Intern rapport

Intern rapport

December 2003 nr. 189

Sorter af kepaløg 2002

Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro

Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskergruppe for Grønsager

Intern rapport nr. 189 • december 2003

Sorter af kepaløg 2002

Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro

Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskergruppe for Grønsager

Interne rapporter indeholder hovedsageligt forsk- ningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejds- partnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF.

,QGOHGQLQJ

I 2002 blev der gennemført en værdiafprøvning af sorter af kepaløg. Sorterne blev afprøvet på henholdsvis en fin sandblandet lerjord (Årslev) og en finsandet jord (Sandager). Der blev afprøvet 14 sorter, hvoraf de 3 var rødløg. Derudover var der et lille forsøg med 4 sorter af

”milde” løg, som var placeret i Årslev.

Sortering af løgene blev først foretaget efter opbevaring. Efter udtagning fra køl blev løgene fra Årslev sat til efterlagring for at se hvor længe sorterne kunne ”holde sig”.

Denne rapport omhandler de vigtigste resultater fra forsøgene.

6RUWVDISU¡YQLQJHQVJHQQHPI¡UHOVH

I tabel 1 ses en oversigt over forsøgsbetingelserne, og i tabel 2 vises hvilke sorter der blev afprøvet.

Udsåningen blev foretaget med samme såmaskine begge forsøgssteder. Der blev anvendt herbicider og sprøjtet mod skadevoldere efter behov. Der blev ikke anvendt maleinhydrazid.

De enkelte sorter blev høstet ved 80 pct. topfald. Både i Sandager og Årslev var toppen begyndt at falde, da der en weekend blæste meget kraftigt, hvilket betød at alle sorterne nåede 80% topfald i løbet af få dage. Løgene blev fritlagt henholdsvis den 16. august (Sandager) og 15. august (Årslev). Efter 2 ugers vejring blev løgene taget op i ’mini-storkasser’ og sat til tørring. Der er plads til knap 100 kg løg i kasserne. Løgene blev tørret i 3 uger ved 25 °C, og derefter sat på kølerum ved 0 – 1 °C.

Efter at sorterne var tørret og inden de blev sat på køl blev de vejet. Ved udtagning fra køl d.

25. februar (rødløg/”milde” løg) og d. 28. april (gulskallede løg) blev løgene først forvarmet ved 25 °C i et døgn og dernæst vejet. Derefter blev løgene sorteret på maskine. De udvendigt fejlfrie løg blev sorteret i størrelserne < 40 mm, 40 – 60 mm, 60 – 80 mm og > 80 mm, og antal og vægt af hver sortering blev registreret. De frasorterede løg blev vejet og sorteret efter årsag til frasortering, og antallet af løg i sorteringerne blev registreret. Der blev udtaget stikprøver af løgene. Løgene fra hver stikprøve blev først bedømt for udvendig glassethed.

Herefter blev løgene skåret over på midten på tværs af løgskæl, således at man kunne bedømme for indvendig glassethed. Ved samme lejlighed blev antallet af vækstpunkter og hele ringe talt.

Da der ikke blev foretaget en sortering af løgene inden løgene kom på køl vil løg der på

Brugbare løg fra Årslev blev sat til efterlagring ved 15 °C. Hver uge blev spirede og rådne løg talt op og fjernet. Efterlagringen af en sort sluttede når 50 pct. af løgene var spiret.

Rødløgene blev visuelt bedømt på en åbent-hus dag den 4. marts. Skalkvalitet,

gennemfarvning, udvendig farve og helhedsindtrykket blev bedømt. De ”milde” løg blev bedømt på samme tidspunkt. Skalkvalitet, fasthed og helhedsindtrykket blev bedømt.

På en åbent-hus dag den 13. maj blev der foretaget en visuel bedømmelse af de gulskallede løg. Skalfarve, skalfasthed, skalkvalitet og helhedsindtryk blev bedømt.

5HVXOWDWHU

Rapporten indeholder 1 figur og 19 tabeller. Oversigt over forsøgene, sorter m.m. findes i tabellerne 1 og 2 på side 6 og 7.

*XOVNDOOHGHO¡J

Se resultaterne i tabellerne 3 - 7 og figur 1: side 8 - 12.

5¡GO¡J

Se resultaterne i tabellerne 8 – 11: side 13 - 14.

´0LOGH´O¡J

Se resultaterne i tabellerne 12 – 16: side 15 - 16.

(QNHOWHNRPPHQWDUHU

*XOVNDOOHGHO¡J

+¡VWWLGVSXQNWPga. en kraftig blæst nåede alle sorterne 80 pct. topfald inden for et par dage.

Sorterne var dog begyndt at falde inden, og derfor har det været muligt at opstille sorterne i tabellerne efter tidlighed.

De tidligste sorter står først i tabellerne.

8GE\WWHUDer er ikke opgjort et brugbart udbytte ved høst, men sorterne blev vejet og derfor har vi et bruttoudbytte, som også indeholder lidt top og jord (tabel 3). Det brugbare udbytte efter opbevaring vil være et resultat af sortens udbytte og kvalitet ved høst, samt sortens lagerevne. Af figur 1, hvor sorternes ”historie” fra høst og til endt opbevaring vises, ses hvilken betydning de enkelte faser i forløbet har for det brugbare udbytte. I 2001 var der store problemer med glassede løg og i Intern Rapport nr. 170 var der derfor et brugbart udbytte før gennemskæring af løgene og et brugbart udbytte efter gennemskæring af løgene. I 2002 var der ikke problemer med glassede løg så derfor er der kun et tal for brugbart udbytte i denne rapport.

%UXJEDUWXGE\WWHDet brugbare udbytte efter opbevaring er vist både som faktiske tal i tabel 4 og grafisk i figur 1. Heraf ses at sorterne Splendito og Starito klarede sig dårligst, mens sorterne Hyfort, Hytech, Summit og Wellington var bedst. Der var ikke statistisk sikker forskel på sorterne med hensyn til hvor meget der blev frasorteret efter endt opbevaring. Der blev frasorteret mellem 4 til 6 ton/ha (figur 1), hvilket var mindre end i 2001. Årsagerne til frasortering var hovedsageligt løg der var mindre end 40 mm og syge/bløde løg.

Konklusionen må derfor være at den forskel der rent faktisk var sorterne imellem skyldtes forskel i deres udbytter ved høst.

6SLULQJDIO¡JK\OGHOLYDer var ikke synlige spirer efter opbevaring og for at få et billede af eventuelle sortsforskelle mht. holdbarheden blev sorterne sat til efterlagring ved 15 °C.

Resultatet vises i tabel 4. Løgene spirede meget langsomt i dette forsøg og derfor blev det også nødvendigt at stoppe efterlagringen inden alle sorter havde nået 50 pct. spirede løg.

Sorterne Drago, Summit og Wellington havde henholdsvis 35,49 og 43 pct. af løgene som var spiret efter 91 dages efterlagring. Så det antal dage der er nævnt ville, hvis forsøget ikke var stoppet, være højere end 91. Sorterne Hyfort og Tasco var blandt de sorter som var færrest dage om at nå 50 pct. spirede løg. Der er pæn overensstemmelse mellem dette års resultat og resultaterne fra 2000 og 2001.

%HG¡PPHOVHUQHDer var ikke den store forskel på skalfarven (tabel 5). Sorterne Arenal og Tasco havde den dårligste skalkvalitet, fasthed og helhedsindtryk, mens sorterne Hytech og Wellington tilsvarende fik en meget god bedømmelse. Sorterne blev bedømt relativt ens på de to jordtyper, dog adskilte sorterne Splendito og Sunskin sig ved at få en bedre bedømmelse på sandjorden end lerjorden. Generelt var kvaliteten af løgene bedre i Årslev end i Sandager.

9 NVWSXQNWHURJKHOHO¡JULQJHPå det sidste årsmøde i Løgavlerforeningen var der flere som godt kunne tænke sig at vide om der er sortsforskelle med hensyn til antallet af vækstpunker og hele løgringe. Det har betydning når industrien skal bruge hele løgringe. I tabel 6 ses resultatet af denne undersøgelse.

Splendito viste sig at have flest vækstpunkter, mens sorterne Starito, Sunskin og Wellington havde færrest. Der var ikke sikker forskel mellem sorterne, når der blev regnet på antallet af hele løgringe.

7\SHVRUWHULQJResultatet af typesortering ses i tabel 7. Wellington adskilte sig ved at have en meget stor andel af runde og højrunde løg (88 pct.), mens mange af de øvrige sorter havde løg der fordelte sig på mange forskellige former. Sorten Tasco havde færrest runde/højrunde løg (49 pct).

5¡GO¡J

8GE\WWHWDEHODer var ikke sikker forskel på sorternes udbytte ved høst og efter opbevaring.

%HG¡PPHOVHUWDEHOHyred havde en bedre skalkvalitet og en mørkere udvendig farve end Red Kite og Rød Baron.

9 NVWSXQNWHURJKHOHO¡JULQJHWDEHOSorten Hyred havde færrest antal vækstpunkter og flest hele løgringe. Der var ikke forskel mellem sorterne Red Kite og Rød Baron med hensyn til disse egenskaber.

7\SHVRUWHULQJWDEHOHyred havde den mest ensartede form.

´0LOGH´O¡J

Da planteantallet først gøres op efter opbevaring er der for sorten Sierra Blanca ikke noget tal for henholdsvis planteantal og stykvægt, idet alle løgene var så syge/bløde at det var umuligt at gøre op.

8GE\WWH Sorten Exhibition havde det højeste udbytte både ved høst og efter opbevaring (tabel 12). Løgene hos Exhibition var meget tungere end de øvrige sorter (tabel 12). Generelt var årsagerne til frasortering syge og bløde løg. Sorterne Malaga og Recorra havde også løg der

var glasset. Sierra Blanca er hvidskallet og allerede i november var der meget få brugbare tilbage.

7¡UVWRISURFHQWRJVPDJVEHG¡PPHOVHUWDEHO Prøver til tørstofbestemmelse og

smagsbedømmelse blev udtaget i november. Det ser ud til at en lav tørstofprocent også giver

”mildere” løg. Malaga var smagspanelets favorit, mens Recorra fik den laveste prioritet, fordi den havde en alt for skarp smag.

%HG¡PPHOVHUWDEHO Recorra havde den bedste skalkvalitet, fasthed og fik også den bedste bedømmelse for helhedsindtryk. Sorten Exhibition fik derimod den dårligste bedømmelse.

Udseendet blev også bedømt i november:

Sierra Blanca er hvidskallet og ligner salatløg. Malaga er lidt lysere brun i skallen end Recorra. Exhibition har en lys gul skal. I udskåret tilstand var der en rødlig farve i de største løgringe.

9 NVWSXQNWHURJKHOHO¡JULQJHWDEHO Sorten Exhibition fik registreret det færreste antal vækstpunkter, samtidig med den havde flest hele løgringe.

7\SHVRUWHULQJWDEHO Sorten Exhibition afveg mest fra den gængse løgform, idet mere end halvdelen af løgene var elliptiske.

.DQRJVnILQGHVSnLQWHUQHWDGUHVVHQ

http://www.agrsci.dk/pvf/Gronsager/gkb/index.shtml

7DEHO Oversigt over dyrkningsforhold ved afprøvning af kepaløg i 2002. De ”milde” løg blev kun afprøvet i Årslev.

.HSDO¡J &ODXV%-DFREVHQ

6DQGDJHU 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ cUVOHY

-RUGW\SH Fin lerblandet sandjord Fin sandblandet lerjord

6nWLGVSXQNW 4. april 5. april

5 NNHDIVWDQG

33 cm 4 dobbeltrækker pr

bed á 150 cm

50 cm 3 dobbeltrækker pr

bed á 150 cm 7LOVWU EW

SODQWHDQWDOSHUP 70

6WDUWJ¡GQLQJNJKD 200 (12-23-0) 200 (12-23-0) 6XSSOHUHQGH

NY OVWRIJ¡GQLQJ NJKD

24 kg N (14-3-18) 67 kg N (Svinegylle)

100 kg N (Kalkammonsalpeter) 'DWRIRUIULO JQLQJ 16. august 15. august

7¡UULQJVWHPSHUDWXU 25°C

2SEHYDULQJYHG

ƒ&DIVOXWWHW

25. februar 2003 – rødløg og ”milde” løg¹⁾ 28. april 2003 – gulskallede løg (IWHUODJULQJV

WHPSHUDWXU Ingen efterlagring 15°C²⁾

1) De ”milde” løg blev kun dyrket i Årslev 2) Der var efterlagring af de gulskallede løg.

7DEHOOversigt over sorter, frøleverandører og vedligeholder. 2002.

)U¡OHYHUDQG¡UHU 9HGOLJHKROGHU 6RUW

Dæhnfeldt Bejo Hyfort

Hytech Summit¹⁾

--- Hyred²⁾

Rød Baron¹⁺²⁾

--- Exhibition (OP)³⁾

Malaga³⁾ Recorra³⁾

Garta Nickerson-Zwaan Tasco

Drago

Semenco S&G Wellington (SG 8286)

Sunskin

Olssons Van der Have Arenal (VDH 94272) Bristol

Seminis Royal Sluis Splendito

Starito

--- Red Kite²⁾

--- Sierra Blanca³⁾

1) Målesort

2) Rødløg

3) ”Milde” løg

7DEHO*XOVNDOOHGHO¡J. Planteantal, stykvægt og bruttoudbytte ved høst. Gennemsnit af steder. 2002.

6RUW 3ODQWHDQWDO

SHUP 6W\NY JW

J %UXWWRXGE\WWHYHGK¡VW WRQKD

7DVFR 74 74 61

:HOOLQJWRQ 73 83 67

6XPPLW 76 81 68

$UHQDO 82 70 65

+\IRUW 74 83 69

+\WHFK 73 85 72

6XQVNLQ 76 79 68

'UDJR 76 73 63

6SOHQGLWR 77 70 61

%ULVWRO 70 79 63

6WDULWR 76 68 58

7DEHO*XOVNDOOHGHO¡J. Brugbart udbytte efter opbevaring til april 2003, samt antal dage til 50% spiring ved 15° C. Gennemsnit af steder. 2002.

6RUW %UXJEDUWXGE\WWH

WRQKD

$QWDOGDJH WLOVSLULQJ

7DVFR 49 60

:HOOLQJWRQ 56 82²⁾

6XPPLW 57 80²⁾

$UHQDO 52 64

+\IRUW 56 53

+\WHFK 57 79

6XQVNLQ 55 73

'UDJR 52 91²⁾

6SOHQGLWR 48 64

%ULVWRO 50 66

6WDULWR 46 77

1) Efterlagring af løg fra forsøget i Årslev.

2) Efterlagringen blev afsluttet efter 91 dage uanset om alle parceller var nået op på 50% spiring. Sorterne Drago, Summit og Wellington var spiret med henholdsvis 35%, 49% og 43% 91 dage efter udtagning fra køl.

10

)LJXU8GE\WWHRJnUVDJHUWLOVYLQG+HOHV¡MOHQYLVHUGHWJHQQHPVQLWOLJHEUXWWRXGE\WWHYHGK¡VWDIO¡JG\UNHWL 6DQGDJHURJcUVOHY

01020304050607080

Starito

Bristol

Drago

Hytech

Hyfort

Arenal

mmit

llington

Tasco

6RUW 7RQKD Brugbart udbytte efter opbevaringFrasorteringssvindAfpudsningssvindLagersvind

7DEHO*XOVNDOOHGHO¡J. Bedømmelse udført den 13. maj 2003 på løg. Gennemsnit af steder.

2002.

6RUW 6NDOIDUYH 6NDONYDOLWHW )DVWKHG +HOKHGVLQGWU\N

7DVFR 103 87 77 92

:HOOLQJWRQ 109 140 116 134

6XPPLW 100 100 100 100

$UHQDO 100 79 87 88

+\IRUW 102 115 106 107

+\WHFK 110 137 120 130

6XQVNLQ 100 121 107 116

'UDJR 111 127 118 115

6SOHQGLWR 103 128 107 125

%ULVWRO 112 134 108 125

6WDULWR 111 132 107 127

1) Et tal større end 100 betyder mørkere skalfarve, bedre skalkvalitet, mere fast og bedre helhedsindtryk end målesorten (Summit).

7DEHO*XOVNDOOHGHO¡J. Antallet af vækstpunkter og hele ringe i løgene. Årslev 2002.

6RUW $QWDOY NVSXQNWHU $QWDOKHOHULQJH

7DVFR 2,4 4,1

:HOOLQJWRQ 2,1 4,5

6XPPLW 2,2 4,0

$UHQDO 2,5 4,1

+\IRUW 2,5 3,8

+\WHFK 2,2 3,9

6XQVNLQ 2,1 4,0

'UDJR 2,5 4,0

6SOHQGLWR 2,6 3,7

%ULVWRO 2,3 3,8

6WDULWR 2,0 4,1

7DEHO*XOVNDOOHGHO¡J. Typesortering i grupper efter løgform. Årslev 2002.

6RUW 5XQGH

+¡MUXQGH

2PYHQGWJIRUPHW

$QGUHIRUPHU

7DVFR 45 4 10 25 (rombeformet)

15 (fladrunde)

:HOOLQJWRQ 80 8 2

6XPPLW 40 28 21

$UHQDO 56 16 15 11 (rombeformet)

+\IRUW 50 22 9 16 (rombeformet)

+\WHFK 35 26 27

6XQVNLQ 67 9 3 13 (rombeformet)

'UDJR 63 5 4 21 (fladrunde)

6SOHQGLWR 54 15 1 17 (rombeformet) 13 (fladrunde)

%ULVWRO 59 9 0 13 (fladrunde)

12 (rombeformet)

6WDULWR 55 13 7 12 (rombeformet)

1) Nævnes kun hvis der er mere end 10 pct. med en given form.

7DEHO5¡GO¡J. Registreringer ved høst og efter opbevaring. Sandager og Årslev. 2002.

6RUW 3ODQWHDQWDO

SHUP 6W\NY JW J

%UXWWRXGE\WWH YHGK¡VW

WRQKD

%UXJEDUWXGE\WWH HIWHURSEHYDULQJ

WRQKD

)UDVRUWHULQJ Y JWLDOW

5HG.LWH 68 75 58 45 23

+\UHG 74 71 59 48 19

5¡G%DURQ 68 77 59 47 20

7DEHO5¡GO¡J. Bedømmelse udført den 4. marts 2003. Gennemsnit af steder. 2002.

6RUW 6NDONYDOLWHW *HQQHPIDUYQLQJ 8GYHQGLJIDUYH +HOKHGVLQGWU\N

5HG.LWH 97 99 83 88

+\UHG 113 103 115 106

5¡G%DURQ 90 99 103 106

1) Et tal større end 100 betyder bedre skalkvalitet, bedre gennemfarvning, mørkere udvendig rød farve og bedre helhedsindtryk i forhold til gennemsnittet af sorterne.

7DEHO5¡GO¡J. Antallet af vækstpunkter og hele ringe i løgene. Gennemsnit af steder.

2002.

6RUW $QWDOY NVSXQNWHU $QWDOKHOHULQJH

5HG.LWH 2,4 4,0

+\UHG 1,9 4,2

5¡G%DURQ 2,4 3,6

7DEHO5¡GO¡J. Typesortering i grupper efter løgform. Årslev 2002.

6RUW 5XQGH

+¡MUXQGH

2PYHQGWJIRUPHW

$QGUHIRUPHU

5HG.LWH 43 14 6 23 (rombeformet)

11 ( fladrund)

+\UHG 57 28 3

5¡G%DURQ 41 22 3 21 (rombeformet)

1) Nævnes kun hvis der er mere end 10 pct. med en given form.

7DEHO´0LOGH´O¡J. Planteantal, stykvægt og udbytte. Registreringer ved høst og efter opbevaring. Årslev. 2002.

6RUW 3ODQWHDQWDO SUP

6W\NY JW J

%UXWWRXGE\WWH YHGK¡VW

WRQKD

%UXJEDUWXGE\WWH HIWHURSEHYDULQJ

WRQKD

)UDVRUWHULQJ Y JWLDOW

0DODJD 60 102 83 38 54

5HFRUUD 52 90 66 43 35

([KLELWLRQ 63 134 103 67 35

6LHUUD%ODQFD - - 66 0 100

7DEHO´0LOGH´O¡J. Tørstofprocent, samt smagsbedømmelser. Årslev. 2002.

6RUW 7¡UVWRISURFHQW

6PDJ

0DODJD 9

Ret mild, ingen eftersmag Sød

Mild – ikke skarp som øvrige

5HFRUUD 13

Meget skarp

Sød, men kraftig eftersmag Skarp, ikke sød og mild

6LHUUD%ODQFD 10

Skarp

Mindre kraftig Skarp

([KLELWLRQ 9

Mild

Mild, vokser til kraftig Sød, noget skarp

1)Udført af COOP-Danmark d. 29. november 2003 på rå prøver. Kommentarerne stammer fra 3 dommere.

7DEHO´0LOGH´O¡J. Bedømmelse udført den 4. marts 2003 på løg dyrket i Årslev 2002.

6RUW 6NDONYDOLWHW )DVWKHG +HOKHGVLQGWU\N

0DODJD 96 103 97

5HFRUUD 150 146 141

Sorten Malaga den 25. februar 2003.

7DEHO´0LOGH´O¡J. Antallet af vækstpunkter og hele ringe i løgene. Årslev. 2002.

6RUW $QWDOY NVSXQNWHU $QWDOKHOHULQJH

0DODJD 2,3 2,6

5HFRUUD 2,5 3,0

([KLELWLRQ 1,9 3,8

7DEHO´0LOGH´O¡J. Typesortering i grupper efter løgform. Årslev. 2002.

6RUW 5XQGH

+¡MUXQGH

2PYHQGWJIRUPHW

$QGUHIRUPHU

0DODJD 36 24 32

5HFRUUD 20 64 0 10 (elliptiske)

([KLELWLRQ 2 42 0 56 (elliptiske)

1) Nævnes kun hvis der er mere end 10 pct. med en given form.