16. april 2013 CHR/CHR
Energinet.dk’s analyseforudsætninger 2013-2035 April 2013
Indhold
1. Indledning ... 3
2. Økonomiske nøgletal ... 3
3. Brændselspriser ... 4
4. CO2-kvotepriser ... 5
5. Elpriser ... 5
6. Elforbrug ... 6
6.1 Det samlede elforbrug ... 6
6.2 Varmepumper ... 9
6.3 Elkedler på kraft- varmeværker ... 10
6.4 Elbiler ... 10
7. Produktionsanlæg ... 10
7.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet – centrale anlæg ... 11
7.2 Anlæg tilsluttet distributionsnettet – decentrale kraftværker ... 11
7.3 Vindmøller ... 12
7.4 Solceller (PV) ... 14
8. Forbindelser til nabo-områder ... 14
9. Fjernvarmeforbrug ... 16
10. Centrale gasdata ... 17
10.1 Forbrug og eksport ... 17
10.2 Produktion og import ... 18
10.3 Nuværende forbindelser til og fra Danmark ... 19
Bilag 1 Kraftværkskapaciteter ... 19
11. Bilag 3 Opsplitning af elforbruget ... 22
12. Bilag 4 Valutakurser ... 23
13. Bilag 5 Vindområder for Danmark ... 23
1. Indledning
Til brug i Energinet.dk's modelværktøjer, analyser, rapporter, prognoser, budgetter m.m. er det vigtigt med et centralt og robust sæt af forudsætninger. Dette analysefor- udsætningsnotat indeholder et opdateret sæt af antagelser, som vil blive benyttet til alle analyser i Energinet.dk. De beregningsmæssige forudsætninger vedrører produkti- onsanlæg, el- og varmeprognoser samt brændsels-, CO2- og elpriser. I år er forudsæt- ningerne udvidet med centrale gasdataforudsætninger.
Analyseforudsætningerne inkluderer det seneste energipolitiske forlig fra marts 2012, hvor der er udstukket nogle klare mål frem til 2020. Derudover er regeringens energi- strategi 2050 tænkt ind i udviklingen frem mod 2035. Selv om målsætningen om uaf- hængighed af fossile brændsler i 2050 ligger langt ude i fremtiden, bliver de næste 22 år vigtige skridt i retning mod denne målsætning.
Analyseforudsætningerne kan afvige fra de forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, som Energistyrelsen har angivet som vejledende. Nogle forudsætninger be- stemmes ikke i dette notat (såsom varmepriser, emissioner og afgiftssatser). Der hen- vises derfor til Energistyrelsen generelle forudsætninger.
Analyseforudsætningerne dækker perioden fra 2013 til 2035. Der er i denne periode ikke regnet med, at afgifter, tilskudsordninger eller lignende ændrer sig, men der er enkelte undtagelser. Den nuværende tilskudsordning for decentrale kraftvarmeværker er et eksempel, hvor det forventes, at tilskudsordningen ændrer sig.
Forudsætningerne beror på både interne og eksterne analyser, men der er også skønsmæssige vurderinger af den fremtidige udvikling. I de følgende afsnit redegøres for forudsætningerne (bemærk at alle tabeller har engelske tegn for decimal- og tu- sindtalsseperator).
2. Økonomiske nøgletal
Den økonomiske vækst vil i de nærmeste år stadig være præget af effekterne af den økonomiske krise både i Danmark og i udlandet. Krisen har bevæget sig over i en gældskrise, som har ramt flere europæiske lande. Dette giver umiddelbart svære be- tingelser for den økonomiske vækst i Europa. Det er dog meget usikkert at sige, hvor- når gældskrisen ophører, og der kommer gang i væksten igen.
Inflationen i 2012 var 2,4 pct., ifølge Danmarks Statistik (forbrugerpriser). I de kom- mende år forventes inflationen at ligge lige under 2 pct. Fra 2020 stabiliseres den på 2 pct.
Den økonomiske fremskrivning baserer sig på Finansministeriets redegørelse fra au- gust 2011. Der er ikke udarbejdet en opdateret forbrugsfremskrivning af husholdnin- ger, landbrug, industri og handel & service til dette års analyseforudsætninger, derfor er den økonomiske fremskrivning ikke opdateret. Den årlige vækst, inflation og rente- niveau ses i Tabel 1.
Tabel 1 Årlig real vækst, inflation og renteniveau i 2010-2030.
2013-2015 2015-2020 2020-2035
BNP, årlig vækst 2.2 1.9 1.5
Inflation,
forbrugerpris 1.7 1.8 2.0
Rente, niveau i
slutår 2.8 4.0 4.0
3. Brændselspriser
En stor del af beregningerne skal belyse markedsaktørernes situation og handlinger.
Derfor anvendes en prognose for de priser, som selskaberne indkøber brændsel efter.
Brændselspriserne følger til dels Energistyrelsens "Forudsætninger for samfundsøko- nomiske analyser på Energiområdet", september 2012. Det gælder biobrændelspriser- ne samt transportomkostningerne.
De samfundsøkonomiske brændselspriser er beregnet på baggrund af priserne på kul, gas og olie fra IEA's World Energy Outlook, november 2012 (new policies scenario).
Priserne er i faste 2013-priser og er an kraftværk (an transmissionsnet for naturgas).
Priserne for importeret kul til Danmark i 2012 (1.-4. kvartal) har i gennemsnit været 22,95 kr./GJ (2011: 26,35 kr./GJ). Gennemsnitspriserne i 4. kvartal 2012 var 21,02 kr./GJ (2011: 27,69 kr./GJ).
Fuelolie fastsættes til 70 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på
2,09 kr./GJ. Letolie fastsættes til 125 pct. af råolieprisen og er tillagt et transporttillæg på 2,09 kr./GJ. IEA's prognoser for europæiske naturgaspriser er anvendt, og der er tillagt et transporttillæg på 3,27 kr./GJ.
IEA's priser er omregnet til danske kroner med en langsigtet dollarkurs på 5,38 DKK/USD. Energistyrelsens forudsætninger er brugt for halm, træflis og træpiller.
År Kul Fuelolie Gasolie Gas Gas,
dec Halm Træflis Træpiller
2013 26.96 80.76 142.57 60.77 72.27 44.01 50.38 74.51
2014 25.95 81.67 144.25 62.31 74.13 44.30 50.95 75.06
2015 25.04 82.70 146.11 63.89 76.04 44.59 51.52 75.62
2016 25.15 82.97 146.63 64.18 76.41 44.89 52.11 76.17
2017 25.24 83.21 147.08 64.44 76.73 45.20 52.71 76.72
2018 25.32 83.42 147.49 64.68 77.03 45.51 53.31 77.27
2019 25.37 83.51 147.68 64.82 77.21 45.82 53.94 77.82
2020 25.41 83.59 147.85 64.95 77.38 46.14 54.57 78.38
2021 25.54 84.16 148.89 65.60 78.17 46.46 55.21 78.93
2022 25.67 84.71 149.90 66.24 78.94 46.79 55.86 79.48
2023 25.73 85.05 150.55 66.70 79.51 47.11 56.51 80.03
2024 25.81 85.42 151.24 67.17 80.09 47.44 57.18 80.58
2025 25.87 85.75 151.85 67.60 80.61 47.78 57.86 81.14
2026 26.00 86.22 152.71 68.07 81.18 48.11 58.55 81.69
2027 26.10 86.63 153.46 68.48 81.69 48.45 59.25 82.24
2028 26.20 86.99 154.14 68.86 82.15 48.80 59.95 82.79
2029 26.27 87.28 154.69 69.18 82.54 49.14 60.67 83.34
2030 26.33 87.54 155.16 69.46 82.89 49.49 61.40 83.90
2031 26.46 87.96 155.95 69.98 83.53 49.85 62.14 84.45
2032 26.57 88.33 156.64 70.45 84.10 50.20 62.89 85.00
2033 26.66 88.65 157.22 70.86 84.60 50.56 63.65 85.55
2034 26.74 88.92 157.72 71.24 85.06 50.92 64.42 86.10
2035 26.81 89.13 158.12 71.56 85.46 51.29 65.21 86.66
Tabel 2 Prisprognoser for anvendte brændsler 2013-2035. Priserne er i faste 2013- priser kr./GJ.
4. CO
2-kvotepriser
Den danske CO2-kvoteordning fra 2005 erstattes af EU's direktiv om handel med driv- husgasser. 1. januar 2013 starter 3. reguleringsperiode for handel med og tildeling af CO2-kvoter. I år benyttes IEA-fremskrivningen af kvoteprisen (WEO2012 new policies scenario). Den forudsætter et effektivt kvotemarked for hele analyseperioden. For 2013-2014 er CO2-priserne baseret på Nord Pools forward priser. Imellem 2014 og 2020 er der foretaget interpolation.
År 2013* 2014* 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Kr./Ton 60 63 81 99 117 135 153 171 177 182 188 194
År 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 Kr./Ton 199 205 211 217 222 228 234 239 245 251 256 Tabel 3 CO2-priser er i DKK/ton CO2 for 2013-2035. *indikerer Nord Pool forward
priser. Alle priser er i faste 2013-priser.
5. Elpriser
Elpriserne, der anvendes for Norge, Sverige, Holland og Tyskland, tager udgangspunkt i beregninger med BID modellen (Better Investment Decision). Dog anvendes der for- wardpriser for 2013-2016. De gennemsnitlige årlige priser fremgår af nedenstående tabel. Priserne for Norge og Sverige er forudsat fra 2020.
År DKW DKE DK NO SE DE NL UK
2013 286 297 290 283 287 293 382 390
2014 272 282 276 260 270 284 346 381
2015 264 273 268 246 256 272 310 409
2016 295 302 298 271 279 307 345 434
2017 326 330 328 297 303 341 381 459
2018 357 359 358 322 326 376 416 484
2019 388 388 388 347 349 410 452 509
2020 420 417 418 373 373 445 488 534
2021 425 422 423 378 378 451 494 541
2022 430 427 428 383 383 456 500 548
2023 434 432 433 387 387 461 506 554
2024 438 437 437 392 392 466 511 560
2025 441 441 441 396 396 471 517 566
2026 444 445 444 400 400 476 522 572
2027 446 448 446 404 404 481 528 578
2028 452 453 452 408 408 486 533 584
2029 455 457 455 412 412 491 538 589
2030 460 465 462 416 416 495 543 594
2031 462 469 464 420 420 500 549 601
2032 467 473 469 424 424 506 554 607
2033 473 481 476 429 429 510 560 613
2034 477 484 479 433 433 515 565 618
2035 478 489 482 436 436 520 570 624
Tabel 4 Spotpriser pr. MW for Øst- og Vestdanmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Elprisen for DK er et vægtet gennemsnit af DKW- og DKE-priserne.
Forwardpriser fra Nasdaq (hentet den 18. april 2013). 2013-2016.
Interpolerede priser mellem forward og simuleringspriserne. 2016-2020.
Simulerede elpriser fra Energinet.dk's energimodeller. 2020-2035.
Frem til 2016 er der benyttet forward priser. Ved brug af forwardpriserne er der taget højde for inflationen men ikke et eventuelt risikotillæg. Priserne mellem 2016 -2020 er foretaget interpolation. Fra 2020 er det simulerede priser fra Energinet.dk’s energimo- deller, der er anvendt.
I vurderingen af elpriserne forudsættes internationale CO2-priser, som vist tidligere.
Desuden skal der betales en afgift på 10.000 kr. pr. ton udledt mængde af SO2 og en afgift på 25.000 kr. pr. ton udledt mængde NOx. "Nettariffen" mod Tyskland sættes til 0,5 øre/kWh og er et mål for de auktionsomkostninger, som importører og eksportører har udregnet pr. transporteret kWh. Elpriserne udregnes på baggrund af de øvrige forudsætninger.
6. Elforbrug
Elforbruget opdeles i det klassiske elforbrug og elforbrug til varmepumper og elbiler.
Elforbruget til store elkedler er vurderet til at være meget begrænset, hvorfor det ikke er opgjort her. Fremskrivningen af det klassiske elforbrug er identisk med sidste år forudsætninger.
6.1 Det samlede elforbrug
Fremskrivningen af det danske elforbrug er udarbejdet i et samarbejde med Forsk- ningscenter DTU/Risø på grundlag af EMMA-modellen, der er en satellitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Analyseperioden er 2011-2035.
Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i fremskrivningen af produktionsudvik- lingen i 13 erhverv og det private forbrug til Finansministeriets økonomiske fremskriv- ning på grundlag af ADAM-modellen. Der er taget udgangspunkt i "Økonomisk redegø- relse, august 2011".
De danske elpriser indgår også i beregningen af elforbruget. I denne fremskrivning beregnes elpriserne på baggrund af Dansk Energis opgørelser over elpriser, Nord Pool forward priser og en lang prisfremskrivning med udgangspunkt i SIVAEL-kørsler.
Der regnes med en gennemsnitlig, årlig effektivitetsforbedring i erhvervene på 1,57 pct. For boligerne regnes med en årlig effektivitetsforbedring på 1,51 pct. samt en fortsat udfasning af elvarme til et lavere niveau frem mod 2020. Grunden til, at er- hvervenes effektivitetsforbedring er ændret i forhold til sidste år, skyldes en ny meto- de til opgørelse af disse forbedringer. Det vil sige, i grundfremskrivningen er inkluderet en fortsættelse af den historiske struktureffekt samt besparelsespotentialer med en tilbagebetalingstid på 4 år eller mindre indfaset over de næste 10 år. Efter de 10 år fortsættes de årlige besparelsesprocenter uændret.
Dette giver en forventet vækst i erhvervenes efterspørgsel efter el på 0,4 pct. i 2013.
Den gennemsnitlige procentvise stigning pr. år for perioden 2013-2035 er på 0,2 pct.
For boligernes efterspørgsel forventes en vækst tæt på nul i perioden 2013 til 2018.
Fra 2018 og frem forventes boligernes elforbrug at stige med ca. 0,15 pct. årligt.
Elforbruget forventes at stige med ca. 6.255 GWh (ab værk) til 2035. Den største stig- ning forventes at ligge hos nye forbrug (elbiler og varmepumper), som fremgår af afsnittene 7.2-7.4.
Østdanmark Vestdanmark Total værk ab
Nettab
Øst Nettab
Vest Total an forbruger
2013 14,003 20,689 34,692 793 1,353 32,546 2014 14,099 20,788 34,888 798 1,360 32,730 2015 14,161 20,836 34,997 802 1,363 32,832 2016 14,209 20,878 35,087 804 1,366 32,917 2017 14,255 20,922 35,177 807 1,369 33,001 2018 14,309 20,993 35,302 810 1,373 33,119 2019 14,367 21,067 35,434 813 1,378 33,243 2020 14,425 21,153 35,578 817 1,384 33,377 2021 14,487 21,250 35,737 820 1,390 33,526 2022 14,549 21,346 35,895 824 1,396 33,675 2023 14,603 21,446 36,049 827 1,403 33,819 2024 14,666 21,535 36,201 830 1,409 33,962 2025 14,731 21,625 36,356 834 1,415 34,107 2026 14,796 21,721 36,518 838 1,421 34,259 2027 14,864 21,821 36,685 841 1,428 34,416 2028 14,933 21,923 36,856 845 1,434 34,576 2029 15,011 22,036 37,047 850 1,442 34,756 2030 15,094 22,158 37,252 854 1,450 34,948 2031 15,195 22,306 37,501 860 1,459 35,181 2032 15,309 22,473 37,782 867 1,470 35,445 2033 15,447 22,677 38,125 874 1,484 35,767 2034 15,614 22,922 38,536 884 1,500 36,153 2035 15,829 23,237 39,066 896 1,520 36,650
Tabel 5 Fordeling af elforbruget (inklusive varmepumper og elbiler) mellem Øst- og Vestdanmark – ab værk i GWh. Der er regnet med et nettab på 6 pct. af for- bruget an forbruger i Østdanmark og 7 pct. i Vestdanmark.
I Tabel 6 gengives de seneste 13 års maksimale elforbrug. Disse benyttes til bestem- melse af det fremtidige årlige maksimale timeforbrug.
Østdanmark Vestdanmark
År Dato Tid Års-
forbrug Maks.
effekt Benyttel-
sestid Dato Tid Års-
forbrug Maks.
effekt Benyttel- sestid
GWh MWh/h Timer GWh MWh/h Timer
2000 24.01 17-18 14,217 2,660 5,345 24.01 8-9 20,604 3,633 5,671 2001 05.02 17-18 14,557 2,660 5,473 05.02 10-11 20,615 3,685 5,595 2002 03.01 17-18 14,330 2,683 5,342 10.12 17-18 20,529 3,656 5,615 2003 07.01 17-18 14,172 2,665 5,318 09.01 17-18 20,648 3,745 5,513 2004 06.01 17-18 14,256 2,628 5,424 27.01 8-9 20,853 3,618 5,764 2005 25.01 17-18 14,446 2,619 5,516 29.11 17-18 21,008 3,698 5,682 2006 24.01 17-18 14,576 2,688 5,423 04.01 17-18 21,398 3,754 5,700 2007 25.01 17-18 14,516 2,669 5,438 24.01 17-18 21,596 3,767 5,733 2008 03.01 17-18 14,483 2,660 5,445 03.01 17-18 21,620 3,748 5,769 2009 05.01 17-18 13,871 2,614 5,306 06.01 17-18 20,319 3,677 5,525 2010 31.12 17-18 14,398 2,615 5,506 01.12 17-18 21,121 3,744 5,641 2011 05.01 17-18 13,870 2,555 5,429 05.01 17-18 20,700 3,663 5,651 2012 06.02 17-18 13,648 2,559 5,333 07.02 8-9 20,438 3,676 5,560 Tabel 6 Maksimal realiseret effekt (MW) i 2000-2012 – timeværdier.
I Tabel 7 vises prognosen for det maksimale elforbrug i perioden 2013-2035. Progno- sen for maksimaleffekten opstilles med udgangspunkt i det klassiske elforbrug og el- forbruget for de individuelle varmepumper og historiske benyttelsestider. For Østdan-
mark anvendes en benyttelsestid på 5.410 timer for en 2-årsvinter og 5.306 timer for en 10-årsvinter, og for Vestdanmark anvendes 5.654 timer (2-års) og 5.513 timer (10-års). For 10-årsvinteren tillægges yderligere 2 pct. på effektbelastningen for at korrigere for kvarterseffekter.
Benyttelsestiden er en beregningsteknisk værdi, som bestemmer det fremtidige mak- simale timeforbrug. Årsforbruget divideres med det maksimale timeforbrug, hvilket giver et tal, som fortæller, hvor mange timer der skal være maksimalt forbrug for at nå årsværdien. Jo lavere værdien er, desto større er det maksimale forbrug og mod- sat. Ved en benyttelsestid på 8.760 timer ville forbruget i alle timer være det samme.
25 pct. af elbilerne samt alle individuelle varmepumper er inkluderet i tabel 7. Det vil med andre ord sige, at der regnes med, at alle varmepumper varmer i spidsbelastnin- gen samt at 25 pct. af elbilerne lader i spidsbelastningen.
Store varmepumper er ikke inkluderet i effektberegningen, da det antages, at disse kun bruges, når prisen er lav, hvilket den ikke vil være i en eventuel effektspids.
10-årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års maksimale effektbelastning, mens 2 årsvinteren er bestemt ud fra de seneste 10 års gennemsnitlige maksimale effektbe- lastning. Desuden indregnes der i årets fremskrivning flere besparelser på elforbruget, hvorfor den fremskrevne maksimale belastning bliver en del mindre end tidligere års beregninger. Til sammenligning viste sidste års beregning en maksimal belastning på 7.489 MWh/h for en 10-årsvinter i 2035. Fremskrivningen i år viser 7.162 MWh/h.
Grunden til, at effektbelastningen er lavere end sidste år, skyldes den opdaterede fremskrivning af varmepumper.
Østdanmark Vestdanmark Danmark
2-
årsvinter 10-
årsvinter 2-
årsvinter 10-
årsvinter 2-
årsvinter 10- årsvinter 2013 2,588 2,692 3,659 3,827 6,247 6,519 2014 2,605 2,710 3,676 3,845 6,282 6,555 2015 2,616 2,721 3,684 3,853 6,300 6,574 2016 2,624 2,729 3,690 3,860 6,314 6,589 2017 2,632 2,737 3,696 3,867 6,328 6,604 2018 2,640 2,746 3,707 3,878 6,347 6,624 2019 2,649 2,755 3,717 3,889 6,367 6,644 2020 2,658 2,764 3,730 3,901 6,387 6,666 2021 2,667 2,774 3,743 3,916 6,410 6,690 2022 2,676 2,783 3,757 3,930 6,433 6,713 2023 2,683 2,791 3,771 3,945 6,454 6,735 2024 2,692 2,800 3,783 3,957 6,475 6,757 2025 2,701 2,809 3,794 3,969 6,495 6,778 2026 2,710 2,818 3,807 3,982 6,517 6,801 2027 2,719 2,828 3,820 3,996 6,539 6,824 2028 2,728 2,838 3,833 4,009 6,561 6,847 2029 2,739 2,849 3,848 4,025 6,587 6,873 2030 2,750 2,861 3,864 4,042 6,614 6,902 2031 2,764 2,875 3,883 4,062 6,647 6,936 2032 2,779 2,891 3,904 4,084 6,684 6,975 2033 2,799 2,911 3,931 4,113 6,730 7,023 2034 2,822 2,935 3,965 4,147 6,787 7,083 2035 2,854 2,968 4,009 4,194 6,863 7,162 Tabel 7 Fremskrivning for det maksimale elforbrug 2013-2035. Tal er i MWh/h.
Summen af det maksimale elforbrug i Øst- og Vestdanmark skal tages med et forbe- hold. Det maksimale elforbrug optræder nødvendigvis ikke i samme time.
6.2 Varmepumper
Varmepumper gælder både de individuelle varmepumper til husholdninger samt store varmepumper i de større kraftvarmeområder.
Store varmepumper
Store varmepumper til de større fjernvarmeområder forventes at have en både privat- økonomisk samt samfundsøkonomisk positivt resultat i fremtidens elsystem. Gevin- sterne med store varmepumper er betinget af udbygningen af vindkraft i fremtiden.
Udbygning MWh pr. periode, eleffekt SUM
eleffekt Varmeeffekt MJ/s
2020-2024 2025-2029 2030-2035
Aalborg 2.3 2.3 2.3 6.9 20.6
Aarhus 3.3 3.3 3.3 9.8 29.4
Esbjerg 1.6 1.6 1.6 4.9 14.7
Odense 3.9 3.9 3.9 11.8 35.3
TVIS 2.0 2.0 2.0 5.9 17.7
Herning 1.0 1.0 1.0 2.9 8.7
København 10.2 10.2 10.2 30.6 91.8
Kalundborg 0.8 0.8 0.8 2.3 6.8
Decentrale VP Vest 66.7 66.7 66.7 200.0 600.0
Decentrale VP Øst 33.3 33.3 33.3 100.0 300.0
SUM 125.0 125.0 125.0 375.0 1,125.0
Tabel 8 Store varmepumpers el- og varmeforbrug.
Udbygning er beregnet ud fra, hvad der er samfundsøkonomisk muligt i 2035. Disse store varmepumper forventes at blive bygget fra 2020 til 2035.
Individuelle varmepumper
Sammen med nogle af energibranchens parter har Energinet.dk udarbejdet en frem- skrivning af konverteringen af oliefyr til træpillefyr eller varmepumper. Hvor frem- skrivningen de tidligere år har indeholdt et langsigtet potentiale for varmepumper, indeholder dette års fremskrivning en positiv analyse af udviklingen af varmepumper.
Konverteringen af naturgasfyr til varmepumper er udarbejdet internt i Energinet.dk.
Tabel 9 Elforbrug i GWh til drift af individuelle varmepumper, an forbruger.
Der forudsættes, at der i 2035 er ca. 265.000 varmepumper installeret i Danmark.
Den samlede mængde vil være en blanding af individuelle varmepumper, hybrid var- mepumper samt VP/kedel hybrider.
År 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 VP, individuel
GWh 292 326 360 394 425 470 513 556 593 628 662 696
År 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 VP, individuel
GWh 733 775 820 869 933 1,006 1,100 1,212 1,371 1,577 1,877
6.3 Elkedler på kraft- varmeværker
Elkedler til værkerne vil også blive etableret de kommende år.
Primo 2013 er der installeret ca. 354 MW, fordelt med 310 MW i Vestdanmark og 44 MW i Østdanmark. Nedenstående tabel viser fremskrivningen af elkedler
År 2013* 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020-
2035 MW. in-
stalleret 354 400 450 480 500 520 540 550
Tabel 10 MW installeret effekt af elkedler. De 550 MW er en skønnet vurdering af den langsigtede kapacitet. Kapaciteterne er angivet primo året. * indikerer histo- risk værdi.
6.4 Elbiler
Fremskrivningen af elbiler er i år blevet opdateret med baggrund i en fælles analyse med nogle af branchens parter.
Tabel 11 Elforbrug i GWh til opladning af elbiler - central fremskrivning, an forbruger.
Udviklingen frem mod 2035 viser, at antallet af elbiler vokser fra ca. 1.390 i 2013 til ca. 400.000 i 2035. Rapporten kan ses på Energinet.dk’s hjemmeside under "Udvikling af elsystemet".
7. Produktionsanlæg
I perioden frem mod 2020 forventes for de centrale kraftværker at blive præget af både mølposelægninger, betinget driftsklarhed, konserveringer og omlægninger til også at kunne fyre med biomasse. For de decentrale kraftværker forventes der en nedgang i elkapaciteten. Grunden til dette skyldes forventninger til en ændret til- skudsordning, kommunale planer om fossilfrie varmekilder, samt at nogle decentrale værker ikke vil vælge at investere i levetidsforlængelser. En detaljeret oversigt over den installerede produktionskapacitet for Øst- og Vestdanmark fremgår af Bilag 1.
I den produktionskapacitet, der indgår i Energinet.dk's analyser, tages der hensyn til, at der for de fleste af anlæggene er forskel på anlæggenes nominelle ydeevne og den elproduktion, der i praksis er til rådighed. Blandt andet tages der højde for kraftvarme- levering ved at reducere anlæggenes nominelle ydeevne. I blandt andet effektbalancen for Danmark er der valgt ikke at regne med et bidrag fra vindkraften, når maksimal- forbruget skal dækkes. Dette skyldes blandt andet, at der på en vinterdag med stærk frost ofte næsten ingen vind er og derfor næsten ingen elproduktion fra vindmøllerne.
Ud over at dække forbruget skal produktionskapaciteten også dække behovet for sy- stemydelser.
År 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Elbiler, GWh 4 9 18 32 51 75 104 140 179 220 265 312
År 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 Elbiler, GWh 363 416 473 532 594 660 744 838 945 1,065 1,200
7.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet1 – centrale anlæg
1. januar 2013 er Enstedværkets blok 3 og Stigsnæsværkets blok 2 blevet mølpose- lagt. Asnæsværkets blok 5 er siden 1. juni 2010 mølposelagt med et startvarsel på 72 timer. I Vestdanmark er Studstrupværkets blok 4 mølposelagt fra 1. juni 2010 med et startvarsel på 3 måneder. Værket er ifølge UMM fra Nord Pool meldt ind i markedet fra den 1. december 2012 til den 31. marts 2013. Dette er inkluderet i forudsætningerne.
Nordjyllandsværket bliver ombygget i august/september 2014 på grund af revisioner.
Avedøreværkets blok 1 og blok 2 vil også have udetider i 2014. Studstrupværkets blok 3 vil have lang udetid i 2013 (ugerne 14-37), 2014 (ugerne 23-35) og 2015 (ugerne 16-18).
Med hensyn til Asnæsværkets blok 2 og blok 5 forventes det, at Asnæsværkets blok 5 forbliver i mølpose, mens der reinvesteres i Asnæsværkets blok 2, således at de kan opfylde miljøkravene. Desuden har DONG Energy tidligere meldt ud, at Asnæsværket ombygges til at kunne håndtere biogas (KINEC-projektet).
Værker, som efter 2020 stadig er i drift, forventes som udgangspunkt at have en leve- tid på 40 år fra deres idriftsættelsestidspunkt. Dette er vurderet ud fra en betragtning om, at værkerne kører mindre i fremtiden på grund af den stigende mængde vind- kraft. Nogle værker er skønsmæssigt vurderet til at være i drift ud over deres forven- tede levetid på 40 år. Generelt er det svært at sige noget om værkernes forventede levetid, da værkerne på den ene side ikke forventes at køre lige så meget (=> højere levetid), til gengæld må det forventes, at de får flere skift mellem lavlast og højlast (større belastning for værket => lavere levetid) på grund af mere sol- og vindenergi.
En stor del af værkerne forventes at omlægge til biobrændsel i perioden frem til 2035.
Det forudsættes her, at værkernes levetid som minimum forlænges med 15 år fra om- bygningstidspunktet. Oversigt over de centrale kraftværker kan ses i bilag 1.
7.2 Anlæg tilsluttet distributionsnettet – decentrale kraftværker
Det er meget uvist, hvordan udviklingen for decentrale kraftvarmeanlæg vil ske. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af 2018, kommunale pla- ner om fossilfri varmeproduktion samt fremtidige investeringer til levetidsforlængelser.
Det forventes, at den fremtidige elkapacitet fra de decentrale værker bliver mindre, idet nogle konserveres, mens andre omlægger til ren varmeproduktion. I Tabel 12 er de decentrale kraft-/varmeværker opdelt på efter brændsel.
Øst Vest Danmark
Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal Effekt, MW Antal
Naturgas 373 177 1170 442 1543 1347
Diesel, olie
og andet 81 22 360 171 441 193
Bio 175 50 377 199 552 249
I alt 628 249 1907 812 2536 1061
Tabel 12 Installeret kapacitet (nettoeffekt) på decentrale kraftvarmeværker pr. 1. ja- nuar 2013. Randersværket, 52 MW, er inkluderet i disse tal.
1 H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket indgår som centrale anlæg, selv om de er tilslutte- de distributionsnettet.
7.3 Vindmøller
Pr. 1. januar 2013 er der installeret i alt 4.154 MW vindmøller i Danmark, hvoraf 782 MW er havmøller ved Horns Rev, Rødsand og Anholt. Desuden er der 130 MW kystnæ- re møller.
Med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra marts 2012 vil der frem mod 2020 idriftsættes to havmølleparker på henholdsvis 400 MW på Horns Rev samt 600 MW på Kriegers Flak. Der idriftsættes 500 MW kystnære møller og ca. 1.200 MW landmøller.
Disse landmøller vil kunne producere, hvad der svarer til 1.800 MW eksisterende møl- ler. Grunden til denne forskel skyldes, at nye møller har en højere benyttelsestid end ældre møller. Benyttelsestiderne kan ses af nedenstående figurer. I samme periode skrottes der ca. 1.300 MW ældre landmøller.
Figur 1 Benyttelsestider for vindkraft.
Der er for ovenstående benyttelsestider indregnet en teknologiforbedring, som anført i Teknologikataloget 2012, på 5 pct. i perioden 2012-2020, 5 pct. i perioden 2021-2030 og 3 pct. i perioden 2031-2050.
Primo år 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Havvindmøller
Rødsand 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373
Horns Rev 369 369 369 369 369 569 769 769 769 769 769 969
Anholt 40 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400
Kriegers flak 0 0 0 0 0 0 200 600 600 600 600 600
Store Middelgrund 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Rønne Banke 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ringkøbing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Jammerbugt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Kystnære møller
Østdanmark 56 56 56 56 56 56 106 306 306 306 306 306
Vestdanmark 74 74 74 74 74 74 124 324 324 324 324 324
Landmøller
Østdanmark 577 668 706 694 690 651 585 502 512 522 532 542
Før 2008 533 524 512 481 460 391 282 149 113 46 34 18
Mellem 2008 - 2015 44 144 194 194 194 194 194 194 194 194 194 194
Fra 2015 og frem 0 0 0 19 35 66 109 159 205 282 304 330
Vestdanmark 2,665 2,789 2,869 2,870 2,845 2,747 2,617 2,482 2,502 2,522 2,542 2,562 Før 2008 2,167 2,141 2,121 2,074 1,961 1,666 1,292 903 680 322 250 36
Mellem 2008 - 2015 498 648 748 748 748 748 748 748 748 748 748 748
Fra 2015 og frem 0 0 0 48 136 333 577 830 1,074 1,451 1,544 1,778
Sum MW 4,154 4,729 4,846 4,836 4,806 4,869 5,173 5,755 5,785 5,815 5,845 6,075 Sum GWh 10,516 12,632 13,028 13,078 13,127 14,022 16,068 19,047 19,438 20,021 20,215 21,543
% af klassisk forbrug 31% 37% 38% 38% 38% 40% 46% 55% 56% 57% 58% 61%
% af samlet forbrug 30% 36% 37% 37% 37% 40% 45% 54% 54% 56% 56% 60%
Tabel 13 Samlet skema for udbygning med vindkraft for 2013-2035. Primo året.
I forhold til analyseforudsætningerne fra 2012 forventes der nu en markant lavere udvikling for vindkapaciteten. I 2035 er der 3.700 MW mindre vind. 1.800 MW skyldes en lavere vækst i havvind. Det forventes, at disse 1.800 MW kommer efter 2035. De øvrige 1.900 MW skyldes en lavere udvikling på land. Årsagen til denne ændring skyl- des en forventning til, at der i fremtiden vil blive sværere at finde gode pladser på land, hvor både befolkning, politikere, myndigheder og ejere har interesse i vindmøl- ler. Derudover forventes der en meget større benyttelsestid for nye møller, hvilket betyder, at samme størrelse vindmøller giver mere produktion. Konkret er der ca.
32 pct. mindre vindkapacitet primo 2036, mens produktionen kun falder med ca.
17 pct. i forhold til analyseforudsætningerne fra 2012.
Udviklingen frem til 2020 har baggrund i den energipolitiske aftale. Udviklingen fra 2020-2035 er baseret på en skønsmæssig vurdering af udviklingen. Der er forudsat en lille nettostigning i kapaciteten på land frem til 2030, hvorefter kapaciteten er fast- holdt. Kystnære møller er fastholdt på 2020 niveau fra 2020 til 2035, mens havvind- kapaciteten er fremskrevet med udgangspunkt i Havmølleudvalgets rapport fra 2011.
Primo år 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036
Havvindmøller
Rødsand 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373
Horns Rev 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,369 1,369
Anholt 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400
Kriegers flak 600 600 600 600 600 600 600 600 600 600 600 600
Store Middelgrund 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Rønne Banke 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ringkøbing 0 0 0 0 0 200 400 400 400 400 400 400
Jammerbugt 0 200 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400
Kystnære møller
Østdanmark 306 306 306 306 306 306 306 306 306 306 306 306
Vestdanmark 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324
Landmøller
Østdanmark 552 562 572 582 592 602 602 602 602 602 602 602
Før 2008 12 11 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Mellem 2008 - 2015 194 194 194 194 194 189 183 141 106 71 35 0
Fra 2015 og frem 346 357 369 388 398 413 419 461 496 531 567 602
Vestdanmark 2,582 2,602 2,622 2,642 2,662 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682
Før 2008 30 26 4 2 0 0 0 0 0 0 0 0
Mellem 2008 - 2015 748 748 748 748 748 680 575 340 255 170 85 0
Fra 2015 og frem 1,803 1,828 1,870 1,891 1,914 2,002 2,106 2,342 2,427 2,512 2,597 2,682 Sum MW 6,305 6,535 6,765 6,795 6,825 7,055 7,255 7,255 7,255 7,255 7,455 7,455 Sum GWh 22,620 23,667 24,742 24,852 24,954 26,109 26,977 26,986 26,987 26,988 27,987 27,987
% af klassisk forbrug 64% 67% 70% 70% 70% 74% 76% 76% 76% 76% 78%
% af samlet forbrug 62% 65% 67% 67% 67% 70% 72% 71% 71% 70% 72%
Til brug for analyser er vindkraften modelleret som tidsserier af målte timeproduktio- ner og vindhastigheder. Målingerne stammer fra 2008.
Eksisterende møller til
og med 2007 Nye møller fra 2008 og frem
Nordjylland 2097 3088
Vestjylland 2006 2954
Østjylland og Fyn 2181 3213
Sjælland 1873 2735
Bornholm 2214 3233
Havvind, Vestdanmark 3669 4244
Havvind, Østdanmark 3491 4026
Tabel 14 Benyttelsestider for vindmøller. Områderne kan ses i bilag 5.
Benyttelsestiderne for vindmøllerne er baseret på et grundigt studie fra Risø, som Energinet.dk har bestilt. Dette studie beror på vinddata fra 2000-2009. Nye benyttel- sestider er beregnet ud fra produktionsdata for møller for 2008-2011. Dette arbejde er udført i samarbejde med Energistyrelsen.
7.4 Solceller (PV)
Udviklingen i solcellekapaciteten har det seneste år haft en enorm vækst grundet en gunstig subsidieordning. Denne ordning blev ændret i december 2012. Det betyder, at solceller til husholdninger ikke vil have samme vækst som tidligere. Der er den 20 marts fremsat forslag om at ændre støtten til store solcelleanlæg, hvilket vil betyde en mindre økonomisk gevinst ved store solcelleanlæg.
Til grund for analysen ligger foruden ovenstående også sidste års analyse, som er ud- arbejdet i fællesskab med DONG Energy og Dansk Energi. Udviklingen i denne rapport er dog nedskrevet, da der ikke forventes samme udbygningstakt som i analyseforud- sætningerne fra 2012. Udviklingen afhænger dog meget af de politiske beslutninger.
Tabel 15 Udvikling i kapacitet og produktion for solceller.
8. Forbindelser til nabo-områder
Det østdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det øvrige nor- diske system, som drives som et synkront område med samme frekvens. Forbindelsen til Sverige består af to 400 kV-forbindelser og to 132 kV-forbindelser på i alt 1.900 MW. I praksis er overføringsmulighederne væsentligt mindre, og handelskapaciteten er højst 1.700 MW og 1.300 MW i henholdsvis en eksport- og en importsituation. Samti- dig er Østdanmark forbundet til kontinentet via en jævnstrømsforbindelse (Kontek) på 600 MW. Bornholm er forbundet til Sydsverige med et 60 kV-kabel med en kapacitet på 70 MW.
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Kapacitet, MW 331 450 525 600 675 750 825 900 978 1,060 1,137 1,209
Produktion, GWh 281 383 446 510 574 638 701 765 831 901 966 1,027
2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 Kapacitet, MW 1,276 1,340 1,417 1,490 1,559 1,626 1,689 1,763 1,834 1,902 1,968 2,031 Produktion, GWh 1,085 1,139 1,205 1,266 1,325 1,382 1,436 1,499 1,559 1,617 1,673 1,727
132 kV-forbindelsen fra Østdanmark til Sverige har opbrugt deres levetid. I den for- bindelse arbejdes der på at udskifte ledningen/kablet til en 400 kV-forbindelse mellem Amager og Landskrona. Umiddelbart forventes der ikke en forøgelse af handelskapaci- teten. Denne nye forbindelse giver dog mulighed for senere at øge overføringskapaci- teten mellem områderne.
Det vestdanske elsystem er forbundet med vekselstrømsforbindelser til det europæi- ske kontinent. Vestdanmark er sammenkoblet med Sverige og Norge med jævn- strømsforbindelser. Den maksimale overføringskapacitet mod Norden fra Vestdanmark er 1.720 MW fra 2015, hvor Skagerrak 4 på 700 MW antages at være i drift (første hele driftsår), heraf vil 100 MW være reserveret til systemtjenester i op til fem år.
Storebæltsforbindelsen (en jævnstrømsforbindelse på 600 MW) blev sat i drift i august 2010.
Tysklandsforbindelsen er i 2012 blevet opgraderet fra de tidligere 1.500/950 MW til 2.000/1.500 MW. Dog er der begrænsninger på eksportkapaciteten. Det betyder, at der pt. kun kan eksporteres 1.780 MW. Energinet.dk har derudover sammen med Ten- neT indgået et samarbejde om en opgradering af forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland, som på længere sigt forventes at kunne øge kapaciteten til 3.000/3.000 MW. Forbindelsen opgraderes gradvist.
COBRAcable på 700 MW er taget med fra 2018 (første hele driftsår), mens Kriegers Flak-udvekslingsforbindelsen på 400 MW har første hele driftsår i 2019.
Herunder vises en samlet oversigt over udlandsforbindelser for udvalgte år.
Værdierne for import og eksport kapacitet udtrykker den maksimale overføringskapa- citet på de enkelte forbindelser. Der kan forekomme perioder, hvor enten import, ek- sport eller begge begrænses som følge af systemsikkerheden i de enkelte områder.
Tabel 16 Eksport og importsituationen for udlandsforbindelser.
Udlandsforbindelser [GW]
Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) 1.7 1.3 1.7 1.3 1.7 1.3 1.7 1.3 1.7 1.3 1.7 1.3 Østdanmark - Tyskland (Kontek) 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6
Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Vestdanmark - Norge (Skagerrak) 1 1 1 1 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7
Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) 0.74 0.68 0.74 0.68 0.74 0.68 0.74 0.68 0.74 0.68 0.74 0.68
Vestdanmark - Tyskland 1.78 1.5 1.78 1.5 1.78 1.5 1.78 1.5 1.78 1.5 2.5 2.5
Vestdanmark - Holland (COBRAcable) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0.7 0.7
Vestdanmark - Østdanmark 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6
Udlandsforbindelser [GW]
Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Østdanmark - Sverige (Øresund) 1.7 1.3 1.7 1.3 1.7 1.3 1.7 1.3 1.7 1.3 Østdanmark - Tyskland (Kontek) 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 Østdanmark - Tyskland (Kriegers Flak) 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 0.4 Vestdanmark - Norge (Skagerrak) 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 1.7 Vestdanmark - Sverige (Konti-Skan) 0.74 0.68 0.74 0.68 0.74 0.68 0.74 0.68 0.74 0.68
Vestdanmark - Tyskland 2.5 2.5 2.5 2.5 3 3 3 3 3 3
Vestdanmark - Holland (COBRAcable) 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7 0.7
Vestdanmark - Østdanmark 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6 0.6
2013
2035 2014
2019 2020 2025 2030
2016 2017 2018
2015
9. Fjernvarmeforbrug
Varmeforbruget i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra september 2012 er anvendt i disse forudsætninger.
Figur 2 Fjernvarmeforbruget 2013-2035.
10. Centrale gasdata
I dette års analyseforudsætninger er centrale gasdata inddraget. De er delt op i for- brug, produktion, import, eksport samt de nuværende forbindelser ud af Danmark.
10.1 Forbrug og eksport
Forbruget er både opgjort for Danmark og Sverige, da Sveriges eneste forsyningskilde går gennem Danmark. Det vil med andre ord sige, at dansk produktion og import skal dække forbruget i Sverige.
Forbruget af naturgas samt eksporten til Tyskland forventes at falde med ca. 18.000 GWh frem til 2035.
Danmark Sverige Sverige +
Danmark Eksport til Tyskland
Forbrug Danmark og Sverige samt ek- sport til Tyskland
Eksport til Holland
2013 37,708 13,200 50,908 6,709 57,617 0
2014 35,245 13,200 48,445 5,500 53,945 7,383
2015 33,047 13,200 46,247 5,500 51,747 8,392
2016 32,366 13,200 45,566 5,500 51,066 25,165
2017 31,791 13,200 44,991 5,500 50,491 33,747
2018 31,271 13,200 44,471 5,500 49,971 35,750
2019 30,107 13,200 43,307 5,500 48,807 31,567
2020 29,320 13,200 42,520 5,500 48,020 23,996
2021 28,888 13,200 42,088 5,500 47,588 17,476
2022 28,717 13,200 41,917 5,500 47,417 14,082
2023 28,546 13,200 41,746 5,500 47,246 11,228
2024 28,375 13,200 41,575 5,500 47,075 8,118
2025 28,204 13,200 41,404 5,500 46,904 5,818
2026 28,033 13,200 41,233 5,500 46,733 3,651
2027 27,863 13,200 41,063 4,125 45,188 3,173
2028 27,692 13,200 40,892 3,094 43,985 2,405
2029 27,521 13,200 40,721 2,939 43,660 742
2030 27,350 13,200 40,550 2,645 43,195 673
2031 27,179 13,200 40,379 529 40,908 628
2032 27,008 13,200 40,208 0 40,208 0
2033 26,838 13,200 40,038 0 40,038 0
2034 26,667 13,200 39,867 0 39,867 0
2035 26,496 13,200 39,696 0 39,696 0
Tabel 17 Forbrug og eksport af gas frem til 2035. Alle værdier er i GWh.
10.2 Produktion og import
Produktionen fra Norsøen samt importen fra Tyskland svare præcis til forbrug + ek- sport. Leverancerne fra Nordsøen forventes at falde markant i perioden frem til 2035, hvorfor importen fra Tyskland stiger.
Forventede leverancer fra Nordsøen til Danmark (Nybro)
inkl. opgraderet biogas
Import fra Tyskland (Entry Ellund)
Samlede leverancer til Danmark inkl. opgrade-
ret biogas
2013 39,577 18,040 57,617
2014 33,035 20,910 53,945
2015 28,746 23,001 51,747
2016 28,064 23,001 51,066
2017 17,102 33,389 50,491
2018 16,582 33,389 49,971
2019 15,418 33,389 48,807
2020 14,631 33,389 48,020
2021 14,199 33,389 47,588
2022 14,028 33,389 47,417
2023 13,857 33,389 47,246
2024 13,686 33,389 47,075
2025 13,515 33,389 46,904
2026 13,345 33,389 46,733
2027 11,799 33,389 45,188
2028 10,597 33,389 43,985
2029 10,271 33,389 43,660
2030 9,806 33,389 43,195
2031 8,148 33,389 41,537
2032 6,798 33,410 40,208
2033 5,368 34,669 40,038
2034 4,523 35,344 39,867
2035 3,630 36,066 39,696
Tabel 18 Forbrug og eksport af gas frem til 2035. Alle værdier er i GWh
10.3 Nuværende forbindelser til og fra Danmark
EntryLl. Torup (udtræk) Uafbrydelig: 336.694 m3/h Afbrydelig :-m3/h EntryDragør Uafbrydelig: 0m3/h Afbrydelig:49.587 m3/h ExitDragør Uafbrydelig: 250.000m3/h Afbrydelig :110.000 m3/h ved 11,5 kwh/m3ExitEllund Uafbrydelig: 347.468m3/h Afbrydelig:56.528 m3/h ved 12,1 kwh/m3
EntryEllund Uafbrydelig: 310.000m3/h Afbrydelig:40.000 m3/h ved 11,2 kwh/m3
EntryNybro Uafbrydelig: 1.346.777m3/h Afbrydelig:0 m3/h ExitNybro Uafbrydelig: 0m3/h Afbrydelig:0 m3/h
ExitStenlille (injektion) Uafbrydelig: 134.678m3/h Afbrydelig :? m3/h EntryStenlille (udtræk) Uafbrydelig: 4.837.875m3/h Afbrydelig :-m3/h ExitLl. Torup (injektion) Uafbrydelig: 117.843m3/h Afbrydelig :407400 m3/h
2014 Nordsøgas: 1 m3svarer til ca. 12,1 kwh Tysk gas: 1 m3svarer til ca. 11,2 kwh ExitDK Uafbrydelig: 1.073.037m3/h Afbrydelig:0 m3/h
EntryLager (udtræk) Uafbrydelig: 736.529m3/h Afbrydelig :-m3/h ExitLager (injektion) Uafbrydelig: 252.479m3/h Afbrydelig : 134.341 m3/h
Bilag 1 Kraftværkskapaciteter
Øst – nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg. Skrotninger primo år.
Anlæg El Idriftsat Bemærkning
Nominelt
MW År
Amagerværket Blok 1 60 2009 Biomassefyret.
Men kan også fyre med kul og olie.
Amagerværket Blok 3 263 1989 Effekt inkl. 13 MW overlast.
Kul-/sværolie fyret.
Asnæsværket Blok 2 142 1961 Kul-/sværolie fyret
Kører ikke samtidig med blok 5.
Asnæsværket Blok 4 270 1968 Kul-/sværolie fyret.
6 måneders startvarsel Asnæsværket Blok 5 640 1981 Kul-/sværolie fyret
Mølposelagt 1. juni 2010.
60 timers startvarsel.
Kører ikke samtidig med ASV2 Avedøreværket Blok 1 263 1990 Kul-/oliefyret.
Avedøreværket Blok 2 540 2001 Gas/halm/kul/træ fyret.
Inkl. 2 gasturbiner på hver 58 MW
H.C. Ørsted Værket Sekt. 2
(Blok1-4) 10 1954-65 Naturgasfyret
Ombygget i 1994.
H.C. Ørsted Værkets Blok 7 75 1985 Naturgasfyret Ombygget i 1994.
H.C. Ørsted Værkets Blok 8 23 2003 Naturgasfyret.
Kyndbyværkets Blok 21 260 1974 Reserveanlæg.
Kyndbyværkets Blok 22 260 1976 Reserveanlæg.
Kyndbyværkets Blok 41 18 1973 Reserveanlæg.
Kyndbyværkets Blok 51+52 126 1973 Reserveanlæg.
Masnedøværkets Blok 31 70 1975 Reserveanlæg.
Svanemølleværkets Blok 1-3 10 1953-58 Naturgas/letolie fyret.
Renoveret i 2007/2008.
Svanemølleværkets Blok 7 60 1995 Naturgas/letolie fyret.
Stigsnæsværkets Blok 1 143 1966 3 måneders startvarsel.
Kul-/sværolie fyret.
Stigsnæsværkets Blok 2 264 1970 Kul-/sværolie fyret.
16 timers startvarsel.
Mølposelægges fra 1. jan.
2013 I alt, centrale værker
primo 2013 2,323
Østkraft 89
Decentrale værker Erhvervsværker Lokale værker
inkl. regulerkraftanlæg
629 Der forventes en reduktion i den decentrale kapacitet i perioden 2017-2022. Dette skyldes dels forventede æn- dringer i tilskudsordningen samt omlægninger til ren varmeproduktion.
I alt, primo 2013 3,041
Tabel 19 Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Øst pr. 1. januar 2013 er blevet suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af bio- masseanlæg og deNOX-anlæg, er beregningsforudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger.
Vest – nominel eleffekt inkl. overlast for produktionsanlæg den 1. januar 2013.
Anlæg El Idriftsat Bemærkning
Nominelt
MW År
Enstedværket Blok 3 665 1979 Fyrer med stenkul. Heraf 40 MW biomasse.
Mølposelægges fra 1. jan. 2013.
Fynsværket Blok 7 406 1991 Fyrer med stenkul Fynsværket Blok 8 36 2009 Biomassefyret Nordjyllandsværket
Blok 2 220 1977 Fyret med stenkul
Mølposelægges fra 1. januar 2012 med to dages startvarsel.
Ikke i drift samtidig med blok 3.
Nordjyllandsværket
Blok 3 411 1998 Fyrer med Stenkul
20 % flis i 2014 40 % flis i 2017 Skærbækværket Blok 3 430 1997 Naturgasfyret Studstrupværket Blok 3 367 1984 Fyrer med stenkul
100 % træpiller fra 2015.
Studstrupværket Blok 4 380 1985 Fyret med Stenkul
Betinget driftsklar fra 1. juni 2010.
Opstartstid er 3 måneder.
Esbjergværket Blok 3 402 1992 Fyret med stenkul/olie.
Herningværket 89 Naturgas- og biomassefyret
I alt,
centrale værker pri-
mo 2013 2,521
Decentrale værker Erhvervsværker Lokale værker inkl. regulerkraftan- læg
1,907
Der forventes en reduktion i den decentrale kapacitet i perioden 2017- 2022. Dette skyldes dels forventede ændringer i tilskudsordningen samt omlægninger til ren varmeprodukti- on.
I alt, 2013 4,428
Tabel 20 Nominel eleffekt for produktionsanlæg i Energinet.dk Vest pr. 1. januar 2013, suppleret med beregningsforudsætninger. De tidspunkter, der er angivet for skrotninger, etablering af biomasseanlæg og deNOx-anlæg, er beregnings- forudsætninger og ikke udtryk for trufne beslutninger.
Generelt for oversigterne gælder der, at det er den maksimale forventede eleffekt for værkerne som er vist. Den samlede kraftværkskapacitet forventes at falde i løbet af analyseperioden. Det er ikke muligt at oplyse om Energinet.dk’s forventninger til spe- cifikke værker dels på grund af fortrolighed samt ønsket om ikke at påvirke markedet.
11. Bilag 3 Opsplitning af elforbruget
År Klassisk forbrug Individuelle
varmepumper Elbiler Total
vest øst vest øst vest øst vest øst
2013 20,501 13,876 185 126 3 2 20,689 14,003
2014 20,575 13,955 207 140 6 4 20,788 14,099
2015 20,596 13,998 228 155 12 8 20,836 14,161
2016 20,608 14,025 250 170 20 14 20,878 14,209
2017 20,621 14,049 269 184 32 22 20,922 14,255
2018 20,648 14,073 298 203 47 32 20,993 14,309
2019 20,676 14,101 325 222 66 45 21,067 14,367
2020 20,712 14,124 352 240 89 60 21,153 14,425
2021 20,760 14,153 376 256 113 77 21,250 14,487
2022 20,808 14,183 398 271 140 95 21,346 14,549
2023 20,858 14,203 420 286 168 114 21,446 14,603
2024 20,896 14,230 441 301 198 135 21,535 14,666
2025 20,930 14,258 465 317 230 157 21,625 14,731
2026 20,966 14,282 491 335 264 180 21,721 14,796
2027 21,001 14,306 520 354 300 204 21,821 14,864
2028 21,034 14,328 551 375 337 230 21,923 14,933
2029 21,068 14,351 592 403 377 257 22,036 15,011
2030 21,102 14,375 638 434 418 285 22,158 15,094
2031 21,137 14,399 697 475 472 321 22,306 15,195
2032 21,174 14,423 768 523 531 362 22,473 15,309
2033 21,209 14,447 869 592 599 408 22,677 15,447
2034 21,247 14,473 1,000 681 675 460 22,922 15,614
2035 21,286 14,500 1,190 811 761 518 23,237 15,829
Tabel 21 Opdeling af elforbrug i klassisk forbrug, og forbrug til elbiler og varmepumper i GWh. Anmærkning: Opgørelsen er opgjort ab værk. For ab værk tillægges forbruget 7 pct. for Vestdanmark og 6 pct. for Østdanmark.
12. Bilag 4 Valutakurser
For at omregne til danske kroner er der anvendt følgende dollarkursudvikling
År DKK/$ $/€ €/$
2012 564 1.33 0.75
2015 556 1.35 0.74
2020 538 1.39 0.72
2025 538 1.39 0.72
2030 538 1.39 0.72
2035 538 1.39 0.72
