Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Kielsen, Frederik Christian.; af F. C. Kielsen.

Titel | Title: Lærebog i Naturhistorien for Begyndere

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Sebastian Popp, 1807 Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 431 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

x'E ^ 7 . .. ^ " '.. «:?

^ - / > . x / v ' n . - , ' ' . - ' 7

^ ^77 77^^ 7 ^

^ '7 ' -

-»7'7.^77 ?^-L'

- '. ^7>

^-7-^7 7.

F7>5--^

x - b / ^' 7 E H W 7 . 7 ' 7 v ^ M r M Z

^ 7> 7 V L ^ 7 / 7 c h I

< /' 7 ^. » > >. - .

, ' . z L » ' 7'<>.> ' ' - ' « ' > » L i r - - ' .".»»' ''

!, - '.:/! -' 7? 7? ' ^{, v} / , ^ v7i . E v'77-V.-. -7 ^ 7 ' ^' ' ^ ^

' E 7 . » A s ^ ' ^

! .

v V

K M V

--' LK Lx' - ^' ' ?L 'W W

'' ^ 5 H ^" V < » - H /. -V. - - > 7 ^

- 77-. 7 ^ ' > '^77 ^-.77^7 7^77^7'-' 7 M M ^ 7 A M ...

'-^7.7./7^7.7<

-

^ --

, H L D M 7 ^ - 7 - 7 G ' M W A ^ - 7

"V?

v 'v >

>' .4

'<) V ^,

'M ' ^{'E-''< ) »*'}

'- : -

"--^-'7-7 -SfM l- 7 7r 7-7 nv >7.

. -'' > 'V

... ''Z ,

7/7S75 7

' 7

.. - .'.'.z '

- o - ' . ?

v > -

« ' l . / '

' .>' , > V -/ ^ - - " 7

' ? 'V .' - ' '

' «>

k»'- v , ^ ^{^.'7>H}

V -

-

>-t

'4

7 / . . V

-, »E t - M

/ . '< /

'-i. ^

>7- /

i ? ' !» N 7c^7 ,^{.. .- - .} i 'v7-' /L'L

>.

MA

M E W

»i M

- ', -»7

-<'d

M M

I '

<>.

^ 7 . ^ ' '.^>2 7 .-'>

'.' ^. V

< 7?'. t - ⁱ

'<

-i- ^7" ^ ^r '-77-

7

» 77 A

v - . .

7 ?77 L M 7^'

, r

1300216S6078

L a r e b o g

N a t u r h i s t o r i e n

!

f v r

»

B e g y n d e r e .

A f

F. C. K i el s e n ,

Adjunkt, VA Secretalr i Skolcraadet »ed Kjebenhavnk Earhedralffole.

K j o ben h avn r8 « 7 .

^rykr og forlagr af S e b a s r i a n Po p p .

VM

»

, .» ^ 1 ( i L

^ -.

r ^ r ^ -

O

>

rr y

D e n

k o n g e l i g e

D i r e c t i o 11

f o r

U n i v e r s i t e t e t

vg

d e l « r d e S k o l e r -niderdanigst og » dpbeste. TErefrygr

h e llig e t

a f

F o r f a t t e r e n .

,< -

s 6 i l - 5 n o ^

L . ^

N

M ^ ' . <

-W».

^»»

S ^ . '

!

. 7 , : r - ^

r

;

o L r ) z 7 r S

1 S z S i j i ? S S ; n l l .

- ^ '

K«

s s I

' ^ ' /.75» -

-

^r I

'

- 6

^ d--7

: r ) r S < i S i x v i l p i n n S i r S : . «

» ^ »

>

^ . >j-.

' ' S ' t t r - r M -

M M i

^ -

n r i r r ;

' ^

. > .

7 ' - ^ ^ n ^

Li 77- 7'

L ' ' > ' ^

» -» '^^*

, --

-W ^ . >' -

F o r t a l e .

der ved F u n k e s N a tu rh is to rie , den Larebog, som alm indelig bruges ved Under­

v is n in g e n fo r Begyndere, findes endeel M a n g ­ le r , der gjsre den mindre skikket t i l Ledc- traad ved U ndcrviisningen og som tillig e ere

af den Beskaffenhed, at de ikke vel ved nye Udgaver a f S k r ifte t funne haves, var det lange m it Forsat at udarbeide en Larebog, der, om m u lig t, kunde komme sin Bestem­

melse narmere. M e n , da jeg troede, at vor Litteratur trangde endnu mere t i l en La- rebog fo r dem, som allerede havde gjort nogen Fremgang i N a tu rh is to rie n , udarbejdede jeg sorst en saadan, som fo r g A a r siden forlod Preffen. Endsikjsnt jeg ikke ved nogen of- fentlig K r itik er blevet underrettet om dette

S k r ifts

S k r if t s V a r d , har jeg dog havt den T i l ­ fredshed at see det in d fo rt i S k o le r , hvor Larere med Sagkundskab og efter en videnska­

belig P la n foredrage N aturhistorien. Opmun­

tre t herved blev jeg bestyrket i m it Forscrt at udarbeide narvcrrende naturhistoriske Lcerebog fo r Begyndere, som jeg herved overleverer P u b liku m med det H u ske , at den maatte svare t i l sin Hensigt at gjere U nde rvisn ingen let og frugtbar i en Videnskab .af den V ig ­ tighed, som N aturhistorien.

- Kjobeiihavn den 17de Februar 1827.

Zsrfattercii.

N a t u r le g em er. D en Vldenskad, lom giver os - Kundskab om Naturlegemernes Udseende, deres Kjende-

mcrrker, Egenskaber, N ytte og Skade, kaldes N a t u r ­ h i s t o r i e . Ethvert Naturlegeme, som Mennesket har foretaget sig en betydelig Forandring ved faacr N a vn a f K u n s t l e g e m e .

Naturlegemerne inddeler man overhovedet i o r g a ­ n i s e r e d e og u o r g a n i s e r e d e . De organiserede N a- rurlegemer have Liv og Bevægelse, og ere indvendig for­

synede med N o r eller K a r, hvonidi S a fte r omflyde. D e uorganiserede Naturlegemer e:e derimod aldeles uden Liv og Bevægelse og have ingen N o r eller K ar. De organi­

serede Naturlegemer ere igjcn to S la g s : det ene S la g s (D yrene) har Fornemmelse; men det andet S la gs (P la n ­ terne) har ingen Fornemmelse. D e r gives altsaa i det Hele tre S la g s Naturlegemer:

Organiserede Naturlegemer med Fornemmelse eller D y r.

Organiserede Naturlegemer uden Fornemmelse eller P l a n t e r , og

Uorganiserede Naturlegemer eller M i n e r a l i e r . A f ethvert af disse tre S la gs Naturlegemer findes der en saadan Mangfoldighed, at man har givet denne Jnddeelning af Naturlegemerne N avn af de tre N a tu r- rig e r: D y r r i g e t , som' indbefatter D yrene; P l a n ­ t e r i g e t , der indeholder Planterne eller Vårkerne, som de ogsaa kaldes, og M i n e r a l r i g e t , hvortil M in e ra - lierne, saasom Stene, M etaller o. s. v. henhsre.

M a n har Fortegnelser over alle bekjendte N aturle­

gemer, og en saadan Fortegnelse over Naturlegemerne, hvori disse ere ordnede, eftersom de ligne hinanden, kal-

der man et S y s t e m . D e r gives altsaa naturligviis et Dyrsystem, et Plantesystem og et Mineralsystem. L i n - ir 6, en svensk N aturkyndig, der dsde »778, en M and, hvis N avn ethvert Menneske af Opdragelse navner med ZErbsdighed formedelst den N y tte , han har stiftet ved sine store Kundskaber, er den, hvis System m a n isa r fslger og ordner Naturlegemerne efter. Dog blive M - neralierne mest bestemte efter det S ystem , som den be- romte W e r n e r , en tysk N aturkyndig, har forfattet.

D e forskjellige Hoved - og Underafdeelninger, som et saa- dant Natursystem bestaaer a f, have forskjellige Navne.

Saaledes bliver ethvert Rige inddeelt i visse Hovedafdeel- n in g e r, som man kalder K l a s s e r . Enhver Klasse ind­

deler man igjen i Underafdeelninger, som faae N avn a f O r d e n e r . Enhver Orden inddeles fremdeles i mindre Afdeelninger, som kaldes S l a g t e r , og enhver S la g t adstilles tilstdst i de Jnddeelninger, som man giver N a vn . a f A r t e r . Saamange Naturlegemer altsaa, som ligne hinanden i de allerfleste Omstandigheder, udgjore een A r t , eller henfsres t il een A rt. N aar er Naturlegeme i det Hele ligner en vis A r t , men er forstjellig fra den blot i enkelte, uvasentlige Omstandigheder, som S to r - relse. Farve 0. s. v., saa siger man, at det er en A f a r t eller A f a n d r i n g af den A rt. Aarsagen t i l denne Udartning kan vare forstjellig, deels Forandring af K li- m a t, deels forandret N a r in g , Opholdssted 0. s. v. og deels, naar to forskjellige A rte r forplante sig sammen.

E n saadan Skabning, som er frembragt af to forskjellige A rte r, kaldes e n B a s t a r d og ergjerne ufrugtbar, f. Ex.

et Muulasel.

D y r ?

Dyrriget.

d y r e n e — fra det mest sam m ensatte, som h a r de fleste O rg a n e r eller Redskaber t i l det mest enkelte, fr a de store H v a le r kil M o n a d c rn e , der under M i r

krvskopet forekomme som blotte bevcegelige P u n k te r

— have alle Fornemmelse og v ilk a a rlig Bevcrgelse tilfo rlle d s med hinanden. N ogle O rm e , saasom ,

Astersen, K orallerne o. f l . , kunne vel ikke bevcrge sig as S te d e t, men de kunne dog efter srie V illie bevtrge deres Leddemvd. As den v ilk a a rlig « Devarr gelse er det allene, a t m an kan stjelne de D y r , som siaae vaa D y rrig e k s nederste Trin», fra S k a b n in r gerne a f de andre N a k n rrig e r. T h i as Dannelsen v a r dette ikke overalt m u e lig t; da der ib la n d t D y r rene a f den sidste Klasse, O rm e n e , gives S k a b n in r S " ', der enten aldeles ikke have Udseende a f D y r , eller snarere ligne P la n te r end D y r .

I b la n d t Orm ene trs s fe r man ogsaa hyppigen tvekjonnede S k a b n in g e r, det e r, saadanne, som baade have Hankjonsdele og Hunkjonsdele, og h v o ra f

m ange, dog ikke a lle , ere i S ta n d t i l allene a t sorr p la m e sig. A lle de andre D y r fo rp la n te sig enten ved a t l«gge ALg eller ved a t fode levende U n g e r, men iblandt Orm ene gives der m ange, som tillig e eller blok allene fo rp la n te sig ved S k u d eller Astoegr

A 2 AN'e,

gere, saaledes som Planterne. Disse D y r , (O rr mene) der fo r det Meste ere saa lidet sammensatte, vg ere forsynede med saa faa O rg a n e r, have heller ikke alle de 5 bekjendte Sandser som de mere samr rnrnsatte, og vise overhovedet meget mindre D y ris tr hed end disse. M a n kan altsaa antage som en Rer Hel, at jo flere O rganer et D y r h a r, og jo fuldr komnere disse O rganer ere nddannede, desto fuldkorn-' tiere er dette D y r , desto mere harver det sig over alle de andre. D e rfo r er Mennesket det overste Led j-N a tu re n s Kjede, og derfor aftage D yrene i Sjeler evner, jo mere de i deres Skabning og Legemsbyg.' n in g afvige fra Mennesket. M e n stor er den Rarkk«

a f D y r , som staaer imellem Mennesket og det mest

„fuldkom ne D y r , og mangfoldig er den Forskjel, som finder S te d imellem D yrenes Dannelse; dog kan man inddele alle bekjendte A rte r a f D y r , vist over Z o o o o , i folgende 6 Klasser:

1. P a t t e d y r , der have rs d t vg v a rm t B lo d og som fode levende Unger.

2 . F u g l e , som ligeledes have rodt og v a rm t B lo d , men loegge TEg.

z . A m p h i b i e r , der have ro d t og koldt B lo d , og som troekke Aande igjennem Lunger.

4 . F i s k e , der ogsaa have rodt og koldt B lo d , men trarkke Aande igjennem G jeller.

5 . I n s e k t e r , der have h vid t vg koldt B lo d ,

«g i det mindste 6 Fsdder.

6 . O r m « , som ligeledes hav« hvidt o - koldt B lo d , men ingen F oddrr.

Fyrste

F y r s te K la s s e . P a t t e d y r .

Disse D y r , der almindeligst kaldes fiirfoddede D y r , rndffjont nogle a f dem, saasom H valerne og nogle S a rlr, mangle Bagfsdderne, kjendeS fra alle de andre Klasser ved Brysterne, hvormed de give deres Unger D ie , og ved den haarrige Bedcrkning, som deres H ud er omgivet med. D o g have H valerne en ncesten nogen H u d , og nogle a n d re 'D y r ere fo rt uden H a a r ogsaa bedaekked« med Pinde, Skarl eller vg en beenagtig Snbstants. N o g li P attedyr i de kolde Lande forandre deres Farve om V interen og blive i Almindelighed hvide.

D e fleste P attedyr opholde sig paa J o rd e n ; negle faa under Jorden og nogle deels i V a n d e t, deels paa Landet, men Hvalerne blot i V andet.

D e r gives faa D y r a f denne Klasse, som kunne v ir ­ kelig siges a t flyve, saasom Flagermusene. M ange

a f de P a tte d y r, der leve i de kolde eller tempererede Lande, ligge om V interen i D v a le , et e r, falde hen i en S lagS Dssighed »lden a t tage Ncering t i l sig ; andre foretage sig i store Hobe V a n d rin g e r, naar de have formeret sig stcerkt i een Egn og ikke loengere kunne finde tilstrækkelig Noering.

N a a r man undtager H va le rn e , ere de storste D y r a f denne Klasse planteædende D y r . Alle saa- danne D y r ere fredelige, godmodige D y r , der ikkun opirrede eller i P arrin g stid e n blive farlige for M en- tiesiet. Deres Noering tage disse D y r for det Meste

»il sig om Dagen og sove om N a tte n ; da derimod de kjodcedende D y r eller Rovdyrene, hvoraf de fleste dg rovgjerrigste have hjemme i de varme K lim a tr r ,

vve om D agen og gaae ud paa R o v om R a tte n . H e r r il er deres langagtige Aiestierne (eller, som m an u rig tig e « kalder den, Aiesteen) dem meget tje n lig , da de ved H je lp a f den kunne inddrage mange Lys- slraaler og saaledes see i yderst lidet Lys.

A f ingen Klasse i D y r r ig e t har Mennesket vidst a t ffaffe sig saa megen og m angfoldig N y t t e , som af denne Klasse; ja der gives enkelte A rte r P a t­

t edy r , som yde visse Folkeslag a l t , hvad de behove t i l Li vet s O phold og Deqvemhed. M a n g e a f de P a t t e d y r , som v i ingen um iddelbar Ny t t e have a f, det v il sige, a f hvilke v i in te t vide a t bruge, stifte deg megen Ny t t e i N a tu re n ved at udrydde visse skadelige D y r , saasom M u ld v a rp e n , der n a re r sig is å r a f Regnormene, som gnave paa P la n te rn e s N odder.

E fte r L i n n e inddeler man denne Klasse, o<r iicest efter Am phibierne indeholder de forreste A rte r

(o m tre n t 4 0 0 ) , i folgende 7 O rdener.

1. V i d e r e , med javnstaaende F o rta n d e r, enkelte H jsrnerander og med K loer.

2 . G u m l e r e , uden F o rta n d e r og med K lo e r.

3. R i v e r e , med kegledannede F o rta n d e r og H jo rn e ra n d e r og med K lo e r.

4 . G n a v e r e , med to F o rta n d e r i hver K ja b e , ingen H js rn e ta n d e r og med K lo e r.

5 . D r o v t y g g e r e , med ingen F o rta n d e r i O verkjaben og u n d Klove.

6 . H u g g e r e , med F o rta n d e r saavel i O v e r­

kjaben som i Underkjaben og med Klove eller H ove.

7 . H v a l e r , med enren virkelige T a n d e r eller N a rd e r og med klolose Forfsdder og ingen Bags sooder.

Fsrste

Ferste O rden: V i d e r e .

i C lcrgt. M e n n e s k e . Alle Mennesker paa Jordkloden stemme overeens i det Væsentlige, sna­

vet i Skabning som i Sjeleevner, og udgjore derfor ikkun een A r t. I det Udvortes skjelne de sig nok­

som fra alle andre P attedyr ved deres oprejste G ang, to Hoender, Hovedets og iscrr Ansigtets Dannelse, og endnu mere ved deres F o rn u ft og ved T a le n , der ene tilkommer Menneskene men ikke D yre n e , som blot have en Stem m e. D e t er Fornuften, som gjer

Mennesket t il Herre over Jordkloden og dens B e ­ boere, da det uden den vilde endog vare ringere end Le andre D y r . T h i de have ingen n a tu rlig Bedæk­

ning eller Vaaben som D yre n e , og de besidde S a n d - ferne og Legemsfardighed i en langt ringere G rad end mange andre D y r . D og have de ved H jelp a f Fornuften vidst ikke blot at raade Bod paa disse M a n g le r, men endogså« i alle disse og flere H en­

seender at erholde et stort F o rtrin for Dyrene. Ved T a le n , som er en V irk n in g a f F o rn u fte n , vid e d e

tillige at meddele hinanden deres E rfa rin g e r, Fæ r­

digheder og Kundskaber, og saaledes at overlevere disse F o rtrin fra den ene Generation t il den anden, saa ar intet a f den erhvervede Kundskabsmaffe gaaer forloren. D e rfo r stiger Mennesket bestandig s i Fuldkommenhed, da derimod Dyrene, som ikke kunne tale og ikke have tydelige Begreber, stedse blive siaarnde paa samme T rin a f Uddannelse. N utidens Bcrvere, F ugle, B ie r o. s. v. bygge sig ikke kunsti­

gere eller begvemmere B o lig e r end D ldtidens. D e r­

imod har Mennesker faa S p o r a f In s tin k t, det er, rn medfodt;Tilboielighed t i l visse H andlinger uden a t

vide

vide Bevæggrundene d e r til, og aldeles ingen Kunstt d r if t eller medfodt Færdighed i a t anlcrgge B o lig e r, eller gjore sig visse In d re tn in g e r t i l a l fange N o v o. s. v .

Menneske have ndbredet sig over hele Io rd k lo r den, og denne K lim atets Forandring har foraarsar get, at de i mindre vcrsentlige Egenskaber afvige nor gek fra hinanden. M a n antager saaledes 5 A fa rte r eller Racer af Menneskcslcrgten: i ) den c a n c a s i ske, fra hvilken de andre nedstamme, og h v o rtil isser ncrsten alle Evropoeerne hcnhore, dens Farve er h v id ; 2 ) den m o n g o l i ske, h v o rtil is«r den storste Deel a f Asiens Indvaanere henregnes, »ued en olivengnnl F a rv e ; z ) den cr t h t o p i s k e , der indbefatter naesten alle A frikanere, og som har en sort F a rv e ; 4 ) den a m e r i k a n s k e , h vo rtil nirsten alle A m eri­

kanerne henhore, og som har en kobberrod Farve, og 5 ) den m a l a » i ske Race, h v o rtil Indvaanerne paa Oerne i S vdhavet og ved Ostindien henhore, med en kaneelbrnnn Farve. — De saakaldte K a kr k e r l a k k e r eller Albinoer med en liig h v iid Farve og rode Oienkredse, vg K r e t i n e r e med tykke Hoveder og lange A rm e, ere ingen sande A fa rre r, men blot syge Mennesker, som findes fo rtrin lig her og der i visse Egne.

D e r gives ingen Kjemper eller D varrgnationer, som man fo r har tro e t; dog „dinsrke Patagonerne i Sydam erika sig ved deres almindelige« z Alen hoie V c rx r, ligesWu Eskimoerne i Nordamerika derimod sjelden blive hoiere end 4 Fod. E fter det 25de A a r horer Mennesket ov ar voxe i Henseende t il Holden, va da man overhovedet kan antage Menneskets a l­

mindelig« Levealder t il imellem 60 og 80 A a r , saa er

G

s er den T id , som Mennesket behover t i l at naae fin Modenhed udi, meget lang i Forhold t il Levealderen vg i S am m enligning med de andre P attedyr. Disse vpnaae allerede i det mindste i en ottende Deel a f deres Levealder deres V r x t og M andbarhed, da Mennesket behover dertil en tredie Deel. M en saa er Menneskets Levealder igjen udmcerket hoi i Sam>

menligning med de andre P attedyr.

2 Sloegk. Ab e . Dyrene a f denne S lc rg l have blot hjemme i de varmere Egn«; de.opholde sig paa Tvårerne vg noere sig is«r a f F rugter og anden vegetabilsk Fode. Nogle a f dem have vel i Skab«

ningen nogen Liighed med Menneskene, men adskille sig dog let fra dem ved deres fire H am der, det v il sige, baade deres Forfodder og Bagfodder ere daiu nede som vore Hcrnder med en frasiaaende Tommel.

Herbed ere de saa fo rtrin lig e skikkede t il a i klanre paa Traerne. I Sjeteevner naerme de sig neppe

Mennesket saa meget som H unden, Elephanten og siere D y r ; im idlertid har dereS store Lysi t il at efter/

abe Menneskets H andlinger bragt mange t i l ar anser dem som et S la g s menneskelige Vaesener. M e n denne Egenstab, Esterabelsen, kan man just ikke antage som noget B e v iis paa Forstand, saa meget mere, som den ofte bringer dem i Fangenstab. A f deres indvendige Legemsbygning kan man ogsaa be­

vise, at de hverken ere stabte t i l en n a tu rlig oprejst G m 'g , heller ikke t i l at kunne tale. — D e r givrS mange A rte r, som man har inddeelt i 5 F a m ilie r:

r ) E g e n t l i g e A b e r , uden H a le ; a f disse fo r­

t-ene isarr a t mcerkes O r a n g u t a n g , som har hjemme paa B vrn e o , og S c h i m p a n s e n , fra A frik a . Disse lo, »soer den forste, ligne M ennefier

10

mest a f alle Aber i S ka b n in g ; 2) B a v i a n e r , med en korr H a le ; z ) M a r k a t t e , med en lang Hale og ligesom de foregaaende med Kjaebeposer; 4 ) S a p a j u e r , med en lang S n o h a le , ved H jelp a f hvilken de kunne slynge sig fra et Trcre t il det an­

d e t, og 5 ) S a g n i n e r n e , med en lang flap H ale og ligesom Sapajuerne uden Kjcrbeposer. T il denne Fam ilie horer U i s t i t i e n , der er den mindste a f alle Aber, ikke meget storre end Egernet.

z S lc rg t. A f t e n bakke eller som de al­

mindelig kaldes F l a g e r m u n s . Narsten overalt troeffer man enkelte Arker a f denne S la rg t; de kunne alle flyve formedelst den imellem deres lange Forfodr der og kortere B a ^fs d d e r udspilede tynde Hinde. D e have et svagt S y n , hvorfor de flyve om Aftenen;

den store Overflade, som deres udsparndle Flyvehinde giver dem, tjener dem ogsaa t il under Flugten ar nndgaae modende Gjenstande. H os os sindes 2 A r ­ te r: den a l m i n d e l i g e og den l a n g o r e v e , som dog er sjeldnere. O m V interen ligge de i D vale i hul« Trcrer, H u lle r i M u re 0. s. v. D e ere meget n y ttig e , da de fortarre en Marngde In se kte r, isår P halaner. A f de udenlandske fortjene isar at marrr

kcs V a m p y r e n , der iscrr ncrrer sig a f B lo d , som den suger afHornqvarget, Heste, 0. fi. D y r, ogsaa a f sr vende Mennesker, og den f l y v e n d e H u n d hvis Udstrækning a f Zlyvehinden fra den ene Spidse t i l den anden stal udgjore henimod z Alen.

Anden O rden : V i d e r e .

D e fleste D y r a f denne Orden ere udenlandske, og rage deres Narring for det Meste a f P lanteriget.

4 S largt.

4 S lc e g t. D o v e n d y r . D e n A r t , der finr des i S y d a m e rik a og som a f sin S le m m e har N a v n a f A i , er mest bekjendt. D en ncrrer sig a f B la d e og F ru g te r, som den tager paa T re e rn e , hvor den dog lem m elig h u rtig kan kla ttre opad, men paa J o r ­

den er dens Devcegelse overmande langsom . A a r- sagen h e rtil lig g e r i dens Legemsbygning ; th i den h a r tamgere F orlodder end B a g fo d d e r, sammengroer de Tarer, nasien dobbelt saa mange Nidbeen som andre D y r , og en langsom Bevægelse a f B lo d e t i Fodderne. I dens S k a b n in g har den ellers nogen Lighed med Aberne.

5 S la g t . M y r e s l u g e r n e have hjemme i de varm ere Egne og mere sig a f forstjellige A rte r M y r e r . D e have ingen Teender i M u n d e n , der er udtrukken i en lang T ry n e . D e fange M y re rn e ved a t stikke deres lange klcrbrige Tunge ind i M y re b o lir g e rn e , som de foriveien have opkradset med dereS skarpe K lo e r. D e n u ta llig e Mcengde a f disse In s e k ­ ter , som findes i disse Lande, g ive r dem tilstrække­

lig N c rriu g , endog den storste A r t , m a n h a a r e t M y r e s l < r g t , som er a s e t S v iin s S torretse og

har hjemme i S y d a m e rik a og A frik a .

6 S lcegt. S k a l d y r e n e ligne M y re s lu ­ gerne i S ka b n in g og Levemaade tildeels ogsaa i O p ­ holdssied, men deres K ro p , Fodder og lange H a le er bedcrkket med hornagtige Skeel, d e r, n a a r disse D y r

rulle sig sammen, sikkre dem im od Angreb. D e have heller ingen T a n d e r i M u n d e n .

7 S lce g t. A r m a d i l l e r n e eller B a l t e r d y r e n e have hjemme i S y d a m e rik a . D e re s lem , m elig brede K ro p er bedcrkket med et beenagiigt P a n rs e r, der m id t paa er asderlt i D a t t e r , h v is

A n ta l

12

A n ta l r r forssjelligt hos dr forskjellige A rte r; paa H ovedet, Halen og Fodderne have de ligeledes en beenagtig Dedcrkning. Foruden dette Forsvarsm id­

del har N aturen desuden givet dem den Evne t i l hnrtigen a t kunne grave sig ned i Jorden. D e noere sig a f Frugter, og deres Kjsd tjene In d ia n e rn e t i l Spise.

8 S lc rg t. N a s h o r n . A f denne Sloegt gives r A rker: det a s i a t i s k e , som har hjemme i Ostindien, med et H o rn , og det a f r i k a n s k e med to H o rn . Hornene sidde ikke, som hos andre D y r , fast i Hovedssallen, men blot i den meget tykke, graaligsone H ud. Disse D y r hore t il de storste Laud- d y r , da de blive z t il 4 Alen hoie og 5 t il 6 Alen la n g e ; men de ere dog ikke frygtelige, uden naar de o p irre s , th i de nare sig blot a f P la n te r. D e ssulle have Lighed med S v in e t i Henseende t il Levemaade vg Opholdssted paa moradsige S teder. M a n bru­

ger Huden a f dem t i l Skjolde og Hornene t i l K a r.

9 Sloegt. E l e p h a n t e n indbefatter vgsaa 2 A rte r: den a f r i k a n s k e , og den a s i a t i s k e , der er mindre og undertiden af hvidagtig F a rv e , i . hvilket Tilfaelde den bevises sardeles Hoiagtelse.

Disse D y r ere hoist mcrrkvcrrdige, ikke blot formedelst deres Stsrrelse og Skabning, men ogsaa formedelst dereS Klogssab, Loerenemhed og Godmodighed. I O stindien, hvor man bruger dem som H nnsdyr og t i l P r a g t, har man iscrr lagt M a rke t il disse Egen­

skaber, hvvrpaa man fo rta lle r mange Exempler. — A f alle Landdyr r r Elephanren det storste, da den op- naaer en Hvide a f 7 ril 8 A le n , og en Loengde a f

x t i l 9 A le n ; men hvad der iscrr udmarker den, ere dens z t il 4 Alen lange H jornetcrnber, som staae

ud

ud a f M unden, og dens z Alen lange S nabel, h v il­

ken man kan anser som'dens forlængede N ase, th i ude paa Enden a f den sidde Næseborene. M ed den­

ne Snabel, der formedelst D y re ts korte H a ls er den vasentlig nsdvendig, bringer den ikke blot sin Fode, som bestaaer i B la d e , P la n te r, Frugter o. s. v. og^

sin Drikke ind i M u n d e n , men den kan endog ved H jelp a f en liden Krog, der sidder alleryderst paaden, ganske betjene sig a f den som af en H a a n d : den op­

laser Knuder, trakker Proppen a f en Flaske, lukker D åre op med den, kort forretter T in g som man a l­

deles ikke kunde tiltr o r dette efter Udseendet saa plumpe D y r . I Asien fanger man dette D y r i egne In d h e g n in g e r, fo r at faae det levende i sin M a g t ; men i A frika gaaer man blot paa Ja g d efter det og skyder det for K jodets, Hudens men isar Tamiler­

nes S k y ld , der give det saa bekjendte E l f e n b e e n .

— D e t er ellers m arkeligt, a t man paa forskiellige S teder i de nordligere Lande, f. E x. ved Ohioslor den i N ordam erika, i Tydjkland o. si. S t . , inde i Bjergene har fundet T a n d e r, ja hele Beenradde a f

Elephanter, der dog synes a t vare a f andre A rte r, end de, som nu leve i de sydlige Lande.

l o S la g t . H v a l r o s s e n ligner S alen e i S ka b n in g , men har 2 lange Hjornerander staaende

ud a f M,nr>en, med hvilke den forsvarer sig, hjelper sig op paa J f t n eller Landet, og riv e r sin Fode los, som bestaaer i S kalorm e. Den bliver 8 t i l 9 Alen kung og lever i store Flokke ved Nordpolen. DenS Tander bruges ligesom Elfenbeen og man koger T ra n a f dens S p a k .

Tre-

Tredie O rden: R i v e r e .

D enne O rden indbefatter ncrsten blot kjvdr ydende D y r .

i i S l y g t . S c e l e n e eller S æ l h u n d e n e , - som de alm indeligsi kaldes, have en langstrakt K ro p , der er bedcrkker med korte, glindsende, g la tte H a a r og korte Fodder, der mere ere stiklede t i l a t svsmme med end t i l a t gaae paa. D e leve i H a v e t og komr me a f og t i l op paa ka n d e t; deres N y r i n g , som besiaaer mest i R o v a f sisrre eller m indre D y r , rage de i H a v e t. V i sende aarligen S kib e ov t i l G ro n la n d yaa S crlhundefangst, deels fo r H udens S k y ld , som bruges t il ar overtrykke K u ffe rte r med, og deels for S p y k k e t, h v o ra f koges T ra n . M e n G ronlcrnderne selv og Eskimoerne have la n g t mere N y tte a f disse D y r , da de a f dem faae a lt, hvad de behove r il Livers O phold. M a n drcrber S y le n e enr ren ved H a rp u n e r eller flaaer dem med K eller paa S n u d e n . — D en A r t , som findes ved vore Kyster, kaldes s p r a g l e t S y l og ansees som skadelig for F ir skenerne; den blive r 2 t il Z A le n la n g . - V e d Grons la n d , men is y r ved K a m ffa tk a lever en anden A r t S o e b j o r n e n , der lever i store Flokke og er meget stridbar. D en storsie A r t er S o e l s v e n , der h a r stt N a v n a f dens M anke og rode F a rv e ; den b liv e r

in d t il 12 Alen lang og lever i det stille H a v .

i 2 S ! y g t . H u n d . D y re n e a f denne S l y g t have et la n g a g tig t H o ve d , fo r det Meste hsie Been, og en temm elig lang H a le ; de lebe h u rtig , men kun,' ne ikke k la ttre . — D e n bekjendteste A r t er den a l s . m i n d e l i g e H u n d . Formedelst dens Troeskab, L y rv illig h e d og Hengivenhed r il M ennestet er den et

af

a f de kjcrreste H u n s d y r, der fra de celdste Tider har vieret toemmek. D en er udbredt over alle 5 Verdens- dele og er derved n a tn rlig v iis saaledes u d a rte t, at man ikke vel kan bestemme, hvilken A fa rt der er den oprindelige, heller ikke hvilket v ild t D y r der er

S tam fader t i l A rten. D e mærkeligste A fa rte r ere:

H u n s h n n d e n , h v o rtil S p i d s h u n d e n hen,' horer. B u l b i d e r e n , M o p s e n , J a g d h u n r d e n , P u d e l e n , N y f u n d l a n d s h u n d e n, B o l o g n e s e r h u n d e n , M y n d e n , med h v il­

ken V i n d s p i l l e r e n og den t y r k i s k e n o g n e H u n d ere beslægtede, og G r c e v l i n g h u n d e n

eller T a x h u n d e n . Nogle A fa rte r bruge v i fo r­

medelst deres Trostab og Aarvaagenhed t il at passe paa, andre formedelst deres fine Lugt og H urtighed t i l Jagden. A nogle Lande bruges Hundene t i l a t trcrkke C la d e , og i A frika spises deres K jod. S a a afholdte Hundene end ere, saa farlige blive de dog, naar de, som man siger, blive gale eller blive vand­

s ty r, hvilken ra'dsvmme Sygdom de meddele ethvert Menneske eller D y r , som de da bide. — U l v e n , der omtrent er saa stor som en S lagterhund og har en guulbrnnn F a rv e , findes meget sjelden i D a n ­ mark , men meget almindelig i Norge og de andre

nordlige Lande. M enneffer angriber den sjelden, men vel H jo rte , Rensdyr 0. s. v . , naar den gaaer i Flokke. Uagret den er meget graadig, viser den dog megen Vaersomhed og vogter fig for enhver S n a re . M a n bruger dens S kin d t il Pelsvcerk, som har det F o rtr in , at der ikke ler gaaer M o l i det, men del har ingen god Lugt ved sig. — R å v e n , der er noget mindre og lysere end Ulven og har en hvid Halespidse, ligner en S pidshund i Udseende.

Den

D e n sindes o ve ra lt i E vro p a og endeel as Asien.

D e n er bekjendt fok den List og S nedighed, hvormed den fanger sit N v v , der mesi bestaaer i F je rk ra , H a r e r o. s. v . , , og er derfor anseet som et meget skadeligt D y r ; dog stifter den megen N y tte ved a t udrydde mange M a rk m u u s og S k o v m u u s . D e n h a r en B o lig under J o r d e n , som er forsynet mey flere Udgange. M a n ryg e r den ud deraf, eller jager . den med G ra v lin g e h u n d e ; man sa n e r ogsaa N a v e r

saxe fo r den, h v o ri den b liv e r siddende, n a a r den v il nd. S k in d e t bruges t i l P e ls v a rk . — I de h s it mod N orden liggende Lande, ogsaa i N orge, sindes den s o r t e N a v , h v is S k in d g iv e r 'e t kostbart P e ls v a rk . — O m tre n t i samnre Lande lever F j e > dr r a v e n , der ogsaa h a r N a v n a f den h v i d e N a v , eller P o l a r r a v . D e r gives baade blaae og h v id e ; de forsteS S k in d agtes m est.— A f de udenlandske A r te r fortjene is a r a t m a rk e s : I a k a l e n , der er r s d q n u l, og H y a n e n , der er graa med brune T v a rs trib e r og en M anke la n g s ad Nakken og R yggen.

D e leve begge i O rie n te n og det nordlige A frik a . i ; S la g t . K a t . D enne S l a g t , h v o r til de grummeste R o v d y r henhsre, kjendes le t ved deres rund« Hoved og korte S n u d e med lange V eidehaar o m k rin g . D e ere ogsaa h u rtig e D y r og mange a f dem kunne godt k la ttre . — D e n a l m i n d e l i g e K a t sindes ikke v ild i D a n m a rk , men i det sydlige E v ro p a og Asien, hvor den lever i tykke S kove t hule T ra e r og n a re r sig a f F je rv ild t. I n t e t H u u s r d y r er m indre u d a rt« end den tamm e K a t ; th i den lig n e r den vilde meget baade i Levemaade og D a n ­ nelse. D e tte maae m an ventelig tilskrive den O m - fla n d ig h e d , a t

den

holdes

paa

O ^{r ?} en.

»ed ecr,

- e t a t

^eii

»ed

p r . Ver

»ett

» it

»es

P t

jd r -v ,

!n

paa R o v , og a t den altsaa ikke h a r a fv ig e t fra si«

n a tu rlig e Levemaade. D o g gives der i Asien en Mcrrkelig A fa r t, den a n g o r i s k e K a t , d e r, som siere H u n s d y r d e r , har la n g e , h v id e , silkeagtige H a a r . I K a tte n s Levemaade lig g e r vel vgsaa G runden t i l , a t den er m indre godmodig end H u n d e n . M crrkelige Egenstaber ved den ere dens E le k tric ite t,

h v o ra f uden T v iv l dens Urvelighed im od U veir reiser sig, og den snurrende L y d , som m an horer hos deir, rra a r den klappes eller er ved V a rm e n . M a n brnr g e r S k in d e t og dens T a rm e . — I N o rg e og det ovr rig e N orden lever L o s s e n , der er dobbelt saa stor som K a tte n , g n u la g tig vg fo r det meste m orkebrnnr P le tte t, med dustede S re l« b e r og en kort H a le med

«n sort S p id s . D e n anfalder fra Troeerne endog storre D y r , som H jo r te , R a a d y r o. s. v . I T y re kiet bruges S k in d e t t i l Pelsvoerk. — L o v e n , der er rodguul a f F a rve og h a r en la n g buffet H a le , sinr des t A frik a og det varm ere A s ie n ; H a n n e n h a r en M a n ke paa Halsen vg B ry s te t og er storre end Lsvr in d e n , om trent saa stor som en m id d rlm a a d ig Hest.

'D e n s S t y r k e , som er betydelig i F o rh o ld t i l dens S to rre ls e , dens m ajestaliffe A nstand, den F r y g t, som noesten alle D y r have fo r den, og endelig den TEdelmodighed, som m an h a r saa mange E xem pler

p a a , har fvrstaffet den R a v n a f D y re n e s Konge.

I Ncrrheden a f Mennesket er den dog m indre fry g r te lig , end la n g t fra M ennesker; m an kan endog jage den med afrertede H unde. M a n bruger dens

H u d t i l Hestedækkener. — T i g e r e n , der er guulr a g tig b rn u n med sortebrnne Tvæ rstriber og noget storre end Loven, har blok hjemme i det sydlige Asien; th i de D y r , som findes i A frik a og om tales i Nciseber

> B fin-

/

skrivelserne under N a v n as T ig r e , ere Leoparder, P antere og flere saadanne plettede R o v d y r. A f alle R o v d y r er Tigeren det grum m esie: den ncrrer sig

„vesten allene a f K io d og synes um oettelig, t h i, vm den endog n y lig h a r g jo rt el M a a ltid , saa b liv e r dog ethvert D y r , som moder den og ikke raedder sig,

«t n y t O ffe r fo r dens D lodtorstighed. D e n a n fa ld e r tillig e sit R o v fra V a g h o ld , hvorved den b liv e r saa meget mere fry g te lig . M e n denne dens B lo d ts rs tig - hed og R o v g je rrig h e d , der synes a t true a lt med Sdelarggelse,' er netop et M id d e l t i l a t formindske disse D y r s A n t a l; th i i sin G rum hed opleder H a n r nen ikke blot sine U n g e r, men endog ofre M o d e re n med. D e n modbydelige L u g t, som dens Uddunst­

n in g udbreder ru n d t vm d e n , er ogsaa et M id d e l t i l a t gjsre den m indre fa rlig . M a n bruger dens S k in d t i l Hestedækkener. — P a n t e r e n og L e o ­ p a r d e n , der begge ere saa store som S la g te rh u n d e , og have et g u u la g tig t S k in d med morkebrnne P le t­

te r eller R in g e , sindes ligeledes i de varm ere V erdens D e le ; den forste i det nordlige A frik a og det sydligere Asien, og den anden blot i A frik a . D e ere vel ogsaa grum m e R o v d y r, men dog m indre fa r ­ lig e fo r Menneskene. D eres S k in d bruges t i l Hester

og Kanedakkener. — D e n saa kaldte a m e r i ­ k a n s k e T i g e r er en fra Tigeren forskjellig A r t og kaldes egentlig J a g u a r e n ; den er noget m indre end Leoparden. D e n er vel det grummesie R o v d y r i A m e rika , men meget m indre fry g te lig end T ig e ­ re n . Ligeledes forholder det sig med den saa kaldte

a m e r i k a n s k e L o v e , der ogsaa er en egen A r t og egentlig hedder K n g u a r e n ; den lever i det mellemste A m e rika .

»4 S l« g t .

1 4 S l« g t . S k i n k e r n e have deres N a v n as den lugtende M a te r ie , som samler sig i en Pose ved H a le n . D e have en langsirakt K ro p og korte F odder. In g e n a f dem ere indenlandske. — I k - n e v n i o n eller den ae g y p t i s k e N o t t e regnedes as de gamle L E g y p trr ib la n d t deres hellige D y r , fore medest den N y t t e , som den g jo r ved a t fortcere Krokodilleoeg, R o tte r , B r ille fla n g r r og flere saa>

danne skadelige D y r ; den er a f en K a rs S ts rre ls e . N o r d a m e r i k a n s k S t k n k e r eller S t a n k d y r r e t , der er noget m in d re , n d sp ro ite r, n a a r den fo rfo lg e S , en S a f t fra sig paa 9 S k r id ts A fs ta n d , som udbreder r o v S k r id t om kring den allerm odbyr deligste S la n k . — D e s m e r k a t t e n , der l e v e r i det sydlige Asien og er o m tre n t saa stor som S ta n k r d y r e t, har i sin Pose en stcrrk lugtende M a te r ie , der er bekjendt under N a v n a f D e s m e r , og som forhen meget brugtes o ve ra lt i E vro p a t i l D e llu g t og i M edicinen. D e n blev derfor i den T id hyppigen holdt i egne B u r e , is å r i H o lla n d , som drev den storste H andel med penne M a te rie .

»5 Slaegr. O d d e r n e have en soer K ro p og korte F o d d e r, der formedelst en H in d e imellem T « r erue ere stikkede t i l ar svsmme med. F i s k e r o d d e r e n , der er b ru u iig s v rt og o m tre n t 2 F o d la n g , lever i hele E vro p a og i N ordam erika ved Bredderne a f Floder og S o e r, hvor den g ra v e t sig H u lle r , som gaae ud t V a n d e t. D e n g jo r stor Skade paa Flsteparkerne; saavel herfor som ogsaa fo r dens smukke S k in d fangeS ven h y v p ig . — I N v h o lla n d lever et meget besynderligt D y r , der hak Megen kighed med Fisteodderen, men udstiller sig sra denne ved det a t vens H oved ender sig i r t Ncrb,

B » der

. t. -

der fuldkommen lig n e r et A iid e n a b ; m an giver dette D v r derfor N a v n a s N o e b b e d r a g e r e n . — H a v - o d d e r e n , som iscrr findes ved K a m ffa lk a og er noget storre end Fisteodderen, fanges i s to rM a n z d e formedelst dens kostbare sorte S k in d .

i 6 S lce g t. V c r s e l . D y re n e a f denne S loegt lig n e den foregagende, men have en mere langstrakt K r o p , lsngere F oddcr vg en mere spids S u n d e . — >

S t e e n m a a r e n eller H u u s m a a r e n , der er sortebruun med en hvid S tr u b e , og o m tre n t a f en K a ts S tt> rre lse , lever i det mellemste vg sydlige E v ro p a , hvor den a n re tte r megen Sdelcrggelse im e l­

lem det tam m e F je rk rrr. -— S k o v m a a r e n , der lig n e r S te e n n ia a o e n , men h a r en gnul S tr u b e , findes i det nordlige E v ro p a og Asten. D e n ophol­

der sig i tykke S ko ve vg nerrer sig isser a f Egern og M a rk m n u s . M a n fanger den i F a ld e r formedelst dens smukke S k in d . — - I l d e r e n , der ogsaa er indenlandsk, tager vel et enkelt Fjerkree, men g jo r dog megen N y tte ved a l udrydde M u u s , M a rk m n u s o. si. D e n opholder sig i Steenhobe, S te e n g je rd e r, vg slige S te d e r, er svrtebrun med en hvid N a n d om M u n d e n vg H re la b e rn e , og as en liden K a ts S t ø r ­

relse. — D e n a l m i n d e l i ge V <r s el , der er meget a lm in d e lig i D a n m a rk , men sjeldcn i N o rg e , er ro d g u u l oven paa, hvid neden under og har en g u u l H a le med cn sort S p id s e ; den er noget m indre end Ild e r e n . D e n s Nsering besiaaer i M n u s , M u ld ­ v a rp e , smaae Fugle og 2E g. — H e r m e l i n e n lig n e r meget Bcrselen, men er h vid o v e ra lt, u n d ta ­ gen ude i Enden a f H a le n , hvor den er sort. D e n lever mest i den nordlige D eel a f V e rd e n . M a n bruger dens S k in d kil Pelsvcrrk. — B r u d d en,

..2»

der har megen Lighed med Verselen- .undtagen at den er m indre-og ingen sort Halespidse h a r, findes hyppigere i D anm ark og det ovrige tempererede ^ v r ropa. D en er et lidet modigt D y r , .d e r.fo rm re r R o tte r, M n n s , TEg o. s. v. — M ed den h a r S n e e m n s e n megen Lighed i Dannelse, men ikke i F a rve , da den er hvid oye rg lt; den er alm indeljg

» N o r g e , men sjelden i D anm ark. — I S iberien og Nordamerika findes Z o b e l e n , der er sortebrun a f Farve og om trent saa stor som M a a re n ; dens S k in d giver et as de kostbareste Pelsvcrrker.

»7 S la g t. B j o r n . Dyrene a f denne Sloegt have en soer K ro p , en k o rt, tyk H a ls , e t.M g e t h a a rrig t S kin d og for det Meste en k o r t^ a le .

D en a l m i n d e l i g e B j o r n gjvss der tre Llfarnr dringer a f: en b ru n , en sort og en hvid. DsN b r u n e f i n d e s ikke blot i N orden, men er ogsaa udr bredt over en stor Deel a f Evropa og Asien; den er vgsaa sisrre, nwsten z Alen lang, og ncrrer sig nP»

sten b l o t a f N o v , dåden s o r t e og den h v i de hypr pigen kage deres Fode a f P lanteriget. Dtsje stdste findes ikke uden i Norden. Bjornen forekommer mere bidsk, end den virkelig e r; th i -en anfalder sjelden Mennesker, ikkun naar den er meget hungr r ig . F ra Octpber t i l Foraqrets Begyndelse ligger den i H ie eller V inkerleie, hvorved dgn hestgndjg suger paa sine Labber nden at nyde.nogen N a irin g . I denne T id stal B jo rn e n , som lever i de nordlige Lande, faae fine z kil 4 Unger, der er forholds.' v iis meget smaae, ikke storre end en Nokke. Disse behove en lang T id — 5 A ar -— t i l at.opnaaq deres fulde V e x t. Paa nogle Steder tam m er man de;n

og afretter dem t il Kunster. M a n skyder e iltrsa m ger

« r

- e r B js r n e n fo r d e n -S k in d , der g ive r et f o r t r in lig t P elsvarrk. Kjodet er velsmagende og stal ligne S v in e t s K jo d i S m a g . — J i s b j o r n e n eller P o l a r b j o r n e n , der lever i Landene ved N o rd r p » t« n , «r ganske h vid og ncrsten dobbelt saa stor som Den sorte B jo r n . O m V in te re n lig g e r den i H ie under S n e e n . D e n er meget m odig, og a n g rib e r M e n ne ske r; dens kjarreste N c rrin q bestaaer i srosne F isk. M a n bruger ogsaa dens S k in d t i l P elsvæ rk.

N o g e t sydligere lever I a e r v e n eller F j e l f r a s s e n , a f h vilke t sidste N a v n ventelig det tyske N a v n paa dette D v r , V ie lf r a s , har sin O prindelse. D e n er a f en G roevlings S ts r rr ls e , er meget graadig og ber m oegtigrr sig ved et S p r in g fro T ra e rn e saadanne store D y r , som R e n s d y r, E ls d y ro . si. — G r c r v , t i n g e n eller B r o k k e n findes i hele E vro p a og det n o rd lig e Asien. O m D agen ligger den i sin H u le under J o rd e n , og gaaer nd om Aftenen paa R o v ester R o tte r, M u u s , Fugle o. s. v . : dog ncrrer den sig ogsaa a f R odder. D e n er o m tre n t noget m in d re end et m iddelm aadigr S v i in , og — h v ilk e t er sieldent — har en msrkere F a rve neden under end oven paa. Ud paa E fte ra a re t b live r den meget fe e d , og har saaledes noget a l toere paa om V in te r een, da den ligger stille i sin H u le uden a t tage Noer r in g , men stikker blot sin S n u d e ind t en fedtig G ru b e paa B a g liv e t. — D a s k e r b j o r n e n , der le ve r i N ord a m e rika og om trent er a f G rc rv lin g e n s S to rre ls e , h a r sit N a v n a f den besynderlige D r i v t , som den har t i l a t udblode a lr , hvad den m rre r sig a f , i V a n d . D e n b live r meget ta m og holdes hypr p ig i Husene i N ordam erika formedelst dens P u d r fe rrlig h rd . — H v n n i n s b j o r n e n eller H o n t

n i n g r

pinligt ligne 1 ellet Nordr

>r som i H ie g rib e r frosne ivoerk.

»sen, s paa

>en er og ber danne

»oev,

»g det H u le R ov

»»rer

»oger dilket linder

»eget limer Noer tdkig der

>en-

kivt,

» s is hypr pudr o n r

" i n g g r A v l i n g e n , der lever veddet godeHaabs Forbjerg, har inden fo r dens meget haarrige S k in d en losliggende H u d , hvorved den uden Fare kan Plyndre de vilde B ie rs Kuber i Trcrerne.

1 8 Sloegt. P u n g d y r ene eller som de ogr saa kaldes, P u n g r o t t e r n e have en lang nogen

H a le , lange Bagfsdder og korte Forfsdder. D e have hjemme i de varme Lande og noere sig isoor as F ru g te r. D e t moerkvoerdigste ved dem er den Pose, som sidder uden omkring V orterne paa B a g liv e t, hvorudi de stikke deres Unger, saasnart de ere sodt«, da de ere meget smaae og ufuldbaarne. H er beholde de dem i r o t i l 12 Uger, in d til de have faaet dereS Dannelse. D og forlade Ungerne endnu ikke ganske M oderen, men soge deres T ilflu g t i hendes Pose, in d til de kunne ssrge for sig s e l v . E n A r t , den saa kaldte s u r i n a m s k e T E n e a s , har dog ikke denne Pose, men den sikkrer sine Unger i Fare, ved a t boere dem paa Ryggen. — D en storste A r t, Koen g u r u h e n , der har hjemme i N yholland, bliver 2 t i l z Alen h o i, naar den staaer vpreist paa sine meget lange Bagbeen.

19 Sloegt. M u l d v a r p e n e ere let kjem delige paa deres lange S n u d e , meget smaae A m t vg de korte, brede F orfodder, som gjore dem skikke­

de t i l at grave i Jorden. — D en a l m i n d e l i g e M u l d v a r p , som lever her og i hele E v rv p a , er vel skadelig i H aver og paa Engene ved sine S kud, men stifter dog i det Hele megen N y tte ved a t noer«

sig a f Orme og Jndsekter.

20 Sloegt. S p i d s s n u d e . D yrene a f denne Sloegt have en la n g , spids S n u d e , hvorved de isoer adstille sig fra Musene, som de ellers ligne

i Kropr

r Kroppens Dannelse.— D en a l m i n d e l i g t S p i d s s n u d e eller S p i d s m u s e n , der er af en Muses S iorrelse, lever her og overalt i Evropa.

D en opholder sig ved M ogdynger, S ta ld e og paa M a rk e rn e , og »arer sig a f O rm e , Insekter, Kortt o. si v. — I S iberien findes-en A rt Spidssnude, som er det mindste a f ,alle P a tte d y r, ilte storre end en Oldenborre.

21 S la g t. P i n d s v i i n . Disse D y r ere paa Ryggen bedakkede med bevageligx P in d e , som flkkre dem imod Angreb, naar de i Fare rulle sig sammen. — D e t a l m i n d e l i g e P i n d s v i i n , som lever overalt i Evrvpa og bliver 8 Tommer langt, opholder sig i Skove, under Hakke og paa saadanne S r a d e r ; den narer sig a f Orme, M u u s , M n ld v a r- pe og F rugter. O m V interen ligger den i D v a le . M a n kan spise dens Kjod. — I A frika og der sydli­

ge Evropa lever et D y r , der ogsaa kaldes P indsviin, men som ingen videre Lighed har med S v in e t, end en gryntende Stem m e. D e t er a f en middelmaadig H unds Siorrelse og har 9 kil 12 Tommer lange Pinde paa Ryggen, hvormed den forsvarer sig endog imod Lover og Tigere. D ette D y r horer egentlig t i l

«n egen S la g t og t il naste O rd e n .

F jerde O rd e n : G n a v e r e .

D e fleste D y r as denne Orden ere meget frugt- bare og nare sig a f V egetabilier.

22 S la g t. B a v e r e n er a f en middelmaa«

dig H unds Skorrelse, har en brun Farve, kortere Forfodder end B agfodder, der have en H nd imel­

lem T aerne, ogen fla d , skallet H ale. Den lever i N o rg e , S v e rrig , det nordlige Asien og Amerika.

Lange

2 5

^ " g e har dette D y r vcrret beundret for sin Kunst:

- d riv t; dog yttre r dc;' denne, hvor den opholder rurr ved M ei.nest<r, da den saa blot graver sig simple N o r i Jorden, som gaae ud i Vandet. M en hvor den er langt fra Mennesket, f. Ex. i Kanada, der forene Dceverne sig sammen i Selskaber af 2 t il Zoo. D e opfsre sig a f Trce, som flyder i Vander, D ol'ger i Floderne eller S o e rn e , og uden omkring disse B oliger en D crm n in g , der forhindrer S rro m / mens stadelige V irk n in g paa Boligerne. Disse B o / liger ffutte ikke, som man f - r har fo rta lt, bestaae

<^f z Etager og have .2 Aabninger; enhver B o lig hap ikkun et R um og een Udgang, som gaaer ud t i l V a n : det. O m Vinteren ere de i B o lig e rn e , og vedFop- aarets Begyndelse forlade Hannerne dem, men H u n ­

nerne noget sildigere, da de paa den T id hape Un- Ler. O m Efreraaret forsamle de sig ig je n , og der­

som A n talle t er fo r si ort, saa danne Ungerne en nye Kolonie for sig. Bæveren ncrrer sig a f B a r k , Knoppe, ogsaa a f F ist og Krebs. M a n fanger den L sivr Mængde i Nordamerika, formedelst dens S kin d , der bruges t il Pelsvcrrk; a f Haarene for sig forser/

diges de saa kaldte Kastorstromper., Kasiorvanter s. v. A f en dobbelt Pose under B a g liv e t faaes kn S a f t , der er bekjendt under N a vn a f B c r v e r r L * l . Ik k u n Kjodet as H alen og Bagfsdderne er delsmagende.

^ 2z S lw g t. N o t t e . D enneS lcogt indbefatter Mcengde as A r te r , der ofte ere Menneskene me- Set stadelige. D e kunne hurtigen lobe og k la ttre , vg nogle ogsaa svomme. Deres Næ ring bestaaer niest i Planrefode og de formere sig m angfoldig. — Den a l m i n d e l i g e N o t r e har nu udbredt sig over

hele

hele Jordkloden, undtagen t de meget kolde kande.

Den er en a f Menneskets mest paatraengende Forr folgere; th i den ledsager Mennesket ombord paa Skibene m idt ude paa Verdenshavet og trcenger ned med Bjergfolkene i Jordens In d re . D en fvrtcerek ikke blot Menneskets Forraav iscer a f K o rn , men forgnaver ogsaa Kiceder, B oger, W obler o. s. v . , og er saaledes et meget skadeligt D y>', og del saa meget mere som den er saa meget fru g tb a r; th i dett yngler z Gange aarligen og faaer hver Gang 6 t il 8 Unger. N a a r de have formeret sig saa sicrrkc, - a t de lide M angel paa Fode, saa opsluge de hinant den indbyrdes. Hverken Halen eller nogen Deel a f dem er g iftig , da man uden Skade kan spise dem. — M u s e n , der ligeledes har udbredt sig over- a lt , er dog mindre skabelig, men endnu mere fru g tt b a r ; th i den yngler endog om Vinteren og faaer hver Gang 6 Unger, der inden et halvt A ar kunne forplante sig. D e hvide M u u s med rode Oin« er et S la g s Kakkerlaker iblandt disse D y r . — S k o v t m u s e n , der ogsaa kaldes M a r k m n u s , e rb ru n i guul oven paa og hvid neden under; den opholder sig om V interen n a r ved Husene, men om Somme­

ren ude paa M arkerne og i Skovene. R a v e , Ug­

le r, K ra g e ro . si. udrydde dette saavel for M arker og H aver som Skovene skadelige, lid e t, men over­

mande frugtbare D y r . — V a n d r o t t e n , der skjelner sig fra Rotten ved sin kortere H a le , findes ligeledes overalt i E v ro p a , isar n a r ved V ander, hvorudi den godt kan svomme. D en undergraver ogsaa Jorden i Haverne og paa M a rke rn e , hvor den spader Noddcrne. — I det nordlige Evropa

og

lever Lenin,gen

Lemanen,

>r-

»a

r»

rr

O

!a

« tl i, tl 'e

t t t t

»

»

e

,<

l

»

»

»

» s

» l

f

hvid med store gule og sorte P le tte r, og omtrent a f E« Nottes S torrelse. D en er isser mcvrkvoerdig ved u»e V a n d rin g e r, som den foretager i lige Linie fra Fjeldene ned t il S letterne og H avet. D e gane ud vm Hosten i M lllio n ta l fra Fjeldene, og vendt om Fvraaret tilbage, men i saalidek A n ta l, at man nepp« marker dem. Disse V andringer forefalde ikkun omtrent hvert tiende A a r. — V a n d r i n g s - r v k k e n , der nasien er en halv Gang saa stor som

<n R o tte , har egentlig hjemme i Persien og Ostinr dien, hvorfra den nn har udbredt sig t il en stor Deel a f E v rv p a , dog ikke t i l os. Den er mere slu­

sen og modig end Rotten og meget vanskelig a t fange. — H a m s t e r e n , der omtrent har samme S to rre lse , lever i S iberien og endeel a f E vropa.

D e t er et stridbart, „selskabeligt D y r , der bliver iueget skadelig ved de Forraadskam re, som den an­

lægger i Jorden a f K o rn , D ikkrr o. s. v. — S l e ­ ve z e n eller B l i n d m u s e n , der lever i det sydlige R usland, har vel H in e , men ingen Aabuing i H u ­ den uden om den, saa a t den ventelig flet ikke kan

fer. Dette behover den heller ikke, da den nasten bestandig opholder sig i Jorden.

- 4 S la g t. M u r m e l d y r . Dyrene a f denne E la rg t have el stort rundt H oved, korte eller ingen Hrelseber, en kort Hale og en soer K rop. - - D e t a l m i n d e l i g e M u r m e l d y r , der er a f e n Midi delmaadig H unds S to rre lse , lever paa de hsie Bjerge i det sydlige Evropa og »Asi en; om S o m ­ meren enkeltviis, men om V interen i Selskab i Hue l t r , som den graver sig ind i Bjergene. D en na-

* t r sig a f Rodder og P la n te r og kan tsemmes og ast

*ttte s t i l Kunster. M a n bruger dens S kind.

sz Slirgt.

2 5 . .S la g t. E g e r n . Disse D y r er let kjen>

delige ved deres lange H a le , som de, naar de sidde, holde langs op med Ryggen. Denne lange Hale tjener dem t il at balancere med i T ra e rn e , hvor de mest ovholde sig og soge deres N a r in g , der isar be- staaer-i alle S la g s Kjernefrugter og i Knopper, — Paa de saa kaldte f l y v e n d e E g e r n , - a f hvilke der i de nordlige Lande gives flere A rte r, gaarr S kindet ud imellem F o rr og Bagbenene, hvorved de vel ikke kunne flyve, men dog svave ned fra an­

seelige H vid e r. A f de andre.Egern uden denne nd- bredte H ud .er det a l m i n d e l i ge E g e r n mest be- kjendt. D e t lever i hele Evropa, isar i det nordlige og i S ib e rie n ; der gives baade rode og sorie, også«

hvide med rode S in e . D er opholder sig vga Treerne, hvor det har en egen Nede, og er meget ler i sine Bevagelser, Hvorfor det ofte fanges og holdes i egne D u re . S k in d e t, der i de nordlige Lande bliver g ra a t om V in te re n , salges as Dnndkmagerue under N a v n a f G raavcrrk; B n g ftin d e t kaldes Vehvam.

26 S la g t . S p r i n g e r n e »dmcrrke sig ved LereS korte Zvrbeen, meget lange Bagbeen og lange duftede Hale. D e kunne godt lobe og springe, og- saa grave, og de mrre sig as P lanteriget. En A rt, der lever i Asien og det nordlige A frik a , kaldes S p r i n g h a r e formedelst dens lange A ren og Lo­

nge Lighed med H aren. D en er i S ta n d t i l at gjore z kil 4 Alen lange S p rin g .

27 S la g t . H a r e. D vrene a f denne S la g t have langere Bagsodder end F orfo dder, store S ren og en kort H ale. — D e n a l m i n d e l i g e H a r e , der lever overalt i de tempererede Dele a f Verden, er brungnul oven paa og hvid neden under. Ou>

V in r

2 9

k hvid. Den er et frygsom t, vcergelost D y r , men

^ tillige meget aarvaagen, h u rtig og listig. Den ramr i - ler z t i l 4 Gange om V aret og faaer hver Gang ; ' til 4 Unger eller K illin g e r ; den er saaledes meget i fru g tb a r, og anretter derfor ofte megen S kade, da

» de,, m rrer sig a f K o rn , K aal og andre Havevcrpter.

S o m bekjendt spiser man dens Kjod og bruger dens '

^ S kin d . — D je r g ha r e n , d-r lever i de nordlige - ! Dele a f Verden og paaAlperne i det sydlige Evropa,

> er bestandig hvid a f Farve og storre end den almin»

l delige H a re , som den ellers ligner i Lebemaade.

^ M a n brnger denS S k in d t il Pelsvcrrk og dens H a a r

^ t il H a tte ; G ronl^nderne spise dens Kjod. — K a r , n i n e n , der i D anm ark ikkun findes vild paa nogle

> H er vesten for C onderjylland, har egentlig hjemme i i de varmere Dele a f Jordkloden. A f den tamme , gives der i Henseende t i l Farven nogle Afcendringer;

niErkeligst er den a n g o r i ske eller S i l k e h a r e n , som har lange, hvide, silkeagtige H a a r , der give er overmaade let og dog va r v a rm t T o i. Kaninen er endnu srugibarere end H a re n , da den yngler 4 t i l 5 Gange og faaer hver Gang 4 t il 9 Ungen H v o r den lever v ild t, bliver den ved denne si«rke Frugtbarhed ofte en sand Landeplage, da den m rrer

sig a f Vet S a m m e , som H aren. D en lever mere selskabelig end H a re n , og i ordentlige H uler i J o rr den. Kjodct kan spises. S kindet benyttes a fB u n d u magerne og Haarene a f Hattemagerne.

Femte O d d e n : D r o v t y g g e r e .

Denne Orden indbefatter de nyttigste H nusdyr.

D e n«re sig alle a f P lanteriger og tygge D r o v , det er

Zo

er, tygge deres Foer tv Gange. M a n finder hos den»

4 M a v e r eller rigrigere en firedobbelt M a ve . Den forste M a v e , V om m en, er meget stor og modtager det forsie Gang nedsjnnkne Foer og gjennemblsder det noget, hvorpaa det gaaer t il den anden M ave, Kongelxrtten, og fra denne hulkes det op igjen igjenr nem Vommen t il S v a rlg rt, fo r a t tygges andett G ang. N a a r dette er fie e t, gaaer det igjennem et egent N or hen t il den tredie M a v e , Psalmebogen, og derfra t il den fjerde M a v e , Kallunet eller Ldben, som er den egentlige M ave, hvor det fordeles. Henr sigten med denne stsrre firedobbelt? M a v e , o g , som hos alle planteaedende D y r , locngere Tarm rkanal er uden T v iv l, at de kunne rnmme mere og a t Planter foden, der ikke indeholder saa mange noerende Dele som K jo d , kunde opholde sig desto loengere hos dem, for at enhver nerrende Deel kunde uddrages deraf.

28 Sloegr. K a m « e l. Dyrene a f denne Sloegt ndmoerke sig ved deres lange H a ls , og ved

Mangelen a f H o r n ; de findes blok i de varmere H in ir melegne. — To sorstjellige A rte r giver man i M mindelighed N avn a f Kameel: den ene, som rgentr lig kaldes D r o m e d a r , har ikkun en Pukkel, og dett anden med to Pukler kaldes enten ligefrem K a m e e l eller ogsaa T r o m p e t d y r e t . D e lign« hinanden ellers ganske saavel i Dannelse som i Levemaade, og synes ret a f N aturen at v«re dannede t i l Lastdyr.

Is c rr synes de at vare skabt« for de Lande, hvor de sindes, Lande, der ere rige paa Arkener, hvor A ie t skuer intet uk.n S and og man ikke finder V and paa manae M ile s Omkreds. DereS bruskagtige Lceber og Tandkjod gjor dem skikkede t il ar noere sig a f korr nede P la n te r; Kjodballrrne under dereS Lodder lette

deres

Z l

deres

medelst en B n lk over hvert S ie franar blende deres S y n , og i den femte meget store M ave knnne de op­

tage paa eengang el Forraad a f Vand paa 8 kil 9 D age. M a n bruger dem derfor overalt i Orienten, vg det nordlige A frika som H nnsdyr. D e kunne boere fra 7 t il 15 Centner«, vg med denne B yrde gaae t v t il 12 M ile om Dagen. Foruden denne N y tte , de som Lastdyr yde, og som er saare betyde­

lig , da de ere det eneste D y r , som man kan bruge i

de

meler, benytter M alken, Huden, Haarene, ja end­

og deres Ureenlighed. — I Sydam erika betjener man sig a f L a m a e n , der er af et middelmaadig LCsels S to rre lse , t il at bare B y rd e r; den barer ikkun 150 Pund, vg skal, naar den overlceffes, lagge sig ned og ikke reise sig o p , for den for svarr kast a fta ­ ges. — D i g o g n r d y r e t eller F a a r e k a m e l e n tammes ikke, men man gaaer paa Ia g d efter det fo r Kjodet vg Ulden, der er den fineste a f al Uld.

D en lever i store Flokke paa Bjergene i Peru, og er a f en G jrd s Storrelse og Dannelse.

29 S la g t . M v s k n s d y r e n e have heller ingen H o r n , men adskille sig fra den foregaaende

S la g t ved ndstaacnde Hjornetcrnder a f Overkjaben;

de have ligeledes hjemme i de varme Himmelegne.

— D e t egentlige M o s k u S d y r er a f en Gjeds Storrelse og ligner et N aadyr i Dannelse; det har hjemme i det ostligr AsienS Bjergegne. D et er isar m a rk v a rd ig l for den M a te rie , der avler sig i en Pose paa Hannens B a g liv og som er brkjcndt mider

- N a v n