I perioden frem mod 2020 forventes for de centrale kraftværker at blive præget af både mølposelægninger, betinget driftsklarhed, konserveringer og omlægninger til også at kunne fyre med biomasse. For de decentrale kraftværker forventes der en nedgang i elkapaciteten. Grunden til dette skyldes forventninger til en ændret til-skudsordning, kommunale planer om fossilfrie varmekilder, samt at nogle decentrale værker ikke vil vælge at investere i levetidsforlængelser. En detaljeret oversigt over den installerede produktionskapacitet for Øst- og Vestdanmark fremgår af Bilag 1.
I den produktionskapacitet, der indgår i Energinet.dk's analyser, tages der hensyn til, at der for de fleste af anlæggene er forskel på anlæggenes nominelle ydeevne og den elproduktion, der i praksis er til rådighed. Blandt andet tages der højde for kraftvarme-levering ved at reducere anlæggenes nominelle ydeevne. I blandt andet effektbalancen for Danmark er der valgt ikke at regne med et bidrag fra vindkraften, når maksimal-forbruget skal dækkes. Dette skyldes blandt andet, at der på en vinterdag med stærk frost ofte næsten ingen vind er og derfor næsten ingen elproduktion fra vindmøllerne.
Ud over at dække forbruget skal produktionskapaciteten også dække behovet for sy-stemydelser.
År 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Elbiler, GWh 4 9 18 32 51 75 104 140 179 220 265 312
År 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 Elbiler, GWh 363 416 473 532 594 660 744 838 945 1,065 1,200
7.1 Anlæg tilsluttet transmissionsnettet1 – centrale anlæg
1. januar 2013 er Enstedværkets blok 3 og Stigsnæsværkets blok 2 blevet mølpose-lagt. Asnæsværkets blok 5 er siden 1. juni 2010 mølposelagt med et startvarsel på 72 timer. I Vestdanmark er Studstrupværkets blok 4 mølposelagt fra 1. juni 2010 med et startvarsel på 3 måneder. Værket er ifølge UMM fra Nord Pool meldt ind i markedet fra den 1. december 2012 til den 31. marts 2013. Dette er inkluderet i forudsætningerne.
Nordjyllandsværket bliver ombygget i august/september 2014 på grund af revisioner.
Avedøreværkets blok 1 og blok 2 vil også have udetider i 2014. Studstrupværkets blok 3 vil have lang udetid i 2013 (ugerne 14-37), 2014 (ugerne 23-35) og 2015 (ugerne 16-18).
Med hensyn til Asnæsværkets blok 2 og blok 5 forventes det, at Asnæsværkets blok 5 forbliver i mølpose, mens der reinvesteres i Asnæsværkets blok 2, således at de kan opfylde miljøkravene. Desuden har DONG Energy tidligere meldt ud, at Asnæsværket ombygges til at kunne håndtere biogas (KINEC-projektet).
Værker, som efter 2020 stadig er i drift, forventes som udgangspunkt at have en leve-tid på 40 år fra deres idriftsættelsesleve-tidspunkt. Dette er vurderet ud fra en betragtning om, at værkerne kører mindre i fremtiden på grund af den stigende mængde vind-kraft. Nogle værker er skønsmæssigt vurderet til at være i drift ud over deres forven-tede levetid på 40 år. Generelt er det svært at sige noget om værkernes forvenforven-tede levetid, da værkerne på den ene side ikke forventes at køre lige så meget (=> højere levetid), til gengæld må det forventes, at de får flere skift mellem lavlast og højlast (større belastning for værket => lavere levetid) på grund af mere sol- og vindenergi.
En stor del af værkerne forventes at omlægge til biobrændsel i perioden frem til 2035.
Det forudsættes her, at værkernes levetid som minimum forlænges med 15 år fra om-bygningstidspunktet. Oversigt over de centrale kraftværker kan ses i bilag 1.
7.2 Anlæg tilsluttet distributionsnettet – decentrale kraftværker
Det er meget uvist, hvordan udviklingen for decentrale kraftvarmeanlæg vil ske. Meget afhænger af tilskudsordningen, som ophører med udgangen af 2018, kommunale pla-ner om fossilfri varmeproduktion samt fremtidige investeringer til levetidsforlængelser.
Det forventes, at den fremtidige elkapacitet fra de decentrale værker bliver mindre, idet nogle konserveres, mens andre omlægger til ren varmeproduktion. I Tabel 12 er de decentrale kraft-/varmeværker opdelt på efter brændsel.
Øst Vest Danmark
Tabel 12 Installeret kapacitet (nettoeffekt) på decentrale kraftvarmeværker pr. 1. ja-nuar 2013. Randersværket, 52 MW, er inkluderet i disse tal.
1 H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket indgår som centrale anlæg, selv om de er tilslutte-de distributionsnettet.
7.3 Vindmøller
Pr. 1. januar 2013 er der installeret i alt 4.154 MW vindmøller i Danmark, hvoraf 782 MW er havmøller ved Horns Rev, Rødsand og Anholt. Desuden er der 130 MW kystnæ-re møller.
Med udgangspunkt i den energipolitiske aftale fra marts 2012 vil der frem mod 2020 idriftsættes to havmølleparker på henholdsvis 400 MW på Horns Rev samt 600 MW på Kriegers Flak. Der idriftsættes 500 MW kystnære møller og ca. 1.200 MW landmøller.
Disse landmøller vil kunne producere, hvad der svarer til 1.800 MW eksisterende møl-ler. Grunden til denne forskel skyldes, at nye møller har en højere benyttelsestid end ældre møller. Benyttelsestiderne kan ses af nedenstående figurer. I samme periode skrottes der ca. 1.300 MW ældre landmøller.
Figur 1 Benyttelsestider for vindkraft.
Der er for ovenstående benyttelsestider indregnet en teknologiforbedring, som anført i Teknologikataloget 2012, på 5 pct. i perioden 2012-2020, 5 pct. i perioden 2021-2030 og 3 pct. i perioden 2031-2050.
Primo år 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Havvindmøller
Rødsand 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373
Horns Rev 369 369 369 369 369 569 769 769 769 769 769 969
Anholt 40 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400
Kriegers flak 0 0 0 0 0 0 200 600 600 600 600 600
Store Middelgrund 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Rønne Banke 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ringkøbing 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Jammerbugt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Kystnære møller
Østdanmark 56 56 56 56 56 56 106 306 306 306 306 306
Vestdanmark 74 74 74 74 74 74 124 324 324 324 324 324
Landmøller
Østdanmark 577 668 706 694 690 651 585 502 512 522 532 542
Før 2008 533 524 512 481 460 391 282 149 113 46 34 18
Mellem 2008 - 2015 44 144 194 194 194 194 194 194 194 194 194 194
Fra 2015 og frem 0 0 0 19 35 66 109 159 205 282 304 330
Vestdanmark 2,665 2,789 2,869 2,870 2,845 2,747 2,617 2,482 2,502 2,522 2,542 2,562 Før 2008 2,167 2,141 2,121 2,074 1,961 1,666 1,292 903 680 322 250 36
Mellem 2008 - 2015 498 648 748 748 748 748 748 748 748 748 748 748
Fra 2015 og frem 0 0 0 48 136 333 577 830 1,074 1,451 1,544 1,778
Sum MW 4,154 4,729 4,846 4,836 4,806 4,869 5,173 5,755 5,785 5,815 5,845 6,075 Sum GWh 10,516 12,632 13,028 13,078 13,127 14,022 16,068 19,047 19,438 20,021 20,215 21,543
% af klassisk forbrug 31% 37% 38% 38% 38% 40% 46% 55% 56% 57% 58% 61%
% af samlet forbrug 30% 36% 37% 37% 37% 40% 45% 54% 54% 56% 56% 60%
Tabel 13 Samlet skema for udbygning med vindkraft for 2013-2035. Primo året.
I forhold til analyseforudsætningerne fra 2012 forventes der nu en markant lavere udvikling for vindkapaciteten. I 2035 er der 3.700 MW mindre vind. 1.800 MW skyldes en lavere vækst i havvind. Det forventes, at disse 1.800 MW kommer efter 2035. De øvrige 1.900 MW skyldes en lavere udvikling på land. Årsagen til denne ændring skyl-des en forventning til, at der i fremtiden vil blive sværere at finde gode pladser på land, hvor både befolkning, politikere, myndigheder og ejere har interesse i vindmøl-ler. Derudover forventes der en meget større benyttelsestid for nye møller, hvilket betyder, at samme størrelse vindmøller giver mere produktion. Konkret er der ca.
32 pct. mindre vindkapacitet primo 2036, mens produktionen kun falder med ca.
17 pct. i forhold til analyseforudsætningerne fra 2012.
Udviklingen frem til 2020 har baggrund i den energipolitiske aftale. Udviklingen fra 2020-2035 er baseret på en skønsmæssig vurdering af udviklingen. Der er forudsat en lille nettostigning i kapaciteten på land frem til 2030, hvorefter kapaciteten er fast-holdt. Kystnære møller er fastholdt på 2020 niveau fra 2020 til 2035, mens havvind-kapaciteten er fremskrevet med udgangspunkt i Havmølleudvalgets rapport fra 2011.
Primo år 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036
Havvindmøller
Rødsand 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373 373
Horns Rev 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,169 1,369 1,369
Anholt 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400
Kriegers flak 600 600 600 600 600 600 600 600 600 600 600 600
Store Middelgrund 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Rønne Banke 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ringkøbing 0 0 0 0 0 200 400 400 400 400 400 400
Jammerbugt 0 200 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400
Kystnære møller
Østdanmark 306 306 306 306 306 306 306 306 306 306 306 306
Vestdanmark 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324 324
Landmøller
Østdanmark 552 562 572 582 592 602 602 602 602 602 602 602
Før 2008 12 11 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Mellem 2008 - 2015 194 194 194 194 194 189 183 141 106 71 35 0
Fra 2015 og frem 346 357 369 388 398 413 419 461 496 531 567 602
Vestdanmark 2,582 2,602 2,622 2,642 2,662 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682 2,682
Før 2008 30 26 4 2 0 0 0 0 0 0 0 0
Mellem 2008 - 2015 748 748 748 748 748 680 575 340 255 170 85 0
Fra 2015 og frem 1,803 1,828 1,870 1,891 1,914 2,002 2,106 2,342 2,427 2,512 2,597 2,682 Sum MW 6,305 6,535 6,765 6,795 6,825 7,055 7,255 7,255 7,255 7,255 7,455 7,455 Sum GWh 22,620 23,667 24,742 24,852 24,954 26,109 26,977 26,986 26,987 26,988 27,987 27,987
% af klassisk forbrug 64% 67% 70% 70% 70% 74% 76% 76% 76% 76% 78%
% af samlet forbrug 62% 65% 67% 67% 67% 70% 72% 71% 71% 70% 72%
Til brug for analyser er vindkraften modelleret som tidsserier af målte timeproduktio-ner og vindhastigheder. Målingerne stammer fra 2008.
Eksisterende møller til
og med 2007 Nye møller fra 2008 og frem
Nordjylland 2097 3088
Vestjylland 2006 2954
Østjylland og Fyn 2181 3213
Sjælland 1873 2735
Bornholm 2214 3233
Havvind, Vestdanmark 3669 4244
Havvind, Østdanmark 3491 4026
Tabel 14 Benyttelsestider for vindmøller. Områderne kan ses i bilag 5.
Benyttelsestiderne for vindmøllerne er baseret på et grundigt studie fra Risø, som Energinet.dk har bestilt. Dette studie beror på vinddata fra 2000-2009. Nye benyttel-sestider er beregnet ud fra produktionsdata for møller for 2008-2011. Dette arbejde er udført i samarbejde med Energistyrelsen.
7.4 Solceller (PV)
Udviklingen i solcellekapaciteten har det seneste år haft en enorm vækst grundet en gunstig subsidieordning. Denne ordning blev ændret i december 2012. Det betyder, at solceller til husholdninger ikke vil have samme vækst som tidligere. Der er den 20 marts fremsat forslag om at ændre støtten til store solcelleanlæg, hvilket vil betyde en mindre økonomisk gevinst ved store solcelleanlæg.
Til grund for analysen ligger foruden ovenstående også sidste års analyse, som er ud-arbejdet i fællesskab med DONG Energy og Dansk Energi. Udviklingen i denne rapport er dog nedskrevet, da der ikke forventes samme udbygningstakt som i analyseforud-sætningerne fra 2012. Udviklingen afhænger dog meget af de politiske beslutninger.
Tabel 15 Udvikling i kapacitet og produktion for solceller.