Tema: Grøn Vækst
Vækst
hedeselskabets tidsskrift 3•2009 aug
Vi skal tænke
og arbejde på nye måder !
Hele verden – og dermed også Danmark – står over for en række store udfordringer i de kommende år.
For det første kræver den økonomiske krise en forstærket indsats for at genskabe vækst og økonomisk udvikling, så vi kan få råd til at finansiere fremtidens velfærdssamfund og udvikle verdens fattige lande.
For det andet skal vi have reduceret miljøbelastningen, fordi et fremtidigt velfærdssamfund ikke vil være noget værd, hvis vi i vores generation nedsli- der det naturlige ressourcegrundlag, som verdens befolkning er afhængig af.
For det tredje skal vi begrænse de menneskeskabte påvirkninger af kli- maet, så vi mindsker omkostningerne ved klimaforandringerne.
Med udgangspunkt i de tre udfordringer er vort samfund ved at udvikle en vision om en økonomisk vækst, der skaber social fremgang for verdens befolkning og samtidig beskytter klimaet og bevarer det naturlige ressource- grundlag – og dermed de fremtidige generationers muligheder.
Det kræver, at vi ændrer landbruget, den industrielle produktion og ener- giproduktion og -forbrug. Men det kræver også, at vi bygger vore huse, veje, broer og jernbaner, så vi ikke overbelaster miljøet og klimaet. Kort sagt: Det kommer til at kræve, at vi tænker og arbejder på helt nye måder!
Det er en opgave, som Hedeselskabet gerne vil være med til at løfte.
Med blandt andet dette strategiske mål for øje har Orbicon A/S i foråret overtaget aktierne i Leif Hansen Engineering A/S. Efter overtagelsen ejes begge selskaber 100 procent af Dalgasgroup A/S, som varetager Hedeselska- bets forretningsmæssige aktiviteter.
Målet med overtagelsen er at skabe – ikke en traditionel miljørådgiver – og heller ikke en traditionel byggerådgiver – men en helt ny type virk- somhed, der besidder særlige kompetencer inden for miljø og klima, og som formår at bruge disse kompetencer til at skabe nye løsninger, når huse, veje og broer skal bygges. En virksomhed, der kan udstikke helt nye veje på ener- giområdet og skabe nye metoder til at beskytte miljø og klima. Dette selskab giver sammen med HedeDanmarks og Xergis forretningsområder en unik faglig og forretningsmæssig bredde for Dalgasgroup.
Vi tror på, at det med omtanke og en målrettet indsats er muligt at bygge en bæredygtig fremtid.
Ove Kloch
Adm. direktør og koncernchef Hedeselskabet
Leder
Vækst
Hedeselskabets tidsskrift 3/2009 130. årgang
ISSN: 0109-4947
Redaktion:
Ove Kloch
(Ansvarshavende redaktør) Poul Erik Pedersen (Redaktør)
Redaktionskomité:
Lars Bo Christensen Morten Gaarde Carsten Damgaard Mads Sønnegaard Poulsen Annette Rye Larsen
Forside: Grøn Vækst-aftalen svigter vort drikkevand, mener KL og Dansk Vand- og Spildevandsforening. Afta- len gør for lidt for at reducere pesti- cidforureningen af grundvandet, mener organisationerne.
Foto: Lars Wittrock, Scanpix Denmark
Layout: Niels Jakobsen Tryk: Arco Grafisk A/S
Vækst udkommer 4 gange årligt og udsendes til medlemmerne.
Medlemsbidraget er 200 kr. pr. år.
Signerede artikler i Vækst udtrykker ikke nødvendigvis Hedeselskabets synspunkter.
Gengivelse må kun ske med angivelse af kilde.
Redaktion og annoncesalg:
Hedeselskabet Klostermarken 12 Postboks 91 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 33 Telefax 87 28 10 01 www.hedeselskabet.dk/vaekst vaekst@hedeselskabet.dk
Kontrolleret oplag
1. juli 2007 - 30. juni 2008: 3.468
3 / Vækst 3•2009
Indhold
8 Grøn Vækst – glippede helhedstænkningen?
9 Biogas: Ikke i min baghave!
12 Skovplan skal sætte fokus på skovene 14 Risiko for afvikling i stedet for vækst 16 Pesticidforurening i vækst
18 Minivådområder – små enheder med stor effekt
Kæmpebjørneklo skal bekæmpes bedre hos private
Øvrige emner
31 Fiskerbåde en stor hjælp efter tsunamien
Natur
24 Kæmpebjørneklo skal bekæmpes bedre hos private 25 Usikkert om indsatsen er tilstrækkelig
26 Glyphosat vinder frem i kampen mod kæmpebjørneklo 28 Plantninger og natur skal spille bedre sammen
Grønne områder
22 10 huskeregler for grønne udbud
Skov
29 En elmotor til hvert af de seks hjul 4 Nyheder fra nettet siden sidst
4 Kan store vandmængder sive ned i fed ler?
5 Legater til grønne områder og unge landmænd 6 Mosaisk Trossamfund og Hedeselskabet i samarbejde
Hedeselskabet
Tema: Grøn Vækst
Klima
20 FN-topmøde skal styrke dansk energiteknologi
Bekæmpelsen af den smukke, men giftige kæmpebjørneklo skrider fremad i landets kommuner. Det halter dog stadig med at få den invasive plante bekæmpet hos private lodsejere, og her ville det være en stor styrke, hvis kommunerne måtte sende regningen til lodsejerne, når de har bekæmpet planten på privat grund. Det viser en ny undersøgelse, som Jysk Analyseinstitut har foretaget
for Vækst først på sommeren. Ifølge undersøgelsen vurderer mange af de 79 adspurgte kommuner også, at der er brug for øgede ressourcer, mere indsatsplanlægning og bedre lov- givning. Over de seneste fem år har cirka en tredjedel af de adspurgte kommuner haft en stigning i arealet med kæmpe- bjørneklo. Læs meget mere på side 24-27.
Det sker i Dalgasgroup
33 Orbicon overtager Leif Hansen Engineering 34 Renere veje i Hovedstadsområdet 35 NiX® optimerer biogasproduktionen
Miljøklagenævnet
accepterer ikke miljøgodkendelser
24-06-09. Miljøklagenævnet har ikke accepteret miljø- godkendelser af husdyrbrug i 2009.
London får træhus på 9 etager
15-06-09. Huset er formentlig verdens højeste træhus og sparer klimaet for 1.140 ton CO2.
Se om dit lokale vandløb er ved at løbe over 12-06-09. Google Earth giver mulighed for at se over 90 online målestationer, og der er fri adgang for alle.
Bredt flertal bag vandsektorlove
29-05-09. Vand- og spildevandsforsyningerne bakker op, men der er fortsat skepsis over for et statsligt regu- leret prisloft.
Ny naturbeskyttelse på havet
24-08-09. Unikke danske boblerev og den lille hval mar- svinet bliver nu bedre beskyttet med udpegningen af otte nye naturområder på havet og en samlet udvidelse af den beskyttede marine natur på 8200 kvadratkilometer.
I efteråret 2008 gennemførte By- og Landskabsstyrelsen en høring om de nye naturområder på havet – de såkaldte havhabitatområder, som udpeges for at opfylde krav fra EU.
Nu er områderne klar til at blive endeligt udpeget, oplyser styrelsen. I de beskyttede områder skal nye projekter om for eksempel udledning af spildevand, vindmøller og dumpning af havneslam vurderes for at sikre, at der ikke er negative konsekvenser for den natur, områderne er udpeget for.
Nyheder
fra nettet siden sidst
Få det elektroniske nyhedsbrev fra Vækst ved at til- melde dig på www.hedeselskabet.dk/vaekst
Foto: iStockphoto
Der er enighed blandt eksperterne om, at en øget nedsivning af regnvand skal være med til at håndtere fremtidens stigende regnmængder i byerne, så klo- akkerne ikke flyder over.
Samtidig hersker der stor tvivl om, hvorvidt jorden kan kapere de store regnmængder, især når der er tale om fed lerjord.
Derfor ville det være en rigtig god idé at udvikle en teknologi til at øge jordens evne til at absorbere nedsi- vende vand, eksempelvis en simpel metode til at bearbejde jord rundt om faskiner og under græsarealer.
Den idé er så god, at den har vundet
Dalgas Innovation udpeger vinder af idé-konkurrence.
en idékonkurrence udskrevet af Dalgas Innovation i forbindelse med Hedesel- skabets årsmøde den 20. april i år.
Idéen kom fra Inge Faldager, der er medlem af Hedeselskabets repræsen- tantskab og seniorkonsulent ved Rør- centret på Teknologisk Institut. Dermed
blev hun vinder af idékonkurrencen og gjorde sig fortjent til et gavekort på 5.000 kroner til et weekendophold efter eget ønske.
– Idékonkurrencen havde som formål at sætte fokus på behovet for at få nye idéer og nye muligheder på banen inden for natur-, miljø- og ener- giområdet, og derfor vil jeg gerne sige tak til dem, der deltog i konkurrencen, siger Annette Rye Larsen, der er chef for Dalgas Innovation.
– Med sin idé har Inge Faldager både været meget konkret og har taget fat i en central problemstilling i fremtidens håndtering af klimaudfordringerne. Vi arbejder nu på at vurdere, om det er en udfordring, vi kan tage op, og hvilket forretningsmæssigt potentiale der ligger i idéen, fortsætter Annette Rye Larsen.
Inge Faldager blev vinder af Dalgas Innova- tions idékonkurrence.
Foto: Teknologisk Institut
abet
Kan store vandmængder
sive ned i fed ler?
Brug for en partner til at udvikle din virksomhed?
0Y\^VYWNSXOZVKXO\PY\`S\U]YWRONOX]u RTVZO\`SNSQWONK^`S\UOVSQQ\ONOW 5YX^KU^Y]PY\O^WNO
Gør det muligt Viborg Erhvervsafdeling
Sct. Mathias Gade 68 89 26 26 25 nordea.dk
Nu kan FDF i Tønder komme i gang med at få ryddet den slidte beplantning på deres lejrgrund i Højer og få den plantet til med nye friske planter. Samtidig kan borgerne i Harken nær Hirtshals fortsætte arbejdet med at etablere et større grønt område i landsbyen.
Tre unge, driftige landmænd kan også komme et skridt videre med deres uddannelse og udviklingen af deres bedrifter.
Altsammen fordi Hedeselskabet i de seneste måneder har uddelt fem legater på i alt 65.000 kroner fra henholdsvis E.M.
Dalgas’ Mindelegat og Edvard og Ane Agerholms Legat.
Et grønt område og en skov
I Harken i Nordjylland har en gruppe borgere siden 2006 arbejdet på at etablere et grønt område på 2,1 ha. Borgere, foreninger og børnehave har i fællesskab planlagt og skaffet finansiering af et grønt område med træer, blomstrende buske, en åben plads med borde og bænke, bålplads og hytte.
Hedeselskabet administrerer E.M. Dalgas’ Mindelegat, der sigter mod at støtte plantning eller andre aktiviteter inden for Hedeselskabets formålsparagraf. Fra dette legat har Hedesel- skabet doneret 10.000 kroner til projektet i Harken.
Samme beløb er givet til FDF i Tønder. I Højer har FDF’erne en lejrgrund, hvor beplantningen efterhånden er ret slidt med meget krat og udgåede grantræer. De 10.000 kroner kommer til at bidrage til plantningen af en blandingsskov.
Støtte til flittige bønder
Hedeselskabet administrerer også Edvard og Ane Agerholms Legat, der er stiftet med det formål at støtte flittige og dygtige bønder, der forstår at arbejde sig fremad.
I år har tre unge landmænd fået hver 15.000 kroner fra legatet:
Heidi Møller Jacobsen fra Hals er 19 år og har allerede investeret i sin første ejendom sammen med sin mand. De arbejder på at istandsætte ejendommen i deres fritid og driver jorden sammen med hendes svigerfar. Hun arbejder som elev på et landbrug og er samtidig igang med at tage en landbrugsuddannelse.
Søren B. Schmidt fra Viuf skal igang med modulet virk- somhedsleder på Gråsten Landbrugsskole og vil derefter uddanne sig som agrarøkonom.
Martin Østergaard fra Lolland er 22 år og i gang med uddannelsen som agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole.
Efter endt uddannelse planlægger han blandt andet at tage arbejde på en farm i udlandet.
Du kan læse mere om E. M. Dalgas’ Mindelegat og Edvard og Ane Agerholms Legat på www.hedeselskabet.dk.
Foto: HedeDanmark a/s
/ Vækst 3•2009
Hedeselsk abet
Legater til grønne områder og unge landmænd
Hedeselskabet
uddeler 6.000 kroner i legater.
Driftschef Leif Lauridsen fra HedeDanmark a/s overrækker Edvard og Ane Agerholms legat på 15.000 kroner til agrarøkonomstuderende Martin Østergaard fra Odense.
abet
Af P. F. Tøttrup
Sammen etablerede de en landbrugsskole på Arnborg Hedegaard i 1937. Den fik dog en kort levetid, da undervisningen standsede under krigen.
Mosaisk Trossamfund og
Hedeselskabet i samarbejde
I maj 1937 blev selskabet »Arnborg Hedegaard, opdyrkningsselskab af 15.
Maj 1937« stiftet på initiativ af direktør Sofus Oppenheim, København. Selska- bet blev stiftet i anledning af Kongens 25 års regeringsjubilæum.
Efter et foredrag i Danmarkslogen førtes orienterende forhandlinger med Det danske Hedeselskab. Herefter gik Mosaisk Trossamfund i København ind for at oprette en institution, hvis formål i første række var at uddanne unge mennesker fra byerne til landbruget.
Købte gammel hedegaard Selskabet købte en gammel hedegaard i Arnborg, der var meget smukt belig- gende, hvor Skjern å og Lind å løber sammen, og hvor den nordre parallel-
kanal (vandringskanal) til Skjern å har sit udspring. Ejendommen var på ca. 88 ha og ca. halvdelen var i 1937 hede.
Hedeselskabet skulle stå for driften og undervisningen. På den nærliggende Hesselvig Enggaard, der tilhørte Hede- selskabet, blev der opført en træbyg- ning til brug for eleverne.
Da Hesselvig Enggaard under anden verdenskrig delvis var beslaglagt af besættelsesmagten, måtte man opgive at have landbrugselever. Arnborg Hede- gaard blev derefter drevet af Hedesel- skabet, som erhvervede ejendommen i 1973 og stadig ejer den i dag.
I Hedeselskabets jubilæumsskrift fra 1941 findes et billede af et hold landbrugselever samlet ved elevbyg- ningen.
Arnborg – Uganda – Viborg Den ene af disse elever, Frits Jørgen- sen (1922 – 1977) fik følgende livsløb:
1938-40 praktisk land- og skovbrugsud- dannelse ved Hedeselskabet. 1947 forst- kandidat fra Landbohøjskolen, 1950-54 Stipendiater i Danmark og Norge.
1954-1977 professor i skovøkonomi og politik ved Norges Landbrukshøjskole.
1969-71 professor, afdelingsleder i skovafdelingen, Makarere Univer- sity, Uganda, hvor han var med til at opbygge skovbrugsundervisningen.
Engang i 1990’erne indledte Hede- selskabet et samarbejde med det norske statsskovbrug. På besøg i Viborg fortalte én af nordmændene, at han havde til- bragt en del af barndommen i Uganda.
Det viste sig, at han var søn af afdøde professor Frits Jørgensen. Han kendte ikke billedet af faderen på Hesselvig Enggaard, og han var glad for at få en kopi med hjem. Det nyindrettede dansk- jødisk museum i København har ligele- des fået materialet om denne historie.
På billedet fra 1941 ses eleverne sammen med direktør Oppenheim og ledende folk fra Hedesel- skabet, herunder den senere direktør i selskabet Niels Basse.
Glimt af
Hedeselskabets historie
Skovrider P. F. Tøttrup, tidligere medarbejder i Hedeselskabet gennem mange år, har indvilliget i at granske både Hedeselskabets arkiver og sin egen store hukom- melse, så vi kan give læserne et bil- lede af selskabets historie i Vækst.
Foto: Hedeselskabet
Foto: Hedeselskabet
13*/54$"/,01* ] "76%45:3 130+&,503&3 ] -$%57
5FMFGPO
&NBJMHL!TIBSQBBMCPSHEL samarbejdspartner med sharp electronics danmark
13*/54$"/,01* ] "76%45:3 130+&,503&3 ] -$%57
5FMFGPO
&NBJMHL!TIBSQBBMCPSHEL samarbejdspartner med sharp electronics danmark
13*/54$"/,01* ] "76%45:3 130+&,503&3 ] -$%57
5FMFGPO
&NBJMHL!TIBSQBBMCPSHEL samarbejdspartner med sharp electronics danmark
7 / Vækst 3•2009
Foto: iStockphoto
Regeringen tog i august 2008 et prisværdigt initia- tiv ved at nedsætte et bredt ministerudvalg, som skulle formulere en grøn vækstvision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugspro- duktion.
Økonomi- og erhvervsministeren blev formand, så den nationale, fremadrettede erhvervsøkonomi- ske betydning var der fra starten fokus på – hvilket også den daværende statsminister betonede.
I løbet af efteråret erobrede den finansielle krise som bekendt fuldstændig den politiske dagsorden, og nu – knap et år senere – ser den økonomiske virkelighed for såvel staten som den enkelte jord- bruger fuldstændig anderledes ud.
Måske er det derfor, vil nogle hævde, at der ikke blev »råd« til tilstrækkelige økonomiske virkemidler til at understøtte det lovede vækstelement, og at planen derfor i højere grad sigter på at at opfylde Danmarks forpligtelser i forhold til EU-direktiver?
Andre vil pege på, at det ender med at blive
Grøn Vækst – glippede helhedstænkningen?
samfundsøkonomisk dyrere, at planen ikke i til- strækkeligt omfang bremser op for den stigende pesticidforurening af vore vandboringer, og endelig undrer man sig over, at skovbruget – som netop kombinerer miljø-, klima- og naturhensyn – slet ikke var medtaget i kommissoriet.
Glippede helhedstænkningen i de turbulente måneder, hvor visionerne for Grøn Vækst skulle konkretiseres?
Man kan håbe, at der stadig er mulighed for at spille ind med konstruktive bidrag, så slutresultatet bliver mere gennemtænkt og vækstorienteret end den nuværende forligsaftale lægger op til.
Danmark har mere end nogensinde før brug for, at der laves langsigtede, bæredygtige løsninger, som virker i praksis og giver det optimale udbytte for de skattekroner, som er med til at finansiere planen.
Carsten With Thygesen Adm. direktør, HedeDanmark a/s
Tema: Grøn Vækst
Biogas:
Ikke i min baghave!
En dag i 2002 var en gruppe landmænd fra Himmerland på rundvisning på Green Farm Energys demonstrations- anlæg på gården Over Løjstrup ved Randers.
Landmændene havde en god por- tion optimisme med sig tilbage til deres område omkring Halkær Ådal sydvest for Nibe. Med sig havde de også troen på, at de i deres nærområde kunne få etableret et biogasanlæg, som kunne være med til at sikre husdyrbrugenes fremtid, forbedre miljøet og skabe mere vedvarende energi.
Nu er der gået syv år. Efter mange års ihærdig indsats har landmændene stadig intet biogasanlæg – oven i købet er de tilsammen blevet en million kroner fattigere. Og gyllen fra mere end 6000 dyreenheder udnyttes stadig ikke til vedvarende energiproduktion.
Historien fra Himmerland er et klas- sisk eksempel på det, der formentlig er den største barriere for, at regeringen kan nå sit mål om at mangedoble bio- gasproduktionen i de kommende år.
Med Grøn Vækst-aftalen fra den 16.
juni har regeringspartierne og Dansk Folkeparti sat som mål, at andelen af husdyrgødning, der afgasses i biogasan- læg, skal øges fra cirka 5 procent i dag til 50 procent i 2020. Aftalen understøt- tes af nye finansieringstiltag i form af 20 procent anlægstilskud og kommu- nale lånegarantier.
I byen eller det åbne land?
De fleste er enige om, at det er en rigtig god idé at udnytte energipotentialet i de store mængder husdyrgødning, der hver dag produceres i Danmark, og med de forbedrede rammebetingelser i Grøn Vækst ser fremtiden lovende ud for dansk biogas. Men det er bare
ikke nok. Ligesom med vindmøllerne opstår der problemer, når nogen skal acceptere at være naboer til anlæggene, eller at deres smukke landskab kommer til at danne ramme om nye gylletanke, bygninger, rørledninger og lastbiler.
Det er netop den problemstilling, landmand Laurids Frandsen og hans kolleger fra Himmerland er løbet ind i.
– Jeg mener, vi gik seriøst til værks.
Vi havde et firma til at hjælpe med at lave en rapport om, hvad vi havde behov for. For fire år siden var vi så klar med den første placering nær lands- byen Blære. Vi talte med kommunen, der var velvillig over for projektet, og vi holdt borgermøde om projektet, fortæl- ler Laurids Frandsen.
Efter kraftige protester fra naboerne blev det besluttet at undersøge en ny placering.
– Det var næsten, som om folk troede det var et atomkraftværk.
Af Poul Erik Pedersen
Andelen af husdyrgødning, der anvendes i biogasan- læg, skal 10-dobles i de kommende år. Den store udfordring bliver at få et stort antal nye biogasanlæg placeret.
Gyllen fra Laurids Frandsens svin udnyttes endnu ikke til grøn energi, fordi det ikke har kunnet lade sig gøre at finde en placering til biogasanlægget.
Foto: Claus Haagensen, Chili
Tema: Grøn Vækst
9 / Vækst 3•2009
Foto: Nokia
Borgerne i Blære syntes i hvert fald, det var for tæt på. Derfor rykkede vi placeringen et par kilometer længere ud ad vejen, ud i det åbne land. Derude var det ikke naboerne, men Danmarks Naturfredningsforening, der proteste- rede, siger landmanden fra Himmer- land.
Trods protesterne blev placeringen i det åbne land godkendt af den nye Vesthimmerlands Kommune i 2007. Det affødte en klage fra Naturfredningsfor- eningen til Naturklagenævnet, der afvi- ste placeringen med den begrundelse, at regionplanen ikke gav mulighed for placering af et biogasanlæg på stedet.
Den ene placering duede altså ikke på grund af naboerne, den anden duede ikke, fordi regionplanen ikke gav mulighed for at placere anlægget ude i det åbne land.
– Det der skal til, før vi går videre, er, at nogen skærer igennem og siger, hvor vi kan placere vort biogasanlæg, fastslår Laurids Frandsen.
Kommunernes ansvar
Den problemstilling har politikerne søgt at tage fat på med Grøn Vækst.
Aftalen indebærer nemlig, at kommu- nerne bliver forpligtede til at indarbejde
placering af biogasanlæg i de nye kom- muneplaner, der fra 2010 overtager regionplanernes rolle med hensyn til at regulere udviklingen i det åbne land.
Samtidig vil staten udarbejde en koordineringsplan for placeringen af biogasanlæggene og oprette et rejse- hold af eksperter, der skal bistå kom- munerne i forbindelse med placering af anlæggene.
Med sit tunge læs af erfaringer er Laurids Frandsen dog skeptisk over for, om kommunerne kan finde placeringer til de mange biogasanlæg.
– Jeg tror, det bliver svært. Der vil altid være følelser med i det. Herude
kan vi aldrig blive enige om, hvor det skal være, for der vil altid være nogen, der synes det er forkert, siger Laurids Frandsen.
Efterlyser national strategi Måske er den svære lokalpolitiske balancegang én af årsagerne til, at KL (Kommunernes Landsforening) efterly- ser en national strategi for placering af biogasanlæg.
– Når man taler placering af anlæg, skal man huske at tale om, hvad bio- gassen skal bruges til. Er det som ener- gikilde til opvarmning eller som brænd- stof til transport? Skal gassen bruges til at videreudvikle vores opvarmning med gas - eller skal biogassen indgå som et led i fjernvarmeforsyningen? siger Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.
Men ikke nok med det. Grøn Vækst- aftalen åbner nemlig for etablering af store industrielle husdyrbrug uden jord, og kommunerne forventer, at disse husdyrbrug i fremtiden skal forsyne biogasanlæggene med gylle.
Derfor efterlyser KL nogle helt nye planlægningsværktøjer, som kommu- nerne kan bruge til at sikre en hen- sigtsmæssig placering af de industrielle husdyrbrug.
Forslaget går ud på, at kommunerne får mulighed for at klassificere det åbne land i intensivt landbrug, ekstensivt landbrug og interesseområder forbe- holdt for eksempel beskyttelse af natur og drikkevand.
– For os handler det ikke om at lave et stift landsplandirektiv, der giver Laurids Frandsen på det sted, hvor biogasanlægget blev afvist, fordi det var for tæt på naboerne.
Her blev biogasanlægget afvist, fordi det ville komme for tæt på naturen, og fordi regionplanen ikke gav mulighed for anlægget.
Foto: Claus Haagensen, Chili
Foto: Claus Haagensen, Chili
iÊÀ}Ì}iÊÀ`ÊÌÊ ÛiÀÊ iiÌÊ«}>Ûi°
iÌÊiÀÊ/iÊ©ÃÊ
«iÌiVi°
*>ÌiÕ`]Ê}>ÀÌiÀÕ`]Ê CÀ`]ÊÀÃiÀ`]Ê
Ì«ÊÌ«`ÀiÃÃ}ÊÌÊvÀÃi
}ÌÊvÀF]Ê«>À«ÃÌÊ
ÃÛ°
/iÊ©ÊÉ-ÊvÀiÃÌ
iÀÊÀ`ÊÌÊiÌ ÛiÀÌÊvÀF]Ê
}ÃFÊ`iÊÀ}Ì}iÊL>`}iÀÊ ÌÊÃÌÀiÊ>C}Ã>ÀLi`iÀÊ Ûi`ÊÛi>C}]ÊLÞ}}iÀiÀÊ
}Ê«>ÀiÀ°
ÌÊÃCÀ}ÌÊëiV>iÊiÀÊ Õ`Û}Ê>vÊëiV>À`Ê ivÌiÀÊÕ`iÃÊ}Ê`iiÃÊ ÀF`}ÛiÀÃÊ©Ãi°
ÌiÃÌE}À>wʱÊÇxÊxÇÊÇäÊÇÇ
>Ûi]Ê`ÀCÌÃ>C}]Ê«>ÀÊ iiÀÊLÞ°Ê/iÊ©
iÛiÀiÀÊÀ`iÊÊ>iÊ ÌvC`i°
6Ê}>À>ÌiÀiÀ]Ê>ÌÊ`iÀÊÕÊ
iÛiÀiÃÊvÀÃÊÀ`Ê}Ê>Ì`ÊÊ iÃÊÛ>ÌiÌ°
6ÊÀF`}ÛiÀÊ}iÀiÊ}
>ÛÃiÀÊvÀ >`iÀ°
Ìi°ÊÇäÊÓäÊx{Ên
ÜÜÜ°Ìi°`
landbruget en masse begrænsninger.
Det væsentlige er, at kommunerne får mulighed for at afstemme forventnin- ger hos alle de parter, der har interesser i det åbne land. Det vil også sikre land- mændenes investeringer og udviklings- muligheder, uddyber specialkonsulent Troels Garde Rasmussen fra KL.
Miljøminister Troels Lund Poulsen skriver i en mail til Vækst, at det er besluttet, at der hurtigt skal udarbejdes en koordineringsplan for biogas og gød- ningsformidling, og at der skal udarbej- des en drejebog for effektiv indpasning af biogas.
– På baggrund af koordineringspla- nen skal regeringen i dialog med KL med henblik på en aftale om lokalise- ring af anlæggene. For at hjælpe kom- munerne skal der etableres et statsligt rejsehold, der skal bistå kommunerne.
Planloven vil også blive ændret, så kommunerne fremover forpligtes til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i den almindelige kommuneplanlægning, skriver miljøministeren.
Med hensyn til placering af store husdyrbrug skriver han, at det med Grøn Vækst er besluttet, at planloven skal ændres, så kommunerne fremover skal inddrage de nye store husdyrbrug i den almindelige planlægning.
– Hvilke krav og mål der skal være til den kommunale planlægning på dette område, skal vi til at se på i forbindelse med planlovsændringen, lyder det fra Troels Lund Poulsen.
Planlægning
kan forsinke projekter Ifølge chefkonsulent Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for Biogas er 25-30 projekter på tegnebræt- tet i øjeblikket.
– Lige nu er den største risiko, at placeringen af de mange aktuelle bio- gasprojekter kommer til at vente på et større planlægningsmæssigt maskineri, eksempelvis den statslige koordine- ringsplan, der skal udarbejdes her i 2009. Derfor er det afgørende, at kom- munerne allerede nu begynder at se
på placeringen af de aktuelle projekter, siger Bruno Sander Nielsen.
Anlægstilskuddet på 20 procent gælder foreløbig kun i tre år. Hvis man ser på projektet i Blære, der indtil videre har strakt sig over seks-syv år inklusive behandling i Naturklagenævnet, så er tre år en snæver tidshorisont for helt nye projekter.
– Tidshorisonten er kort. Derfor kan politikerne godt allerede nu begynde at overveje, hvordan vi kommer videre, når de tre år er gået, siger chefkonsulenten fra Brancheforeningen for Biogas.
Grøn Vækst: Ny finan- siering af biogas
Grøn Vækst-aftale med anlægs- tilskud og kommunale lånega- rantier.
Læs artiklen på
www.hedeselskabet.dk/vaekst
Tema: Grøn Vækst
11 / Vækst 3•2009
Skovplan skal
sætte fokus på skovene
Foto: Christian A. Jensen, NatureEyes
Skovrådet spurgte allerede i et brev den 28. oktober 2008 miljøministeren, hvor- for skovene og skovbruget ikke var med i kommissoriet for Grøn Vækst.
Den 17. marts 2009 fik Skovrådet ved formanden lejlighed til at argumentere sagen over for miljøministeren. Miljø- ministeren var positiv, men resultatet blev som bekendt negativt. Skovene kom ikke med i Grøn Vækst. Det reage- rede Skovrådet på med en kritisk pres- semeddelelse den 30. april 2009.
På denne baggrund inviterede Skov- rådet miljøministeren til møde for at drøfte den danske skovpolitik den 24.
juni ved Hedensted. Miljøministeren gav ved dette møde klart udtryk for, at han hidtil ikke har beskæftiget sig meget med skovpolitikken, men at han har ambitioner på området, at han ønsker disse ambitioner realiseret via en Skovplan, og at miljøministeren for- inden ønsker at drøfte skovpolitikken med befolkningen.
Skovrådet tilbød at bistå miljømi- nisteren bedst muligt med at realisere disse ambitioner og lovede i den for- bindelse inden den 11. juli 2009 at udarbejde et samlet forslag til kommis- sorium for et Skovpolitisk Udvalg, som skal se på muligheder for fremtidens skovbrug, og udarbejde Skovplanen.
Jeg er glad for og stolt over, at det lykkedes Skovrådet at blive enige om
»Kommissorium for et Skovpolitisk Udvalg« , som vi sendte til miljømini- steren den 10. juli 2009, og som er præ- senteret i denne artikel.
Nu bliver det op til det Skovpolitiske Udvalg og miljøministeren at udarbejde en Skovplan til gavn og glæde for de danske skove og dermed den danske befolkning, som vi har dokumenteret har en stor kærlighed til skovene.
Forfatteroplysninger:
Niels Elers Koch er formand for Skovrådet og direktør for Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Skovene kom ikke med i Grøn Vækst-planen. Nu skal et skovpolitisk udvalg udarbejde en plan for de danske skove.
Af Niels Elers Koch, Skovrådet
Kort om Skovrådet
Skovrådet har ifølge Skovloven til opgave at rådgive miljømi- nisteren i skovbrugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove, at afgive udtalelser til ministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for sko- vene eller Skovlovens admini- stration og at følge udviklingen i skovene og Skovlovens admini- stration.
Skovrådet består bl.a. af med- lemmer fra Dansk Skovforening, Dansk Landbrug, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningerne, Dan- marks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Træindustri, Nepenthes, WWF, Friluftsrådet samt repræ- sentanter for de skovbrugsfag- lige og naturvidenskabelige områder.
Skovrådets hjemmeside:
http://www.skovognatur.dk/
Skov/Skovlov/Skovraadet/
Kommissorium
for et Skovpolitisk Udvalg
Der nedsættes et Skovpolitisk Udvalg, som skal fremkomme med en Skovplan, der ud fra en helhedsvurdering af alle skovenes muligheder og problemer, foreslår ændringer i lovgivning og administrativ praksis. Målet er at give skovene mulighed for at imødekomme samfundets stigende behov og ønsker, og dermed bringe skovenes muligheder i balance med samfundets stigende for- ventninger og krav.
Skoverklæringen fra Rio 1992 siger bl.a.: ”Skove skal forvaltes bæredygtigt på en måde, som imødekommer de nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske, kultu- relle og åndelige behov”.
Bæredygtighed i Skoverklæringens forstand skal være en ledetråd for udval- gets arbejde og forslag.
Det Skovpolitiske Udvalg skal identi- ficere sektorens problemer i dag i hen- hold til målsætningerne i Det Nationale Skovprogram fra 2002 samt senere vedtagne væsentlige nationale og inter- nationale forpligtigelser af betydning for skovene og fremkomme med forslag til løsning heraf. Forslagene skal gælde følgende emner:
• Forbedring af det samlede skovbrugs opgavevaretagelse, herunder samspil- let og rollefordelingen mellem offent- lige og private skove.
• Etablering og fremme af bæredygtige økonomiske rammevilkår for skovene.
• Fremme og bevaring af biodiversitet, naturkvalitet, grundvandskvalitet, kulstoflagring samt kulturhistoriske værdier i skovene.
• Fremme og bevare naturoplevelserne og friluftslivet i skovene.
• Fremme anvendelsen af træ til energi, som led i at gøre Danmark fri af fossile energikilder, og til varige produkter og dermed kulstoflager.
• Fremme og sikring af den nødvendige forskning, udvikling, undervisning, rådgivning og formidling af betydning for skovenes mange forskellige goder, tjenester og produkter.
• Fremme af skovrejsning.
• Udvikling af incitamentsmodeller til fremme af skovejeres og -forvalteres muligheder for og interesse i at tilgo- dese samfundets mangesidige ønsker og behov.
Udvalget kan tage yderligere emner op til behandling, hvis de er af betydning for formålet med det Skovpolitiske Udvalgs arbejde.
Udvalget skal vurdere bæredyg- tigheden af sine forslag i forhold til:
• Forslagenes umiddelbare virk- ninger for skovenes økonomiske muligheder, hensynene til natur og miljø samt de sociale og kul- turelle værdier.
• Kommende generationers handlefrihed i valget mellem skovenes mange forskel- lige værdier.
Det Skovpolitiske Udvalg består af:
• Repræsentanter for jordbruget (Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne, Hedeselskabet, Landbrug & Fødevarer).
• Repræsentant for skovrelateret industri (Træets Arbejdsgivere).
• Repræsentanter for myndigheder (Skov- og Naturstyrelsen, Fødevaremi- nisteriet, Klima- og Energiministeriet).
• Repræsentanter for Skov & Landskab, Københavns Universitet samt DMU, Århus Universitet.
• Repræsentant for Kommunernes Lands- forening.
• Repræsentanter for natur-, miljø- og brugerorganisationer (Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet samt fællesrepræsentant for WWF, Nepenthes og DOF).
Udvalget skal have en ekstern formand med et godt kendskab til sektoren og det politiske arbejde.
Udvalget kan efter behov nedsætte underudvalg og inddrage særligt sag- kyndige.
Udvalget skal søge efter synergi med andre politik-områder, f.eks. klima, energi og landdistriktsudvikling.
Udvalget skal komme med forslag til, hvorledes Regeringen kan komme i debat med befolkningen om skovpolitikken.
Udvalget skal have tilført tilstrækkelige ressourcer til sekretariatsbistand, køb af særlig faglig ekspertise samt anden nød- vendig bistand.
Udvalget forventes at afrapportere i foråret 2010 med henblik på eventu- elle lovforslag i Folketingssamlingen 2010/2011.
Tema: Grøn Vækst
13 / Vækst 3•2009
Risiko for afvikling i stedet for vækst
Aftalen om Grøn Vækst lever desværre ikke op til de gode intentioner. En stor del af reguleringen vil bestå af flere generelle krav, og der er meget få nye vækstinitiativer.
Det gav god mening, da regeringen i august 2008 fremlagde deres Grøn vækst-vision. Forinden havde Dansk Landbrug i flere år slået til lyd for bedre sammenhæng mellem landbrugs- og miljøpolitikken.
Årsagen var - og er - at en række udfordringer på natur-, miljø- og kli- maområdet venter forude. En fornuftig løsning kræver målrettethed: at indsat- sen er tilpasset det lokale vand- eller naturområdes specifikke behov. Det er med sådan en indsats de største gevin- ster kan hentes til lavest mulig pris.
Det er nemlig ikke længere muligt at opnå yderligere reduktioner i landbru-
gets miljøpåvirkning ved brug af gene- relle krav – eksempelvis kvælstofnor- mer – da de også griber ind på steder, hvor det ikke er nødvendigt, og derfor er ekstremt omkostningstunge og fører til afvikling i stedet for vækst. Visionen om synergitænkning og målrettethed lagde op til det nødvendige stilskifte, til gavn for både miljø, natur, klima og landbrug.
Landbrugets
eget udspil - Ægte Grøn Vækst Selve processen omkring Grøn Vækst har været historisk lukket og temmelig forhastet. Det var ikke just uambitiøst at ville finde optimale løsninger på alle udfordringer i løbet af få måneder.
Manglen på inddragelse fik flere for- skellige interessenter til at komme med deres egne forslag til Grøn Vækst. Også Landbrug & Fødevarer udarbejdede et forslag, der ud over virkemidler også forholder sig til spørgsmål om incita- menter, finansiering og tidsplan. Vi tog udgangspunkt i de kendte udfordringer på vandmiljø-, natur-, energi- og klima- området.
Ud fra målene sammensatte vi en pakke af målrettede og vækstfrem- mende virkemidler. Målet var at sikre flest mulige positive sideeffekter og ikke hæmme landbrugets udvikling.
Landbrug & Fødevarers forslag blev lanceret i marts og indeholder følgende hovedelementer:
· 50 procent af husdyrgødningen skal energiudnyttes - biogas og forbræn- ding af fiberfraktionen
· Udtagning af 50.000 ha lavbund, heraf 25.000 ha vådområder
· Etablering af 100.000 ha energiafgrø- der - særlig støtte til målrettet place- ring
· Mere økologi, bedre naturpleje, sprøj- tefri randzoner, boringsnære beskyt- telseszoner
Fusion i landbruget
Landbrug & Fødevarer repræsen- terer det samlede landbrug og fødevareerhverv. Organisationen er resultatet af en fusion mellem Landbrugsraadet, Danske Slagte- rier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug med Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsråd- givning, samt væsentlige dele af Mejeriforeningens aktiviteter.
Landbrug & Fødevarer ønsker en kraftigere satsning på energiafgrøder. Her høstets energipil.
Foto: Ny Vraa Bioenergi I/S
Af Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer
Grøn Vækst - den endelige aftale Regeringens udspil til Grøn Vækst og den endelige politiske aftale fra juni lever langt fra op til visionen. Dertil er der tænkt alt for lidt i samlede løsninger på miljøområdet og vækst i landbruget.
Ser man nærmere på aftalen, findes der både en række positive og en række negative elementer. Lad os tage plus- serne først:
· Biogas fremmes ved bl.a. tilskud, lokalisering af anlæg, lånegaranti, ligestilling af afsætning af biogas til kraftvarmeværker og naturgasnet og evt. ligestilling af biogas- og naturgas- leverandører
· Fremme af flerårige energiafgrøder - målrettet etableringstilskud og fra- dragsret
· Brug af målrettede virkemidler - dog desværre kun i begrænset omfang:
Vådområder, ådale, randzoner
· Accept af, at specifikke indskrænknin- ger i arealanvendelsen skal kompen- seres
· Fuld hjemtagning af landdistriktsmid- lerne
Det er samtidig påfaldende, at miljø- pakken ikke følges op af modsvarende initiativer på vækstsiden. Slutfacit risikerer derfor at blive en afvikling af produktionen herhjemme i stedet for vækst
En anden væsentlig mangel ved aftalen er viljen til at tænke i alter- native løsninger. Fantasien har stort set ikke formået at snige sig forbi den sædvanlige række af gammelkendte virkemidler.
Hvor er eksempelvis nye tiltag, der kan være særdeles effektive? Etablering af stenrev i Limfjorden og lignende vandområder, minivådområder i vand- oplandene eller noget helt tredje?
Hvor er mellemafgrøder - der kan lukke ”vinduet” om efteråret mellem to vinterafgrøder?
Vanetænkningen er desværre ikke blevet brudt. I stedet for at bruge land- bruget konstruktivt i løsningen af de mange udfordringer, virker det mere som om den generelle reguleringsskrue skal drejes helt i bund, før de smarteste løsninger overvejes.
Er løbet kørt?
Alle detaljer i Grøn Vækst er endnu ikke på plads. Aftalen skal i den kom- mende tid udmøntes, og der skal iværk- sættes udredningsarbejder.
Forhåbentlig er det stadig muligt at få luget de værste fejlskud fra, så løs- ningen af de forskellige udfordringer bliver mere sammenhængende, end der er lagt op til i aftalen. Hvis visionen om, at forbedringer af natur, miljø og klima skal ske samtidig med, at Danmark har et konkurrencedygtigt landbrugser- hverv, er der i hvert fald behov for at lægge sig i selen. Ellers er der blot tale om »business as usual« med hensyn til metodevalg.
Forfatteroplysninger:
Erik Jørgensen er cand. scient. biolog og erhvervspolitisk konsulent i Landbrug &
Fødevarer.
Aftalens negative elementer overskyg- ger desværre de positive.
Det helt store problem er, at der fortsat tænkes i generel regulering. Mil- jøreguleringen gennem de seneste 25 år har - ved udtalt brug af ens krav for alle, uanset miljøpåvirkningsgrad - for længst overskredet tærsklen for, hvor langt man kan nå med generelle krav på en fornuf- tig og omkostningseffektiv måde.
Omsættelige kvælstofkvoter, forhø- jede pesticidafgifter og restriktioner på jordbearbejdning kan måske opfylde politiske commitments - reduktions- mål, behandlingshyppighed osv. Men det rimer ikke just på vækst. Og gavner det miljøet?
Resultatet ved de nye krav kan blive, at landbrugserhvervet påføres en stor ekstraregning for en indsats, der kunne klares bedre, hurtigere og billigere.
Man burde - som vi og stort set alle andre aktører i debatten har peget på - tænke langt bredere, og eksempelvis satse på flere vådområder, hvor gevin- sterne er mange: Mindre kvælstof i vandmiljøet, rigere flora, fauna og bio- diversitet og reduceret klimapåvirkning.
Regeringen burde satse meget mere på målrettede virkemidler som eksempelvis etablering af vådområder på steder, hvor de effektivt kan opsamle udvaskede næringsstoffer fra markerne.
Foto: Kim Aaen, NatureEyes
Tema: Grøn Vækst
1 / Vækst 3•2009
Pesticidforurening i vækst
»Grøn Vækst svigter grundvandet!«
»Grundvandet lades i stikken!«
Udmeldingerne var markante hos både kommuner og vandforsyninger, da regeringen og Dansk Folkeparti den 16.
juni offentliggjorde deres Grøn Vækst- aftale.
VKO-blokken aftalte at øge den pesticidfri beskyttelseszone omkring vandboringer fra 10 til 25 meter, men det er slet ikke nok ifølge både KL
(Kommunernes Landsforening) og DANVA (Dansk Vand- og Spildevands- forening).
Begge har nemlig argumenteret for op til 300 meters beskyttelseszoner, hvor der ikke må benyttes pesticider, men argumenterne trængte ikke igen- nem hos regeringen.
Pesticidforurening når nye højder
I 2007 nåede pesticidforureningen af grundvandet ellers nye højder, da den
nationale grundvandsovervågning viste, at 37 procent af det undersøgte grund- vand var forurenet med pesticider eller med nedbrydningsprodukter efter pesticider.
I hele 14 procent af grundvandsprø- verne var koncentrationen af pesticider over grænseværdierne.
Det fremgår af rapporten Grund- vandsovervågning 2008, som GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – udsendte den 1. april 2009.
Rapporten viser, at der siden 1990 er fundet stadig flere pesticider i grund- vandet. Det er især grundvandet i de øvre lag under jordoverfladen, der er forurenet.
Og det forurenede grundvand siver nedad imod de dybere lag, hvorfra vi indvinder hovedparten af vores drik- kevand. Dermed er der risiko for, at drikkevandet i fremtiden vil blive mere forurenet med pesticider, fremgår det af rapporten fra GEUS.
Væksten er alt andet end grøn, når det handler om vort grundvand. Forureningen med pesticider stiger, og Grøn Vækst-aftalen gør ikke nok, mener kommuner og vandforsyninger. Kommunerne kan selv øge beskyttelsen, siger miljøministeren.
Grundvandet blev ikke reddet
Læs KL og DANVA’s reaktioner på Grøn Vækst-aftalen på www.hedeselskabet.dk/vaekst.
Aabo kildeplads vest for Århus er stærkt forurenet. Indtil videre har det kostet Århus Kommune op mod 2 millioner kroner at etablere nye boringer som erstatning for den gamle.
Foto: Claus Haagensen, Chili
Af Poul Erik Pedersen
Vi rammer bunden
Den øgede forurening af grundvandet kan ses hos landets vandforsyninger.
Siden 1997 er der hvert år lukket i gen- nemsnit omkring 100 vandboringer med pesticidforurening. Siden 1991 er der lukket i alt 1306 pesticidforure- nede boringer, viser en anden rapport,
»Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter«, som GEUS udarbejdede for Miljøstyrel- sen i 2007.
– Hidtil har et faldende vandforbrug gjort, at vandværkerne har haft en overkapacitet, der gjorde det muligt at tage pesticidforurenede boringer ud af drift uden nødvendigvis at etablere nye boringer som erstatning for de forure- nede boringer. Men vi rammer bunden på et tidspunkt, og så kan vi ikke blive ved med at nedlægge boringer uden at skulle oprette nye – hvis vi ellers kan finde rent vand, siger Karin Larsen, der er funktionschef inden for drikke- vandsområdet i DANVA.
Nye boringer koster dyrt Det er en problemstilling, som Jørn Ole Andreasen kan tale med om. Han arbejder i Århus Vand og Spildevand og har blandt andet ansvaret for at finde en løsning på problemerne med for- ureningen af Aabo kildeplads vest for Århus by.
– Aabo kildeplads er massivt for- urenet med pesticider, og derfor har vi været nødt til at lave tre nye under- søgelsesboringer. De to af boringerne har givet rent vand, så dem søger vi en indvindingstilladelse til. Den tredje viste sig at være forurenet. Derfor har vi søgt om tilladelse til at søge efter flere boringsmuligheder, fortæller Jørn Ole Andreasen.
De nye boringer har indtil videre kostet 1,5 til 2 millioner kroner, vurde- rer han. Oven i det kommer en even- tuel fjerde boring.
Halvdelen
af grundvandet er sårbart Det kan dermed komme til at koste mange millioner kroner, hvis vandfor-
syningerne i større omfang skal etab- lere nye boringer som erstatning for pesticidramte boringer. Men vandforsy- ningerne vil ikke nødvendigvis kunne finde rent vand til deres nye boringer i fremtiden.
Ifølge Grundvandsovervågning 2008 er der i perioden 1990-2007 fundet pesticider i 48 procent af de indtag, hvor vandprøverne til grundvandsover- vågningen tages. I 18 procent af indta- gene var grænseværdien for pesticider overskredet én eller flere gange. Det viser, at næsten halvdelen af grund- vandet er sårbart over for pesticidfor- urening.
Forhandler om 300 meter For at beskytte grundvandet omkring boringerne mod pesticidforurening har DANVA indgået en aftale med Landbrug & Fødevarer om at etablere 300 meters pesticidfrie zoner omkring vandboringer. Det lykkedes dog ikke for organisationerne at få aftalen indarbej- det i Grøn Vækst.
Efter offentliggørelsen af Grøn Vækst har DANVA været til forhandlinger i miljøministeriet om finansieringen af 300-meter zonerne. Ifølge vicedirektør Christian Friis, DANVA, fandt parterne ikke en løsning kort før sommerferien, men det blev dog aftalt at føre forhand- lingerne videre. Der var ikke nyt om
forhandlingerne umiddelbart før redak- tionen sluttede.
Kommunerne kan
fastsætte sprøjtefrie zoner Miljøminister Troels Lund Poulsen mener, at udvidelsen af den nuværende beskyttelseszone fra 10 til 25 meter omkring almene vandboringer er en væsentlig forøgelse af beskyttelsesni- veauet, idet der er tale om en seksdob- ling af det beskyttede areal omkring boringerne.
I en mail til Vækst skriver han des- uden, at kommunerne til enhver tid kan fastsætte sprøjtefrie zoner ud fra en konkret risikovurdering af beskyttel- sesbehovene for hver enkelt boring.
– Størrelsen af de risikobaserede beskyttelseszoner kan være meget for- skellig fra sted til sted. De kan i sagens natur variere fra langt under til over 300 meter. Jeg håber, at kommunerne i stigende omfang vil benytte sig af muligheden for at foretage vurderinger af behovet for beskyttelseszoner om de enkelte boringer, skriver Troels Lund Poulsen til Vækst.
Forfatteroplysninger:
Poul Erik Pedersen er freelance journalist og redaktør af Vækst.
En ny råvandsledning etableres ved Aabo kildeplads vest for Århus for at transportere vandet fra en ny pesticidfri boring til det eksisterende vandværk på kildepladsen.
Foto: Claus Haagensen, Chili
Tema: Grøn Vækst
17 / Vækst 3•2009
,PSSFLUPQCZHHFEFNJOJWlEPNSlEFSLBOGKFSOFOSJOHTTUPGGFSTPNLWMTUPGPHGPTGPSGSBEFUESOWBOEEFSBGMFEFTGSB EZSLFEFNBSLFS&UESOCSZEFTLPSUGSVEMFEOJOHFOUJMFUWBOEMCFMMFSFOT&UTUZLLFBGESOFUFSTUBUUFTBG NJOJWlEPNSlEFUEFSJLPNQSJNFSFUGPSNSVNNFSEFTBNNFQSPDFTTFSTPNFUOBUVSMJHUWlEPNSlEF
.JOJWlEPNSlEFS
5B
.BSLESO
CSZEFTIFS %SO
7BOEMC
'PSCBTTJO .BUSJY 'BTLJOF
Minivådområder – små enheder med stor effekt
Grafik: Troels Marstrand
Et minivådområde er, som navnet antyder, et lille vådområde. Orbicon har udviklet konceptet for etablering af minivådområder, som har et stort potentiale for at rense drænvand fra landbrug, så udledningen af nærings- stoffer og pesticider til overfladevand- områder reduceres kraftigt. En anden målrettet gevinst ved projekterne er, at der kan skabes natur i noget, der ofte ligner en »ørken« af kulturafgrøder.
Princippet er prøvet af i et pilotpro- jekt ved Odder under et EU-finansieret miljøprojekt, Agwaplan, der har haft til formål, ad frivillig vej, at nå de kom- mende miljømål for blandt andet Nors-
minde Fjord. Det vil i praksis sige en implementering af vandrammedirekti- vet i oplandet til Norsminde Fjord.
Resultaterne fra dette pilotprojekt har givet anledning til at opgradere forventningerne til kvælstofomsætning, således at Orbicon nu forventer en kvælstoffjernelse per minivådområde på 1-3 tons kvælstof per år.
Opbygning af et minivådområde Princippet i konstruktionen af minivåd- områder er, at drænvand fra marker ledes til et forbassin, hvor sand, silt og partikelbundne næringsstoffer bundfældes. Bassinet designes yder- mere således, at det tilgodeser planter, padder og smådyr.
Fra forbassinet bliver vandet infiltre- ret i en specielt opbygget matrise, hvor nitrat, fosfat og pesticider bliver omsat/
bundet. Matrisen er en tre-dimensionel konstrueret enhed, der består af mine- ralske og organiske komponenter, og som opfylder kravene for de relevante mikroorganismer, der findes i de natur- lige vådområder.
Hvori ligger forskellen til traditionelle vådområder?
Det stærke og anderledes i minivåd- områdekonceptet ligger i opbygningen og designet af selve matrisen, idet den repræsenterer en kolossal overflade, hvorpå mikroorganismer kan gro.
Et gennemsnitlig størrelse minivåd- område, med et forbassin og en matrise på 10 meter i bredden, 35 meter i læng- den og 0,7 meter i dybden (areal: 350 m2), har et overfladeaktivt areal sva- rende til en sø eller oversvømmet eng på 3-5 hektar (30-50.000 m2) - og mini- vådområdet kan fjerne mindst ligeså meget kvælstof (over 1.000 kg kvælstof
Minivådområder kan fjerne 1-3 ton kvælstof per år.
Kan de blive et billigt og fleksibelt virkemiddel, der kan skabe den ønskede sammenhæng mellem en udbytterig landbrugsmæssig produktion og stærke natur- og miljøkrav?
Af Jacob Peter Jacobsen, Orbicon a/s
Foto: Orbicon A/S Foto: Orbicon A/S
per år), endnu mere fosfor, samt de ikke nedbrudte pesticider.
Økonomi
og omkostningseffektivitet Den foreløbige erfaringsvurdering lyder på, at et optimeret minivådområde vil koste cirka 50-80.000 kr. at anlægge.
Hvis hvert område i gennemsnit fjerner 2.000 kg kvælstof per år de første 5 år, vil prisen på 1 kg kvælstof der fjernes ved anlæggelse af et minivådområde, blive i størrelsesordenen 5-8 kr. Efter hvert 2.-5. år skal de organiske kom- ponenter i matrisen fornys, og prisen per kg kvælstof, der fjernes, vil herefter være næsten lig nul.
Det tværministerielle virkemid- deludvalg (Gotfredsensudvalget) har vurderet omkostningseffektiviteten på
tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne – »fx i minivådområder eller lign.« som det hedder.
Ligeledes er der i det danske Land- distriktsprogram afsat midler til ikke produktionsfremmende investeringer i landbruget, hvor Orbicon i 2009-ansøg- ningsrunden har søgt om støtte til etab- lering af minivådområder.
Der er således gode muligheder for i fremtiden, at kunne søge om støtte til etablering af minivådområder på både bedriftsniveau og i større sammen- hænge, når landmænd, eller kommuner i deres kommende vandplanlægning, skal finde virkemidler til opfyldelse af
»god økologisk tilstand« i deres overfla- devandområder som vandløb, søer og fjorde.
Udvikling
Konceptet er under stadig udvikling af Orbicon, og vi forventer at få afprøvet etablering i de forskellige egne af landet, hvor blandt andet terrænhældning, jordbund og oplandsstørrelse er forskel- lige, og hvor udfordringerne ved etable- ring derfor er størst. En del af arbejdet omkring udviklingen af konceptet vil blive at finde frem til den metode, det design og de materialer, som vil mini- mere omkostningerne ved etablering, sikre en optimal omsætningseffektivitet og danne udgangspunkt for et stort naturindhold.
Forfatteroplysninger:
Jacob Peter Jacobsen er ferskvandsbiolog og ansat i Orbicon, afdelingen Natur og Plan.
forskellige virkemidler, der kan bidrage til, at Danmark opfylder kravene i EU’s vandrammedirektiv, herunder kravet om at vandmiljøet ikke må belastes med næringsstoffer. Udvalgets under- søgelser har vist, at ekstensivering af landbrugsdrift i ådale er det billigste i relation til ændret arealanvendelse (6- 17 kr. per kg kvælstof), mens dyrknings- og driftsmæssige tiltag som efterafgrø- der og reduceret kvælstofnorm vil koste henholdsvis 7-64 og 20-52 kr. per kg kvælstof.
Perspektiver
Minivådområder er nu blevet en del af økonomien i Grøn Vækst, idet der heri er afsat en tilskudspulje på 145 millioner kr. per år til investering i »nye grønne teknologier« til blandt andet
Orbicon har forestået etableringen af et minivådområde i nærheden af Odder i et afstrømnings- område til Norsminde Fjord.
Miljøminister Troels Lund Poulsen (nr. 2 fra venstre) ved åbningen af et konstrueret vådom- råde ved Landbrugsrådets tidligere formand Peter Gæmelke (nr. 1 fra venstre). Miljømini- steren beskrev i sin tale minivådområder som
»Orbicon-modellen svarende til rensningsanlæg i tilknytning til landbrugsarealer – et meget spændende og relevant projekt«. Øvrige per- soner på billedet, fra højre mod venstre: Asger Christensen (Kolding Herreds Landbrugsfor- ening), Carsten Ørnsholt (Skov- og Naturstyrel- sen), Ole L. Klitgaard (Skov- og Naturstyrelsen Trekantsområdet), Jacob Jacobsen og Jørn Dohrmann (MF, Formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri).
Tema: Grøn Vækst
19 / Vækst 3•2009
FN-topmøde skal styrke dansk energiteknologi
Den danske eksport af energiteknologi voksede markant i 200. Nu er branchen ramt af den øko- nomiske krise, og alle håber, at FN-topmødet kan sætte gang i hjulene igen.
Den danske eksport af energiteknologi nåede et nyt højdepunkt i 2008 med 64 mia. kr. og en vækst på hele 19 pct. fra 2007 til 2008.
Det viser en ny analyse, som Ener- gistyrelsen og DI Energibranchen udsendte i begyndelsen af juli.
Væksten i eksporten af energitek- nologi er næsten fire gange så stor som væksten i den øvrige danske vareeks- port. Til sammenligning oplevede EU15
landene en vækst i eksporten af energi- teknologi på 5 pct.
De største eksportmarkeder i 2008 viste sig igen at være Tyskland, USA og Storbritannien. De tre lande køber 40 pct. af den danske eksport af energitek- nologi. Hvor USA i 2007 var den største importør af dansk energiteknologi, har Tyskland i 2008 igen taget førsteplad- sen.
Dansk styrkeposition
– Imponerende! Her er tale om en
styrkeposition, der er med til at give Danmark et stærkt internationalt brand på energieffektive løsninger, siger klima- og energiminister Connie Hede- gaard om den udvikling i eksporten af energiteknologi, danske virksomheder har oplevet de senere år.
Hun tilføjer, at det er værd at bemærke, at eksporten af energitekno- logi igen i 2008 overstiger eksporten af olie og gas.
– Samtidig understreger tallene potentialet i at få en ambitiøs klimaaf- tale i København til december, så dansk energiteknologieksport kan fortsætte den positive udvikling, siger klima- og energiministeren.
Økonomisk afmatning
Anders Stouge, Branchedirektør i DI Energibranchen konstaterer, at eks- porten af energiteknologi i dag fylder dobbelt så meget i den samlede danske vareeksport som for bare 10 år siden.
Men selvom 2008 blev et særdeles godt år, har den økonomiske afmatning efter alt at dømme også ramt eksporten af energiteknologi siden efteråret 2008.
Branchen forventer dog at klare sig bedre end andre eksporterhverv.
– Vores medlemmer forventer først bedre vækstmuligheder i andet halvår af 2010. Det gør det endnu vigtigere, at vi styrker indsatsen for at gøre Dan- mark til et globalt centrum for udvik- ling og salg af energi- og klimatekno- logi, siger Anders Stouge.
Forstærket fokus
på dansk energiteknologi Hos såvel politikere som virksomheder er håbet, at FN’s klimakonference, der foregår i Bella Center i perioden 7.-18.
december, vil øge verdens opmærk- somhed på dansk energiteknologi og Xergi A/S er blandt de danske virksomheder, der eksporterer energiteknologi. Her er det et biogas-
anlæg i USA bygget på basis af knowhow fra den danske leverandør af biogasanlæg.
Foto: Xergi A/S
Af Poul Erik Pedersen
Vi passer godt på dig...
Din rejse bliver planlagt samvittighedsfuldt og professionelt. Det er den bedste måde at passe godt på dig på. Direk- te forbindelser eller med mindst mulig ventetid. Pålidelige flyselskaber. Ordentlige hoteller. Mennesker og samar- bejdspartnere man har lært at stole på - og så lige den ekstra hånd, hvis noget alligevel er anderledes end planlagt.
Du kan roligt rejse ud i verden for at lave forretninger. Du behøver ikke at bekymre dig om selve rejseriet. Vi passer godt på dig - indtil du er sikkert hjemme igen. Lige meget hvor i verden du er rejst hen - så har du en af vore med- arbejdere, der er klar ved telefonen døgnet rundt - hvis du skulle få brug for det.
TopRejser er et af Danmarks største og mest erfarne full-service rejsebureauer. Vi samarbejder med Rejsepartnerne og ITP og er med i en af de største rejseindkøbskæder i verden, og det kan du se på dit rejsebudget.
Haderslev 7452 6275 | Sønderborg 7342 8500 | Kolding 7552 5399 | Esbjerg 7517 1477 | www.top-rejser.dk
dermed bidrage til at styrke ekspor- ten.
»En integreret del af målsætnin- gen for det danske værtskab for FN’s klimakonference, COP15, er at gøre verden opmærksom på de særlige danske spidskompetencer inden for energi- og miljøteknologi, som verden har brug for, når udfordringerne fra klimaforandringerne skal tackles,«
skriver Udenrigsministeriet på den officielle hjemmeside for klimatop- mødet.
Danmarks Eksportråd har gjort klima, energi og miljø til et særligt prioritetsområde for eksportfremme- arbejdet i 2008 og 2009.
17 fokusmarkeder med særligt stort potentiale for afsætning af dansk kli- mateknologi er blevet udvalgt.
Det drejer sig om Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Polen, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sydafrika,
Sydkorea, Tyskland, Ukraine og USA.
Herudover gennemføres informati- onskampagner og eksportfremstød i en række andre lande for også her at fremme afsætningen af danske klima- teknologier.
Danmarks Eksportråd er i sam- arbejde med de danske repræsen- tationer i udlandet i færd med at planlægge nye COP15-eksportfrem- meaktiviteter til gennemførelse i 2009. Mere end 30 fremstød er under
forberedelse på de 17 fokusmarke- der. Hertil kommer aktiviteter på en række andre markeder.
Dansk Industri har samtidig koblet sig på klimakonferencen ved at arran- gere messen »Bright Green« i Forum i København den 12.-13. december. Her er indtil videre tilmeldt 125 danske og udenlandske virksomheder. Blandt talerne ved messen er Kronpris Fre- derik samt en række internationale eksperter inden for klimaområdet.
Elektronisk nyhedsbrev
sætter fokus på klimatopmødet
Vækst sætter fokus på FN’s klimakonference med udsendelsen af flere elektro- niske nyhedsbreve i løbet af december.
Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.hedeselskabet.dk/nyhedsbrev.
Klima på nettet
Den officielle hjemmeside for FN-klimakonferencen er http://da.cop15.dk.
Læs mere om Dansk Industris messe på www.brightgreen.dk
21 / Vækst 3•2009
Klima
10 huskeregler
for grønne udbud
Det er en udfordring for offentlige bestillere at udvikle og tilpasse udliciteringen af driftsopgaver.
Et ph.d.-projekt har ført frem til 10 huskeregler, der kan bidrage til bedre kvalitet i kontrakterne.
Af Andrej Christian Lindholst, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Udbud og udlicitering af grønne driftsopgaver i den offentlige sektor har været højt på dagsordenen siden 1990’erne.
I starten var udlicitering hovedsage- lig tænkt som en metode til at få udført driftsopgaver billigst. Sidenhen er der kommet både erfaringer og nye ideer vedrørende finansiering og investerin- ger, strategiske målsætninger og udvik- ling, borgerinddragelse, samarbejde og kompetencebehov.
Særligt er partnerskaber blevet fremhævet som et alternativ til den oprindelige måde at udlicitere på. Et
’partnerskab’ er dog ikke en fast model for udlicitering, men i bred forstand en
tilgang, hvor begge parter indgår på en ligeværdig og tilfredsstillende måde.
I alt 15 parkforvaltningers arbejde og udfordringer med udliciteringer er gennemgået i projektet, der er finansie- ret af HedeDanmark, Vejdirektoratet og Skov & Landskab på Københavns Universitet.
Der har særligt været fokus på parkforvaltninger, som havde en lang historik og/eller havde nytænkt deres udlicitering. Der er indhentet erfarin- ger fra Danmark, England, Sverige og New Zealand.
Mangfoldighed i praksis
Projektet afdækkede, at parkforvaltnin-
gerne i praksis anvender en mangfol- dighed af tilgange og værktøjer i deres kontraktstyring.
Værktøjerne kan inddeles i hen- holdsvis ’specifikation’, ’prisætning/
betaling’, ’kontrol og tilsyn’, ’sikring’,
’tilpasning’ samt ’organisation’.
En række af værktøjerne er standard i branchen og almindeligt udbredte.
Dette omfatter for eksempel specifi- kation af grønne ydelser baseret på tilstands- og udførselskrav eller sikring af kontrakten med muligheder for at give bod.
Mindre udbredte, men samtidig mere avancerede værktøjer er for eksempel statistisk udvælgelse af områ- der til kontrol eller resultatstyring base- ret på økonomiske incitamenter.
Værktøjerne anvendes på forskellig vis. For eksempel kan en kontrolfunk- tion tage udgangspunkt i helhedsind- trykket i et grønt område eller i det enkelte grønne elements tilstand.
Parkforvaltningernes tilgange til udli- citering samler sig i tre hovedtyper.
Hovedtype I er typisk præget af en tilgang, hvor specifikationerne er præget af målbare tekniske standarder (kvantitative mål) med en statisk forstå- else af driften, en usammenhængende forståelse af den overordnede service- ydelse, et minimum af fælles koordi- En park i New Zealand, hvorfra der blandt andet er hentet erfaringer til projektet »Partnerskaber
i parkforvaltningen«.
Grafik: Troels Marstrand
Foto: Andrej Christian Lindholst
