Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Bryggeriforeningen om læskedrikke og ansvar

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Bryggeriforeningen

- om læskedrikke og ansvar

Udarbejdet til Forebyggelseskommissionen, 2008

(3)

RESUMÉ 3 LÆSKEDRIKMARKEDET 4 Bryggeriforeningen mener 4 Defi nition af læskedrikke 4 Sund livsstil 4 Udviklingen i drikkevaremarkedet 5 FORBRUGET AF LÆSKEDRIKKE 7 Bryggeriforeningen mener 7 Læskedrikke som sukkerkilde 7 Læskedrikke og motion 9 Læskedrikke og børn 10 INNOVATION OG PRODUKTUDVIKLING 12 Bryggeriforeningen mener 12 Nye udfordringer 12 Sukkerfrie alternativer 12 RELATIONEN TIL FORBRUGERNE 14 Bryggeriforeningen mener 14 Mærkningsforordningen 14 GDA-mærkning 15 MARKEDSFØRING AF LÆSKEDRIKKE 16 Bryggeriforeningen mener 16 Markedsføring og forbrug 16 Retningslinjer og Læskedrikreklamenævnet 17 AFGIFTERS INDFLYDELSE PÅ FORBRUGET 18 Bryggeriforeningen mener 18 Læskedrikke og afgifter 18 Afgiftsændringer fører til ændrede indkøbsmønstre 19 Illegal handel af læskedrikke 20 INTERNATIONALT 21 EU Platform for Action on Diet, Physical Activity and Health 21 UNESDA’s commitments 21 REFERENCER 22

INDHOLDSFORTEGNELSE

(4)

I disse år sker der en kraftig innovation og produktudvikling på drikkevaremarkedet – og det afspejles i forbruget. Siden årtusindeskiftet har forbrugerne i stor stil erstattet de suk- kersødede læskedrikke med lightlæskedrikke; salget af lightlæskedrikke er vokset fra en markedsandel på 13 % i 2000 til mere end 30 % i dag. Samtidig er forbruget af vand på flaske steget med 32 %.

Børn og unges indtag af sukker i kosten har ligeledes undergået forandringer. Således kommer ca. 80 % af det tilsatte sukker i kosten nu fra andre produktkategorier end læskedrikke, og produktkategorien slik, chokolade og kage udgør den største sukkerkilde i børns kost, nemlig 46 %. Det gennemsnitlige sukkerindtag blandt børn i alderen 4 til 14 år er siden 1995 faldet fra 74 g til 58 g i 2003/06, og samtidig er børnenes sukkerenergiprocent i kosten faldet fra 14 % i 1995 til 12 % i 2003/06. Omkring halvdelen af dette fald skyldes, at børn i dag drikker færre sukkersødede læskedrikke. Indtaget af sukkersødede læskedrikke er faldet med 32 % fra 2000 til 2006.

Læskedrikafgiften i Danmark er enestående høj sammenlignet med både de nordiske naboer og EU. I Sverige, hvor der drikkes næsten 20 % mindre læskedrik pr. indbygger i forhold til danskerne, er der ingen afgift, og momsen er blevet sat ned i 2003. Intet tyder altså på, at prisen er regulerende for drikkevanerne, når det gælder læskedrikke. Det giver således ikke mening at debattere en sammenhæng mellem højere afgifter og det mindre forbrug.

Erfaringer viser, at stigninger i afgifter på læskedrikke medfører en uforholdsmæssig stor illegal handel, der har negative konsekvenser både i forhold til samfundsøkonomien og i forhold til reel viden om det faktiske forbrug.

Sundhedsfremmende aktiviteter dækker primært innovation med udvikling af sukkerfrie alternativer samt oplysning og forbrugervenlig, sammenlignelige mærkningsordninger, der gør det muligt at træffe et individuelt valg i købssituationen.

RESUMÉ

(5)

LÆSKEDRIKMARKEDET

Læskedrikke er et nydelsesmiddel, der bør indtages med omtanke i moderate mængder. I dag kan forbrugeren vælge mellem læskedrikke med et normalt, et lavt eller intet sukkerindhold – og den positive udvikling i udbuddet af alternative produkt- typer giver forbrugeren bedre mulighed for at foretage oplyste valg og evt. vælge sukkeret fra.

Det anbefales, at vi dagligt indtager en til halvanden liter væske. Læskedrikke indeholder mellem 90 og 99 % vand og kan derfor bidrage til væskeindtaget.

Siden årtusindeskiftet er indtaget af sukkersødede læskedrikke reduceret, og der er stigende interesse for dels de mange varianter uden sukker, dels vand på flaske.

Bryggeriforeningen mener

… at læskedrikke bør indtage en plads i sundhedsdebatten, kampagner og ernærings- oplysning svarende til deres betydning. Det er nødvendigt at anlægge et nuanceret helhedssyn på de ofte meget komplekse årsager til en række sundhedsproblemer, herunder overvægt og livsstilssygdomme.

For at forstå befolkningens sundhedsudfordringer er det nødvendigt at kigge på ændringer i eksempelvis kostens sammensætning, graden af fysisk aktivitet og andre miljømæssige forandringer. Af samme grund vil fokus på enkeltfaktorer som f.eks. sukker eller fedt ikke være dækkende.

Definition af læskedrikke

Læskedrikke er ikke specifikt defineret i fødevarelovgivningen, men afgrænses i dette papir til at omfatte følgende:

’Læskedrikke’ er drikke, der typisk består af vand tilsat frugtsaft eller frugtekstrakter samt eventuelt syrer, salte og andre godkendte tilsætningsstoffer. ’Læskedrikke’ kan være sødet med sukker og/eller sødestoffer og kan være med eller uden tilsat kulsyre.

’Læskedrikke’ afgrænses i det følgende fra produkter med varebetegnelsen ”juice”,

”frugtsaft”, ”koncentreret frugtsaft”, ”frugtnektar” eller tilsvarende.

Sund livsstil

Den danske befolknings daglige indtag af energi har været faldende over de sidste 20 år (Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning 2004 og Fødevareinstituttet, DTU 2008).

Alligevel er danskernes vægt steget, og antallet af svært overvægtige med BMI > 30 udgør i dag 11,4 % af befolkningen mod 5,5 % i 1987 (Ekholm et al 2006). Udviklingen medfører øget risiko for, at både børn og voksne udvikler en række livsstilssygdomme.

At vægten øges trods mindsket energiindtag tyder på, at det primært er fysisk aktivitet,

(6)

LÆSKEDRIKMARKEDET

motion, og derfor indeholder Fødevarestyrelsens 8 kostråd foruden fødevaregruppe- anbefalingerne også en anbefaling om at motionere mindst en halv time dagligt. Det anbefales desuden at indtage en til halvanden liter væske om dagen, fortrinsvist i form af vand.

Udviklingen i drikkevaremarkedet

Der er de seneste år sket en klar ændring i markedsforholdet mellem regulært sukkersødede læskedrikke og de sukkerfri alternativer, og i samme periode har vandmarkedet udviklet sig kraftigt (Bryggeriforeningen 11/2006).

Figur 1: Danskernes forbrug af læskedrikke og vand på fl aske i perioden 2000 til 2007.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

80 70 60 50 40 30 20 10 0

Sukkersødede læskedrikke Sukkerfri lightlæskedrikke Vand på flaske

Liter pr. cap.

(7)

I årene frem til 2002 lå andelen af sukkerfri læskedrikke stabilt på omkring 13 % af markedet, hvorefter der er sket en markant årlig stigning. I 2007 udgjorde de sukkerfri læskedrikke 30,4 % af det samlede læskedrikmarked, og meget tyder på, at denne udvikling endnu ikke er stagneret.

Stigningen i de sukkerfri produkters andel af det samlede læskedrikmarked kan som udgangspunkt tilskrives to faktorer:

• Forbrugerne er blevet mere sundhedsbevidste og efterspørger som følge heraf sundere alternativer, hvilket anses for at være de sukkerfri og sukkerreducerede produkter

• Der er introduceret en række nye lightprodukter med effektfuld branding som støtte til en markedsføring, der har gjort forbrugerne mere bevidste om det reelle alternativ

LÆSKEDRIKMARKEDET

Udvikling i salgsandelen af sukkerfri lightlæskedrikke 2000 – 2007 (%)

25 30

20

15

10

5

0

%

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

20,3%

17,1%

13,6%

13,5%

12,9%

25%

27% 30,4%

Figur 2: Udviklingen i salgsandelen af sukkerfri lightlæskedrikke i perioden 2000 til 2007.

(8)

FORBRUGET AF LÆSKEDRIKKE

Der er sket store ændringer i danskernes forbrug af læskedrikke og vand på flaske, og det skyldes, at markedet har besvaret den større efterspørgsel på alternativer til sukkerholdige læskedrikke med en mangfoldighed af sukkerreducerede og sukkerfri læske- drikke. Udviklingen har således reduceret danskernes indtag af tilsat sukker fra læske- drikke.

… at det er nødvendigt at reducere børns sukkerindtag, såfremt anbefalingen om maksimalt 10 energiprocent (E%) fra sukker i kosten skal overholdes. I dag udgør børns samlede sukkerindtag fra læskedrikke en mindre del end tidligere, og ca. 80 % af tilsat sukker i børns kost kommer nu fra andre produktkategorier. F.eks. udgør slik, kager og chokolade 46 % af børns sukkerindtag. Samme forhold gør sig gældende for den voksne del af befolkningen; sukkersødede læskedrikke udgør altså en mindre kilde til danskernes samlede indtag af sukker, og det er derfor vigtigt ikke at fokusere ensidigt på kategorien ’læskedrikke’ i relation til sukkerindtaget, men også være opmærksom på de øvrige kilder hertil.

Den generelle tendens er, at danskernes energiindtag er faldende, men trods dette er store dele af befolkningen fortsat overvægtige. Bryggeriforeningen mener derfor, at der er grund til at fokusere på energibalancen, herunder befolkningens inaktive livsstil, i sundhedsdebatten. Ved at vurdere danskernes aktuelle kost- og næringsstofindtag samt fysiske aktivitetsniveau kan de rette sundhedsfremmende tiltag iværksættes.

Læskedrikke som sukkerkilde

Sukkerholdige læskedrikke indeholder forskellige typer raffinerede sukkerarter, f.eks.

almindeligt hvidt sukker (saccharose), druesukker (glucose) og fructose; sidstnævnte kan stamme fra læskedrikkens frugtsaftindhold. Læskedrikke indeholder mellem 0 og 12 g sukker pr. 100 ml:

• Almindelige, sukkersødede læskedrikke indeholder typisk ca. 10 g sukker

• Sukkerreducerede læskedrikke indeholder 5 til 6 g sukker

• Lavsukkerholdige læskedrikke indeholder typisk 1 til 2 g sukker

• Sukkerfri læskedrikke indeholder 0 g sukker

Indtaget af sukkersødede læskedrikke blandt børn viser i seneste kostundersøgelse (Fødevareinstituttet, DTU 2008):

• Et gennemsnitligt dagligt indtag på 122 ml

• Svarende til et dagligt sukkerindtag på ca. 12 g

Børns samlede sukkerindtag er ifølge kostundersøgelsen 58 g pr. dag. Sukkerindtaget fra sukkersødede læskedrikke udgør derfor ca. 20 % af børns samlede sukkerindtag.

(9)

80 % af børns daglige sukkerindtag kommer altså fra andre kilder. Slik, kager og chokolade udgør 46 % af børns sukkerindtag og er dermed den største sukkerkilde i børns kost i dag.

Indtaget af sukkersødede læskedrikke blandt voksne viser i seneste kostundersøgelse (Fødevareinstituttet, DTU 2008):

• Et gennemsnitligt dagligt indtag på 96 ml

• Svarende til et dagligt sukkerindtag på ca. 10 g

Voksnes samlede sukkerindtag er ifølge kostundersøgelsen 48 g pr. dag. Sukkerind- taget fra læskedrikke udgør derfor ca. 20 % af voksnes samlede sukkerindtag.

80 % af voksnes daglige sukkerindtag kommer altså fra andre kilder.

Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger skal 50 til 60 % af den daglige energitil- førsel i kosten stamme fra kulhydrater, og heraf bør højst 10 E% stamme fra tilsat sukker (Nordic Council of Ministers 2004).

Den anbefalede maksimale mængde tilsat sukker i kosten skal bl.a. sikre, at det daglige indtag af kostfi bre, vitaminer og mineraler er tilstrækkelig. Det kan være sværere for særligt børn og ældre med et lavt energiindtag at få tilstrækkeligt af disse næringsstof- fer, hvis sukkerindholdet i kosten er højere end 10 E% (Fagt et al 2007).

De seneste kostundersøgelser viser et fald i befolkningens samlede sukkerforbrug fra 1995 til 2006 (Fødevareinstituttet, DTU 2008):

• Børns daglige sukkerindtag er faldet fra 74 g (1995) over 68 g (2002) til 58 g (2006)

• Voksnes daglige sukkerindtag er ligeledes faldet fra 54 g (1995) over 53 g (2002) til 48 g (2006)

Voksnes sukkerenergiprocent i kosten var i 1995 9 %, i 2002 10 % og er nu igen faldet til 9 % i 2006. Børns sukkerenergiprocent er faldet jævnt fra14 % i 1995 til 13 % i 2002 og til 12 % i 2006.

FORBRUGET AF LÆSKEDRIKKE

(10)

FORBRUGET AF LÆSKEDRIKKE

Ifølge kostundersøgelserne ligger sukkerindtaget blandt den voksne del af den danske befolkning således inden for anbefalingerne, mens sukkerindtaget blandt børn fortsat er for højt, men dog med en faldende tendens.

Læskedrikke og motion

Væske er nødvendigt for at være på toppen fysisk og psykisk, og det anbefales som tidligere nævnt dagligt at indtage en til halvanden liter væske i form af drikkevarer.

Læskedrikke indeholder mellem 90 og 99 % vand, og indtag af læskedrikke kan derfor bidrage betydeligt til det samlede væskeindtag.

Ved udøvelse af fysisk aktivitet mister kroppen en del væske, hvilket kan medføre let dehydrering samt nedsat fysisk og psykisk præstationsevne. For hver time, kroppen ud- sættes for høj fysisk aktivitet, skal der, ud over det anbefalede daglige indtag af væske, indtages omkring en liter ekstra væske (Astrup et al 2006).

Vandprodukter på flaske, sportsdrikke og almindelige læskedrikke kan være en god

Gns. indtag af tilsat sukker for børn (4-14år)

60

40

20

0 80

1995 2000/02 2003/06

74

68

58

sukker g/pr dag

år

Sukkerenergiprocent i børns kost (4-14år)

14 13,5 13 12,5 12 11,5 11 14,5

1995 2000/02 2003/06

14

13

Sukkerenergi % 12

år Figur 3: Børns gennemsnitlige indtag af sukker i hhv.

1995, 2000/02 og 2003/06 samt sukkerenergiprocenten i børns kost i samme periode.

(11)

aktivitet. Ved motion under en times varighed anbefales det primært at drikke vand, mens det ved længere tids fysisk aktivitet kan være en fordel for præstationsevnen at indtage letoptagelige kulhydrater og evt. en lille mængde elektrolytter (Astrup et al 2006). Indtag af læskedrikke, herunder særligt sportsdrikke indeholdende omkring 5 til 6 % sukker, kan bl.a. medvirke til at mindske restitutionstiden efter fysisk træning.

Læskedrikke og børn

For børn og unge tegner der sig et særligt mønster i drikkevanerne for så vidt angår kolde drikke. Disse er senest belyst i Fødevareinstituttets rapport om børn og unges måltidsvaner 2000-2004 (Fagt et al 2007). Børn og unges indtag af kolde drikke kan opdeles i fire hovedkategorier: mælkeprodukter, juice, saft og sodavand. Tendenserne for, hvilke produkter børn indtager og hvornår, afhænger i høj grad af alderen, og om der er tale om indtag til hverdag eller i weekenden.

De 4 til 14-årige drikker ifølge Fødevareinstituttet (Fagt et al 2007) hovedsageligt vand og mælk til frokost og aftensmåltidet på hverdagene. Dette suppleres af et højt indtag af saft over hele dagen. I hverdagen drikker de 4 til 14-årige mere vand end søde drikke, men i weekenden er indtaget af saft og sodavand lige så stort som indtaget af vand. Der tegnes et klart billede af, at børns nydelsesmiddel er læskedrikke.

De 15 til 18-årige drikker hovedsageligt vand til frokost og til aftensmåltidet. Saft er hos denne gruppe skiftet ud med læskedrik, der bliver en mere almindelig hverdags- drik til mellemmåltider. I weekenden skiftes vandet i en vis udstrækning ud med læske- drik. Nedenstående figur illustrerer børn og helt unges forbrug af drikkevarer.

Figur 4: Fordelingen af børn og unges indtag af hhv. kakaomælk, juice, saft og sodavand 2000/04.

FORBRUGET AF LÆSKEDRIKKE

4-6 år 7-10 år 11-14 år 15-18 år

Kakaomælk

7%

14%

52%

27%

9%

16%

40%

35%

12%

18%

30%

40%

11%

18%

20%

51%

Juice Saft Sodavand

(12)

Figur 5: Oversigt over udviklingen i de fødevarekilder, hvorfra børn og unge får deres tilsatte sukker.

Årsagen til sukkersødede læskedrikkes faldende andel af det samlede sukkerindtag skal findes i den større udbredelse af sukkerfri og sukkerreducerede læskedrikke, jf. figur 2, der viser, at forbruget af sukkerfri læskedrikke er fordoblet fra 2003 til 2007 og nu udgør mere end 30 % af det samlede læskedrikmarked (Bryggeriforeningen 08/2007).

Den seneste undersøgelse af unges hverdag (i 7. klasse) fra Statens Institut for Folke- sundhed fra maj 2008 (Statens Institut for Folkesundhed 2008) viser:

• 46 % drikker læskedrikke 1 til 2 dage ugentligt

• 37 % af pigerne drikker aldrig læskedrikke

• 21 % af drengene drikker aldrig læskedrikke

• 33 % af drengene drikker læskedrikke 3 til 5 dage om ugen – eller flere

Sammenlignes disse undersøgelsesresultater med tidligere skolebørnsundersøgelser, ses også her en tendens til, at en langt mindre andel af unge drikker læskedrikke dagligt i dag end tidligere (Statens Institut for Folkesundhed 2008).

Det er nødvendigt, at børns sukkerindtag nedsættes, såfremt anbefalingen for maksimalt 10 E% fra sukker i kosten skal overholdes. Bryggeriforeningens data over andelen af sukkerfri læskedrikke samt Fødevareinstituttets seneste kostundersøgelse (2003-06) og endelig Statens Institut for Folkesundheds nyeste undersøgelse af unges hverdag viser alle, at børn og unges samlede indtag af sukker fra læskedrikke i dag udgør en

FORBRUGET AF LÆSKEDRIKKE

Mælkeprodukter 5% Mælkeprodukter 7%

Andet 4% Slik, kager, Andet 4%

chokolade 40%

Slik, kager, chokolade 46%

Is 4% Is 4%

Andre sukkersødede frugtprodukter 5%

Andre sukkersødede frugtprodukter 4%

Frugtsaft, sukkersødet 17%

Frugtsaft, sukkersødet 14%

Sodavand, sukkersødet 25%

Sodavand, sukkersødet 21%

2000/2001 2003/2006

(13)

Både etablerede læskedrikproducenter og nye, mindre spillere på markedet yder store indsatser i forhold til løbende produktudvikling til det krævende marked. Det resulterer i en øget diversitet i markedet, hvilket kommer forbrugerne til gode i forhold til valg af foretrukken læskedrik.

… at udviklingen går i en meget positiv retning – både hvad angår udbuddet af alternativer til sukkerholdige læskedrikke, og i forhold til den løbende udvikling af helt nye læskedrikkategorier, hvor producenterne lancerer nye alternative og spændende typer af læskedrikke.

Nye udfordringer

Innovationen på læskedrikmarkedet er udtalt, og nye læskedrikke vil i højere grad i fremtiden imødekomme forbrugernes efterspørgsel på f.eks. økologiske og sukkerreducerede læskedrikke med strøg af eksklusivitet og nydelse.

En gennemgang af de største danske læskedrikproducenters porteføljer viser, at de traditionelle læskedrikke bliver færre og færre i antal, imens antallet af vand, lightprodukter og bl.a. økologiske læskedrikke stiger og udgør en stadigt stigende del af markedet.

Drikkevarer skal fremover leve op til forbrugernes ændrede behov, der bl.a. skyldes, at vi får mindre og mindre tid, vore smagspræferencer bliver mere sofistikerede, og vi bliver mere og mere interesserede i varernes kvalitet.

Den internationale drikkevaretænketank ”Just-Drinks” har analyseret drikkevaremarkedet og konkluderet, at den store udfordring for de traditionelle læskedrikke er at kæmpe sig fri af et image som usunde. En løsning er at fjerne sukkeret fra produkterne, som det allerede sker med lightlæskedrikke, og herudover ligger det mest lukrative marked ifølge tænketanken i produkter, der forbindes med både bekvemmelighed, eksklusivitet og nydelse. Produkter som smoothies, grøn te, sports- og energidrikke og gourmet- læskedrikke er eksempler på produkter, der formodes at ville udgøre en større del af markedet fremover.

Sukkerfrie alternativer

Produktudviklingen inden for læskedrikke har i de seneste år fokuseret på fremme af sukkerfrie alternativer, og det har resulteret i en stigende andel af lightprodukter.

Personer med et større forbrug af sukkerholdige læskedrikke vil med fordel kunne erstatte det helt eller delvist med lightvarianter, uden at det medfører samme afsavn, som eksempelvis et skift til vand ville give. Generelt vil forbrugere sandsynligvis be- tragte en erstatning af sukkerholdige læskedrikke med lightversioner som en mindre

INNOVATION OG PRODUKTUDVIKLING

(14)

højere indtag af lightlæskedrikke vil kunne medvirke til, at børns sukkerenergiprocent i kosten vil falde yderligere fra de 12 % i dag hen mod de 10 %, der anbefales som maksimal værdi (Andersen et al 2007).

Det er naturligt, at mennesket kan lide den søde smag, da mange fødevarer fra naturens side indeholder omkring 10 % sukker – det gælder frugt, frugtsaft, most og juice.

Indtag af moderate mængder af lightlæskedrikke er et fornuftigt alternativ til at opleve den søde smag uden samtidig at hæve energiindtaget.

Det diskuteres, hvilken eff ekt sødestoff er har på appetitreguleringen, men seneste undersøgelse fra 2007 bekræfter ikke teorien om, at kunstige sødestoff er fremmer appetitten og dermed bidrager til fedmeudviklingen (Bellisle et al 2007). Tværtimod dokumenterer undersøgelsen, at læskedrikke med sødestoff er ikke har en appetitfrem- mende eff ekt, og at det samlede energiindtag i måltidet bliver mindre, når der nydes lightlæskedrik sammenlignet med sukkersødet læskedrik.

INNOVATION OG PRODUKTUDVIKLING

(15)

Det er forbrugerens individuelle ansvar at sammensætte en sund og energirigtig kost.

De mange forskellige fødevarebrancher har derimod et ansvar for at hjælpe forbrugeren til et hurtigt overblik over en given vares energi- og næringsstofindhold.

Næringsdeklarationer er et vigtigt redskab for forbrugeren, og derfor er det vigtigt at levere relevant information på varen, samt at denne information fremstår klar og præcis.

Af samme årsag er det derfor vigtigt, at emballagen ikke fremstår ”overmærket”, da dette resulterer i, at forbrugeren ikke kan gennemskue informationsmængden.

… at der bør anføres obligatorisk, standardiseret næringsdeklaration angivet i 100 g eller 100 ml på både portions- og multipakninger. Formålet er at sikre bedre mulighed for, at forbrugeren kan sammenligne to produkter og dermed træffe et kvalificeret, individuelt valg i købssituationen.

Som minimumskrav bør forbrugeren have kendskab til energi-, protein-, kulhydrat- samt fedtindholdet i varen, da det er disse næringsstoffer, der skal afbalanceres i måltidet for at sammensætte en sund kost i henhold til de Nordiske Næringsstofanbefalinger og Fødevarestyrelsens 8 kostråd.

GDA-mærkning (Guideline Daily Amount) bliver ofte holdt oppe imod andre former for ernæringsmærker som trafiklysmærket eller nøglehulsmærket. Bryggeriforeningen mener, at især trafiklysmærket, men også nøglehulsmærket yder utilstrækkelig information til forbrugeren i forhold til GDA-mærket.

Trafiklysmærkning giver ikke forbrugeren tilstrækkelig information, da ikke-substituer- bare produkter opnår den samme farve og dermed indirekte kan blive sammenlignet med hinanden. Derudover vil fødevarer, der generelt kan indgå i en sund og varieret kost, f.eks. mager ost og nødder, ikke få grønt trafiklys, hvilket sender et forkert signal til forbrugerne om, hvordan man sammensætter et hensigtsmæssigt måltid.

Mærkningsforordningen

Mærkningsforordningen (COD 2008/0028) er et EU-forordningsforslag om fødevare- information til forbrugerne og samler gældende direktiver på området i en enkelt forordning med direkte horisontal virkning. Mærkningsforordningen er til første behand- ling i Europaparlamentet samt i Ministerrådet, hvor den forventes færdigbehandlet i marts 2009. Forordningen gennemfører en forenkling og modernisering af mærknings- området.

Mærkningsforordningen indfører bl.a. obligatorisk næringsdeklaration på emballagen og muliggør GDA-mærkning, hvilket begge er elementer, der kan hjælpe forbrugeren til at træffe oplyste valg, når forbrugeren i købssituationen skal vælge mellem et af flere

RELATIONEN TIL FORBRUGERNE

(16)

GDA-mærkning

GDA-mærkning er et supplement til næringsstofdeklarationen pr. 100 g eller 100 ml og viser energi-, sukker-, fedt-, mættet fedt- og natriumindholdet i en portion af en fødevare samt viser portionsstørrelsens procentdel af det vejledende daglige totalind- tag. GDA-mærkning er et ekstra værktøj, der kan anvendes til forebyggelse og bekæm- pelse af overvægt, idet forbrugeren oplyses særligt om energiindholdet i fødevaren, hvilket er den ernæringsmæssige faktor, der har størst betydning for vægtreguleringen.

Det er vigtigt at understrege, at GDA-mærkning ikke erstatter næringsdeklarationen, men alene fungerer som et supplement hertil.

GDA-mærkning er baseret på portionsstørrelser for at give den bedst mulige forbruger- vejledning. Forbrugeren vil på fødevaren kunne se, hvor meget en portion af det pågældende produkt udgør og dermed hvor meget af fødevaren, der bør indtages ad gangen, for at sammensætte et sundt måltid og for at undgå for stor indtagelse i forhold til energibehovet.

GDA-mærkning er alene retningsgivende og skal ikke betragtes som en individuel kostvejledning. GDA-referenceværdierne er fastsat til en voksen kvinde med et dagligt indtag på 2.000 kcal, da dette er den værdi, der er mest repræsentativ for befolkningen.

Referenceværdien for sukker er 90 g, idet værdien bygger på det totale sukkerindtag – både tilsat sukker (ca. 50 g pr. dag), og sukker, der findes naturligt i fødevaren (lactose, fructose etc.).

Det er mest retvisende at henvise til det totale sukkerindhold i varen, idet det ernæringsmæssigt er uden betydning for kroppen, om sukkeret er tilsat eller findes naturligt i fødevaren.

RELATIONEN TIL FORBRUGERNE

(17)

Markedsføring er en naturlig del af både forbrugernes og virksomhedernes hverdag.

Markedsføring er en essentiel faktor i en eff ektiv markedsøkonomi, idet de erhvervsdrivende skal have mulighed for at oplyse markedet om eksisterende og nye varer. I en konkurrencesituation handler det om at skabe en præference for et mærke frem for et andet – det vil sige, at markedsføring oftest har til sigte at fl ytte markedsandele snarere end at udvide markedet i volumen.

… at læskedrikbranchen i Danmark udviser stor ansvarlighed i markedsføringen af sine produkter. Faktisk udgør den danske branches principper for markedsføring – som rækker ud over Markedsføringslovens bestemmelser – grundlaget for udarbejdelse af et europæisk kodeks.

Bryggeriforeningen mener, at alle producenter har krav på markedsføring, men at særlige grupper forbrugere har behov for beskyttelse. Det gælder eksempelvis børn, der skal lære at forholde sig kritisk over for den markedsføring, de eksponeres for. Bryg- geriforeningens retningslinjer giver derfor børn et frirum, når de bevæger sig i børne- universer som eksempelvis børne-tv og børneinternet.

Markedsføring og forbrug

Markedet for læskedrikke er kendetegnet ved, at der er meget stærke brands. Hertil kommer et antal mindre aktører med knap så stærke brands. Markedsføringen handler om at skabe brandværdi og fl ytte forbrugerne fra et brand til et andet – forbrugerne vælger typisk læskedrikbrand efter det image, de gerne vil forbinde sig selv med. Det er erfaringen, at markedsføring af læskedrikke ikke medfører et samlet øget forbrug, men at det derimod kan medvirke til at fl ytte markedsandele mellem forskellige læske- drikbrands og mellem forskellige typer af læskedrikke.

Introduktionen og markedsføringen af et nyt, stærkt sukkerfrit brand som eksempelvis Coca-Cola Zero har bl.a. betydet, at dette produkt har taget markedsandele fra markedet for den sukkerholdige Coca-Cola regular og andre sukkerholdige læskedrikke – et fæno- men, der er kendt som ’kannibalisering’ på egne markedsandele. Men den udvidede produktportefølje giver forbrugerne mulighed for at vælge netop den Coca-Cola, de bedst kan identifi cere sig med, og fl ere sukkerfri læskedrikke passer til samfundsten- denserne p.t., hvorfor Coca-Cola aktivt vælger denne kannibalisering.

Det er af væsentlig betydning for konkurrencestrukturen, at de erhvervsdrivende har fri adgang til kontakt med markedet, da aftalte begrænsninger kan have en konkurrence- forvridende eff ekt. Markedsføring reguleres som udgangspunkt efter Markedsførings- loven, men som supplement hertil eksisterer der en række ganske omfattende og be- tydningsfulde brancheetiske normer, der administreres af selvdisciplinære nævn. Disse har eksistensberettigelse, idet de beskytter helt særlige hensyn, der gør sig gældende

MARKEDSFØRING AF LÆSKEDRIKKE

(18)

Retningslinjer og Læskedrikreklamenævnet

Læskedrikproducenterne fastsatte i 2005 som den første branche retningslinjer for markedsføring af læskedrikke og pålagde hermed sig selv ikke at markedsføre sine produkter på en måde, der opfordrer til overdrevent forbrug eller på en måde, som er uforenelig med en sund og varieret kost eller sund og aktiv livsstil. Over for børn har producenterne pålagt sig selv ekstra begrænsninger, idet læskedrikke ikke må markedsføres direkte over for børn under teenagealderen. På grundskoler og fritids- ordninger markedsfører branchen sig ikke og opstiller f.eks. ikke læskedrikautomater.

Retningslinjerne gælder både sukkersødede og sukkerfri læskedrikke.

En undersøgelse fra TV2 Reklame viste i efteråret 2007, at reglerne havde en positiv effekt, idet der i TV2’s reklameblokke i 2006-07 ingen reklamer var for læskedrikke omkring børneudsendelserne (Bryggeriforeningen 04/2008).

Siden primo 2008 har der været nedsat et Læskedrikreklamenævn, der er sammen- sat af Forbrugerrådet, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, De Samvirkende Købmænd og Bryggeriforeningen. I forbindelse med nedsættelse af nævnet blev Bryggeriforeningens retningslinjer for markedsføring af læskedrikke endvidere revideret i samarbejde med Forbrugerrådet. Nævnet håndhæver retningslinjerne for markedsføring af læskedrikke under ledelse af en uvildig formand. Læske- drikreklamenævnet vurderer, om læskedrikbranchens markedsføring lever op til retningslinjerne. Der er fri klageadgang til Læskedrikreklamenævnet. Nævnet udtaler kritik, når det konstateres, at retningslinjerne er overtrådt. Kritikken rettes mod den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den pågældende markedsføring. Alle afgørelser offentliggøres. Læskedrikreklamenævnet forventer, at kritik bliver fulgt op af umiddel- bar handling, enten gennem direkte stop for markedsføringen eller gennem ændring af markedsføringstiltaget. Erfaringerne viser, at de erhvervsdrivende efterlever læske- drikreklamenævnets afgørelser.

MARKEDSFØRING AF LÆSKEDRIKKEE

Billede 1: Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Billede 2: Website fra Læskedrikreklamenævnet

(19)

Det diskuteres fra tid til anden, om afgiften på sukker og/eller læskedrikke skal forhøjes for at nedbringe sukkerindtaget fra læskedrikke. Hensigten med denne form for regulering er, at når prisen på en vare øges, eksempelvis ved at pålægge varen øgede afgifter, så vil forbruget af varen falde. Denne anskuelse tager imidlertid ikke højde for, at forbrugerne kan kompensere for prisstigningen på en vare ved at nedsætte forbruget på andre varer. Det er ikke sandsynligt, at forbrugerne vil drikke færre læskedrikke, hvis prisen øges med 5 til 15 % – særligt fordi læskedrikke er et nydelsesmiddel, man ikke ”sparer op til”, men indtager, når man har lyst.

Det er velkendt, at mange unge har penge til et stort personligt forbrug, og netop af den grund vil en afgiftsændring næppe have den tilsigtede virkning – især over for de unge.

… at historien samt ikke mindst erfaringer fra lande, vi sammenligner os med, viser, at forsøg på adfærdsregulering via afgifter ikke har den ønskede effekt.

Bryggeriforeningen finder det veldokumenteret, at stigende afgifter alene fører til øget grænsehandel samt øget illegal handel med læskedrikke.

Bryggeriforeningen mener, der er grund til at være varsom med at hæve afgifterne, da et sådant indgreb har vist sig at have uforholdsmæssig stor indflydelse på bl.a. grænse- handel og tilmed generere et forbrug, der ikke giver mulighed for præcist at monito- rere befolkningens reelle forbrug, og som derfor vil sløre en sundhedsforebyggende indsats pga. manglende viden.

De i international sammenhæng høje danske læskedrikafgifter betyder, at illegal handel med læskedrikke fortsat florerer, og Bryggeriforeningen mener, at de høje afgifter er skyld i det fortsat uacceptabelt store salg af illegale varer, hvor SKATs pantkontroller fortsat kan beslaglægge ulovlige varer ved to ud af ti kontroller.

Læskedrikke og afgifter

Læskedrikafgiften i Danmark er i et internationalt perspektiv høj – enestående høj.

Med undtagelse af Norge ses der inden for EU eller i de øvrige nordiske lande ikke et tilsvarende afgiftsniveau. Faktisk har de fleste lande inden for EU ikke afgifter på læske- drikke. Nedenstående figur viser læskedrikafgiften i udvalgte EU-lande. De EU-lande, der ikke er taget med i tabellen, har ikke en afgift på læskedrikke.

AFGIFTERS INDFLYDELSE PÅ FORBRUGET

(20)

AFGIFTERS INDFLYDELSE PÅ FORBRUGET

På trods af disse forskelle i afgifterne har det ikke vist sig, at forbruget i Danmark er lavere end i de øvrige lande. I Sverige er der ingen afgift på læskedrikke, og i 2003 blev momsen på læskedrikke sat ned, men svenskerne drikker alligevel næsten 20 % mindre læskedrik pr. person årligt (Bryggeriforeningen 11/ 2006), så noget tyder på, at det ikke er prisen, som er adfærdsregulerende.

Afgiftsændringer fører til ændrede indkøbsmønstre

Afgifterne kan til gengæld betyde noget for indkøbsmønstrene, dvs. hvor meget der sælges i butikkerne i Danmark, i grænselandet og ikke mindst, hvor meget der sælges som følge af en illegal import. SKAT dokumenterer i sine redegørelser om grænsehandlen, at selv mindre justeringer af afgiften kan have store effekter på ind- købsmønstrene. Dette skyldes den såkaldte ketchupeffekt. Ketchupeffekten er udtryk for, at selv mindre afgiftsændringer udløser en uforholdsmæssig stor stigning i grænsehandelen.

Figuren ovenfor viser omfanget af grænsehandlen med læskedrikke fra 2000 til 2007. I 2001 kom der en meget omfattende stigning i læskedrikafgiften på 65 %, og det ses, hvordan afgiftsstigningen i 2001 resulterede i en øget grænsehandel, som efterfølgende

Læskedrikafgifter i udvalgte EU-lande

100

80

60

40

20

0 120

Danmark Holland Finland Letland Belgien Frankrig Polen Sverige Tyskland Storbritannien

Øre/liter

Land Figur 7: Læskedrikafgiften i udvalgte EU-lande inkl. lokal moms (2008).

100

80

60

40

20

0

Danskernes grænsehandel med sodavand

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007(skøn)

mio. liter

Årstal 30

50 45

75 80

95 95 95

Figur 8: Omfanget af grænsehandelen i perioden 2000 til 2007.

(21)

Grænsehandel kan i sig selv føre til et øget forbrug, fordi importen af læskedrikke over grænsen er med til at bygge lagre op, som sikrer forbrugeren let adgang til læske- drikke.

Illegal handel med læskedrikke

Der har igennem de senere år været fokus på illegal indførsel af læskedrikke. Forskellen mellem illegal indførsel og grænsehandel er, at grænsehandel er indførsel af varer til eget forbrug, mens illegal indførsel foregår med videresalg for øje. Dette sker, uden at der betales dansk moms og afgift af de indførte varer.

Den ulovlige handel foregår på flere måder, eksempelvis når den mindre forretnings- drivende selv kører til f.eks. Tyskland og køber læskedrikke. Det kan være læskedrikke fra Østeuropa eller almindelige tyske eller danske læskedrikke købt i grænsehandels- butikkerne. Handelen kan også være organiseret, så kioskerne får leveringer enten på dags- eller ugebasis fra et centralt lager.

Det høje afgiftsniveau i Danmark har ført til en omfattende illegal handel med læske- drikke. I 2001 blev afgiften på læskedrikke hævet med 65 % til 1,65 kroner pr. liter, og i årene herefter steg den illegale handel fra fem millioner liter årligt til en kulmination på 25 millioner liter i årene 2004 og 2005. Siden er afgiften sat ned, og den illegale handel er igen på et lavere niveau.

I 2005 fik SKAT mulighed for at beslaglægge ulovlige øl og læskedrikke. Ifølge SKAT er den illegale handel nedadgående. Ved SKATs pantkontroller i 2005 beslaglagde SKAT ulovlige øl og læskedrikke ved otte ud af ti pantkontrolbesøg. Selv om SKAT har noteret en nedgang i beslaglæggelserne, finder og beslaglægger SKAT fortsat ulovlige øl og læskedrikke i to ud af ti tilfælde.

SKAT peger selv på, at de seneste målrettede afgiftsnedsættelser samt SKATs fair play-aktioner har bidraget til at nedbringe den ulovlige handel (Skatteministeriets status over grænsehandel 2007). En supplerende mulighed er, at handlen med illegale læskedrikke er blevet mindre synlig, idet den er flyttet fra det åbenlyse salg i kioskerne til baglokaler og varebiler.

AFGIFTERS INDFLYDELSE PÅ FORBRUGET

(22)

På europæisk plan foretages der en række tiltag, der skal medvirke til at løse pro- blemerne med den stigende udbredelse af overvægt og livsstilssygdomme i Europa.

EU Platform for Action on Diet, Physical Activity and Health

Kommissionen iværksatte i 2005 en platform for ernæring, der fungerer som et forum for en lang række aktiviteter, som skal medvirke til at knække fedmekurven i EU-landene og skabe en generelt bredere forståelse for de udfordringer, en stigende overvægtig befolkning medfører. Formålet med forummet er at skabe et fælles grundlag for alle interesserede aktører i EU – såvel myndigheder og industri som forbrugere – hvor der kan udveksles erfaringer, drøftes nye tiltag mv.

I forummet fremlægges og diskuteres landenes handlingsplaner mod overvægt samt konkrete tiltag, hver enkelt aktør har foretaget for at øge indtaget af sund og varieret kost, øge udøvelsen af fysisk aktivitet og derigennem bekæmpe overvægt og fedme. Derud- over deler aktørerne erfaringer fra de konkrete tiltag, og erfaringerne registreres og analyseres, så der over tid bliver bedre mulighed for at vurdere, hvilke tiltag der har de mest gavnlige effekter i forhold til det mål, der tilstræbes.

Forummets medlemmer skal positivt tilkendegive, hvilke tiltag de arbejder for samt hvordan og hvornår de forventer, at tiltagene vil være effektueret. Den europæiske læskedrikforening UNESDA og derigennem også den danske Bryggeriforening del- tager i EU’s platform som en del af industridelegationen (CIAA) og medvirker med tiltag dels via CIAA, dels via selvstændige tiltag.

UNESDA’s commitments

UNESDA’s bidrag til platformen for ernæring omhandler bl.a. følgende tiltag:

Reklamer og markedsføring: Der er udarbejdet et kodeks (UNESDA 2005) for selvregu- lering af markedsføring af ikke-alkoholholdige drikkevarer som svar på en direkte opfordring fra EU-kommissæren for Sundhed og Forbrugeranliggender om, at indu- strien selv bør tage ansvar for markedsføringen af læskedrikke. De danske principper for mærkning og markedsføring af læskedrikke, som Bryggeriforeningen offentlig- gjorde i foråret 2005, er blevet brugt som input til udarbejdelse af det europæiske kodeks. Kodekset fastsætter bl.a. bestemmelser om, at der ikke må markedsføres over for børn under 12 år i medier særligt beregnet til børn (blade, websites, børne-tv) eller i skoler.

Forbrugerinformation: Der er iværksat mærkningstiltag omfattende anvendelse af næringsdeklaration og GDA-mærkning på læskedrikke.

Produkter og forbrugsvalg: Produktudviklingen er styrket, og forbrugeren kan vælge mellem et stigende antal alternative læskedrikke med lavt indhold af sukker og sukker-

INTERNATIONALT

(23)

Andersen L F, Husøy T, Kolset S O, Jakobsen H N (2007) Impact on health when sugar is replaced with intense sweeteners in soft drinks, ‘saft’ and nectar. Norwegian Scientific Committee for Food Safety

Astrup A, Dyerberg J, Stender S (2006) Menneskets ernæring. Munksgaard Danmark Bellisle F, Drewnowski A (2007) Intense sweeteners, energy intake and the control of body weight. European Journal of Clinical Nutrition

Bryggeriforeningen (11/2006) Nyt fra Bryggeriforeningen Bryggeriforeningen (08/2007) Nyt fra Bryggeriforeningen Bryggeriforeningen (04/2008) Nyt fra Bryggeriforeningen COD 2008/0028

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om fødevareinformation til forbrugerne Tilgængelig fra:

http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/f4f991ac/20080040.pdf [Downloaded september 2008]

Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (2004) Udviklingen i danskernes kost 1985 – 2001 – Med fokus på sukker og alkohol samt motivation og barrierer for sund livsstil Fødevareinstituttet, DTU (2008) Danskernes kostvaner 1995-2006 – Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A I, Grønbæk M (2006) Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Folke- sundhed

Fagt S, Christensen T, Groth M V, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Trolle E (2007) Børn og unges måltidsvaner 2000 – 2004. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Læskedrikreklamenævnet

Tilgængelig fra:

http://www.laeskedrikreklamenaevn.dk/

[Downloaded september 2008]

Nordic Council of Ministers (2004) Nordic Nutrition Recommendations 2004 – Integrating nutrition and physical activity

REFERENCER

(24)

Skatteministeriets status over grænsehandel 2007 Tilgængelig fra:

http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/statusovergraensehandel2007/

[Downloaded september 2008]

Statens Institut for Folkesundhed (2008) Unges hverdag – ungeshverdag.dk undersøgelsen UNESDA 2005

Code of practice guidelines - for responsible commercial communications & sales practices for non-alcoholic beverages

Tilgængelig fra:

http://www.brewersofeurope.org/docs/publications/guidelines.pdf [Downloaded september 2008]

REFERENCER

(25)

BRYGGERIFORENINGEN Danish Brewers’ Association Faxehus, Gamle Carlsberg Vej 16 2500 Valby

Telefon 7216 2424 Fax 7216 2444

E-mail kontakt@bryggeriforeningen.dk