DJF rapport
Claus Grøn Sørensen, Brian H. Jacobsen, Sven G. Sommer, Frode Guul-Simonsen
Markbrug nr. 90
◆Marts 2003
Håndtering af gylle ved brug af rørtransport
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
– en teknisk-økonomisk analyse
Claus Grøn Sørensen, Sven G. Sommer & Frode Guul-Simonsen Danmarks JordbrugsForskning
Forskningscenter Bygholm Afdeling for Jordbrugsteknik Postboks 536
DK-8700 Horsens Brian H. Jacobsen
Fødevareøkonomisk Institut
Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi Rolighedsvej 25
DK-1958 Frederksberg C
Håndtering af gylle ved brug af rørtransport
DJF rapport Markbrug nr. 90 • marts 2003
DJF rapporter indeholder hovedsageligt forsknings- resultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne:
Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug.
Rapporterne koster i løssalg 50-100 kr. pr. stk., af- hængig af sidetal. Abonnenter opnår 25% rabat og abonnement kan tegnes ved henvendelse til:
Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 8999 1010
Alle DJF´s publikationer kan bestilles på nettet:
www.agrsci.dk Tryk: DigiSource ISSN 1397-9884
– en teknisk-økonomisk analyse
Indholdsfortegnelse
Sammendrag ... 4
Indledning ... 4
Baggrund... 5
Systembeskrivelse... 6
Systemet – bedriften ... 6
Lagring... 7
Karakterisering af systemerne... 8
Driftstekniske forhold ... 9
Gylle og rørtransport... 10
Karakterisering af gyllens transportegenskaber... 10
Tekniske forhold vedr. pumper og rør ... 12
Pumpekapacitet og energiforbrug ... 12
Driftstekniske konsekvenser ved håndtering af husdyrgødning ... 13
Metoder til evaluering af håndteringsmetoders arbejdsbehov/kapacitet... 14
Bestemmende faktorer for arbejdsbehov/kapacitet... 14
Udvalgte typebedrifter ... 15
Arbejdsbehov og systemkapaciteter for case-bedrifter... 16
Transport med tankvogn ... 16
Transport via rørledning eller slange ... 18
Driftstekniske beregninger... 20
Pumpeydelse og effektbehov ... 27
Omkostninger til udbringning af gylle ved forskellige udbringningsmetoder... 28
Gyllevogn og slæbeslanger ... 28
Mobil fødeslange ... 29
Rørsystem ... 32
Separation i tynd og tyk fraktion med brug af skruepresser og udbringning i rørsystem... 33
Perspektiver... 34
Referencer ... 36
Appendiks A ... 38
Appendiks B... 39
Appendiks C... 44
Sammendrag
Transport af gylle i rør eller flytbare slanger fra gyllebeholder til mark kan reducere arbejdsbe- hovet og øge kapaciteten ved gylleudbringning. Rørtransport kombineret med selvkørende ud- bringning åbner desuden muligheder for at reducere ammoniakfordampningen fra den udbragte gylle.
Analyser af håndteringen af husdyrgødning fra henholdsvis en kvægbedrift med 125 køer og en svinebedrift med 160 søer og slagtesvin viser, at arbejdsbehovet for en selvkørende gylleudlæg- ger, tilkoblet hydranter, er 39-41% lavere i forhold til traditionel udbringning med tankvogn med slæbeslanger. Samtidig er systemkapaciteten 75-80% højere. Den udbragte mængde gylle udgør ca. 2.700 tons for svinebedriften og 3.500 tons for kvægbedriften.
Gylle er en væske med strømningsegenskaber, der er væsentligt forskellige fra vand, hvilket der skal tages hensyn til ved en optimal dimensionering af transportsystemet. I denne rapport præ- senteres en model til dimensionering af pumpe og transportsystem. Beregningerne viser, at ef- fektbehovet falder kraftigt, når rørets diameter øges. Begrænsningen ligger i, at strømningsha- stigheden normalt bør være over 0,5 m/s for, at der ikke skal opstå tilstoppelse.
Omkostningerne ved udbringning af husdyrgødningen med egen tankvogn og slæbeslanger vari- erer fra 16 til 20 kr./t. Da omkostningerne ved brug af selvkørende gylleudlægger med mobil fø- deslange eller tilkoblede hydranter varierer fra 114-160 kr./t, er det uinteressant for bedrifter af den angivne størrelse at investere i sådanne systemer. Såfremt den årlige gyllemængde øges til ca. 45.000 tons, vil omkostningerne variere fra 17-19 kr./t. Gylleudlægger med fødeslanger kan således være interessant for maskinstationer, der kan tilbyde denne type udbringning til bedrifter med eller uden rørsystem.
Separation ved brug af skruepresse ændrer ikke på ovennævnte konklusion, selvom tildelingen af den tynde fraktion kan øges. En skruepresse er dog en billig løsning, idet den kun koster 8 kr. pr.
ton ved en årlig mængde på ca. 3.300 tons. Mængden af fosfor, der fjernes med den tykke frakti- on, er dog begrænset til 33%.
Indledning
Ved udbringning af gylle stilles der store krav til systemets kapacitet, idet betydelige mængder skal kunne udbringes inden for en kort periode, således at den maksimale udnyttelse af nærings- stofferne kan opnås. Det kan desuden være vigtigt at anvende tekniske systemer, som kan tilgo- dese en række supplerende krav, som f.eks. reduceret jordpakning, mindre transport på vejene, mindre forurening og færre lugtgener ved transport og spredning m.m.
Ud fra et planlægningssynspunkt er det derfor vigtigt at kende de arbejds- og kapacitetsmæssige konsekvenser ved anvendelse af forskellige typer udbringningsudstyr, både som beslutningsstøt- te ved den løbende arbejdsplanlægning samt ved den strategiske planlægning af investeringer i udbringningsudstyr. Dette er specielt vigtigt, når der introduceres nye og anderledes fungerende teknologier til udbringning af gylle.
Denne rapport har til formål at analysere og beskrive de driftstekniske og økonomiske konse- kvenser ved transport af gylle i rør eller flytbare slanger samt ved udspredning på mark med en selvkørende slangeudlægger. De driftstekniske og økonomiske forhold ved anvendelse af en så- dan teknik sammenlignes med traditionel udbringning med tankvogn ved hjælp af case-bedrifter med hhv. malkekvægbesætning og svinebesætning. I forbindelse med den driftstekniske analyse præsenteres en metode til dimensionering af pumpe og transportsystem.
Indholdet af rapporten disponeres således, at der efter afsnittene Indledning og Baggrund gives en systembeskrivelse af anvendt teknologi og håndteringssystem. Dernæst følger et kapitel med en beskrivelse af gyllens egenskaber i relation til pumpning i rør eller slanger samt tilhørende ef- fektbehov. Det følgende kapitel beskriver de driftstekniske konsekvenser ved håndtering af gylle på case-bedrifter ved brug af traditionel teknik samt rør-/slangetransport. Det afsluttende kapitel vedrører omkostninger ved håndtering af gylle med forskellige teknikker.
Baggrund
Danske landmænd transporterer årligt ca. 22 millioner tons gylle fra gyllebeholderen til marken.
Gylle er dermed på godt og ondt den altdominerende husdyrgødningstype i Danmark (figur 1). I dag transporteres hovedparten af gyllen med gylletankvogne. Det kan være en dyr maskine at anvende til så enkel en operation som transport.
Figur 1. Mængder af gødning kørt fra lager i 1995 (Poulsen & Kristensen, 1997).
Mængder ab lager, 1000 ton
0 5000 10000 15000 20000 25000
Ajle
Dybstrøelse Gylle
Fast staldgødning
10% 10% 13% 67%
Transport af gylle i vogne er både arbejdsmæssigt og økonomisk ressourcekrævende. Det er så- ledes vist for alle lande i EU, at håndteringsomkostningerne generelt er høje, set i forhold til gyl- lens næringsstofværdi (Huijsmans et al., 2001). Derfor søger man at reducere mængden af gylle, der skal transporteres, bl.a. ved i stalden at reducere vandforbruget ved vandspild og rengøring samt ved at overdække gyllebeholderne. Koncentrationen af plantenæringsstoffer og tørstof øges, når voluminet af gylle reduceres. Da risikoen for fordampning af ammoniak fra den ud- bragte gylle stiger med tørstofindholdet (Sommer & Olesen, 1991), bliver der et øget behov for at reducere tabet enten ved direkte nedfældning eller ved nedbringning af gyllen umiddelbart ef- ter udbringning.
Transport af gylle ved pumpning gennem rør vil reducere tiden for transport og udbringning, hvorved systemkapaciteten vil øges. Pumpning af gyllen via rør vil samtidig nedsætte risikoen for konflikter med naboer og trafikanter, der ofte ser gylletransport på vejen som en gene. Ved pumpning af gylle fra lager til mark vil udbringningen kunne ske med bemandede, selvkørende enheder, med traktortrukne enheder eller med ubemandende enheder efter princippet, kendt fra vandingsmaskiner. Udbringning af gylle med selvkørende gyllespredere uden tank vil kunne be- grænse trykskader og muliggøre kørsel på fugtig jord om foråret, hvilket vil betyde mulighed for tidligere udbringning.
Kombinationen af rørtransport og selvkørende teknik til udbringning af gylle åbner op for nye muligheder for reduktion af ammoniakfordampning ved fortynding af gyllen, da 'vandet' ikke skal transporteres i tankvogne. Ved fortynding af gyllen kan ammoniaktabet reduceres betyde- ligt. Kowalewsky (1990) viser f.eks. en reduktion på ca. 30%. Er gyllesprederen ubemandet, kan gyllen evt. udbringes om natten, hvorved ammoniaktabet reduceres med 50-60% i forhold til ud- kørsel om dagen (Sommer & Olesen, 2000), og lugtgenerne mindskes.
For at undgå problemer overdimensioneres transportsystemet (pumper og rør) ofte, ligesom ef- fektbehovet falder med rørdiameteren. Dette øger imidlertid faren for tilstopning. I appendiks B beskrives en enkel model, der kan bidrage til sikring af korrekt dimensionering af pumper og rør til transport af gylle fra lager til mark eller fra hovedlager til marklager.
Systembeskrivelse
Systemet – bedriften
Overskydende kvælstof i foderet til husdyr udskilles i hhv. fæces og urin, der for størstedelens vedkommende opsamles som gylle og anvendes som gødning. Gylle er en pumpbar blanding af fæces, urin, vand og strøelse. Afhængigt af staldens indretning og hyppigheden af tømning vil mængden af gylle, der pumpes fra fortank til lager, svare til en produktion fra 14 dage til en må- ned. Traditionelt opsamles gyllen i stalden, lagres i en gyllebeholder ved stalden, hvorefter den køres til marken (figur 2, øverst). Ved rørtransport lagres gyllen ved stalden eller transporteres
I det følgende skitseres to systemer til udbringning af gylle på større husdyrbrug. Håndtering ved traditionel udkørsel og spredning af gylle via rørtransport analyseres i det følgende. Der fokuse- res især på teknikken og driften i de to systemer.
Figur 2. Systembeskrivelse for traditionel gødningshåndtering og alternativ gødnings- håndtering (nederst).
Lagring
Normalt lagres gyllen på ejendommen i gyllebeholdere af beton med en kapacitet på op til 9 måneders produktion. Beholderens dybde vil typisk være ca. 4 m og diameteren op til 30 m, afhængigt af behovet for lagerkapacitet. Gyllebeholderen bør overdækkes for derved at begrænse ammoniakfordampningen fra den lagrede gylle. I systemet med rørtransport kunne gyllen evt.
lagres i decentrale beholdere, men denne analyse vil forudsætte, at gyllen i begge systemerne lagres i en beholder ved gården.
Begge systemer rummer mulighed for fraseparering af den faste fraktion i gyllen fra væskefrak- tionen. Hvis gyllen er separeret, er der to fraktioner – en fast og en flydende – der skal håndteres under lagring og udbringning. Dette stiller igen krav om, at der skal anvendes to forskellige håndteringskæder til den samlede udbringning.
Transport og udbringning
Før gyllen transporteres fra lager, omrøres den for at sikre homogenitet og for at undgå, at lage- ret fyldes op med sedimenterede partikler i form af bundfald. Ved vejtransport kan man vælge at køre gyllen fra lageret til marken med gyllesprederen, eller ved lang transportafstand kan gyllen køres med tankvogne (lastbil eller traktortrukken tankvogn) og omlastes til sprederen i marken eller til et marklager (midlertidigt eller permanent). Alternativt kan man vælge at transportere gyllen via rør eller mobile slanger til marken, hvor den udbringes med gyllespreder, monteret med oprullelig slange. Spredning skal fra år 2002 ske med slæbeslanger, monteret på spredebom, eller ved nedfældning.
En selvkørende gyllespreder kan enten være bemandet eller ubemandet efter samme princip som for vandingsmaskiner. Er marken bevokset, vil slæbeslangeudlæggeren placere gyllen på jorden under afgrødernes blade afhængig af planternes aktuelle størrelse. Udbringes gyllen på overfla- den af en bar mark, skal den nedbringes senest 6 timer efter udbringning.
Stald Lager Transport i
tankvogn Spredning på mark
Stald Lager Rørtransport Spredning med gylleudlægger
k
Karakterisering af systemerne
Driftstekniske og økonomiske forhold vil blive beskrevet for gylle, der håndteres på henholdsvis en bedrift med malkebesætning og en bedrift med søer og slagtesvin. En nærmere beskrivelse af bedrifterne er givet i Tabel 1.
Tabel 1. Beskrivelse af tekniske systemer og operationer under håndtering af husdyr- gødning på en bedrift med malkekvægbesætning og en bedrift med svinepro- duktion. Svin 1 og 2 samt Kvæg 1, 2 og 3 refererer til de forskellige scenarier
Sektion Svinebrug Kvægbrug
Svin 1 Svin 2 Kvæg 1 Kvæg 2 Kvæg 3
Gødningstype Gylle Gylle Gylle Gylle Væskefraktion Tørstoffraktion
Separation − − − - + +
Beholder Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllebeholder Befæstet areal (beton) Overdækning Leca-sten Leca-sten Naturligt
flydelag
Naturligt
flydelag Leca-sten -
Omrøring Pumpe/propel Pumpe/propel Pumpe/propel Pumpe/propel Pumpe/propel - Transport fra
lager Tanktransport Rør- eller
slangetransport Tanktransport Rør- eller slangetransport
Rør- eller slangetransport
Staldgødnings- spreder Teknik til
udspredning på mark
Slæbeslanger, gyllevogn
Slæbeslanger, selvkørende gylleudlægger
Slæbeslanger, gyllevogn
Slæbeslanger, selvkørende gylleudlægger
Slæbeslanger, selvkørende gylleudlægger
Staldgødnings- spreder
Nedbringning – nedbringning på sort jord – i afgrøden, ingen nedbringning
– nedbringning på sort jord – i afgrøden, ingen nedbringning
Bem.: Rørtransport af gylle fra stald til lager antages ikke at bidrage til håndtering af gyllen i denne sammenhæng.
På bedriften med svinebesætning er der 160 søer og 1.173 stipladser til slagtesvin. Tilsammen producerer dyrene 2.688 tons gylle om året. Bedriften råder over et harmoniareal på 150 ha med afgrøder i omdrift. Der er således ca. 1.1 dyreenheder pr. ha, og den samlede mængde gylle ud- bringes på egen mark. Staldene har fuldt spaltegulv. Der bliver ikke strøet i staldene, og der pro- duceres ikke fast staldgødning eller dybstrøelse. Gyllen, inklusive regnvand, lagres i en gyllebe- holder med en kapacitet på 3.100 m3 (tabel 2).
Bedriften med malkekvæg har en besætning, bestående af 125 køer og 130 stk. opdræt. Det tilhø- rende harmoniareal er på i alt 94 ha, hvilket giver ca. 2,0 dyreenheder pr. ha. I staldene bliver dy- rene i sengebåsene tildelt strøelse, men det antages, at der ikke opsamles fæces og urin i strøel- sen. Gødningen bliver derfor opsamlet i gyllen, hvori der også kan opsamles strøelse, som kan påvirke gyllens transportegenskaber (Bashford et al., 1977). For at forenkle systemet antages det, at besætningen er på stald hele året. Der opsamles 3.510 tons gylle årligt (tabel 2). Gyllebeholde- ren på gården har en dimensioneret kapacitet på 4.000 m3 gylle (inkl. regnvand).
Tabel 2. Årlig produktion af gylle (ab lager) på de to case-bedrifter samt tørstofindhold og indhold af næringsstoffer i den producerede gylle (Poulsen & Kristensen, 1997)
Mængde Tørstof N-total NH4 P K
---t/år-1---
Svin 2,688 160,8 15,0 10,5 4,2 7,8
Malkekvæg 3,510 341,1 19,0 11,8 3,5 17,8
Ved de senere beregninger vedr. separation – se tabel 3 – regnes der med ab stald-mængder, hvorfor mængderne i tabel 2 og 3 vil være forskellige.
Driftstekniske forhold
Ved direkte udbringning transporteres gyllen normalt til marken i tankvogn og udspredes ved ud- lægning med slæbeslanger. I det alternative system transporteres gyllen fra gyllebeholder til markkant via nedgravede rør eller via en mobil transportslange. Den selvkørende gylleudlægger har en oprullelig fødeslange, som tilkobles f.eks. hydranter ved markkanten. Selve fordelingen foretages via gylleudlæggerens slæbeslanger efter samme princip som for den traditionelle gylle- vogn.
På malkekvægsbedriften er der risiko for tilstopning af slanger og rør med strøelse i gyllen (Pain
& Hepherd, 1980). Derfor er der beskrevet to systemer for kvægbedriften: et system, hvor gyllen transporteres og spredes ubehandlet, og et andet, hvor gyllen udbringes efter fjernelse af den fa- ste fraktion med en skruepresse. I den sidstnævnte situation skal der således udbringes både en fast og en flydende fraktion til markerne. Den faste fraktion udbringes med traditionel staldgød- ningsspreder og den flydende via rør- eller slangetransport og gylleudlægger. Efter separeringen vil sammensætningen af væskefraktionen og den faste fraktion være, som vist i tabel 3. Ved se- parationen er det her antaget, at 12% af den samlede mængde vil findes i den faste fraktion (Møl- ler et al., 2000). Efter lagring vil den faste fraktion udgøre 10% af mængden og indeholde ca.
33% af den samlede fosformængde, hvorfor der ikke med skruepressen sker så stor udskillelse af fosfor, som f.eks. ved en dekantercentrifuge, hvor 70-80% udskilles (Jacobsen et al., 2002b).
Tabel 3. Mængder af fast fraktion og væskefraktion samt sammensætningen af de to fraktioner efter separering af kvæggylle med skruepresse (ab separation og ab lager)
Ab separation1) Mængde Tørstof Kvælstof Fosfor
--- t/år (kg/t i parentes) ---
Fast fraktion 363 108,9 (300,0) 2,9 (8,0) 1,1 (3,0) Væskefraktion 2709 254,7 (94,0) 15,7 (5,8) 2,0 (0,7) Total 3072 363,6 (118,4) 18,6 (6,1) 3,1 (1,0)
Ab lager Mængde Tørstof Kvælstof Fosfor
--- t/år (kg/t i parentes) ---
Fast fraktion 330 103,5 (313,6) 2,3 (7,0) 1,1 (3,3) Væskefraktion 3007 242,0 (80,5) 15,5 (5,1) 2,0 (0,7) Total 3337 345,5 (73,6) 17,8 (5,3) 3,3 (1,0)
1) Udgangspunktet er ab stald-mængder. Se endvidere appendiks A, tabel A1.
2) Ab lager-mængder er beregnet ud fra ab separation-mængder med tillæg/fradrag vedr. tørstof- tab, tilledte regnmængder m.m. (Jacobsen et al., 2002).
Gylle og rørtransport
Som det vil fremgå, er gyllens flydeegenskaber afgørende for effektiviteten af transporten i rør og slanger.
Karakterisering af gyllens transportegenskaber
Gylle består af fæces, urin og tilsætninger, som, ud over vand, strå og foderspild, kan være sand, sten, træstykker, bindegarn m.m. Omfanget af tilsætninger beror for en stor dels vedkommende på de metoder, der anvendes i husdyrproduktionen, og af de organiske restprodukter, der tilsæt- tes i gyllen. Tilsætninger kan forårsage tilstopning af rør, bøjninger og ventiler samt skader på pumpe. Findeling af gyllen vil reducere denne risiko og lette pumpningen.
Gylle er en opløsning af uorganiske salte, indeholdende ammonium, fosfat, kalium og klorid samt organiske forbindelser af kulstof, kvælstof og svovl. Gyllen indeholder tørstof i form af ik- ke-opløst uorganisk og organisk fast materiale. Tørstoffet har en kornstørrelse fra pulverform til store partikler. Gyllens tørstof har afgørende indflydelse på gyllens pumpeegenskaber, dvs.
mængden af tørstof og fordelingen af tørstof på større og mindre kornstørrelser.
De faste forbindelser (tørstof) kan forårsage tilstopning af rør. Risikoen for tilstopning kan redu- ceres ved pumpning af gyllen under højt tryk og ved separation af den gylle, der skal transporte- res gennem rørene. Der er risiko for udfældning af salte i rørene, og denne risiko øges ved sepa- rering af gylle, da den tynde fraktion fra separeret gylle ikke, i samme grad som ved ubehandlet gylle, slider de udfældede salte af rørene. Saltene kan eventuelt med jævne mellemrum slides af rørsiderne ved, at der ledes en ”rensegris” gennem systemet.
Gyllens tørstofindhold kan bestemmes enkelt vha. en rutinemetode, hvortil der er behov for en vægt og en ovn (105oC) . Det er således muligt i praksis at bestemme tørstofindholdet og korri- gere for gyllens pumpeegenskaber. Gylle med et tørstofindhold på under 3% og en partikelstør- relse på under 0,5 mm betragtes som en væske (vand), hvor gyllens forskydningsmodstand stiger lineært med strømningshastigheden gennem røret. Er tørstofindholdet højere end 3%, betragtes gyllen som en pseudoplastisk væske, hvor forskydningsmodstanden stiger eksponentielt med strømningshastigheden. I forhold til vand er pumpeydelsen for gylle lavere, og gylle giver et væ- sentlig større tryktab end vand ved pumpning gennem rør.
Gyllens kornstørrelsesfordeling har betydning for modstanden ved transport. Modstanden er la- vere ved pumpning af gylle, der indeholder små partikler end ved pumpning af gylle med større partikler. Ved aldring og separation kan de større partikler fjernes fra gyllen, hvorved modstan- den ved transport forventes at blive reduceret. Figur 3 viser betydningen af gyllens tørstofind- hold i forhold til pumpeflow og rørdiameter ved konstant effektforbrug og transportlængde. Det ses her, hvorledes der ved opretholdelse af et givet flow ved stigende tørstofindhold kræves en større rørdiameter. Ved et givet tørstofindhold vil et øget flow kræve en større rørdiameter, men ved et højt tørstofindhold vil kravet imidlertid stige hurtigere. Den angivne diameter kan evt. væ- re højere end angivet, hvilket vil reducere effektforbruget. Imidlertid bør strømningshastigheden være over 0,5 m/s, som angivet i appendiks B. I figuren er der regnet med en strømningshastig- hed på mellem 1,1-1,8 m/s for de tre niveauer for tørstofindhold.
Beregninger viser, at hvis rørdiameteren for gylle med en tørstofprocent på 2% øges fra 124 til 220 mm, vil effektbehovet falde fra 11,5 til 1,5 kW. I det tilfælde ville strømningshastigheden være omkring minimumsgrænsen på 0,5 m/s.
Figur 3. Pumpeflow og rørdiameter ved forskellige niveauer for tørstofindhold samt ved konstant effektforbrug.
I de beregninger, der efterfølgende er gennemført, er der antaget et flow på ca. 120 m3 pr. time, hvilket giver en rørdiameter på henholdsvis ca. 170 mm og ca. 190 mm, da tørstofindholdet er ca. 6 og 10% for hhv. svine- og kvæggylle. Til sammenligning er tørstofprocenten i væskefrakti-
110 130 150 170 190 210
60 80 100 120 140 160
Flow, m3/time
Rørdiameter, mm
2% tørstof 6% tørstof 11% tørstof
110 130 150 170 190 210
60 80 100 120 140 160
Flow, m3/time
Rørdiameter, mm
2% tørstof 6% tørstof 11% tørstof
onen ca. 8%, hvorved rørdiameteren kan reduceres med ca. 10 mm. Strømningshastigheden i be- regningerne er 1,6 m/s.
Tekniske forhold vedr. pumper og rør
Gyllepumper kan opdeles i følgende to hovedtyper:
• Rotationsdynamiske pumper, f.eks. centrifugalpumper
• Positive fortrængningspumper, f. eks. skruepumper.
Ingen af de to pumpetyper kan udpeges som den bedste. For valg af pumper kan der findes vej- ledning i diverse prøverapporter fra Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugstek- nik, der præsenterer et godt datagrundlag for en række pumper. Det er vigtigt, at pumpen kan udøve det nødvendige drivtryk, og at dens virkningsgrad i arbejdsområdet er høj og bredt dæk- kende.
Ved valg af rør er overflade, styrke og dimensioner af betydning. Rørenes diameter skal være til- strækkelig stor for at undgå tilstopning, men ikke så stor, at der afsættes tørstof, fordi væskens hastighed reduceres. Desuden vil modstanden afhænge af det materiale, røret er lavet af (tabel B1, appendiks B). Normalt er rørene dimensioneret inden for området 100-200 mm.
Dimensioneringen af hhv. rør og pumper er indbyrdes afhængig og bør vælges ud fra behov for kapacitet og transportafstand. Ved større afstande kan evt. installeres hjælpepumper langs rørfø- ringen. Det anbefales, at rørsystemet skylles igennem med vand efter, at gyllen er blevet udbragt.
Ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, anvendes rørsystemet (diameter:
160 mm, længde: >5 km) etableret til vanding til transport af gylle til selvkørende gyllespredere.
I dette rørsystem er der bøjninger på 90o, hvilket i starten skabte problemer med tilstopning. Ef- ter en tilstopning og optagning af 100 m rør gik man over til gennemskylning af systemet med vand efter hver udbringning, og siden, dvs. de sidste 10 år, har der ikke været problemer.
Med henblik på at begrænse risikoen for tilstopning anbefales det, at bøjningerne på rørene ikke er større end 45-60o. Systemet bør anlægges på en sådan måde, at det er muligt at rense rørene med en såkaldt ”rensegris”, som også vil kunne fjerne belægninger af salte, afsat på rørenes si- der.
Pumpekapacitet og energiforbrug
For at kunne beregne pumpekapacitet, energiforbrug og tryktab i transportsystemet er det nød- vendigt at beregne tryktabet for hver enkelt element i systemet, dvs. i rør, ventiler og bøjninger, samt niveauforskelle (ligning 1, appendiks B ). I appendiks B er vist en enkel model til bereg- ning af transportkapacitet og energiforbrug ved rørtransport af gylle.
Driftstekniske konsekvenser ved håndtering af husdyrgødning
Den tekniske håndteringskæde for husdyrgødning omfatter en række operationstrin: udslusning fra stald til fortank og lager, læsning ved lager, transport samt spredning/nedfældning af gylle og fast gødning (fra mødding eller gødningsmåtte) samt fraktioner fra separationsanlæg. Figur 4 vi- ser elementer af de forskellige håndteringskæder, der kan benyttes ved udbringning af henholds- vis en flydende og en fast fraktion af husdyrgødning. Den flydende fraktion vil normalt bestå af gylle (en blanding af fæces, urin og vand), men den kan også bestå af urin alene (ajle) samt den vandige fraktion fra en evt. separation. Den faste fraktion vil normalt være traditionel fast stald- gødning (fæces, halmstrøelse m.m.), men kan også være forskellige faste fraktioner fra en evt.
separation.
Figur 4. Elementer af håndteringskæder for husdyrgødning.
For en given mængde husdyrgødning kan der ud fra figur 4 vælges en hensigtsmæssig håndte- ringskæde, som vil være i stand til at føre gødningen fra stald til mark for spredning under hen- syn til næringsstofudnyttelse, arbejdskraft og vejrforhold. Når håndteringskæde og den tilhøren- de specifikation af det tekniske udstyr er valgt, kan der gennemføres driftstekniske analyser, omfattende arbejdsbehov, teknisk kapacitet m.m. Beregningerne tager udgangspunkt i opstillede driftstekniske forudsætninger og modeller samt den gennemførte kortlægning af gødningspro- duktionen og de tilhørende næringsstofmængder og -koncentrationer.
Flydende fraktion
Gyllepumpe
Selvlæssende
Gyllevogn
Transporten- Buffer Slange/rør
Slangeudlægning
Nedfælder Bladspreder
Fast fraktion
Gummihjuls- læsser
Frontlæsser
Universal vogn
Staldgød- - spre- Markstak
Flydende fraktion
Gyllepumpe
Selvlæssende tankvogn
Gyllevogn
Transport-
enhed Buffer
Slange/rør
Slangeud- lægning
Nedfælder Bladspreder
Fast fraktion
Gummihjuls- læsser
Frontlæsser
Universal- vogn
Staldgødnings- spreder
Håndteringsmetoders duelighed
De tidligere nævnte krav til systemets kapacitet betyder, at det ud fra et planlægningssynspunkt er vigtigt at kende de arbejds- og kapacitetsmæssige konsekvenser ved anvendelse af forskellige typer udbringningsudstyr, både som beslutningsstøtte ved den løbende arbejdsplanlægning samt ved planlægningen af investeringer i udbringningsudstyr.
I forbindelse med udbringning af gylle før såning om foråret er der et forholdsvist kort tidsrum til rådighed. Udbringning på voksende afgrøder i vækstsæsonen stiller derimod ikke helt de samme krav til udbringningsudstyrets kapacitet, herunder mindre krav til nedbringningskapacite- ten.
Metoder til evaluering af håndteringsmetoders arbejdsbehov/kapacitet
Der er foretaget arbejdsstudier af forskellige håndteringsmetoder for husdyrgødning, inkl.
tidsmålinger og målinger af hastighed, arbejdsbredde, dosering m.m. De indsamlede data samt data fra andre undersøgelser er behandlet og forberedt til modelberegninger. Modellerne gør det muligt at estimere resultater, som ikke direkte er målt i praksis. Forholdene omkring de forskel- lige udbringninger er signifikant forskellige fra bedrift til bedrift, hvorfor en sammenligning mel- lem systemerne kræver ensartede forudsætninger. Modelleringen kan gennemføres efter specifi- cerede metoder og modelleringsprincipper, beskrevet af Nielsen og Sørensen (1993) og Sørensen (1993). Ved at benytte sådanne normative modeller ved beregning af forskellige håndteringsme- toder og produktionssystemer vil det være muligt at evaluere de forskellige systemer mht. ar- bejdsbehov og kapacitet ved forskellige lagrings-, transport- og spredningsmetoder.
Evalueringen kan ske både på aggregeret niveau og på deloperationsniveau, dvs. at arbejdsbe- hov/kapacitet kan angives således for håndteringssystemet, men også deles op i deloperationer som læsning ved lager, transport på vej og mark, spredning på mark o.a. En sådan detaljeret ana- lyse gør det muligt at lokalisere flaskehalse i systemet og giver dermed grundlag for at forbedre organiseringen af arbejdet ved udbringningen. Desuden giver analysen forslag til evt. ændringer i det tekniske udstyr.
Det målte arbejdsforbrug samt den målte kapacitet kan udvise betydelige variationer. Disse vari- ationer kan forklares med baggrund i forskellig teknik, forskellige arbejdstempi m.m. En sam- menligning af forskellige håndteringsformer for gylle forudsætter derfor modelløsninger med ba- sis i specificerede forudsætninger vedr. disse faktorer. Herved opnås, at variationen i arbejds- behov/kapacitet alene kan forklares ved en afspejling af anvendt teknik- og størrelsesafhængige forskelle.
Bestemmende faktorer for arbejdsbehov/kapacitet
Arbejdsbehov og kapacitet for det tekniske udstyr til udbringning af husdyrgødning er bestemt af en række faktorer:
• Maskinanvendelse
• Arbejdsmetodik
• Afgrøde
• Bearbejdet areal
• Dosering
• Jordtype, terrænforhold, vejrforhold
• Læsvægt
• Arbejdsbredde
• Læssekapacitet
• Transportafstand
• Kørehastighed
• Aflæssekapacitet
Ved at sætte arbejdsbehovet og maskinkapaciteten i forhold til ovennævnte faktorer kan en ræk- ke forskellige udbringningssituationer simuleres. I Appendiks C er vist de anvendte modeller for deloperationerne læsning, transport og spredning på mark.
Udvalgte typebedrifter
De driftstekniske forhold ved udbringning af gylle med forskellige teknikker og metoder belyses gennem opstilling af de to forskellige produktionssystemer for et givet år (tabel 4 og 5). For hvert af disse systemer sammensættes et relevant sædskifte, en dosering og et udbringningstids- punkt, et antal marker af en vis størrelse samt en specificering af transportafstanden mellem lager og mark.
Tabel 4. Case-bedrift for svineproduktion
System 2. Besætning: 160 søer og 1.173 slagtesvin. Areal: 150 ha. Gødningsproduktion = 2.688 m3 pr. år. 178 DE, 1.2 DE/ha
Afgrøde Areal (ha) Dosering t/ha Antal marker Udbringnings-
tidspunkt Afstand m
Byg 40,5 15 4 marker à 10,1 ha Før såning 800
Vinterhvede 55,0 18 5 marker à 11,0 ha Voksende afgrøde 1050
Vinterrug 30,5 20 3 marker à 10,2 ha Voksende afgrøde 1200
Roer (fabrik) 24,0 20 3 marker à 6,0 ha Voksende afgrøde 550 Tabel 5. Case-bedrift for kvægproduktion
System 1. Besætning: 125 køer og 130 opdræt. Areal: 94 ha. Gødningsproduktion = 3510 m3 pr. år. 192 DE, 2.0 DE/ha
Afgrøde Areal (ha) Dosering
(t/ha) Antal marker Udbringnings-
tidspunkt Afstand m Vinterhvede 18,5 30 2 marker à 9,2 ha Voksende afgrøde 1150 Sædskiftegræs 33,4 30 4 marker à 8,4 ha Voksende afgrøde 500 Helsæd, græs, byg 29,3 38 4 marker à 9,3 ha Før såning 850
Majs 12,8 65 2 marker à 6,4 ha Før/efter såning 450
Transportafstanden beregnes med baggrund i markernes arrondering, hvor arealtilliggendet for- udsættes at ligge i en kvartcirkel med bedriften placeret i den fulde cirkels centrum – jf. figur 5.
På denne måde tages der hensyn til det praktiske forhold, at markerne til en vis grad vil ligge spredt omkring bedriften (Sørensen, 1992).
Figur 5. Antagelse vedr. arrondering for case-bedrifter.
På grundlag af den viste geometriske form af arealtilliggendet kan den gennemsnitlige transport- afstand beregnes for et givet areal. Det kan eksempelvis vises matematisk, at den gennemsnitlige transportafstand ved en ensartet dosering på hele arealet vil være 2/3 × radius i kvartcirklen. For henholdsvis kvægbesætningen og svinebesætningen vil den respektive gennemsnitlige transport- afstand for den angivne årlige gødningsmængde være 730 m ved en gennemsnitlig dosering på 37 t/ha og 922 m ved en gennemsnitlig dosering på 18 t/ha. På baggrund af dette er der foretaget en forholdsmæssig vurdering af transportafstandene til de enkelte marker – se tabel 4 og 5.
Arbejdsbehov og systemkapaciteter for case-bedrifter
Transport af gylle fra lager til mark kan organiseres på flere forskellige måder. Den traditionelle måde involverer brug af gyllevogn som kombineret transport- og spredeenhed. En anden metode involverer pumpning af gylle fra lager til mark, enten via transportable slanger, der kan rulles ud, eller via fast nedgravede rør i jorden, som det kendes fra vandingssystemer.
Transport med tankvogn
Anvendelse af gyllevogn som kombineret transport- og spredeenhed – jf. figur 6 – vil være til- strækkeligt ved mindre transportafstande (< 2-3 km), hvorimod det ved større transportafstande ofte vil være fordelagtigt at organisere transporten med specielle transportenheder (specialbygget lastbil eller traktortrukken gyllevogn), som kan aflevere gyllen direkte til spredeenheden på mar- ken eller via en buffertank, placeret ved marken. Beregninger viser, at ved transportafstande, va- rierende fra 500-5.000 m, kan spredekapaciteten forøges med 50-400% (Sørensen, 2001). Oven- stående vurderinger er baseret på analyser af den tekniske kapacitet. Ud fra en økonomisk synsvinkel skal transportafstanden sandsynligvis være noget højere end 2-3 km, før det vil være rentabelt at anvende specielle transportenheder.
Bedrift/lager
Arealtilliggende
Bedrift/lager
Arealtilliggende
Figur 6. Konfiguration vedr. udbringning af gylle med gyllevogn.
I de senere år er metoden med spredning ved brug af slæbeslanger i stigende grad blevet stan- dardmetoden for gylleudbringning, både på sort jord og i voksende afgrøde. Gyllen udlægges via separate slanger, placeret i en afstand på 20 eller 40 cm.
Brugen af traditionelle gyllevogne til transport og spredning indebærer endvidere en risiko for jordpakning, især om foråret. Undersøgelser har vist, at udbringning af gylle ofte er den operati- on, som indebærer den højeste trafikintensitet på marken og dermed også den højeste risiko for skadelig pakning af jorden (Håkansson & Danfors, 1988). Svenske undersøgelser viser således, at der kan være et betydeligt økonomisk tab som følge af jordpakning ved udbringning af gylle (Arvidsson, 1998). Som det fremgår af tabel 6, så kan det økonomiske tab ved jordpakning – især på lerjord –udgøre ca. 2-10 kr. pr. ton gylle.
Tabel 6. Økonomisk tab som følge af jordpakning ved udbringning af gylle (Arvidsson, 1998)
Størrelse af spreder
t Jordtype Tab
kr./ha Tab
kr. per ton spredt gylle1)
13 Ler
Sand
141 68
4,7 2,3
18 Ler
Sand
290 155
9,7
1) Beregnet ved en dosering på 30 t/ha. 5,2
Resultaterne viser, at ud over størrelsen af tankvogn og spreder, har jordtypen også betydning for det samlede udbyttetab. Antages f.eks. en værdi af den udbragte gylle på 30 kr./t, vil tabene fra jordpakningen variere fra 7-32% af denne værdi.
Den højeste udnyttelse af gyllen vil normalt opnås ved udbringning i tidligt forår og/eller i vok- sende afgrøde. Brugen af tunge gyllevogne giver, som nævnt, risiko for jordpakning, men derud-
Stald Gylle-
beholder Mark
Markvej
Mark
Evt. transport via off. vej
over er der også risiko for en negativ rettidseffekt, da foråret er en intensiv arbejdsperiode, hvor gylleudbringning må konkurrere med andre opgaver (såbedstilberedning, såning m.m.). Der er derfor interesse for nye systemer til gylleudbringning med øget kapacitet, herunder specielt til ef- fektiv transport af gyllen.
Transport via rørledning eller slange
I stedet for at transportere gyllen til mark i mobile tanke er det muligt at pumpe den fra lager til mark og f.eks. benytte en selvkørende udlægger i marken. Dette koncept indebærer, at der efter opstilling af systemet på marken vil være et kontinuerligt flow fra lager til mark. Derved undgås langvarig tomkørsel, som det f.eks. ofte er tilfældet ved udbringning med traditionel gyllevogn.
Systemet har en stor kapacitet, og jordpakningen reduceres, da der ikke køres med tunge trans- porttanke på marken. Udlæggeren kører udelukkende i marken, hvorved tilsvining af offentlige veje undgås. Figur 7 viser en skitse af et sådant gylleudlæggersystem.
Figur 7. Principskitse for gylleudlæggersystem (Statens Husdyrbrugsforsøg, 1995).
Pumpen ved en gyllebeholder er normalt en højtryks-centrifugalpumpe, som enten drives af en traktor eller er sammenbygget med en stationær dieselmotor. Pumpen er på tryksiden monteret med grenrør, således at der enten kan pumpes retur til gylletanken for omrøring eller til udlægge- ren gennem transport- og fødeslange. Start og stop af pumpen samt regulering af omdrejningstal m.m. styres normalt ved radiosignaler fra den selvkørende gylleudlægger.
Med flytbare transportslanger kan der pumpes gylle inden for en afstand på op til ca. 3 km fra la- gertank. Den samlede pumpelængde består dels af længden på transferslangen (afstand fra gylle- tank til markkant) og dels længden af fødeslangen på udlæggeren. Fødeslangen kan f.eks. være 600 eller 750 m lang, afhængigt af slangens diameter. Slangerullen på udlæggeren er konstrueret således, at tromlen kan rumme hele fødeslangen i fyldt tilstand.
Håndteringen af de flytbare transportslanger foregår enten med en liftophængt eller en bugseret slangetromle. Den liftophængte slangetromle vil normalt være sektionsopdelt, således at der oprulles f.eks. 100 m slange for hver sektion på tromlen. Op- og udrulning af slangen vil normalt kræve to mand, idet slangen skal fra- og tilkobles for hver 100 m. Den bugserede slangetromle
Kobling Fødeslange
Transportslange Kobling
Fødeslange
Transportslange Kobling
Fødeslange
Transportslange
muliggør en kontinuerlig op- og udrulning af f.eks. 1.000 m slange. Det kan dog også i dette til- fælde være nødvendigt at skille slangen ad et antal steder for at tømme gyllen effektivt ud.
Den mobile gylleudlægger består af en selvkørende enhed med motor, drivmekanisme, førerka- bine, slangerulle samt slæbeslangebom. Slæbeslangebommen har en standardlængde på 24 m – se figur 8 – men arbejdsbredden kan varieres ved afspærring af enkeltslanger (f.eks. til 20, 18, 16 eller 15 m). Dette er hensigtsmæssigt ved tilpasning til kørsel i kørespor m.m. Gyllefordeleren er sammenbygget med bommen og består af en hydraulisk drevet rotorfordeler. Selve udlægningen sker ad 2 gange, idet gylleudlæggeren kører ud i et spor (udrulning af slange) og lægger f.eks.
halvdelen eller en tredjedel af doseringen ud. Under kørsel tilbage i samme spor (oprulning af slange) lægges resten af doseringen ud, og maskinen styres automatisk via en styrerulle på den udlagte slange.
Figur 8. Principskitse for selvkørende gylleudlægger (Statens Husdyrbrugsforsøg, 1995).
En videreudbygning af systemet indebærer, at der i stedet for transportslangen etableres faste jordledninger, hvorefter gylleudlæggerens oprullelige fødeslange tilkobles hydranter ved de en-
Gylleudlægger, set fra siden
Gylleudlægger, set forfra
kelte marker – se figur 9. I sidstnævnte tilfælde opnås en væsentlig arbejdsbesparelse, da udlæg- ning og oprulning af slange fra lager til mark undgås – jvf. senere i denne rapport.
Figur 9. Konfiguration vedr. udbringning af gylle via faste jordledninger.
En variant af konfigurationen i figur 9 er at anvende mobile buffertankere ved markkant, hvortil gyllen transporteres via lastbiler eller traktortrukne gyllevogne. Den selvkørende gylleudlægger kobler i dette tilfælde fødeslangen direkte til buffertanken.
Driftstekniske beregninger
For de nævnte case-bedrifter beregnes i det følgende arbejdsbehov og kapacitet ved udbringnin- gen af husdyrgødning med henholdsvis traditionel gyllevogn med slæbeslanger, gylleudlægger, tilkoblet mobil transportslange fra lager til mark, samt en tilsvarende gylleudlægger, tilkoblet hydranter ved de enkelte marker. For hver af tabellerne 7-13 er anført de forudsætninger, hvor- under beregningerne er gennemført. Dette gælder faktorer som tankstørrelse, læssekapacitet ved lager, tømmekapacitet i mark, transporthastighed, transportafstand, dosering, markstørrelser m.m. Arbejdsbehovet beregnes i timer/ha samt i min/t og udtrykker det samlede arbejdsbehov, inklusive tid til klargøring, forberedelse m.m. Systemkapaciteten beregnes som ha/time og t/time og udtrykker kapaciteten, når systemet er klargjort og operationelt.
I tilfældet med transport af gyllen fra lager til mark via pumpning i nedgravede rør, foregår dette, som det kendes fra systemer til markvanding. Det vurderes, at der er behov for ca. 25 m rør pr.
ha. Der etableres en række hydranter, hvortil fødeslangen fra den selvkørende gylleudlægger kan tilkobles. Da der er tale om en selvkørende enhed, kan afstanden mellem hydranter godt være større end spredebredden, og det er derfor antaget, at der etableres hydranter med en afstand på 3
× 24 m = 72 m. Denne afstand vil i praksis maksimalt være 5 × 24 m = 120 m. Det betyder, at den selvkørende gylleudlægger først kører et lille stykke parallelt med røret, hvorefter der køres ud og hjem i samme spor. Da markens længde typisk er 400-500 m, betyder dette, at der skal etableres en hydrant for hver 3-5 ha.
Stald Gylle-
beholder Mark
Mark Forbeholder
Jordledning for rørtransport
Hydranter Gylleudlægger
Fødeslange
Stald Gylle-
beholder Mark
Mark Forbeholder
Jordledning for rørtransport
Hydranter Gylleudlægger
Fødeslange
Tabel 7. Driftstekniske beregninger vedr. svinebedrift. Traditionel gyllevogn med slæbeslanger Afgrøde Areal Dosering Antal markerMark- størrelseUdbringnings- tidspunktMængde pr. afgrøde Afstand Arbejds- behovSystem- kapacitet Omrøring Total ha t/ha hat m timer /ha min/t ha/t t/time timer timer Byg 40,5 15 4 10,1 Før såning608 800 0,36 1,44 3,05 45,7 1,2 15,7 Vinter- hvede 55,0 18 5 11,0 Voksende afgrøde 990 1.050 0,48 1,58 2,32 41,7 1,9 28,0 Vinter- rug 30,5 20 3 10,2 Voksende afgrøde 610 1.200 0,55 1,60 2,00 40,0 1,2 17,4 Roer (fabrik) 24,0 20 3 8,0 Voksende afgrøde 480 550 0,42 1,27 2,60 52,0 0,9 11,1 I alt/gns. 150,0 17,9 15 2.688 922 0,45 1,50 2,50 44,1 5,2 72,3 Tabel 8. Driftstekniske beregninger vedr. kvægbedrift. Traditionel gyllevogn med slæbeslanger Afgrøde Areal Dosering Antal markerMark- størrelseUdbringnings- tidspunktMængde pr. afgrøde Afstand Arbejds- behovSystem- kapacitet Omrøring Total ha t/ha hat m timer /ha min/t ha/t t/time timer timer Vinter- hvede 18,5 30 2 9,3 Voksende afgrøde 555 11500,80 1,60 1,38 41,3 1,1 15,9 Græs i omdrift33,4 30 4 8,4 Voksende afgrøde 1002500 0,62 1,24 1,78 53,3 1,9 22,6 Vårbyg 29,3 38 4 7,3 Før såning1121850 0,91 1,40 1,21 47,1 2,2 28,5 Majs 12,8 65 2 6,4 Før/efter såning 832 450 1,26 1,16 0,89 56,7 1,6 17,7 I alt/gns. 94,0 37,3 12 3510730 0,83 1,33 1,40 50,2 6,8 84,7 Forudsætninger: Tankstørrelse = 16 t, slæbeslangebom = 16 m. Læssekapacitet ved lager = 300 m3 /.t Tømmekapacitet i mark = 5.000 l/min. Transporthastighed = 18 km/t.
Tabel 9. Driftstekniske beregninger vedr. svinebedrift. Gylleudlægger med mobil fødeslange Afgrøde Areal Dosering Antal markerMark- størrelseUdbringnings- tidspunktMængde pr. afgrøde Afstand Arbejds- behovSystem- kapacitet Omrøring Total ha t/ha hat m timer /ha min/t ha/t t/time timer timer Byg 40,5 15 4 10,1 Før såning608 800 0,42 1,67 3,63 54,4 1,2 18,1 Vinter- hvede 55,0 18 5 11,0 Voksende afgrøde 990 1.050 0,41 1,36 3,51 63,3 1,9 24,3 Vinter- rug 30,5 20 3 10,2 Voksende afgrøde 610 1.200 0,61 1,82 2,61 52,2 1,2 19,7 Roer (fabrik) 24,0 20 3 8,0 Voksende afgrøde 480 550 0,57 1,72 2,72 54,4 0,9 14,7 I alt/gns. 150,0 17,9 15 2.688 922 0,48 1,60 3,23 57,2 5,2 76,8 Tabel 10. Driftstekniske beregninger vedr. kvægbedrift. Gylleudlægger med mobil fødeslange Afgrøde Areal Dosering Antal markerMark- størrelseUdbringnings- tidspunktMængde pr. afgrøde Afstand Arbejds- behovSystem- kapacitet Omrøring Total ha t/ha hat m timer /ha min/t ha/t t/time timer timer Vinter- hvede 18,5 30 2 9,3 Voksende afgrøde 555 1.150 0,80 1,60 1,94 58,2 1,1 15,9 Græs i omdrift33,4 30 4 8,4 Voksende afgrøde 1.002 500 0,57 1,13 2,45 73,5 1,9 20,8 Vårbyg 29,3 38 4 7,3 Før såning1.121 850 0,74 1,15 1,89 73,8 2,2 23,8 Majs 12,8 65 2 6,4 Før/efter såning 832 450 1,03 0,99 1,26 82,1 1,6 15,3 I alt/gns. 94,0 37,3 12 3.510 730 0,72 1,18 2,00 73,2 6,8 75,8 Forudsætninger: Slæbeslangebom = 24 m. For hver afgrødetype antages, at alle marker kan nås med én opstilling og Pumpekapacitet/tømmekapacitet = 120 m3 /t. nedtagning af transferslange. Opstilling mellem de enkelte marker inden for Transporthastighed, udlægger = 15 km/t. den samme afgrødetype antages at kunne foregå ved tilslutning af f.eks. Transporthastighed, slangevogn = 26 km/t.100 m ekstra slange. Slange på udlægger = 600 m.
