået i historisk tid. Mange hundrede tusinde medarbejdere skifter arbejdsplads og arbejdssted, og meget væsent- lige arbejdsopgaver skifter hænder i samme omgang. Sammenligning med reformen i 1970 har ingen mening, da den offentlige organisation på den tid slet ikke havde det omfang.

som den har i dag. Mange sogneråd admini- strerede forsvindende små budgetter, og med- arbejderantallet var til at overse.

Omstillingen har været anledning til at få

»rystet posen« og gentænkt organisationsfor- mer, administrative systemer, datastrukturer m.v. Opgaver som under normale omstæn- digheder ville tage årtier, men som nu har en definitiv deadline – 1. januar 2007.

Set udefra er det et helt fantastisk projekt, som den offentlige sektor nu har gang i, et projekt som også trækker meget store veksler på de involverede ledelser og medarbejdere, men det ser ud til at lykkes. Der er ikke mange af »dommedagsprofetierne«, som vil blive ind- friet, uanset at der naturligvis også efter den 1.

januar vil være en række uafklarede spørgsmål og opgavefordelinger.

Natur- og miljøområdet har nok været et

af de områder, hvor kritikken af reformen har været stærkest. Men angsten for at have mistet amterne som miljøets vogtere, er nu langsomt ved at blive overhalet af forventningen til en klarere struktur, hvor staten gennem miljøcen- trene fastlægger bindende mål for miljø- og naturværdierne, og hvor kommunerne til gen- gæld får store frihedsgrader til at vælge, hvilke indsatser man lokalt finder mest hensigtsmæs- sige for at indfri de bindende mål.

Handlingerne er kommet meget tættere på borgerne, som gennem deres lokale stemme- seddel nu får direkte indflydelse på natur- og miljøkvaliteten i deres lokalområde.

Miljø- og naturkvalitet er blevet en af de vigtigste lokaliseringsfaktorer for det 21.

århundredes erhvervsliv og for de erhvervsak- tive mennesker, som søger ny bolig. De lokale politikere vil derfor have et klart incitament til at højne miljø- og naturtilstanden lokalt. Men det forudsætter, at der ikke fra centralt hold lægges så snærende bånd på kommunernes økonomiske råderum, at de gode hensigter ikke kan realiseres.

Den efterfølgende række af artikler her i bladet giver et fint indtryk af de mangeartede udfordringer der stadig står tilbage for alle strukturreformens interessenter.

Tema: Strukturreformen

Vor tids største fusionsproces

(7)

I debatten om den igangværende struk- turreform er der i øjeblikket mest fokus på den praktiske omorganisering af den offentlige sektor: Omplacering af medarbejdere, overdragelse af sager, nye opgaver, sammenlægning af afdelinger og etablering af nye organisationer i regioner og statslige miljøcentre.

Men hvad med borgerne? Hvordan

kommer landmændene til at opleve strukturreformen? Og hvad med de borgere, der ønsker en høj grad af naturbeskyttelse? Hvordan kommer de til at opleve konsekvenserne af reformen?

For at belyse disse spørgsmål har Vækst talt med nogle af de organisationer, der repræsenterer arealforvalterne og de naturinteresserede borgere.

Det overordnede billede er, at orga-

nisationerne er i fuld gang med at kridte skoene til kampen om at opnå størst mulig indflydelse på de nye kommuner. Det bliver nemlig især i kommunerne, at slaget mellem erhvervs- og naturinteresser kommer til at stå. Indtil videre er tonen dog positiv. Fra alle sider tales der om, at dialog skal sikre afbalancerede løsninger, når de nye kommuner skal agere overdommer i et krydsfelt af modstridende interesser.

Kommunernes Landsforening har i længere tid arbejdet for at sikre kommunerne den bedst mulige position i diskussionerne om den fremtidige udvikling i by og på land.

»Det er vigtigt, at den nye kommuneplan klart beskriver, hvilken udvikling

Af Poul Erik Pedersen

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Landbrug forbereder sig på at kæmpe for medlemmernes interesser, når kommunerne får nye opgaver fra 2007.

Organisationer kridter skoene

Det danske landskab er præget af mange forskellige interesser, og mange organisationer er i fuld gang med at forberede, hvordan de bedst kan varetage deres medlemmers interesser, når slaget om udviklingen i det åbne land kommer til at stå.

Foto: Elvig Hansen, Scanpix Foto: Bert Wiklund

Tema: S truktur ref or men

7 / Vækst 3•2006

(8)

kommunen ønsker at fremme - og hvor udviklingen kan ske, og hvor den ikke kan ske. Forventningsafstemning er et centralt middel til at foregribe konflikter mellem modstridende interesser.«

Sådan lyder udmeldingen fra Kom- munernes Landsforening i folderen

»Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område.« Folderen var oplæg til politiske diskussioner mellem landets kommunalpolitikere på teknik- og miljøområdet ved konferencen Poli- tisk Forum i begyndelsen af maj.

Kampen om kommuneplanerne I Danmarks Naturfredningsforening er fokus netop rettet mod at få størst mulig indflydelse på udformningen af de nye kommuneplaner.

Det skyldes, at kommuneplanerne bliver det dokument, der indeholder alle planer og arealmæssige restriktioner, som kommer til at gælde både i det åbne land og i byerne. Udover det nuværende indhold kommer kommuneplanerne dermed til at fastlægge de retningslinier, man hidtil har kunnet finde i regionplanerne.

- Jeg anser den første generation af de nye kommuneplaner som meget vig-

tige. Udgangspunktet er jo, at det altid er svært første gang. Derfor bliver det vigtigt at få politikerne til at føle ejer- skab og visionskraft i forhold til de nye kommuneplaner, siger konsulent Nina Larsen Saarnak, der hjælper naturfred- ningsforeningens lokalkomitéer med

at få overblik over konsekvenserne af strukturreformen.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at politikerne tør udnytte deres nye muligheder for at planlægge udviklingen.

- Nogle gange oplever man, at

Indholdet i de nye kommuneplaner

De nye kommuneplaner kommer til at indeholde følgende emner:

· Byzone og sommerhusområder

· Områder til forskellige byformål, f.eks. boliger, erhverv og byomdannelse

· Den kommunale detailhandelsstruktur

· Trafik, herunder veje, stier, kollektiv trafik mv.

· Arealer til fritidsformål, herunder kolonihaver og rekreative områder

· Tekniske anlæg

· Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

· VVM-pligtige anlæg

· Sikring af at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse

· Varetagelse af jordbrugsmæssige interesser

· Skovrejsningsområder og områder, hvor skovplantning er uønsket

· Lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder

· Varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land

· Varetagelse af landskabelige bevaringsværdier i det åbne land

· Varetagelse af kulturhistoriske bevaringsværdier

· Varetagelse af geologiske bevaringsværdier

· Anvendelse af vandløb, søer og kystvande

· Arealanvendelse i kystnærhedszonen

· Realisering af beslutninger efter § 3 i naturbeskyttelsesloven Kilde: Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Byplanlaboratorium

De nye storkommuner bliver centrum for den kommende tids debat om, hvordan fremtidens danske landskab skal formes.

Den nye kommuneplan bliver nemlig dokumentet, der samler alle retningslinier for og begrænsninger i arealanvendelsen.

truktur ref or men

(9)

byudvikling sker der, hvor en person vil sælge noget jord. Nu får politikerne mulighed for at lave lidt mere reel plan- lægning, og vi ser selvfølgelig gerne, at tingene går den vej, siger Nina Larsen Saarnak.

Grønne råd og politikeransvar Som et middel til at styrke arbejdet med kommuneplanerne har Danmarks Naturfredningsforening foreslået, at kommunerne opretter grønne råd med repræsentanter for beboergrupper, naturinteresser og erhverv.

- Der går enormt meget arbejde forud for et kommuneplanforslag.

Derfor er mange beslutninger allerede taget, når forslaget kommer i høring. I de grønne råd kunne organisationer, beboergrupper og erhvervsliv diskutere nogle forskellige måder at gøre tingene på. Og det ville jo være fint, hvis kommunen så kunne bruge noget af det i udarbejdelsen af kommuneplanforsla- get. Det er en model, man kender fra mange andre typer af samarbejde, siger Nina Larsen Saarnak.

Udover at bidrage til kommuneplan- forslagene kunne rådene bruges til at forebygge konflikter, mener foreningen.

- Grønne råd giver mulighed for på forhånd at drøfte idéer og få diskuteret problemsager, inden de bliver til reelle sager, forklarer Nina Larsen Saarnak.

Dansk Landbrugs næstformand, Ib W. Jensen, er positivt indstillet over for idéen om de grønne råd.

- Vi mener forslaget er meget for- nuftigt. Verden er sådan i dag, at vi ikke kan slå os igennem med vore synspunkter. Vi er nødt til at tale os til rette. Grønne råd vil være en god måde at spille op mod hinanden. Det vil være fint, hvis vi kan vende tingene og få en diskussion på et godt fagligt grundlag, siger Ib W. Jensen.

Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V), der er formand for teknik- og miljøud- valget i Kommunernes Landsforening, er forbeholdent positiv over for forslaget.

- Jeg synes, det kan være udmærket at lave grønne råd. Jeg har forstået, at naturfredningsforeningen gerne

vil have det meget institutionaliseret.

Til det vil jeg generelt sige, at der er mange, der gerne vil have råd af den ene og den anden slags, og at vi skal passe på, at der ikke går inflation i det.

Dialogfora er altid en god ting, men vi skal huske, at politikerne i de nye kommuner jo ikke kan unddrage sig ansvaret. Det er stadig dem, der skal bestemme udviklingen, fastslår Bjørn Dahl.

Erhverv eller natur?

De grønne råd kan blive en mere eller mindre vigtig spiller i spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne vil prioritere erhvervsinteresser højere end natur og miljø. Et spørgsmål, der blev diskuteret intenst under forhandlingerne om strukturreformen.

Danmarks Naturfredningsforening og andre miljøorganisationer mente, at kommunerne ville prioritere erhvervs- udvikling - og dermed skattekroner - højere end naturen. I dag forholder Danmarks Naturfredningsforening sig afventende til spørgsmålet.

Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Landbrug er enige om, at grønne råd kan bruges til afstemme forventningerne til udviklingen i det åbne landskab. Kommunernes Landsforening er forbeholdent positiv.

Tema: S truktur ref or men

/ Vækst 3•2006

(10)

- Nu er beslutningen truffet, og så er det dét, vi tager udgangspunkt i. Vi har hidtil haft et godt samarbejde med de fleste kommuner og regner med, at det vil vi kunne fortsætte med. Vi går positivt og konstruktivt ind i dialogen.

Erfaringerne vil så vise, hvordan det kommer til at gå, siger Nina Larsen Saarnak.

Kommunernes Landsforening har i hvert fald gjort en del for at få kritikken manet i jorden.

I visionsfolderen for det kommunaltekniske område skriver foreningen, at der »langt fra bliver tale om et slaraf- fenland for motocrosskørere, byggema- tadorer og andre benyttelsesinteresser.«

»Den varierede natur giver større mulighed for mangfoldighed, og kommunerne skal arbejde med at sikre rammerne for genskabelsen af en righoldig og bæredygtig natur. Det vil i mange tilfælde betyde, at der skal ske en afvejning mellem naturinteresser og erhvervsinteresser. Kommunerne skal ved handling vise, at de kan og vil udføre denne opgave, også selv om det måtte betyde restriktioner over for eksempelvis produktioner i landbruget,« skriver landsforeningen.

Kan kommunerne løfte opgaven?

Det store spørgsmål er så, om kommunerne vil være i stand til at opbygge de

faglige kompetencer, der er nødvendige for at håndtere natur- og miljøområdet.

Kommunernes Landsforening beteg- ner det selv som »en stor udfordring«

at skabe et fagligt kompetent miljø allerede fra reformens start. Forenin- gen peger blandt andet på de grupper af fagmedarbejdere, der i dag sidder i amterne, men som kommunerne får brug for til at håndtere en række nye opgaver. Det gælder blandt andet biologer og en række andre faggrupper.

»Amterne har faglige miljøer, der spiller en stor rolle på vand- og natur- området. Disse faglige miljøer består for eksempel af biologer, som der ikke

er mange af i kommunerne. De har et trygt miljø med kolleger på amtsgår- dene. De ser med frygt på det faglige miljø i kommunerne, hvor de næsten ikke kan få øje på fagfæller,« skriver landsforeningen om udfordringerne på det kommunaltekniske område.

Foreningen påpeger dog, at de faglige miljøer ikke findes i kommuerne, fordi kommunerne hidtil ikke har haft behov for dem. Nu hvor der kommer politisk fokus på de nye opgaver, vil embeds- værket i kommunerne også oprette de faglige miljøer, mener foreningen.

Desuden påpeger Kommunernes Landsforening, at eksempelvis biolo-

En indgang til det offentlige for borgerne - bare ikke skovejerne!

Intentionen i strukturreformen er, at kommunerne fra 1. januar 2007 skal være borgernes indgang til det offentlige. Mens det ser ud til at blive til- fældet for landmændene i langt de fleste tilfælde, så kommer det ikke til at gælde for skovejerne.

Al arealmæssig benyttelse og beskyttelse i byerne og det åbne land skal skrives ind i de nye kommuneplaner. Dermed ser det ud til, at landmændene vil kunne nøjes med at kommunikere med kommunerne, i hvert fald når det handler om, hvordan de må - og ikke må - bruge deres arealer.

Om det så lykkes for kommunerne at organisere sig således, at den enkelte landmand kan nøjes med at tale med én sagsbehandler i sin kommune, vil fremtiden vise.

For skovejerne ser situationen anderledes ud. Skov- og Naturstyrelsen fort- sætter nemlig som administrativ myndighed for forvaltningen af skovarealer.

Skovejerne vil dermed i langt de fleste tilfælde skulle kommunikere med to administrative myndigheder. Den ene myndighed er kommunen vedrørende åbne arealer og den anden myndighed er det relevante landsdelscenter i Skov- og Naturstyrelsen vedrørende skovbevoksede arealer.

truktur ref or men

(11)

gerne vil opdage, at det kan lade sig gøre at løse opgaver på et højt fagligt niveau i samarbejde med andre faggrupper, og at det også kan give et spændende fagligt miljø.

Endelig fastlår foreningen, at eksterne leverandører i vidt omfang vil komme til at løse komplicerede eller sjældne opgaver - og derigennem sikre det faglige niveau i opgaveløsningen.

»Det afgørende er, at kommunen har den fornødne kompetence til at bestille og modtage den konkrete ydelse, hvad enten det er hos en privat leverandør eller i et fælleskommunalt selskab,«

fastslår Kommunernes Landsforening.

Faglig eller politisk regulering Om de faglige kompetencer gør det alene, vil Dansk Landbrug dog ikke umiddelbart skrive under på efter mange års erfaringer med de danske amter.

Ib W. Jensen fra Dansk Landbrug forudser, at strukturreformen vil gøre det mere kompliceret for landbruget at arbejde for en ensartet behandling af landmændene over hele landet. Også selv om Folketingets partier har indgået forlig om en ny lov om miljøgodkendel- ser, der vil sikre en mere enkel sagsbehandling for landbruget.

- I de 13 amter har der været 13

forskellige måder at gøre tingene på.

Det har været politiske og ikke fagligt velfunderede reguleringer, siger Ib W.

Jensen.

Som eksempel nævner han, at man i det ene amt har sagt, at 27 gram kvælstof mere pr. hektar var en smer- tegrænse, mens man andre steder har sagt 100 gram.

- Danmarks Miljøundersøgelser har imidlertid sagt, at man ikke kan registrere op til et helt kg mere eller mindre kvælstof pr. hektar jord. I amterne har det altså handlet mere om politiske signaler end om en reel faglig håndtering, siger Ib W. Jensen.

Fra 1. januar 2007 flyttes miljøansva- ret fra de 13 amter og over til 98 kommuner, og det bliver en stor mundfuld for de lokale landbrugsorganisationer.

- I stedet for at matche 13 amter, skal vi nu tage forhandlinger med 98 kommuner. Det kræver, at vi for hver kommune etablerer en gruppe mennesker, der kan forhandle med kommunen.

Især i kommuner med få landmænd kan det blive en udfordring, fastslår Ib W. Jensen.

Danmark er

ikke en ensartet klump Hos Kommunernes Landsforening siger Bjørn Dahl, der er formand for

organisationens teknik- og miljøudvalg, at landmændene vil opleve forskellig behandling, fordi kommunerne grund- læggende er forskellige.

- Danmark er ikke en ensartet klump. Der er stor forskel mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og hovedstadsområdet. Borgerne prioriterer forskellig natur. Virkeligheden er forskellig i de forskellige kommuner, og derfor bliver opgaveløsningen også forskellig. Det kan man selvfølgelig vælge at problematisere, men jeg synes, at det er hele charmen ved det kommunale system, siger Bjørn Dahl.

Han supplerer med et eksempel fra en helt anden del af den kommunale verden.

- Forleden kiggede jeg på, hvor mange bøger bogerne låner på årsplan.

Der er enormt stor variation rundt omkring i landet. Det giver store forskelle i kravene til udbud og service - og dermed også til udgifterne. Sådan er det altså også på teknik- og miljøom- rådet, forklarer Bjørn Dahl.

Forfatteroplysninger

Poul Erik Pedersen er journalist og redaktør af Vækst.

En solrig sommerdag i Frederiksberg Have. Der er stor forskel mellem Vestjylland og hovedstadsområdet. Naturgrundlaget er forskelligt, og borgerne prioriterer forskellig natur. Derfor vil kommunerne også prioritere forskelligt, mener Bjørn Dahl fra Kommunernes Landsforening.

Foto: Søren Holm, Chili

Tema: S truktur ref or men

11 / Vækst 3•2006

(12)

Kommunalreformen har sat nogle nye rammer for varetagelsen af de offentlige opgaver – også på miljøområdet.

Udgangspunktet er, at staten fastlæg- ger de overordnede rammer for miljø- politikken. Det betyder blandt andet, at staten skal fastlægge de overordnede rammer for natur- og miljøindsatsen, herunder fastsætte bindende mål for vand og natur efter EU’s habitat- og vandrammedirektiver. Hermed fastsæt- tes også retningslinier og rammer for den kommunale indsats. Herudover får staten godkendelse af og tilsyn med de største og mest komplicerede virksomheder samt tilsyn med kommunale spildevandsanlæg m.v.

Regionerne får de opgaver, som kræver større, samlede prioriteringer og specialiseret viden som for eksempel jordforureningsopgaverne.

De konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver samles som udgangspunkt i kommunerne. Kommu- nerne bliver altså den myndighed, som borgere og virksomheder skal henvende sig til i langt de fleste tilfælde.

Der bliver tale om nye rammer, men den fælles opgave bliver i de kommende år at gennemføre en dansk natur- og miljøpolitik, der er mindst lige så ambi- tiøs, som den er i dag.

Et nyt miljøministerium 1. januar 2007 overtager Miljømini- steriet cirka en tredjedel af amternes nuværende opgaver og godt 700 medarbejdere fra amterne. Langt hovedparten af opgaverne og de nye medarbejdere vil blive placeret på syv nye miljøcentre, der kommer til at ligge i Aalborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense/Fåborg, Ros- kilde og Nykøbing F.

Centrene i Århus, Odense og Ros- kilde får fuld opgaveportefølje. De øvrige centre får kun en del af opgaverne, jf. illustrationen. Miljøcentrene skal fungere som lokalt forankrede, statslige miljøforvaltninger.

Miljøcentrene vil i store træk komme til at løse følgende opgaver: Miljøgod- kendelse og tilsyn med de store virksomheder, planopgaver blandt andet i form af tilsyn med kommune- og lokalplaner, vand- og naturplaner, over- vågning, grundvandskortlægning samt sager efter naturbeskyttelsesloven.

Ensartet sagsbehandling over hele landet, sam- arbejde med kommunerne samt udarbejdelse af vandplaner og Natura 2000-planer bliver store udfordringer for Miljøministeriets miljøcentre.

Miljøcentrenes

største udfordringer

Med den konkrete sagsbehandling i mil- jøcentrene kommer Miljøministeriet til at opnå hurtig viden om, hvordan lovgiv- ningen fungerer i praksis.

Foto: Johnny Madsen, Scanpix

truktur ref or men

Af Lars Hindkjær, Miljøministeriets miljøcenter i Roskilde

(13)

Ved at miljøcentrene bliver det daglige omdrejningspunkt med konkret sagsbehandling, får Miljøministeriet som sådan hurtigt viden om, hvordan love og regler fungerer i praksis. Det giver de centrale styrelser og depar-

tementet mulighed for hurtigere at kunne reagere på den praktiske implementering af lovgivningen.

Udfordringer

Den nye fordeling af opgaverne mellem det kommunale niveau og det statslige niveau på miljøområdet rummer en række udfordringer og muligheder for Miljøministeriet. Som statslig myndighed skal ministeriet sikre, at alle borgere og virksomheder overalt i landet får den samme behandling og ikke som nu, hvor der kan være forskellige for- tolkninger, alt efter hvor i landet sagen behandles.

Miljøcentrene vil i det daglige arbejde skulle samarbejde med kommunerne i lokalområdet om løsningen af konkrete opgaver som for eksempel vandplaner. Det er også her, man får den daglige kontakt med de største virksomheder og de lokale organisationer, uanset om der er tale om den lokale landboforening, den lokale afdeling af Danmarks Naturfrednings- forening eller andre lokale aktører. Det kræver overvejelser om lokale dialogfora og samarbejdsformer.

Miljøministeriets miljøcentre har overtaget cirka en tredjedel af amternes opgaver.

Det gælder blandt andet tilsynet med de kommunale renseanlæg.

Foto: Orbicon Grafik: Troels Marstrand

Tema: S truktur ref or men

13 / Vækst 3•2006

(14)

Ensartet sagsbehandling Den største udfordring for de lokale miljøcentre bliver at få etableret et ensartet administrationsgrundlag. Det skal sikre, at der kan ske en ensartet administration over hele landet, så afgø- relserne bliver ens, uanset om sagen behandles i Aalborg eller Nykøbing Falster. Borgere og virksomheder skal behandles ens og skal få samme svar, uanset hvilket miljøcenter de ringer til.

Samtidig skal miljøcentrene være åbne og imødekommende og være garanter for en effektiv forvaltning.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Industri, Dansk Landbrug og Dan- marks Naturfredningsforening – for blot at nævne nogle store spillere i miljøpolitikken – vil holde øje med, at reglerne fortolkes ens over hele landet. Der vil blive holdt øje med, at to ens industrivirksomheder, uanset om deres produktionsanlæg ligger i Vestjylland eller i Hovedstaden, vil få de samme betingelser for at drive deres virksomheder. Eventuelle forskelle i en afgørelse må alene afspejle forskelle i naturgrundlagets sårbarhed eller andre beskyttelsesbehov.

Ideen i Miljøministeriets fremtidige organisering er nemlig, at de konkrete sager, som overgår til staten – for

eksempel godkendelse af komplicerede virksomheder - skal afgøres af det lokale miljøcenter og ikke i en styrelse eller af ministeren. Hvis en borger eller virksomhed er utilfreds med en afgø- relse, kan der klages til et klagenævn, men ikke til en styrelse eller til depar- tementet.

Samarbejde mellem

kommunerne og miljøcentrene Den nye opgavefordeling – hvor langt de fleste konkrete og borgerrelaterede sager skal afgøres af kommunerne og de overordnede retningslinjer og mål fastlægges af Miljøministeriet – lægger op til, at der kommer et tæt samarbejde og en tæt dialog mellem Miljøministe- riet – ikke mindst de lokale miljøcentre – og kommunerne. Det er den anden store udfordring for miljøcentrene.

Derfor vil miljøcentrene allerede i løbet af efteråret invitere kommunerne til at deltage i lokale dialogfora, hvor der kan drøftes emner af fælles interesse. I Roskilde er kommunerne allerede indbudt til det første møde den 4.

oktober. Målet er en konstruktiv dialog og et godt samarbejde. De opgaver, som med kommunalreformen er lagt ud til kommunerne skal også løses af kommunerne. Miljøcentrene skal ikke være

overdommer eller lignende over for det kommunale selvstyre, men skal give overordnet vejledning og stille data til rådighed.

På nogle områder – for eksempel vandplaner og Natura 2000-planer samt på planområdet - er der tale om opgaver, hvor staten løser en del af opgaven og kommunerne en anden del. Her er det vigtigt med tæt dialog og koordinering af arbejdet mellem miljø- centrene og de enkelte kommuner. Så på den ene side skal der være tale om et tæt samarbejde og på den anden side skal det være klart, hvilken myndighed, der har ansvaret i forhold til borgere og virksomheder. Det bliver en balance- gang, specielt i begyndelsen.

Vandplaner

og Natura 2000-planer

Udover kommunerne er der mange andre lokale aktører, som de nye mil- jøcentre skal have etableret et samarbejde og en dialog med. Det drejer sig om større lokale virksomheder, lokale landboforeninger, lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening, andre lokale foreninger og aktører.

Disse aktører er vigtige i forvaltningen af miljøpolitikken. Nogle gange er kun nogle få af dem relevante – andre gange er det en bred vifte af aktører, der skal på banen.

På et område bliver der god brug for alles indspil og ideer – nemlig ved udarbejdelsen af de kommende vandplaner og Natura 2000 planer. Der skal gennemføres en planlægningsproces med inddragelse af alle relevante parter og med miljøcentrene som omdrejningspunkt. Der er ingen tvivl om, at det bliver en tredje stor udfordring for miljøcentrene.

Beskrivelsen af de nævnte udfordringer skulle gerne give et indtryk af, hvilket spændende arbejde der ligger foran de nye centre, samt den lyst til dialog, som vi i Roskilde har i forhold til alle relevante aktører.

Forfatteroplysninger:

Lars Hindkjær er direktør for Miljøministeri- ets miljøcenter i Roskilde.

Miljøcentrenes største udfordring bliver at sikre ensartet administration, så borgere og virksomheder ople- ver ensartede afgørelser, uanset hvor i landet de ligger.

Foto: Anders Tvevad, CreateDate, Scanpix

truktur ref or men

(15)

Sammenlægning af afdelinger, flytning af medarbejdere, koordinering af IT- systemer, etablering af forsyningssel- skaber, nye opgaver og arbejdsrutiner ...

Hver dag kan man i medierne læse om kommunernes mange opgaver som følge af kommunalreformen. Den 1.

januar 2007 skal de nye kommuner være klar til at servicere borgere og virksomheder på alle områder. Det er et kapløb med tiden, både for kommunerne og for de virksomheder, der servicerer kommunerne.

Men hvad bliver den største udfordring ved kommunalreformen egentlig?

I rådgivningsvirksomheden Orbicon er der ingen tvivl:

- Hvis vi ser på kommunernes tekniske forvaltninger, miljørådgiverne og entreprenørerne som en samlet miljøbranche, så bliver vores største udfordring at sikre, at vi har tilstræk- keligt med dygtige medarbejdere, der kan indfri forventningerne til kommunalreformen, siger Jacob P. Larsen.

Han er direktør for den del af Orbicon, der løser opgaver for virksomhedens

kunder på det kommunaltekniske område.

Baggrunden er ifølge Jacob P. Larsen, at mange medarbejdere i miljøbran- chen vil gå på pension inden for en overskuelig fremtid, og at tilgangen af nye kvalificerede medarbejdere ikke følger med.

- Vi ser den samme tendens i hele miljøbranchen, og derfor kan vi ikke løse udfordringen blot ved at rekruttere medarbejdere hos hinanden. Jeg tror, at vejen frem er, at vi i fællesskab gør alt, hvad vi kan for at skabe spændende og attraktive arbejdspladser, fastslår han.

Faglige miljøer

på tværs af organisationer Men hvordan skal branchen så tage udfordringen op?

- På det generelle plan handler det naturligvis om at skabe attraktive arbejdspladser med et godt arbejds- miljø. Men det handler i høj grad også om, at medarbejderne bliver mødt med faglige udfordringer. Så oplever de, at de både kan udvikle sig personligt og bidrage til at realisere målet med kommunalreformen - nemlig en mere

effektiv offentlig sektor, siger Jacob P.

Larsen.

Mange kommuner er i gang med en proces, hvor de tager stilling til, hvad der er kommunens kernekompetencer.

Hvilke opgaver kan det betale sig for kommunen selv at løse, og hvilke opgaver løses bedst af eksterne samarbejdspartnere?

- Den diskussion giver kommunerne mulighed for at tage stilling til, hvordan de vil opbygge de faglige miljøer, som medarbejderne skal blive en del af.

Hvis opgaven hører til kernekompeten- cerne, bygges det faglige miljø primært op i kommunens regi. Hvis ikke, så kan opgaven med fordel lægges ud til eksterne samarbejdspartnere, og i dette til- fælde kan man opbygge et fagligt miljø, der går på tværs af grænserne mellem kommune og eksterne partnere, siger Jacob P. Larsen.

Han peger på partnerskabet som et eksempel på en samarbejdsform, hvor medarbejdere i Orbicon har kunnet dyrke det faglige fællesskab med såvel kommunale medarbejdere som kolleger i andre virksomheder. Blandt andet har virksomheden medvirket i partnering-

At fastholde og tiltrække

medarbejdere, der kan indfri forventningerne til kommunalreformen. Det bliver en stor udfordring både for kommuner, miljø- rådgivere og entreprenø- rer, siger Jacob P. Larsen, der er områdedirektør i rådgivningsvirksomheden Orbicon.

Miljøbranchen

og medarbejderne

Nye samarbejdsformer mellem kommuner, rådgivere og entreprenører kan skabe nye spændende arbejdspladser i miljøbranchen.

Foto: Orbicon

Tema: S truktur ref or men

15 / Vækst 3•2006

Af Poul Erik Pedersen

(16)

projekter vedrørende en række renove- ringsprojekter på spildevandsområdet.

- Vi har mange eksempler, hvor samarbejde med kunder danner grundlag for, at kundens og vore egne medarbejdere skaber et spændende fagligt miljø, hvor man bidrager med de forskellige forudsætninger, man nu kan komme med fra eksempelvis en kommune, en rådgivningsvirksomhed og en entrepre- nørvirksomhed. Derfor kan miljøbran- chen som helhed have gavn af at sig- nalere til ungdommen, at der inden for miljøbranchen er mange spændende jobmuligheder, fastslår han.

Fælles miljøeksport?

Udover at samarbejde om konkrete kommunale opgaver i Danmark findes der mange flere muligheder for at skabe en spændende dagligdag for mil- jøbranchens medarbejdere.

- I Danmark er vi faktisk rigtig dygtige til at arbejde med miljøbeskyttelse, sikre en effektiv drikkevandsforsyning og håndtere vort spildevand forsvarligt.

Gennem mange år har vi fået udviklet et effektivt samarbejde mellem kommuner og rådgivere, og hvem ved, måske kan vi sælge vore fælles erfaringer i udlandet? siger Jacob P. Larsen.

Ved at etablere et samarbejde om eksport af miljøviden kunne kommuner og rådgivere levere hver deres nød- vendige del af opgaveløsningen.

- Arbejdet med miljøet i Danmark fungerer som en helhed, hvor både kommuner og rådgivere bidrager.

Derfor tror jeg også på, at det ville være relevant at sælge vores viden som en helhed. Dermed kunne udenlandske kommuner eller andre myndigheder få mulighed for at lære af, hvordan danske kommuner og rådgivere samarbejder om løsningerne, forklarer Jacob P. Larsen.

Og det fremtidige, globale miljø- marked er enormt. Danmarks eksport af teknologi og rådgivning inden for energi- og miljøområdet var i 2004 på 36 mia. kr. Men alene den kinesiske regering har afsat et beløb svarende til 1000 mia. kr. til investeringer i miljø- teknologi frem til 2020. På baggrund af

den globale udvikling forventer regeringen, at den danske miljøeksport kan fordobles i de kommende 10 år.

- Der er ingen tvivl om, at der findes et stort marked, og at danske kommuner og rådgivere sammen vil kunne skabe en ny eksportsucces. Miljøeks- porten vil bidrage til at styrke vores faglige udvikling, så vi i Danmark kan blive endnu bedre til at håndtere vort eget miljø. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at miljøeksport vil kunne skabe spændende arbejdspladser og faglig udvikling. Det vil tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, der kan hjælpe miljøbranchen som helhed med at virkeliggøre målene med kommunalreformen, fastslår Jacob P. Larsen.

Poul Erik Pedersen er journalist og redaktør af Vækst.

Orbicon og kommunalreformen

Orbicon har taget konsekvensen af kommunalreformen og har organiseret sig, således at en del af virksomheden fokuserer på at servicere de nye storkommuner. En anden del af virksomheden servicerer blandt andet EU, statslige kunder i Europa og de danske statslige miljøcentre.

Orbicon leverer rådgivning og konsulentydelser inden for natur, miljøteknik, anlægsteknik, arbejdsliv, organisation og planlægning.

Regeringen mener, at Danmark kan fordoble miljøeksporten over de næste 10 år. Måske kan det give nye muligheder for samarbejde mellem danske kommuner, rådgivere og entreprenører.

Foto: Dainis Derics, IStock International Inc.

truktur ref or men

(17)

Det fællesoffentlige projekt »Kommu- nalreform og digital forvaltning« skal sikre grundlaget for myndighedernes miljøforvaltning efter 1. januar 2007.

Det skal ske ved at samle og give adgang til amternes nuværende sager og data på plan- og miljøområdet. Sam- tidig er det et mål at styrke den digitale forvaltning og etablere fælles offentlige løsninger på miljøområdet. Bag projektet står Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Miljøministeriet og Den digitale Taskforce.

Strukturreformen med en ny fordeling af amternes miljøopgaver til kommuner, regioner og Miljøministeriet aktualiserer behovet for at stille data til rådighed på tværs af myndighederne i det fremtidige samarbejde, samtidig med at amternes nuværende data skal gøres tilgængelige. Metoden er at samle data i fælles offentlige databaser.

Sikker drift i kommunernes og statens miljøforvaltninger fra første dag i 2007 forudsætter adgang til både histo- riske og aktuelle data. Det stiller nogle helt nye krav til både standardisering af data og programmer.

Amterne indsamler en lang række

data til deres miljøadministration.

Ovenpå databaserne har amterne fået udviklet programmer og metoder, som stiller data til rådighed for borgerne, blandt andet gennem de amtslige areal- informationer på amternes hjemmesi- der. Desuden bruges disse programmer til at håndtere forvaltningsmæssige opgaver, for eksempel om badevands- kvalitet, dambrug, vandløbsadministra- tion, spildevand og meget mere.

Projekt »Kommunalreform og digital forvaltning« har inddraget Orbicon som bygherrerådgiver med ansvar for kon- trakterne med konsulenter, opfølgning på økonomi og tidsplaner samt koordi- nator af de mange konsulenter, amter og andre interessenter, der arbejder sideløbende på projektet.

Grænseoverskridende natur Det har ikke været noget stort problem for amterne, at deres data var fordelt efter geografi - amtsgrænserne - og blev håndteret med forskellige administrative systemer. Men i den nye struktur hvor mange kommuner skal admini- strere naturelementer, som overskrider kommunegrænser, ville det være et

stort problem, hvis forskellige standar- der og IT-systemer forhindrede dem i at dele opdaterede oplysninger.

På samme måde ville det være uhen- sigtsmæssigt, hvis statens miljøcentre, som typisk dækker områder, der i dag er opdelt i flere amter, havde forskellige systemer inden for deres eget område og forskellige systemer på tværs af landet.

Endelig bliver behovet for deling af aktuelle data meget større mellem statens miljøcentre og kommunerne, end det i dag er tilfældet mellem stat, amt og kommune.

Sikker drift, ændringer i administrative grænser og ændringer i opgavefor- delingen er således de vigtige elementer bag den beslutning, det fælles offentlige projekt har taget om at iværksætte en samling af natur-, miljø- og plandata.

Arbejdet med en fælles løsning Da amternes opgaver fordeles mellem kommunerne og statens miljøcentre, er der et behov for at fordele data til kommunerne. De samme data og naboamternes data skal desuden samles til videre brug i miljøcentrene.

Af Kim Ingemann Christensen, Kort- og Matrikelstyrelsen og Miljøministeriet, og Lars Kaalund, Orbicon

Fra 1. januar 2007 skal amternes nuværende data bruges af alle offentlige miljøforvaltninger. På langt sigt skal alle data om natur, miljø og planlægning samles i fælles offentlige databaser.

Fælles databaser skal sikre

miljøforvaltning

Foto: IStock Int ernational Inc.

Tema: S truktur ref or men

17 / Vækst 3•2006

(18)

En fælles database vil i udgangspunktet løse begge behov. Arbejdet frem mod en fælles database er derfor igangsat og består i første omgang af to hoved- opgaver:

1. Samling og standardisering af data og programmer fra cirka 23 forskellige amtslige systemer

2. Muliggøre kontrolleret læsning og skrivning i de fælles databaser De data, som skal anvendes i forvaltningen af natur- og miljøopgaver, skal samles i en række fagdatabaser:

· Overfladevand (søer, vandløb, fjorde og hav): WinRis, WinBio, WinRambi, STOQ, Fiskbase

· Spildevand: WinSpv

· Badevand: MERMAID

· Dambrug: MAGIC

· Grundvand: Jupiter databasen hos GEUS

· Jordforurening: Amterne er ved at nyudvikle et system (JAR).

Foruden fagdatabaserne bliver der etableret en fællesoffentlig database med planinformation og arealinforma- tion samt en database med adgang til de amtslige naturregistreringer.

Endelig etablerer det fællesoffentlige projekt en portal, Danmarks Miljø- portal, hvor borgere, virksomheder og forvaltninger får adgang til data i databaserne. Læs mere om projekterne på www.miljoforvaltning2007.dk.

Sammenblanding af data og funktionalitet

I øjeblikket er amterne i samarbejde med de konsulenter, som har kon- strueret ovennævnte databaser, ved at tilpasse deres eksisterende databaser for at kunne overføre data til de fælles databaser i løbet af november-december 2006.

Samling af data fra forskellige databaser viser med al (u)ønskelig tydelig- hed, hvad der sker, når man har flere forskellige systemer til håndtering af de samme data.

Formater, definitioner og nøglefelter er forskellige, og derved besværliggøres sammenlægning af data, som princi- pielt er ens.

En anden uhensigtsmæssighed, som præger databaser og programmer af ældre dato - og det er mange af fagsy- stemerne - er sammenblandingen af data og funktionaliteter, og at programmer og databaser typisk er skrevet tæt sammen.

Disse forhold understreger, at de valgte fagdatabasesystemer i deres nuværende form kun er midlertidige overgangsløsninger, som skal sikre adgang til data og sikker drift af mil- jøforvaltningerne i 2007 og de kommende få år.

Kontrol med læsning og skrivning

Vedligeholdelse af en så omfattende datasamling kræver en nøje planlagt og aftalt ansvarsfordeling mellem de ansvarlige dataleverandører i kommuner og miljøcentre.

På den tekniske side arbejdes der på

at skabe en sikker forbindelse mellem brugerne og databaserne og på at styre de rettigheder, de enkelte brugere skal tildeles. Forvaltningerne tilbydes en terminaladgang til både data og programmer. Det er en sikker løsning, og den har yderligere den store fordel, at hverken databaser eller programmer skal installeres lokalt i forvaltningerne.

Det gør arbejdet med vedligeholdelse og udvikling af især programmerne meget mere effektivt.

Håndtering af risici i projektet Mange ting kan gå galt i denne proces, og derfor er der indbygget en række sikkerhedsrutiner i processen.

For det første er der lavet fuldskala test af procedurerne med samling af data i perioden maj til september.

Efterfølgende gennemføres bruger- test af de nye fælles datasamlinger, hvor amternes miljømedarbejdere får mulighed for at teste om deres data er overført fuldt og helt. Den ende- lige datasamling gennemføres først i november/december, og der er således tid til fejlrettelser.

Skulle de fælles offentlige databaser eller styringen af dem mod forventning blive forsinket, er hovedparten af data tilgængelige via Amternes Miljøportal.

En række miljørelaterede data - eksempelvis vedrørende dambrug - samles nu i en række fælles offentlige databaser. Fra data- baserne vil data blive stillet til rådighed for såvel myndigheder som borgere.

truktur ref or men

(19)

Det vil i en overgangsperiode være tilstrækkeligt for løsningen af de fleste forvaltningsopgaver.

Endelig gemmes amternes nuvæ- rende programmer og databaser på en selvstændig lagerdisk, hvorfra de kan hentes i tilfælde af fejl og mangler i det nye system.

Sidst men ikke mindst er der den menneskelige faktor, som ikke må undervurderes. Det er en turbulent periode med mange jobskift i udsigt.

Der er risiko for, at nøglepersoner forsvinder, at opgaver vedrørende databehandling må nedprioriteres, og at det bliver vanskeligt at fastholde engagementet for løsningen af denne opgave. Det er forsøgt imødegået ved at inddrage amternes ledelse og medarbejdere i de konkrete løsninger, lytte til deres løsningsforslag og deres bekymringer vedrørende projektet.

Samtidig har Miljøministeriet og KL som repræsentanter for de modtagende

organisationer vist stor faglig interesse for amternes løsninger, og det har givet en positiv stemning omkring dette projekt. Det har også betydet, at viden om opgavens indhold er fordelt på mange personer, og der er skabt et fælles mål, som kan fastholde engagementet.

Når det hele virker

Alle kan forudse, at både kommunerne og miljøcentrene får nok at se til i 2007, men det afholder ikke det fælles offentlige projekt fra at tænke langsigtet og allerede nu planlægge, hvordan det etablerede databasemiljø skal udvikles.

I første omgang har parterne besluttet sig for at etablere et sekretariat, som skal drive Danmarks Miljøportal med underliggende systemer og fælles databaser og samtidig sikre udviklingen af den næste generation af fælles databaser.

Data og funktionalitet i programmerne skal skilles ad, og der skal udvikles programmer som modsvarer de forskellige administrationers behov efter principperne i »Serviceorienteret IT-arkitektur«, såkaldte SOA-principper.

I den enkle forklaring går det ud på, at data opbevares ét sted og stilles til rådighed for andre via web-tjenester på internettet.

I fremtiden kan man således fore- stille sig, at en række kommuner med en fælles opgave omkring et natur- element etablerer en platform, hvor de kan samarbejde om planlægning, datasamling, scenarier og høringer.

Platformen kan arbejde direkte på kommunernes fælles data, trække planoplysninger fra arealinformations- systemet og sørge for opdatering af de fælles data når projektet afsluttes.

Programmer, der rutinemæssigt indsamler data, som en kommune finder interessante i forbindelse med bench-

marking eller tilgrænsende kommuners planlægning, kan udvikles langt hurtigere end i dag.

Det vil også være muligt at afskaffe en af nutidens administrative tidsrø- vere – indberetning til andre myndigheder. Med ansvar for egne data i en fælles datasamling er der ingen grund til at »indberette« data. De er altid tilgængelige, kvalitetssikrede og kvali- tetsmærkede. Den myndighed, som har til opgave at samle og bearbejde andre myndigheders data, kan nu selvbetjene sig til de ønskede data.

Samling og udvikling

Nu samles alle data, og det sker for at opfylde de umiddelbare behov hos myndighederne.

Men knap er samlingen komplet, inden der igangsættes projekter som skal modernisere databasernes grund- læggende struktur. Myndigheder og private aktører kan herefter udvikle programmer, som kan hente og bearbejde data til dedikerede opgaver.

På den måde er den igangværende standardisering og samling af de offentlige data, startskuddet til en udvikling af reel digital forvaltning på miljøområ- det, og det er da en vision, der er værd at arbejde for.

Kim Ingemann Christensen er chefkonsulent i Kort- og Matrikelstyrelsen og indstationeret som projektleder for blandt andet samling af amtslige data i det fælles offentlige projekt.

Lars Kaalund er sektionsleder for Natur og Plan i Orbicon og konsulent for det fælles offentlige projekt.

Registrering af vandføring i vandløbene er blandt de miljødata, der samles i databaserne.

Tema: S truktur ref or men

1 / Vækst 3•2006

(20)

Region Midtjylland er under dannelse.

Udarbejdelsen af den første regionale udviklingsplan i 2007 vil forhåbentlig sende regionen ud på en fælles dan- nelsesrejse med det mål at give den regionale udvikling retning. Det er regionsrådet, der inviterer, men det er gæsterne, der skal forme det midtjyske fællesskabs vision for regionens udvikling.

Den regionale udviklingsplan kan blive et nyt visionært, strategisk sprog og værktøj, der beskriver ønsker og intentioner om, hvordan Region Midt- jylland skal udvikle sig i fremtiden. Det bliver gennem den regionale udviklingsplan, at der skal sættes ord, visioner og værdier på regionens samlede udvikling – og dermed markere regio-

nen som omdrejningspunkt for vækst, velfærd og livskvalitet.

Den eneste måde, vi opnår dette på, er ved at inddrage så mange regionale interesser og synspunkter som muligt, så tidligt som muligt. Derfor skal vi indgå partnerskab med kommuner, organisationer, institutioner og personer, så mangfoldighed, fordybelse og faglighed så vidt muligt er repræsen- teret. Særligt kommunerne får en helt central rolle, idet den regionale udviklingsplan skal indgå i grundlaget for kommuneplanerne.

Støtte til projekter, der virkeliggør udviklingsplanen Den regionale udviklingsplan skal forholde sig strategisk til natur og miljø. Aktiviteter under den regionale udviklingsplan skal tage hensyn til

naturbevaring, friluftsliv og rekreation, landskab samt bevarelsen af dyre- og planteliv.

Den regionale udviklingsplan skal derfor identificere de områder, som er værdifulde for regionen, og de indsatser, som skal til for at vedligeholde og skabe vækst i regionens natur- og miljøkapital, tematiseret i eksempelvis naturværdier, landbrug, naturressour- cer, forurening og bæredygtighed i bred forstand.

Parterne i den regionale udviklingsplan kan med fordel vælge at styrke

Region Midtjylland inviterer kommuner,

erhvervsliv, interesseorganisationer, insti- tutioner og borgere til at skabe en fælles vision for den midtjyske udvikling.

Et fælles, regionalt talerør over

for staten

Danmarks Jordbrugsforskning og Danish Agro Business Park i Foulum ved Viborg - en af driv- kræfterne for innovation i det midtjyske.

Foto: Søren Holm, Chili

Foto: Forskningscentret Foulum

truktur ref or men

Af Lars Hansson, Region Midtjylland

(21)

Region Midtjyllands naturværdier, hvor landskaber, herunder kulturlandskaber, mellem byerne og på tværs af kom- munegrænserne udvikles og beskyttes.

Regionens mulighed for at bidrage til dette kunne være at udlægge natur- områder og rekreative områder, stille forslag til kommuneplaner, og ikke mindst yde økonomisk støtte til kommuner eller private projekter, som medvirker til at realisere den regionale udviklingsplan.

Vil uskadeliggøre jordforurening Grundvandet og befolkningens sundhed trues af menneskeskabt jordforurening, og vi skal have vores opmærk- somhed på grundvandet. Den regionale udviklingsplan vil kunne koordinere den regionale indsats med statens og kommunernes indsats for at uskadelig- gøre jordforurening i drikkevandsom- råderne.

Mennesker skal kunne leve i byerne uden uønsket påvirkning fra jordforurening. Der skal ske en prioriteret indsats med at uskadeliggøre jordforurening i byerne. Her skal indsatsen koordineres med kommunerne, som er ansvarlige for jordflytning og tilladelser til ændret anvendelse på forurenede grunde. Det kan ske via den regionale udviklingsplan.

Intern sammenhæng og fælles talerør

Dette er blot få eksempler ud af mange konkrete sammenhænge, hvor den regionale udviklingsplan vil få betydning. Planen skal bidrage til at sikre den interne sammenhæng i regionen og en

balanceret udvikling mellem byer og de omkringliggende landområder. Ikke mindst fordi et af regionens unikke kendetegn er geografien fra kyst til kyst.

Den regionale udviklingsplan bliver helt central som et fælles talerør over for staten, hvor regionens offentlige myndigheder, erhvervsliv, interesseorganisationer, institutioner og borgere synliggør de områder, hvor Region Midtjylland ønsker en statslig opbak- ning og indsats. Det kan for eksempel være i forbindelse med mere tvær- gående politikker, eller det kan være mere specifikke emner som konkrete infrastrukturinvesteringer eller behovet for nye uddannelsesinstitutioner.

Traditionelle arbejdspladsers store betydning for beskæftigelsen og nye vidensintensive arbejdspladsers vokse- værk danner nye behov for og krav til bosætning og erhverv. Dette skal den regionale udviklingsplan også favne, så Region Midtjylland lever op til sin placering som midtpunkt i Danmark.

Visionen for den regionale udviklings- strategi skal synliggøre regionens potentialer nationalt, men i særdeles- hed også internationalt.

Lars Hansson er direktør for Regional Udvik- ling i Region Midtjylland

Den regionale udviklingsplan

Den regionale udviklingsplan er en helt ny, strategisk-politisk plantype, der kan dække alle de generelle og overordnede aspekter og forhold, der er relevante for regionens udvikling.

Den regionale udviklingsplan er en vision og et dialogværktøj, men er ikke juridisk bindende. Kommuneplanen vil efter kommunalreformen være det samlede dokument til den formelle, overordnede regulering af arealanvendelsen i det åbne land såvel som i byerne.

Herudover har regionsrådet en række mindre planlægningsmæssige opgaver, ligesom regionen skal offentliggøre en Agenda 21-strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling.

Den regionale udviklingsplan skal behandle en række nærmere angivne emner vedrørende by, land, natur, miljø, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur – ikke kun set hver for sig, men også i de tværgående sammen- hænge, der kan have betydning for regionens udvikling. Derudover er det naturligt, at eksempelvis sundhed, internationale tendenser og samarbejder samt sociale forhold indgår.

Århus Havn er et eksempel på, hvordan Region Midtjyllands udvikling er tæt forbundet med udviklingen i andre dele af Danmark og internationalt.

Den regionale udviklingsplan skal identifi- cere de områder, der er værdifulde for regio- nen. Naturværdierne er ét af disse områder i

Region Midtjylland.

Tema: S truktur ref or men

21 / Vækst 3•2006