Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens ForsØgsstation Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde
Frøavl af italiensk rajgræs
Såmængder og rækkeafstande
Seed produetion of ltalian ryegrass. Seed rates and row spacing
Anton Nordestgaard
Resume
Beretning nr. 1713
Til belysning af plantetæthedens betydning ved frøavl af italiensk rajgræs udførtes forsøg i en diploid og en tetraploid sort med såmængderne 50, 100,200,400 og 800 normalt spirende frø pr. m2 kombine- ret med 12 og 24 cm rækkeafstand.
For både den diploide sort, Prima Roskilde, og den tetraploide, Gero Roskilde, lå det optimale plantetal mellem 100 og 180 pr. m2 ved såning i dæksæd om foråret og mellem 150 og 300 ved såning uden dæksæd sidst i august. Resultaterne viste, at det var bedre at være over end under det optimale plantetal.
Under gode så- og spiringsbetingelser ved udlæg i dæksæd om foråret skal der for at opnå den opti- male plantetæthed af diploide sorter anvendes 4-6 kg udsæd pr. ha og 6-9 kg af tetraploide sorter.
Ved såning uden dæksæd sidst i august til først i september er så- og spiringsbetingelserne ofte dår- ligere end om foråret, og udviklingstiden inden vinteren kort, og der bør da anvendes ca. den dobbelte såmængde, 8--12 kg af diploide og 12-18 kg af tetraploide sorter.
Da rækkeafstanden er underordnet, kan både almindelig og dobbelt kornrækkeafstand tilrådes.
Nøgleord: Frøavl, såmængder, rækkeafstand, italiensk rajgræs.
Summary
Trials were carr'ied out with a diploid and a tetraploid variety of Italian ryegrass undersown in the spring with a cover crop of barley. Seed rates from 50 to 800 seeds, germinating normally, per m2 with row spacings of 12 and 24 cm were used. Additional trials without a cover crop were conducted in late August.
No correlation between seed rates and row spacing was observed. The optimum number of plants of the diploid Prima Roskilde and the tetraploid Gero Roskilde was between 100 and 180 when sown with cover crop in the spring. When sown without cover crop in late August the optimum was between 150 and 300. The results showed that a number of plants greater than the optimum was better than a small number.
If the sowing and germination conditions are good when undersowing with a cover crop in the spring, 4-6 kg seed per ha are needed to obtain the optimum plant density of diploid varieties (seed weight 2.2 mg). For the tetraploid varieties (seed weight 4.0 mg) the amount will be 6-9 kg.
The sowing and germination conditions are often poorer when sowing without cover erop from late August until the beginning of September than in the spring. The period of development before the win- ter is naturally shorter. Therefore, double seed rate should be applied, i.e. 8-12 kg of diploid and 12-18 kg of tetraploid varieties.
As the row spacing is insignificant ordinary and double cereal row spacing are equally recommand- able.
Key words: Seed produetion, seed rates, row spacing, Italian ryegrass.
Indledning
Såmængden af italiensk rajgræs til frøavl har i ti- dens løb været angivet forskelligt. I 1918 blev så- ledes tilrådet 25-30 kg/ha (Erhard-Frederiksen, 1918), men tendensen har siden da været at an- vende mindre og mindre udsædsmængde. I 1946 blev 16 kg udsæd (Andersen & Poulsen, 1946) til- rådet, i Tidsskrift for Frøavl 12-13 kg (Laursen, 1983) og i Håndbog for Plantedyrkning, 1983, kun 5-12 kg udsæd af diploide sorter.
Årsagen til denne væsentlige reduktion af så- mængden i tidens løb har været gode praktiske er- faringer med en forholdsvis åben bestand ved frø- avl af italiensk rajgræs og andre frøgræsser . For- søg ved Statens Planteavlsforsøg med forskellige såmængder i frøgræsser har således vist, at en for- holdvis åben bes~and var gavnlig ved frøavl af engsvingel, timothe, almindelig rajgræs og hun- degræs (Nordestgaard, 1975 a og b, 1977 og 1979). Engelske, hollandske og tyske undersøgel- ser har vist tilsvarende ved frøavl af rajgræs (Bor, 1978; Evans, 1963; Lampeter et al., 1965, og Lampeter & SchOberlein, 1972).
For også at få bestandtæthedens betydning for- søgsmæssigt belyst ved frøavl af italiensk rajgræs gennemførtes ved Statens ForsØgsstationer, Ros- kilde og Rønhave, i 1979-82 forSØg med såmæng- der i 2 sorter - en diploid og en tetraploid - hen- holdsvis Prima Roskilde 2 n og Gero Roskilde 4 n.
Forsøgsplan og -betingelser Forsøgene fulgte følgende plan:
228
Faktor l Faktor 2
Led Såmæng., antal Gns. kg udsæd Led Række- spiredygtige anvendt afstand frø pr. m2 Prima Gero cm
1 50 1,3 2,0 X 12
2 100 2,5 3,9 Y 24
3 200 4,9 7,8
4 400 9,8 15,6
5 800 19,6 31,2
I alt 5 x 2 = 10 kombinationer.
Forsøgene blev ved hvert forSØgssted og i alle år udført dobbelt - dels sået om foråret i byg som dæksæd, i gennemsnit d. 17. april, dels sået efter byghØst uden dæksæd, i gennemsnit d. 24.
august. Der blev således i alt udført 8 forSØg ud- lagt om foråret i byg og 8 sået i august uden dæk- sæd. August-såede forsøg tilførte s 30 kg kvælstof ca. 1. oktober og alle forsøg 100 kg kvælstof tid- ligt forår i frøavlsåret. Der høstedes kun frØ i 1.
år.
Forsøgsresultater Hovedtabeller
Resultaterne fra de forskellige faktorkombinati- oner i enkeltforsøgene - frøudbytter , antal plan- ter og antal frøstængler pr. m2 og antal frø pr. frø- stængel er opført i hovedtabeHer. Disse er ikke medtaget her, men kan fås ved henvendelse til Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100, 4000 Roskilde.
•
Frøudbytte
De gennemsnitlige frøudbytter i tabel 1 viser, at udlæg i dæksæd gav mest hos begge sorter og ved begge rækkeafstande ved udsædsmængder på 100 eller 200 frø pr. m2• De laveste frøudbytter fore- kom ved mindste eller største såmængder.
bel 2 viser, at markspiringen var usædvanlig god og især i det forårssåede. At der her i nogle til- fælde er opnået flere planter end teoretisk ud sået antal normaltspirende frø må skyldes, at der er anvendt lidt mere udsæd end det beregnede ud fra spireundersøgelser og frøvægtbestemmelser.
Den registrerede spiringsprocent i marken var af- tagende ved stigende såmængder, hvilket sikkert for en del skyldtes vanskeligheder ved at skille de enkelte planter ad i en tæt bestand. De lidt færre planter ved 24 end ved 12 cm rækkeafstand havde sikkert samme årsag.
Ved såning i august uden dæksæd skulle man bruge 200 eller 400 frø pr. m2 for at få maksimalt frøudbytte, og den laveste udsædsmængde på 50 frø pr. m2 var her absolut dårligst.
Hverken ved såning i dæksæd eller uden dæk- sæd i august kunne der måles sikre forskelle mel- lem de 2 rækkeafstande.
Antal planter pr. m2
I de fleste forsøg taltes antal planter på 1h m2 efter høst af dæksæden og efter fremspiringen af de au- gustsåede forsøg. Gennemsnitsresultaterne i ta-
Antal frøstængler pr. m2 og pr. plante, antal frø og antal småaks pr. frøstængel samt akslængde Forud for høstningen blev frØgræsset afklippet på 0,25 m2 pr. parcel. I denne prØve taltes frøstæng- ler, og på 50 af disse måltes akslængden. Ved
Rækkeafstand, cm Rowspacing, cm
12 . . . . 24 . . . ..
Gns., Mean . . . . LSD . . . .
12 . . . . 24 . . . ..
Gns.,Mean . . . . LSD . . . .
12 . . . ..
24 . . . ..
Gns., Mean . . . . LSD . . . .
12 . . . . 24 . . . ..
Gns., Mean . . . . LSD . . . ..
Tabel l. Frø, hkg/ha (12% vand og 100% renhed), gns. 8 forsøg.
Seed, hkglha (12% maisture and 100% purity), mean oJ8 trials.
50
16,1 16,7 16,4
Såmængde, antal frø/m2 Rateofseed, no. ofseeds/m2
100 200 400 800
Prima, 2 n, udlagt i dæksæd, forår Prima, 2 n, sown in cover crop in spring
~~ n~ n~ M~
17,8 17,9 17,3 16,5
n~ n~ n~ M~
0,4
Prima, 2 n, sået uden dæksæd i august Prima, 2 n, sown without cover crop in August
13,9 16,1 16,9 17,3 n,o
14,1 16,0 17,5 17,2 16,6
14,0 16,1 17,2 17,2 16,8
16,6 n,2 16,9
0,4
Gero, 4 n, udlagt i dæksæd, forår Gero, 4 n, sown in cover crop in spring
~~ ~~ n~ n~
17,8 18,3 n,6 17,3
18,1 18,2 17,6 17,2
0,5
Gero, 4 n, sået uden dæksæd i august Gero, 4 n, sown without cover crop in august
13~ ~~ M~ n~ M~
13,6 15,7 16,4 16,7 15,9
13~ ~~ M~ M~ M~
0,6
Gns.
Mean
n,l 17,3
16,2 16,3
n,6 17,6
15,9 15,6
LSD
n.s.
n.s.
n.s.
n.S.
.'
Tabel 2. Antal planter og frøstængler/m2, antal frøstængler/plante, antal frø og antalsmåaks pr. frøstængel, akslængde, samt spireprocent, frøvægt og % renhed i forrenset frø.
Number of p/ants and fertile tillers/m2, number of fertile tilters/plant, number af seeds and spikelets/fertile tiller, ear length and germination %, seed weight and % purity of pre-cleaned seed.
Sort Udlægs- Antal
Variety måde!) forsøg Såmængde. Antal frø/m2 Rækkeafstand, cm
Rateofseed. No. ofseedslm2 Row spacing, cm Wayof No.of
sowing trials SO 100 200 400 800 LSD 12 24 LSD
Antal planter/m2 No. ofplants/m2
Prima,2n A 6 56 106 179 382 635 26 286 257 16
B 6 43 74 154 297 548 22 226 220 n.s.
Gero,4n A 6 56 102 177 319 562 18 248 239 n.s.
B 6 36 73 149 253 471 17 200 193 n.s.
Anta! frøstæng!er/m2 No offertile til/ers/m2
Prima,2n A 8 1308 1315 1349 1442 1504 87 1450 1317 55
B 8 1076 1108 1235 1354 1417 68 1265 1211 43
Gero,4n A 8 1022 1083 1060 1101 1082 n.s. 1101 1038 35
B 8 820 926 949 996 1087 52 977 934 33
Antal frøstængler/plante No. of fertile til/ers/plant
Prima,2n A 6 25,3 13,7 8,2 4,0 2,5 1,8 11,2 10,3 n.s.
B 6 25,7 15,5 8,3 4,9 2,7 1,9 11,4 11,4 n.s.
Gero,4n A 6 20,0 11,8 6,4 3,6 2,0 t,3 8,8 8,8 n.s.
B 6 22,9 13,0 7,0 4,1 2,4 2,1 9,9 9,9 n.s.
Antal frø/frøstængel No. of seeds/fertile tiller
Prima,2n A 8 58 63 60 56 50 4 54 60 3
B 8 58 63 59 56 51 5 56 59 n.s.
Gero,4n A 8 43 43 45 41 42 n.s. 41 44 2
B 8 40 42 41 39 35 3 39 40 n.s.
Akslængde, cm Ear length, cm
Prima,2n A 8 19,7 19,0 18,4 18,0 17,7 0,6 18,6 18,5 n.s.
B 7 20,0 19,9 19,4 18,5 17,9 0,6 19,2 19,0 n.s.
Gero,4n A 8 25,1 24,6 23,9 23,0 22,7 0,6 23,7 24,0 n.s.
B 7 24,3 24,8 24,1 23,8 22,7 0,6 23,9 24,0 n.s.
Antal småaks/frøstængel No. of spike/ets/fertile tiller
Prima,2n A 4 19,1 18,9 18,6 17,9 18,0 0,6 18,5 18,5 n.s.
B 3 18,9 19,3 19,5 19,1 18,8 0,5 19,3 18,9 n.s.
% renhed i forrenset frø % purity of pre-cleaned seed
Prima,2n A 8 96,2 96,6 96,9 97,1 97,1 n.s. 96,5 97,0 n.s.
Gero,4n A 8 97,3 97,6 98,0 97,7 97,6 0,3 97,6 97,7 n.s.
Spireprocent Germination %
Prima,2n A 8 90,9 92,0 92,4 92,4 92,4 n.s. 91,6 92,4 n.s.
Gero,4n A 8 86,4 87,1 87,1 89,3 87,9 1,8 87,4 87,7 n.s.
Frøvægt, mg/frø Seed weight, mg/seed
Prima,2n A 8 2,24 2,27 2,23 2,20 2,19 0,04 2,22 2,23 n.s.
Gero,4n A 8 3,94 3,98 4,00 3,98 3,90 0,05 3,96 3,96 n.s.
I) A udlagt i dæksæd om foråret - A sown in cover crop in spring B sået uden dæksæd i august - B sown without cover crop in August 230
Roskilde taltes desuden antal småaks i sorten Pri- ma. Gennemsnitsresultaterne af disse optællin- ger og målinger samt beregnede antal frøstængler pr. plante og antal frø pr. frøstængel er vist i tabel 2.
Antallet af frøstængler var svagt stigende ved forØgelsen af såmængden og svagt faldende ved forøgelsen af rækkeafstanden fra 12 til 24 cm.
Den modsatte tendens havde antallet af frø pr.
frøstængel.
Antal frøstængler pr. plante faldt meget stærkt, når såmængden og dermed plantetætheden øge- des. Ligeledes skete der derved et fald i akslæng- den og antal småaks pr. frøstængel. Række- afstanden havde ingen indflydelse på disse resul- tater.
Frøkvalitet
I frøet blev foretaget renheds-, spire- og frøvægts- bestemmelser.I tabel 2 er resultaterne af de for- årssåede forsøg vist.
Forskellene var små, men mindste udsæds- mængde gav dog den dårligste renheds- og spire- procent, hvorimod frøvægten var mindst ved de
største såmængder. Rækkeafstanden var uden indflydelse.
Plantehøjde og lejetilbøjelighed
Plantehøjden var kun lidt påvirket af såmængden og slet ikke af rækkeafstanden, som det fremgår af tabel 3. Ligeledes ses det, at stigende så- mængde derimod gav tiltagende lejetilbøjelig- hed, men også her var rækkafstanden næsten uden indflydelse.
Diskussion
Ved at se på antal planter ved de største frøudbyt- ter i de enkelte forsØg (hoved tabellerne ) og i gen- nemsnitsresultaterne i tabel 1 og 2, fremgår det, at der skulle færre planter til opnåelse af maksi- malt frøudbytte i det forårsudsåede i dæksæd end i det augustsåede frØgræs. I gennemsnit lå det op- timale planteantal pr. m2 på 100--180 i det forårs- såede og på150--300 i det augustsåede. Denne for- skel i optimal plantetæthed må antageligt søges i, at det forårssåede udlæg gav de kraftigste planter inden vinteren, og at disse var i stand til at sætte flere og kraftigere frøstængler end de lidt svagere
Tabel 3. Højde i cm og karakterI) for lejesæd ved høst.
Height in cm and scorel) for lodging at harvest.
Sort Udlægs- Antal
Variety måde2) forsøg Såmængde. Antal frØfm2 Rækkeafstand , cm
Rateofseed. No. ofseedslm2 Row spacing, cm Wayof No.of
so wing trials 50 100 200 400 800 LSD 12 24 LSD
Højde, cm Height, cm
Prima,2n A 8 102 102 101 100 98 2 102 101 n.s.
B 8 95 98 98 97 96 2 97 97 n.s.
Gero,4n A 8 108 107 108 105 104 2 106 107 n.s.
B 8 98 101 104 103 102 4 102 101 n.s.
KarakterI) for lejesæd ved høst Scorel) of lodging at harvest
Prima,2n A 8 7,6 8,3 8,7 8,8 9,0 0,1 8,5 8,5 n.s.
B 8 3,5 4,6 6,0 6,9 7,4 0,4 5,8 5,6 n.s.
Gero,4n A 8 6,4 7,2 7,7 8,0 8,3 0,2 7,5 7,5 n.s.
B 8 3,2 3,8 4,8 5,8 6,4 0,4 5,0 4,6 0,2
l) 0-10, O = ingen lejesæd. No lodging. 10 = helt i leje. Totallodging.
2) A = udlagt i dæksæd om foråret. Sown in cover crop in spring.
B = sået uden dæksæd i august. Sown without cover crop in August.
augustsåede. Optællinger og beregnede antal frø- stængler pr. plante samt højdemålingerne be- kræfter dette.
Den optimale plantetæthed ved frøavl af itali- ensk rajgræs vil således være afhængig af vækst- betingelserne det pågældende sted og år, af ud- lægsmåde, jordbund, klima, ukrudtsbestand m.m. Hvor forholdene betinger en god udvikling af de enkelte planter inden vinteren i udlægsåret, kan forholdsvis få planter ved jævn fordeling give fuldt frøudbytte. Under mindre gunstige forhold bliver der færre frøstængler pr. plante, og så skal der en tættere plantebestand til opnåelse af mak- simalt frøudbytte .
Forsøgsresultaterne viser, at der er mindre ri- siko ved at komme over end under det optimale planteantal. Italiensk rajgræs er øjensynligt mindre følsomt over for en tæt bestand end frø- græsser som hundegræs, engsvingel, timothe og almindelig rajgræs (Nordestgaard, 1975 a og b, 1977 og 1979). Det må derfor tilrådes at tilstræbe 150-200 planter pr. m2 ved udlæg i dæksæd om foråret og 200-300 planter pr. m2 ved såning i au- gust/september for derved at gøre risikoen for huller i frømarken mindre.
For beregning af udsædsmængde til opnåelse af nævnte plantetæthed er det vigtigt at kende udsæ- dens spireevne og frøvægt. I et godt såbed kan der af italiensk rajgræs regnes med en høj markspi- ring. Forsøgene viste dette, og andre spiringsun- dersøge1ser af italiensk rajgræs ved forskellige så- dybder har ligeledes vist meget hØj fremspirings- procent i marken ved passende sådybde (Nor- destgaard, 1983).
Ved udlæg under gode så- og spiringsbetinge1- ser i dæksæd om foråret vil en udsædsmængde på 4-6 kg pr. ha være passende for diplaide sorter med normal spireevne og en frøvægt på ca. 2,2 mg og en udsædsmængde på 6-9 kg pr. ha for tetra- ploide med en frøvægt på ca. 4,4 mg.
232
Ved såning uden dæksæd ca. 1. september er så- og spirebetinge1serne ofte dårligere, og da ud- viklingsperioden inden vinteren tillige bliver kort, bør der alt efter forholdene anvendes 8-12 kg udsæd pr. ha af diplaide og 12-18 kg aftetra- ploide sorter. Om der anvendes 12 eller 24 cm rækkeafstand er øjensynligt underordnet.
Litteratur
Andersen, J. C. & Poulsen, A. (1946): Avl af markfrø.
Det danske Forlag og L.H.S. Forlag.
Bor, N. A. (1978): Teelt van raaigrassen. Teelthand- leiding nr. 8, augustus 1978. Proefstation voor de Akkerbouw, Lelystad, Holland.
Erhard-Frederiksen, V. (1918): Vejledning i Frøavl. Mi- loske Boghandels Forlag, Odense.
Evans, G. (1963): Seed rates af grasses for seed produc- tian. Emp. J. exp. Aric. 31, 34-40.
Håndbog/or Plantedyrkning (1983): Landbrugets Infor- mationskontor, Tune, Greve Strand, 70.
Lampeter, W., Schieblich, J., Urban, G., Tittel,
c.,
Scherm, W., Wenner, E., Nitzche, G. & Teucher, C.
(1965): Ertragssteigerung im Grassamenbau in Ab- hiingigkeit von Aussaatmengen und Stickstoffdiing- ung. Broschiire herausgegeben von VVB Saat- und Pflanzgut. Quedlinburg.
Lampeter, W. & SchOberlein, W. (1972): Griiserdiinn- saaten erh5hen den Samenertrag und die Ertrags- sicherheit. Saat- und Pflanzgut 12,106-109.
Laursen, G. (1983): Forslag til udsædsmængder.
Tidsskr. f. Frøavl 72, 351.
Nordestgaard, Anton (1975 a): Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvinge1 (Festuca pratensis). Tidsskr.
Planteavl 79, 417-428.
Nordestgaard, Anton (1975 b): Såmængdeforsøg ved frøavl af timothe (Phleum pratense). Tidsskr. Plante- avl 79, 433-445.
Nordestgaard, Anton (1977): Såmængdeforsøg ved frø- avl af almindelig rajgræs (Lolium perenne). Tidsskr.
Planteavl 81, 315-324.
Nordestgaard, Anton (1979): Såmængdeforsøg ved frø- avl afhundegræs (Dactylis glomerata). Tidsskr. Plan- teavI83,111-122.
Nordestgaard, Anton (1983): Spireundersøgelser i græs- marksplanter . Tidsskr. Planteavl 87, 445-456.
Manuskript modtaget den 30. januar 1984.
