h ju l staae faste paa A xlens T a p p e , som desaarsag ere firekantede og lidet aftyndede mod Enderne. D e tvende smaae B ry s trin g e , imod hvilke Hjulene am skrues, ere blot drevne paa, og maae kunne aftages imedens H juldragerne indskydes fra hver sin Ende a f Axlen t i l de paa denne faststaaende B rystringe.
D erefter indflettes begge Hjuldragerne paa engang i deres H u lle r i R a m m e n , hvor d e r, med de tvende smaae B o lte igjennem hver, som ere viste i F ig . 1, kan gives dem den fornodne hoiere eller lavere S t i l , lin g . F ig . 5 viser Constructionen a f Langjernene efter en dobbelt M aalestvk; F ig . 6 ligeledes afSkjeere- jernene, og F ig . 7 S kjcrret i P la n . "
Lang- og Skjcrrejernene ere Z Tomme tykke i B ag ka n te n , aftyndede mod Spidsen og Forkanten som et alm indeligt Plov.-Langjern.
D e stobte J e rn h ju l ere a t faae paa Frederiks- vcrrk efter G b r t z e n s M o d e l, og ville nu formo
dentlig ogsaa vcrre at erholde fo r b illig P r iis fra de hervoerende S to b e m r.
Sukkerkogning i det Smaa med svenfle Runkelbedcr.
2 dette T id sskrifts 5te B in d , 1ste Hefte, P ag. 167, findes en u d fo rlig Anmeldelse a f et S k r if t , som jeg
kort efter den T id udgav om Runkelbedens D y rk ning og Anvendelse. I Foraaret 1837 lod jeg der- ncest, fo r a t lette den uformuende Landmand A n skaffelsen, den forste D e e l, som Handler om D y rk ningen, s c rrflilt aftrykke med nogle faa F o ra n d rin ger og soelge fo r 16 S k . , men t i l at fortsatte det storre Vaerk, som m in A g t v a r, fandt jeg a lt fo r liden O p m u n trin g , da S agen modres med en Lun- kenhed, jeg ikke havde g jo rt Regning paa. A t ikke ret mange Landmoend vilde virre istand t i l , ene at anloegge store Nunkelsukkerfabrikker, indsaae jeg vel, men jeg havde sikkert haaber, a t idetmindste een Fabrik vilde komme igang, enten hos en eller anden bemid
le t Godseier, eller ved flere A ctionairers forenede Kroefter.
. F ra flere S id e r indlob im idlertid Foresporgsler om Sukkerfabrikation ganske i det S m a a , som skulde kunne drives med aldeles simple A pparater i Landsbyhuusholdninger; men da de fleste a f de mange Operationer, Nunkelbeden og dens S a f t maae gjen- nemgaae, fo r dens Sukker er udbragt i spiselig T i l stand, ere meget fo r vid tlo ftig e og vanskelige t i l a t udfores t il Forsyning a f een eller nogle faa H u u s - , holdninger, og da desuden de h id til bekjendte M a a - der a t operere paa, nodvendigviis kroeve et saa stort Udlceg i A pparater, a t alene Renten og Vedligehol
delsen vilde blive en fo r en Bonde betydelig S u m , maatte jeg d a , som endnu, erklcrre det fo r et Fore.
tagende, der neppe fo r det Forste v il kunne betale sig.
H v a d ganske smaa Fabrikker angaaer, som med nogle hundrede eller faa tusinde D a le r kunde oprettes, og som kunde, med stadigt Arbejde a f en F a m ilie og dens Tyende, levere nogle Toppe Sukker hver D a g , da om taltes vel saadanne fra forskjellige Lande, men man kunde ikke skjonne a f Beretningerne, a t Oper rationerne vare saaledes simplificerede, a t Prisen paa og Q va lite te n a f det frembragte Sukker kunde anr tages a t ville svare t i l det, v i her ere vante t i l ; den eneste B e re tn in g , som havde et mere lovende P hyr siognom i, v a r fra en H r . L in b e r g e r i Pesth, og findes i dette T id sskrifts 6te B in d s 1ste Hefte.
D a jeg i S o m m e r talte med en ung Svensker, H r . R y d e b e r g , som havde g jo rt en Nejse iT yd sk- land fo r Nunkelroesukkerfabrikationens S k y ld , v a r m it fsrste S p o rg s m a a l, om han havde g jo rt fig ber kjendt med den linbergerske Sukkerkogemethode, og jeg horte d a , a t han ikke alene havde overtydet sig om dens Nemhed og F o rtrinlighed, saavel hvad P ro duktets Q v a n tite t som hvad dets Q v a lite t angaaer, men tillig e , a t han agtede i indeværende V in te r a l koge Sukker a f svenske Nunkelbeder, og jeg modtog med Gloede hans T ilb u d , a t turde sende ham en
deel danske E le ve r, som han aldeles ikke vilde mod
tage noget H o n o ra r for. E fte r en offentlig O p fo r
dring fra m ig, meldte sig adskillige, og a f dem modte 6 B onder og 6 udenfor Bondestanden, der tillige- - med 2 Svenske deeltoge i U ndervisningen, som fandt S te d i Helsingborg i den forste H alvdeel a f sidst-
6 B in d s 3 H cftc. ( 3 1 )
a fvigte December M aaned. J e g beklager meget, a t ikke nogen qvindelig Elev indfandt sig, endffjondt jeg specielt havde opfordret saadanne t i l a t benytte H r . R y d e b e r g s T ilb u d , og derfor enkelte vare an
meldte ; th i jeg er aldeles overbeviist om, a t de aller
fleste O perationer ville blive udforte la n g t bedre a f et Fruentim m er end a f en M a n d ; saaledes: Vadskr ning a f R oer, K a r og Klude, A fdam pning og J n d - kogning a f S a fte n og flere. D e t maa is v rig t be
mærkes, a t H r . N y d e b e r g v a r , og det med al G rn n d , scrrdeles tilfre d s med ncrsien alle Eleverne;
flere a f dem bleve i den korte T id a f om trent 14 D a g e saa fortrolige med A rbejdet, a t man uden Betoenkning kan betroe dem Bestyrelsen a f et lille Sukkerkogeri, og blandt de Andre v il der kun findes et P a r, som man ikke kunde have stor N y tte a f ved lignende Lejlighed. Resultatet a f Kogningen over
steg ikke lid t mine Forventninger. I lcrngere T id , medens Arbejderne, ved Elevernes M a n g e l paa Dvelse og S a v n e t a f enkelte H jæ lpem idler, a f og t il gik m indre regelmæssigt, arbejdedes der nden nogen Con
tro l med M a a l og V c rg t; men i a l den T id jeg v a r der, mislykkedes ikke een L u ttrin g og ikke een K o g n in g , paa hvilke begge et godt Udfald fo rtriu s - v iis beroer. F ra Tirsdagen den 12te om M o rg e nen og in d til Fredagen den 15de om Eftermiddagen soretoges en q v a iitita tiv Provekogning under m in egen Ledning, da jeg havde anmodet H r . R y de
is'er g om i de D age a t overlade m ig sin P la d s.
D e tte fleete ikke fo rd i jeg a n to g , a t H r . R y d e r b e r g enten vilde eller efter de locale Forhold kunde binde vs B la a r i Q jnene, men fo rd i jeg haabede derved a t vinde storre T iltr o t i l Resultatet hertil- lands. D eels fordi den Q v a n tite t S a f t , som ud
vindes a f Roerne, i hoj G ra d v il vcrre fvrstjellig un
der forresten lige B etingelser, eftersom Pressen er k ra ftig t i l , saaat Udfaldet a f Presningen d e r vilde vcere mere stikket t i l a t vildlede end t i l a t vej
lede, da mangfoldige E rfa rin g e r have lc rrt, a t f in d til ^ a f Roens Voegt kan udvindes v e d e n s t c r r k Presse, istedet fo r a t v i ved en a ltfo r svag Presse vel ikke vandt mere end Z , deels fordi de udpres
sede Residuer som Fodringsm iddel have om trent den samme Voerdi som en ligesaa stor Q v a n tite t Noer efter V c rg t, saaat Tabet ved en svagere P resning er mindre vcrsenlig, gik jeg blot nd fra den i B e handling tagne Q v a n tite t raa S a f t . A t veje S u k keret fcrrdigt, vilde under andre Forhold have voeret ubetinget det R igtigste, men deels vilde det have varet m e g e t loenge, inden Sukkeret v a r blevet saa v id t foerdigt, deels maatte man have arbejdet med la n g t stsrre Q v a n tite te r, hvis man ikke vilde have vejet som M elasse, hvad endnu, ved en gjentagen Jndkogning i tilstrækkelig Mcengde, kunde give en ikke ringe Deel Sukker a f 2den Q v a lite t, som, noeste G ang siaaet sammen med forste Kogning, vilde fo r
ege U dbyttet a f det bedste Naasukker. J e g maatte da indstroenke m ig t i l , a t maale n o ja gtig t det kogte og '
(3 4 * )
kornede S u k k e r, i det D jeblik det brugtes i F o r
m erne, og dernoest, ester E rfa rin g e r meddeelte a f paalidelige M c rn d , a t beregne hvor stort et Q va n - tu m S ukker deraf kunde ventes ved en omhyggelig B ehandling. A f 248 M a a l raa S a f t , erhvldtes 47 M a a l kogt og kornet S u k k e r; Væ gtfylden a f disse er — 5 : 7 , altsaa a f 4000 Voegtdele raa S a f t e r - holdtes 96 D ele kogt S u k k e r; ved A fle d n in g , svag Doekning og en paafolgende Jndkogning a f S ir n - pen — th i flere ville ikke ret beqvemt og fo rd e la g tig t kunne udfores i det S m a a — samt ved, som ovenncevnt, a t flaae det flettere S ukker t il Klarelsen ved den forste Jn d ko g n in g , kan a f disse 96 Dele s o e r d e l e s godt kogt S ukker udvindes om trent 75 D ele eengang doekket Raasukker, og ved det indbragte V a n d 25 D ele Melasse. V i brugte rigtigtnok noer sten 4 P d. Beenkul t il hvert P d. S u kke r, men da m an selv kan broende dem om fo r en P r iis , der ikke kan voere hojere end Vcrrdien a f de omsider kasse
rede K u l og andet A ffald som G jo d n in g , behover m an kun a t regne imellem Z og ^ deraf fo r nye K u l, og det u d g jo r, med Grosserer O w e n s tem
melig hoje P r iis a f 8 N b d . fo r et Centner kornede B e e n k u l, 4 L 2 S k . p r. P d . Sukker. Je g anta
ger altsaa, a t man ved et omhyggeligt Arbejde med velconstrnerede Apparater v il faae a f en Tonde eller 180 P d. Hvidbeder:
60 P d. Residuer, som Foder liig . s T d . Beder. - L ) M elasse, 3 P d ...8 S k .
6 ) Sukker, 9 P d . ( liig Lumpen) L 20 S k . 1 R d . 84 S k . Beenkullene ville koste 4 0 — 12 S k .
E t saadant Etablissem ent ka n , saavidt jeg kan skjsnne, i allermindste Maalestok, anlcegges fo r om
tre n t 500 R b d .; men det kan ogsaa anlcegges i stedse storre M aalestok, in d til det v il koste uhyre S u m m e r. D o g troer jeg, a t man g js r vel i , en
t e n a t indskroenke stg t i l en F abrik, der kan anlceg
ges fo r nogle faa tusinde R ig s d a le r, da man i saa F a ld v il have den Fordeel, a t man selv eller de ncrrmeste N aboer kan dyrke Roerne, man kan selv anvende sit A ffa ld som Fodermiddel, helst fo r F a a r, og som G jo d n in g , man behover ingen stor P la d s , taber ikke meget i R e n te r, om en M i's v c rx t noder Fabrikken t i l a t staae stille et A a r , behover ikke a t holde flere Folk, end man om Som m eren, naar F a brikken er istaa, kan anvende t i l Agerbruget selv paa en lille P ro p rie ta irg a a rd , og kan temmelig let blive a f med det ikke meget betydelige P ro d u c t; e l l e r a t anlcrgge en Fabrik i uhyre Maalestok, som gaaer N a t og D a g , og ved alle de Fordele, som fo r trin lig e , men-meget kostbare A p p a ra te r, der ikke kunne anvendes i det S m a a , forskaffe, kan bcrre Udgifterne a f en egen A dm inistration. H a r man en Hestegang, og anskaffer fo r om trent 1 K 2000 R bd. A p p a ra te r — n o ja g tig t kan jeg ikke opgive det — v il man med 1 Hest's K r a ft j D a g igjennem, med 2 M a n d og 3 Koner en heel D a g , meget vel kunne koge 2— 300 P d . i det tilstrækkelige A n ta l Pander og F o rm e r;
i et saa lille Etablissement som det forhen ncevnte, hvor m an ikke ha r nogen Hestegang, maa man derimod vcere tilfre d s med a t faae 6— 8 Tonder Noer ber x handlet om D agen med det Ncevnte Personale. H u r . ligheden a f Arbejdet v il io v rig t betydeligt afhcrnge a f Ildstedernes henstgtsmcesstge Construction. A r bejdet v il kunne udfores med om trent 8 P d. T o rv fo r hvert P d . S u k k e r; regnes Centneret t i l 2 0 S k ., saa bliver det fo r en Tonde R oer 1 4 ; S k . D e tte O verflag er ganske lost, men jeg troer ikke a t have g jo rt nogen F e jl, som viser S agen fo r glimrende.
D e t bor bemcrrkes, a t jeg t i l Provekogningen tog det halve Q v a n lu m R oer a f nogle usle forgroede, som lcrnge havde ligget i en G a a rd , udsat fo r Snee og Vandstrommen i en Rendesteen, havde vcrret frosne og a tte r optoede i flere D age.
A lle Noerne vare opkjobte i Egnen a f Helsing
borg og Landskrona, og der v a r nok a t faae, uag
tet Sukkerfabrikken i Landskrona havde B ru g fo r en uhyre M crngde. Scrrdeles skjonne P ro ve r fra en tidligere Kogning findes hos alle Eleverne, i det kgl.
Landhuushvldningsselskab og hos m ig , hvor E n h v e r,' som det interesserer, kan faae det a t see. P rove
kogningen gav lige saa smukt Sukker, men det holdt endnu al sin S ir u p , da v i rejste. Ved en Dcrkning vilde det blive aldeles h vid t og miste den ejendom
melige Noesmag, som hefter ved a lt ra a t Runkelroe- snkker.
